FORORD SIULEQUT. ineriartortitsineq pillugu siullerpaamik ataqatigiissumik pilersaarusiortoqarpoq.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD SIULEQUT. ineriartortitsineq pillugu siullerpaamik ataqatigiissumik pilersaarusiortoqarpoq."

Transkript

1 I SIULEQUT FORORD 1993-imiit 2005-imut kmmunemut pilersaarusirnermut siunnersuusirtqarnerani Qasigiannguit kmmuneanni siunissami ineriartrtitsineq pillugu siullerpaamik ataqatigiissumik pilersaarusirtqarpq. Qasigiannguit illqartianut pilersaarusiaq ullutsinnut naleqqukkunnaartq kmmunemut pilersaarusirnermik taarserneqassaaq. Qasigiannguit Kmmuneat tamarmi pilersaarusiriigineqarpq, illqartik Qasigiannguit, nunaqartik lkamiut kiisalu nunaannaq kmmunemut atasq tamaat ilanngullugu. Kmmunemut pilersaarusirluta sulinerput tamatsinnut ilinniarfiqaaq, plitikerinut. atrfilinnut innuttanullu, naak innuttat qalliseqataanerat neriuutigisatsinniit annikinnerugaluartq. Taamaattumik lmmmunemi innuttat lmjumissaarpakka kmmunemut pilersaarusirneq maanna saqqummiunneqartq atuarluaqqullugu. Pilersaarusiaq pillugu innuttat isummaminnik saqqummersitsinissaminnik periarfissaqarput ataasinngrneq 26. april 1993-ip tungaanut. Kmmunemut pilersaarusirneq ukiut tamaasa uterfigineqartassaaq, pisariaqassappallu allanngrtinneqarsinnaalluni, taamaammat siunissami kmmunep ineriartrnera qallisigineqartuassaaq. Suut tamarmik allanngriartupilrnerisa nalaanni inuuvugut, taamaattumik siunissami kmmunemut pilersaarusirnerup pikkunarnerusumil~ qallisaalernissaa ilimagaara. Sunaluunniimmi aallaqqaataani nalunartarpq, ingerlatileraangatsiguli ilikkartarparput. lsumaqarpunga kmmunemut pilersaarusirneq siunissami iluaqutaallualerumaartq plitikerinut, atrtilinnut innuttanullu tamanut. Pingaartumik pilersaarusiagut ajrnartrsiutigullu Nam. Oqartussanut saqqummiunnialeraangatsigit taanna sakkugilluarsinnaavarput. Taamatut qaaseqarlunga siunissami qalilluarnissassinnik kissaappassi. Med kmmuneplanfrslag freligger nu fr f0rste gang en sammenhrengende planlregning fr den fremtidige udvikling af Qasigiannguit kmmune. Kmmuneplanen skal erstatte den tidligere byplan fr Qasigiannguit, der bar vreret frreldet i flere ar. Endvidere mfatter kmmuneplanen hele Qaslgiannguit kmmune, bade byen Qasigiannguit, bygden lkamiut g det 0vrige abne land i kmmunen. Udarbejdelsen af kmmuneplanen bar vreret en lrererig prces, bade fr s plitikere, men gsa fr kmmunens embedsmrend g fr brgeme, selvi:jm den ffentlige frhiindsdebat ikke bar vreret sa intens, sm vi havde hilbet. Derfr vii jeg geme pfrdre kmmunens brgere til at studere det kmmuneplanfrslag, der nu fre Jigger, g fremkmme med deres mening i l0bet af hringsperiden, der slutter mandag den 19. april Under aile mstrendigheder skal kmmuneplanens redeg0relse revideres hvert ar, sa vi far rig lejlighed til gsa fremver at debattere kmmunens udvikling. Vi lever i en tid med stre samfundsmskiftuinger, g jeg er derfr verbevist m, at kmmuneplandebatten efterhi\nden vii blive stadig mere levende. Al begyndelse er j svrer, g vi bliver kun bedre ved at 0Ve OS. Jeg trr pa, at kmmuneplanen i de kmmende ar vii udvikle sig til et vigtigt vrerkt0j.fr bade plitikere, embedsmrend g brgere. Det grelder il\]{e mindst ar vi verfr hjemmestyret g landsplitikeme skal g0re pmrerksm pa vres planer g prblemer. Med disse rd vii jeg udtrykke 0nsket m en gd debat m fremtiden. lnussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen Chr. Lyberth Brgmester Chr. Lyberth Brgmester AAUARNIUT INDLEDNING

2 II KOMMUNEMUT PILERSAARUSIORNERUP I MAl KOMMUNEPLANENS INDHOLD e Siulequt - suliarineqarnera - imai Frrd - statusblad - indhld Nassulaat Maannamut ineriartrneq e Maannamut pilersaarusirneq Nuna tamakkerlugu pilersaarusiami killissat Inuit amerlassusaat e Ajrnartrsiutit iluarsiuminaatsut a Siunissami periarfissat e llrraap tungaanut saanneq - trrak! Pingaarnertut anguniakkat Oasigiannguit kmmuneanni pilersaarutit immikkrtut quilt: 1. lnuussutissarsirnermut pilersaarut 2. lneqarnermut pilersaarut 3. Angallannermut pilersaarut 4. Avatangiisinut pilersaarut 5. Pilersrneqarnermut pilersaarut 6. Kmmunemi suliffeqarfinnut pilersaarut 7. lsumaginninnermut pilersaarut 8. Atuarfeqarnermut pilersaarut 9. Kulturimut sunngiffimmullu pilersaarut 10. lkamiunut pilersaarusiaq Aningaasaliinissamut pilersaarusiaq budgetilu lllqarflup nunaqarflullu kllleqarfll Redeg11relse Hidtidig udvikling Den nde cirkel Fremtidsudsigteme 0 Overrdnede mil.! 0 Hidtidig planlregning Landsplanmressige rammer Beflkningsudvikling Den gde cirkel - sadan! 10 sektrplaner fr Qasigiannguit kmmune: 1. Erhvervsplan 2. Bligplan 3. Trafikplan 4. Miljplan 5. Frsyningsplan 6. Kmmunal virksmhedsplan 7. Scial plan 8. Skleplan 9. Kultur- g fritidsplan 10. Sektrplan fr Ikamiut lnvesteringsplan g budget By- & bygdeznen a e a e Qasigiannguit kmmuniat Oasiglannguit illqarfiata sumiinnera lkamiut nunaqarfiata sumiinnera Nunaannarmi sumiiffiit squtiginaateqarsinnaasut Qasigiannguit kmmune Byznen mkring Qasigiannguit Bygdeznen mkring Ikamiut Interessemrader i det abne land Qaslglannguit pllersaarusirneqarnerat Byplan fr Qasigiannguit e Tunngaviusumik ilusaa lllqarfiup pilersaarusirnerani killissarititat Hvedstruktur Rammer fr lkalplanlregningen lkamiut nunaqarfittut pllersaaruslrneqarnera Bygdeplan fr Ikamiut e Tunngaviusumik ilusaa Nunaminertat atrneqarnissaannut illulirfissanullu killissarititat Hvedstruktur Ramme fr arealanvendelse g bebyggelse Mallttarlsassat Nunaminertamik tunniussinermi malittarisassat Sanaartrnissamut piareersaanermi akiliisitsiniarneq Atassusertittussaatitaaneq Reglerne Retningslinier fr arealtildeling Opkrrevning af byggemdningsandele Tilslutningspligt AALl.ARNIUT INDLEDNING

3 Ill KOMMUNEMUT PILERSAARUSIORNEQ SUNAAVA? HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? Ukiq 2005-mi Oasigiannguani inuit qassiussappat? Brnehaveni inissat qassit atrtissaqartinneqassappat? Tamatta naammaginartumik inissaqartinneqassagutta inissiat qassit pisariaqartinneqassappat? Meerartagut utqqartagullu qanq atugassaqartissavagut? Tamakku apeqquterpassuillu allat kmmunemut pilersaarusirnermi tikinneqassapput. Naalisarlugu qartqarsinnaavq kmmunemi pingaartinneqarnerpaat pilersaarusirnermi qaasertalersrneqartut. Kmmunemut pilersaarusirneq aammattaaq piffissaq ungasinnerusq isigalugu aningaasaqarniarneq pillugu pilersaarusirneruvq, kmmunemi periarfissarititaasut pitsaanerpaamik atrneqarnissaat anguniarlugu. lllqarfiup iluani nunaminertat srliit illulirfigineqassannginnersut srliillu illulirfigineqarsinnaanersut kmmunemut pilersaarusirnermi aalajangiiffigineqartarput. lllulirfigineqarsinnaasuni sumi inissialirtqassanersq sumilu inuussutissarsirnermut tunngasunik illulirtqarsinnaanersq kiisalu sumi katerisimaartarfilirtqarsinnaanersq pilersaarusirnermi aalajangerneqartarprtaaq. lllqarfimmi nunaqarfimmilu nunaminertat sunut atrneqarnissaannik aalajangersaasarnerit tamakku ataatsimut qallunnaatut taaneqartarput fysisk planla3gning. Kmmunemut pilersaarusirneq lnnuttanut periarfissaavq kmmunep pilersaarutaanut malinnaanissamut aamma ammasumik qallinnikkut kmmunep ineriartrtinneqarneranut isummersueqataanissamut. Kmmunemut pilersaarusirneq plltlkerlt atrtilllllu ulluinnarni aqutsinerminni pilersaarusirnerminnilu najqqutassaraat. Taanna najqqutaralugu ineriartrtitsinermi piffissaq sivikinnerusq sivisunerusrlu eqqarsaatigalugit anguniakkat ingerlanneqarsinnaapput. Kmmunemut pilersaarusirneq Namminersrnerullutik Oqartussat iluaqutigisinnaavaat nuna tarnakkerlugu pilersaarusirnerup saneqqutaarneqannginneranut nakkutilliinermi. Aamma Oasigiannguani innuttat siunissami ineriartrtitsinermut qanq isumaqarnerannut malinnaanissamut iluaqutigineqarsinnaavq. Kmmunet tamarmik pilersaarusirneri tassaassapput Namminersrnerullutik Oqartussat nuna tarnakkerlugu naapertuilluartumik pilersaarusirnissaannut tqqammavissat. Qallunaaq atualkkirtq Strm P. ilaanni ima qarsimavq: "Eqqriaaneruna nalunartq, ingarnmik siunissaq pillugu". Kmmunemut pilersaarusirneq pillugu aamma taama qartqarsinnaavq. Pilersaarusiaq una suliarineqarpq siunissami ineriartrnerup ingerlanissaanut llimagisagut neriuutigisagullu tunngavigalugit. Kisiannili ineriartrneq sukkaqimmat periartissat allanngriataarsinnaapput. Allanngriartrnermut assersuutitut taaneqarsinnaapput KNI-p siunissaata qallisigineqarnera, niqqutissat assigiimmik akeqarnerisa atrunnaarsinneqarnera kiisalu takrnariartitsinerup inuussutissarsiutitut ineriartrtinneqarnera il. il. Taarnaattumik pilersaarusirneq periarfissat allanngrneri malillugit allanngrtinneqartuassaaq. Angunialkkat aamma aningaasaliinissamut pilersaarusiaq ukiumrtumik isummerfigineqartassapput budgetip suliarineqarnerata nalaani. Kiisalu kmmunemut pilersaarusirnermut tunngaviusut ukiut tallimalkkaarlugit nutarterneqartassapput. Hvr mange indbyggere er vi i Qasigiannguit i ar 2005? Hvr mange b~mehavepladser vii der vrere behv fr? Hvr mange bliger skal vi bruge, fr at vi aile kan fii en acceptabel blig? Hvilke frhld vii vi byde vre b0m g gamle? Disse g mange andre sp0rgsmal frhlder kmmuneplanen sig til. Strerkt frenklet kan man sige, at kmmuneplanen sretter rd pa de kvaliteter, sm vi her i kmmunen tillregger st0rst betydning. Kmmuneplanen er gsa en plan fr de langsigtede investeringer, i et frs0g pa at fa mest muligt ud af de midler vi bar til radighed her i kmmunen. Endelig fastlregger kmmuneplanen hvilke mrader der skal frihldes fr byggeri, g hvilke der rna bebygges. Fr de bebyggede mrader fastlregges hvr der skal vrere bliger, hvr der skal vrere erhverv, g hvr der skal vrere centerfunk"tiner. Aile disse bestemmelser mkring anvendelsen af arealer i byen g bygden kaldes fysisk planlregning. Fr brgeme er kmmuneplanen en mulighed fr at fa indsigt i kmmunens planer, men gsa en chance fr at deltage i den ffentlige debat g medvirke til at frme kmmunens udvikling. Fr plitikere g embedsmrend er kmmuneplanen et vrerkt0j i kmmunens daglige ledelse g planlregning. Et vrerkt0j til af fasthlde bade de krtsigete g langsigtede mi\1 fr udviklingen. Fr hjemmestyret er kmmuneplanen et vrerkt0j til kntrl af, at rammeme i landsplanlregningen verhldes, g til at fa indsigt i hvrdan brgere g plitikere 0nsker Qasigiannguit kmmune skal udvikle sig i fremtiden. Pa baggrund af aile kmmuneplaner tilrettelregges hjemmestyrets planlregning, si\jedes at flest mulige 0nsker tilgdeses. Den danske frfatter Strm P. sagde en gang: "Det er vanskeligt at spa, isrer m fremtiden". Sadan er det gsa med kmmuneplanen. Den freliggende plan er udarbejdet pa grundlag af, hvrdan vi frventer g hiiber fremtiden vii udvikle sig. Men vi er sam bekendt i en rivende udvikling, hvr frudsretningeme til stadighed rendrer sig. Det grelder debatten m KNI, phrevelse af ensprissystemet, udvikling af turismen sam erhverv sv. Det er derfr n0dvendigt jrevnligt at justere vres mal g planer i frhld til de nye frudsretninger. En gang m aret i frbindelse med den ilrlige budgetlregning justeres malsretninger g investeringsplan. Hvert femte ar fmys hele prgnsegrundlaget fr kmmuneplanen. AALLARNIUT INDLEDNING

4 IV KALAALLIT NUNAANNI PILERSAARUSIORIAASEQ PLANSYSTEMET I GR0NLAND Kalaallit Nunaanni pilersaarusirnerit pingasqiusaapput: nuna tarnakkerlugu pilersaruslrneq, kmrnunemut pilersaarusirneq kiisalu kmmunemi nunaminertat pilersaarusirfigineqarnerat. Pingasqiusarnik pilersaarusirnerit imminnut ataqatigiinneri ima iluseqarput: Aqunneqarnerl: nuna tamakkerlugu pilersaarusirnermi kmmunemut pilersaarusirnermut suut ilaassanersut aalajangerneqartarput, kmmunemullu pilersaarusirnermi nunaminertanut tunngasut aalajangerneqartarlutik. Pilersaaruslrnerit ataqatlgilaartlnneqarnerat: nuna tamakkerlugu pilersaarusirnermi kmmunit pilersaarusirneri aamma Namminersrnerullutik Oqartussat nuna-immikkrtrtaikkuutaarlugit pilersaarusirneri ataqatigiiaartinneqartarput. Slammaslssumlk aqutslneq: kmmunemut pilersaarusirneq ataatsimrtillugu saqqummiunneqareerlunilu akuersissutigineqareeraangat kmmunalbestyrelsep nammineq illqariimmi nunaqarfimmilu nunaminertanut pilersaarusirnerit suliaralugillu akuersissutigisussaavai. lnnuttat peqataatinneqarnerat: nuna tamakkerlugu-, kmmunemut- aamma nunaminertanut pilersaarusirnerit pillugit paasisitsiniaasqartassaaq, pilersaarusirnermi siunertat anguniakkallu pillugit qalllttqarnissaa anguniarlugu. Pilersaarusirnerit pingasqiusaaneri Kinamiut illlerfiusaattut ipput, tassa milliartrtut tarnarmik anginerup iluaniissinnaasut makku: Del gr0nlandske plansystem er pbygget i 3 niveauer: landsplanlregning, kmmuneplanlregning g mradeplanlregning. Planlregningen pa de 3 niveauer hviler hver isrer g indbyrdes pa f0lgende hvedprincipper: Rammestyring: landsplanlregningen fastlregger rammeme fr indhldet af kmmuneplaneme, g kmmuneplanerne fastlregger rammerne fr indhldet af mri\deplanerne (lkalplaner). Sammenfattende planlregning: landsplanlregningen samrdner kmmunernes planlregning med hjemmestyrets verrdnede sektrplanlregning. Kmmunernes planlregning lager tilsvarende samlet stilling til aile frhld af betydning fr by g bygder. Decentralisering: nar en kmmuneplan er ffentliggjrt g gdkendt, sa er det kmmunalbetyrelsen selv, der tilvejebringer g endeligt gdkender mradeplaner (lkalplaner) indenfr byznen g bygdeznen. Brgennedvirken: i frbindelse med a! landsplanlregning, kmmuneplanlregning g mradeplanlregning skal ivrerksrettes en plysning med henblik pa at fremkalde en ffentlig debat m planlregningens mal g indhld. Plansystemet kan illustreres sam 3 kinesiske resker indeni hinanden: NUNA TAMAKKERLUGU PILERSAARUSIORNEQ Naalakkersuisunit suliarineqassaaq Kmmunemut pilersaarusirnermut tunngaviussaaq KOMMUNEMUT PILERSAARUSIORNEQ Naalaikkersuisunit aikuerineqartussaavq Nunaminertanut pilersaarusirnermut tunngaviussaaq NUNAMINERTANUT PILERSAARUSIORNEQ Kmmunalbestyrelsemit suliarineqassaaq Kmmunalbestyrelsemit aikuerineqassaaq lnnuttanit pisrtanillu malinneqartussaavq LANDSPLANL!EGNING Frestas af Landsstyret Ramme fr kmmuneplanlregningen KOMMUNEPLANL!EGNING Gdkendes af Landsstyret Ramme fr mradeplaner OMRAI>EPLANL!EGNING Frestas af kmmunalbestyrelsen Gdkendes af kmmunalbestyrelsen Bindende fr brgere g myndigheder AAUARNIUT INDLEDNING

5 v INATSISIT TUNNGAVIGINEOARTUT LOVGRUNDLAGET Kmmunemut pilersaarusirnermi inatsisitigut tunngavigineqartut makkuupput Lvgrundlaget fr kmmuneplanlregningen er e lnatsisartut peqqussutaat nr. 6, 19. december imeersq nunaminertat atrneqarnissaannut pilersaarusirfigineqarnerannullu tunngasq. e Landstingsfrrdning nr. 6 af 19. december 1986 m arealanvendelse g planlregning e Namminersrnerullutik Oqartussat Nalunaarutaat nr. 23, 18. nvember 1992-imeersq nunaminertat atrneqarnissaannut pilersaarusirfigineqarnerannullu tunngasq. e Bekendtgprelse nr. 23 af 18. nvember 1992 m arealanvendelse g planlregning. Nalunaarut nutaaq atuutilissaq 1. januar Kmmunemut pilersaarusirneq una nalunaarutip nutartikkap periarfissiinera sapingisamik malillugu suliarineqarpq. Den nye bekendtgprelse trreder i kraft den 1. januar Udarbejdelsen af nrervrerende kmmuneplanfrslag er sa vidt muligt sket i verensstemmelse med den nye bekendtgprelse. AAUARNIUT INDLEDNING

6 VI SULIARINEQARNERA AKUERINEQARNERALU STATUSBLAD Kmmunemut pilersaarusirnermut siunnersuut una kmmunalbestyrelsemit suliarineqarpq piffissami august 1991-imiit september 1992-ip tungaanut kmmuneingenir Ole Randal aamma civilingenir Lars Tlbe allattralugit. Kalaallisuunngrtitsisuupput Helene Risager aamma Juliana Mikaelsen. Udarbejdelse: nrervrerende kmmuneplanfrslag er udarbejdet af kmmunalbestyrelsen i periden august 1991 til september 1992 med kmmuneingenipr Ole Renda! g civilingenipr Lars Tlbe sam pennefprende embedsmrend. Frslaget er tlket af Helene Risager g Juliane Mikaelsen. Akuerineqarallarnera: kmmunemut pilersaarusirnermut siunnersuut kmmunalbestyrelsemit akuerineqarallarpq januar Frelbig vedtagelse: kmmuneplanfrslaget er frelpbigt vedtaget af kmmunalbestyrelsen i januar Tamanut ammasumik tusarniaasqarnera: siunnersuut innuttanut tammanut ammasumik saqqummiunneqassaaq qallisigineqassallunilu sap. akunnerini 12-ini, ataasinngrneq 25. januarimiit ataasinngrneq 19. april 1993-ip tungaanut. Offentlig baring: frslaget fremlregges til ffentlig bring i 12 uger i perid en fra mandag den 25. januar 1993 til mandag den 19. april Akuerlneqavinnera: siunnersuut kmmunalbestyrelsemit akuerineqavittussaavq maj 1993-imi. Endelig vedtagelse: frslaget vedtages endeligt af kmmunalbestyrelsen i maj Atrtussanngrtlnneqarnera: kmmunemut pilersaarusirnerup Namminersrnerullutik Oqartussanit juni 1993-imi atrtussanngrtinneqarnissaa ilimanarpq. Gdkendelse: kmmuneplanen frventes derefter gdkendt af landsstyret i juni Nallieeqqittarneq: Kmmunep pilersaarusirneranut nassuiaat aamma aningaasaliinermut pitersaarusiaq ukiut tamaasa naliliiffigeqqinneqartassapput piffissami septemberimiit nvemberimut, siullermeerluni taamaalirtqassalluni 1993-imi. Aningaasartaasa qaffanneri pisussanillu ilimagisanik allattugartai ukiut tallimakkutaarlugit naliliiffigeqqinneqartassapput. Revisin: kmmuneplanens redegprelse g investeringsplan skal revideres bvert ar i periden september til nvember, nreste gang ultim Fremskrivninger g prgnser skal revideres ca. hvert 5. ar. Akuersissutiglneqarnera Vedtagelsesplitegning Kmmunemut pilersaarusiaq kmmunalbestyrelsemit akuersissutigineqarpq ullq _. januar Kmmuneplanfrslaget er vedtaget af kmmunalbestyrelsen den_. januar Chr. Lyberth Brgmester Jrn Byrsing Kmmunaldirektr Chr. Lyberth Brgmester I Jpm Byrsing Kmmunaldirektpr AAU.ARNIUT INDLEDNJNG

7 1 NASSUIAAT 1993 REDEG0RELSE 1993 Nuna tamakkerlugu pilersaarusirnerup killissarititaasa iluanni Qasigiannguit kmmuneanni aningaasaqarnermut allanullu ineriartrtitsinermut kmmunalbestyrelsep plitikia nassuiaatip imaraa. Ukiup 2005-ip tungaanut ineriartrtitsinermi kmmunalbestyrelsep pingaarnerpaatut anguniagai tunngaviupput. Aningaasaliinissamut tunngaviusussaavq Kmmunep aningaasat ukiuannut 1993-imut kiisalu imut aningaasaaliinissamut pilersaarusiaa. Pingaarnertut anguniakkat, pilersaarusiat immikkrtut aamma aningaasaliinissamut pilersaarusiaq ukiumut ataasiarlutik, september - nvemberimi, naliliiffigineqaqqittassapput. Redeg0re!sen udtrykker kmmunalbestyrelsens plitik fr den 0knmiske g fysiske udvikling af Qasigiannguit kmmune indenfr rammeme af de landsplanmressige frudsretninger. Den bygger pa kmmunalbestyrelsens verrdnede malsretninger fr denne udvikling med en planlregningshrisnt frem til ar Det 0knmiske grundlag er kmmunes budget g investeringsplan fr 1993 med verslagsi\rene Overrdnede mill, sektrplaner, investeringsplan g budget revideres en gang m aret i periden september til nvember maned. lmai: Oup. 0 Maannamut ineriartrneq 2 0 Maannamut pilersaarusirneq 9 Nuna tamakkerlugu pilersaarusiami killissat 10 Inuit amerlassusaat 13 0 Ajrnartrsiutit iluarsiuminaatsut 20 0 Siunissami periarfissat 25 0 llrramut aallariarneq - trrak! 27 0 Pingaarnertut anguniakkat 31 0 Pilersaarutit immikkrtut 10-t lnuussutissarsirnermut pilersaarusiaq lnissaqartitsinermut pilersaarusiaq Angallannermut pilersaarusiaq Avatangiisinut pilersaarusiaq Pilersrneqarnermut pilersaarusiaq Kmmunemi suliffeqartinnut pilersaarusiaq lsumaginninnermut pilersaarusiaq Atuarfeqarnermut pilersaarusiaq kulturimut sunngiffimmullu pilersaarusiaq lkamiunut pilersaarusiaq Aningaasaliinissarnut pilersaarusiaq budgetilu 147 Indhld: Side Hidtidig udvikling 2 Hidtidig planlregning 9 0 Landsplanmressige rammer 10 0 Beflkningsudvikling 13 0 Den nde cirkel 20 0 Fremtidsudsigteme 25 Den gde cirkel - sadan! 27 0 Overrdnede mill sektrplaner Erhvervsplan Bligplan Trafikplan Milj0plan Frsyningsplan Kmmunal virksmhedsplan Scial plan Skleplan Kultur- g fritidsplan Sektrplan fr Ikamiut Investeringsplan g budget 147 NASSUIAAT REDEG0RELSE

8 Maannamut lneriartrneq 2 Hidtidig udvikling MAANNAMUT INERIARTORNEQ HIDTIDIG UDVIKLING Qaslglanngult lllqarfla Qasigiannguit by lllqarflk Qaslglanngult 50-ikkut pingaartumillu 60-ikkut ingerlaneranni raajarniarnerup kingunerisaanlk alliartupilrpq. Alliartrneq 70-ikkut ingerlaneranni unippq, 80-ikkullu aallartinneranni inuttunerpaagami missaannik inqarpq. Tamatuma kingrna inukilllartulerpq, maannakkullu Inuit amerlassusaat aalaakkaanerulerluni missaanniippq. lnuttussutsip allanngrarnerata misissqqissaarnerani paasinarsimavq, 80-ikkut naajartulerneranni inukilliartulernera illqarfrmmilt nutsertqarpallaarneranik patsiseqanngitsq, akerlianilli Inuit krnmuninit allaniit nuuttut ikiliartrnerannik patsiseqartq. Naligiikkuttaat inissisimanerannut 60-ikkunni inunngrtrpassuit sunniuteqarput, Nunarpurnmi tamakkerlugu taamak pisqarpq, taakkulu maanna 20-it 30-illu aikrnanni ukiqartut arnerlanerunerat suli malunnarpq. lnuutissarsiutitigut ineriartrnermut 50-ikkunni 60-ikkunnilu aalisarnerup raajaleriviullu pirsarneqarneri aamma attaveqarnermut, pilersuinermullu tunngassuteqartunik sanaartrtqarnera malunniuteqarluarput, kiisalu inuttusineq pissutigalugu inissianik sanaartrtqarluarluni. lneriartrneq 70-ikkunni unikaallappq, 80-ikkunnilu aalisarnerup pirsaaffigineqarnera unittrpq, illqarfimmilu aalisariutit pigineqartut ikililerneqarlutik. Unittrnerup kingunerisaanik aningaasalilsarneq annikinnerulerpq, tarnannalu inuttussutsimut sunniuteqarpq. Ryal Greenland-imi KNI-milu pisariillisaanermi sulisut ikilisarneqarmata, sulisut ilai innuttanik kitfartuussinermi suliffinnut nuupput. Tamatuma nalaani kmmunip sulliviutaanik pirsaasqarmat sulisut tamakku amerlanersaat suliffissarsisinnaasimapput. Ukiunili kingullerni sulilfiit innuttanik kilfartuussinermut attuumassuteqartut sulisuminnik ikililerilerput, pingaartumik naalagaaffiup, kmmunep aamma Nam. Oqartussat sulilfeqarfiini. Taamak pisqarnera pissutlgalugu sullfflssaaruttut amerllartulernlssaat aarlerlnarslvq. Ryal Greenland mi qeritisivissuartaarmat ukiukkut sulisqarsinnaalerpq, taamaalillunilu ukiuunnerani sulilfissaaleqisarnerujussuaq annikinnerulerpq. Niaqrnap Tunuani ukiuunerani aalisartqartarnera suliffissaqartitsinermut iluaqutaavrtaaq. Raajaleriffiup Oullimmut nuunneqarnissaanik pilersaarutit piffissami aalajangersimanngitsumi taamaatiinnarneqarallarput, inuiaqatigiit aikrnanni aningaasakillirneq pissutigalugu. Htel lgdl mi sananeqarmat takrnariartitsinerup siunlssami ineriartrtlnneqarnissaa periarfissaqalerpq. lnlsslallrtlterneq 50-ikkunni aallartilluarpq, illqarfrup qeqqani ilaqutariinnut ataasiakkaanut illulirtiterneq ingerlanneqarluni. 60-ikkunnilu inissiarpassuit sanaartrneqalerput, illut uiguleriiaat arlallit, blk A-J aamma Ouikq-mi, Skivevej-imi lminnguarnilu ilaqutariinnut ataasiakkaanut illrpassuit sanaartrneqarlutik. NASSUIAAT Udviklingen af Qasigiannguit by tg fart p gennem 50'eme g specielt 60'eme sam en direkte f;jlge af rejefiskeriet. Vreksten aftg i l0bet af 70'eme g tppede i begyndelsen af 80'eme med et beflkningstal pi\ ca Derefter har der vreret tale m en direkte tilbagegang, siiledes at beflkningstallet nu har stabiliseret sig pi\ mkring En analyse af beflkningsudviklingen viser, at det faldende beflkningstal i sidste halvdel af 80'eme ikke sky Ides 0get fraflytning, men derimd faldende tilfly1ning af unge fra andre kmmuner. Aldersfrdelingen har sm verall i Gr;Jnland vreret prreget af de stre argange fra 60'eme, der siden har bevreget sig p gennem aldersgruppeme g nu udgpr den stre aldersgruppe mellem 20 g 30 i\r. Erhvervsudviklingen har helt naturligt i 50'eme g 60'eme vreret prreget af fiskeriets g rejefabrikkens vrekst g af de meget stre bygge- & anlregsaktiviteter i frm af infrastruktur, frsyningsanlreg g bligbyggeri sam f0lge af det vksende beflkningstal. Udviklingen afdrempedes i 70'eme, g i 80'eme har fiskeriet vreret i stagnatin g specielt har den lkale fiskerfli\de vreret i tilbagegang. Stagnatinen f0rte til faldende investering, der igen har pi\virket beflkningstallet. Omfattende ratinalisering ved Ryal Greenland g KNI har flyttet dele af arbejdsstyrken til serviceseb.1ren, bl.a har udbygningen af de kmmunale institutiner kunnet psluge en str del af den samlede arbejdsstyrke. I de senere ar er gsi\ servicesektren begyndt at ratinalisere, ikke minds! indentr ffentlig administratin ved stat, kmmune g hjemmestyrevirksmheder. Dette truer nu med vksende ledighed. De sresnbetnede udsving i beskreftigelsen er dg delvist udjrevnet med pf0relsen i af Ryal Greenlands frysehus, der har muliggjrt vinterprduktin pi\ fabrikken. Den gunstige udvikling af isfjrdsfiskeriet bidrager til denne udjrevning. Pi\ grund af den almindelige 0knmiske afmatning er planeme m udflytning af rejefabrikken til Quilik /Sprekhlmen skrinlagt pi\ ubestemt tid. Opf0relsen af Htel Igdl i har skabt et udgangspunkt fr en mulig fremtidig udvikling af turisterhvervet. Bligudviklingen har tilsvarende vreret kraftig i SO'eme prreget af enfamiliehuse i bymidten, g nrermest eksplsiv i 60'eme med pfprelsen af gl. g ny rrekkehuse, blk A-J g et strt antal enfamiliehuse langs Quikq, Skivevej g Iminnguaq. REDEG0RELSE

9 Maannamut ineriartrneq 3 Hidtidig udvikling Naak inuutissarsirnerup ineriartrnera unittraluartq 70- ikkunni lllut-71-inik kiisalu illqariiup avannaa-kangiatungaani ilaqutariinnut ataasiakkaanut illulirtqartrujussuuvq, 80- ikkunnilu Oaarsrasaami blkkinik arlalinnik inissialirtqarpq, Agfarlequtaanilu ilaqutariinnut alaasiakkaanut illulirtqarluni ikkunni Inuit amerlerianngimmata illulirtiternerup ingerlatiinnarneqarnera ineqarnerup pitsanngriangaatsiarneranik kinguneqarpq. Agguaqatigiisitsineq najqqutaralugu inqutigiit amerlassusaat 1980-imi 3,9-usq 1990-imi 2,9-iinnanngrsimavq. Taamatuttaaq inuit inimi ataatsimi najugaqartut agguaqatigiisillugit 1,39-imit 1,03-imut ikileriarput. Kalaallit Nunaanni inissaaleqineqarnera agguaqatigiisikkaanni Oasigiannguani inissaaleqineq illqarfinnit allanit annikinneruvq. Trds den stagnerende erhvervsudvikling frtsatte det kraftige bligbyggeri i 70'eme med Illut-71 bebyggelsen g enfamiliehusmrademe md nrd0st, g i 80'eme med blkbebyggelsen pa Vaskebrrettet g del nye enfamiliehusmrade ved Agfarlequtaa. Det frtsatte bligbyggeri bet0d en vresentlig frbedring af bligstandarden, frdi beflkningsta!let ikke vksede i 80'eme. Den gennemsnitlige husstandsstl)rrelse er saledes faldet fra 3, 7 persner pr. blig i 1980 til 2,8 i 1990, g antal persner pr. vrerelse er tilsvarende faldet fra 1,31 til 1,02. Bligmangelen i Qasigiannguit er nu lidt mindre end gennemsnittet fr de gr0nlandske byer. Angallannerup plrsaaffiglneqarnera ilusilerneqarsimavq illqariiup qeqqani niuertariinniit pingasunik aqqusinnirtqarner&tigut: Den trafikale udvikling har vreret prreget af by ens stringente pbygning mkring de 3 stre veje, der udgar fra butiksmradet i bymidten: kimmut Margrethevej Ouilimmi umiarsualivimmut kangimut H.B.Nielsensvej /Paul Egedesvej Heliprtimut raajalerivimmullu avannamut Paul Hansensvej/Skivevej inissiaqarfiulluartunut md vest md 0st md nrd Margrethevej til atlanthavnen pa Quilik H.B.Nielsensvej /Pul Egedesvej til Heliprten g rejefabrikken Pul Hansensvej /Skivevej til de stre bligmrader Raajaleriffiup Heliprtillu tungaanut aqquserngup ilaa atrtussaarniariikup B-4-ap katersugaasiviullu B-3-ip alkrnanniittq arnitsuararsuaq angallannermut ajrnartrsiutaaleriartrpq. B-4-ip nuunneqarnissaa pilersaarutaagaluarpq, maannali Skivevej-imiit Heliprtimut aqqusinnirtqarnissaa kissaatigineqarnerulerpq, tassanilu aqqusinissaq "ajunaarnersuaqartillugu aqqusineq"-mik taaneqarpq imi heliprt! lllutaarpq, 80-ikkullu aallartinnerannl Oeqertarsuup Tunuani mittarfissap Qasigiannguaniitinneqarnissaanik aalajangernerugaluaq piffissaq kingulleq atrlugu allanngrtinneqarpq mittarfik llulissaniittussanngrlugu. llisimaneqarprli Kalaallit Nunaanni akikinnerpaamik Oaqqarsuup ataani mittarfilirtqarsinnaasq. Kutterit ikilisarneqarnerat kilisaassuillu amerlisarneqarnerat umiarsualiviup atrneqarnerulerneranik kinguneqarpq, maannakkullu talittarfissuup allineqarnissaa kissaatigineqarpq. Taarnatuttaaq raajaleriviup eqqaani talittarfiup allineqarnissaanik pilersaarutaagaluaq taamaatiinnarneqarallarpq. Avatangllslnut tunngasut Qasigiannguani naarnmaginarput, Qeqertarsuup Tunuani illqariinni allanitut qimmeqarneq lllullu arnerlasuut maangaannaq kuuffeqarnerat malunnarpq. lllqarfiup qeqqani kuuffik 80-ikkunni tallineqarpq Qaarsrasaani inissialirnermut atatillugu, maannakkullu illqariimmi illqatigiit 560-it missaasa affaat kuuffilersrneqareerput. lllqartiup avannaa-, kangia- aamma kujataa tungaani najugaqartut kuuffilersrneqarnissaannik pilersaarutit suli piviusunngrtinneqanngillat. Raajaleriffivimmiit Oinngunnguata imartaannut kuuffik aasakkut ajrnartrsiutaasarpq, kuuffiullu tallineqarnissaa kmmunimit kissaatigineqarluni. Den smalle passage mellem den tidligere materialebutik B4 g museet B3 bar vreret en vksende flaskehals fr trafikken til g fra rejefabrik g heliprt. Tidligere planer m at flytte B4 er nu afl0st af 0nsket m en vejfrbindelse mellem Skivevej g Heliprten, den sakaldte "katastrfevej". I 1978 pf0rtes en ny heliprtbygning, g i begyndelsen af 80'eme blev en beslutning m at placere Diskbugtens lufthavn i Qasigiannguit i sidste 0jeblik rendret til frdel fr Ilulissat. Det er dg frtsat en kendsgeming, at den planlagte landingsbane nedenfr Qaqqarsuaq kan blive Gr0nlands billigste. Fiskerfladens udvikling i reining af flere trawlere g frerre kuttere bar 0get belastningen af atlantkajen, der saledes 0nskes udvidet. Samtidig er tidligere planer m en udbygning af liggekajen ved rejefabrikken stillet i ber. Miljefrhldene i Qasigiannguit er rimelige g adskiller sig ikke fra de 0vrige Diskbugt-byer, bvr bundehld g udledning af grat spildevand pa terrren prreger bybilledet. Klakeringen af Qasigiannguit's bymidte er udvidet i 80'eme i takt med pf0relsen af bligblkkene pa Vaskebrretfjeldet, saledes at ca. balvdelen af byens ca 560 husstande nu er frsynet med klak. Sektrplanen fr klakering af de 0vrige eksisterende bydele md nrd, 0st g syd er endnu ikke realiseret. Rejefabrikkens spildevandsledning til bavnebugten frembyder prblemer m smmeren, g der er fremsat et kmmunalt l'}nske m en frlrengelse. NASSUIAAT REDEG0RELSE

10 Maannamut ineriartrneq 4 Hidtidig udvikling Eqqaavissuaq Margrethevej-imi Oaasiinamiikkaluartq 70- ikkunni illqarfiup avannaatungaanut aqquserngup Qaarsrassaat naaneranut nuunneqarpq, taamaalirnikkullu eqqaavimmiit pujup illqarfimmut ajrnartrsiutaanera milliallappq. Qaasiinami anartarfinnut eqqaavik suli atrneqarpq, tassanilu illut suliffeqarfiillu 300-ut missaasa anartarfii immamut imaarneqartarput. Oliakut eqqakkallu tqunartrtalllt 80-ikkut ingerlaneranni ajrnartrsiutaaleriartrput, maannakkullu avatangiisit pillugit peqqussutip 1988-imeersup inatsisinik allanik qanittukkut malitseqarnissaa utaqqineqarpq. Pllersrneqarneq atrfissaqartitsineq naapertrlugu pirsarneqarpq, 50-ikkunni 60-ikkunnilu ineriartuleruttrnerup nalaani annertunerpaamik aningaasaliiffigineqartarsimalluni. lnnaallagissirfik Margrethevej-imiittq 1960-imi sananeqarpq, ukiullu ingerlaneranni allilerneqarsimalluni. Ukiuni kingullerni innaallagissamik atuineq annertusiartrunnaarmat innaallagissirfiup 1995-imi allineqarnissaanik pilersaarutit kinguartinneqaratarsinnaapput. lmeq kissartq innaallagissirfimmiit igitassaagaluaq iluaqutigalugu illqarfiup qeqqani inissiat pisqqat kiassarneqarput, inissiallu Oaarsrasaamiittut Juunarsip Atuarfiani kiassaateqarfimmit kiassarneqarlutik. Oasigiannguit kujataata kangiatungaanl Kuussuup Tasiani erngup nukissirfilirnissaq imi misissuiffigeqqaarneqarpq, imminullu akilersinnaassutut nalilerneqaraluartq Nam. Oqartussat taamanikkulli tulleriiaarinerminnut ilanngussimanngilaat. lmeqarfittaaq 1971-mi H. Blicher Nielsenvej-ip naanerani sananeqarpq imeqarfitqqamut lminnguamiittumut taarsiullugu. lminnguamiittq maanna qaffasissumi imiisivittut atrneqarpq. lllqarfiup qeqqata kuuffilersrneqarnera peqatigalugu imermik attavilersuineq ingerlanneqarpq, maannakkullu illqarfimmi ineqarfiit affaasa missaat ukiq naallugu imermik pilersrneqarput. Radiukkut tusarnaarniarnermi sakkrtusaavik (SMA-hytte) illqarfiup avannaa tungaaniittq 1974-imi sananeqarpq, 80- ikkunnilu nutarterneqarpq ataatsikkut TV -kut isiginnaarsinnaalernermut atatillugu. Telestatini Skivevej-imiittq 1949-imi sananeqartq imannarsuaq pingaaruteqarunnaarpq illqarfiup qeqqani illuni uiguleriiaani B-380-mi telefncentral-ilirtqarmat. Telefncentrali ukiuni qaninnerpaani nutarterneqassaaq digital-inngrtillugu, taamanikkussamullu telestatini atrunnaavissaaq. Qaarsrassaani lrentz-statineqarfitqaq maanna helikpterinik timmisartunillu angallannerml sakkrtusaavittut atrneqarpq. Meeqqat meeqqerlvinnlittut 0-5 uklullit amerlanerpaagamik 70-ikkut aallartinneranni 375-it missaanniipput, tamatuma kingrna ikiliartrlutik 1990-imi 175-iinnanngrsimapput. Meeqqat amerliartrnerannut naleqqiullugu kmmune kingusinaalaarluni pingasunik ulluunnerani paaqqinnittarfilirtitsisimavq, meeqqallu ikinnerulermata brnehaveni inissaqartitsineq maanna naammaginarpq, vuggestuenill inissaqartitsineq suli amigarluni. NASSUIMT Dumpen blev i 70'erne flyttet fra Qaasiina ved Margrethevej til ny placering fr enden af Qaarsrassaat nrd fr byen, hvrfra den kun sjreldent frembyder rpggener fr byen. Natrenvatinen fra ca. 300 husstande g institutiner tpmmes dg frtsat i havet ved Qaasiina. Spildlie g kemisk affald bar i!pbet af 80'erne frembudt et stigende prblem, g der ventes pa delle mrade i den nrermeste fremtid udsendt en rrekke fplgelve til miljpfrrdningen af Udbygningen af frsyningsanlreg er sket lpbende i takt med behve! g med den betydeligste investering placeret i den stre vrekstperide i 50'erne g 60'erne. Elvrerket ved Margrethevej blev pfprt i 1960 g er Ipbende blevet udbygget. Et stagnerende elfrbrug i de seneste ar vii muligvis udskyde den i 1995 planlagte kapacitetsudvidelse. Elvrerket leverer spildvarme til de gamle bligblkke i bymidten, g varmecentralen pa Juunarsip Atuarfia fjernvarmefrsyner det nye etagebligmrade pa Vaskebrretfjeldet. Vandkraftptentialet ved Kuussuup Tasia sydpst fr Qasigiannguit blev frunderspgt g rentabilitetsvurderet i , men!rds psitiv rentabilitet har hjemmestyret ikke siden pririteret anlregget. I 1971 pf0rtes et nyt vandvrerk fr enden af H. Blicher Nielsensvej til af!psning af det gamle ved Iminnguaq, der nu fungerer sm h0jdebeh!der. Vandfrsyningen er udbygget i takt med klakeringen af bymidten, saledes at nu ca. halvdelen af byens husstande er frsynet med hel!irsvand. Radikredestatinen (SMA-hytten) nrd fr byen blev pf0rt i 1974 g mderniseret i 80'erne i frbindelse med radikredens udbygning til samtidigheds-tv. Telestatinen B62 pa Skivevej, der blev pf0rt i 1949, mistede del meste af sin betydning med etableringen af en ny telefncental i B-380 ny rrekkehuse i bymidten. Denne paregnes indenfr de nrermeste i\r udskiftet med en digital central, hvrefter telestatinen nedlregges belt. Den garnle lrentz-statin ved Qaarsrassaat fungerer nu sm radifyr fr helikpter- g flytrafikkens autpilter. Antal brn i institutinsalderen fra 0-5 ar tppede i begyndelsen af 70'erne med mkring 375, hvrefter det er faldet helt ned til 175 i Udbygningen af kmmunens 3 daginstitutiner skete Jidt frsinket i frhld til denne udvikling, g med del reducerede b0rnetal er daginstitutinsdrekningen nu rimelig mht. b0rnehavepladser, men stadig nget utilstrrekkelig mht. vuggestuepladser. REDEG0RELSE

11 Maannamut ineriartrneq 5 Hidtidig udvikllng lnequnaami maannakkut meeraaqqanut 45-inut inissaqarpq, meeqqerivimmi Kulunnguami 60-inut inissaqarpq, Arnarsami ukiumikkut akuleriinnut 20-inut inissaqarpq kiisalu kmmunip ulluunerani angerlarsimaffinni paaqqinnittarfiini 10-inut inissaqarluni, tassa katillugit 135-inut inissaqarpq, prcentinngrlugu atrfissaqartitsisut n%-ii meeqqerivinni inissaqartinneqarlutik. Vuggestueni inissanik amigaateqarneq 80-ikkunni kmmunimut nuuttut ikileriarnerannut patsisaaqataasimasinnaavq. Meeqqat atuartut 6-17 akrnannl uklulllt amerlanerpaagamik 70-ikkut qiteqqunneranni 500-it missaaniipput, tamatuma kingrna ikiliartrlutik 80-ikkut naalerneranni 320-it missaannanngrput. Juunarsip Atuarfia pisariaqar1itsineq naapertrlugu allilerneqarsimavq, taamaattumillu 80-ikkunni inlssaqar1itsilluarluni. Klassenili atuartut ikippallaalersimanerat atuartiup aningaasaqarniarneranut sunniuteqarpq, ilinniartitsisullu kalaallit suli amerlanerusut atrfissaqar1itsineqaraluarput. Tamannali anguneqassappat meeqqerivinni inissat naammattut pisariaqartinneqartut paasineqarpq. lnuusuttut lllnniagaqartut inik ukiullit amerlanerpaagamik 1982-imi 272-iupput, tamatuma kingrna ikiliartuaarlutik 1990-lml 215-lpput lml STI rllnnlarfeqalerpq milu isumaginnittunngrniartut atuarfiat atulerluni, taakku iluaqutigalugit maani najugaqartut ilinniarnissaminnut periarfissarissaarnerulerput, kislannili illqarfimmi suliffissat killeqarmata praktikerfissaaleqineqarlunilu ilinniareernermi suliffissarsinissaq ajrnakusrpq. lnerslmasut lnuutlssarslrtut lnlk ukiulllt 60-ikkut kingrna amerliartrtuarput. T aamatut ukiulllt 1980-imi 669- upput 1990-imilu 745-inngrsimallutik. Taamak ukiullit amerllartrnerat tunngaviatigut ilrramut aallariarneruvq, nammatassat ikiliallalaarmata, tassa inuussutissarsirtup ataatsip pilersugassai meeqqat, inuusuttut utqqaallu inuussutissarsirtuniit ikinnerulerput, kisiannili suliffiit sulisuminnik ikilisaanerisa naligimmassuk aamma suliffissaaleqisut amerliartrput, suliffissaasinnaasunillu arlalissuarnik pilersitsisqanngippat siunissami suliffissaaleqisut amerliartuinnassapput. Der er pt. 45 vuggetstuepladser pa Inequnaat, 60 bl<lmehavepladser pa Kulunguak, 20 aldersintegrerede pladser pa Amarsaq samt 10 kmmunale dagplejepladser, dvs. ialt 135 pladser eller en drekningsgrad pa 77%. Det rna antages at manglende vuggestuepladser bar vreret en medvirkende arsag til den faldende tilflytning til kmmunen i 80'eme. Antal sklesagende brn fra r tppede midt i 70'eme med mkring 550, hvrefter det er faldet belt ned til ca. 320 i slutningen af 80'erne. Juunarsip Atuarfia er l0bende blevet udbygget i takt med behve! g har derfr i 80'erne haft tilskrrekkelige fysiske rammer. Sklens 0knmi er dg pavirket af de sma klassestl')rrelser, g der er frtsat et udrekket behv fr en 0get tilgang af gr0nlandske lrererkrrefter. Et tilstrrekkeligt antal daginstitutinspladser bar vist sig at vrere en af frudsretningeme herfr. Antal unge i den uddannelsessagende alder fra ar tppede i 1982 med 272 g er derefter faldet til 215 i Med etableringen i 1988 af den lkale erbvervsuddannelse g tilkmsten af SPS-branchesklen i 1991, er der nu vresentlig bedre adgang til en lkal uddannelse, men beskreftigelsessituatinen frringer mulighedeme bade fr en praktikplads g et fast jb efter endt uddannelse. Antal vksne i den erhvervsaktive alder fra lir har vreret knstant stigende siden 60'erne. Beflkningsgruppen er vkset fra 669 persner i 1980 til 745 i Dette er umiddelbart psitivt i frm af en svagt faldende frs0rgerbyrde, dvs. der er blevet frerre b0rn, unge g reldre at frs0rge fr hver persn i den erhvervsab.1ive aldersgrupper, men den tiltagende ratinalisering tegner samtidig et billede af vksende arbejdsl0shed fremver, hvis der ikke srettes ind med meget betydelige beskreftigelsesfremmende franstaltninger. Utqqaat 60-it sinnerlugit ukiulllt 60-ikkut kingrna amerliartuaarput imi utqqaat 118-upput 1990-imilu 139- inngrlutik amerleriarsimallutik. Utqqaat illuat B inut inissaqartq 1968-imi sananeqarpq, kiisalu imut napparsimaviup eqqaanl utqqalinersiutillit illulnik mikisunik 12-inik sanasqarluni. Utqqaat paarisariallit amerllartrput maannakkullu utqqaat illuanni najugaqartut 15-it arnerlanersaat, tassa 11-it paarisariaqartuupput, taakkualu saniatigut sapertut 5-it napparsimavimmiiginnartuupput. Taarnaattumik utqqarnut sapertunngrsimasunut immikkrtrtaqarfeqalernissaq, utqqarnut katerisimaartarfillrnissaq (ulluunerani katerisimaartarfimmik) kilsalu utqqalinersiutilinnut arnerlanerusunik lllulirnissaq pisariaqalivippq. NASSUIAAT Antal reldre ver 60 lir har vreret stigende siden 60'eme. Fra 118 persner i 1980 er antallet steget till39 persner i Alderdmshjemmet B-355 med 15 pladser blev pf0rt i 1968, g i pfl'lrtes 12 sma aldersrentebliger i bymidten ved sygehuset. Det vksende antal plejekrrevende reldre har medf0rt, at 11 ud af 15 bebere pa alderdmshjemmet nu er plejekrrevende, samtidig med at der er 5 plejepatienter pa sygehuset. Der er si\ledes et patrrengende behv fr etablering af nye plejefaciliteter, et reldrecenter ( dagcenter) sam! flere aldersrentebliger. REDEG0RELSE

12 Maannamut ineriartrneq 6 Hidtidig udvikling lsumaglnnlnnerml anlngaasartuutlt ataatsimut isigalugit 1980-ikkunni ukiuni tallimani siullerni qaffariarujussuarsimapput, kmmunillu aningaasartuutai ilanngaatissat ilanngaatigereerlugit (ataatsimrtumik tapiissutit utertrutillu peerlugit) 1981-imiit 87 -imut marlriaat sinnerlugu amerleriarput, akit aalajangersimasut najqqutaratugit. Tamatuma kingrna appariartuaaminerput, siullermik plsrtatlgrtumlk lklrsilssutlnut tunngasul, aappassaanillu meeqqanut lnuusuttunullu tunngasut, kisianni aningaasartuutit utqqarnut tunngasut allannguuteqanngillat. Namminersrnerullutik Oqartussat utqqarnut aningaasartuutaat 80-ikkut naajartrneranni qatfariarujussuarput, taamaalilluni nammaqatigiinneq kmmunenimut iluaqutaasumik nikippq. Kulturl sunnglfleqarnerlu: Qaslgiannguit kmmunianni peqatigiiffippassuaqarpq, minnerunngitsumik timersqatigiiffiit malunniuteqarluarlutik irnilu Qasigiannguani Timersrtarfeqalermat periarfissat pitsanngriarput. Aammattaaq sisrarneq 80-ikkut ingerlaneranni siuariartrpq, maannalu Qeqertarsuup Tunuani siullersaalluni sisrartartut majuartaatitaarnissaat pilersaarutigineqarpq. Timersrtarfiup ingerlanneqarneranut tapiissuteqartarneq eqqaassanngikkaani, kmmunip kulturimut sunngiffeqarnermullu tapiissutigisartagai ikiliartrput, tamatumuunalu eqqrneqarnerpaapput sunngiffimmi- inersimasunillu atuartitsineq aamma aaqqissuussisarnerit kuturimut tunngassuteqartut. De sciale udgifter sm helhed steg meget kraftigt i f0rste halvdel af SO'eme, g kmmunens nettudgifter (renset fr blktilskud g refusin) blev saledes mere end frdblet fra 1981 til -87 mi\lt i faste priser. Derefter har der weret tale m et mderat fald, primrert pa mradet ffentlig bjrelp g sekundrert pa mradet bl!rn & unge, medens udgifterne pa reldremractet har vreret knstante. Hjemmestyrets udgifter pa reldremradet er dg frtsat steget kraftigt i 80'ernes sidste halvde!, g der er si\ledes sket en frskydning i byrdefrdelingen til frdel fr kmmunen. Kultur- g fritidsmradet i Qasigiannguit kmmune er prreget af et rigt freningsliv, herunder ikke minds! i sprtsfreningerne, der i 1990 fik betydelig bedre faciliteter fr deres virke med ibrugtagningen af idrretshallen Qasigiannguani Timersrtarfik. Ogsa skisprten bar i l0bet af 80' erne vreret i en kraftig vrekst, bl.a. med planer m etablering af Diskbugtens f0rste mbile skilift ved de alpine skisprtssteder i baglandet. Brtset fra driftstilsk'udet til idrretshallen har del kmmunale k'ultur- & fritidsbudget vreret vigende i de senere ar, hvilket har ramt bade fritids- g vksenundervisningen g kulturelle arrangementer. lllqarflup alllartrtinneqarnera illqarfiup pisqartaaniit Paul Egedesvej-imiit KGH-ip illuutitqaasa eqqaanniit (katersugaasivik) raajaleriffimmiillu aallartillugu ingerlanneqarpq. Ullumikkut illqarfiup ilusaa 60-ikkunni pilersikkiartuaarneqalerpq maanna illqarfiup qiteriligaani illulirtitertqarneratigut, taamanimiit lnissialiat llluliallu amerlanersaat illqarfiup avannaa tungaani aamma avannaa- kangia tungaani sanaartrneqarput. Pingaartumik Skivevej atuarlugu avannamut kangimut illqarfik alliartrtinneqarpq. Skivevej-ip tallissinneqarneratigut illqarfik suli alliartrfissaqarluarpq. Eqqaavissuaq 1970-ikkunni aqquserngup Qaarsrasaat naaneranut nuunneqarmat illqarfiup avannamut kimmut tungaa inuutlssarsirnermut tunngassuteqartqartunut sanaartrfiuslnnaanngrpq. Taamatuttaaq Oinngunnguani assagarsuup, arsaattarfiup iliveqarfiullu tungaanut aqqusineeraq Qaqqarsuup tungaanut ingerlateqqinneqarsinnaasq illqarfiup inuussutissarsirnermut tunngasutigut kujammut-kangimut ineriartrtinneqarnissaanut iluaqutigineqarsinnaavq, periarfissarlu taanna ukirpassuarni atuuppq. lllqarfimmi suli illulirfissaqarluarpq inissianut, institutininut suliffeqartinnullu atrneqarsinnaasunik. Assersuutitut taaneqarsinnaavq 110 missaannik angerlarsimafittalinnik inissialirfissaqarmat sumiiffinni makkunani: Oaarsrasaani inissialirtqarsinnaavq 14-ninik angerlarsimaffittalinnik, nunaminertami A6-mi 42-nik rrekkehuselirtqarsinnaavq, A-10-mi 35-nik uiguleriiaanik illulirtqarsinnaalluni kiisalu A8-mi, A9-imi, A10- mi A 11-milu 20-ninik ataasiakkaanik illulirtqarsinnaalluni. NASSUIAAT Byudviklingen er udgaet fra den gamle bydel mkring Pul Egedesvej med KGH's bygninger (nuvrerende museum) g rejefabrikken sm centrum. Den nuvrerende bystruktur pstd med udbygningen af den nye bymidte i 60'erne, g siden er byudviklingen nresten udelukkende sket md de nye bligmrader i nrd g nrd0st. Specie!! har byudviklingen vreret kraftig md nrd- 0SI langs Skivevej. En frlrengelse af Skivevej frembyder en naturlig ptentiel mulighed fr yderligere bligudvikling. Med udflytningen af dumpen til nuvrerende piacering fr enden af Qaarsrassaat blev i 70'erne skabt en ptentiel mulighed fr erhvervsmressig byudvikling md nrdvest. Pa samme made har k0respret pa Sletten til grusgrav, fdbldbane g kirkegard gennem mange ar frembudt en ptentiel trafikal g erhvervsmressig byudvikling md syd0st i reining md sletten fran Qaqqarsuaq. Imidlertid har del eksisterende bymrade endnu en betydelig restrummelighed fr bi\de bliger, institutiner g virksmheder. Bligrummeligheden mfatter f.eks 110 bliger: 14 etagebliger pa Vaskebrretfjeldet, 42 rrekkehusbliger i mri\de A6, 35 kredehuse i mrade A10 samt ca. 20 enfamiliehuse i mraderne AS, A9, AlO g AlL REDEG0RELSE

13 Maannamut ineriartrneq 7 Hidtidig udvikling Nunaqartlk lkamlut Bygden Ikamiut lkamiut 1980-ip missaa tikillugu inuttuslartuaarusaarsimavq, tarnatumalu kingrna aalaakkaanerulerlutik 1 00-it missaanniilerput. Siunissarni Inuit arnerlassusaasa allanngungaarnissaat ilimanaateqanngilaq. Kmmunip allaffiani, atuariimmi KNI-milu sulisut arnerlanngitsut saniatigut piniarneq, aalisarneq aallsakkanillu tunisassirneq inuussutissarsiutigineqarput. Taarnaattumik nunaqarfiup inukinneranut naleqqiullugu kmmunep mandtiminik tapiissuteqartarnera annertuvq. Suliffissaarusimasut nalunaarsrneqartanngillat annertussusileriikkamillu ikirsiissutit qaqutiguinnaq atrneqartarput. Aalisakkerivik pisqalisq sirnatigut Aasianniit ingerlanneqaraluartq 91-imi Oasigiannguani RG-imit ingerlanneqalerpq 92- imilu nutarterneqarluni. Tunlsassirfittaarnerup kingrna tunisisqarnerulerlunilu tunlsassirtqarnerulernissaa nalrninarpq, nunaqarfiup eqqaanl qanq aalisagaqartiginersq assigiinngitsunik isumaqarfigineqarmat. Amernut tarajrteriveqalernissaa ukiuni kingullerni marlunnik pilersaarutigineqaraluarpq. Nunaqarfimmi 35-nik illqarpq, arnerlanersaat BSU aqqutigalugu sanaat sinnerilu kmmunep illuutigai (taakkunannga 4-at utqqalinersiutillit illraat). lnuusuttut nunaqarfimmiit allarnut nuuttarnerannut illussaaleqineq pissutaavq, kmmunellu illuutai aserfallassimaqaat iluarsarneqartariaqaleraluarlutillu. Nunaqarfik 1980-ikkut ingerlaneranni atrtrissaarutinik pilersrneqarluarpq, innaallagissirfittaarluni, imeqarfittaarluni kiisalu TV-iikkut tqqaanartumik isiginnaarsinnaalerlutik imi illut aasaanerani ruujrinik imeqarfilersrneqarnerat naarnmassineqarpq, nutaamillu KNI-ip angallataasa tulaffigisinnaasaannik puttasrtaarluni. lkamiut kmmuninit marlunnit isumagineqarnera, tassa Aasianniit niqqutissanik pilersrneqarnera kmmunitulli Qasigiannguanut atanera arlalitsigut ajrnartrsirtitsisarpq, ilaatigut allakkat ingerlaartarnerat ajrnartrsiutaasarl uni. Nutaalianik atrtrissaaruteqalerneq pissutigalugu aningaasarsirnissaq pisariaqarnerulerpq, annikitsuinnarmillu aalisakkanik tunisisqartarlunilu tunisassirtqarmat aningaasarsirfissaaleqisqartarpq, tarnannalu ilaatigut kmmunep sulisut akissarsiassaannut budgetia sipprlugu atuisqartarneratigut malunniuttarpq. Kmmuni utqqarnut angerlarsimaffimmi ikirteqarnermik ulluuneranilu meeqqanik pingasunik angerlarsimaffimmi paaqqinnittarfimmik lngerlatsivq. Ulluunerani meeqqeriveqalernissaq nunaqarfimmiunit kissaatigineqaraluarpq. Katersrtarfittallmmik illu sullivittaarnissaq lkamirmiut ukiut arlallit kissaatigalugu saqqummiuttarpaat, katersrtarfitqaq nutaanngilisuuvimmat. Atuarfik maannakkut ataatsimiittarfittut atrneqartarpq. Atuarfik 80-ikkunni allineqangaatsiarpq, allineqarneratalu nalaani atuartut 20-niit 12-inut ikileriarput. Taarnaattumik atuariiup illutaa naammaginarpq. Nunaqarfimmi inissialirnissamut suliffeqarfilirnissarnullu suli sanaartrfissaqarpq. Eqqaavik initqqaminiit 300 m kippasinerusumut nuunneqarmat nunaqarfik kimmut alliartrfissaqarlualerpq. NASSUIMT Ikamiut's udvikling bar vreret prreget af en jrevn beflkningstiivrekst frem til1980, hvrefter beflkningstallet har ligget stabilt mkring 100. Brtset fra de fii ansatte ved bygdekntret, sklen g KNI er fangs!, fiskeri g fiskeprduktin bygdens eneste erhverv. Derfr tildeles bygden en i frhld til beflkningstallet star andel af kmmunens tilskudsfinansierede mandtimer. Der sker ikke en egentlig registrering af ledige, g takstmressig hjrelp udbetales lmn i begrrenset mfang. Del frreldede fiskeprduktinsanlreg blev i 1991 vertaget af Ryal Greenland Qasigiannguit g skal mderniseres i Del er usikkert m dette vi! betyde pget indhandling & prdukiin, ide! der er mdstridende plysninger m fiskebestanden mkring bygden. I de sidste 2 ar bar der vreret planer m etablering af et skindsalteri i bygden. Bygden rummer ca. 35 bliger, hvedsagelig BSUhuse g kmmunehuse (heraf 4 aldersrentebliger) samt ganske fa selvbyggerhuse. Bligmangel er arsag til en vis fraflytning af unge, g der er et udtalt behv fr renvering af kmmunehuse. Bygden er i l0bet af 1980'erne blevet veludbygget med frsyningsanlreg, herunder elvrerk, vandvrerk g samtidigheds-tv. I 1991 er desuden etableret smmervand g en ny pntnbr, der kan anl0bes af KNI's frsyningsskibe. Del frsyningsmressige tilh0rsfrhld til Aasiaat pa trds af del kmmunale tilh0rsfrhld til Qasigiannguit aff0der en lang rrekke prblemer, bl.a mkring pstgangen. De mderne frsyningsan!reg har medf0rt et 0get behv fr penge0knmi i bygden, g med en frhldsvis ringe indhandling g prdukiin er de 0knmiske prblemer i bygden derfr vksende. Dette har bl.a give! sig udslag i budgetverskridelser pa de kmmunale l0nninger i bygden. Der er etableret en kmmunal hjemmehjrelpsrdning fr de reldre sam! kmmunal dagpleje fr indtil 3 b0rn. Bygden bar papeget et behv fr etablering af en egentlig b0meinstitutin i bygden. Bygden har gennem f!ere ar udtrykt 0nske m et servicehus, evt. sammenbygget med et nyt frsamlingshus, ide! del eksisterende private frsamlingshus er i darlig stand. Pt. afhldes m0der i sklen, der blev kraftigt udvidet i 80'eme, samtidig med at elevtallet blev nresten halveret fra 20 til 12 elever. Sklens lkalefrhld er derfr tilfredsstillende. Der er endnu en vis restrummelighed fr bliger g institutiner i bygden, men der er dg et vksende behv fr en udbygning md vest, betinget af, at dumpen f!yttes 300 m lrengere md vest. REDEG0REI.SE

14 Maannamut ineriartrneq 8 Hidtidig udvikling Nunaannaq Det libne land 80-ikkunnl iilqartiup nunaqartiullu avataani nunaannarmi sunngiffimmi atugassanik iiiuaraiirtqariuarpq, kiisaiu qamuteraiannik angallattqartrujussuanngrluni, Oasigiannguit kmmuniata qamuteralaat atrneqarnerannut kiiiiiersuinngitsumik piitikkeqarnera pissutigalugu. Qaslgiannguit kmmunianni 200 missaannik qamuteralaqarpq, taamaaiiiiunilu Oasigiannguit kmmuneat inuttussutsimut naleqqiullugu Nunatsinnl qamuteralaqartiunerpaavq. Taarnak qamuteralaqartiginera piniagassanut aalisakkanullu ajqutaanersq assigilnngitsunik isumaqartigineqarpq. Sumiiffinni ataani aiiassimasuni makkqarpq: e Oasigiannguaniit iiimanamut Tasiusamullu kiisaiu kujarnmut Kangersrngup Tasia, Orpissuup Nunaa, iluiiaiik aammalu Tasiusarsuup Oinngua aqqusaarlugit Oruarsuarmut Tasiusarsuarmullu qimussit aqquteqarput lkamiuniit Aasiannut, Naternamut aammalu Eqaluliata ltinneranut qimussit aqquteqarput Niaqrnap Tunuani qaleralinniarfimmit qaleralinnik assartuisqartarpq Naternami marraqarfeqarpq Sarqariermi Akulierniiu ukkusissaqarpq piiarneqarsinnaasumik Kuussuup Tasiani erngup nukissirfilirtqarsinnaavq Det abne land uden fr byen g bygden har gennem 80'eme vreret prreget af en stigende fritidsaktivitet, hvilket bl.a. kmmer til udtryk ved pfprelse af et start antal fritidshytter g en strerkt vksende snesctertrafik, be tin get af Qasigiannguit kmmunes meget liberale plitik pii mradet. Med sine ca. 200 snesctere bar Qasigiannguit kmmune saledes landets hpjeste antal snesctere pr. indbygger. Der er meget frskellige hldninger til spprgsma.jet m, hvrvidt denne udvikling er til skade fr jagt, fangs! g fiskeri. Det abne land er endvidere karakteriseret ved fplgende akiiviteter g muligheder: slredeveje fra Qasigiannguit md llimanaq g Tasiusaq samt sydver via Kangersmgup Tasia, Orpissuup Nunaa, llulialik g Tasiusarsuup Qinngua til Qruarsuaq g Tasiusarsuaq slredeveje fra Ikamiut md Asiaat, Natemaq (lersletten) g Eqaluliata Itinnera transprt af hellefisk fra isfjrdsfiskeriet ved Niaqmap Tunua lerfrekmster pa Natemaq (Lersletten) syd fr Sydstbugten ptentiel udnyttelse affedtstensfrekmster ved Sarqarleq g pa Akulliit Tasiusami, Angissani, Akuiierni llirsuatsiaaniiu piniartut illuaraqarpq Eqaluit Oinnguani, Eqalunnguani, Kangersrnup Oinnguani, Orpissuumi, isrtuarsunni, Naiingaap Oinnguani, Annertusup Oinnguani aamma Tasiusarsuarmi Killernata Eqaluiiani eqalqarfeqarpq. Appannguit lkamiullu kujataata akrnanni, lluliaiimmi, Tasiusarsuarmi aamma Eqaluliata ltinnerani tuttut eqqissisimatinneqarput (tuttunniartigeqqusaanngitsq qanq isrartutigissanersq maanna sukumiinerusumik isumaliutigineqarpq) Naternami umimmannik nuussisqarnissaa pilersaarutigineqarpq Qeqertasussummi arternut pilattarteqarpq arnrutitaiimmik vandkraftptentiale ved Kuussuup Tasia fangsthytter ved Tasiussaq, Angissat, Akulliit g Illrsuatsiaat prredelve ved Eqaluit Qinngua, Eqalunnguit, Kangersmup Qinngua, Orpissq, Isrtuarsuk, Nalingaap Qinngua, Annertusup Qinngua g Killemata Eqalulia i Tasiusarsuaq fredet mrade fr rensdyrjagt mfattende hele Appannguit mellem Sydstbugten, llulialik, Tasiusarsuaq g Eqaluliata ltinnera (udstrrekningen af frbudsmradet er pt. under nrerrnere vervejelse) planer m at udsrette mskuskser pa Natemaq hvalphal pii Jakbshlm Nunaqartikq Akuiiiit iejrskieqartiusarpq lejrsklephld i den nedlagte bygd Akulliit itsarsuarnisaqarfeqarpq iiaatigut Qeqertasussummi. frtidsminder, bl.a. ved Qeqertasussuk. Nunaqartikumi Akuiierni iiiuaraiirnissamut tqqavissanik qinnuteqartut arneriiartrput. Der er knstateret stigende interesse fr arealtildeling til fritidshuse i den nedlagte bygd Akulliit. NASSUIAAT REDEG0RELSE

15 Maannamut pilersaarusirneq 9 Hidtidig planlregning MAANNAMUT PILERSAARUSIORNEQ HIDTIDIG PLANL.IEGNING Qaslglanngult kmmuneat ataatslmut lslgalugu Qasigiannguit kmmune sm helhed Qasigiannguit kmmuneanni maannamut pilersaarusirneq tassaavq nuna tamakkerlugu pilersaarusirnermut ilanngussaq taaneqartq "Kmmunep anguniagat - siunissami ineriartrneq" Plarcnsult-imit 1980-imi suliarineqartq. Nalunaarusiaq taanna suliarilluagaavq, tunngavilersrluagaalluni ungasinnerusq isigalugu kmmunip aningaasaqarniarnikkut periarfissai killissaalu ilanngullugit allaaserineqarsimallutik. Tunngaviusutut isummiussat ilai suli atuupput, pingaartumik kmmunemi namminersrtunik ingerlatsiviunngingajattumi pisrtat aningaasaliisarnerisa qanq sunniuteqartigisarnerannut tunngasut. Siunissami ineriartrnerup qanq ingerlanissaanik eqqriaanermi 80-ikkut ingerlaneranni pisrtat aningaasaliisarnerisa qaffariartrnissaat inuillu amerliartuaarnissaat ilimagineqaraluarpq. Naluneqanngitsutulli taamak pisqanngilaq. Den hidtidige planlregning fr Qasigiannguit kmmune sam helhed mfatter kmmunens planplreg "Kmmunal millsretning - fremtidig udvikling" til landsplanudvalget, udarbejdet af Plarcnsult Redegl')relsen var grundig, veldb:umenteret g fremsynet med hvedvregten pa kmmunens I'Jknmiske muligheder g begrrensninger. En rrekke af dens knklusiner er stadig gyldige, herunder specielt beflkningsudviklingens afhrengighed af del ffentlige investeringsniveau i en kmmune med et svagt privat erhvervsliv. Redegi'Jrelsens prgnsegrundlag frudsagde imidlertid et l'lget investeringsniveau i sidste halvdel af SO'eme med en jrevn beflkningsfremgang gennem hele 10-aret. Dette hldt sm bekendt ikke stik. Qasigiannguit lllqarfiat Qasigiannguit by GTO 1980-imi Oasigiannguit illqarfiannut pilersaarusirpq, taannalu 1982-imi Plarcnsult-imit nutarterneqarpq. Aamma 80-ikkut ingerlaneranni illqarfimmut pilersaarusiaq malillugu illqarfiup ilaanut 5-inut pilersaarusirtqarpq: A4, AS, 82, C2 aamma C5-lmi imi illqarfiup ilaanut 4-nut pilersaarusirtqaqqippq: AB.b, A10.a, C1, E2-milu (maannalu 83-mi) Kiisalu Oasigiannguit illqarfiata pilersaarusirneqarallarnera 1990-imi akuerineqarpq, kmmuninut immikkrtunullu pilersaarusirneq pillugu nalunaarut nr. 25, 9. nvember imeersumi 3 imm. 2 naapertrlugu. Fr Qasigiannguit by freligger GTO's byplan af 1980, der blev revideret ved Plar-Cnsult i Endvidere er i II'Jbet af SO'eme udarbejdet 5 lkalplaner: A4, AS, B2, C2 g C5, i verensstemmelse med byplanen. I er udarbejdet yderligere 4 lkalplaner: AS.b, AlO.a, C1 g E2 (nu B3). Endelig fik kmmunen i 1990 gdkendt midlertidige planlregningsrammer fr Qasigiannguit by i henhld til 3 stk. 2 i bekendtgl')relse nr. 25 af 9. nv m kmmune- g mradeplanlregning. lkamiut Ikamiut Qasigiannguit illqarfiannut pilersaarusirtqarnerani aamma lkamiut killeqarfilerneqarpq, killeqarfiullu iluani nunaminertanik illulirfissanik tunniussinissamut kmmunalbestyrelse piginnaatitaalerpq. Kmmune 1986-imi nunaqarfimmut pilersaarusirpq. Pilersaarusiaq bygderademi qaluuserineqarpq, kmmunalbestyrelsemili akuersissutigineqarsimanngisaannarluni imi NIN nunaqarfiit ineriartrtinneqarnissaannut pilersaarummik saqqumiussaqarpq, tassanilu lkamiunut ukiq 2000 tikillugu aningaasaliissutissat 18,7 mi kr-iussangatinneqartut allanneqarsimavq. Nunaannaq Nunaannarmut tunngasumik sirnatigut pilersaarusirtqarsimanngilaq. NASSUIAAT Samtidig med udarbejdelse g revisin af byplanen fr Qasigiannguit er udlagt en bygdezne mkring Ikamiut, indenfr hvilken arealtildelingskmpetancen er delegeret til kmmunalbestyrelsen. I 1986 blev udarbejdet et kmmunalt udkast til en bygdeplan. Udkastet blev behandlet af bygderadet, men aldrig gdkendt i kmmunalbestyrelsen. I 1989 udsendte NlN en sektrplan fr bygdemes udvikling, hvri Ikamiut indgar med ansli\ede investeringer pi\ 18,7 mi kr indtil ar Det abne land Del abne land har ikke tidligere vreret gjrt til genstand fr en egentlig planlregning. REDEG0RELSE

16 Nuna tamakker\ugu pilersaarusiami killissat 10 Landsplanmressige rammer NUNA TAMAKKERLUGU PILERSAARUSIORNERMI PERIAATSIT LANDSPLANMLESSIGE RAMMER Nuna tamakkerlugu pilersaaruslrneq Landsplanlregningen lnatsisartut ukiut tamaasa nuna tamakkerlugu pilersaarusiap nassuiaatltaa alkuersissutigisarpaat, tassanilu inuiaqatigiit ineriartrneranni tunngavigineqartussat pingaarnersaat aalajangersarneqar1arput. Nuna tamakkeriugu pilersaarusiap nassuiaatitaa pingaarnerutitatut qulequtarineqartq tunngavigalugu suiiarineqartarpq imi illqarfiit anginerit sisarnat ineriartrtinneqarnissaat tunngavigineqarpq, 1992-imilu makkua qulequtarineqassagunarput: KNI-p aggulunneqarnissaa, kisermaassisuunerup assigilmmillu alkeqartitsinerup atrunnaarsinneqarnissaat kiisalu Nam. Oqartussani kmmunenilu aningaasat ingerlaartut erseqqinnerusumik naatsrsuusirneqartalernissaat. Nuna tamakkerlugu pilersaarusiami ilanngunneqartarputtaaq Nam. Oqartussat suliffeqarfinnut assigiinngitsunut taakkualu aningaasaliiffigineqarnissaannut pilersaarutaat, nunagissaasarnermi tunaartassat pingaarnersaat, eriagisassat kiisalu nunaminertassiinermi malittarisassat. Tamakkununnga tunngasut quppernerni tulliuttuni allaaserineqassapput. Hvert ar vedtager landstinget en landsplanredegarelse, hvri de verrdnede retningslinier fr samfundets udvikling beskrives. Landsplanredeg0relsen er sam regel pbygget mkring et hvedtema. I 1990 var det de 4 v.ekstcentre, g i 1992 mil. del frventes at blive psplitningen af KNI, afskaffelsen af mnpler g ensprissystem samt synligg0relse af pengestr0mme i bade hjemmestyrevirksmheder g kmmuner. Landsplanl.egningen mfatter tillige hjemmestyrets sektr- g investeringsplanl.egning, principper fr verrdnet byggemdning, bevaringsinteresser samt verrdnede retningslinier fr arealtildeling. Disse frhld behandles pa de f0lgende sider. Nam. Oqartussat suliffeqarflnnut pilersaarusirtarnerat Hjemmestyrets sektrplanlregning Nam. Oqartussat suliffeqarfinnut assigiinngitsunut pilersaarusirneranni ilanngunneqartarput suliffeqarfissuit, taakkulu alkuttunngitsunik pilersaarusirfigineqartarput. llaatigut kmmunit sanaar1ugassatut kissaatigisaat tunngavigalugit pilersaarusirtqar1arpq, sanaartugassallu srngunami aningaasanut inatsimmi alkuersissutigineqarsimasut malillugit pilersaarusirneqartarput. Kmmunet pilersaarusirtarnerat manna tikillugu ataqatigiissaagaangitsumik ingerlanneqarpq, amerlanertigut qullersaniit arnmut naalakkiutitut ingerlanneqartarluni. Kmmunimut pilersaarusirtqartalernerani pissutsit allanngrtinneqangaatsiassagunarput, suliffeqarfiit assigiinngitsut Nam. Oqartussanut atasut imminnut suleqatigiinnerulerlutillu ataqatigiissaarinerulernissaat piumasaqaataammat. Suliffeqarfnnut assigiinngitsunut pilersaarutit maannamut saqqummiunneqareersut makkuupput: NIN nunaqarfiit ineriartrtinnerat 1989 lnuutissarsirnermi angallanneq pillugu isumaliutissiissut 1991 pisrtaqarfik takrnariartitsinermi pilersaarut 1991 HAPA talittarfeqarneq 1991 Nukissirfilt innaallagiaq, imeq kiassarnerlu 1991 TELE immikkrtunut pilersaarut 1992 lsumagin. lsumaginninnerup pirsarne Pisrtaqarfik qarneranut pilersaarusiaq KIIP?? Peq.& Avatangii- peqqinnissamut pilersaarut 1991 sinut pisrtaqarfik avatangiisit pillugit pilersaarut? Namminersrnerullutik Oqar1ussat - aamma kmmunep suliffeqarfinut assiglinngitsunut pilersaarusiaat imminnut attuumassuteqanngimmata malugiuk. NASSUIAAT Hjemmestyrets sektrplanl.egning mfatter en r.ekke sektrmrader, indenfr hvilke der med jrevne mellemrum udsendes sektrplaner. Planerne udarbejdes bl.a. pil. grundlag af kmmunernes anlregs ~msker, der naturligvis skal underrdne sig greldende planer, sam de er vedtaget i finanslven. Hidtil har kmmunernes planl.egning dg vreret ret usammenh.engende med en tendens til, at planlregningen er sket ppefra g nedefter. Kmmuneplanl.egningen rna frmdes at rendre radikalt pa dette frhld med et krav m st0rre samarbejde g krdinering mellem hjemmestyrets enkelte sektrer. Pt. freligger f0lgende sektrplaner: NIN bygdeudvikling 1989 Erhvervs- trafikbet.enkning direktratet turisme-masterplan HAPA havneanl.eg 1991 Nukissirfiit el, vand g varme 1991 TELE strategisk langtidsplan 1992 Scialdirektratet scial udbygn.plan 1991 KIIP?? DSM landssundhedsplan 1991 milj0plan? Bemrerk, at der ikke er sammenfald mellem hjemmestyrets g kmmunens sektrplanmril.der. REDEG0RELSE

17 Nuna tamakkerlugu pilersaarusiami killissat 11 Landsplanma:ssige rammer Nam. Oqart. anlngaasalersuinlssamlk pilersaaruslrtarnerat Hjemmestyrets investeringsplanlregning Nam. Oqartussat aningaasalersuinissarnik pilersaarutaat (suliffeqarfinnut pilersaarutit) ataani allassimasut malillugit suliarineqartarput, suleriaaserlu taanna tunngavigalugu kmmunemut pilersaaruslaml "nassuiaat"it ukiumrtumik allanngrtinneqartarneri naammassineqartassapput. Maannald<ut "nassuiaat" inut aningaasaliissutissanullu pilersaarummi 1993-imut aningaasanut inatsit tunngavigineqarpq: Hjemmestyrets investeringsplanlregning (sektrplanlregning) fregar efter den nedenfr anf0rte prcedure, sm n0je fastlregger frl0bet af den arlige revisin af kmmuneplanens redeg0relse. Fr den aktuelle redeg0relse g investeringsplan grelder del finanslv 1993: 4. kvt imut aningaasanut inatsit aamma imut missingersersuutit akuersissutigineqassapput - kmmunet 1993-imi sanaartugassatut kissaataat imullu missingersersuutaat tigujumaneqassapput 1. kvt 92 - suliffiit assigiinngitsut 1993-imi sanaartrnissamut budgetiisa annertussusaat Nam. qartussat nalunaarutigissavaat - nuna tamakkerlugu pilersaarusiap nassuiaatitai saqqummiunneqassapput 2. kvt 92 - nuna tamakkerlugu pilersaarusiap nassuiaatitaani periarfissat iluanni sanaartugassanut ataqatigiissaarineq imullu missingersersuutit suliarineqassapput 3. kvt imut aningaasanut inatsisissamut aamma aningaasaliinissamut pilersaarummut siunnersuutit imullu missingersersuutit saqqummiunneqassapput. 4. kvt imut aningaasanut inatsit imut missingersersuutit ilanngullugit akuersissutigineqassaaq 4. kvt 91: 1. kvt 92: 2. kvt 92: 3. kvt 92: 4. kvt 92: vedtagelse af finanslv 1992 med verslagsar indkaldelse af kmmunernes anlregs- 0nsker fr 93 med verslagsar udmelding af budgetrammer fr 93 fr hjemmestyrets sektrmnider fremlreggelse af landsplamedeg0relse samrdning af anlregs0nsker fr 93 med verslagsar indenfr rammerne af landsplanredeg0relsen fremlreggelse af frslag til finanslv g investeringsplan fr 93 med verslagsar vedtagelse af finanslv 93 med verslagsiir lllullrflssat piareersarneqartarnerat Overrdnet byggemdning lllulirfigineqartussat tungaanut piareersaanermi suliassat plngaarnersaat Nam. Oqartussat suliaralugillu aningaasalersugassaraat. Sanaartrnissamulll aningaasaliissutissat killeqarmata ukiuni makkunani nutaamik inissialiassaannarnut piareersaaneq aningaasalersrneqartarpq. lnlssiallrfinnl ataaslakkaanl piareersaaneq kmmunit suliaralugillu aningaasalersugaraat, piareersaanerillu taamaattut suliap ataatsimut ingerlanneqarnera aqqutigalugu 60/40-mik imaluunniit 80/20-mik tapiiffigineqarsinnaapput. Taamatut nammaqatigiinneq Qasigiannguani inissialirfissanut nutaanut mariunnut atuutissaaq, takuuk nunap assiga 8: lllqarfiup ilaani A6-lmi lllunik sanileriiaanik sanaartrfissap tungaanut erngup aqqutaanik eqqakkanullu kuuffimmik aqqusiinissaq Sanaartrtitsiviit 1992-imi suliarivaa. Kmmunep isumagisassaraa sillimmatitut innaallagissirfimmiit lminnguarnut erngup eqqakkallu kuuffiisa inissianut attavilerneqarnissaat aamma aqqusineeralirnissaq. lllqarfiup ilaani A 1 0-mi illulirfissap tungaanut erngup aqqutaata eqqakkallu kuuffiata illqarfiup qeqqaniit Gl. Kirkevej-imut taassumalu 1lassutissaanut tallineqarnissaat Sanaartrtllsiviit 1994-imi suliarissavai, Iamanna illulirnissarnut piareersaanermi suliassat pingaarnersaattut isigineqarmat. Kmmunep isumagisassarai biilinut unittarfilirnissaq aamma illut uiguleriiaat erngup eqqakkallu kuuffiinut attavilerneqarnissaat. Hjemmestyret varetager g finansierer den verrdnede byggemdning. Pa grund af begrrensede anlregsmidler finansieres dg i disse ar kun byggemdning til nye bligmrilder. Indentr de enkelte bligmrader varetager g finansierer kmmunerne tilsvarende den lkale byggemdning, der dg kan 60/40- eller 80/20-finansieres ver prjekteme. Denne byrdefrdeling er aktuel fr de planlagte 2 nye bligmrader i Qasigiannguit, se krt 8. Gr0nlands Byggevresen gennemf0rer saledes i 1992 fremf0ring af vand g klak til den nye rrekkehusbebyggelse i lkalmrade A6. Den lkale byggemdning mfatter vand g klak sam! lkalvej fra n0de!vrerket til lminnguaq. I lkalmrilde AlO gennemf0rer Gr0nlands Byggevresen i 1994 fremf0ring af vand g klak fra bymidten til Gl. Kirkevej sam! dennes frlrengelse, der er defineret sm verrdnet byggemdning. Den lkale byggemdning mfatter P-pladser g stikledninger i den planlagte kredehusbebyggelse. NASSUIAAT REDEG0RELSE

18 Inuit amerlassusaat 13 Befllmingsudvikling INUIT AMERLASSUSAAT BEFOLKNINGSUDVIKLING Inuit qanq amerlatiginerannut katitigaaneranullu pissutsit marluk pingaaruteqarput: Beflkningens st0rrelse g sammensretning fastlregges primrert af t frhld: lnunngrtut tqusullu amerlassusaat, inunngrtut tqusuniit amerlanerunerat ikinneruneralluunniit inuttussutsimut aalajangiisuusarpq. antal fadsler g dadsfald, der sammenlagt bestemmer m der er tale m et f0dselsverskud eller f0dse!sunderskud illqartlmmut lllqarflmmilllu nutserneq, illqarftmmiit nutsertut illqarfimmut nutsertunit amerlanerusinnaanerat ikinnerusinnaanerallu inuttussutsimut sunniuteqartarpq. til- g fraflytningen, der sammenlagt bestemmer m der er tale m et vandringsverskud eller vandringsunderskud Oasigiannguani lkamiunilu inuit amerlassusaasa nikerarnerat imminnut attuumassuteqanngaanngillat, taamaattumillu immikkrtinneqartariaqarlutik. Nunaqarftmmut tunngasut immikkrtup matumani naggataani allaaserineqarput. Qasigiannguani tikisitat ima ikitsigaat, Kalaallit Nunaanni aamma nunani allani inunngrsimasut immikkrtinneqarnissaat pisariaqarani. Oallunaat Kalaallillu inuiaqatigiit ineriartrneranni tarnarmik suleqataapput, tarnarmik akileraartartuupput tamarmillu paaqqinnittarfinnik pisariaqartitsisarlutik. Taamaattumik innuttat immikkrtinnagit ataatsimut isigalugit allaaserineqarput. Beflkningsudviklingen i Qasigianuguit g i Ikamiut er rimeligt uafhrengige af hinanden g mil derfr behaudles hver fr sig. Frhldene i bygden behandles derfr til sidst i dette afsnit. Endvidere er der sa fa tilkaldte i Qasigiannguit, at den traditinelle sudring mellem persner f0dt i g udenfr Gr0uland frekmmer irrelevant fr Qasigiannguit kmmune. Bade dansk g gr0nlaudsk f0dte de!tager i samfundets pbygning g udvikliug, g aile brgere indgar f.eks i skattegrundlaget g bar behv fr institutinspladser. Den samlede beflkning behandles derfr under eet. Qaslglannguanl lnukilleriarneq Beflkningstallet i Qasigiannguit er faldet Oasigiannguit 60-ikkunni inuttuseriarujussuarput, 70-ikkunnilu amerliartrnerat unikaallanneruvq, 1982-imilu arnerlanerpaagamik inuit 1800 missaanniipput. Tamatuma klngrna lnukilliartrput 1990-milu 1600-lt mlssaannaanngrsimallutik. lnukilliartrneq ilutigalugu naleqatigiikkuutaat inissisimanerat allanngrpq, 60-ikkunni inunngrtrpassuit nik ukiqalerput. Naleqatigiippassuit taakku sunniutaat siunissarni ineriartrnermut malunniuteqassaaq. Beflkningstallet i Qasigiannguit steg vldsmt i 60'erne g mderat i 70'erne indtil del tppede med ca indbyggere i Derefter er beflkningen gaet tilbage til ca i Samtidig er aldersfrdelingen rendret ganske betydeligt i takt med, at de stre i\rgange fra 60'erne bar bevreget sig p gennem a!dersgrupperne g nu befinder sig i aldersgruppen iir. Dette frhld vi! gsa prrege udviklingen fremver. lnunngrtut tqusullu amertassusaat = inunngrtut AMERLANERUPPUT Oasigiannguit kmmuneanni inunngrtut tqusuniit amerlanerujuarslmapput, nuna tamakkerlugu agguaqatigiisitsinermi Oasigiannguani qitrnirneq 20%-ip missaanik qaffasinnerulluni, piffissamili imut appasinnerulaarpq mut naleqqiullugu nik ukiullit qitrnirnerpaasarput, tulliuppullu ukiullit. Peqqinnlssami pissutsit pitsaanerulermata meeraaqqat tqusarneri qaqutigrnerulerpq utqqaallu inuuneqqrtusinerullutik, tassa ataatsimut isigalugu tqusartut ikinnerulerput. Kisianni inunngrtartut arnerlanerunerat pilersaarusirftup ingerlanerani appariassagunarpq. Antal flldsler & dlldsfald = f0dselsoverskud Qasigiannguit bar altid haft et betydeligt f0dselsversknd, dvs. der f0des flere end der d0r. F0dselsverskudet er betinget af en h0j f0dedygtighed (fertilitet), sam Jigger ca. 20% ver landsgennemsnittet, dg var fertiliteten lidt Iavere i periden sammenlignet med Fertiliteten er st0rst i aldersgruppen ar efterfulgt af aldersgruppen ar. De frbedrede sundhedsfrhld bar medvirket til en Iavere d0dshyppighed (mrtalitet) i frbindelse med nedsat spredb0rnsd0delighed g en h0jere levealder. Det stre f0dselsverskud rna frventes at falde nget i I0bet af plauperiden. NASSUIAAT REDEG0REL'>E

19 Inuit amerlassusaat 14 Beflkningsudvikling Nuuttut aallartullu = Oasigiannguanut nuuttut IKINNERULERNERAT Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit angallanneruleraluttuinnarput, ukiut tamaasa kmmuneni tamani nutsertqartrujussuusarpq, ilaat aallartut llaat tikittut, pingaartumik inuusunnerusut akrnanni ip kingrna Oasigiannguanut nuuttut aallartuniit ikinnerulerput, tassa illqarfimmut nutsertuniit aallartut amerlanerulerput. lnunngrtartulli aamma amerlimmata inuttusiartrneq ingerlaannarpq. Kisianni 80-ikkut aallartinneranni illqarfimmut nuuttut malunnartumik ikileriarput, inunngrtullu amerlassusaat allanngunngikkaluartq Qasigiannguani inuit 1982-imi 1800-ut missaanniittut 1990-lmi 1600-ut missaannanngrlutik ikileriarsimapput. lnukilliartrneq maanna unikaallaappq, 1990-mi inuttussuseq allanngunngilaq, 1991-imilu amerleriaqqilaarlutik. Kalaallit Nunaanni kmmunlnut allanut nutsertut Til- & fraflytninger = vandringsunderskud Mbiliteten i det gr0nlandske samfund er generelt meget h0j, dvs. der er hvert ar et start antal fra g tilflytninger i hver kmmune, specielt bland! de yngre brgere. Siden 1970 har Qasigiannguit haft et mindre vandrings-underskud, dvs. flere fraflytninger end tilflytninger. Del stre f0dselsverskud bevirkede dg, at beflkningstallet frtsat steg. Fra begyndelsen af 80'erne faldt antallet af tilflytninger irnidlertid betydeligt, g vandringsunderskudet blev dermed sa start, at der pa trds af f!ildselsverskudet skete en egentlig beflkningstilbagegang i Qasigiannguit by fra ca persner i 1982 til ca i Del ser ud til at vandringsunderskudet nu er aftaget, idet beflkningstallet er stabiliseret i 1990 g fr 1991 var der endg tale m en lille stigning ip kingrna inunngrtut ikinnerulaalernerat aamma alianut nuuttut amerlanerulaalernerat inuit ikileriarnerannut pissutaapput, inuilli ikileriarnerannut pissutaanerpaavq illqartimmut nutsertut ikinnerulernerat. lnukilliartrneq unikaallakkaluarpq, kisiannili inunngrtut illqarfimmullu nuuttut amerlassusaat kmmunep inuttussusaannut aalajangiisuunerpaavq. Qaslglannguanlillu kmmunenut allanut nuuttut Qaslgiannguanut nuuttuniit amerlanerupput. Allanut nuuttut arnerlanersaat illnniagaqarluarsimasuupput, taamaattumik Oasigiannguit kmmuneanni lnnuttat nunap sinnerani innuttanut sanilliukkaanni ilinniagaqarnerat aningaasarsirnerallu appasinneruvq. Allatut qaatigalugu qartqarsinnaavq ilisimasallit Oasigiannguaniit aallarartut. Slumut illmaglsanik eqqrlaaslrneq anguniakkallu Beflknings-eksprt til det avrige Gr!lnland Beflkningstilbagegangen siden 1982 er altsii sammensa! af en lidt Iavere fertilitet, en lidt fr0get fraflytning, men specielt af en Iavere tilflytning. Selv m tilbagegangen tilsyneladende er klinget ud, sa er situatinen stadig prreget af balance mellem et f0selsverskud g et vandringsunderskud. Qasigiannguit er saledes nett-eksprt!lr af brgere til landets (ilvrige kmmuner. Del er fte de beds! uddannede, der rejser, g Qasigiannguit kmmune har bade et Iavere uddannelses g indkmstniveau end Iande! sm helhed. Der er saledes tale m en vidensflugt fra Qasigiannguit. lnunngrtut utqqaallu arnerlassusaat pillugit maannakkut ilisimasagut najqqutaralugit kiisalu siunissarni inunngrtussat aamma kmmunimut kmmunemiillu nutsertut amerlassusaat eqqriakannerlugit siunissami inuttussutsip qanq ingerlanissaa naatsrsrneqarsinnaavq. Srunami inuttussuseqarnissaq siumut eqqriaruminaatsuuvq. Taamaapprtaaq Qasigiannguit kmmuneanni, tassami inuttussuseq 80-ikkut ingerlaneranni allanngrarpq, arnerllartriarlutik ikiliartulerput kingrnalu aalaakkaanerulerlutik. Taamaattumik siumut eqqriaasiussagaanni ineriartrnerup qanq ingerlanissaanik naatsrsuinerit arlallit periarfissatut tunngavigineqartariaqarput. Periarfissallu arlaat piviusrpalaarnerusrisaq angunlagassatut lqqammavissatut qinerneqartariaqarpq. Tqqammavlssaq srllussanersq qlnerneqareerpat, tassani eqqrlarneqartut kmmunemut pilersaarusirnermi angunlakkatut plvlusunngrtltassatut slunnlunneqassapput. NASSUIAAT En prgnse g en malsretning Befllrningstallet Iader sig fremskrive pa grundlag af den nuvrerende aldersfrdeling samt passende antagelser m det fremtidige f0dselsverskud g vandringsm(llnster. En beflkningsprgnse er dg behreftet med meget star usikkerhed. Dette grelder specielt fr Qasigiannguit kmmune, hvr beflkningsudviklingen i l0bet af 80'erne har svinget fra vrekst til tilbagegang g derefter igen stabilisering. Del er derfr n(lldvendigt at pstille alternative prgnser g sm mlllsretning fr den fremtidige udvikling vrelge et realistisk alternativ. Den kmmunale planlregning rna derefter indrettes pa at pfylde dette mal. REDEG0RiilliE

20 1.15.v QASIGIANNGUIT ILLOOARFIANNI IMI INUIAQATIGIINNIK EQQORIAANEQ BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR QASIGIANNGUIT BY % (_ -3% 0~--~--~--~--~--~--~------~--~------~ QASIGIANNGUIT ILLOQARFIANNI 1990-IMI INUTTUSSUTSIP TITARTARNEOARNERA BEFOLKNINGSPYRAMIDE FOR QASIGIANNGUIT BY 1990 "0 " 80- Angutit Arnat Mrend Kvinder ~ :;;: " w c " C" "" " ~ = ;;; "' Inuit qassiunerat 1 Antal persner

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning).

Dette notat omhandler således alene ansøgning om afhændelse af almene boliger, i henhold til almenboliglovens 27 (salg) og 28 stk. 2-5 (nedrivning). 27. januar 2015 Afhændelse/nedrivning af almene bliger Lv m almene bliger mv. (almenbliglven) mfatter flere frmer fr afhændelse af almene bliger. Blandt andet 75 a-m, der mhandler salg af almene bliger

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Viborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Vibrg KOMMUNE Vibrg Kmmune Visiner g servicemål fr Vibrg Kmmune Målet på langt sigt må være gøre den kllektive trafik bedre, så det lette valg fr brgerne bliver bussen g tget frem fr privbilen.

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Checkliste ved revision

Checkliste ved revision Lederhåndbg side 8.4.1 Checkliste ved revisin Grundlag til brug ved revisin af freningens tilskudsregnskab: Kmmunens regler fr revisin. Fra 1.januar 2003 er det kmmunen, sm fastsætter reglerne fr revisin.

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

MILJ0PLAN AVATANGIISINUT PILERSAARUSIAQ

MILJ0PLAN AVATANGIISINUT PILERSAARUSIAQ AvatangiisinUt: pilersa.b.rusiaq 68 Milj0plan AVATANGIISINUT PILERSAARUSIAQ MILJ0PLAN Avatangiisinut immikkoortoq avatangiisit innarlitsaaliorneqarnissaannik lnatsisartut peqqussutaat nr. 12 ulloq 22.

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

1. Indledning. 2. Visionen

1. Indledning. 2. Visionen 1 1. Indledning Københavns Kmmune g staten har samlet beskæftigelsesindsatsen i ét jbcenter fr brgere g virksmheder. Jbcenter København fungerer dermed sm én indgang fr alle. I frbindelse med, at Københavns

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Romlehøj. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Rmlehøj. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

Tema og udviklingsudvalget

Tema og udviklingsudvalget Referat Tema g udviklingsudvalget kl. 08:30 Jammerbugt Kmmune Tema g udviklingsudvalget Punkter på åbent møde: 81. Ekskursin - genptaget august 1 82. Kndemnering - 3-6 ejendmme i kmmunen - genptaget august

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sciale Arbejde i Danmark Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM's Sciale Arbejde i Danmark

Læs mere

Rengøringsassistent til Gistrup skole.

Rengøringsassistent til Gistrup skole. Rtatins jb Rengøringsassistent til Gistrup skle. Aalbrg Kmmune Gistrup skle Hadsundvej 406 9260 Gistrup Gistrup skle søger pr. 21. januar 2013 til den 20. september 2013 en tidsbegrænset rengøringsassistent

Læs mere

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse

Grundejerforeningen»Blomstervænget«, Stillinge Strand 4200 Slagelse Referat af generalfrsamling d. 28/6-2009 kl. 10.00, afhldt i»skvhuset«26 persner inkl. bestyrelsen var mødt. 1. Velkmst Mødet indledtes med en bid blødt brød g vres traditinelle sang. g frmanden bød velkmmen.

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 24. FEBRUAR 2009

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 24. FEBRUAR 2009 REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 24. FEBRUAR 2009 Fremmødte Nr. 1-2 fremmødte Nr. 2 repr. 2 stemmer Nr. 3-2 fremmødte Nr. 4 repr. 2 stemmer Nr. 6 repr. 2 stemmer Nr. 8 repr. 2 stemmer Nr. 9 repr. 2 stemmer

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest

Udbuds- og udliciteringspolitik 2012 for EUC Nordvest Udbuds- g udliciteringsplitik 2012 fr EUC Nrdvest EUC Nrdvest ønsker gennem udbuds- g udliciteringsplitikken fr 2012 at afspejle, hvilke plitikker g beslutninger der ligger til grund fr sklens udbud af

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj.

Ringsted Kommune godkender hermed, at der er sket opfyldelse af meddelt Caroline og Svend Pedersen Høedvej 15 4174 Jystrup Midtsj. Opfyldelse af undersøgelsespåbud, frvarsling af prydningspåbud efter spild fra villalietank på ejendmmen Høedvej 15, 4171 Jystrup Midtsj. Ringsted Kmmune Ringsted Kmmune gdkender hermed, at der er sket

Læs mere

Tæt på læringseffekten

Tæt på læringseffekten Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud. Udkast til CenterMED 24. marts 2011 Mppeplitik Mppefri-kultur ja-tak! En mbbefri kultur giver mulighed fr, at den enkelte medarbejder/leder tør flde sine ideer g ressurcer ud. En mbbefri kultur fremmer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- g Kulturudvalget Beslutningsprtkl Dat: 10. december 2009 Lkale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:45-16:45 Eskild Andersen, Frmand (A) Gitte Krgh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Campus Vordingborg. Liv og Læring

Campus Vordingborg. Liv og Læring Campus Vrdingbrg Liv g Læring 4 Indhld Campus Vrdingbrg 2 DEL I Baggrund 2 Campus Vrdingbrg 3 Campus Vrdingbrgs uddannelsesinstitutiner 4 Organiseringen af Campus Vrdingbrg et frslag 5 Fysisk markering

Læs mere

ÆLDRERÅDET J.nr. 326-2007-2657 ÅRSBERETNING 2014

ÆLDRERÅDET J.nr. 326-2007-2657 ÅRSBERETNING 2014 1 ÆLDRERÅDET J.nr. 326-2007-2657 ÅRSBERETNING 2014 Emne Side Ældrerådet 2 Lvgrundlaget g Scialministeriets vejledning m Ældreråd 2 Ældrerådet i relatin til frvaltningslven 3 Ældrerådets funktin 3 Minimumskrav

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2014

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2014 AMU udbudsplitik fr SOSU Nykøbing Falster 2014 Indhld AMU udbudsplitik fr SOSU Nykøbing Falster 2014... 1 1. Udbudsgdkendelser til AMU... 2 2. Gegrafisk mråde... 2 3. Plitik fr afdækning af de reginale

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17

Bestyrelsesmøde for SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Bestyrelsesmøde fr SOSU Nykøbing Falster Referat 26. maj 2011 kl. 15-17 Afbud fra: Skjld de la Mtte, Grete Breinhild, Pia Stryger, Berit Henriksen g Martin (elev) 1. Gdkendelse af dagsrden g evt. tilføjelser

Læs mere

Skansen Den 30. marts 2013

Skansen Den 30. marts 2013 Grundejerfreningen Side 1 af 5 Frmanden Skansen Den 30. marts 2013 Referat fra rdinær generalfrsamling den 30. marts 2013 Generalfrsamling nr. 37 blev afhldt den 30. marts 2013 kl. 10.00 på The Cttage,

Læs mere

l-/ 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2013 til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag.

l-/ 4. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget for 2013 til godkendelse og beslutning om eventuel ændring af boligafgiften. 5. Forslag. n l-/ Ar 2013, den 4. april, kl. 19.00, blev der afhldt rdinær generalfrsamling i A/B Lllandsvej 35-37-39, der blev afhldt i beberlkalet, Lllandsvej 39 med følgende dagsrden: 1. Valg af dirigent g referent.

Læs mere

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG

PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der

Læs mere

Modstand mod linjeføring af ny motorvej ved Mundelstrup / Sabro

Modstand mod linjeføring af ny motorvej ved Mundelstrup / Sabro Styregruppen Opdateretden12/3 2012,08:00(HenrikOlesen) Mdstand md linjeføring af ny mtrvej ved Mundelstrup / Sabr Læsmerepåwww.m m m.dk Inf m mrådet Vest fr Århus langs Vibrgvej (A26) ligger de t byer

Læs mere

Silkeborg Kommune på Facebook

Silkeborg Kommune på Facebook Silkebrg Kmmune på Facebk 06. december 2012 Julie Wraa Stine Hmann Hans Mgensen 1. Baggrund De sciale medier har ver en længere årrække vundet str udbredelse til private frmål, g gennem de senere år gså

Læs mere

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt

Inklusion af børn og unge med autisme En opgave der kræver viden og indsigt Inklusin af børn g unge med autisme En pgave der kræver viden g indsigt I denne artikel vil jeg diskutere g perspektivere de erfaringer jeg har med inklusin. Mit ønske er, at du sm læser vil få nuanceret

Læs mere

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen.

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Børnehuset Bækdalen. PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2012. INDHOLD: Principper g rammer fr pædaggisk tilsyn i Syddjurs Kmmune. Tilsynsrapprt Børnehuset Bækdalen. ML-CONSULT, Østergårdsparken 31 8410

Læs mere

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL

Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hos KL Referat af REG LAB bestyrelsesmøde den 14. maj 2008 hs KL Deltagere: Hans Henrik Fischer, Marlene Haugaard, Hanne Schu, Trben Kjærsgaard, Niels Jhannesen, Finn Lauritzen, Gitte Bengtssn, Henrik Tft Jensen

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220

Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Ofte stillede spørgsmål Opdateres løbende Teknik g Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Ofte stillede spørgsmål Her vil Slagelse Kmmuneløbende svare på de spørgsmål der kmmer

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Udkast til vedtægt for digelag i Harboøreområdet

Udkast til vedtægt for digelag i Harboøreområdet Haarum i sl Haarum 11/1 2015 Hygum Sluse lavvande Udkast til vedtægt fr digelag i Harbøremrådet Vestersø 11/1 2015 Bruns Nr 11/1 2015 Indhldsfrtegnelse 1. Baggrund... 3 2. Laget Navn g hjemsted... 3 3.

Læs mere

Vedtægt for. Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse

Vedtægt for. Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse Vedtægt fr Selandia Center fr Erhvervsrettet Uddannelse Kapitel 1: Navn, hjemsted g frmål 1. Selandia Center fr Erhvervsrettet Uddannelse er en selvejende institutin med hjemsted i Slagelse Kmmune, Regin

Læs mere

Akkreditering Danmark

Akkreditering Danmark ANSØGNING OM AKKREDITERING DØGNTILBUD Oplysninger m ansøgersted Ansøgerstedets navn: Langemettegaard Pstadresse: Langemettevej 8, 7500 Hlstebr Evt. hjemmesideadresse: www.langemettegaard.dk Navn på leder

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde

Udbudspolitik 2014. Udbudsgodkendelse og dækningsområde Randers Scial- g Sundhedsskle Udbudsplitik 2014 Randers Scial- g Sundhedsskle udbyder erhvervsrettet vksen- g efteruddannelse i henhld til Lv m arbejdsmarkedsuddannelser samt Lv m Åben uddannelse. Udbudsplitikken

Læs mere

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats. Ntat Diabetes sm indsatsmråde Krtlægning af Svendbrg Kmmunes nuværende brger- g patientrettede indsatser indenfr diabetes samt plæg til en pkvalificeret indsats. Indledning I 2015 er der i øknmiaftalen

Læs mere

Revisionsinstruks. for. Aftenskoleområdet

Revisionsinstruks. for. Aftenskoleområdet Revisinsinstruks fr Aftensklemrådet Januar 2012 Revisinsinstruks Revisinsinstruks fr freninger der tilbyder flkeplysende vksenundervisning g sm mdtager tilskud i henhld til Flkeplysningslven I henhld til

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016

VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 VIRKSOMHEDSPLAN 2015-2016 Krt Præsentatin g rganisering: Denne virksmhedsplan er udarbejdet sm et arbejdsredskab i Viften med baggrund i Skive Kmmunes Scialplan 2015-2018. Skive Kmmunes verrdnede værdigrundlag,

Læs mere

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015

Referat: Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2015 Temagruppe Alkhl Tlf. 2898 5415 E- mail: anbe03@frederiksberg.dk Dat 10. marts 2015 Referat: Frårsmøde i Alkhltemagruppen 2015 Sted: Phønix, Schaksgade 39, 5000 Odense C. lkale 327 Tid: Tirsdag den 10.

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslokalet

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslokalet Referat af generalfrsamlingen i Grundejerfreningen Højmark Onsdag d. 10. april 2013 kl. 19.00 Sted: Vigerslev Kirke, Menighedslkalet Frmand Simn Krhtz bød velkmmen. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen freslg

Læs mere

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune!

Fejring af det innovative fyrtårn i Ikast-Brande kommune! Fejring af det innvative fyrtårn i Ikast-Brande kmmune! Så er det tid til uddeling af InnvaPrisen til Ikast-Brande Kmmunes iderige g innvative børn g unge Af Lisbeth Muritzen, Skleafdelingen Entreprenørskabssklen

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer for periodiske oplysninger, som kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA Retningslinjer g henstillinger Retningslinjer fr peridiske plysninger, sm kreditvurderingsbureauer skal indsende til ESMA 23/06/15 ESMA/2015/609 1 Indhldsfrtegnelse 1 Anvendelsesmråde... 3 2 Definitiner...

Læs mere

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt

Portalprojekt Arbejdsgruppe Fredericia d. 13-08-2014. Portalprojekt Prtalprjekt 1 Indhld 1. Indledning... 3 2. Status qu beskrivelse - psummering... 5 Indhld... 5 Kendte udfrdringer... 5 3. Behvsafdækning - psummering... 7 4. Erfaringsindsamling... 8 5. Indhldsmæssigt

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken):

En seniorpolitik skal anskues som en del af en helhed (livet, personalepolitikken): Senirplitik Indledning I Helsingør Kmmune har vi fkus på medarbejdernes frskellige behv i frskellige livsfaser g livssituatiner. Ifølge Kmmunens verrdnede persnaleplitik g lvgivningen er det legitimt fr

Læs mere

Referat af Organisationsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve

Referat af Organisationsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve Referat af Organisatinsbestyrelsesmøde mandag, den 19. maj 2014 kl. 18.00 i Mælkebøtten, Gersagerparken 48, 2670 Greve 26. maj 2014 Deltagere: Rainer Petersen (RP), Carl Jensen (CJ), Preben Husted (PH),

Læs mere

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse

Opsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i

Læs mere

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave.

Stokkebjergvej 1 - Hølkerup 4500 Nykøbing Sjælland telefon 59 32 87 60 mobil 24 24 57 67 mereteduejohnsen@gmail.com www.odsherredterapihave. Det lysner - TAK Siden efteråret har vi mdtaget vervældende mange psitive tilbagemeldinger m virkningen af phldet hs s. Ngle gæster har været hs s fr nylig, mens andre har været på phld tidligere i vres

Læs mere

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden.

1. Velkomst ved Ebbe Hargbøl ESH bød velkommen til den nye styregruppe, hvorefter de nye styregruppemedlemmer præsenterede sig for hinanden. Deltagere: Afbud: ESB-netværkets styregruppe Anne Birthe Mrtensen, Tradium (ABM) Jan Havreland, VUC Vestsjælland Nrd (JH) Carl E. Trnhjem, SOSU Sjælland (CES) Karin Rsenmejer, København VUC (KR) Mia Rasmussen,

Læs mere

Akkreditering Danmark

Akkreditering Danmark ANSØGNING OM AKKREDITERING DØGNTILBUD Oplysninger m ansøgersted Ansøgerstedets navn: Ungdmscentret Gjeddesgaard Falster Pstadresse: Kippingevej 44, 4840 Nørre Alslev Evt. hjemmesideadresse: www.gjeddesgaard-falster.dk

Læs mere

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik:

Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik: Høringssvar vedrørende sundhedsplitik g idræts- g fritidsplitik: Der er indkmmet 21 høringssvar Høringssvar primært i frhld til Sundhedsplitik (markeret med FED) Høringssvar primært i frhld til Idræts-

Læs mere

Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse

Børn og Unge. Sundhedsfremme. Beskæftigelse Det Boligsociale. Sekretariat. Netværksskabende. beboerinddragelse Sundhed g Sundhedsfremme Børn g Unge Beskæftigelse Det Bligsciale Sekretariat Netværksskabende Kmmunikatin beberinddragelse Helhedsplan fr den bligsciale indsats i Hrsens Kmmune 2010 2015 Endelig redigeret

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

pr.31 august2013 Roruig Sejlklub Regnskab 2012/2013 Balance pr. 3L august 2013 Budget 2013/2014

pr.31 august2013 Roruig Sejlklub Regnskab 2012/2013 Balance pr. 3L august 2013 Budget 2013/2014 pr.31 august2013 side 1 af 7 Rruig Sejlklub Regnskab 2012/2013 Balane pr. 3L august 2013 Budget 2013/2014 Gdkendt pi freningens generalfrsamling, aen /fl - 7g Dirigent 4m/ Regnskabsir 01.09.2012 side 2

Læs mere

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Emne Oplæg Referat. Greenkeeperfaciliteterne. på Lærkeager og

Emne Oplæg Referat. Greenkeeperfaciliteterne. på Lærkeager og Greenkeeperfaciliteterne Hvilke frdele er der ved at flytte faciliteterne til Lærkeager på Lærkeager g Greenkeeperfaciliteterne ved klubhuset Oversigtsft Lærkeager Detailtegning af prjekt fr nye greenkeeper

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Vedtægt for Harboøre Digelag af 2015

Vedtægt for Harboøre Digelag af 2015 Haarum i sl Haarum 11/1 2015 Hygum Sluse lavvande Vedtægt fr Harbøre Digelag af 2015 Bruns Nr 11/1 2015 Vestersø 11/1 2015 Indhldsfrtegnelse 1. Baggrund... 3 2. Lagets navn g hjemsted... 3 3. Anlægget...

Læs mere

Afdeling 13 Silergården

Afdeling 13 Silergården Afdeling 13 Silergården Tranemsegård Statusrapprt 2008 Afdeling 13, Silergården Adresser Tranumparken 1 33, Kisumparken 1 121 g 2 122 g Ulsøparken 2 32, 2660 Brøndby Strand. Beskrivelse af afdelingen Type

Læs mere

RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Torsdag d. 18/9 2014 kl.17.15 i lokale A1-05.01

RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Torsdag d. 18/9 2014 kl.17.15 i lokale A1-05.01 Tilstede: 71 Tilmeldt til spisning: 71 RSV-møde RepræsentantSkabet af Veterinærstuderende. Trsdag d. 18/9 2014 kl.17.15 i lkale A1-05.01 1. Frmalia 17.15 Gdkendelse af dagsrden: k Gdkendelse af referat

Læs mere

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab Staben Middelfart Kmmune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5010 Fax +45 8888 5501 Dat: 20. februar 2013 Sagsnr.: 2012-010287-12 Sabine.Christensen@middelfart.dk

Læs mere

Samlet oversigt over. Politikker, strategier, retningslinjer og administrationsgrundlag. i Næstved Kommune

Samlet oversigt over. Politikker, strategier, retningslinjer og administrationsgrundlag. i Næstved Kommune Samlet versigt ver Plitikker, strategier, retningslinjer g administratinsgrundlag i Næstved Kmmune Udarbejdet g fastlagt af MED-Hvedudvalget Næstved Kmmune December 2011 Gældende pr. 1. januar 2012 Frrd

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 13 Økonomiudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 13 Økonomiudvalget 13 Øknmiudvalget 149 150 13. Øknmiudvalget Budget 2014 på plitikmråder: Plitikmråder U/I Budget 2014 13.1 Plitisk rganisatin U 13.561.800 I - 12.700 13.2 Administrativ rganisatin U 236.819.500 I - 9.562.000

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010. Tapiliut nr.55 Tillæg nr.

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010. Tapiliut nr.55 Tillæg nr. QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 10.05.2010 Offentligt bekendtgjort den 10.05.2010 Tapiliut nr.55 Ilulissanut Kommunip Pilersaarutaa 1994-2004 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Læs mere

SPILDEVANDSPLAN 2011-2021

SPILDEVANDSPLAN 2011-2021 SPILDEVANDSPLAN 2011-2021 april 2012 Llland Byråd har den 29. marts 2012 vedtaget denne spildevandsplan 2011 2021 fr Llland Kmmune. Llland Kmmune har i samarbejde med Llland Spildevand A/S udarbejdet spildevandsplan

Læs mere

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT

AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT AKIANI INISSIAQARFIK SISIMIUT TAPILIUT 38 KOMMUNEMI PILERSAARUT 1992-2005 BOLIGOMRÅDE PÅ AKIA SISIMIUT TILLÆG 38 KOMMUNEPLAN 1992-2005 Qeqqata Kommunia Nr 38 Kommunimi pilersaarummut tapiliussaq nr. 38

Læs mere

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København

Referat af møde i budgetsamrådet. Dagsorden. Budgetsamråd for fællesfonden. Møde d. 18. marts 2014, kl. 10-14 i København Referat af møde i budgetsamrådet Deltagere: Kjeld Hlm, Paw King Andersen, Helle Samsn, Klaus Kerrn-Jespersen, Inge Lise Pedersen, Verner Hylby, Knud-Erik Rasmussen, Jens Andersen, Karsten Knradsen, Erling

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014

Dialogbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nord 2014 Dialgbaseret aftalestyring; Katrinehaven Nrd 2014 Der er beskrevet 4 fkusmråder: 1. Tværfagligt samarbejde, 2. Bebernes relatiner / netværk, 3. Medbrgerskab - mestring, medinddragelse g selvbestemmelse

Læs mere

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud

Projektbeskrivelse Digital dannelse og digitale kompetencer i Skejby Vorrevang Dagtilbud 1 Skejby Vrrevang Dagtilbud it-prjekt - prjektbeskrivelse Prjektbeskrivelse Digital dannelse g digitale kmpetencer i Skejby Vrrevang Dagtilbud De digitale medier rykker hastigt ind i daginstitutinerne.

Læs mere

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum?

Hvordan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum? Analyse af hjemmesygeplejen i Lemvig Kmmune Hvrdan sikres det, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kmpetencer løser de rigtige pgaver i de rette tidsrum? Med tilladelse fra kunstneren. Else Husted

Læs mere