Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lisbeth Nielsen Pædagog Bachelor 8 jan 2015"

Transkript

1

2 Resume: Dette bachelor projekt har til formål at belyse problemformuleringen: Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen? Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe med alternative kommunikationsformer ved sprogudviklingen af mennesker med talenedsættelse? Hertil arbejder jeg desuden med problemstillinger angående de etiske overvejelse ved igangsætningen af projekter vedrørende sprogudvikling. Jeg har valgt at arbejde ud fra den kvalitative metode med casestudier, hvortil undersøgelserne tager udgangspunkt i nøje udvalgt litteratur, som er bestående af litteratur fra pensum samt suppleret med teori fra bøger, artikler og internettet, fundet til formålet. Opgaven indeholder således redegørelser over relationsformer, kommunikationsformer, sprogudvikling og etiske aspekter, efterfulgt af flere analyser og diskussionsafsnit vedrørende min problemstilling. Projektets resultat giver en forståelse for, hvorledes relationer påvirker kommunikationen mellem borger og pædagog. Den åbner desuden op for, hvordan pædagoger kan arbejde med sprogudvikling med mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsevner og tage højde for etikken i det pædagogiske arbejde. 1

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Metode Teoretisk metode Empirisk metode Begrebsafklaring Mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner Hvad er en ipad Relationsformer og disse påvirkning på det pædagogiske arbejde Relationsformer af Flemming Andersen Relationsteori ifølge Bae Hvordan påvirker de pædagogiske omgangsformer relationen mellem borger og pædagog Analyse af indsamlet empiri med relationer som analyseredskab Kommunikation og sprogudvikling Kommunikation og kommunikationsformer Definition af sprogudvikling Hvad pædagogen skal være opmærksom på Analyse af indsamlet empiri med kommunikation som analyseredskab Hjælpemidler til borgere med talehandicap eller nedsatte psykiske funktionsevner Hvad skal der tages hensyn til Analyse af indsamlet empiri vedrørende hjælpemidler til sprogudvikling Etiske overvejelser vedrørende kommunikation og sprogudvikling Definition af etik og Social Pædagogernes etiske grundlag Analyse af etikkens indflydelse ved sprogudvikling og indsamlet empiri

4 8.0 Konklusion Litteraturliste Bøger Fagblade Folder Artikler Internet Bilag 1 Observationsguide til ipad kursus Bilag 2 Observationsguide til ipad kursus med observationer Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 Interviewguide med svar

5 1.0 Indledning Jeg har som studerende og vikar i forskellige dagstilbud og botilbud for mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsnedsættelser mødt mennesker med forskellige former for kommunikationsformer andet end det verbale. Dette har fået mig til at interesserer mig for alternative kommunikationsformer end det verbale og til at se på hvor vigtig den non-verbale kommunikation er og hvorledes relationer spiller ind på denne. Det nye ved alternative kommunikationsformer er, at teknologien har gjort sit indtog gennem de sidste par år med nye redskaber, programmer og medier. Som det helt store kan nævnes ipads og tablets, hvor brugeren kan personliggøre mediet til at fungerer optimalt med lige præcis det, de har brug for. I mit arbejde rundt på diverse bofælleskaber har jeg oplevet hvorledes flere borgere har stor glæde af ipads, både til det pædagogiske arbejde og til det private. Det være sig til at kommunikere med familie og venner, fortælle med billeder af fritiden hvad de går og laver samt underholdning ved spil. Men hvordan kan sproget udvikles eller sættes i gang ved mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser igen? Skal jeg som pædagog udvikle deres eksisterende sprog eller kan vi gennem relation og kommunikation udvikle et nyt sprog ved hjælp af hjælpemidler. Gennem erfaring har jeg set, at introduseringen af ipad som et fælles tredje er en stor hjælp for flere ved sprogudviklingen, om det være sig ved enkelte ord eller med hele sætningen. Jeg er desuden interesseret i de etiske aspekter i det pædagogiske arbejde med mennesker med varige nedsatte psykiske funktionsevner, som jeg synes er vigtigt i forhold til at målgruppen ofte ikke selv kan sige til og fra ved nye udfordringer som sprogudvikling og nye hjælpemidler generelt. Dette har ført mig til følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen? Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe med alternative kommunikationsformer ved sprogudviklingen af mennesker med talenedsættelse? Og hvorledes kan de etiske aspekter indgå i arbejdet med sprogudvikling ved målgruppen? 4

6 2.0 Metode Jeg vil i det følgende afsnit forklare hvilke teoretikere jeg bruger i hvilke afsnit og hvorfor. Jeg vil desuden forklare hvordan jeg har indsamlet empiri, en observationsguide samt lavet en interviewguide. 2.1 Teoretisk metode I afsnit 3.0 kommer jeg med en begrebsafklaring af min målgruppe og hvad jeg benævner dem i resten af opgaven. Desuden kommer jeg med en definition på hvad en tablet eller ipad er, og min benævnelse af disse. I afsnit 4.0 vil jeg besvare første del af problemformuleringen; Hvorledes spiller relationer mellem pædagog og borger med varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelser ind på kommunikationen? Dette gøres med en kort definerer af begrebet relation af cand. psyk. Dion Sommer. Herefter redegør jeg for tre relationsformer af cand. pæd. psyk. Flemming Anders. Jeg vil definere relationsformerne, da jeg i et senere afsnit vil diskutere, hvorledes de påvirker relationen og kommunikationen mellem borger og pædagog. Desuden bruges Berit Bae, som er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksne og børn i børnehaven, til at konkludere hvordan pædagogers omgangsmåder påvirker relationer. Jeg sammenligner de to teorier med hinanden for at påvise om Andersen og Bae er enige eller uenige i relations påvirkning af kommunikationen mellem borger og pædagog, dette gøres i afsnit 4.3. Afsnit 4.4 afslutter afsnittet angående relationsformer og deres påvirkning af det pædagogiske arbejde med en analyse af det indsamlet empiri. Jeg vil her bruge redegørelsen vedrørende relationer som analyseredskab på det indsamlede empiri fra Udviklingscenter Ribes bofællesskaber. Anden del af problemformuleringen; Hvordan kan vi som pædagoger hjælpe med alternative kommunikationsformer ved sprogudviklingen af mennesker med talenedsættelse? besvares i afsnit 5.0 I afsnittet 5.1 definerer jeg kommunikation og sprogudvikling. I afsnit 5.1 til definering af kommunikation bruges hjemmesiden med et projekt, som Socialt Udviklingscenter SUS gennemførte for Socialministeriet. SUS sluttede i 2002 projektet, som 5

7 omhandlede indførelsen af adskillelsens af støtte og bolig efter servicelovens fjernelse af institutionsbegrebet. Til at støtte definitionen bruges Reinar Svendsen, en privat erhvervsleder med en HD i organisation og ledelse fra Under verbal kommunikation anvendes Mag.art. i filosofi Mogens Pahuus. Pahuus beskriver de tre typer af samtaler, hvor verbal kommunikation er fremtrædende. Han bruges desuden i afsnittet nonverbal kommunikation sammen med Cand.mag. Nete Nørgaard-Nielsen og Cand.mag. Birthe Hougaard-Andersen. Her defineres nonverbal kommunikation, og hvilken indvirkning den har på relationen og kommunikationen mellem borger og pædagog. Herefter vil jeg forsøge at komme med en definition af begrebet sprogudvikling i afsnit 5.2, og hvilken relevans det har for borgere med varige psykiske nedsatte funktionsevner. Dette vil jeg undersøge med hjælp fra den anerkendte norske psykolog Per Lorentzen og se, hvad han mener vedrørende sprogudviklingen ved borgere med varig fysiske og psykiske nedsatte varige funktionsevner. Jeg vil også kigge lidt på, hvordan han mener, det skal gribes an. Jeg afslutter afsnittet 5.0 angående kommunikation og sprogudvikling med en analyse af det indsamlede empiri. Jeg vil her bruge redegørelsen vedrørende kommunikation og sprogudvikling som analyseredskab på det indsamlet empiri fra Udviklingscenter Ribes bofællesskaber. I afsnit 6.0 ser jeg på hjælpemidler og hvilke hensyn der skal tages ved udvælgelse af disse. Det gør jeg ved hjælp af Cand.mag. i audiologopædi Mette Christensen. Videre i afsnit 6.2 analyserer jeg, hvordan disse hensyn har påvirket den indsamlede empiri. Jeg bruger her observationerne i bilag 2 og svarene fra interviewet i bilag 4 samt de forskellige redegørelser vedrørende kommunikation, sprogudvikling og relationer. Jeg vil i afsnit 7.0 komme med en definition af etik, blandt andet bruger jeg etisk råd. Det gør jeg for at svare på sidste del af problemformuleringen; Og hvorledes kan de etiske aspekter indgå i arbejdet med sprogudvikling ved målgruppen? Etisk råd er en uafhængig organisation, der rådgiver folketinget og offentlige myndigheder. Derudover bruger jeg Cand.mag. og lektor Christian Aabro til at underbygge etisk råds definition af etik. Ligeledes bruges Socialpædagogernes Landsforbund(SL) etiske folder fra SL udarbejdede deres etiske folder på en kongres i 2004 og reviderede den i Den etiske folder indeholder SLs 5 etiske værdigrundlag og principperne under dem. 6

8 I afsnit 7.2 afslutter jeg afsnittet angående etisk og dens indvikling på det pædagogiske arbejde. Jeg analyserer på det indsamlede empiri med redegørelsen vedrørende etik som analyseredskab. Jeg bruger derudover Christian Aabros tre niveauer af perspektiver til anskuelse af et dilemma. Jeg slutter opgaven i afsnit 8.0 med en konklusion. Her besvarer jeg problemformulering med en opsamling af de forskellige afsnit. 2.2 Empirisk metode For at kunne svare på problemformuleringen er det nødvendigt at indhente empiri fra praksis. Jeg har derfor skulle tage stilling til, hvilken type undersøgelse, der skulle laves. Jeg besluttede mig for en kvalitativ 1 undersøgelse, da jeg derved får mere dybdegående og specifikt materiale, der er mest mulig relevant i forhold til min problemformulering. På baggrund af dette besluttede jeg mig for at observere på samspillet mellem pædagog og borger med nedsat funktionsevne, idet det ikke er sikkert, at en borger med varige nedsatte psykiske funktionsevner er i stand til at gennemføre et interview. Jeg har, for at kunne systematisere og begrænse mine observationer til det relevante for problemformuleringen, valgt at lave et observationsdesign vedlagt som bilag 1. Jeg har i udarbejdelsen af dette ladet mig inspirere af Berit Bae, som er uddannet pædagog og har en doktorgrad i relationer mellem voksne og børn i børnehaven. Endvidere anvendes SL s etiske værdigrundlag. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i netop disse to, da jeg finder dem kompetent dækkende og relevante for vores undersøgelse. Jeg har taget kontakt til Udviklingscenter Ribe og aftalt tid og sted for en observation af en borgers undervisning i en ipad. Jeg valgte at observere på borgeren Q, en 30 årig mand med kommunikationsnedsættelse og kognitivforstyrrelser samtidig med at han er i autismespektrum. Med til observationen er en af Q s pædagoger fra hans botilbud samt en lærer. De er alle gjort anonyme i opgaven, men jeg er bekendt med deres rigtige navne. Pædagogen kaldes H og læreren benævnes L i observationsskemaet. Der var andre borgere som fik undervisning samtidig, men dem observerer jeg ikke på. Alle observationer er skrevet ind i observationsskemaet i bilag 2. Jeg havde desuden gjort pædagogen H og læreren opmærksom på 1 [ ] fællesbetegnelse for en række videnskabelige undersøgelsesmetoder, der tages i anvendelse, når forskeren ønsker at undersøge en række forhold, som er vanskelige at iagttage og måle. (www.denstoredanske.dk) 7

9 at jeg kom til undervisningen. Borgeren fik undervisning i brugen af programmet Tap Speak Choice(TSC), som skal hjælpe ham til at videre udvikle hans sprog og ordforråd. Q har haft ipaden i 7 måneder så han er stadig i opstartsfasen med at lærer den at kende, og ikke alle pædagogerne bruger den med ham endnu. Jeg valgte derudover at interviewe en pædagog fra samme bofællesskab under Udviklingscenter Ribe angående deres brug og indførelse af ipad med borgeren M. M er en 32 årig mand med venstre hjernelammelse, autisme og han er lettere mental retarderet. Jeg tog her ligeledes kontakt til Ms kontaktperson P og hørte om der var mulighed for et interview og hvad det ville omhandle. Jeg har gjort dem begge anonyme, men jeg er bekendt med deres navne. Jeg valgte inden interviewet at lave en interviewguide, se bilag 3, så jeg kom rundt om det, jeg mente var relevant. Jeg valgte desuden at lave det som et semistruktureret interview, så jeg havde en mulighed for at samle op på svarene og få dem uddybet. Til udformningen af interviewguiden brugte jeg professor i pædagogisk psykologi Steinar Kvales syv faser af en interviewundersøgelse. Interviewet blev ikke optaget, men jeg tog notater undervejs og skrev det rent senere, se bilag 4. Vi holdte pauser undervejs, så jeg fik alt skrevet ned. Efter endt interview gennemgik vi det nedskrevne materiale, hvor vi var opmærksomme på, om alt var med og at det rigtigt skrevet, så P kunne stå inde for det. M anvender en version af programmet Tap To Talk(TTT). Jeg har markeret det jeg bruger som citater fra bilagene med rødt. Dette er gjort for nemhedens skyld og derved nemt at finde de relevante citater i bilagene. 3.0 Begrebsafklaring Jeg vil i det følgende afsnit lave begrebsafklaring af de mest brugte begreber gennem opgaven. 3.1 Mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner Jeg vil i opgaven arbejde med mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner. Jeg vil gennem opgaven referere til dem som borger eller beboer. Jeg ved, at der er mange grader af nedsatte funktionsevner og jeg tager her udgangspunkt i et bofællesskab på Udviklingscenter Ribe efter serviceloven 108. Der bor 18 unge og midaldrende borgere, flere med autist-lignende træk og psykiske problemstillinger, som har brug for struktur og overskuelighed i dagligdagen. 8

10 Nogle af beboerne har ikke et verbalt sprog og derfor bruges der forskellige alternative kommunikationsteknikker. Da jeg har arbejdet som vikar på bofællesskabet har jeg en viden angående borgerne som jeg har brugt i mit empiri. Noget af viden kommer fra mit arbejde med dem, og andet gennem samtaler med pædagogerne på bofællesskabet. 3.2 Hvad er en ipad Gennem opgaven vil jeg referer til en ipad, og se på, hvad den kan gøre for kommunikationen for mennesker med kommunikationsnedsættelser. Her vil jeg kort beskrive, hvad en ipad er: En ipad kan bedst karakteriseres som en lille håndholdt computer. En såkaldt tablet. En tablet er en computer uden et tastatur. Du navigerer direkte på skærmen med din finger, også kaldet en touch screen. ipads er ofte mere intuitivt og simpelt opbygget, hvilket bl.a. gør det meget nemt at zoome i teksten. En tablet kan være et godt valg, hvis du er nybegynder med en computer, da en tablet er meget brugervenlig. 4.0 Relationsformer og disse påvirkning på det pædagogiske arbejde Jeg vil i de følgende afsnit se på, hvilke relationsformer der er og hvorledes de påvirker kommunikationen og relationen mellem pædagog og borger. Jeg vil starte med Dion Sommers definition på en relation og derefter uddybe relationsformer af Flemming Andersen. Desuden bruges Berit Baes undersøgelse fra Norge til at redegøre for de rummelige og trange mønster. Jeg bruger herefter Berit Bae til at se på, hvordan relationsformerne bliver påvirket af pædagogernes omgangsmåder. Jeg slutter med en analyse af hvordan relationsformerne kommer til udtryk i det samlede empiri med redegørelsen som mit analyseredskab. 4.1 Relationsformer af Flemming Andersen Da menneskelige relationer er et essentielt vilkår samt ikke mindst et vigtig redskab i det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne, er det relevant at få afklaret, hvad begrebet relation dækker over. Derfor vil jeg her kort definere, hvad relationer er ved hjælp 9

11 af Dion Sommer, herefter vil jeg redegøre nærmere for begrebet ud fra Flemming Andersens teorier herom. Dion Sommer definerer begrebet relationer kort og præcist således: Relation kan defineres som en personlig erfaret forbindelse af en vis varighed mellem sociale aktører. 2 Ved at sammenholde med den latinske betydning af ordet referre, som betyder at referere, vises her en sammenhæng med Sommers definition. At referere betyder henførelse, dvs. at en genstand fører hen eller henviser til. Altså en forbindelse mellem noget eller nogen, et forhold eller en sammenhæng, fx en forbindelse mellem en medarbejder på en socialpsykiatrisk institution og en sindslidende. 3 Selv med den latinske definition og Sommers definition, som er meget bred, er det derfor nødvendigt at præcisere definitionen af relationer yderligere. Dette vil jeg gøre ved hjælp af Flemming Andersens relations former. Relationerne spinder os ikke alene ind i et væv af ydre gensidige afhængigheder, men former også vores mentale udrustning via de historier(narrativer), som vi har hørt om os selv, og som vi selv har bidraget til at udforme. 4 Som man kan se i citatet, mener Andersen, at vi bliver os selv gennem relationer med andre. Vi bliver ikke født med en identitetskerne, men bliver dannet gennem sammenspil med andre mennesker. Når et barn begynder at forstå og se sig selv i andres øjne, vil det langsomt udvikle en personlighed. Personen træder ind og bliver et individ, hvor det før var en del af familiens/samfundets fællesskab. Barnet vil blive påvirket af mange blikke/historier, og det er ikke alle, der er lige betydningsfulde. Det er de primære mennesker omkring barnet, såsom forældre, familie og faste pædagoger, som har de afgørende blikke/historier, mens tilfældige besøgende, naboer eller søskendes legekammerater ikke spiller den store rolle i dannelsen af ens personlighed. 2 Sommer(2007) s Larsen(2000) s Andersen, Flemming(2010), s

12 Derudover snakker Andersen om fire relationsformer, som vi mennesker inddrager hinanden i. Ud af de fire relationsformer vil jeg beskæftige mig med de tre af dem, da den sidste, den konfluente, ikke har nogen relevans for det pædagogiske arbejde. Relationsformerne er ikke sådan, at har pædagogen den ene form, kan det ikke ændres. Relationer mellem mennesker vil altid svinge mellem dem alle fire, også i en etableret relation. Jeg vil illustrere tre af relationsformerne med små tegninger og kommer med små praksiseksempler for at forbedre forståelsen af dem. Jeg har desuden skrevet eksemplar på hvor de ellers kan ske i et bofællesskab i løbet af en arbejdsdag. Pædagogen siger til Anders; Det er lige vejr til at arbejde med ipaden, kom lad os sætte os op til bordet. Anders siger strengt; Nej, og går væk fra pædagogen. Pædagogen henter Anders ipad, finder Anders og siger; Kom så går vi igang. 5 Den første, og den relationsform som Andersen mener er den mest almindelige, er den asymmetrisk relation, også kendt som den magtfordrejende. Her er der et magtforhold i relationen, som gør at den ene er herren over den anden. Dog kun så længe at de begge bliver i relationen, ellers mister herren sin magt og den underdanige sin herre. Det kan være i lærer/elev forhold, forældre/barn forhold og pædagog/bruger. For det sidstnævnte forholdet vil det betyde, at pædagogen bestemmer, hvad der skal ske og ikke spørger brugeren, om de er enige. Det bliver trykket ned over hovedet på dem. Pædagogen viser her, at hun ikke forstår Anders kommunikation omkring arbejdet med ipaden. Den asymmetriske relation sker desuden løbende i dagligdagen i arbejdet med borgere med varige nedsatte psykiske funktionsevner. Pædagogernes magt ses tydelig gennem dagen ved at de bestemmer for eksempel hvornår borgerne skal op, hvor går de på dagscenter og om de for eksempel skal på slankekur. Vi som pædagoger har taget beslutninger for borgerne, som bliver ført ud i livet. Nogle gange er det for at få hverdagen til at fungere i et bofællesskab med seks 5 11

13 individer, der alle er meget egocentrede; hvad jeg vil, det skal vi her og nu. Mens andre gange er det bare fordi det er nemmere for pædagogerne, at vi alle går en tur, selvom det ikke er alle, der er med på ideen. Pædagogen siger til Anders; Det er lige vejr til at arbejde med ipaden, kom lad os sætte os op til bordet. Anders siger; Nej, det vil jeg ikke. Pædagogen accepterer dette og lade Anders være i fred. 6 Den symmetriske eller parallelle relation er mærket af, at de involverede har brug for hinanden. De vil kende hinandens holdninger, men den bliver nok ikke anerkendt og påvirker ikke pædagogens pædagogiske arbejde. I forholdet mellem pædagog og bruger, kan brugeren komme til at få opfattelsen af ikke at have medbestemmelse, ikke være vigtig nok til at blive lyttet til, da brugerens mening bliver ignoreret. Konsekvensen kan være en bruger, der trækker sig fra pædagogen eller afreagerer sin afmagt med udadrettet adfærd. I dette eksempel er pædagogen opmærksom på Anders mening, men indleder ikke til mere, som om hun kun ville være sammen med ham, hvis det var ved at arbejde med ipaden. Som nævnt tidligere svinger vi mellem alle relationsformer i løbet af en arbejdsdag, og den parallelle relation kan blandt andet komme til udtryk ved kaffetid. Her spørger pædagogen ofte om borgeren vil have en kop kaffe eller andet at drikke. Hvis borgeren svarer; nej, vil pædagogen accepterer dette som borgerens selvbestemmelse og ikke presse på. På den anden side kan borgeren få en fornemmelse af at blive ignoreret, hvis pædagogen aldrig forsætter en samtale efter en afvisning

14 Pædagogen henvender sig til Anders og udbryder glad; Det er lige vejr til at arbejde med ipaden. Hvortil Anders svarer; Det har jeg ikke lyst til. Pædagogen accepterer svaret og svarer; Det er helt i orden, er der noget du hellere vil lave med mig i dag. 7 I den komplementære relationsform er de involverede i relationen sammen om, hvad der sker. De lytter til hinanden og lærer af hinandens erfaringer og oplevelser. Ved mødet får den involverede en fornemmelse og forståelse for egne og andres handlinger og reaktioner på disse, dvs. empati. Her går udveksling af meninger, handlinger og erfaringer begge veje, med respekt for at der er forskellige meninger, og at alle ikke behøver at være ens. I arbejdet mellem bruger og pædagogen er de ligeværdige, men dog ikke jævnbyrdige, da pædagogen har en større viden end brugeren. Ved at både bruger og pædagog er i bevægelse ved relationen, kan de begge drage nytte af hinandens viden. Pædagogen accepterer, at Anders ikke vil arbejde med ipaden, men mener at de så kan lave noget andet sammen, og udbygge deres relation denne vej. Det er denne relation vi stræber imod at have med borgerne. Som pædagoger viser vi respekt for borgeren og acceptere at han måske ikke altid er enig med os. Vi opfodrer borgerne til at lave aktiviteter sammen, og anerkender borgernes valg, selvom vi måske hellere ville have spillet ludo! Ved kaffetid presser vi måske mere på for at få dem til at acceptere en kop kaffe, end hvis vi kun var i den parallelle relation. Det gør vi, da vi ved at de elsker at få en kop, men ikke altid kan udtrykke det. Nogle borgere reagerer ved udtryk og bevægelse, da de ikke altid kan sætte ord på deres følelser. Det ved pædagogerne i den komplementære relation, fordi de interesserer sig for borgeren og deres ve og vel

15 4.2 Relationsteori ifølge Bae ( ) det er gennem vores afhængighed af andre vi har mulighed for at blive autonome. Centralt i dialektisk relationsteori er, at mennesker er gensidigt afhængige af hinanden. 8 Ligesom Flemming Andersen, mener Bae, at mennesker finder sig selv gennem andre, som citatet siger; mennesker er gensidigt afhængige af hinanden. Baes relationsteori bygger på mange studier i børnehave omkring relationerne børn og pædagoger imellem. Jeg er opmærksom på at hendes studier er fra børnehaver, men min målgruppe har oftest en kognitive udvikling som ligger i alderen 2 til 10 år, og derved kan Baes teori overføres til arbejdet med mine borgere. I relationsteorien har hun et begreb, hun kalder for definitionsmagt, som Andersen ikke arbejder med. Begrebet definitionsmagt henviser til at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv. 9 Dette betyder, at pædagoger skal være meget mere bevidste mht. hvordan de reagerer på borgeres kommunikation både verbalt og nonverbalt. Her er pædagogerne nødt til at vise, at de forstår borgerens signaler, ellers kan man skade borgerens selvforståelse. Når det, som det første citat henviser til, at man danner en selvforståelse ud fra hvordan andre ser en, og man ser sig selv gennem andre, er det vigtigt, at de primære mennesker omkring borgeren støtter vedkommende i at finde sig selv. Når de primære mennesker omkring borgeren er anerkendende, bliver der skabt en kultur for subjekt - subjekt relation, hvor borgerens tanker er ligeværdige med de primære mennesker. Her skabes en borger med tro på sig selv. Bruges derimod relationen subjekt objekt, hvor borgeren ikke anerkendes som et individ med egen meninger, dannes et misforhold til en selv (Schibbye, 1996). Bae er dog meget bevidst om, at anerkendende relationer ikke er en metode, men et begreb, der dækker over en grundlæggende væremåde i samspillet med andre. Bae er kommet frem til to måder at karakterisere relationer og samtalemønstre mellem borgere og pædagog på, disse kaldes for de rummelige og trange mønstre 10. Det er to forskellige måder at gribe det pædagogiske arbejde an på. En pædagog kan aldrig kun være det ene mønster, men vil 8 Bae(1996), s. 7 9 Bae(1996), s Bae(2003); På vej i en anerkendende retning. 14

16 veksle mellem dem begge. Bae mener, at pædagoger skal bestræbe sig på mest at være i de rummelige tilgange. Her er de to mønstre: Rummelige mønstre Trange mønstre Indlevelse Fokuseret opmærksomh ed Lytter Velvillig fortolkning Tolerance Tjekke at barnet har forstået Oplevelsesmæssig fjernhed Usynkroniseret Vurdering Nølende modtagelse Ros Ensidighed i rollefordeling Hente sig ind igen Ved at bruge de rummelige mønstre blive borgeren støttet i sin udvikling i at finde sig selv, og hvem det skal være i fællesskabet. 4.3 Hvordan påvirker de pædagogiske omgangsformer relationen mellem borger og pædagog Jeg vil i dette afsnit koble Baes anerkendende relationer med Andersens tre relationsformer. Under dette vil jeg se på, hvordan det påvirker pædagogens arbejde. 15

17 At forstå den anden ud fra egne forudsætninger forudsætter lydhørhed. At være lydhør vil sige at være åben for den anden. Det betyder at kunne høre mere end kun ordene. (..) For at lytte må vi give afkald på at kontrollere den anden ( ) 11 Citatet siger, at alle personer i en relation skal føle sig lige meget værd. Dette er et af hovedpunkterne i Baes anerkendende relationsteori, og ved at holde det op imod Andersens tredje relationsform, den komplementære, er han enig. Han forklarer, at fordi personer ikke ser verden ens, er der grundlag for en dialog, hvor man forklarer hinandens synspunkter og forståelse af situationen. Ved at pædagogen sætter sig ind i borgerens forhold, skaber han et miljø for den komplementære relationsform, som Bae henfører til hendes rummelige mønstre. I det foregående citat viser Bae, at vi som pædagoger skal lære at slippe kontrollen, hvilket kan være svært. Det kan ses i det næste citat fra Andersen. Konflikten i den komplementære relation rummer en fare for, at relationen overgår til en kamp om, hvem der har ret til at tænke og gøre som vedkommende gør. 12 Udover at Bae og Andersen har en tæt forbundet forståelse af den komplementære relationsform, sker det også ved den mest hyppige relationsform, den asymmetriske relationsform. Begge to kigger på, at der er en magtfordeling i relationer, og denne ikke skal tage overhånd eller misbruges. Især Bae, der har en definitionsmagt inde i sin teori, har opmærksomhed på, hvad der sker ved forkert brug af definitionsmagten i en relation. Især ved arbejde med borgere med nedsatte psykiske funktionsevner skal pædagogen være på forkant med relationsdannelse, da en problematisk relation til borgeren kan skabe udviklingsmæssige tilbageskridt. Derimod styrker den komplementære eller anerkendende relation borgers selvstændighed, tro på sig selv, respekt for sig selv og andre. (Bae, 1996). 11 Bae(1996), s Andersen(2010), s

18 4.4 Analyse af indsamlet empiri med relationer som analyseredskab I dette afsnit vil jeg analysere på mit indsamlet empiri fra Udviklingscenter Ribe. Det vil jeg gøre med min redegørelse af relationsformer og deres påvirkning af det pædagogiske arbejde som analyseredskab. I mit observationsskema har jeg lagt vægt på om lærer og pædagog er i Berit Baes rummelige mønstre i relationen med Q, under undervisningen med ipaden. Q har nemt ved at tabe koncentrationen hvis tingene ikke går helt som han vil, såsom at ipaden ikke registrer hans tryk; Q har igen problemer med at TSC accepterer hans tryk og det gør ham irriteret. 13 Her handler det om for pædagogerne at vise Q at de forstår hans frustration og den er i orden, mens de samtidig føre Q videre i arbejdet med hans gøremål. Hvordan kan det ændres, så Q ikke komme ud presset situationer. Gennem hele undervisningen er pædagogen opmærksom på Qs nonverbale og verbale kommunikation og reagerer på den. Når Q viser at han er presset eller frustreret, viser H at hun har en fokuseret opmærksomhed på ham, ved blandt andet; H lægger hånden på Qs arm og beroliger ham, fortæller; der er snart en pause som beroliger Q en smule. 14 Det at pædagogen reagerer på Qs tegn på viser at hun er i de rummelige mønster som anbefalet af Berit Bae. Da pædagogen samtidig viser at hun kender Q, da hun ved han bliver beroliget ved at hun lægger en hånd på hans arm. Det sker flere gange gennem undervisningen at H kan berolige Q ved små sætninger og anerkendelse af hans frustrationer. Som omtalt i 4.3 er det ikke sikkert borger og pædagog ser verden ens, men ved at pædagogen lytter og har indlevelse i Qs verden, vil de befinde eller nærme sig en komplementære relation. Som nævnt tidligere kan lærer og pædagog ikke være i de rummelige mønster hele tiden. De er nød til at stille krav til Q da det er hans sprogudvikling de arbejde med. Men ved at de kende Q, hans tegn på overstimuleret og hvornår han er presset, kan de i samarbejde udvikle hans sprog uden at det bliver negativ for Q. Det gør de blandt andet ved at indlægge pauser, når Q giver udtryk for overstimulering, som ses i observationsguiden bilag 2; H og L accepterer at Q har brug for pauser, og giver ham ro med musik og ingen krav Bilag 2,s. sidetal 14 Bilag 2,s. sidetal 15 Bilag 2, s. sidetal 17

19 Det samme ses i interviewet angående Ms sprogudvikling. Her er Ms uudnyttet potentiale taget op, og af respekt for M bliver der sat et projekt i gang angående udvikling af hans sprog. Det at kommunikationen med M var manglefuld, og at der var misforståelser, gjorde at M var selvskadende. Og som pædagogen P pointerer sidst i interviewet; Hvem vil ikke blive frustreret hvis de bliver misforstået konstant. 16 Ved at udnytte at de har en god relation til M, har de evnet at udviklet hans sprog og gjort ham mere forståelig for pædagoger og omverdenen. Desuden er relationen mellem M og pædagoger blevet forbedret, da M nu henter dem, hvis der er noget han ønsker. M hentede også pædagogerne før projektet, men der førte det ofte til misforståelser, som nu næsten er ryddet ud af verden. 5.0 Kommunikation og sprogudvikling I det kommende afsnit vil jeg definere kommunikation og se på, hvor vigtig den er for mennesker. Jeg ser på både verbal og nonverbal kommunikation. Herefter vil jeg komme ind på, hvad sprogudvikling er, og hvordan den kan spiller ind på mennesker med varige psykiske nedsatte funktionsevner. Jeg afslutter afsnittet omhandlende kommunikation og sprogudvikling med en analyse af indsamlede empiri angående kommunikation og sprogudvikling. 5.1 Kommunikation og kommunikationsformer Jeg vil i følgende afsnit definere kommunikation og diskutere hvilke former for kommunikation der findes. Hvad er kommunikation og hvordan forstås det verbale og non verbale. Jeg starter med det verbale, og vil kort slutte med nonverbal. At kommunikere betyder at gøre noget fælles. I dag anvendes udtrykket først og fremmest til at beskrive, hvordan en person delagtiggør en anden person i sine tanker, følelser, oplevelser og erfaringer. Denne brug af ordet har som forudsætning, at der findes en afsender, en modtager og et kommunikationsmiddel. 17 Her ses, at det at kommunikere foregår fra en afsender til en modtager og at der bruges en kommunikationsform. En anden definition af kommunikation, som støtter op om den forgående 16 Bilag 4, s. sidetal

20 citat, er: Kommunikation kan defineres som den samlede verbale og nonverbale interaktion mellem individer indbyrdes og/eller institutioner. 18 samt Kommunikation er udveksling af information mellem objekter. 19 Som regel foregår denne kommunikationsform med det verbale sprog, men med mennesker med talenedsættelse kan eller skal der bruges alternative kommunikationsformer. Talenedsættelsen kan være af flere grader, hvor pædagogerne vil se på borgerens vokabular forråd, som hvor mange ord og begreber kan borgeren forstå og bruge. Der tages her hensyn til alder og kognitiv udvikling. Habermas mener at kernefænomenet i kommunikation, er den verbale formidlede samtale mellem mennesker. Mennesker bruger den verbale kommunikation til samtaler, og der er 3 typer af situationer hvor vi føler en trang til at en formidling skal finder sted; Drøftelser: ved uventet situationer, hvor samtalen bruges til at drøfte, hvad der lige er sket og hvordan skal dette forstås eller forklares. Rådslagning: en uoverskuelig situation, hvor vi mangler viden til hvad der er bedst at gøre, rådgiver vi os med andre om, hvad vi skal gøre. Venskabelig snak: situationer der virkelig har gjort indtryk glædelige eller sørgelige vi gerne vil snakke om med en ven. 20 I de tre former for samtaler dominerer beskrivelser, appeller og udtryk henholdsvis i drøftelse, rådslagning og venskabelig snak. Vi kan desuden se, at vi inddrager beskrivelser og appeller i venskabelig snak. Det er altså svært at holde de tre former adskilt, og de vil tit gribe ind i hinanden. Lige som Berit Bae henviser Mogens Pahuus til, at det er gennem kommunikation med andre, at ens identitet dannes. Det er gennem samtaler med primære personer, at borgeren får forståeliggjort og fortroliggjort verden, som vist i tidligere afsnit, og som hjælper borgeren til at tør tilegne sig verdenen. Disse egenskaber skabes gennem inspirerende samtaler omhandlende oplevelser, følelser og hvad der gør indtryk, hvad er vigtig for en. Sproget er oftest det, der bruges Pahuus(2011) s

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder

Guide - til et sagsforløb. Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Guide - til et sagsforløb Afdækning af behov for kompenserende tiltag hos borgere med kommunikationsvanskeligheder Velkommen til Kommunikationscentret Opstart Et forløb starter typisk med en henvendelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere