Samarbejde kooperation eller kollaboration?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde kooperation eller kollaboration?"

Transkript

1 Samarbejde kooperation eller kollaboration? Jørgen Bang Lektor, mag.art. Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Christian Dalsgaard Ph.d.-studerende, cand.mag. Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Jørgen Bang er lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, og formand for universitetets udvalg for åben uddannelse. På internationalt plan har han deltaget i adskillige EU-projekter, været formand for nordisk forum for datastøttet læring ( ) og er siden januar 2002 præsident for European Association for Distance Teaching Universities EADTU). Har publiceret bøger og artikler inden for emnerne nordisk litteratur, fortælleformer, ediereception, kommunikation i elektroniske netværk, læringsteori og undervisningsteknologi. Christian Dalsgaard er ph.d.-studerende ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan it-baserede læringsmaterialer kan udvikles med udgangspunkt i et læringsteoretisk fundament. Derudover har han blandt andet arbejdet med pædagogisk vurdering af e-læringssystemer og læringsobjekter. Optakt Centralt for diskussionen af samarbejdssystemer på nettet til støtte for læreprocesser er spørgsmålet om hvordan samarbejdet er organiseret. I denne artikel lancerer vi en skelnen mellem samarbejde som kooperation og som kollaboration med henblik på en diskussion af hvilken form for samarbejde, der egner sig bedst til læring og vidensdeling. En skelnen mellem kooperativt og kollaborativt samarbejde ligger ikke lige for i det danske normalsprog, men er hentet fra engelsk hvor det danske sam defineres som enten cooperative eller collaborative. Artiklen argumenterer for, at et kooperativt samarbejde indebærer en kognitivistisk opfattelse af læring som overførsel af viden, mens et kollaborativt samarbejde støtter en socialkonstruktivistisk opfattelse af læring som en fælles konstruktion af viden. I forlængelse heraf ønkser vi med artiklen at rejse en diskussion af om ikke kollaborativt samarbejde indebærer et højere lærings- og bevidsthedsniveau end kooperation. 1

2 Sidst men ikke mindst argumenterer vi i artiklen for, at samarbejdssystemer til støtte af kollaboration kræver et fokusskifte fra lagring og udveksling af dokumenter til støtte af de aktiviteter, hvori deltagerne i fællesskab konstruerer viden. Er samarbejde kooperativt eller kollaborativt? I artiklen The construction of shared knowledge in collaborative problem solving giver Roschelle & Teasley (1995: 70) følgende definition på forskellen kollaborativt og kooperativt samarbejde: We make a distinction between collaborative versus cooperative problem solving. Cooperative work is accomplished by the division of labour among participants, as an activity where each person is responsible for a portion of the problem solving. We focus on collaboration as the mutual engagement of participants in a coordinated effort to solve the problem together. Denne forskel mellem kooperation og kollaboration er ifølge Dillenbourg et al. (1996) ikke et spørgsmål om, at arbejdsopgaven er distribueret eller ikke, men derimod et spørgsmål om, hvordan opgaven er delt. I et kooperativt samarbejde inddeles opgaven ifølge Dillenbourg et al. i uafhængige delopgaver, mens opgaverne i et kollaborativt arbejde er vævet ind i hinanden. Ved kooperation forstås således et samarbejde, hvor en arbejdsopgave inddeles i mindre delopgaver, som uddelegeres til deltagerne, der arbejder på dem uafhængigt af hinanden. Det betyder, at deltagerne i denne form for samarbejde arbejder med forskellige og uafhængige målsætninger. Det er derfor ikke nødvendigt for deltagerne at vide, hvad de andre beskæftiger sig med. Når deltagerne har afsluttet hver deres delopgaver, er den samlede opgave også løst. Det vil sige, at kooperative processer indebærer arbejdsdeling og koordinering af arbejdsopgaverne. I et kooperativt samarbejde er det derfor nødvendigt med en præcis afgrænsning af ansvarsområderne. I modsætning hertil forstås kollaboration som et samarbejde, hvor deltagerne er fælles om at løse en arbejdsopgave. Deltagerne arbejder sammen mod et fælles mål og er indbyrdes afhængige. Idet deltagerne indgår i et fællesskab, gennemgår de i princippet de samme processer det vil sige, at alle i princippet ved det samme. Det væsentlige er, at deltagerne besidder en fælles opfattelse af arbejdsopgaven. Collaboration is a coordinated, synchronous activity that is the result of a continued attempt to construct and maintain a shared conception of a problem. (Roschelle & Teasley 1995: 70) Dette synspunkt præciseres yderligere hos Heilesen (2002: 80): Kollaborativt arbejde er kendetegnet ved, at flere personer i fællesskab og med fælles målsætning løser en opgave, samt at medlemmerne af arbejdsfællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden og føler et gensidigt ansvar. I det kollaborative samarbejde skal der skabes et fællesskab, hvori opgaven løses. Derfor kræves der en høj grad af udveksling og kommunikation mellem deltagerne i et kollaborativt samarbejde. 2

3 ... we argue that collaborative problem solving takes place in a negotiated and shared conceptual space, constructed through the external mediational framework of shared language, situation, and activity... (Roschelle & Teasley 1995: 70) Det betyder samtidig, at kollaboration kræver en høj grad af løbende koordination mellem deltagerne. Roschelle & Teasley (1995) taler direkte om et Joint Problem Space: collaboration as a process of constructing and maintaining a Joint Problem Space. I nedenstående figur har vi forsøgt at tydeliggøre en række forskelle mellem kooperativt og kollaborativt samarbejde: Opgaven Arbejdet Produktet Deltagernes relationer Kooperation (Ud)deling af opgaver Forskellige målsætninger Afgrænsning af ansvarsområder Lukkede arbejdsopgaver Forudsigelige processer Statisk Produktion Kendt produkt Indbyrdes uafhængighed Adskilt (asynkron) opgaveløsning Forskellige kontekster Kollaboration Fælles opgave Fælles målsætning Fælleshed / fællesskab Åbne arbejdsopgaver Uforudsigelige processer Dynamisk Udvikling Nyt produkt Gensidig afhængighed Fælles (synkron) opgaveløsning Fælles kontekst Figur 1. Kooperation vs. Kollaboration Idet en kooperativ arbejdsopgave skal opdeles og afgrænses, forudsætter kooperation et kendskab til udformningen af det færdige produkt samt en vis indsigt i arbejdsprocesserne. En vis forudsigelighed er derfor forbundet med et kooperativt samarbejde. I modsætning hertil retter kollaboration sig i høj grad mod mere åbne arbejdsopgaver (såsom udviklingsprojekter) og uforudsigelige processer. Det skyldes, at arbejdsopgaven ikke på forhånd er fastlagt og inddelt i delopgaver. Samtidig udvikles det samlede projekt i fællesskab, hvorfor det konstant er muligt at bevæge arbejdet i nye retninger løsningen er ikke fastsat på forhånd. Med andre ord forudsætter et kollaborativt samarbejde ikke, at deltagerne præcist ved, hvad de skal fremstille, eller hvordan de skal gøre det. Derfor kan et kollaborativt samarbejde betegnes som en udviklingsmodel, hvor fokus er på selve udviklingsprocessen. Kooperativt arbejde, men kollaborativ læring Inden for forskningsfeltet CSCW Computer Supported Cooperative Work defineres samarbejde som kooperativt, mens læring inden for det parallelle forskningsfelt CSCL Computer Supported Collaborative Learning defineres som kollaborativ. Hvorfor denne forskel? Tager vi udgangspunkt i ovenstående sondring mellem kooperative og kollaborative arbejdsprocesser kan en forklaring måske findes i arbejdsbegrebets historiske udvikling. I den førindustrielle periode var arbejdet organisk bundet til døgnets og årstidens rytme eller hvis vi fokuserer specifikt på håndværket til bestillingsopgaver, hvor skrædderen, snedkeren eller 3

4 smeden aftalte at producere en brugsgenstand efter regning. Med industrialiseringen sættes vareproduktionen i system, så der produceres til lager med henblik på senere salg til kunder. Dermed bliver det også afgørende at reducere produktionsomkostningerne ved at rationalisere produktionsprocessen. Med samlebåndproduktionen sætter Henry Ford for alvor en ny produktionsfilosofi på dagsordenen. Langt hen kan det kooperative arbejde ses som en aflægger af fordismen, hvor den samlede arbejdsproces opdeles i enkelte operationer delopgaver som så til sidst samles til et færdigt produkt. Den enkelte arbejder, som udfører en afgrænset opgave eller producerer en delkomponent til helheden, behøver ikke at kende slutproduktet i detaljer. Arbejdsprocessen er tilrettelagt af ledelsen. Industrialismens produktionsform er uden tvivl effektiv og rationel ud fra en økonomisk betragtning, men ikke alt arbejde kan tilrettelægges ud fra fordismens logik. Institutioner som f.eks. sygehuse og skoler forudsætter en anden grad af samarbejde mellem personalegrupper med forskellige kvalifikationer for at fungere optimalt. Her er der behov for kollaboration. (Dourish, Paul o.a er udbygger denne problemstilling i et tidsligt perspektiv). En sammenligning fra sportens verden kan måske tydeliggøre vores pointe. Industrialismens produktionsform kan sammenlignes med stafetløbet, hvor den enkelte deltager bidrager med sin optimerede solopræstation til holdets samlede præstation, mens sygehuse og skoler og i stor udstrækning også den postindustrielle arbejdsorganisering kan sammenlignes med holdsport som fodbold og håndbold, hvor den enkelte deltager skal aflæse spillet og definere sin rolle i forhold til medspillerne. Betragtes kooperation og kollaboration derfor som modeller for produktion har de begge en berettigelse. Karakteren af produktionen afgør, om det er mest hensigtsmæssigt at inddele den i delopgaver, eller om det er nødvendigt at løse den i fællesskab, og desuden vil en given produktion ofte bestå i forskellige grader af kooperation og kollaboration. Jo mere videnstung en produktion er, jo større forekommer behovet for kollaborativt samarbejde. Når det drejer sig om læreprocesser, er der tale om vidensudvikling, som for at kunne foregå optimalt i samarbejde med andre må etableres på kollaborative præmisser. Derfor definerer CSCL traditionen samarbejde om læring som collaborative learning. Desværre er ikke al samarbejde om læring kollaborativt per definition. Utallige er eksemplerne på gruppeopgaver som er blevet løst ud fra en kooperativ tilgang: Opgaven er i udgangssituationen blevet delt mellem gruppens medlemmer. Et eksempel kan måske bedre end mange ord illustrere, hvad vi tænker på. Hvis en gruppe på fire får til opgave at give en karakteristik af H.C. Andersens eventyr ud fra udvalgte eventyr, løser de ofte opgaven ved at hver person analyserer og karakteriserer ét eventyr, som efterfølgende præsenteres mundtligt eller skriftligt i forlængelse af hinanden. Resultatet er, at gruppens medlemmer hver kender ét og kun ét eventyr. En kollaborativ løsning på denne opgave ville være, at hele gruppen læser alle fire eventyr, analyserer og diskuterer dem samt uddrager karakteristiska vedrørende genren og H.C. Andersens omverdensforståelse for derefter at fordele præsentationen mellem sig mundtligt eller skriftligt. Konsekvenser for vidensdeling I en samarbejdsproces kræves det, at deltagerne deler viden med hinanden. Det finder sted på forskellige måder i henholdsvis kooperation og kollaboration. Der er med andre ord forskel på karakteren af den vidensdeling, der finder sted i de to former for samarbejde. Vidensdeling skal her forstås i betydningen af at udveksle viden med hinanden. 4

5 I kooperation er vidensdeling begrænset, idet deltagerne anvender viden i forskellige kontekster. Deltagerne arbejder med forskellige områder og udveksler/deler deres resultater med de øvrige deltagere. Der er tale om færdige leverancer, som de øvrige deltagere skal bruge i en anden kontekst. I princippet er det ikke nødvendigt for den enkelte deltager at vide, hvad de andre foretager sig og skal bruge det leverede til. Eftersom arbejdsopgaven er uddelegeret i uafhængige delopgaver, spiller vidensdeling ikke en stor rolle i et kooperativt samarbejde. I modsætning hertil er vidensdeling afgørende for et kollaborativt samarbejde. Det skyldes, at deltagerne skal dele alt med hinanden. Alle skal have samme forståelse for arbejdet. Samtidig indebærer kollaboration, at viden anvendes af deltagerne på samme måde i samme kontekst. Viden har samme fælles betydning for samtlige deltagere. Vidensdeling er ikke et spørgsmål om at udveksle med hinanden, men derimod om at være fælles om. Derfor består vidensdeling primært i deltagelse i samme processer. Det er muligt at have forskellige roller i et kollaborativt samarbejde, men deltagerne vil altid være fælles om målet. Det betyder, at kooperation indebærer vidensdeling i en traditionel forstand. Det vil sige vidensdeling i betydningen af, at man deler ud af eller overdrager viden til andre. Derimod er der i kollaborativ vidensdeling tale om, at man i tilknytning til et fælles arbejde løbende delagtiggør andre i sit arbejde samt i sine tanker og idéer. Kooperation og kollaboration skal ikke forstås som rene former for samarbejde og vidensdeling, og de udelukker ikke hinanden. I stedet kan man tale om grader af kooperation og kollaboration i en given form for samarbejde. Man kan se kooperative og kollaborative samarbejdsprocesser som punkter på et kontinuum, der går fra individuelt arbejde over kooperativt samarbejde til kollaborativt samarbejde. Nu er fokus for denne artikel ikke spørgsmålet om, hvilken form for samarbejde der egner sig bedst til en given produktion, men derimod, hvilken form for samarbejde, der egner sig bedst til læring og vidensdeling. Hvor høj grad af henholdsvis kooperation og kollaboration er frugtbart? I det følgende vil vi inddrage det 20. århundredes to dominerende læringsteoretiske forståelsesformer: kognitivismen og socialkonstruktivismen i diskussionen af samarbejdsformerne med henblik på at placere kooperation og kollaboration som bevidsthedsformer. Kognitivistisk og socialkonstruktivistisk syn på vidensdeling og samarbejde Kognitivisme og socialkonstruktivisme repræsenterer to forskellige læringsteoretiske syn på vidensdeling og på samarbejdes betydning for læring. I figur 2 har vi forsøgt at skitsere nogle fundamentale forskelle mellem en kognitivistisk og en socialkonstruktivistisk forståelse. Kognitivisme Socialkonstruktivisme Mennesket Individuelt Socialt Viden Objektiv information Social konstruktion Læring Informationsbehandling Anvendelse af social praksis Vidensdeling Overførsel Deling af social praksis Figur 2. Kognitivisme vs. socialkonstruktivisme 5

6 Kognitivisme En kognitivistisk forståelse af læring tager udgangspunkt i individet og fokuserer på individets evner til at modtage og behandle stimulus gennem sanserne. Intelligensbegrebet i Howard Gardners teori om de mange intelligenser er udviklet ud fra en kognitivistisk forståelse: One might go so far as to define a human intelligence as a neural mechanism or computational system which is genetically programmed to be activated or triggered by certain kinds of internally or externally presented information. (Gardner 1983: 64) Gardners tilgang indebærer, at læring forstås som modtagelse og behandling af objektiv information, der er uafhængig af mennesket. Dermed bygger Gardner på et objektivistisk vidensbegreb viden kan objektiviseres. Den kognitivistiske tilgang har en individualistisk forståelse af læring, idet mennesket lærer gennem individuel behandling af information. Med andre ord finder læring sted i hovedet på individet. (Se Dalsgaard 2004 for en uddybning af den kognitivistiske tilgang.) Den kognitivistiske forståelse indebærer, at samarbejde som udgangspunkt ikke er en forudsætning for læring og vidensdeling, eftersom læring er individuel behandling af objektiv information. Det udelukker dog ikke, at samarbejde kan styrke læring, men der er tale om samarbejde i en bestemt betydning. Samarbejde kan relateres til læring ud fra tre forskellige betydninger; samarbejde som læringsmål, læringsstil eller som vidensdeling. Samarbejde som læringsmål kan findes hos Gardner (1983; 1993), der definerer én af de mange intelligenser som interpersonal intelligence. Denne intelligens beskriver individets evne til at begå sig blandt andre mennesker, hvilket blandt andet vil indeholde evnen til at samarbejde. Derudover kan samarbejde betragtes som en læringsstil, det vil sige som en måde at lære på. Ifølge Dunn (2003) bestemmes en læringsstil af individets præferencer for en række stimuli, der skaber de rette forudsætninger for et individs læring. De rette stimuli fjerner den støj, der hindrer det enkelte individs informationsbehandling. Blandt de forskellige stimuli findes sociologiske stimuli, der blandt andet indbefatter forskellige former for samarbejde. Det betyder, at samarbejde hos nogle er eller kan være én blandt flere stimuli, der medvirker til at skabe de rette forudsætninger for læring. Endelig kan samarbejde styrke læring gennem vidensdeling, idet man i et samarbejde kan lære af hinanden ved at dele viden. Den kognitivistiske forståelse indebærer, at viden kan ekspliciteres gennem information. Ifølge Gardner (1983) er det muligt at transmittere information mellem mennesker og dermed overføre viden. Viden er uafhængig af og kan separeres fra afsenderen og fra en given kontekst. Med andre ord er vidensdeling et spørgsmål om at overføre viden. Samarbejde i denne betydning af at uddele og overføre viden betegner en form for kooperation. Dermed lægger den kognitivistiske tilgang sig op ad en traditionel forståelse af vidensdeling som knowledge management. Ifølge denne forståelse kan viden lagres, organiseres, administreres, leveres og modtages. (Se Bang 2004 for en uddybning af kognitivistisk vidensdeling.) Samarbejde kan derfor tjene forskellige formål, men det skal understreges, at samarbejde inden for en kognitivistisk forståelse ikke er en forudsætning eller nødvendighed for læring. Socialkonstruktivisme Den socialkonstruktivistiske læringstradition har været medvirkende til at sætte fokus på samarbejdets betydning for læring. Socialkonstruktivismens fokus på samarbejde udspringer af en 6

7 opfattelse af læring som en social aktivitet, der er situeret i en praktisk kontekst. Især Vygotsky har haft stor betydning for denne teoriudvikling (Bannon 1995; O Malley 1995): Udviklingsprocessens retning går fra det sociale til det individuelle og ikke fra det individuelle til det socialiserede [...] (Vygotsky 1971a: 59) Ifølge Vygotsky (1971a; 1971b; 1978) er mennesket først og fremmest socialt, og tænkning har sin oprindelse i det sociale. I modsætning til kognitivismen betragtes viden som en social konstruktion, hvilket betyder, at viden konstrueres af menneskene i konstruktionen af en social praksis. Ifølge en socialkonstruktivistisk forståelse finder læring ikke blot sted i sociale sammenhænge, men viden er tilmed bundet i den sociale kontekst. Med betegnelsen situeret læring mener Lave og Wenger (1991), at viden ikke består af kontekstuafhængige facts, men i stedet knytter sig til en hel situation, det vil sige til handlinger i en praksis. Mere præcist finder situeret læring sted gennem deltagelse i praksisfællesskaber (Wenger 1998). (Se Dalsgaard 2004 for en uddybning af den socialkonstruktivistiske tilgang i form af virksomhedsteori.) Den socialkonstruktivistiske forståelse indebærer som udgangspunkt, at samarbejde i relation til læring og vidensdeling er betydningsfuld i forhold til den sociale kontekst, der danner rammen om samarbejdet. Ifølge en socialkonstruktivistisk forståelse finder læring sted i en eller anden form for kollaboration, hvor deltagerne tager del i et fælles arbejde. Det er imidlertid kollaboration i en bestemt betydning og med vægten lagt på bestemte aspekter. Det skyldes først og fremmest, at læring ifølge en socialkonstruktivistisk forståelse ikke er individuel, eftersom viden alene eksisterer i sociale sammenhænge. Knowing is inherent in the growth and transformation of identities and it is located in relations among practitioners, their practice, the artifacts of that practice, and the social organization and political economy of communities of practice. (Lave & Wenger 1991: 122) Som udgangspunkt er samarbejde i tilknytning til læring og vidensdeling således ikke et spørgsmål om blot at arbejde sammen, men nærmere et spørgsmål om at deltage i en social kontekst. Derfor bliver arbejdsopgaven og den sociale praksis afgørende for samarbejdets betydning for læring og vidensdeling. I modsætning til kognitivisme er samarbejde med andre ord ikke et middel til at igangsætte og effektivisere bestemte processer, men derimod en integreret del af læreprocessen. Det centrale for den socialkonstruktivistiske forståelse er, at læring og vidensdeling finder sted i en social kontekst, der er fælles for deltagerne. Der er dog ikke enighed blandt socialkonstruktivistiske retninger om, hvad det fælles består i. Selve den fysiske praksis står centralt i Lave & Wengers opfattelse af læring, idet læring betragtes som en form for socialisering ind i et praksisfællesskab, hvis konstruktion besidder eller indeholder viden. Virksomhedsteorien i form af Leontjev (1983) og Engeström (1987) lægger ligeledes vægt på menneskenes deltagelse i et fællesskab. Men med betegnelsen kollektiv aktivitet understreger de samtidig, at menneskets mål og motiver er centrale for menneskets aktivitet. Væsentlige forudsætninger for læring og vidensdeling kan derfor siges at være et fællesskab, der konstrueres på baggrund af: fælles social kontekst fælles målsætning 7

8 Eftersom læring finder sted i en social kontekst, og eftersom viden er bundet i en kontekst, er det nødvendigt, at den enkelte deltager ikke blot beskæftiger sig med et udsnit af arbejdet. Det er nødvendigt at have indsigt i hele processen, i hele praksisen. Betydning og dermed også individets forståelse ligger i den samlede, fælles praksis. Derfor forsvinder betydningen og forståelsen, hvis praksisen splittes op. Det fælles kan derfor ikke skabes gennem et kooperativt arbejde, men kræver en vis grad af kollaboration. Den enkelte deltager skal ikke blot stå for et udsnit af det samlede produkt, men skal involveres i og have en forståelse for hele produktet. Det betyder, at der ikke er tale om kooperation, men omvendt heller ikke en radikal form for kollaboration. Læring er ikke blot et spørgsmål om at sætte personer til at samarbejde, men et spørgsmål om at opbygge en fælles social kontekst omkring en fælles målsætning. Kollaborativt arbejde er derfor ikke nødvendigvis en afgørende forudsætning for læring, men man kan omvendt sige, at en vis grad af kollaboration kan være medvirkende til at skabe det fælles. Det betyder samtidig, at vidensdeling kun er frugtbar, når deltagerne er engageret i et fælles arbejde og giver hinanden input til samme kontekst. Vidensdeling kan således fostres ved at skabe et fællesskab, der anvender viden i relation til samme formål. Et fælles engagement i et arbejde skaber forudsætningerne for, at deltagerne forstår hinanden. Skabes i modsætning hertil en høj grad af arbejdsdeling, forringes mulighederne for vidensdeling. Individuals do not even compose a social group because they all work for a common end. The parts of a machine work with a maximum of cooperativeness for a common result, but they do not form a community. If, however, they were all cognizant of the common end and all interested in it so that they regulated their specific activity in view of it, then they would form a community. But this would involve communication. (Dewey 1916: 5) Et kooperativt samarbejde i betydningen af at dele eller udveksle viden med hinanden på tværs af kontekst vil med andre ord begrænse mulighederne for vidensdeling og læring. En socialkonstruktivistisk tilgang kræver derfor et alternativ til den kognitivistiske knowledge management. Alternativet skal styrke en vis grad af kollaborativt samarbejde, der i højere grad kan medvirke til at konstruere et fælles arbejde. Modsat kooperation styrkes et kollaborativt samarbejde gennem en dynamisk og konstruktiv form for vidensdeling, der indebærer en høj grad af kommunikation og interaktion. Kooperation og kollaboration som forskellige bevidsthedsniveauer Ud fra Engeströms (1987) kobling af Batesons læringsniveauer med Leontjevs virksomhedsteori (på engelsk Activity Theory ) vil vi forsøge at foretage en niveaudeling af kooperation og kollaboration i relation til læring. Ifølge denne niveaudeling forudsætter kooperation og kollaboration forskellige bevidsthedsniveauer. Engeström (1987) tager udgangspunkt i Leontjevs inddeling af menneskets aktivitet i tre niveauer: virksomhed, handling og operation. Ifølge Leontjev (1983) betegner begrebet virksomhed menneskenes kollektive aktivitet, en handling udgør menneskets individuelle aktivitet, mens operationer beskriver de fysiske bevægelser, der i sidste ende udfører aktiviteten. De tre dimensioner af menneskets aktivitet hænger sammen men udgør forskellige niveauer i den forstand, at operationer tjener handlinger, der tjener den overordnede virksomhed. En virksomhed er rettet mod et overordnet motiv, der er betydningsbærende for hele aktiviteten, og alle handlinger og operationer tjener i sidste ende dette motiv. En handling er imidlertid rettet mod et mål, der ikke direkte retter sig mod motivet. I stedet udgør handlingens mål en delopgave, der sammen med øvrige mål opfylder motivet. 8

9 Et rent illustrativt eksempel er, at konstruktionen af et stoleben ikke direkte retter sig mod et motiv om at konstruere en stol, men derimod mod et mål om at udforme en lang rund pind. Det betyder, at motivet forsvinder i målene. Det vil sige, at det er muligt at udføre handlingen lave stolebenet uden at have kendskab til stolens udformning. En virksomhed kan med andre ord udføres gennem et kooperativt samarbejde, hvor handlinger uddeles til aktivitetens deltagere. I Engeströms betydning af læringsniveauerne forudsætter læring udvikling af en aktivitet, hvorfor Engeström definerer Læring I, II og III som ændringer af henholdsvis operationer, handlinger og virksomheden (Batesons teori inkluderer også Læring O og IV, men de anvendes ikke af Engeström). Det indebærer, at der i Læring III er tale om kollektiv læring, hvorfor et individ ikke kan lære på niveau III. Men individet kan være bevidst om dette niveau. Derfor kan det i stedet være hensigtsmæssigt at tale om bevidsthedsniveauer (se også Qvortrup 2001, der taler om forskellige vidensniveauer). Således vil niveau I, II og III indebære en bevidsthed om henholdsvis operationer, handlinger og virksomheden. Som nævnt kan en virksomhed udføres gennem et kooperativt samarbejde, der hos de enkelte individer forudsætter en bevidsthed om niveau I og II. Forståelsen for en virksomhed forudsætter imidlertid en bevidsthed om niveau III, hvilket indebærer en indsigt i de øvrige handlinger og i virksomhedens motiv. Det skyldes, at operationer har betydning i relation til handlinger, der igen har betydning i relation til en virksomhed. Niveau III giver med andre ord et højere niveau af forståelse for handlinger og operationer. Det vil samtidig sige, at niveauerne udgør forskellige refleksionsniveauer. Niveau III giver mulighed for at reflektere over handlingerne i relation til det overordnede motiv, hvorfor eksempelvis stolebensproducenten bliver i stand til at sætte spørgsmålstegn ved, om stole overhovedet kræver stoleben, eller om det er muligt at lave en anderledes konstruktion. Selvom et kooperativt arbejde derfor er i stand til at udføre en virksomhed, skaber det ikke forudsætningerne for at udvikle virksomheden. Det skyldes, at det kooperative arbejde indebærer, at deltagerne ikke får en fuldstændig forståelse for virksomheden på niveau III. Udviklingen af en virksomhed og ikke mindst konstruktionen af en ny kræver en bevidsthed om niveau I, II og III. Et kollaborativt samarbejde forudsætter netop, at deltagerne opnår forståelse for og indsigt i hele virksomheden og dermed har bevidsthed om niveau III. Figur 3 forsøger at opsummere sammenhængene: Aktivitet Samarbejde Bevidsthedsniveau Virksomhed Handling Operation Kollaboration Kooperation Niveau III Niveau II Niveau I Figur 3. Niveaudeling af kooperation og kooperation 9

10 Fra knowledge management til knowledge construction Niveaudelingen af kooperation og kollaboration afføder et ønske om at fremme kollaborativt samarbejde inden for vidensdeling og læring. Spørgsmålet er, hvilke krav kollaboration stiller til samarbejdssystemer. Eksisterende samarbejdssystemer understøtter i høj grad traditionel knowledge management og dermed kooperativt samarbejde. Mange af systemerne bygger på idéen om, at viden kan overføres, og derfor støtter systemerne primært lagring, administration og udveksling af viden i form af eksempelvis dokumenter. Et kollaborativt samarbejde stiller nye krav til samarbejdssystemer. Understøttelsen af kollaborative læreprocesser kræver, at samarbejdssystemer bevæger sig fra en idé om knowledge management til en idé om knowledge construction. Idéen om knowledge construction betyder, at et samarbejdssystem ikke skal fungere som et sted, hvor viden lagres og administreres, men i stedet som et sted, hvor viden løbende konstrueres af deltagerne i samarbejdet. Det skyldes, at kollaborative samarbejdsprocesser først og fremmest indebærer, at fokus flyttes fra den viden, der er lagret og lagres i systemet, og i stedet placeres på de kollaborative aktiviteter, hvori deltagerne konstruerer viden i systemet. Lagring eller udveksling bliver sekundært til deltagernes løbende samarbejde. Det betyder, at et kollaborativt samarbejde støttes af systemer, der ikke er baseret på statisk lagring, men derimod på dynamisk rekonstruktion og viderebearbejdning. Bevægelsen fra knowledge management til knowledge construction indebærer, at systemer skal fungere som støtte for aktiviteter sideordnet med at de fungerer som lager af viden. Denne problematik træder meget tydeligt frem i den følgeforskning (Bang, Dalsgaard & Kjær 2004), som blev gennemført i tilknytning til ITMF-projekt 386: Vidensdeling ved hjælp af intranet. I projektet anvendte lærere på fire folkeskoler et vidensdelingssystem til at samarbejde om og dele undervisningsforløb; men de havde dårlige erfaringer med deling af færdige undervisningsforløb, der blev lagret i systemet. Derimod havde lærerne succes med at arbejde med procesorienterede logbøger, hvori lærerne løbende skrev videre på hinandens indlæg og dermed konstruerede undervisningssamarbejde i fællesskab. Projektet viser, at vidensdeling mellem lærere ikke primært er et spørgsmål om deling af færdige undervisningsforløb og - materialer. I stedet er konklusionen, at en konstruktiv vidensdeling i højere grad handler om kommunikation og samarbejde mellem lærerne. For at tage skridtet til vidensdeling skal lærerne indarbejde arbejdsprocesser, hvor de ikke blot anvender hinandens redskaber [idéer, tanker, materialer, opgaver, erfaringer, etc.], men hvor de knytter kommentarer ikke kun til egne men til andres redskaber og diskuterer dem. Det betyder for det første, at bøger kan få vedhæftet flere kommentarer, en given hjemmeside kan anbefales i tilknytning til forskellige områder, etc. For det andet betyder det, at lærerne skal indarbejde arbejdsprocesser, hvor de stiller spørgsmål til hinanden samt til hinandens redskaber. [...] Derfor styrkes vidensdelingen, hvis lærerne spørger til og diskuterer hinandens redskaber. Dermed er der tale om samarbejde mellem lærere. (Bang, Dalsgaard & Kjær 2004: 53) Som udgangspunkt skal et samarbejdssystem til støtte af kollaboration fungere som et samlingssted, der danner rammen om arbejdet med en fælles målsætning. Systemet skal fungere som det sted, hvor viden løbende konstrueres og rekonstrueres. Det indebærer, at systemet skal give muligheder for en høj grad af kommunikation og interaktion i form af diskussioner, dialog, kommunikation, kommentarer, spørgsmål, etc. Deltagerne skal eksempelvis have mulighed for at dele ufærdige og midlertidige resultater, tanker, idéer, udkast og spørgsmål, der løbende arbejdes videre med. Deltagerne skal kunne skrive videre på hinandens meddelelser, skrive oven i hinandens dokumenter, knytte kommentarer til indlæg, stille spørgsmål og lig- 10

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Wiki præsenteres som en digital platform til: Videndeling Kollaborativt samarbejde Nye potentialer for elevens læring og læreprocesser. Tina

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Leder, brug din kommunikation

Leder, brug din kommunikation Leder, brug din kommunikation - og skab flere resultater med færre ressourcer LEDELSE, MERE LEDELSE, BEDRE LEDELSE. Det er ofte svaret på, hvordan vi løser vores udfordringer; lige fra at øge konkurrenceevnen

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM

VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM www.engagingexperience.dk/gymnasiedage.pdf VISIONER FOR FREMTIDENS HYBRIDE LÆRINGSRUM, MA. Ph.D. Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Århus Universitet Danmark under pres uddannelse & IT er

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser 24. September 2015 Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser!! Thomas Hildebrandt Process and System Models Group IT University of Copenhagen, Denmark!! Grunddata og forretningsprocesser i finansielle

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA

Lars M nsted Nielsen. Mboard - et sms-softwaresystem i VIA Lars M nsted Nielsen Mboard - et sms-softwaresystem i VIA 2012 Introduktion VIA University College har i 2011 implementeret det selvudviklede SMS-softwaresystem Mboard. Forfatteren til denne rapport har

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse

Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Fremtidens digitale læremiddelmarked Thomas Illum Hansen Nationalt videncenter for læremidler & Malte von Sehested Gyldendal Uddannelse Et fagsprog om læremidler - Typer af didaktiske læremidler Niveau/

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

E-læring lidt om form og materialer

E-læring lidt om form og materialer Page 1 of 6 Forside Udgivelser E-læring lidt om form og materialer Online publikationer Katalog over trykte publikationer Tidsskriftet Uddannelse E-læring er et modeord og et mantra. Undervisning bliver

Læs mere

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet.

Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet under forandring v. professor Susanne Bødker, Center for New Ways of Working, Aarhus Universitet. Arbejdet gennemgår kraftige forandringer i disse år. Flere og flere arbejdsopgaver består i at

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Referat: Konstituerende bestyrelsesmøde, 19.03.13

Referat: Konstituerende bestyrelsesmøde, 19.03.13 Referat: Konstituerende bestyrelsesmøde, 19.03.13 Resumé: På det konstituerende bestyrelsesmøde blev det enstemmigt afgjort, at Theis fungerer som formand, Jonas som næstformand og Ziyad som kasser. Astrid

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse

Læringsmål. og læringsudbyttebeskrivelse Læringsmål og læringsudbyttebeskrivelse Formiddagens program Anne Mette Mørcke Lektor i sundhedsvidenskabelig fagdidaktik ved Center for Medicinsk Uddannelse Studieleder, lægeuddannelsen Aarhus Universitet

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier

Det digitale nærvær. Viden og design i nye medier Det digitale nærvær Viden og design i nye medier Simon B. Heilesen (red.) Det digitale nærvær Viden og design i nye medier Roskilde universitetsforlag Simon B. Heilesen (red.) Det digitale nærvær. Viden

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Undervisningsformer på nettet.

Undervisningsformer på nettet. Undervisningsformer på nettet Simon B. Heilesen Roskilde Universitetscenter simonhei@ruc.dk http://www.ruc.dk/~simonhei Helle Bækkelund Jensen Aalborg Universitet helleb@learning.auc.dk http://www.vcl.auc.dk/om%20vcl/ansatte/helle_bækkelund/helle.htm

Læs mere