Kommuners krisekommunikation i forbindelse med børnesager

Transkript

1 Kommuners krisekommunikation i forbindelse med børnesager Master i Professionel Kommunikation Masterafhandling Roskilde Universitet Maj 2013 Udarbejdet af: Pernille Hermansen Tanja Kjærside Vejleder: Jørn Helder 1

2 Kommuners krisekommunikation i forbindelse med børnesager Masterafhandling i Professionel Kommunikation Roskilde Universitet, maj 2013 Udarbejdet af: Tanja Kjærside og Pernille Hermansen Vejleder: Jørn Helder Formalia Afhandlingen udgør anslag, hvilket svarer til 59 normalsider á 2400 anslag pr. side inkl. mellemrum og figurer. 2

3 Forord Kære læser Denne afhandling er det afsluttende projekt på Master i Professionel Kommunikation på Roskilde Universitet, og er udarbejdet foråret 2013 med Jørn Helder som vejleder. I afhandlingen tager vi udgangspunkt i kommuners kommunikation og undersøger, hvordan to kommuner kommunikerede med omverdenen under to kriseforløb. Overordnet er målet med afhandlingen at afprøve nogle af de teorier og værktøjer, som vi har tilegnet os i løbet af uddannelsen. Derudover håber vi, at afhandlingen kan bidrage til refleksion hos læseren. Vores afhandling tager udgangspunkt i to meget alvorlige sager, der handler om kommuners kommunikation i forbindelse med børnesager. Det er sager, som har store personlige ofre og som berører os alle. Vi er enormt taknemlige over for Vordingborg Kommune og Esbjerg Kommune som har indvilliget i at deltage i projektet samt afsat tid og ressourcer til åbent at fortælle og svare på spørgsmål om deres oplevelser i forbindelse med det, der er kendt som Mern-sagen og Esbjerg-sagen. Oprindeligt bestod gruppen af tre gruppemedlemmer. I løbet af opgaven foretrak et gruppemedlem at fortsætte opgaveskrivningen alene, hvilket betød, at gruppen blev opdelt. Opdelingen af gruppen er sket efter, at begge interviews er foretaget og inden analyserne er skrevet. Frederiksberg, den 6. maj

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Abstract Indledning Problemfelt Afgrænsning Valg af cases Afhandlingens opbygning Metode og empiri Artikelsøgning TV-indslag Pressemeddelelser Analysespiralen Interviews Forforståelse Teoretisk afsæt Antagelser om kriser Definitionen af en krise Krise som social konstruktion Kriser som processer Antagelser om kommunikation Responsstrategier Krisetypologi Kommunernes fælles historie Krisens udløsende faktor Krisens ofre Analyse af Vordingborg Kommunes krisekommunikation

5 4.1. Mern-sagen kort Hvem er hvem Første krisetegn Krisens udløsende faktor Krisens udvikling Krisen dør ud Indslag på DR aflyst Kommunens selvopfattelse Ydre faktorer Delkonklusion på Vordingborg Kommunes krisekommunikation Analyse af Esbjerg Kommunes krisekommunikation Esbjerg-sagen kort Hvem er hvem Krisens udløsende faktor Krisens udvikling Kritisk indslag i 21 Søndag Ankestyrelsens rapport Delkonklusion på Esbjerg Kommunes krisekommunikation Konklusion Perspektivering Litteratur Bilagsoversigt

6 Abstract This thesis investigates how two Danish municipalities communicated with the outside world during the crisis known respectively as the Mern Case and the Esbjerg Case in a crisis communicative perspective. In Denmark we have seen a number of cases in the previous years, where municipalities have been accused of letting down their responsibility in regards to protecting children, who have been victims of abuse or neglect. The objective of our thesis is to investigate, how the two municipalities communicated with the outside world in regards to the assault cases in a crisis communications perspective. In terms of methodology we find the work and theories mentioned in the textbook of Winni Johansen and Finn Frandsen named Krisekommunikation (2010) interesting. The authors primary focuses on crisis within private organizations, and we will try to apply the theories on public organizations. In this regard, we do not distinguish between public and private organizations. Our empirical findings are gathered by the use of qualitative research methods. More specifically we have conducted interviews with employees from both municipalities, who had relations to the cases, we searched for media coverage of the cases and we analyzed the organizations crisis communication products i.e. press releases through text analysis. The results of the analyses revealed that both municipalities were unprepared for the crisis. In both cases it was the wrong spokesperson, who gave the initial comments to the media, causing a stumbling start, because the person didn t have enough experience in press handling. 6

7 1. Indledning Siden Tøndersagen i 2005, har vi i Danmark set en lang række sager belyst i medierne, hvor kommuner er blevet anklaget for at have svigtet deres ansvar over for børn og unge, der er blevet udsat for overgreb eller misrøgt. Det er sager som Brønderslev-sagen, Rebild-sagen, Tobias-sagen, Bornholm-sagen, Esbjerg-sagen og Mern-sagen. Presset mod kommunerne synes voldsomt i disse sager, med stor mediedækning og en offentlighed, der har en stærk og ofte meget følelsesladet holdning til sagen. Og holdningen er oftest helt klar: En fordømmelse af kommunen. Vi mener, at det er relevant at betragte disse sager som alvorlige organisationelle kriser, og vi er nysgerrige efter at forstå, hvordan kommuner håndterer krisekommunikationen under disse - i vores øjne - svære forhold. Vi kender kun til sagerne gennem mediernes udlægning, men hvordan handler kommunerne under det pres, de bliver sat under, når journalisterne begynder at kontakte dem med spørgsmål om sagerne? Hvordan kommunikerer de og hvorfor? For at besvare disse spørgsmål vil denne afhandling undersøge, hvordan to kommuner, Vordingborg Kommune og Esbjerg Kommune, har krisekommunikeret med omverdenen under det, der blev kendt som henholdsvis Mern-sagen og Esbjerg-sagen. Mern-sagen handler om Vordingborg Kommunes tilsyn hos en plejefamilie, som blev dømt for overgreb mod deres plejebørn, og Esbjerg-sagen handler om kommunens håndtering af underretninger om grove seksuelle overgreb. Casene er af forskellig karakter, men i begge tilfælde handler det om overgreb mod børn, og i begge tilfælde er hovedanklagen mod kommunen, at den ikke har levet op til sit ansvar og derved har svigtet de børn, som den skulle beskytte. Dette fører frem til følgende problemformulering: Afhandlingen vil analysere to kommuners kommunikation med omverdenen i forbindelse med overgrebssager mod børn i et krisekommunikativt perspektiv. Med omverdenen forstår vi organisationens interessenter som iflg. Coombs er enhver person eller gruppe, der har en interesse, ret, krav eller ejerskab i en organisation (Johansen & Frandsen 2010: 230). 7

8 1.1. Problemfelt Krise kan betyde mange ting, og i denne afhandling beskæftiger vi os med det Winni Johansen og Finn Frandsen i deres bog Krisekommunikation - Når virksomhedens omdømme og image er truet (2010) kalder organisationelle kriser, i modsætning til fx naturkatastrofer (Johansen & Frandsen, 2010: 24). Bogen er den eneste større danske udgivelse om kriser og krisekommunikation, og det er denne bog, som vi tager udgangspunkt i afhandlingen, da den indeholder en række begreber og teorier, som vi mener, vil bidrage til besvarelse af problemformuleringen. Johansen & Frandsen har primært fokus på kriser i private virksomheder. Vi vil overføre teorierne til offentlige organisationer og vil i den forbindelse ikke skelne mellem offentlige og private organisationer Afgrænsning Håndtering af organisationelle kriser er et omfangsrigt emne, som gør det nødvendigt at foretage afgrænsninger, hvilket vores problemformulering er et udtryk for. Nedenfor vil vi nævne de væsentligste til- og fravalg: Kriser er komplekse, og i kriserne udspiller der sig et samspil på kryds og tværs af mange afsendere og modtagere. Vi vælger dog at fokusere på de to kommuner som afsendere. Hermed fravælger vi at beskæftige os med eksterne interessenters indlæg samt bevæggrunde for at træde ind i kommunikationen omkring og i krisen. For det andet vælger vi at fokusere på ekstern kommunikation. Hermed fravælger vi at beskæftige os indgående med den interne kommunikation, som også er et væsentligt aspekt af håndteringen af kriser. Det betyder, at vi fx ikke kigger på de forskellige dagsordener, der kan være hos hhv. politikere og forvaltning eller på information til kommunens medarbejdere i forbindelse med kriser. For det tredje har vi valgt at fokusere på krisekommunikation, som ét aspekt af kriseledelse. Kriseledelse er en bred betegnelse for, hvordan en organisation håndterer kriser både før, under og efter en krise. Det inkluderer fx issue management, etablering af procedurer, udarbejdelse af krisemanualer, men også hvordan man organiserer sig under en krise, og hvilke organisatoriske konsekvenser, man drager under og efter en krise (Johansen & Frandsen 2010: 113ff). Denne afhandling fokuserer primært på, hvordan kommunerne kommunikerer under krisen. 8

9 Johansen & Frandsen behandler krisekommunikation både tekstuelt og kontekstuelt. Da vores fokus er rettet mod afsenderperspektivet, altså det kommunen selv kommunikerer, går vi ikke i dybden med de forskellige aktørers hensigter fx politiske eller personlige. Vi vil i begrænset omfang berøre de andre aspekter af kriseledelse, i den udstrækning det er relevant for at forstå krisekommunikationen Valg af cases Valget af de to cases er sket under to forudsætninger. For det første skulle begge cases være kommuner, som var havnet i en krisesituation grundet en overgrebssag mod børn. Sagerne måtte ikke være for gamle, da vi vurderede, at det ville gøre det svært for interviewpersonerne at huske, hvorfor de gjorde som de gjorde. En anden forudsætning var, at centrale kommunikationsfolk i kommunerne skulle indvillige i at blive interviewet, da vi, som nævnt i indledningen, var nysgerrige efter at forstå bevæggrunde for kommunernes kommunikation. Vi researchede en række forskellige børnesager, og valgte tre cases at gå videre med. Én kommune valgte at takke nej til at deltage i vores projekt, og to takkede ja Afhandlingens opbygning For at besvare opgavens problemformulering har vi indsamlet empiri i form af artikler, pressemeddelelser og interviews med repræsentanter fra de to case-kommuner. Hvordan vi har gjort dette - og hvorfor - beskriver vi i kapitel 2 - Metode og empiri, hvor vi også forklarer, hvordan vi har bearbejdet vore data. I kapitel 3 Teoretisk afsæt, præsenterer vi den teori, vi tager udgangspunkt i, når vi analyserer vores data, med henblik på, at besvare problemformuleringen. sæt i Johansen & Frandsens (2010) I kapitel 4 og 5 vil vi gå tættere på de to cases og beskrive, hvordan hhv. Vordingborg og Esbjerg Kommune kommunikerede med deres eksterne interessenter under kriserne. Med afsæt i kapitel 2 og 3, vil vi lave en analyse af kommunernes kommunikation under krisen, identificere responsstrategier og give vores bud på, hvorfor kommunerne kommunikerede, som de gjorde. Da hver case er unik, er hvert analyseafsnit også unikt, og derfor opstilles hvert analyseafsnit forskelligt. Fælles for de to afsnit er, at de er bygget kronologisk op, men vi har taget højde for sagsforløbet, og derfor går vi i dybden med de vigtigste begivenheder. 9

10 I den afsluttende Konklusion vil vi identificere eventuelle ligheder og forskelle i de to cases. I Perspektiveringen sætter vi fokus på et område af afhandlingens resultater, som vi finder interessant ift. videre forskning. 2. Metode og empiri I dette afsnit redegør vi for den metode, vi har brugt til at indhente empiri, samt vores behandling og analyse af den indsamlede empiri. For at besvare vores problemformulering har vi valgt at fokusere på empiri, som omhandler de to kommuners kommunikation i forbindelse med overgrebssagerne. Analyserne af kommunernes håndtering af kriserne bygger på fire typer empiri, som vi vurderer, er relevante i forhold til sagerne: Artikler fra forskellige medier både lokale og nationale Et TV-indslag Pressemeddelelser Semistrukturerede interviews med centrale medarbejdere i hhv. Esbjerg og Vordingborg kommuner 2.1. Artikelsøgning Ved hjælp af Infomedia og Google har vi fundet artikler, der omhandler de to kriser. Artiklerne har vi brugt til at danne os overblik over krisernes forløb, samt at få et billede af kriserne, som de er fremstillet i medierne. Vi har brugt kombinationen af forskellige søgeord, da kriserne først får deres navn efter en tid i pressen. Således blev Mern-sagen først nævnt som sådan næsten en uge efter første presseomtale (Bilag 1). I perioden fra offentliggørelsen af sagen til denne dato omtales den som en sag, der vedrører nogle plejeforældre fra Mern. Ud over artikelsøgningen har vi haft kontakt til en journalist fra Jydske Vestkysten i forbindelse med researchen af Esbjerg-sagen, da der opstod tvivl om sagens første omtale i pressen 1. 1 Under researchen blev vi usikre på, hvornår sagen blev offentligt kendt, da de første artikler først var i pressen, da der blev rejst tiltale. Vi kontaktede Claes Senger Holtzmann, der dækkede sagen for Jydske Vestkysten. Han bekræftede, at sagen først kom til offentlighedens kendskab i forbindelse med tiltalen 10

11 2.2. TV-indslag En central begivenhed i Esbjerg-sagen er, ifølge kommunen selv, et indslag i DR s 21 Søndag (Bilag DVD), hvor der rettes kritik af kommunens håndtering af underretninger i forbindelse med sagen. Vi har fået adgang til indslaget og benytter et interview med kommunens talsperson i den udstrækning, det er relevant for at besvare problemformuleringen Pressemeddelelser En væsentlig del af kommunernes krisekommunikation er pressemeddelelser. Johansen & Frandsen nævner pressemeddelelser som den mest udbredte genre inden for krisekommunikation (2010: 297), og i modsætning til udtalelser i fx avisartikler, er pressemeddelelserne en mere direkte form for kommunikation. Som genre er pressemeddelelser et kommunikationsprodukt, der benyttes når en organisation ønsker at få et budskab ud til offentligheden via medierne 2. De versioner vi har modtaget er ikke blevet formidlet igennem journalister, men kommer direkte fra kommunerne. Vi har modtaget to pressemeddelelser fra Vordingborg og tre fra Esbjerg. Disse fem kommunikationsprodukter vil vi se nærmere på i et tekstanalytisk perspektiv. For at komme i dybden med analysen af kommunikationen på tekstniveau bruger vi Leif Becker Jensens analysemodel analysespiralen (2011). Derudover inkorporerer vi Coombs kriseresponsstrategier (som de er beskrevet i Johansen & Frandsen 2011: 237), til at identificere de strategier, som kommunerne mere eller mindre bevidst har brugt i krisesituationen. Becker Jensen understreger, at der ikke findes én måde at analysere en tekst på, men det vigtigste er, at man gør det systematisk og argumenterende (Becker Jensen 2011: 9)., hvilket vi vil gøre med brug af analysespiralen Analysespiralen Analysemodellen består af syv trin, som vi vil gennemgå nedenfor, hvor vi også vil redegøre for, hvordan vi bruger den i afhandlingen. Becker Jensen siger, at flere af trinene indgår i analysen på samme tid, og man vil komme tilbage til de forskellige trin flere gange i løbet af analysen (Ibid.: 31) på den måde sikrer vi, at de enkelte områder af tekstanalysen bliver gennemarbejdet. 2 Medie- og Kommunikationsleksikon, s

12 1) Gennemlæsning 2) Problemstilling 7) Vurdering 3) Indfaldsvinkel Tekst 4) Metodisk tilgang 6) Fortolkning 5) Værktøjer Figur 1 Gengivelse af analysespiralen 1) Gennemlæsning Gennemlæsninger af teksten med fokus på elementerne i analysespiralen har gjort det muligt for os at kvalificere de valg, vi skal træffe på de øvrige trin i modellen (Ibid.: 32). 2) Formål og problemformulering En af Becker Jensens hovedpointer er, at en tekst svarer på det, man spørger den om, og at dette eller disse spørgsmål skal udspringe af opgavens problemformulering (Ibid.: 60). Med udgangspunkt i vores problemformulering er vores hovedspørgsmål: Hvad er hensigten med teksten? På hvilken måde forsøger teksten at realisere den hensigt? Hvilke(n) kriseresponsstrategi(er) er teksten et udtryk for? 3) Indfaldsvinkel Vores indfaldsvinkel til teksterne har primært været at fokusere på indhold, men vi har støttet vores indholdsforståelse ved også at inddrage indfaldsvinklerne afsender (hvad siger teksten om afsenderen og dennes hensigt) (Ibid.:37ff) 3. 3 Becker Jensen taler om en fjerde indfaldsvinkel, der fokuserer på modtageren. Da vi i vores problemstilling ikke fokuserer på modtageren, har vi valgt ikke at have dette fokus i tekstanalysen (Ibid.). 12

13 4) Metodisk tilgang til analysen For at besvare vores spørgsmål, vil vi primært bruge indholds- ophavs- og framinganalyser af pressemeddelelserne, suppleret med en delvis argumentationsanalyse. Vi bruger indholdsanalysen til at belyse, hvad handler teksterne om, hvilke temaer og budskaber der er, og hvordan de bliver præsenteret. Med ophavsanalysen belyser den kontekst som teksterne er skabt i. Igennem framinganalysen ser vi på, hvordan teksten vinkler emnet på en bestemt måde og argumentationsanalysen undersøger, hvordan teksten argumenterer (Ibid.: 37). 5) Valg af værktøjer Vi vil primært analysere teksterne på det Becker Jensen kalder for hhv. det kommunikationsog det næranalytiske niveau. Becker Jensen opererer med et tredje niveau, han kalder det samfundsanalytiske niveau (Ibid.: 119) 4. Da vi tager udgangspunkt i den tekstnære analyse, kombineret med tekstens situationelle kontekst, ligger dette mere overordnede niveau udenfor denne afhandlings fokus. På hvert niveau er der en række analytiske værktøjer, der vælges ud fra den type analyse, man ønsker at foretage. Et sproganalytisk værktøj er et metasprog; en række begreber, man kan bruge til at tale analytisk om teksten med (Ibid.: 45). 6) Fortolkning af teksten ud fra tekstanalyse og interviews Et andet punkt i analysespiralen er at fortolke teksten på baggrund af tekstanalysen. Den analyse, der laves med udgangspunkt i teksten selv, på tekstens egne præmisser, kalder Becker Jensen intern analyse. Dette kombinerer vi med det han kalder en ekstern analyse, hvor vi inddrager den viden, vi har fra vores interviews med kommunerne, fx om formålet med pressemeddelelserne og tankerne bag valg af afsender (Becker Jensen 2011: 33). Vores fortolkning baserer sig således både på intern og ekstern analyse af teksten, og på den baggrund vil resultatet af tekstanalysen give svar på de spørgsmål, vi stiller til teksten, som nævnt under afsnit 2 ovenfor. 7) Vurderingskriterium for analysen Vi læser teksten ud fra det som Becker Jensen kalder for tekstanalytikerpositionen. Det betyder, at vi analyserer teksten systematisk og med et andet formål end den intenderede modtager, journalisten, der læser teksten ud fra, om der en god historie til avisen. Vores 4 Becker Jensen understreger, at grænserne mellem disse tre niveauer er flydende, og at de lapper ind over hinanden (Ibid.: 56). 13

14 vurderingskriterium er det som Becker Jensen kalder funktionelt; vi vurderer teksten ud fra afsenderens motiv med at skrive pressemeddelelsen (Ibid.: 49) Interviews For at få viden om, hvordan kommunerne handlede, hvorfor de gjorde som de gjorde, foretog vi eksplorative, semistrukturerede interviews med personer i de to kommuner, der var centrale aktører under kriserne. I Vordingborg Kommune interviewede vi kommunikationskonsulent John Nielsen, Børne- og Familiechef Annika Hermansen og Børne- og Kulturdirektør Lisbeth Mogensen og i Esbjerg Kommune interviewede vi kommunikationschef Thomas Reil. Hvem der skulle interviewes og hvor mange, har de respektive kommuner selv valgt ud fra vores beskrivelse af opgavens formål. Selvom der var flere personer med til Vordingborg-interviewet, har vi behandlet data på samme måde som et en-til-en interview. Vi er bevidste om, at de tre personer er positioneret forskelligt i organisationen, men vi betragter dem som repræsentanter for Kommunen under ét. Vi vil citere dem individuelt, men blot ikke analysere på forskelle og ligheder mellem deres udsagn 5. Der er altså ikke tale om et gruppeinterview, hvor hver enkelt interviewperson skal komme til orde eller give sin version af sagen. Inden interviewene har den person fra gruppen, der skulle interviewe kommunerne haft dialog med kontaktpersonerne i de to kommuner, både på mail og via telefon, for at lave de relevante aftaler. Det har givet svar på nogle af vores indledende spørgsmål ift. fx kommunernes kommunikationsmæssige kriseberedskab, hvilket har medvirket til at gøre interviewguiden (Bilag 2) fokuseret og kvalificeret. Til interviewene har vi udformet en interviewguide (Bilag 2), med inspiration fra Kvale & Brinkmann (2009: 153). Med udgangspunkt i vores problemformulering har vi identificeret en række forskningsspørgsmål, der oversættes til interviewspørgsmål. Interviewguiden tager udgangspunkt i artikler, pressemeddelelser og tv-indslag, og følger de tre faser i vores opfattelse af kriser: før krisen, under krisen og efter krisen, med fokus på, hvad kommunerne kommunikerede under krisen. Til hvert interview spurgte vi ind til pressemeddelelserne for at få besvaret nogle af de spørgsmål, der var opstået under tekstanalyserne. De fysiske rammer for interviewene er kommunernes kontorer. Dette er valgt ud fra en betragtning om, at det er til mindst mulig gene for deltagerne tidsmæssigt, og på grund af vores ønske om at møde dem i deres vante omgivelser de omgivelser hvor krisehåndteringen i sin tid har udspillet sig. 5 Hvis man ønskede at beskæftige sig med de interne aspekter i krisehåndteringen, ville man fordel kunne analysere forskellene mellem de forskellige udsagn interviewpersonerne kom med. 14

15 Selve interviewene blev optaget som lydfiler, og på baggrund af den efterfølgende transskribering og kodning, har vi foretaget en analyse af kommunernes kommunikation i forbindelse med de to kriser. Vores to interviews blev foretaget med få dages mellemrum. Derfor var første interview ikke bearbejdet, før andet interview blev gennemført. Set retrospektivt ville det have været hensigtsmæssigt at behandle første interview og få læring med herfra, inden det andet interview blev gennemført. Vi erfarede ved behandling af de to interviews, at vores interviews mere har katarakter af samtaler end egentlige semistrukturerede interviews, hvilket betyder at vores interviewer kommer til at lægge ord i munden på interviewpersoner. Derfor har en del af citaterne fra vores interviews ikke været brugbare i vores analyser. Vores interviewpersoner har haft mulighed for at gennemlæse vores analyser, så de kan rette eventuelle faktuelle fejl, inden vi afleverer vores endelige afhandling. Kommunerne vil dog ikke have mulighed for at ændre i vores analyse og fortolkning Forforståelse Ifølge Gadamer, tager mennesker udgangspunkt i vores forforståelse i vores tilgang til verden. Det betyder, at vi anskuer verden på en baggrund af allerede etablerede forståelser. Anskuelsen har vi på baggrund af vores traditioner, vores historie og ikke mindst vores kulturelle arv. Forforståelse udvikles på baggrund af nye erfaringer (Olsen, P. B. & Fuglsang, 2004: 322). Vores forforståelse er også de ideer og meninger, som vi har om vores analysefelt. Begge projektskrivere har udelukkende arbejdet i den private sektor, og vi har derfor igennem vores liv opbygget erfaringer som borgere om, hvordan den offentlige sektor fungerer sammenlignet med den private sektor. Derudover er vi bevidste om, at den viden om de to cases, vi har fået i researchfasen, i udgangspunkter er baseret på mediernes dækning. Det, at vores afhandling handler om krisekommunikation betyder, at vi har stort fokus på netop dette element af kriser. Derfor har vi naturligvis en række begreber i rygsækken, som vi utilsigtet kan komme til at lægge i munden på vores interviewpersoner. Det er derfor vigtigt for afhandlingens resultater, at vi forsøger at tilsidesætte vores fordomme, vores medfølelse for ofrene og forforståelse om, hvordan den offentlige sektor og i særdeleshed kommuner fungerer. I interviewene med kommunerne samt de efterfølgende analyser af de to kommuners kommunikation, vil vi så vidt muligt forsøge at stille kritiske spørgsmål til vores egen 15

16 forforståelse. I analysen af de transskriberede interviews er vi især opmærksomme på, at det er os, der har udvalgt kriterierne for, hvilke citater vi inddrager i analyserne, som er baseret på de spørgsmål som skal hjælpe os til at besvare vores problemformulering. Der er derved en risiko for, at vi ikke får behandlet alle relevante temaer. 3. Teoretisk afsæt Vi har valgt at tage afsæt i Finn Frandsen og Winni Johansens forståelse af kriser i vores analyse af kommunernes krisekommunikation. Vi mener, at deres tilgang giver et brugbart billede af, hvad der sker kommunikativt, når en krise udfolder sig. Begreber og teori har vi hentet fra bogen Krisekommunikation (Johansen & Frandsen 2010), som udgør hovedlitteraturen i denne afhandling. Vi inddrager desuden W. Timothy Coombs via Johansen & Frandsen Antagelser om kriser Definitionen af en krise Der er ikke enighed om, hvordan en krise defineres. Det skyldes ifølge Johansen & Frandsen både at begrebet bliver brugt indenfor forskellige akademiske discipliner, at krisologien er et tværfagligt forskningsområde, og at en krise er en mangfoldig virkelighed, hvorfor den kan defineres på mange forskellige måder (2010: 69). I Krisekommunikation gennemgår Johansen & Frandsen en lang række definitioner, der hver især betoner forskellige aspekter af kriser (Johansen & Frandsen 2010: 70). I stedet for at vælge en super definition, vælger forfatterne at vise bredden i definitionerne, da de repræsenterer forskellige måder at betragte de komplekse fænomener på, som vi kalder kriser. Hvis man kigger på tværs af de mange krisedefinitioner, der er blevet udviklet gennem tiden, er der dog to elementer, der går igen: Krisen er en diskontinuitet i forhold til en normal situation, og krisen er noget negativt (Johansen & Frandsen 2010: 77). Selvom en krise vil opleves som noget negativt for organisationen, er der også forskere, der fremhæver kriser som en mulighed, som noget potentielt positivt (Johansen & Frandsen 2010: 73), noget der kan udvikle organisationen og gøre den bedre end før. De forskellige definitioner kan være brugbare på hver deres måde, alt efter hvad hvilket aspekt af krisen, man vil fremhæve, men de er også udtryk for den måde man forstår krisekommunikation. 16

17 Det betyder, at det er svært at finde en definition, der vil give mening til alle tider og i alle sammenhænge. Måske er det derfor, at teoretikere selv ændrer deres definitioner alt efter hvad de fokuserer på. Et eksempel på det er Coombs, som ifølge Johansen & Frandsen i bogen Ongoing Crisis Communication fra 1999 skriver: En krise kan defineres som en begivenhed, der udgør en uforudsigelig større trussel, som kan have negativ indvirkning på organisationen, branchen eller interessenter, hvis den håndteres på en forkert måde (Johansen & Frandsen 2010: 78). Her er der fokus på den uforudsigelige begivenhed, som har potentiale til ikke blot at påvirke organisationen men også hele branchen og dens interessenter negativt. Krisehåndteringen bliver sat i fokus, og det påstås, at en organisation kan undgå de negative konsekvenser af krisen, hvis den handler korrekt. På den måde afspejler definitionen et normativt syn på krisehåndtering. I 3. udgave af Ongoing Crisis Communication fra 2012 har Coombs ændret sin definition, så den nu lyder: A crisis is the perception of an unpredictable event that threatens important expectancies of stakeholders and can seriously impact an organizations performance and generate negative outcomes (Coombs 2012: 2). Coombs fremhæver nu, at det ikke så meget handler om en begivenhed, men om opfattelsen af en begivenhed. Dernæst understreger definitionen, som nævnt, at kriser udgør en trussel mod relationerne til interessenter og deres forventninger til organisationen. Den sidste del af definitionen indikerer, at kriser kan påvirke organisationens evne til at operere og dermed resultere i negative konsekvenser. Sagt med andre ord, så understreger denne definition, at betydningen og konsekvenserne af en krise ikke er givet på forhånd. Der er potentiale for, at en krise kan have bestemte konsekvenser, men det afhænger af den enkelte krise, hvordan den udvikler sig, og hvordan den bliver håndteret. Det normative aspekt, er taget ud af definitionen. Så selvom det er svært at finde en definition, der er fuldt dækkende, så er det alligevel vigtigt at vælge en definition som udgangspunkt for ens analyse, for, som Coombs udtrykker det: Having a specific definition is important, because how a subject is defined indicates how it is approached (Coombs 2012: 2). Forskellige definitioner bygger på forskellige opfattelser og antagelser, og derfor bliver analysen påvirket af ens kriseforståelse, ligesom praktikernes udtalte eller uudtalte kriseforståelse påvirker den måde, de håndterer kriser på i praksis (Johansen & Frandsen 2010: 80). Vi vælger derfor at tage udgangspunkt i Coombs ovennævnte definition af kriser fra

18 3.2. Krise som social konstruktion Ønsket om klart at definere, hvad en krise er, og udarbejdelsen af forskellige typologier 6, udspringer af et positivistisk videnskabsideal, hvor man forestiller sig, at man kan finde objektive træk, der går igen i alle kriser (Johansen & Frandsen 2010: 104). Selvom det positivistiske videnskabsideal indenfor socialvidenskaberne er blevet afløst af andre tilgange, fx socialkonstruktivisme, så er det en tankegang, som vi antager lever videre blandt kommunikationskonsulenter og i den brede offentlighed. Fordi kriser kan opleves kaotiske og truende, er det en tillokkende tanke, at de kan afgrænses og defineres klart, og at man kan lave enkle, universelle strategier for krisekommunikationen. På lige fod med Johansen & Frandsen og Coombs antager vi, at kriser er socialt konstruerede. Det betyder at vi gør op med ideen om, at kriser findes uafhængigt af de sociale sammenhænge, de udfoldes i; kriser har ikke nogen objektive kendetegn, som kan iagttages i alle kriser, og der findes ikke universelle opskrifter på, hvordan de skal håndteres (Johansen & Frandsen 2010: 104). Kriser bliver dermed uforudsigelige og unikke, og det giver ikke mening at tale om simpel best practice. Vi finder det dog muligt at lave typificeringer, der gør at man kan nyttiggøre iagttagelser på tværs af kriser. Det er netop det Coombs gør, når han, som vi gennemgår nedenfor, deler kriser op i klynger. I følge retorikerne Keith Michael Hearit og Jeffrey Courtright leder den socialkonstruktivistiske tilgang til krisekommunikation til en definition på kriseledelse som værende: [...] et decideret kommunikativt fænomen, hvor deltagerne konstruerer de betydninger, som kriser har. Kriser er terminologiske konstruktioner undfanget af menneskelige aktører og følgelig håndteret og løst terminologisk. Kommunikation udgør som sådan kvintessensen af kriseledelse (Johansen & Frandsen 2010: 106). Kombineret med Johansen & Frandsen kan man sige, at deltagernes konstruktioner foregår i det rum, der åbner sig i forbindelse med en krise. Og, hvis vi følger Coombs krisedefinition, som tidligere nævnt, så handler kriser i høj grad om netop om opfattelser - både af krisen, og hvad der har forårsaget den, og af den organisation, der er kriseramt, hvilket går ind under det der i citatet kaldes konstruktioner af betydning. Den socialkonstruktivistiske position betyder, at fremstillinger, italesættelser, forhandling og fortolkning af begivenheder og opfattelser og kontekst bliver interessante, da det er det, der 6 Se Johansen & Frandsen (2007: 81ff) for en gennemgang af typologier, som de deler op i arts- og intensitetstypologier. Et eksempel på en typologi er Schrivastava & Mitroffs model, der opererer med to kriterier til bestemmelse af en krises art: Er årsagen til krisen af Teknisk/økonomisk eller af menneskelig/organisatorisk/social karakter? Og er den opstået Internt eller Eksternt (Ibid: 83) 18

19 konstituerer krisen. I næste kapitel vil vi se på, hvad det betyder for vores analyse af de to cases Kriser som processer Vi antager desuden, at en krise skal ses som en proces, og ikke blot en begivenhed. Det er en del af den såkaldte brede opfattelse af krisekommunikation, som Johansen & Frandsen abonnerer på, der kombinerer den begivenhedsorienterede tilgang med den procesorienterede tilgang (2010: 15). Den brede tilgang til kriser kommer også til udtryk i en bestemt forestilling om krisekommunikation, som vi vil gennemgå nedenfor. Den begivenhedsorienterede tilgang til kriser fokuserer på den udløsende faktor, som er den begivenhed, der udløser krisen. Kriseledelse og krisekommunikation opfattes som udelukkende reaktivt, og man søger enkle årsags-virkning forklaringer (Ibid). Eksempler på udløsende faktorer kunne være et flystyrt eller et kritisk indslag om en virksomheds produktionsmetoder. Men hvad udløser kriserne i cases som vores? Det er ikke helt så tydeligt som i de to ovenfor nævnte eksempler, men vi vil i de følgende kapitler give et bud på, hvad den udløsende faktor kan siges at være i vores cases. Den processuelle forståelse af kriser betyder, at de ses som destabiliserende processer, der har et dynamisk forløb med varierende intensitet og kan inddeles i et før, under og efter krisen (Johansen & Frandsen 2010: 108). Det betyder, at man med denne forståelse får mulighed for at se forudgående tegn på en kommende krise. Når kriser anskues som processer, bliver fokus flyttet til det dynamiske aspekt af kriser, til udviklingen og interaktionen og samspillet mellem mange aktører og faktorer i en ikke-lineær forståelse. Det kan stadig give mening at tale om udløsende faktorer, men fokus bredes ud til også at inkludere de sociale processer, der forløber før under og efter krise og som er med til at bestemme krisens betydning og karakter (Johansen & Frandsen 2010: 109). En anden konsekvens af procestilgangen er, at kriser kan anskues med mere uklare startog sluttidspunkter, og at der kan være uenighed om disse tidspunkter blandt aktørerne Antagelser om kommunikation Johansen & Frandsens brede tilgang til kriser rummer også en bestemt forestilling om kommunikation. I den forestilling betragtes krisekommunikation som både modtagerens og afsenderens kommunikation (Johansen & Frandsen 2010: 19); fra transmission til interaktion til multivokalt (Ibid.: 274). Fx er kommunen mange ting, alt efter om man snakker med en politiker, en direktør, en sagsbehandler eller en borger. 19

20 Johansen & Frandsen bygger deres opfattelse af kriser på en kritik af tidligere tiders kriseopfattelse, som de anser som forsimplet. Derfor er det ikke overraskende, at deres egen definition på krisekommunikation er både omfattende og kompleks. Den lyder: Krisekommunikation er en kompleks og dynamisk konfiguration af kommunikationsprocesser - før, under og efter en begivenhed, en situation eller et forløb, der af organisationen og /eller en eller flere af dens stakeholdere fortolkes som en krise - hvor forskellige aktører, kontekster og diskurser (manifesteret i bestemte genrer) står i relation til hinanden (Ibid.: 281). Johansen & Frandsen går videre og definerer kommunikation således: Ved kommunikation forstår vi processer, hvor afsendere og modtagere forsøger at skabe mening for og med sig selv og/eller andre. Der er ikke kun tale om verbal kommunikation eller sprogbrug i snæver forstand, men om kommunikation der både anvender ord, billeder og handlinger som semiotiske ressourcer og udtryksformer (Ibid.: 281). Det semiotiske aspekt gør det til en meget bred definition af kommunikation, idet handlinger i sig selv bliver opfattet som kommunikation. Vi er enige i, at det er en mere eller mindre dækkende beskrivelse af kommunikationen, som den finder sted. Vi mener blot, at definitionen er for bred til at bruge i vores analyse, da det bliver meget svært at afgrænse, hvad der er kommunikation, og hvad der ikke er. Derfor vælger vi at tage udgangspunkt i den verbale kommunikation, som vi forstår som både mundtlig og skriftlig Responsstrategier For at forklare hvordan den kriseramte organisation kommunikerer, bruger Johansen & Frandsen i særdeleshed Benoit og Coombs ideer om responsstrategier. Vi mener ikke det er så interessant, om man bruger Benoit eller Coombs liste over strategier, når skal analyse krisekommunikation i praksis. For, som Coombs citerer Benoit for, så kan man alligevel ikke kan lave en udtømmende liste (Coombs 2012: 154). Den socialkonstruktivistiske pointe er, at ligesom med krisedefinitioner, så er responsstrategier analytiske konstruktioner, som man i princippet vil kunne kategorisere og udbygge i al uendelighed med den detaljeringsgrad man ønsker 7. Når man analyserer praksis, er der tale om en reduktion og systematisering af det levede liv, hvor man bruger de 7 Der findes fx forskere, der opererer med næsten 150 kategorier og underkategorier af strategier (Johansen & Frandsen 2007: 211). 20

21 analytiske konstruktioner til at forklare praksis. Listerne er værdifulde redskaber, når man skal beskrive og analysere, hvordan organisationerne kommunikerer. Vi vælger Coombs responsstrategier i vores analyse, fordi de er del af en sammenhængende forståelse af kriser og respons. Vi anvender den tilvirkede oversigt, der er gengivet i Johansen & Frandsen 2010: 237. Det er en kontekstuel forståelse af kommunikationen, hvilket passer med vores socialkonstruktivistiske tilgang nævnt ovenfor. Coombs liste over responsstrategier er i øvrigt et udtryk for hans tilgang til kriseforskningen: Strategierne finder han hos andre forskere (herunder Benoit), og udvælgelseskriteriet har været, at den enkelte strategi figurerer hos to eller flere kriseeksperter (Johansen & Frandsen, 2010:236) Krisetypologi I begge sager går anklagen på, at kommunerne kunne have forhindret overgrebene, eller i det mindste have stoppet dem tidligere end de blev. Hvis vi bruger Coombs tre klynger af krisetyper til at vurdere krisetypen, så placerer de sig begge som krisetyper, der udgør en høj trussel mod virksomhedens omdømme (Johansen & Frandsen 2010: 238). Denne type krise er en type, der kunne have været undgået, i dette tilfælde hvis kommunerne havde levet op til deres ansvar. Dette er i hvert fald anklagen fra omverdenen. Når vores interviewpersoner beskriver, hvordan de to kommuner blev portrætteret i medierne, og hvilke anklager der blev rejst mod organisationerne, så fortæller de begge, at de blev tildelt en skurkerolle fra starten, som medierne søgte at få bekræftet. Begge kommuner oplevede, at det var svært at komme til orde med deres versioner, da mediernes dom var afsagt på forhånd. John Nielsen fra Vordingborg udtrykker det således: [ ] Og så er det jo alt andet lige sådan at, at medier i dag bygger deres historie op, hvis de skal ramme følelser og de skal have drama, så bygger de den jo ligesom med byggeklodser, og det er ikke altid interessant at undertrykke en god historie vel, så øh, øh, det er jo den, den medieskabte virkelighed, nogle gange,[ ] (Bilag 3, linje ) Thomas Reil formulerer det således: altså vinklen er lagt og, og man prøver på og, at få den historie bekræftet altså, jeg kan huske det fra min egen tid som journalist, altså, der var, man kunne øjne en eller anden historie, det kunne blive en forsidehistorie, så skulle man helst have nogen, der kunne bekræfte det her, er det rigtigt det, man, man, man arbejder på. (Bilag 4 linje ) 21

22 3.7. Kommunernes fælles historie Et interessant element er kommunernes fælles historie. Ifølge vores interviewpersoner, har ingen af de to case kommuner haft lignende kriser før. Umiddelbart har de altså en god krisehistorik (Bilag 5 linje og Bilag 15 linje ). Selvom Esbjerg Kommune og Vordingborg Kommune er to helt adskilte organisationer, så bliver alle danske kommuner også set som én organisation, hvilket fx kommer til udtryk, når vi taler om det offentlige som én ting 8. Det er derfor vores påstand, at kommunerne til en vis grad deler historie med hinanden. Hvis man sammenligner med det private erhvervsliv, så ser man undertiden, at hvis et firma opfører sig på en kritisabel måde, kan det påvirke synet negativt på en hel branche 9. På den måde bliver Esbjerg-sagen og Mern-sagen nye kapitler i historien om kommunernes svigt. En historie vi kender på forhånd fra andre kommuner, og derfor oplever selv kommuner med en ellers uplettet krisehistorie, at historien er skrevet på forhånd, med dem i skurkerollen. Den enkelte kommune har således et dårligt udgangspunkt, når krisen skal defineres og betydningerne forhandles. I kraft af kommunernes samlede historie har de overtrukket deres imagekonto (Johansen & Frandsen 2010: 240), og er ved krisens start så at sige i minus. Pga. sager i andre kommuner, har de ikke megen goodwill blandt deres interessenter, så deres troværdighed som kommune er lav og eventuel tvivl kommer dem som udgangspunkt ikke til gode (Coombs 2012: 162). Ifølge Coombs er det centralt at komme hurtigt og godt fra start, da kriser skaber et rum, der hurtigt fyldes op af informationer og forklaringer om krisen. Det er her kampen om krisens betydning foregår, og derfor skal organisationen være hurtig til at fylde rummet med dens egen version af, hvad der er sket - ellers gør andre det (Coombs 2012: 141). Det giver os en forklaring på det, som kommunerne beskriver; nemlig, at det kan være svært at ændre på det billede offentligheden har af krisen, når det først er malet. Som John Nielsen fra Vordingborg udtrykker det: [ ] når først du har overskrifterne, de er blevet placeret én gang, så skal der rigtig, rigtig, rigtig, rigtig mange resurser og kræfter til at, at få ændret den dagsorden, så kan du have nok så meget ret, jo (Bilag 3, linje ) 8 Dette betegner Berger & Luckman som en institutionalisering (1992). 9 Coombs taler om, hvordan kriser kan påvirke hele brancher. Der er ikke brancher i det offentlige, men her definerer vi kommunen som en branche i det offentlige system (Johansen & Frandsen 2007: 78). 22

23 3.8. Krisens udløsende faktor Som nævnt i det foregående kapitel, taler man indenfor krisologien om den udløsende faktor, som er den begivenhed, der har udløst krisen. Hvad er det, der udløser krisen for en kommune i en børnesag? Vi anser ikke selve overgrebssagen som værende den udløsende faktor, da det er en del af organisationens almindelige drift. Dvs. at hvis en sag er håndteret på en sådan måde rent sagsbehandlingsmæssigt, at der ikke er nogen, der kan udsætte noget på organisationen (loven er blevet overholdt, man handlede rettidigt, osv.), så resulterer det ikke i en krise for organisationen. Det kan naturligvis være en krise for de involverede parter, men ikke for kommunen. På den anden side kunne man forestille sig en sag, hvor kommunen ikke har overholdt loven, men hvor der ikke er nogen der opdager det. Det vil betyde, at der ikke er nogen krise for organisationen i vores forståelse af begrebet. Da kriser handler om opfattelser, betyder det, at hvis der ikke var nogen der anklagede organisationen for svigt, var der ingen krise. Dermed kan man sige, at selve anklagen om svigt, er det nærmeste vi kommer en udløsende faktor i vores cases. Anklagen om svigt kan fremsættes på mange måder, med uforudsigelige konsekvenser, alt efter hvem der fremsætter den, hvordan og hvornår det sker 10. Der kan være en glidende overgang fra potentiel krise til aktuel krise. Og ofte er det ikke én isoleret handling eller begivenhed, der bliver grundlaget for anklagen om svigt; det er sagsbehandlingen over tid, og nogle uforudsigelige omstændigheder, der på et tidspunkt leder til, at interessenter anklager organisationen Krisens ofre Coombs taler om, at kriser har potentiale til at skabe en ny slags interessenter: ofre. Det er personer, der har lidt mentalt, fysisk eller finansielt skade som følge af krisen (2012: 151). I vores cases er ofrene de børn, der er blevet begået overgreb imod. Men de er ikke ofre for kommunens krise, de er ofre for de forbrydelser, som den enkelte kommune anklages for ikke at have forhindret. Det er denne beskyldning, der resulterer i en krise for organisationen. Det er altså mediernes beskyldninger mod kommunen, der udløser kriserne. Børnene er dog også ofre i en anden henseende: Hvis kommunen virkelig har fejlet og kunne have forhindret overgrebene, så er børnene det, vi vil kalde dobbeltofre. De er nemlig både ofre for overgrebet og for kommunens mangelfulde handlinger. Det kan måske være med til yderligere at forklare, hvorfor beskyldningerne om svigt i disse sager er så 10 Jf. kompleksitetsteorien, som nævnt i forrige kapitel. 23

24 voldsomme. Men det er stadig ikke krisen som sådan, der gør børnene til ofre. De ofre, der kan være som følge af kriserne i kommunerne, kan være de medarbejdere, der mister deres job, som oplever offentlig fordømmelse eller som på anden måde bliver belastet af sagen. 4. Analyse af Vordingborg Kommunes krisekommunikation På baggrund af den indhentede empiri beskrevet i kapitel 2, er vi i stand til at foretage en analyse af kommunens krisekommunikation. Undervejs i analysen understøtter vi vores påstande med udtalelser fra interviewet med medarbejderne i kommunen og benytter navneforkortelser for de aktører, som udtaler sig mere end én gang. Forkortelserne kan ses i afsnittet Hvem er hvem. Interviewer forkortes Int.. Formålet med analysen er, at finde ud af, hvad kommunen kommunikerede og hvorfor. Analysen er bygget kronologisk op ift. sagsforløbet, og tekstanalyser af pressemeddelelser er inddraget der, hvor de udsendes i forløbet Mern-sagen kort I den lille landsby Mern udenfor Vordingborg, stikker en dreng af fra sine plejeforældre i december 2009 og fortæller en voksen, at han er blevet mishandlet af plejeforældrene gennem længere tid. Sagen anmeldes og i januar 2010 inddrager Vordingborg Kommune plejefamiliens tilladelse til at have plejebørn, og alle børn bliver fjernet fra familien. Sagen kommer til mediernes kendskab den 1. juli samme år i forbindelse med, at familien bliver sigtet. I dagene herefter kommer der flere sager frem om overgreb på børn, der har boet i plejefamilien. Sagerne går helt tilbage til 1990 og anklagerne går på vanrøgt, grov vold og frihedsberøvelse af familiens plejebørn. I pressen dør sagen hen cirka en uge efter den begyndte og nævnes blot i forbindelse med andre børnesager i det efterfølgende år. I juli 2011 bliver familien tiltalt for overgreb og misrøgt. I den forbindelse bliver der i pressen fremført anklager mod Vordingborg Kommune for ikke at havde ført tilstrækkeligt tilsyn med familien. Kommunen afviser anklagerne om mangelfuldt tilsyn og siger, at den har levet op til lovens krav om generelt, driftsorienteret tilsyn. I april 2012 afsiges der dom i sagen, plejeforældrene idømmes fængsel i 2-2½ år og fratages retten til at arbejde med børn i fremtiden. De anker dommen på stedet og sagen genoptages i februar Den 4. april 2013 stadsfæstes dommen over plejeforældrene. 24

25 4.2. Hvem er hvem Listen herunder indeholder navne og titler på personer fra Vordingborg Kommune, som optræder i analysen. Navn Annika Hermansen (AH) John Nielsen (JN) Klaus Michael Jensen (KMJ) fratrådt juli 2011 Lisbeth Mogensen (LM) tiltrådt august 2011 Tomas Therkildsen (TT) Henrik Holmer (HH) Stilling Børne- og familiechef Kommunikationskonsulent Børne- og Kulturdirektør Børne- og Kulturdirektør Kommunaldirektør Borgmester (S) 4.3. Første krisetegn I sommeren 2010 bringer Ekstra Bladet en artikel, der kritiserer Vordingborg Kommune for at have overset et tip om vold i en plejefamilie i landsbyen Mern. Kommunens daværende Børne- og Kulturdirektør, Klaus Michael Jensen, udtaler sig til avisen, hvor han ifølge artiklen fortæller, at kommunen vil undersøge, hvordan procedurerne kan ændres så det ikke sker igen, (Bilag 7). Dette tolker vi som et forsøg på en forbedrende handling (Johansen & Frandsen 2010: 237). Der følges ikke yderligere op i medierne i forhold til kommunens rolle i sagen. I kommunen har man læst artiklen, men reagerer ikke på den. John siger: [ ] jeg tror faktisk også det var Ekstra Bladet, der havde en, en lillebitte artikel, og så skete der ikke rigtig mere [ ] og der var ikke noget kød på, jo, for der var ingen der vidste om den sigtelse ville føre til noget, jo (Bilag 3, linje ) Vordingborg Kommune nævnes i et par andre artikler i både landsdækkende og lokale medier i perioden, men sagen udløser på dette tidspunkt, ifølge kommunen selv, ikke en krise (Bilag 3 linje ) Kommunens egen forklaring på, hvorfor krisen ikke starter på dette tidspunkt er, at der ikke er rejst sigtelse. Vi bemærker, at John nævner artiklen som værende lillebitte og en artikel uden kød på, dette til trods for, at vi har fundet flere artikler med samme ærinde. Dette tyder på at kommunen ikke tager mediedækningen i 2010 som et tegn på en kommende krise. Den 11. marts 2011 udtaler et af sagens plejebørn sig kritisk over for Vordingborg Kommune i en avisartikel Plejebarnet der fik nok (Bilag 5) i Sjællandske Medier. Han udtaler, at ingen tager ansvar, og at Vordingborg og Guldborgsund Kommune har svigtet. Artiklen følges 25

26 ikke op af andre medier, hvilket muligvis hænger sammen med, at den 11. marts 2011 også var dagen, hvor et voldsomt jordskælv og en tsunami ramte Japan. Vi antager, at grunden til, at ingen medier på det tidspunkt har fulgt op på sagen er, at naturkatastrofen har haft højere nyhedsværdi. Det er interessant, at de interviewede ikke kender til artiklen (Bilag 3, linje ). De udtaler, at de normalt læser avisen, som er lokal og derved vedkommende. For organisationer som beskæftiger sig med kriseledelse, vurderer vi at artiklen ville være et tegn på en mulig krise, og kommunen kunne derfor følge op og forberede sig på journalisters kritiske spørgsmål Krisens udløsende faktor Først da en journalist kontakter Annika den 18, juli 2011, bliver Vordingborg Kommune opmærksom på, at sagen er i mediernes søgelys. Det er denne dag anklageskriftet kommer til pressens kendskab. Annika kontaktes af flere journalister og forsøger at forklare, hvordan den kommunale tilsynspligt hænger sammen: LM: Så i vores bevidsthed, hvis du skal tage det, så opstår den først i Int.: 18. juli, i forbindelse med, med rets... der bliver rejst tiltale ikke? Og så begynder nogle detaljer at komme ud? LM og AH: ja (Bilag 3, linje ). LM siger her, at krisen starter da anklageskriftet kommer ud, da det først er her journalisterne begynder at kontakte kommunen. Dette ser vi som et tegn på en snæver kriseopfattelse, der fokuserer på krisen som begivenhed (Johansen & Frandsen 2010: 15). Kommunen havde således ikke et beredskab, og trods medieomtalen i 2010 havde man ikke forberedt sig på journalisternes kritiske spørgsmål eller på sagen i det hele taget: Int.: så det, jeg hører jer sige, er: I var ikke forberedt på det her? JN: nej AH: jeg var heller ikke Int.: Det kom som en tsunami, om jeg så må sige LM: fuldkommen Int.: til Vordingborg LM: ja AH: ja JN: det var sommerferie, det var stille og roligt (Bilag 3, linje ) 26