Samarbejde kooperation eller kollaboration?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde kooperation eller kollaboration?"

Transkript

1 Samarbejde kooperation eller kollaboration? Jørgen Bang Lektor, mag.art. Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Christian Dalsgaard Ph.d.-studerende, cand.mag. Institut for Informations- og Medievidenskab Aarhus Universitet Jørgen Bang er lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, og formand for universitetets udvalg for åben uddannelse. På internationalt plan har han deltaget i adskillige EU-projekter, været formand for nordisk forum for datastøttet læring ( ) og er siden januar 2002 præsident for European Association for Distance Teaching Universities EADTU). Har publiceret bøger og artikler inden for emnerne nordisk litteratur, fortælleformer, ediereception, kommunikation i elektroniske netværk, læringsteori og undervisningsteknologi. Christian Dalsgaard er ph.d.-studerende ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan it-baserede læringsmaterialer kan udvikles med udgangspunkt i et læringsteoretisk fundament. Derudover har han blandt andet arbejdet med pædagogisk vurdering af e-læringssystemer og læringsobjekter. Optakt Centralt for diskussionen af samarbejdssystemer på nettet til støtte for læreprocesser er spørgsmålet om hvordan samarbejdet er organiseret. I denne artikel lancerer vi en skelnen mellem samarbejde som kooperation og som kollaboration med henblik på en diskussion af hvilken form for samarbejde, der egner sig bedst til læring og vidensdeling. En skelnen mellem kooperativt og kollaborativt samarbejde ligger ikke lige for i det danske normalsprog, men er hentet fra engelsk hvor det danske sam defineres som enten cooperative eller collaborative. Artiklen argumenterer for, at et kooperativt samarbejde indebærer en kognitivistisk opfattelse af læring som overførsel af viden, mens et kollaborativt samarbejde støtter en socialkonstruktivistisk opfattelse af læring som en fælles konstruktion af viden. I forlængelse heraf ønkser vi med artiklen at rejse en diskussion af om ikke kollaborativt samarbejde indebærer et højere lærings- og bevidsthedsniveau end kooperation. 1

2 Sidst men ikke mindst argumenterer vi i artiklen for, at samarbejdssystemer til støtte af kollaboration kræver et fokusskifte fra lagring og udveksling af dokumenter til støtte af de aktiviteter, hvori deltagerne i fællesskab konstruerer viden. Er samarbejde kooperativt eller kollaborativt? I artiklen The construction of shared knowledge in collaborative problem solving giver Roschelle & Teasley (1995: 70) følgende definition på forskellen kollaborativt og kooperativt samarbejde: We make a distinction between collaborative versus cooperative problem solving. Cooperative work is accomplished by the division of labour among participants, as an activity where each person is responsible for a portion of the problem solving. We focus on collaboration as the mutual engagement of participants in a coordinated effort to solve the problem together. Denne forskel mellem kooperation og kollaboration er ifølge Dillenbourg et al. (1996) ikke et spørgsmål om, at arbejdsopgaven er distribueret eller ikke, men derimod et spørgsmål om, hvordan opgaven er delt. I et kooperativt samarbejde inddeles opgaven ifølge Dillenbourg et al. i uafhængige delopgaver, mens opgaverne i et kollaborativt arbejde er vævet ind i hinanden. Ved kooperation forstås således et samarbejde, hvor en arbejdsopgave inddeles i mindre delopgaver, som uddelegeres til deltagerne, der arbejder på dem uafhængigt af hinanden. Det betyder, at deltagerne i denne form for samarbejde arbejder med forskellige og uafhængige målsætninger. Det er derfor ikke nødvendigt for deltagerne at vide, hvad de andre beskæftiger sig med. Når deltagerne har afsluttet hver deres delopgaver, er den samlede opgave også løst. Det vil sige, at kooperative processer indebærer arbejdsdeling og koordinering af arbejdsopgaverne. I et kooperativt samarbejde er det derfor nødvendigt med en præcis afgrænsning af ansvarsområderne. I modsætning hertil forstås kollaboration som et samarbejde, hvor deltagerne er fælles om at løse en arbejdsopgave. Deltagerne arbejder sammen mod et fælles mål og er indbyrdes afhængige. Idet deltagerne indgår i et fællesskab, gennemgår de i princippet de samme processer det vil sige, at alle i princippet ved det samme. Det væsentlige er, at deltagerne besidder en fælles opfattelse af arbejdsopgaven. Collaboration is a coordinated, synchronous activity that is the result of a continued attempt to construct and maintain a shared conception of a problem. (Roschelle & Teasley 1995: 70) Dette synspunkt præciseres yderligere hos Heilesen (2002: 80): Kollaborativt arbejde er kendetegnet ved, at flere personer i fællesskab og med fælles målsætning løser en opgave, samt at medlemmerne af arbejdsfællesskabet er gensidigt afhængige af hinanden og føler et gensidigt ansvar. I det kollaborative samarbejde skal der skabes et fællesskab, hvori opgaven løses. Derfor kræves der en høj grad af udveksling og kommunikation mellem deltagerne i et kollaborativt samarbejde. 2

3 ... we argue that collaborative problem solving takes place in a negotiated and shared conceptual space, constructed through the external mediational framework of shared language, situation, and activity... (Roschelle & Teasley 1995: 70) Det betyder samtidig, at kollaboration kræver en høj grad af løbende koordination mellem deltagerne. Roschelle & Teasley (1995) taler direkte om et Joint Problem Space: collaboration as a process of constructing and maintaining a Joint Problem Space. I nedenstående figur har vi forsøgt at tydeliggøre en række forskelle mellem kooperativt og kollaborativt samarbejde: Opgaven Arbejdet Produktet Deltagernes relationer Kooperation (Ud)deling af opgaver Forskellige målsætninger Afgrænsning af ansvarsområder Lukkede arbejdsopgaver Forudsigelige processer Statisk Produktion Kendt produkt Indbyrdes uafhængighed Adskilt (asynkron) opgaveløsning Forskellige kontekster Kollaboration Fælles opgave Fælles målsætning Fælleshed / fællesskab Åbne arbejdsopgaver Uforudsigelige processer Dynamisk Udvikling Nyt produkt Gensidig afhængighed Fælles (synkron) opgaveløsning Fælles kontekst Figur 1. Kooperation vs. Kollaboration Idet en kooperativ arbejdsopgave skal opdeles og afgrænses, forudsætter kooperation et kendskab til udformningen af det færdige produkt samt en vis indsigt i arbejdsprocesserne. En vis forudsigelighed er derfor forbundet med et kooperativt samarbejde. I modsætning hertil retter kollaboration sig i høj grad mod mere åbne arbejdsopgaver (såsom udviklingsprojekter) og uforudsigelige processer. Det skyldes, at arbejdsopgaven ikke på forhånd er fastlagt og inddelt i delopgaver. Samtidig udvikles det samlede projekt i fællesskab, hvorfor det konstant er muligt at bevæge arbejdet i nye retninger løsningen er ikke fastsat på forhånd. Med andre ord forudsætter et kollaborativt samarbejde ikke, at deltagerne præcist ved, hvad de skal fremstille, eller hvordan de skal gøre det. Derfor kan et kollaborativt samarbejde betegnes som en udviklingsmodel, hvor fokus er på selve udviklingsprocessen. Kooperativt arbejde, men kollaborativ læring Inden for forskningsfeltet CSCW Computer Supported Cooperative Work defineres samarbejde som kooperativt, mens læring inden for det parallelle forskningsfelt CSCL Computer Supported Collaborative Learning defineres som kollaborativ. Hvorfor denne forskel? Tager vi udgangspunkt i ovenstående sondring mellem kooperative og kollaborative arbejdsprocesser kan en forklaring måske findes i arbejdsbegrebets historiske udvikling. I den førindustrielle periode var arbejdet organisk bundet til døgnets og årstidens rytme eller hvis vi fokuserer specifikt på håndværket til bestillingsopgaver, hvor skrædderen, snedkeren eller 3

4 smeden aftalte at producere en brugsgenstand efter regning. Med industrialiseringen sættes vareproduktionen i system, så der produceres til lager med henblik på senere salg til kunder. Dermed bliver det også afgørende at reducere produktionsomkostningerne ved at rationalisere produktionsprocessen. Med samlebåndproduktionen sætter Henry Ford for alvor en ny produktionsfilosofi på dagsordenen. Langt hen kan det kooperative arbejde ses som en aflægger af fordismen, hvor den samlede arbejdsproces opdeles i enkelte operationer delopgaver som så til sidst samles til et færdigt produkt. Den enkelte arbejder, som udfører en afgrænset opgave eller producerer en delkomponent til helheden, behøver ikke at kende slutproduktet i detaljer. Arbejdsprocessen er tilrettelagt af ledelsen. Industrialismens produktionsform er uden tvivl effektiv og rationel ud fra en økonomisk betragtning, men ikke alt arbejde kan tilrettelægges ud fra fordismens logik. Institutioner som f.eks. sygehuse og skoler forudsætter en anden grad af samarbejde mellem personalegrupper med forskellige kvalifikationer for at fungere optimalt. Her er der behov for kollaboration. (Dourish, Paul o.a er udbygger denne problemstilling i et tidsligt perspektiv). En sammenligning fra sportens verden kan måske tydeliggøre vores pointe. Industrialismens produktionsform kan sammenlignes med stafetløbet, hvor den enkelte deltager bidrager med sin optimerede solopræstation til holdets samlede præstation, mens sygehuse og skoler og i stor udstrækning også den postindustrielle arbejdsorganisering kan sammenlignes med holdsport som fodbold og håndbold, hvor den enkelte deltager skal aflæse spillet og definere sin rolle i forhold til medspillerne. Betragtes kooperation og kollaboration derfor som modeller for produktion har de begge en berettigelse. Karakteren af produktionen afgør, om det er mest hensigtsmæssigt at inddele den i delopgaver, eller om det er nødvendigt at løse den i fællesskab, og desuden vil en given produktion ofte bestå i forskellige grader af kooperation og kollaboration. Jo mere videnstung en produktion er, jo større forekommer behovet for kollaborativt samarbejde. Når det drejer sig om læreprocesser, er der tale om vidensudvikling, som for at kunne foregå optimalt i samarbejde med andre må etableres på kollaborative præmisser. Derfor definerer CSCL traditionen samarbejde om læring som collaborative learning. Desværre er ikke al samarbejde om læring kollaborativt per definition. Utallige er eksemplerne på gruppeopgaver som er blevet løst ud fra en kooperativ tilgang: Opgaven er i udgangssituationen blevet delt mellem gruppens medlemmer. Et eksempel kan måske bedre end mange ord illustrere, hvad vi tænker på. Hvis en gruppe på fire får til opgave at give en karakteristik af H.C. Andersens eventyr ud fra udvalgte eventyr, løser de ofte opgaven ved at hver person analyserer og karakteriserer ét eventyr, som efterfølgende præsenteres mundtligt eller skriftligt i forlængelse af hinanden. Resultatet er, at gruppens medlemmer hver kender ét og kun ét eventyr. En kollaborativ løsning på denne opgave ville være, at hele gruppen læser alle fire eventyr, analyserer og diskuterer dem samt uddrager karakteristiska vedrørende genren og H.C. Andersens omverdensforståelse for derefter at fordele præsentationen mellem sig mundtligt eller skriftligt. Konsekvenser for vidensdeling I en samarbejdsproces kræves det, at deltagerne deler viden med hinanden. Det finder sted på forskellige måder i henholdsvis kooperation og kollaboration. Der er med andre ord forskel på karakteren af den vidensdeling, der finder sted i de to former for samarbejde. Vidensdeling skal her forstås i betydningen af at udveksle viden med hinanden. 4

5 I kooperation er vidensdeling begrænset, idet deltagerne anvender viden i forskellige kontekster. Deltagerne arbejder med forskellige områder og udveksler/deler deres resultater med de øvrige deltagere. Der er tale om færdige leverancer, som de øvrige deltagere skal bruge i en anden kontekst. I princippet er det ikke nødvendigt for den enkelte deltager at vide, hvad de andre foretager sig og skal bruge det leverede til. Eftersom arbejdsopgaven er uddelegeret i uafhængige delopgaver, spiller vidensdeling ikke en stor rolle i et kooperativt samarbejde. I modsætning hertil er vidensdeling afgørende for et kollaborativt samarbejde. Det skyldes, at deltagerne skal dele alt med hinanden. Alle skal have samme forståelse for arbejdet. Samtidig indebærer kollaboration, at viden anvendes af deltagerne på samme måde i samme kontekst. Viden har samme fælles betydning for samtlige deltagere. Vidensdeling er ikke et spørgsmål om at udveksle med hinanden, men derimod om at være fælles om. Derfor består vidensdeling primært i deltagelse i samme processer. Det er muligt at have forskellige roller i et kollaborativt samarbejde, men deltagerne vil altid være fælles om målet. Det betyder, at kooperation indebærer vidensdeling i en traditionel forstand. Det vil sige vidensdeling i betydningen af, at man deler ud af eller overdrager viden til andre. Derimod er der i kollaborativ vidensdeling tale om, at man i tilknytning til et fælles arbejde løbende delagtiggør andre i sit arbejde samt i sine tanker og idéer. Kooperation og kollaboration skal ikke forstås som rene former for samarbejde og vidensdeling, og de udelukker ikke hinanden. I stedet kan man tale om grader af kooperation og kollaboration i en given form for samarbejde. Man kan se kooperative og kollaborative samarbejdsprocesser som punkter på et kontinuum, der går fra individuelt arbejde over kooperativt samarbejde til kollaborativt samarbejde. Nu er fokus for denne artikel ikke spørgsmålet om, hvilken form for samarbejde der egner sig bedst til en given produktion, men derimod, hvilken form for samarbejde, der egner sig bedst til læring og vidensdeling. Hvor høj grad af henholdsvis kooperation og kollaboration er frugtbart? I det følgende vil vi inddrage det 20. århundredes to dominerende læringsteoretiske forståelsesformer: kognitivismen og socialkonstruktivismen i diskussionen af samarbejdsformerne med henblik på at placere kooperation og kollaboration som bevidsthedsformer. Kognitivistisk og socialkonstruktivistisk syn på vidensdeling og samarbejde Kognitivisme og socialkonstruktivisme repræsenterer to forskellige læringsteoretiske syn på vidensdeling og på samarbejdes betydning for læring. I figur 2 har vi forsøgt at skitsere nogle fundamentale forskelle mellem en kognitivistisk og en socialkonstruktivistisk forståelse. Kognitivisme Socialkonstruktivisme Mennesket Individuelt Socialt Viden Objektiv information Social konstruktion Læring Informationsbehandling Anvendelse af social praksis Vidensdeling Overførsel Deling af social praksis Figur 2. Kognitivisme vs. socialkonstruktivisme 5

6 Kognitivisme En kognitivistisk forståelse af læring tager udgangspunkt i individet og fokuserer på individets evner til at modtage og behandle stimulus gennem sanserne. Intelligensbegrebet i Howard Gardners teori om de mange intelligenser er udviklet ud fra en kognitivistisk forståelse: One might go so far as to define a human intelligence as a neural mechanism or computational system which is genetically programmed to be activated or triggered by certain kinds of internally or externally presented information. (Gardner 1983: 64) Gardners tilgang indebærer, at læring forstås som modtagelse og behandling af objektiv information, der er uafhængig af mennesket. Dermed bygger Gardner på et objektivistisk vidensbegreb viden kan objektiviseres. Den kognitivistiske tilgang har en individualistisk forståelse af læring, idet mennesket lærer gennem individuel behandling af information. Med andre ord finder læring sted i hovedet på individet. (Se Dalsgaard 2004 for en uddybning af den kognitivistiske tilgang.) Den kognitivistiske forståelse indebærer, at samarbejde som udgangspunkt ikke er en forudsætning for læring og vidensdeling, eftersom læring er individuel behandling af objektiv information. Det udelukker dog ikke, at samarbejde kan styrke læring, men der er tale om samarbejde i en bestemt betydning. Samarbejde kan relateres til læring ud fra tre forskellige betydninger; samarbejde som læringsmål, læringsstil eller som vidensdeling. Samarbejde som læringsmål kan findes hos Gardner (1983; 1993), der definerer én af de mange intelligenser som interpersonal intelligence. Denne intelligens beskriver individets evne til at begå sig blandt andre mennesker, hvilket blandt andet vil indeholde evnen til at samarbejde. Derudover kan samarbejde betragtes som en læringsstil, det vil sige som en måde at lære på. Ifølge Dunn (2003) bestemmes en læringsstil af individets præferencer for en række stimuli, der skaber de rette forudsætninger for et individs læring. De rette stimuli fjerner den støj, der hindrer det enkelte individs informationsbehandling. Blandt de forskellige stimuli findes sociologiske stimuli, der blandt andet indbefatter forskellige former for samarbejde. Det betyder, at samarbejde hos nogle er eller kan være én blandt flere stimuli, der medvirker til at skabe de rette forudsætninger for læring. Endelig kan samarbejde styrke læring gennem vidensdeling, idet man i et samarbejde kan lære af hinanden ved at dele viden. Den kognitivistiske forståelse indebærer, at viden kan ekspliciteres gennem information. Ifølge Gardner (1983) er det muligt at transmittere information mellem mennesker og dermed overføre viden. Viden er uafhængig af og kan separeres fra afsenderen og fra en given kontekst. Med andre ord er vidensdeling et spørgsmål om at overføre viden. Samarbejde i denne betydning af at uddele og overføre viden betegner en form for kooperation. Dermed lægger den kognitivistiske tilgang sig op ad en traditionel forståelse af vidensdeling som knowledge management. Ifølge denne forståelse kan viden lagres, organiseres, administreres, leveres og modtages. (Se Bang 2004 for en uddybning af kognitivistisk vidensdeling.) Samarbejde kan derfor tjene forskellige formål, men det skal understreges, at samarbejde inden for en kognitivistisk forståelse ikke er en forudsætning eller nødvendighed for læring. Socialkonstruktivisme Den socialkonstruktivistiske læringstradition har været medvirkende til at sætte fokus på samarbejdets betydning for læring. Socialkonstruktivismens fokus på samarbejde udspringer af en 6

7 opfattelse af læring som en social aktivitet, der er situeret i en praktisk kontekst. Især Vygotsky har haft stor betydning for denne teoriudvikling (Bannon 1995; O Malley 1995): Udviklingsprocessens retning går fra det sociale til det individuelle og ikke fra det individuelle til det socialiserede [...] (Vygotsky 1971a: 59) Ifølge Vygotsky (1971a; 1971b; 1978) er mennesket først og fremmest socialt, og tænkning har sin oprindelse i det sociale. I modsætning til kognitivismen betragtes viden som en social konstruktion, hvilket betyder, at viden konstrueres af menneskene i konstruktionen af en social praksis. Ifølge en socialkonstruktivistisk forståelse finder læring ikke blot sted i sociale sammenhænge, men viden er tilmed bundet i den sociale kontekst. Med betegnelsen situeret læring mener Lave og Wenger (1991), at viden ikke består af kontekstuafhængige facts, men i stedet knytter sig til en hel situation, det vil sige til handlinger i en praksis. Mere præcist finder situeret læring sted gennem deltagelse i praksisfællesskaber (Wenger 1998). (Se Dalsgaard 2004 for en uddybning af den socialkonstruktivistiske tilgang i form af virksomhedsteori.) Den socialkonstruktivistiske forståelse indebærer som udgangspunkt, at samarbejde i relation til læring og vidensdeling er betydningsfuld i forhold til den sociale kontekst, der danner rammen om samarbejdet. Ifølge en socialkonstruktivistisk forståelse finder læring sted i en eller anden form for kollaboration, hvor deltagerne tager del i et fælles arbejde. Det er imidlertid kollaboration i en bestemt betydning og med vægten lagt på bestemte aspekter. Det skyldes først og fremmest, at læring ifølge en socialkonstruktivistisk forståelse ikke er individuel, eftersom viden alene eksisterer i sociale sammenhænge. Knowing is inherent in the growth and transformation of identities and it is located in relations among practitioners, their practice, the artifacts of that practice, and the social organization and political economy of communities of practice. (Lave & Wenger 1991: 122) Som udgangspunkt er samarbejde i tilknytning til læring og vidensdeling således ikke et spørgsmål om blot at arbejde sammen, men nærmere et spørgsmål om at deltage i en social kontekst. Derfor bliver arbejdsopgaven og den sociale praksis afgørende for samarbejdets betydning for læring og vidensdeling. I modsætning til kognitivisme er samarbejde med andre ord ikke et middel til at igangsætte og effektivisere bestemte processer, men derimod en integreret del af læreprocessen. Det centrale for den socialkonstruktivistiske forståelse er, at læring og vidensdeling finder sted i en social kontekst, der er fælles for deltagerne. Der er dog ikke enighed blandt socialkonstruktivistiske retninger om, hvad det fælles består i. Selve den fysiske praksis står centralt i Lave & Wengers opfattelse af læring, idet læring betragtes som en form for socialisering ind i et praksisfællesskab, hvis konstruktion besidder eller indeholder viden. Virksomhedsteorien i form af Leontjev (1983) og Engeström (1987) lægger ligeledes vægt på menneskenes deltagelse i et fællesskab. Men med betegnelsen kollektiv aktivitet understreger de samtidig, at menneskets mål og motiver er centrale for menneskets aktivitet. Væsentlige forudsætninger for læring og vidensdeling kan derfor siges at være et fællesskab, der konstrueres på baggrund af: fælles social kontekst fælles målsætning 7

8 Eftersom læring finder sted i en social kontekst, og eftersom viden er bundet i en kontekst, er det nødvendigt, at den enkelte deltager ikke blot beskæftiger sig med et udsnit af arbejdet. Det er nødvendigt at have indsigt i hele processen, i hele praksisen. Betydning og dermed også individets forståelse ligger i den samlede, fælles praksis. Derfor forsvinder betydningen og forståelsen, hvis praksisen splittes op. Det fælles kan derfor ikke skabes gennem et kooperativt arbejde, men kræver en vis grad af kollaboration. Den enkelte deltager skal ikke blot stå for et udsnit af det samlede produkt, men skal involveres i og have en forståelse for hele produktet. Det betyder, at der ikke er tale om kooperation, men omvendt heller ikke en radikal form for kollaboration. Læring er ikke blot et spørgsmål om at sætte personer til at samarbejde, men et spørgsmål om at opbygge en fælles social kontekst omkring en fælles målsætning. Kollaborativt arbejde er derfor ikke nødvendigvis en afgørende forudsætning for læring, men man kan omvendt sige, at en vis grad af kollaboration kan være medvirkende til at skabe det fælles. Det betyder samtidig, at vidensdeling kun er frugtbar, når deltagerne er engageret i et fælles arbejde og giver hinanden input til samme kontekst. Vidensdeling kan således fostres ved at skabe et fællesskab, der anvender viden i relation til samme formål. Et fælles engagement i et arbejde skaber forudsætningerne for, at deltagerne forstår hinanden. Skabes i modsætning hertil en høj grad af arbejdsdeling, forringes mulighederne for vidensdeling. Individuals do not even compose a social group because they all work for a common end. The parts of a machine work with a maximum of cooperativeness for a common result, but they do not form a community. If, however, they were all cognizant of the common end and all interested in it so that they regulated their specific activity in view of it, then they would form a community. But this would involve communication. (Dewey 1916: 5) Et kooperativt samarbejde i betydningen af at dele eller udveksle viden med hinanden på tværs af kontekst vil med andre ord begrænse mulighederne for vidensdeling og læring. En socialkonstruktivistisk tilgang kræver derfor et alternativ til den kognitivistiske knowledge management. Alternativet skal styrke en vis grad af kollaborativt samarbejde, der i højere grad kan medvirke til at konstruere et fælles arbejde. Modsat kooperation styrkes et kollaborativt samarbejde gennem en dynamisk og konstruktiv form for vidensdeling, der indebærer en høj grad af kommunikation og interaktion. Kooperation og kollaboration som forskellige bevidsthedsniveauer Ud fra Engeströms (1987) kobling af Batesons læringsniveauer med Leontjevs virksomhedsteori (på engelsk Activity Theory ) vil vi forsøge at foretage en niveaudeling af kooperation og kollaboration i relation til læring. Ifølge denne niveaudeling forudsætter kooperation og kollaboration forskellige bevidsthedsniveauer. Engeström (1987) tager udgangspunkt i Leontjevs inddeling af menneskets aktivitet i tre niveauer: virksomhed, handling og operation. Ifølge Leontjev (1983) betegner begrebet virksomhed menneskenes kollektive aktivitet, en handling udgør menneskets individuelle aktivitet, mens operationer beskriver de fysiske bevægelser, der i sidste ende udfører aktiviteten. De tre dimensioner af menneskets aktivitet hænger sammen men udgør forskellige niveauer i den forstand, at operationer tjener handlinger, der tjener den overordnede virksomhed. En virksomhed er rettet mod et overordnet motiv, der er betydningsbærende for hele aktiviteten, og alle handlinger og operationer tjener i sidste ende dette motiv. En handling er imidlertid rettet mod et mål, der ikke direkte retter sig mod motivet. I stedet udgør handlingens mål en delopgave, der sammen med øvrige mål opfylder motivet. 8

9 Et rent illustrativt eksempel er, at konstruktionen af et stoleben ikke direkte retter sig mod et motiv om at konstruere en stol, men derimod mod et mål om at udforme en lang rund pind. Det betyder, at motivet forsvinder i målene. Det vil sige, at det er muligt at udføre handlingen lave stolebenet uden at have kendskab til stolens udformning. En virksomhed kan med andre ord udføres gennem et kooperativt samarbejde, hvor handlinger uddeles til aktivitetens deltagere. I Engeströms betydning af læringsniveauerne forudsætter læring udvikling af en aktivitet, hvorfor Engeström definerer Læring I, II og III som ændringer af henholdsvis operationer, handlinger og virksomheden (Batesons teori inkluderer også Læring O og IV, men de anvendes ikke af Engeström). Det indebærer, at der i Læring III er tale om kollektiv læring, hvorfor et individ ikke kan lære på niveau III. Men individet kan være bevidst om dette niveau. Derfor kan det i stedet være hensigtsmæssigt at tale om bevidsthedsniveauer (se også Qvortrup 2001, der taler om forskellige vidensniveauer). Således vil niveau I, II og III indebære en bevidsthed om henholdsvis operationer, handlinger og virksomheden. Som nævnt kan en virksomhed udføres gennem et kooperativt samarbejde, der hos de enkelte individer forudsætter en bevidsthed om niveau I og II. Forståelsen for en virksomhed forudsætter imidlertid en bevidsthed om niveau III, hvilket indebærer en indsigt i de øvrige handlinger og i virksomhedens motiv. Det skyldes, at operationer har betydning i relation til handlinger, der igen har betydning i relation til en virksomhed. Niveau III giver med andre ord et højere niveau af forståelse for handlinger og operationer. Det vil samtidig sige, at niveauerne udgør forskellige refleksionsniveauer. Niveau III giver mulighed for at reflektere over handlingerne i relation til det overordnede motiv, hvorfor eksempelvis stolebensproducenten bliver i stand til at sætte spørgsmålstegn ved, om stole overhovedet kræver stoleben, eller om det er muligt at lave en anderledes konstruktion. Selvom et kooperativt arbejde derfor er i stand til at udføre en virksomhed, skaber det ikke forudsætningerne for at udvikle virksomheden. Det skyldes, at det kooperative arbejde indebærer, at deltagerne ikke får en fuldstændig forståelse for virksomheden på niveau III. Udviklingen af en virksomhed og ikke mindst konstruktionen af en ny kræver en bevidsthed om niveau I, II og III. Et kollaborativt samarbejde forudsætter netop, at deltagerne opnår forståelse for og indsigt i hele virksomheden og dermed har bevidsthed om niveau III. Figur 3 forsøger at opsummere sammenhængene: Aktivitet Samarbejde Bevidsthedsniveau Virksomhed Handling Operation Kollaboration Kooperation Niveau III Niveau II Niveau I Figur 3. Niveaudeling af kooperation og kooperation 9

10 Fra knowledge management til knowledge construction Niveaudelingen af kooperation og kollaboration afføder et ønske om at fremme kollaborativt samarbejde inden for vidensdeling og læring. Spørgsmålet er, hvilke krav kollaboration stiller til samarbejdssystemer. Eksisterende samarbejdssystemer understøtter i høj grad traditionel knowledge management og dermed kooperativt samarbejde. Mange af systemerne bygger på idéen om, at viden kan overføres, og derfor støtter systemerne primært lagring, administration og udveksling af viden i form af eksempelvis dokumenter. Et kollaborativt samarbejde stiller nye krav til samarbejdssystemer. Understøttelsen af kollaborative læreprocesser kræver, at samarbejdssystemer bevæger sig fra en idé om knowledge management til en idé om knowledge construction. Idéen om knowledge construction betyder, at et samarbejdssystem ikke skal fungere som et sted, hvor viden lagres og administreres, men i stedet som et sted, hvor viden løbende konstrueres af deltagerne i samarbejdet. Det skyldes, at kollaborative samarbejdsprocesser først og fremmest indebærer, at fokus flyttes fra den viden, der er lagret og lagres i systemet, og i stedet placeres på de kollaborative aktiviteter, hvori deltagerne konstruerer viden i systemet. Lagring eller udveksling bliver sekundært til deltagernes løbende samarbejde. Det betyder, at et kollaborativt samarbejde støttes af systemer, der ikke er baseret på statisk lagring, men derimod på dynamisk rekonstruktion og viderebearbejdning. Bevægelsen fra knowledge management til knowledge construction indebærer, at systemer skal fungere som støtte for aktiviteter sideordnet med at de fungerer som lager af viden. Denne problematik træder meget tydeligt frem i den følgeforskning (Bang, Dalsgaard & Kjær 2004), som blev gennemført i tilknytning til ITMF-projekt 386: Vidensdeling ved hjælp af intranet. I projektet anvendte lærere på fire folkeskoler et vidensdelingssystem til at samarbejde om og dele undervisningsforløb; men de havde dårlige erfaringer med deling af færdige undervisningsforløb, der blev lagret i systemet. Derimod havde lærerne succes med at arbejde med procesorienterede logbøger, hvori lærerne løbende skrev videre på hinandens indlæg og dermed konstruerede undervisningssamarbejde i fællesskab. Projektet viser, at vidensdeling mellem lærere ikke primært er et spørgsmål om deling af færdige undervisningsforløb og - materialer. I stedet er konklusionen, at en konstruktiv vidensdeling i højere grad handler om kommunikation og samarbejde mellem lærerne. For at tage skridtet til vidensdeling skal lærerne indarbejde arbejdsprocesser, hvor de ikke blot anvender hinandens redskaber [idéer, tanker, materialer, opgaver, erfaringer, etc.], men hvor de knytter kommentarer ikke kun til egne men til andres redskaber og diskuterer dem. Det betyder for det første, at bøger kan få vedhæftet flere kommentarer, en given hjemmeside kan anbefales i tilknytning til forskellige områder, etc. For det andet betyder det, at lærerne skal indarbejde arbejdsprocesser, hvor de stiller spørgsmål til hinanden samt til hinandens redskaber. [...] Derfor styrkes vidensdelingen, hvis lærerne spørger til og diskuterer hinandens redskaber. Dermed er der tale om samarbejde mellem lærere. (Bang, Dalsgaard & Kjær 2004: 53) Som udgangspunkt skal et samarbejdssystem til støtte af kollaboration fungere som et samlingssted, der danner rammen om arbejdet med en fælles målsætning. Systemet skal fungere som det sted, hvor viden løbende konstrueres og rekonstrueres. Det indebærer, at systemet skal give muligheder for en høj grad af kommunikation og interaktion i form af diskussioner, dialog, kommunikation, kommentarer, spørgsmål, etc. Deltagerne skal eksempelvis have mulighed for at dele ufærdige og midlertidige resultater, tanker, idéer, udkast og spørgsmål, der løbende arbejdes videre med. Deltagerne skal kunne skrive videre på hinandens meddelelser, skrive oven i hinandens dokumenter, knytte kommentarer til indlæg, stille spørgsmål og lig- 10

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Problematisering af læringsobjekter ud fra en pædagogisk synsvinkel

Problematisering af læringsobjekter ud fra en pædagogisk synsvinkel Problematisering af læringsobjekter ud fra en pædagogisk synsvinkel Christian Dalsgaard Forskningsseminar om Læringsobjekter, 10. februar 2005 Forskningscenter for It og læring Informations- og Medievidenskab

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

FLEXNET PÆDAGOGISKE VURDERINGSKRITERIER

FLEXNET PÆDAGOGISKE VURDERINGSKRITERIER FLEXNET PÆDAGOGISKE VURDERINGSKRITERIER Af Christian Dalsgaard Formålet med de pædagogiske vurderingskriterier er at give inspiration til anvendelsen af e-læringssystemer i relation til bestemte undervisningsforløb

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen

Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen Vidensdeling ved hjælp af IT i folkeskolen Forskningsprojekt i tilknytning til ITMF-projekt 386: Vidensdeling ved hjælp af Intranet Jørgen Bang Christian Dalsgaard Arne Kjær Institut for informations-

Læs mere

SAMARBEJDETS BETYDNING

SAMARBEJDETS BETYDNING SAMARBEJDETS BETYDNING Vicki June Sieling Psykolog supervisor udviklingskonsulent Børn & forældre institutioner organisationer www.vickisieling.dk SAMARBEJDETS BETYDNING Hvad betyder samarbejdet for de

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab

Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab Digitale læringsressourcer med fokus på opbygning af studiekompetencer i det aktuelle medielandskab DUN konference 2012 Charlotte Albrechtsen & Tine Wirenfeldt Jensen Program 1. Studiekompetenceområdet:

Læs mere

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk

Pædagogisk Positiv Psykologi. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Pædagogisk Positiv Psykologi Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet knoop@edu.au.dk Positiv Psykologi er videnskab Positive psychology is the scientific study of what

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Dorte Ågård Pædagogisk kursus for instruktorer 2012 1. gang Dorte Ågård Hvem er vi? Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? Nogen der skal i gymnasiepraktik eller på Det rullende Universitet? Sæt jer fag-

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring Tale-skrive-lære Sprog Tale/Skrive

Læs mere

MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer

MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer Undervisere: Mette Wichmand, ekstern lektor, Roskilde Universitet Ditte Kolbæk, adjunkt, Aalborg Universitet Jørgen Lerche Nielsen, lektor,

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning

Mindmapping i undervisningen. Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Mindmapping i undervisningen Inspiration til at inddrage værktøjet MindMeister i din undervisning Indhold Dette hæfte er lavet på baggrund af interview med Anette Dalskov, underviser på HHX, Aarhus Business

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Andet syn på IT-systemer: Groupware Computer-Supported Cooperative Work (CSCW) Eksempel - IPJ-systemet - Den maritime communicator Design af brugerflader 10.1

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter. til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København

Samarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer

Læs mere

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen

Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Digital platform & Transformativ læring WIKI i undervisningen Wiki præsenteres som en digital platform til: Videndeling Kollaborativt samarbejde Nye potentialer for elevens læring og læreprocesser. Tina

Læs mere

Talentundervisning i eud

Talentundervisning i eud Talentundervisning i eud Erfaringer fra CoE - projektet Lektor Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Hvad vil jeg sige noget om? Forskningsprojektet: 1) Pædagogisk-didaktisk praksis i talentundervisning

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang

Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang IDRIFTSÆTTELSE AF ET IT PROJEKT Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang Bo Svarre Nielsen bonielsen@itu.dk INDHOLD Indhold: Hvad er succes? Hvad siger teoretikerne? Systemer som protokoller

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Vidensdeling og vidensdelingssystemer

Vidensdeling og vidensdelingssystemer Vidensdeling og vidensdelingssystemer Ændret praksis... 3 Fra information til viden... 4 Videnskonstruktion... 8 Anvendelse... 11 Vidensdeling og vidensdelingssystemer Side 1 af 12 Vidensdeling og vidensdelingssystemer

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe.

8/22/16. Ledelse af. digital didaktik. Peter Holmboe. Ledelse af digital didaktik Peter Holmboe phol@ucsyd.dk Tel. 7266 5275 1 Projektbeskrivelse Deltagere vil få viden og inspiration til at svare på spørgsmålene: Hvordan ledes digital didaktik? Hvordan kan

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Fremtidens Undervisnings facilitet

Fremtidens Undervisnings facilitet Fremtidens Undervisnings facilitet Danfoss Universe Fremtidens Undervisningsfacilitet Science park At skabe begejstring for naturvidenskab og teknologi At skabe nye læringsmiljøer At formidle ny indsigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2017 Institution Svendborg Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Organisation C Jane

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?

Ide og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til? Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere