MIDTVEJSEVALUERING AF RUMMELIGHEDSPULJEN

Transkript

1 Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato April 2011 MIDTVEJSEVALUERING AF RUMMELIGHEDSPULJEN

2 1 Ref. Jais Poulsen, Lars Høeberg & David Hedegaard Andersen

3 2 INDHOLD 1. Indledning Introduktion til Rummelighedspuljen Formålet med midtvejsevalueringen Kort om de fire projekter Evalueringens datagrundlag Rapportstruktur 3 2. Konklusion 4 3. Implementering 6 4. Resultater og effekter 9 5. Gode erfaringer fra projekterne Indsatsen over for borgerne Organisering og samarbejde Tæt på de fire projekter DGI-byen, København "Idræt, vejen til job" Jobcenter Gladsaxe "Projekt Reload" ISS Jobudviklingscenter, Åbyhøj Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige Jobcenter Odense "Projekt UP" 37

4 1 1. INDLEDNING 1.1 Introduktion til Rummelighedspuljen Denne rapport er en midtvejsevaluering af puljen "Udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked" her refereret til som Rummelighedspuljen. Puljen har til formål at styrke den beskæftigelsesrettede indsats for ledige med problemer ud over ledighed. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 bevilget støtte til fem projekter under puljen. Projekterne skal igennem konkrete tiltag fremme indsatsen over for de svageste ledige og bidrage til metodeudviklingen på området. Puljen har i denne omgang ydet støtte til projekter, der arbejder med tæt opfølgning på de ledige og minimum har ugentlig kontakt med den enkelte ledige. Derudover har projekterne skullet have fokus på hurtig udslusning til arbejdsmarkedet i form af ordinært job eller fleksjob, job med løntilskud eller virksomhedspraktik. Følgende projekter har modtaget midler fra puljen: "Idræt, vejen til job", DGI-byen, København "Projekt Reload", Gladsaxe Kommune "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige", ISS Jobudviklingscenter, Åbyhøj "Projekt UP", Jobcenter Odense "Klargøring vejen til uddannelse", Specifik og Jobcenter Assens. Af disse fem projekter har de fire første modtaget midler til en projektperiode på 2 år, mens projektet "Klargøring vejen til uddannelse", som foregår i et samarbejde mellem Specifik og Jobcenter Assens har modtaget midler til en projektperiode på 1 år. Dette sidste projekt er således afsluttet på midtvejsevalueringstidspunktet, og resultaterne af dette projekt vil indgå i den samlede slutevaluering ved afslutningen af de øvrige projekter. 1.2 Formålet med midtvejsevalueringen Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har fået til opgave at evaluere projekterne i puljen. Formålet med midtvejsevalueringen er at gøre status over implementeringen af projekterne og vurdere projekternes foreløbige resultater herunder hvor langt projekterne er i forhold til realiseringen af deres opstillede delmålsætninger. Midtvejsevalueringen vil desuden identificere opmærksomhedspunkter i de enkelte projekter med henblik på at understøtte den fremadrettede implementering. Midtvejsevalueringen af projekterne i puljen tager afsæt i projekternes forandringsteori og de indikatorer og milepæle, der knytter sig til projekternes gennemførelse. De enkelte projekternes forandringsteori beskriver de forventede sammenhænge mellem indsats og resultater. Forandringsteorien er opstillet i samarbejde med projekterne. I samme forbindelse blev indikatorer og milepæle fastlagt. Disse anvendes i løbet af projektperioden til at undersøge, om projektet er på rette spor. Herunder om de forventede aktiviteter gennemføres og om de løbende del- og slutresultater, der var intentionen med projektet, realiseres.

5 2 1.3 Kort om de fire projekter Nedenstående oversigt præsenterer i kort form de fire projekters centrale elementer. Oversigten redegør i korte træk for projekternes målgruppe og formål samt metode. Figur 1: Projektoversigt Målgruppe Formål Metode 1. DGI-byen Ledige unge mellem 18 og 30 At deltagerne opnår til- Udgangspunktet er grundlæg- "Idræt, vejen år i matchgruppe 2, hvor fy- knytning til arbejdsmarke- gende en anerkendende tilgang til job" sisk aktivitet formodes at det og/eller uddannelses- koblet med fysisk aktivitet. være gavnlig systemet samt at skabe Herudover anvendes rådgiv- øget viden om, hvordan ning, coaching og refleksion man kan bruge idræt i be- med udgangspunkt i Kolbs læ- skæftigelsesindsatsen ringscyklus. Der samarbejdes mellem jobcentre, læger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. 2. Jobcenter Ledige unge mellem 18 og 30 At lære de unge at fungere Forløbet kombinerer psyko- Gladsaxe år med svære psykiske pro- på arbejdsmarkedet trods edukation med en række paral- "Projekt Re- blemer deres psykiske lidelser lelle aktiviteter med henblik på load" at klargøre deltagerne til og fastholde dem i praktikforløb samt at klargøre dem til ordinær uddannelse eller ordinært job 3. ISS Jobud- Gruppen af forsikrede ledige, At genskabe deltagernes Der tages udgangspunkt i en viklingscenter der befinder sig i anden le- kontakt til arbejdsmarke- stærkt erhvervsrettet tilgang, "Karrierenet- dighedsperiode. Målgruppen det og at skabe kontakt til med et kort introduktionsforløb værk og job- kan have sociale og psykiske virksomhederne og efterfølgende virksomheds- udvikling for barrierer, men projektet ret- praktik forsikrede ledi- ter sig ikke imod ledige med ge" fysisk eller psykisk handicap eller andre funktionsnedsættende lidelser, der begrænser arbejdsevnen 4. Jobcenter Kontanthjælpsmodtagere At modvirke skrøbelige Metoden bygger på accept af Odense "Pro- mellem år i match- unges sygemeldinger, fri- helheden i at løse personlige og jekt UP" gruppe 2. Målgruppen er i tagelse fra aktivering eller sociale problemer forud for job første ledighedsperiode, med kriminalitet. Projektet skal og uddannelse. Den unges bar- begyndende eller eksisteren- styrke de unges erhvervs- rierer anerkendes samtidig de barrierer for job eller ud- erfaring og give dem mod med, at der fokuseres på den- dannelse. Der visiteres imid- på uddannelse samt styrke nes ressourcer. Der udarbejdes lertid efter, at den ledige skal jobcentrenes ungeindsats en helhedsorienteret uddannel- have et uddannelses- eller igennem etablering af re- sesprofil for den enkelte delta- arbejdsmarkedspotentiale. levante nye samarbejds- ger, der ligeledes kommer i job- flader og uddannelsesafklarende praktik. Projektet er etableret som et tværgående samarbejde internt i kommunen. 1.4 Evalueringens datagrundlag Midtvejsevalueringen tager som ovenfor beskrevet udgangspunkt i den forandringsteori og de indikatorer og milepæle, der er sat for de enkelte. Med afsæt i de udviklede forandringsteorier og de fastsatte indikatorer har vi udviklet et monitoreringssystem, hvor projekterne kvartalsvist indberetter tal og beskrivelser om deres aktiviteter og resultater. Dertil kommer, at projekterne har udvalgt en række skalaer til måling af projektdeltagernes progression i de enkelte projekter. Pro-

6 3 jekterne har i løbet af projektperioden indberettet deltagernes indplacering på de udvalgte skalaer ved indtrædelse i projektet og ved afslutning i projektet. På denne måde har projektdeltagernes progression i projektet kunnet iagttages. I midtvejsevalueringen medtages indberettede progressionsvurderinger på de borgere, som på nuværende tidspunkt er afsluttet i projekterne. Ud over disse indberetninger baserer evalueringen sig på kvalitative interview gennemført i forbindelse med projektbesøg i de fire projekter, der deltager i midtvejsevalueringen. 1.5 Rapportstruktur I kapitel 2 præsenterer vi konklusioner vedrørende projekternes målindfrielse og de gode erfaringer, som på nuværende tidspunkt er opsamlet i projekterne. De efterfølgende kapitler 3 og 4 indeholder en tværgående analyse, som vurderer projekternes målindfrielse og metodiske arbejde i forhold til implementeringen af projekterne såvel som resultater og effekter. I kapitel 5 fremdrages de centrale erfaringer fra projekterne. Afslutningsvis går vi i kapitel 6 tæt på de enkelte projekter og vurderer deres implementering samt foreløbige resultat- og effektopnåelse.

7 4 2. KONKLUSION Projekternes målindfrielse Generelt er projekterne på rette vej, både hvad angår implementering og resultatopnåelse, om end flere af projekterne også oplever udfordringer i forhold til den planlagte gennemførelse. Nedenfor gengives vores vurdering af projekternes målindfrielse såvel i forhold til implementering som i forhold til resultatopnåelse. Figur 2: Projekternes målindfrielse Implementering Resultatopnåelse 1. DGI-byen "Idræt, vejen til job" 2. Jobcenter Gladsaxe "Projekt Reload" 3. ISS Jobudviklingscenter "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige" 4. Jobcenter Odense "Projekt UP" Har implementeret den planlagte metode eller indfriet de planlagte mål Har i nogen grad eller med vanskeligheder formået at implementere den planlagte metode eller indfri de planlagte mål Har i mindre grad implementeret den planlagte metode eller indfriet de planlagte mål. DGI-byen og Jobcenter Gladsaxe oplever implementeringsmæssige vanskeligheder i forhold til især etablering og gennemførelse af virksomhedspraktik blandt andet begrundet i ressourcesvage målgrupper, men begge projekter arbejder med de tiltænkte metoder og foretager løbende justeringer i forhold til målgruppernes behov. I forhold til resultatopnåelsen oplever Jobcenter Gladsaxe og ISS Jobudviklingscenter vanskeligheder med at nå de ønskede mål. Begge projekter har haft en målsætning om at bringe 25 % af deltagerne i job eller uddannelse, men når kun lidt under halvdelen af dette. Projekterne arbejder begge målrettet med justering af de planlagte metoder og formår at fremvise progression hos deltagerne på de ønskede områder, og vi vurderer det derfor som sandsynligt, at projekterne kan forbedre resultatopnåelsen inden afslutningen af projekterne. Det kan dog blive vanskeligt for dem at indfri egne målsætninger til fulde. Det eneste projekt, der har indfriet målsætningerne vedrørende både implementering og resultatopnåelse, er Jobcenter Odenses Projekt UP. Dette projekt har visiteret det ønskede antal deltagere inden for den ønskede målgruppe. Samtidig har projektet formået at få 41 deltagere i ordinært job, ordinær uddannelse eller fleksjob, mod en målsætning på 13, hvilket må betragtes som meget stærke resultater. Gode erfaringer Puljens projekter har under projektforløbene gjort sig en række erfaringer om metoder og redskaber, som har en positiv betydning i forhold til at få ledige langt fra arbejdsmarkedet i job eller uddannelse. De væsentligste erfaringer kan kort præsenteres i følgende punkter: Vejen til praktik Tidligt fokus på samarbejde, geografisk nærhed og fælles informationsopsamling kan sikre godt samarbejde og virksom indsats Opkvalificering af sociale og personlige kompetencer er ofte en forudsætning for at klargøre borgerne til mødet med arbejdsmarkedet Parallel indsats er gensidigt gavnlig Styrkede sociale kompetencer og styrket netværk kan være en væsentlig døråbner til arbejdsmarkedet Succesoplevelser kan bidrage til at styrke deltagernes evne til at mestre uvante situationer Hurtig iværksættelse af nye tilbud kan være et godt redskab til at fastholde motivation

8 5 Gode relationer mellem deltagerne kan bidrage til en styrkelse af den enkeltes motivation og mødestabilitet. Virksomhedspraktik Forventningsafstemning og afklaring sandsynliggør gennemførelse af praktikforløb Nedskrevne aftaler om praktik i forløbet, tydelig information om regler og sanktion og løbende udvikling af handlingsplaner er gode redskaber til sikring af gennemførelse af praktik Tæt opfølgning understøtter succesfuld virksomhedsaktivering. Udslusning til job og uddannelse Virksomhedspraktik giver afklaring og styrker personlige, sociale og faglige kompetencer Egu uddannelsens fokus på det praktiske og på arbejde mere end på skole er et godt uddannelsestilbud til bogligt svage deltagere. Organisering og samarbejde Tidligt fokus på samarbejde, geografisk nærhed mellem projektparterne og fælles informationsopsamling kan være med til at sikre godt samarbejde og virksom indsats. Erfaringerne uddybes yderligere i kapitel 5.

9 6 3. IMPLEMENTERING I dette kapitel giver vi et overblik over projekternes foreløbige implementering. Samlet har de fire projekter visiteret 182 deltagere, hvilket næsten opfylder det samlede måltal for puljen på 195 deltagere ved evalueringstidspunktet. Der er imidlertid stor forskel på projekternes målindfrielse, hvor især DGI-byens projekt "Idræt vejen til job" er bagud med målindfrielsen, mens ISS Jobudviklingscenters projekt "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige" og Jobcenter Odenses Projekt UP begge har opnået det ønskede antal visiterede. En grundlæggende udfordring for alle projekterne er, at de visiterede deltagere har været mere ressourcesvage end forventet, hvilket i flere af projekterne har påvirket implementeringsfasen i form af længere forløb eller ændret niveau for aktiviteterne. Implementeringsperioden har derfor været præget af, at projekterne har skullet målrette aktiviteterne yderligere eller opbygge nogle mere konkrete procedurer for samarbejde i forbindelse med visitation af den ønskede målgruppe. Den eneste undtagelse er Jobcenter Odenses Projekt UP, som med metoden også har kunnet rumme den svagere målgruppe. Ovenstående startvanskeligheder har for flere af projekterne desuden givet problemer med hensyn til etablering og gennemførelse af virksomhedspraktikker. Samlet set er der dog igangsat 140 virksomhedspraktikker, hvilket ligger over de samlede milepæle for puljen på 136. Dette dækker imidlertid over, at Jobcenter Odense og ISS Jobudviklingscenter har igangsat en del flere virksomhedspraktikker end planlagt, mens DGI-byen og Jobcenter Gladsaxe er et stykke bagefter i etableringen af virksomhedspraktikker. ISS Jobudviklingscenter fortæller i den forbindelse også, at den tungere målgruppe har gjort det svært at etablere virksomhedspraktikkerne. Disse udfordringer afspejler sig i måltallene for antal gennemførte virksomhedspraktikker. I alt er der gennemført 97 virksomhedspraktikker ud af den samlede milepæl på 114. Dette tal er påvirket af, at kun Jobcenter Odense opfylder egen milepæl omkring antal gennemførte virksomhedspraktikker. I tillæg hertil er det bemærkelsesværdigt, at projektet overstiger milepælen med dobbelt så mange deltagere med gennemførte praktikforløb som de målsatte 23. Dette betyder, at Jobcenter Odense trækker en del op i det samlede resultat, hvorved det fremgår, at de øvrige projekter generelt ligger en del under deres milepæle. Da det kun er Jobcenter Odense, der indfrier de opstillede milepæle ved midtvejsmålingen, vurderer vi det som urealistisk, at projekterne samlet set når målsætningen om antal gennemførte virksomhedspraktikker. Det er imidlertid overordnet set lykkedes projekterne at anvende de tiltænkte metodiske redskaber, og de arbejder alle konstruktivt med at tilpasse de oprindelige redskaber til målgruppens behov, om end implementeringsmålsætningerne ikke indfries. Det betyder alt andet lige også, at vi vurderer, at det med projekternes implementering vil være muligt at opnå viden om metodernes resultater og effekter på målgrupperne. Vurdering af projekternes implementering Nedenstående skema viser, hvorvidt de enkelte projekter har mødt egne milepæle i forhold til visitation og virksomhedsaktivering, og hvorvidt de øvrige centrale metodiske redskaber er anvendt i overensstemmelse med den planlagte metode. Vi angiver desuden en samlet vurdering af de enkelte projekters implementering. Denne vægtning anlægger vi, da:

10 7 Figur 3: Implementeringsoversigt 1. DGI-byen "Idræt, vejen til job" 2. Jobcenter Gladsaxe "Projekt Reload" 3. ISS Jobudviklingscenter "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige" 4. Jobcenter Odense "Projekt UP" Antal visiterede Etablerede virksomhedsaktiveringer Gennemførte virksomhedsaktiveringer Er øvrige centrale redskaber anvendt som tiltænkt Samlet vurdering Projektet har opnået det forventede output Projektet har i nogen grad opnået det forventede output Projektet har i mindre grad opnået det forventede output. Forklaring til skema 1. DGI-byen "Idræt, vejen til job" Projektet har, grundet problemer i opstartsfasen, haft vanskeligheder med at visitere det planlagte antal deltagere. Problematikken omhandler både samarbejdet mellem jobcenter og projekt, samt en svagere deltagergruppe end forventet. Således har projektet brugt en del ekstra tid på at etablere samarbejdet med jobcenteret og tilpasse projektet til målgruppen. Dels som følge af disse problematikker har projektet oplevet vanskeligheder i forbindelse med at etablere det ønskede antal virksomhedspraktikforløb, samt at få deltagergruppen til at møde op og gennemføre disse. På baggrund af dette har det været nødvendigt at tilpasse de planlagte metodiske redskaber til målgruppen, men projektet har alligevel formået at holdt fast i de centrale redskaber i form af idræt og coaching. Overordnet har implementeringsfasen dog været vanskelig og er karakteriseret ved en kun delvis indfrielse af projektets milepæle. 2. Jobcenter Gladsaxe "Projekt Reload" Projektet har så godt som nået det forventede antal visiterede deltagere, men har ikke etableret og gennemført det forventede antal virksomhedspraktikker. Forklaringen er primært, at de indledende psyko-edukationsforløb er blevet forlænget, hvorved igangsættelsen af virksomhedspraktikker forskydes i forhold til den planlagte milepæl. Der er således ikke noget, der tyder på, at de planlagte virksomhedspraktikker ikke bliver gennemført, men blot at de forskydes tidsmæssigt i forhold til den forventede tidsplan. 3. ISS Jobudviklingscenter "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige" Projektet har formået at visitere det ønskede antal deltagere og etablere det ønskede antal virksomhedspraktikker. Det er dog problematisk for projektets implementering, at de visiterede deltagere udgør en smallere og svagere gruppe end planlagt. Derfor oplever projektet udfordringer i forbindelse med borgernes deltagelse i de planlagte aktiviteter og har været nødsaget til at tilpasse disse til den svagere målgruppe. Betydningen af dette er, at projektet har 1 I vurderingen lægges vægt på den sandsynlige betydning for resultatopnåelsen. De betyder, at vi vægter brugen af øvrige centrale redskaber og gennemførte virksomhedsaktiveringer højere end etablerede virksomhedsaktiveringer, som igen vægtes højere end antal visiterede.

11 8 problemer med at udføre den stærkt virksomhedsrettede tilgang i det forventede omfang. Der arbejdes dog med deltagernes personlige udvikling i overensstemmelse med den planlagte metode. I forlængelse af dette er det desuden vanskeligt for projektet at fastholde deltagerne i virksomhedspraktikkerne, selvom de metodiske retningslinjer for projektet overordnet er fulgt i implementeringsfasen. 4. Jobcenter Odense "Projekt UP" Projektet har visiteret det ønskede antal deltagere, samt etableret og gennemført det ønskede antal virksomhedspraktikker. Metodisk benytter projektet de planlagte redskaber og oplever ikke implementeringsmæssige vanskeligheder.

12 9 4. RESULTATER OG EFFEKTER I dette kapitel vurderes projekternes resultat- og effektopnåelse ved midtvejsevalueringstidspunktet, herunder en vurdering af mulighederne for den fremtidige resultat- og effektopnåelse i projekterne. Med undtagelse af Jobcenter Odense når projekterne endnu ikke de arbejdsmarkedsrettede målsætninger. Projekterne beretter imidlertid, at deltagerne har flyttet sig ved progressionsmålingerne, der dækker over deltagernes personlige, sociale og faglige fremgang hen imod arbejdsmarkedet. Hvert projekt har ved opstarten angivet 6-8 områder, hvor ønsket har været at skabe og måle en progression hos borgerne. De fire projekter arbejder alle i denne forbindelse med at flytte deltagernes motivation, ønske og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet, samt at afklare deltagerne i forhold til beskæftigelse. Den største fremgang kan spores i Jobcenter Odense og Jobcenter Gladsaxes projekter, der beretter, at deltagerne generelt er rykket fra en svag tiltro til egne evner på arbejdsmarkedet til at kunne se egne arbejdsmarkedsrettede kvalifikationer og udtale sig realistisk om disse. Selvom DGI-byen og ISS Jobudviklingscenter ikke umiddelbart synes at flytte deltagerne i samme grad som Jobcenter Odense og Jobcenter Gladsaxe, ender de fire projekters deltagere dog samlet set på samme niveau, med evnen til at udtale sig realistisk om deres beskæftigelsesmæssige kompetencer. Resultaterne kan således tyde på, at projekter af denne type kan bibringe deltagere såvel ressourcesvage som dem med lidt flere ressourcer en afklaring af og tiltro til egne evner på arbejdsmarkedet. Ser vi desuden på tværs af projekterne på progressionsmålingerne i de forskellige områder, er der generelt størst succes med at flytte deltagerne i forhold til deres motivation og ønske om at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er således i dette område, projekterne samlet set kan fremvise de stærkeste progressionsmæssige resultater. Vurdering af projekternes resultatopnåelse Nedenfor vurderes projekternes resultater og effekter. Dette sker igennem sammenligning af projekternes job- og uddannelsesrettede resultater og egne opstillede målsætninger. Hensigten er at vurdere om projekterne er på rette vej, og hvorvidt det er realistisk at indfri den samlede resultatopnåelse. Dertil kommer en vurdering af deltagernes progression, sådan som den er afdækket i progressionsmålingerne og i de gennemførte interviews ved midtvejsevalueringen af projekterne. Til slut foretager vi en overordnet vurdering af de enkelte projekters resultater.

13 10 Figur 4: Resultatoversigt 1. DGI-byen "Idræt, vejen til job" 2. Jobcenter Gladsaxe "Projekt Reload" 3. ISS Jobudviklingscenter "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige" 4. Jobcenter Odense "Projekt UP" Egne arbejdsmarkedsrettede målsætninger (forventet andel i job eller uddannelse) Arbejdsmarkedsrettede resultater (andel i job eller uddannelse) Deltagerprogression Vurdering af samlet resultatopnåelse 15 % 19 % (5) 25 % 11 % (3) 25 % 10 % (6) 20 % 62 % (41) Har på evalueringstidspunktet indfriet de opstillede målsætninger Har i nogen grad indfriet de ønskede mål Har i mindre grad indfriet de ønskede mål. Forklaring til skema 1. DGI-byen "Idræt, vejen til job" Projektet når egne målsætninger vedrørende arbejdsmarkedsrettede resultater og flytter deltagerne på de ønskede progressionsmæssige områder. Vi vurderer derfor samlet, at projektet indfrier de opstillede mål. 2. Jobcenter Gladsaxe "Projekt Reload" Projektet er på evalueringstidspunktet et stykke vej fra at nå de arbejdsmarkedsrettede resultater, men flytter deltagerne på de ønskede områder hen imod arbejdsmarkedet. Årsagen til den mindre end forventede resultatopnåelse skal findes i en mere ressourcesvag målgruppe end ventet og en derpå følgende metodejustering med fokus på længere psyko-edukationsforløb i begyndelsen af deres forløb. Vi vurderer, at projektets forventede effekter stadig er inden for rækkevidde, men at de vil kunne opnås forskudt i forhold til den oprindelige milepælsplan. 3. ISS Jobudviklingscenter "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige" Projektet er et stykke vej fra at nå de opstillede arbejdsmarkedsrettede målsætninger. Projektet flytter deltagerne på de ønskede områder hen imod arbejdsmarkedet, men oplever samtidig vanskeligheder i forhold til at sikre motivation til gennemførelse af praktik og indtrædelse på arbejdsmarkedet. Vi vurderer derfor samlet, at projektet er på vej til at nå de ønskede mål, men oplever metodiske udfordringer, som giver anledning til vanskeligheder i indfrielsen af resultatmålene. 4. Jobcenter Odense "Projekt UP" Projektet har kraftigt overrealiseret på den arbejdsmarkedsrettede resultatopnåelse og indfrier også målsætningerne vedrørende deltagerprogression, hvorfor vi samlet vurderer projektets resultater som stærke. I forhold til den fortsatte implementering vurderer vi projekterne således: Selvom ISS Jobudviklingscenter formår at flytte deltagerne på progressionsmålingen er projektet et stykke vej fra at nå egne effektmæssige målsætninger, og vi vurderer, at det bliver vanskeligt for projektet at nå egne endelige målsætninger. Projektet arbejder imidlertid løbende med at tilpasse metoderne, så en højere effekt kan opnås, og vi vurderer med dette for øje, at projektet i den sidste del af projektperioden vil have gode muligheder for at forbedre effekten af indsatsen.

14 11 Gladsaxe Kommunes resultatmåling skal ses i lyset af, at projektet har valgt at forlænge den indledende fase med psyko-edukation, hvorfor de virksomhedsrettede aktiviteter for deltagergruppen iværksættes senere end planlagt. Dermed forventes projektet på længere sigt at opnå egne målsætninger og fortsætte den betragtelige deltagerprogression. Ligeledes forventes Odense Kommunes Projekt UP, der fremviser de bedste arbejdsmarkedsrettede resultater ved projektforløbets midtvejstidspunkt, at kunne opnå stærke arbejdsmarkedsrettede resultater ved fremadrettet at fortsætte sit arbejde med fokus på indsatsens organisering og samarbejde. DGI-byens projekt fremviser såvel progressionsmæssige som arbejdsmarkedsrettede resultater. Dette sker dog på baggrund af et mindre antal visiterede borgere. Projektets udfordring ligger således i den implementeringsmæssige del. Projektets fokus bør således fremadrettet ligge på at sikre visitation og gennemførelse af de planlagte aktiviteter, da de ser ud til at være virksomme.

15 12 5. GODE ERFARINGER FRA PROJEKTERNE De 5 projekter afprøver forskellige indsats- og organiseringsmodeller for indsats over for ledige med barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Tværgående for projekterne er at afprøve eller udvikle metoder til at få ledige i job eller uddannelse gennem en virksomhedsrettet indsats kombineret med øvrige personlige, sociale og sundhedsmæssige tiltag. Forenklet kan borgernes vej til job eller uddannelse illustreres således: Figur 5: Vejen til arbejdsmarkedet Afklaring og Forberedelse Opkvalificering af sociale og personlige kompetencer klargør borgerne til mødet med arbejdsmarkedet Puljens målgruppe har generelt betydelige barrierer af personlig og social karakter, der som oftest nødvendiggør, at der sker en udvikling af disse, inden de er parate til at indgå i virksomhedspraktik. Dette fokus er endvidere blevet særligt relevant i kraft af, at deltagerne som udgangspunkt er mindre ressourcestærke end forventet. Overordnet peger projekterne på, at en generel holdningsbearbejdning i forhold til deltagernes syn på virksomhedspraktik og omplacering på arbejdsmarkedet er nødvendig. Projekterne i puljen har generelt erfaring for, at det kan være nødvendigt at afmystificere virksomhedspraktik ved at dele succeshistorier imellem deltagerne og ved at undervise i, hvad arbejdsgiveren forventer af en medarbejder. Som eksempel på dette beretter ISS Jobudviklingscenter om, at projektets arbejdsmarkedsrettede undervisning har medført en holdningsbearbejdning blandt de deltagere, der har forbehold imod virksomhedspraktik og løntilskud. Undervisningen har fokuseret på at orientere deltagerne om, hvilke sociale og personlige kompetencer arbejdsmarkedet forventer af medarbejdere og at give dem nogle konkrete værktøjer til at søge job. Jobsøgningsværktøjerne har været samtaleteknik, som deltagerne har tilegnet sig igennem under- Virksomhedspraktik Job eller uddannelse Afklaring og forberedelse I dette afsnit opridser vi projekternes foreløbige erfaringer og skitserer dermed kort, hvad der har virket for projekternes målgrupper og under hvilke betingelser. Vi skelner overordnet imellem, hvorvidt erfaringerne omhandler den borgerrettede indsats, der dækker over forberedelse til arbejdsmarkedet, gennemførelse af virksomhedspraktikken og udslusning til job eller uddannelse, eller hvorvidt de omhandler organisering og samarbejde relateret til gennemførelsen af projektprocessen. Under hver af disse overskrifter konkretiseres de gode erfaringer igennem en eksemplificeret beskrivelse af den fremgangsmåde, der i de enkelte projekters kontekster har vist sig nyttig. 5.1 Indsatsen over for borgerne Indsatsen i forhold til deltagerne i projekterne har i stor udstrækning været gennemført i form af parallel indsats med det formål at styrke personlige, sociale og faglige kompetencer sideløbende. Dette gælder såvel i perioden inden praktik som under og efter praktik. Vi vil dog for overskuelighedens skyld nedenfor inddele efter den ovenstående figur og samle erfaringer med størst relevans for afklaring og forberedelse til praktik først, hvorefter vil følge afsnit om virksomhedspraktik og om vejen til job og uddannelse.

16 13 visning af en processkuespiller. Desuden har deltagerne arbejdet med udarbejdelse af CV og ansøgninger. Der arbejdes således med at konkretisere den lediges mål og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet og give deltagerne nogle konkrete værktøjer, der kan understøtte den personlige og sociale udvikling, som deltagerne gennemgår i projektforløbet. I den forbindelse oplever ISS Jobudviklingscenter desuden, at personprofilanalyser har givet deltagerne selvindsigt i forhold til, hvad der personligt og socialt skal arbejdes med for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Parallel indsats er gensidigt gavnlig Projekterne har alle elementer af parallel indsats som en del af deres metode. Indsatsen starter tidligt på personlige, sociale og faglige områder, hvilket er med til at understøtte en arbejdsmarkedsrettet progression hos deltagerne. Det er projekternes erfaring, at tidlig faglig og direkte arbejdsmarkedsrettet opkvalificering er med til at give retning i forløbene trods udbredt behov for personlig og social opkvalificering. Samtidig er det projekternes erfaring, at understøttelse af personlig og social opkvalificering omvendt er nødvendig også længere henne i forløbet for at sikre succesfuld gennemførelse af virksomhedspraktik. Det er således den samlede erfaring, at parallel indsats er gensidigt gavnlig såvel tidligt som sent i deltagernes udvikling hen imod arbejdsmarkedet. Sociale kompetencer og netværk åbner døre på arbejdsmarkedet Overordnet oplever projekterne, at det er væsentligt for deltagernes progression mod arbejdsmarkedet, at de udvikler deres sociale kompetencer. De sociale kompetencer har betydning for deltagernes evne til at indgå i miljøet på en arbejdsplads, og det er projekternes erfaring, at virksomhederne i dag leder efter medarbejdere, der såvel fagligt som socialt kan indgå som en positiv del af arbejdspladsen. DGI-byens erfaring er, at netværksdannelse er væsentlig for opbygningen af disse kompetencer, og lader derfor deltagerne indgå i dagligdagen på stedet på lige fod med DGI-byens øvrige ansatte. Således spiser deltagerne frokost i kantinen med DGI-byens personale og har adgang til de aktiviteter, der tilbydes. Dette betyder, at deltagerne indgår i nye sociale sammenhænge og kan opbygge netværk. Det er samtidig projekternes erfaring, at deltagernes barrierer målrettet må adresseres, for at de kan indgå socialt på en arbejdsplads og bliver i stand til at danne det nødvendige netværk. Fx arbejder Jobcenter Gladsaxes Projekt Reload specifikt med en målgruppe med stærke psykiske problemer og benytter derfor psyko-edukation som metodisk redskab til at ruste deltagerne til mødet med arbejdsmarkedet. Projektet har erfaret, at dette skaber arbejdsmarkedsrettet progression hos en stor del af deltagerne. Psyko-edukationen bevirker, at den unge bedre kan mestre de psykiske problemer, vedkommende har, og er således ofte en forudsætning for, at de kan indgå på en arbejdsplads i praktik på en god måde og overkomme de personlige barrierer, der står i vejen for job og uddannelse. Det er dog væsentligt at være bevidst om, at deltagernes behov er meget forskellige, og at der derfor er brug for fleksibilitet i såvel indsatsens art som intensitet. Succesoplevelser styrker deltagernes evne til at mestre uvante situationer Da deltagerne generelt er langt fra arbejdsmarkedet, er der ofte i praksis tale om deltagere med psykiske barrierer, der må begrænses igennem projektforløbet. Projekternes erfaring er, at jo flere små succesoplevelser deltagerne har, jo større er chancen for at rykke dem tættere mod arbejdsmarkedet. Deltagerne kan opnå disse succesoplevelser ved at overkomme dagligdags gøremål, hvilket giver mod på at klare flere ting selv. DGI-byen har desuden gode erfaringer med at skabe succesoplevelser for deltagerne igennem fysiske aktiviteter, der kan give deltagerne oplevelsen af at overkomme udfordringer, de ikke er vant til. Hurtig iværksættelse af nye tilbud fastholder motivation En væsentlig faktor for at deltagerne gennemfører hele forløbet er at fastholde deres motivation. I den forbindelse er det værdifuldt, at projektet kan tage hånd om deltagernes behov, når de opstår. Derfor er den tætte opfølgning et kerneelement i indsatsen over for deltageren, men det er endvidere væsentligt, at projektet har rammerne for at tilbyde deltageren de nødvendige tiltag. Gladsaxe Kommunes Projekt Reload oplever, at det er væsentligt for deltagernes motivation at kunne opstille nye tilbud allerede i udslusningsfasen af det igangværende tilbud. Projektet oplever det ydermere som gavnligt at kunne flytte deltageren mellem virksomhedscentrene undervejs for at fastholde nyhedsværdien. Projektet har i den forbindelse god erfaring med at myndighedsrollen ligger hos projektet, da det køres af myndighedssagsbehandler. Jobcenter

17 14 Odense har imidlertid opnået samme smidighed i sagsbehandlingen igennem en tværgående organiseringsmodel, som gør det muligt hurtigt at iværksætte relevante aktiviteter for deltagerne, når motivationen er til stede. Der er således flere veje til at opnå hurtig målrettet indsats, som kan sikre, at deltagernes motivation fastholdes. Gode relationer mellem deltagerne kan medføre motivation og mødestabilitet Flere af projekterne fortæller, at det kan være svært at motivere deltagerne til at møde op om morgenen og deltage aktivt i aktiviteter. DGI-byen erfarer i den forbindelse, at gruppedynamik virker motiverende. Projektet opnår dette igennem holdundervisning, hvor deltagernes oplevelse er, at de betyder noget for hinanden. Derved kan deltagerne motivere hinanden til at nå de personlige mål. Projektet har for at understøtte dette sat skemalagt tid af til, at deltagerne hjælper hinanden indbyrdes med at klare aktuelle udfordringer. Desuden ringer deltagerne til hinanden om morgenen for at sikre fremmøde. I øvrigt stiller DGI-byen daglig motion til rådighed, da projektet oplever, at dette gør deltagerne mere modtagelige for projektets øvrige lidt tungere aktiviteter, og da det kan fungere som gulerod for at møde op. Virksomhedspraktik Forventningsafstemning og afklaring sandsynliggør gennemførelse af praktikforløb Overordnet oplever puljens projekter udfordringer med at få deltagerne til at gennemføre de etablerede virksomhedspraktikforløb. I den forbindelse har ISS Jobudviklingscenter erfaring med, at en stor del af forarbejdet til en vellykket virksomhedspraktik ligger i forventningsafstemningen mellem deltager, projekt og virksomhed. Konkret afholdes der derfor et møde mellem de tre parter ved praktikkens start, og der foretages telefonsamtaler med virksomhederne i opstarten af praktikforløbene. ISS Jobudviklingscenter påpeger, at jo bedre afklaring og jo mere ærlighed parterne udviser omkring forløbet, jo bedre bliver matchet mellem borger og virksomhed. Dette match har vist sig at have stor betydning for deltagernes sandsynlighed for at gennemføre forløbet. Ud over dette virksomhedsmatch gennemgår alle deltagere en opstartssamtale, hvor de informeres om forløbet, og der afstemmes forventninger mellem projekt og deltager. Projektet oplever det i den forbindelse som væsentligt, at forventningerne til deltagerne og deres eget ansvar i processen med at komme tættere på arbejdsmarkedet bliver tydeliggjort, hvilket eksempelvis gøres igennem en hensigtserklæring eller en handlingsplan. Nedskrevne aftaler om praktik i forløbet, tydelig information om regler og sanktion og løbende udvikling af handlingsplaner er gode redskaber til sikring af gennemførelse af praktik Generelt betragter projekterne det som en væsentlig opgave at fastholde deltagernes motivation for at sikre, at deltagerne gennemfører etablerede praktikforløb. Et gennemgående træk ved deltagergrupperne er, at der er stor risiko for, at motivationen falder efter den indledende fase af projektet, og der er generelt enighed om, at det kan være nødvendigt at motivere deltagerne ved at oplyse dem om de konsekvenser, manglende fremmøde har (fx økonomiske). Konkret har nogle af projekterne benyttet sig af nedskrevne aftaler til at holde deltagerne fast i indgåede aftaler, hvis motivationen forsvinder. Dette kan fx gøres igennem en hensigtserklæring, hvor deltagerne ved indtrædelse i projektet skriver under på, at de skal i virksomhedspraktik i løbet af projektforløbet. Hensigtserklæringen fungerer som et redskab til at fastholde deltagerne i de opstillede mål og aftaler og klargør samtidig, at præmissen for deltagelse er virksomhedspraktik. En anden måde at fastholde deltagerne i deres fremgang er handlingsplaner, der kan udarbejdes og løbende justeres i samarbejde med deltagerne. Dette sikrer, at handlingsplanerne indeholder deltagernes egne delmål, og at deltageren derfor i højere grad tager ejerskab også for praktik. Hos Projekt UP mødes deltagerne én gang om ugen i jobcenteret for at arbejde på deres personlige handlingsplan. Handlingsplanerne indeholder konkrete datoer, aktiviteter og delmål, og indgår derfor som levende redskab i den løbende justering af indsatsen over for deltageren. Tæt opfølgning understøtter succesfuld virksomhedsaktivering Alle puljens projekter understreger, at tæt opfølgning er et grundelement for et godt forløb for både projekt og deltager. Igennem den tætte opfølgning kan der skabes en god relation mellem deltager og projektmedarbejder, hvor deltageren oplever, at der er støtte at hente hos projektmedarbejderen. Desuden kan medarbejderne orientere deltagerne om muligheder og sætte mål sammen med dem. Projekterne fortæller, at det er væsentligt, på denne måde at opbygge en relation med

18 15 tillid og respekt, både for et udbytterigt indledende forløb, men også for senere gennemførelse af praktik. Udslusning til job og uddannelse Virksomhedspraktik giver afklaring og styrker personlige, sociale og faglige kompetencer Projekternes erfaringer understøtter, at virksomhedspraktik også er en effektiv indsats for målgrupperne længere fra arbejdsmarkedet. Mange af deltagerne ved indledende ikke, hvilken erhvervsvej de ønsker at gå, og har derfor brug for den erhvervsafklaring, som virksomhedspraktikken medfører. Projekterne fortæller, at den ledige igennem virksomhedspraktikken får afklaret og styrket sine kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Dette sker eksempelvis ved, at deltageren genfinder en rytme i dagligdagen igennem en struktureret arbejdsuge. Desuden skaber praktikken en arbejdsidentitet og sætter deltagerens evner i et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Samtidig udvides deltagerens netværk til arbejdsmarkedet og CV'et opdateres. Virksomhedspraktikken har således nævneværdige fordele for deltagerne, der har mulighed for at afprøve og udvide sine kompetencer på arbejdsmarkedet, men også for virksomhederne, der har mulighed for at afprøve praktikanten inden en eventuel ansættelse. En succesfuld virksomhedspraktik kan således medføre konkrete jobtilbud, men vil i alle tilfælde ruste deltageren til arbejdsmarkedet. Egu er et godt uddannelsestilbud til bogligt svage deltagere Et gennemgående karakteristikum ved deltagergruppen er, at de ved starttidspunktet befinder sig langt fra arbejdsmarkedet og har behov for opkvalificering. Samtidig er det ikke alle deltagere, der har de boglige evner til at gennemføre en uddannelse. Jobcenter Odenses Projekt UP benytter i forhold til disse unge Erhvervsgrunduddannelsen og beretter, at den er et godt alternativ for de bogligt svage deltagere, da forløbet i høj grad fokuserer på læring via en læreplads. 5.2 Organisering og samarbejde Tidligt fokus på samarbejde, geografisk nærhed og fælles informationsopsamling kan sikre godt samarbejde og virksom indsats Det er vigtigt for projekternes resultatopnåelse, at samarbejdet mellem indsatsparterne er på plads fra starten. Dette indebærer, at der eksisterer faste procedurer vedrørende visitation af projektdeltagere, at der er god kommunikation mellem parterne, forståelse for hinandens arbejdsform, fleksibilitet i forhold til hastesager og kendskab til hinandens behov og muligheder. Det er derfor vigtigt, at projekterne i deres opstartsfase sikrer, at der sker et tæt samarbejde på tværs af indsatsparterne. I praksis vil dette samarbejde dog ofte ikke forekomme naturligt fra projektets begyndelse, hvilket betyder, at man i opstartsfasen bør sætte tid af til denne del. Jobcenter Odenses Projekt UP har i den forbindelse erfaret, at geografisk nærhed mellem projektparterne er en fordel for både visitation og implementering. Projektet har, som specifikt metodisk mål, arbejdet med at etablere en god samarbejdsrelation mellem beskæftigelsesindsatsen og den helhedsorienterede rådgivnings- og vejledningsindsats. Den fysiske nærhed har således bidraget med et personligt kendskab mellem projektets parter, hvilket har bevirket, at udveksling af oplysninger kan foregå hurtigt mellem de forskellige projektdele. For visiteringen betyder dette, at sagsbehandlerne har godt kendskab til projektets målgruppe og formål, hvorved det har været lettere for visitationsenheden at have føling med deltagerniveauet. Desuden har projektet benyttet sig af Jobcenter Odenses ordinære indsats til at spotte deltagere, eksempelvis igennem Ungecaféen som konkret værktøj til at finde deltagere. Den væsentligste fordel i den integrerede organisering er, at projektmedarbejderne kan undgå for mange kommunikationsled, hvorved det er muligt at flytte indsatsen hurtigt efter deltagernes behov. Resultatet af den integrerede indsats i projektet har indtil videre været et problemfrit samarbejde, der foregår hurtigt og effektivt, så implementeringen har kunnet forløbe planmæssigt. Projekt UP har desuden haft gavn af en database, der er oprettet med særligt henblik på erfaringsudveksling mellem projektenhederne. Databasen giver således projektets parter adgang til deltagernes informationer og progression, hvilket sikrer en hensigtsmæssig kommunikation af deltagernes aktuelle behov og niveau.

19 16 6. TÆT PÅ DE FIRE PROJEKTER 6.1 DGI-byen, København "Idræt, vejen til job" I det følgende præsenteres projektevalueringen vedr. "Idræt vejen til job, DGI- byen". Projektet er gennemført i perioden 1. januar december 2011 med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektrapporten beskriver projektets erfaringer og resultater. Der er til udarbejdelsen af rapporten anvendt følgende datakilder: Interview med projektleder og projektmedarbejdere Interview med samarbejdspartnere Interview med deltagere Projektets løbende indberetninger omkring projektets udvikling og deltagernes progression Formål og målgruppe En del unge ledige imellem år har store udfordringer med at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet pga. deres fysiske og psykiske form samt deres sociale kompetencer. Ved at bruge idræt vil borgere kunne hjælpes til at komme i bedre fysisk og psykisk form og hjælpes til at udvikle deres sociale kompetencer. Sideløbende vil borgerne modtage coaching og komme i virksomhedspraktik (jobtræningsforløb) individuelt tilpasset efter ønsker og behov. Det overordnede formål er: 1. At deltagerne (praktikanterne) opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet i form af ordinære jobs, job med løntilskud, andre beskyttede stillinger eller ordinær uddannelse. 2. At skabe øget viden om, hvordan man kan bruge idræt i forhold til beskæftigelsesindsatsen. DGI-byens faciliteter, erfaringer med praktikanter og det frivillige idrætsliv bruges til at hjælpe de svageste ledige (tilbage) mod arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Primær målgruppe Målgruppen for projektet er 60 ledige unge mellem år visiteret ud fra den gamle matchgruppe 3-4, hvor man kan formode, at fysisk aktivitet vil have en gavnlig virkning i forhold til at den ledige kommer i beskæftigelse. Gruppen er karakteriseret ved en række fysiske og psykiske problematikker, og et eller flere af de følgende karakteristika er typiske for målgruppen: Personer med selvværdsproblemer Personer som starter og falder fra uddannelse og arbejder igen og igen Personer som kun har afsluttet folkeskolen og ikke er kommet i gang med ordinær uddannelse og ordinært job Personer med manglende struktur i dagligdagen Personer med psykiske problemer (fx ADHD, psykiske problemer eller social fobi) Personer som pga. overvægt og manglende selvtillid har svært ved at komme i gang Personer, der er kommet ud af deres misbrug, men som har svært ved at overskue en hverdag med job, uddannelse eller krav. Ofte vil deltagerne have en kombination af flere af de nævnte problemstillinger. Personer, som kræver intensive behandlingsforløb i psykiatrien, er ikke en del af projekts målgruppe Resumé Overordnet oplever projektet udfordringer i forbindelse med at skabe de forventede resultater, hvilket hovedsageligt afspejler sig i, at de fastsatte milepæle ikke er opnået. I henhold til milepælen om at få 6 deltagere i job med løntilskud, fleksjob eller andet beskyttet job ved udgangen af 2010 er status, at ingen deltagere har opnået dette. Projektet har desuden haft en målsætning

20 17 om, at 6 deltagere skulle have opnået enten ordinært job eller påbegynde ordinær uddannelse. Projektet har, i forhold til denne milepæl, fået 5 personer i job eller uddannelse. Denne milepæl er således næsten nået. Det vurderes, at årsagen til de manglende resultater bunder i opstartsog visitationsvanskeligheder, som har betydet, at der kun er visiteret 26 ud af 40 planlagte deltagere til projektet. Projektet har således med kun 65 % af det forventede antal deltagere formået at realisere 80 % af den opstillede milepæl. Dette kunne trods projektets vanskeligheder tyde på, at metoden har en arbejdsmarkedsrettet effekt på målgruppen Metoden i korte træk Projektet bruger en anerkendende tilgang med fokus på deltagernes ressourcer, og hvordan man bedst muligt støtter deltagerne i at udvikle deres kompetencer og tackler deres problemer, så de bliver lettere at håndtere i hverdagen. I forlængelse af dette benytter projektet en fysisk tilgang, hvor det vægtes højt, at deltagerne bruger deres krop, samtidig med at de bliver introduceret til arbejdsmarkedet via en række undervisningstimer. Det gør, at de opbygger viden og udvikler sig imod en arbejdsmarkedsparathed. Idræt er således omdrejningspunktet for projektet, og skal hjælpe med at opbygge en bedre fysik og give mere energi, fungere som socialt læringsredskab og bruges til at styrke de sociale kompetencer samt at skabe motivation. Denne praktiske vinkel kombineres med støtte til den enkelte i form af rådgivning og coaching. Herudover anvendes coaching, bl.a. med brug af en tidslinjemodel, som spænder over fortid, nuet og fremtiden. Formålet er, at deltagerne får fokus på nuet og blive bevidste om valgmuligheder for at nå ønskede personlige og arbejdsrettede mål. Her ligger fokus på at finde deltagernes kompetencer og læringsmåder. I coachingen fokuseres også på selviagttagelse og dagligdagens struktur. Her udarbejdes detaljerede planer for den enkelte om, hvorledes man kommer fra A til B, eksempelvis i forbindelse med oprydning og rengøring, og hvorledes man kan finde løsninger på forhindringer og tage ansvar for egen tid. Selviagttagelse tjener til, at deltagerne bliver bevidste om, hvad man gør eller ikke gør. Coachingen arbejder også med offer/kriger-modellen, som tydeliggør, hvad det vil sige at lade stå til og lade andre tage ansvaret (offerrollen), eller selv tage ansvaret på sig og dermed blive en kriger. Læringen i projektet er inspireret af Kolbs læringscyklus, som skal sikre, at projektets deltagere bygger videre på egne erfaringer samtidig med, at de får nye erfaringer gennem både idrætsaktiviteterne og jobtræningen. Brugen af Kolbs læringscyklus skaber fokus på refleksion og medvirker til at deltagerne bliver bevidste om deres egen udvikling. I projektet arbejder projektkoordinatoren sammen med én medarbejder fra hvert jobcenter jobcentrene, fysioterapeuter, psykologer og andre parter, der er relevante for at hjælpe hver enkelt deltager, så vedkommende kommer til at fungere bedre og dermed øger sine muligheder for at varetage et arbejde. Det har ikke været muligt at gennemføre intensive forløb med psykologer, hvilket ellers ifølge projektet kunne hjælpe flere deltagere hurtigere i gang med et jobtræning Implementering Projektet har arbejdet med de fastsatte metodiske tilgange, men har oplevet en del udfordringer i opstartsfasen. Eksempelvis har projektet haft udfordringer i forhold til at sikre en tilfredsstillende kommunikation mellem projekt og jobcenter. Desuden har projektet oplevet, at de visiterede deltagere har været svagere end forventet, og at det har været vanskeligt at etablere klare aftaler med jobcentrene vedrørende rettidig og hensigtsmæssig visitation. Dette er udmundet i vanskeligheder i implementeringsfasen i forhold til at realisere egne målsætninger vedrørende visiterede deltagere samt etablerede og gennemførte virksomhedspraktikker.

21 18 Figur 6: Output Antal personer visiteret til projektet Antal gennemførte forløb 4 25 Antal iværksatte virksomhedspraktikker Opnået Målsætning Visitation Deltagerne visiteres løbende til projektet. I projektets hidtidige løbetid har visiteringen foregået fra Jobcenter København og Jobcenter Frederiksberg. Deltagerne starter forskudt, og deres forløb sættes sammen af individuelt udvalgte elementer. Det sikrer, at forløbet passer til den enkeltes ressourcer og behov samtidig med, at der tages hensyn til, hvor mange timer ugentligt den enkelte kan klare at være i virksomhedsaktivering. Antal visiterede Projektet havde ved 4. kvartal 2010 visiteret 26 borgere ud af en milepæl på 40. Projektledelsen beretter, at projektets opstartfase var præget af manglende visitation, da projektet ikke havde klare aftaler med jobcentrene, samt at de deltagere, som blev visiteret, ikke magtede deltagelse. I 3. og 4. kvartal 2010 har projektet dog haft større hold, da kommunikationen om visiteringen fra jobcentrene i højere grad faldt på plads. Som noget af det første efter tilkendelse af projektmidlerne i november 2009, tog projektet kontakt til Jobcenter København. Baggrunden for at have Jobcenter København som primær partner var, at parterne i forvejen kender hinanden godt og bl.a. var vant til en bestemt og meget ukompliceret visiteringsprocedure i forbindelse med Virksomhedscenteraftalen med DGI-byen. Det viste sig imidlertid, at denne visiteringsprocedure ikke kunne benyttes i projektet. Man var lang tid om at udrede, at dette var grunden til, at der ikke tilgik projektet borgere i et omfang som påregnet og projektet gjorde mange anstrengelser for at få afklaret situationen og profilere projektet. Sent i foråret kom den rigtige visiteringsprocedure i stand, som i øvrigt indebærer, at projektet bliver anset som anden aktør og ikke som en form for virksomhedscenter, hvilket forpligter projektet på en del administrative opgaver. Ved projektansøgningen havde projektet ikke afsat ressourcer til at skulle samarbejde med øvrige jobcentre. Men grundet den manglende tilgang af projektdeltagere fra Jobcenter Kbh. var projektet tvunget til at finde andre samarbejdspartnere. Baggrunden for at indlede samarbejde med en mindre gruppe af jobcentrene var et forsøg på at undgå for mange kontakter i et lille projekt. Projektet har således søgt de geografisk omkringliggende jobcentre, hvoraf samarbejde er realiseret med Jobcenter Kbh. og Jobcenter Frederiksberg. Bl.a. har projektet organisatorisk ønsket, at etablere samarbejdet i jobcentrene igennem én kontaktperson i hvert jobcenter. Dette har imidlertid ikke kunnet lade sig gennemføre pga. jobcentrenes interne organisering. Deltagerrettede aktiviteter Projektet har en idrætslærer tilknyttet, som underviser mindst tre gange om ugen for at opbygge deltagernes fysiske form. Dette kombineres med rådgivning, coaching og refleksion, i det omfang borgeren kan deltage, dog mindst 2 x 1,5 time ugentligt. Når deltagerne er parate til det, påbegynder de jobtræningen og deltager i projektets aktiviteter. Konkret er følgende aktiviteter gennemført:

22 19 Idræt Alle deltagere medvirker i idrætsaktiviteter mindst tre gange ugentligt pt. alle dage i ugen. Deltagerne får ved projektstart adgangskort til DGI-byens faciliteter med svømmehal, styrketræning og haller. Undervisningen omfatter også udendørs idrætsaktiviteter som gåture hver mandag hele året rundt, og i sommerhalvåret eks. boldspil og yoga. Der har, i 4. kvartal 2010, været forsøgt med mere udfordrende idrætsaktiviteter. Dette er eksempelvis klatring, rulleskøjter, isskøjter o.lign. Det har ifølge projektet givet deltagerne et break fra dagligdagsaktiviteterne og en succesoplevelse med aktiviteter, der kræver mod. At forsøge sig med eksterne instruktører og aktiviteter har bl.a. haft det sigte at øve deltagerne i socialisering med andre og give dem kompetencer til selvstændigt at deltage i det lokale foreningsliv. Rådgivning Deltagerne modtager både individuel rådgivning og grupperådgivning vedrørende dagligdags emner, som er relevante i en hverdag i beskæftigelse. Dette indebærer bl.a. rådgivning om planlægning af hverdagen, således at man kommer ud af døren hver dag, samt hvad virksomheder forventer af en medarbejder. Rådgivningen retter sig desuden imod hjælp til gøremål, som skal afklares med forskellige instanser, som fx egen læge, psykolog eller jobcenter, for at borgeren er parat til at komme i beskæftigelse. Projektlederen har siden november 2010 undervist holdene i bl.a. arbejdsmarkedsrettede forhold, hvor deltagerne eksempelvis kan søge hjælp, se på ansøgninger sammen, se tv-avisen, og derved bevidstliggøre deres position på arbejdsmarkedet. Coaching og reflektionsundervisning Deltagerne modtager coaching og reflektionsundervisning med fokus på at støtte dem i den korstest mulige vej tilbage til arbejdsmarkedet. Fokus er på at arbejde med de barrierer og problematikker, som er årsag til, at de står uden for arbejdsmarkedet. Ligesom at afklare egne målsætninger og arbejde med eget ansvar for at nå disse målsætninger. Socialt miljø og netværksdannelse Ud over disse konkrete aktiviteter, spiller det sociale miljø og netværksdannelse også en rolle, da de sociale kompetencer er vigtige for at komme ind på arbejdsmarkedet og fungere godt på en arbejdsplads. Deltagerne spiser sammen med DGI-byens øvrige personale, og inviteres til personalearrangementer på lige fod med de øvrige DGI-ansatte. Gennem deres træningskort har deltagerne adgang til de mange aktiviteter der tilbydes, bl.a. holdtræning (Zumba, Yoga mv.) og aktiviteter i Vandkulturhusets bassin. Hermed får deltagerne mulighed for at komme ind i nye sociale sammenhænge, og blive en del af et netværk. For mange vil netværk netop være vejen til job. Der ligger ifølge projektet en meget stor uudnyttet ressource i gruppen, og projektet har valgt at prioritere netværkselementet for at få skabt en "korpsånd" og dermed skabe en positiv teambuildingeffekt. Deltagerne har efter eget ønske fået etableret tid på skemaet, hvor de hjælper hinanden med forskellige udfordringer. Deltagerne selv har været gode til at lave egne sociale arrangementer, ligesom nogle mødes og går tur sammen i fritiden. Jobtræning Alle deltagere bliver hurtigst muligt tilbudt jobtræning. Som en start kan det være få timer et par gange om ugen, for at øge timetallet efterhånden som deltageren er parat til det. DGI har mange muligheder for jobtræning internt, og DGI har lavet en ekstern samarbejdsaftale med bl.a. virksomheden ISS. Intern evaluering Der er endnu ikke udarbejdet en intern evaluering, der ellers skulle udarbejdes hvert halve år. Projektlederen henviser til, at fokus har ligget på at få projektet iværksat og på de enkelte deltageres udbytte af projektet og derfor tager udgangspunkt i den enkelte. Projektet oplyser, at man fra primo 2011 vil sætte fokus på intern evaluering specielt i forhold til idrættens rolle i projektet. Erfa-gruppemøder Der er endnu ikke afholdt erfa-gruppemøder (målet var senest at få etableret en erfa-gruppe 1 år efter start). Projektlederen henviser til ovenfor anførte fokus. Man vil i 2011 søge at få etableret erfa-møder, eks. med enkelte af de andre projekter i puljen og/el. samarbejdspartnere (jobcenter og virksomheder). Iværksættelsen af virksomhedspraktikforløb ligger med 15 også under målsætningen på 30 påbegyndte praktikforløb. Ud af disse er 2 virksomhedspraktikforløb gennemført. Projektet bemærker, at det ekstremt manglende fremmøde var at finde i de første 6 mdr. Endvidere er der mange af de 26 deltagere, som først startede i projektet i sensommeren 2010 og således ikke ved årsskiftet har afsluttet deres forløb, som er på 6 mdr. Ligeledes er enkelte forløb blevet forlænget. Projektmedarbejderne beretter desuden, at grunden til, at en andel af deltagerne, på trods af flere måneder i projektet, stadig ikke er kommet i praktik, er, at de fleste af deltagerne er præget af en tung bagage, ligesom mange lider af fobier og depression. Mange deltagere har desuden indgroede daglige rutiner, der har negativ indfly-

23 20 delse på deres evne til at løfte sig i projektet. Disse alvorlige forhold kommer ofte først til syne sent i forløbet. Antal gennemførte forløb ligger også under målsætningen med 4 mod en målsætning på 25 gennemførte forløb. Den lave gennemførelsesandel kan bl.a. forklares ved en problemstilling vedrørende fremmøde. Projektet oplever, at deltagerne ikke møder op eller hurtigt falder fra. Nogle af disse unge har ofte svært ved at skelne rigtigt fra forkert i henhold til passende adfærd i form af eksempelvis mødestabilitet, førend det bliver forklaret for dem. Især i coachingtimerne oplever projektet, at enkelte deltagere er modvillige over for disse timer. Deltagerne møder ikke op eller opfører sig ukoncentreret i timerne. Projektet rapporterer dog, at der er gode tilbagemeldinger på, at deltagerne trods tilsyneladende passiv adfærd har gavn af det. Sammenfatning Projektet har arbejdet med de forventede metodiske redskaber, men har ikke formået at opnå den deltagermæssige volumen, som var tiltænkt. Tilsvarende er det ikke lykkedes projektet at etablere det ønskede antal praktikforløb, og gennemførelsen af disse forløb har været meget begrænset. Projektet har ikke haft de fornødne forudgående kompetencer til at arbejde med de visiterede borgere. Borgerne visiteret til projektet har været svagere, end projektet havde forventet, ud fra den forestillede målgruppe, hvilket har betydet, at projektledelsen har været vidne til, at deltagerprogressionen har været langsommere end forventet. Desuden har der skullet etableres et samarbejde med flere jobcentre end Jobcenter København om visiteringen. Den forudgående aftale med Jobcenter København om visiteringsproceduren var ikke som projektet forventede. Det har betydet, at projektet har brugt hele det første år på at opnå den fornødne viden til at kunne rykke deltagerne mod arbejdsmarkedet samt etablere et fornuftigt samarbejde med jobcentrene. Så på trods af at der har været visiteret færre end forventet, og deltagerne derfor i højere grad har haft mulighed for ekstra opmærksomhed i forhold til deres individuelle barrierer, har det færre antal deltagere ikke betydet bedre resultater. Projektledelsen vurderer på denne baggrund, at den endelige målsætning på 60 gennemførte forløb er sat for højt, og forventer ikke at nå det endelige fastsatte succeskriterium. Dette skyldes ifølge projektlederen, at projektet reelt kun har fungeret i den tiltænkte form og under de beskrevne rammer siden sensommeren Det er på denne baggrund Rambølls forventning, at projektet får meget svært ved at nå de endelige forventede outputmål. Det vil dermed betyde, at de forventede resultater og effekter højst sandsynligt også vil afvige fra de opsatte milepæle Resultater og effekter I forlængelse af problematikkerne i implementeringsfasen fremgår det, at disse sandsynligvis påvirker projektets foreløbige resultater og effekter. Som nævnt i ovenstående er projektet bagud i forhold til deres tidsplan og opsatte outputmål, hvilket har indflydelse på de følgende resultat- og effektmål. Figur 7: Resultater og effekter Antal deltagere i løntilskud, fleksjob eller anden beskyttet beskæftigelse 0 6 Antal deltagere i ordinær beskæftigelse eller ordninær uddannelse 5 6 Opnået Målsætning Job og uddannelse Løntilskud, fleksjob eller anden beskyttet beskæftigelse Projektet havde ved begyndelsen en forventning om at få 6 deltagere i løntilskud, fleksjob eller anden beskyttet beskæftigelse ved udgangen af Dette er ikke opnået, eftersom ingen deltagere ved udgangen af 2010 er kommet i løntilskud, fleksjob eller anden beskyttet beskæftigelse.

24 21 Ordinært job/uddannelse Det er lykkedes projektet at få 5 deltagere i ordinært job eller ordinær uddannelse, heraf 3 i uddannelse og 2 i ordinært job. Målsætningen på dette område har været at få 6 deltagere i ordinært job eller ordinær uddannelse. Målsætningen er således ikke nået, men samtidig har projektet formået at realisere 80 % af den opsatte milepæl med kun 65 % af de planlagte visiterede. Det er således trods en tungere målgruppe end planlagt lykkedes projektet at opnå en højere procentuel effektopnåelse end planlagt. Ud over disse beskæftigelsesmæssige resultater er 13 af deltagerne, ifølge projektet, afklaret til ordinær uddannelse og 6 til ordinært job. Disse har imidlertid endnu ikke opnået job eller påbegyndt uddannelse. Denne statistik henviser til en andel relativt ressourcestærke deltagere, som eksempelvis er droppet ud af uddannelse, men hvis mål er at komme tilbage igen. Disse deltagere bliver støttet til genoptagelse af studie gennem projektet. Vejen til job og uddannelse Projektets mål er, at deltagernes progression leder til arbejdsmarkedsparathed og dernæst at komme ind på arbejdsmarkedet. Det er projektets erfaring, at det er en lang proces, som kræver tryghed og tillid, før deltagerne kan fravristes deres bagage og blive motiveret til at tage ansvar for eget liv. Projektets aktiviteter synes ifølge projektet at hjælpe deltagerne af med dårlige oplevelser, som udgør en barriere for job eller uddannelse. Det har ifølge projektet været tydeligt, at deltagerne ikke har haft succesoplevelser med brugen af idræt tidligere i livet, og at det derfor giver stor glæde og udvikling, når de oplever, at de kan mestre forskellige idrætsaktiviteter. Gruppedynamikken har ifølge projektet vist sig som en stor styrke, og via holdundervisning oplever deltagerne, at de betyder noget for hinanden og dermed motiverer hinanden til at komme hen mod personlige mål. Deltagerne har selv fundet sammen om at huske på at ringe til hinanden om morgenen for at sikre fremmøde. Mange af deltagerne oplever tryghed i gruppen ved at deltagerne tilstræber at være åbne og ærlige. De byder ind med deres personlige erfaringer og løsningsmodeller. Det kan fx være i forhold til helt almindelige dagligdags gøremål. Projektet oplever, at mange deltagere nyder at være i nuet, og at deltagerne har det godt i forhold til tidligere. Det kan ifølge projektet således være svært at få denne gruppe til at rykke sig i et tempo, der tilgodeser projektets målopfyldelse. Mange af deltagerne har en grundlæggende frygt for nyt og svært ved at fatte tillid. Hertil kommer, at der ikke er tale om nogen lineær proces for deltagerne, og det kan betyde, at en god udvikling pludselig står i stampe, eller der i værste sker tilbagefald. Projektet har kunnet observere et behov for håndholdt vejledning i forbindelse med job og uddannelse. Projektet oplyser, at man har opsøgt Københavns Kommunes UU-vejledning efter en god dialog med en velvillig UU-vejleder. Denne vejleder har af sin chef fået bevilget 4 timer om måneden i perioden februar april 2011 til at vejlede projektets deltagere, hvoraf mange er over 25 år og således falder uden for UU-rammen. Projektet vil søge at få gjort denne ordning permanent. Deltagerprogression De deltagere, som har forladt projektet, udmærker sig ved, at de særligt har rykket sig på progressionsmål vedrørende netværksskabelse i og uden for projektet. Dertil kommer, at de også fremviser betydelig positiv udvikling på progressionsmål vedrørende 'motivation, ønske og tro på fremtiden på arbejdsmarkedet', 'viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesmuligheder', 'sunde levevaner' og 'sociale kompetencer'. Projektet fortæller i øvrigt, at deltagerne har fået styrket deres personlige og sociale kompetencer med relevans for arbejdsmarkedet ved at få styrket deres evne til at: Sætte grænser og forstå andres grænser Forstå behovet for gensidig forpligtelse og opleve en holdånd Forstå forskellen mellem at være ven og kollega Forståelse af spilleregler i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet, eksempelvis mht. at melde sygdom Selvindsigt samt styrkelse af fysisk og psykisk situation.

25 22 Vi vurderer på denne baggrund, at projektet har haft succes til at hjælpe deltagerne til i højere grad at forstå arbejdsmarkedet og til i høj grad at afklare, hvad de vil med deres liv i forhold til arbejde eller uddannelse. Organisering og samarbejde Projektet samarbejder både med jobkonsulenter i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Herudover samarbejder projektet med bl.a. ISS, Kulturhus Vesterbro, Vesterbro Bibliotek og Nykredit vedrørende praktikforløb. 25 % af praktikforløbene skal foregå eksternt i forhold til DGI, og det har ikke været et problem for projektet at finde eksterne praktikpladser. Udfordringen har ligget i, at det er tidskrævende at etablere praktikkerne og følge op på dem. For deltagere visiteret fra Københavns Kommune kommer projektlederen formentlig selv til at varetage denne opsøgning af praktikpladser og opfølgning. Det er dog et emne, som bør drøftes videre med jobcenteret. For Jobcenter Frederiksberg gælder det, at deltagerne er tilknyttet et særligt ungehus, og hver deltager har en vejleder, der følger dem tæt, eksempelvis ledsager de den unge til projektets optagelsessamtale og er ofte i dialog med projektledelsen. Som tidligere nævnt har der har været store problemer med visiteringen til projektet i det første halvår af projektperioden misforståelser mellem projektet og særligt Jobcenter København. Projektet har måttet rykke gentagne gange i forbindelse med udredning af visitationsprocedure eller ved indgåelse af aftale. Projektlederen bemærker, at projektet har en god dialog med Jobcenter København, men at det i forhold til Jobcenter København kan være problematisk og tidskrævende at samarbejde. Projektet oplever stadig, at Jobcenterets medarbejdere er under pres. Rettidig omhu i planlægning af det videre forløb efter endt deltagelse eller tiltag er derfor svær at praktisere. Dog oplever projektet, at velargumenterede skrivelser fra projektledelsen, som sagsbehandleren har kunnet videreekspedere til rette instans og anvende som argumentation, har bevirket at deltagere er viderevisiteret til eksempelvis behandlingsforløb for socialfobi eller spiseforstyrrelser. Forankring Projektledelsen forventer, at projektet forankres i DGI-byen. Formentlig som en del af indsatsen som anden aktør. Det betyder, at projektets model, hvor deltagerne modtager både undervisning, idræt og coaching i DGI-byen, fortsætter. Desuden vil nye visiterede ligeledes spise sammen med DGI-byens øvrige personale og inviteres til personalearrangementer på lige fod med de ansatte Konklusion Projektet har ved udgangen af 2010 ikke formået at indfri de opstillede målsætninger. Projektets resultater viser en lav visitering, et lavt antal igangsatte virksomhedspraktikker, et meget lavt antal gennemførte praktikker samt et lavt antal gennemførte deltagerforløb. Dette forklares af projektet med en tung opstartsproces med manglende visitering, samt at en væsentlig del af deltagergruppen har svært ved at handle og tage personligt ansvar. Projektlederen understreger, at projektet var i god tro om, at den primære visiteringskilde var afklaret inden projektopstart, hvilket dog viste sig ikke at være tilfældet. Projektet har oplevet, at målgruppen har været svagere end projektet havde forventet, hvilket har betydet at projektledelsen har været vidne til, at deltagerprogressionen har været langsommere end forventet. Desuden har der skullet etableres et samarbejde med jobcentrene om visiteringen, som ikke var ordentligt på plads fra start. Det har betydet, at projektet har brugt hele det første år på at opøve den fornødne viden til at kunne rykke deltagerne mod arbejdsmarkedet samt etablere et stærkt samarbejde med jobcentrene. Det er dog lykkedes projektet at få 5 deltagere i ordinært job eller ordinær uddannelse, heraf 3 i uddannelse og 2 i ordinært job, hvilket er lidt under målsætningen på 6. Dette er en 80 % realisering af målsætningen, som er opnået med kun 65 % af det planlagte antal deltagere. Projektets metode ser således relativt ud til at levere effekten på trods af vanskeligheder med gennem-

26 23 førelse af indsatsen. Endvidere er 13 af deltagerne ifølge projektet afklaret til ordinær uddannelse og 6 til ordinært job. De er dog ikke påbegyndt job/uddannelse endnu Fremadrettede fokusområder På ovenstående baggrund opstiller vi følgende fokuspunkter, som kan understøtte den videre projektproces: Idrætstræneren betegner deltagernes fysik som værende på "genoptræningsstadiet". Ifølge idrætstræneren kan projektet ved at inddrage en fysioterapeut have en gavnlig effekt i forhold til deltagernes progression mod arbejdsmarkedet, da stort set alle deltagerne har ryglidelser eller er i meget ringe fysisk og styrkemæssig konstitution, hvilket er en barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Rambøll støtter idrætstrænerens vurdering og anbefaler, at projektet tænker et samarbejde med en tilknyttet fysioterapeut ind i projektet.

27 Jobcenter Gladsaxe "Projekt Reload" I det følgende præsenteres projektevalueringen vedr. projektet "Projekt Reload". Projektet gennemføres i perioden februar 2010 december 2011 med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektrapporten beskriver projektets foreløbige erfaringer og resultater. Der er til udarbejdelse af rapporten anvendt følgende datakilder: Interview med projektleder og projektmedarbejdere Interview med samarbejdspartnere Projektets løbende indberetninger om projektets udvikling og deltagernes progression Formål og målgruppe Projekt Reload henvender sig til unge på år med svære psykiske problemer. Formålet med projektet er - via en helhedsorienteret indsats - at hjælpe de unge med at lære at håndtere deres psykiske lidelser og gøre dem i stand til at fungere på arbejdsmarkedet på trods af disse. Dette skal ske via en videreudbygning af virksomhedscentertilgangen, hvor denne bliver understøttet af psyko-edukation. Formålet er at give deltagerne redskaber til at klare hverdagen på trods af deres lidelser samt at skabe en forbedring af det fysiske velvære gennem motion og vejledning om sund kost Resumé Overordnet er vurderingen, at projektet er på rette vej i forhold til de forventede resultater og effekter. Dog har projektet ikke formået at opnå de fastsatte milepæle. Dette vurderes imidlertid hovedsageligt at skyldes en tidsmæssig forskydning i projektets implementeringsfase i kraft af en ekstra indsats på psyko-edukationsområdet. Det forventes således, at projektet indhenter målsætningerne med en tidsforskydning svarende til den ekstra indsats. Det er således projektets erfaring at der kan spores progression hos deltagerne, der øger deres kompetencer i forhold til mestring og dermed kommer tættere på beskæftigelse Metoden i korte træk Den enkelte unges forløb i projektet er tænkt i 3 faser: 1. Indledningsvist gennemføres forløb med psyko-edukation og uddannelses-/arbejdsmarkedsmodnende indhold. Indledende screening og efterfølgende psyko-edukation varetages af Wattar-gruppen, der er et kognitivt psykologcenter. 2. I anden fase sker der indfasning på virksomhedscentre, hvor den unge begynder et praktikforløb med sideløbende specialiseret psyko-edukativ støtte, der ligeledes varetages af Wattar-gruppen. Endvidere gennemføres motionsaktiviteter én gang ugentligt. 3. I tredje fase foretages udslusning fra virksomhedscentre. I denne fase indkredses og konkretiseres den unges ønsker og muligheder i forhold til uddannelse eller arbejde. Der etableres evt. løntilskud eller ordinært arbejde uden for virksomhedscenteret, eller der bliver etableret kontakt til det ordinære uddannelsessystem Implementering Vi vurderer overordnet, at projektet er på rette spor, og at projektets aktiviteter følger den planlagte projektplan. Der er foretaget enkelte mindre justeringer i forhold til det planlagte. Den primære justering vedrører fase 1, der er forlænget med en måned (fra oprindeligt 6 uger) med henblik på at kunne give flere timer til psyko-edukation. Herudover har projektet prioriteret efterværn i form af tilknytning af social mentor efter udslusningsfasen, hvilket principielt ligger uden for projektet.

28 25 Figur 8: Output Antal visiterede Antal mentorforløb Antal etablerede praktikker Antal gennemførte praktikker Antal løntilskudsforløb 1 1 Opnået Målsætning I forhold til antallet af virksomhedspraktikker ligger projektet under det forventede, men vi vurderer, at der primært er tale om en tidsmæssig forskydning som følge af, at nogle forløb har taget længere tid end forventet. Nedenfor gennemgås de enkelte aktiviteter kortfattet. Fase 1: Visitation og psyko-edukation Antal visiterede Indtil nu har 27 unge deltaget i projektet, hvilket stort set svarer til de forventede 28. Det forventes, at projektet også fremadrettet når det forventede antal forløb. Visitation I opstarten gennemførtes en "forvisitation" af projektlederen i samarbejde med ungeteamets konsulenter. Eksempelvis frasorteres her unge, der står foran tilkendelse af førtidspension, ligesom nogle frasorteres da deres kontanthjælpsforløb har været relativt korte. Herefter gennemføres screeningssamtaler af Watar-gruppen, der både fungerer som visitation og afdækning af de problemstillinger, der skal arbejdes videre med. Enkelte er i screeningssamtalerne blevet frasorteret som følge af omfang af misbrug og pga. karakteren af deres psykiske problemer. Overordnet set vurderes målgruppen at svare til det forventede. Det er dog projektets vurdering, at visitationen er styrket fra og med anden runde, da man har etableret mere faste procedurer med ungeteamets konsulenter. Psyko-edukation Forløbet gennemføres i mindre grupper, der sammensættes. I dette forløb foretages en opdeling i 2-3 grupper ud fra de unges alder, interesser m.m. med henblik på at give tryghed for de enkelte deltagere. Forløbet gennemføres som to ugentlige sessioner pr. hold a to timer. Fokus ligger på at uddanne den enkelte til at forstå, mestre og afmystificere den konkrete lidelse. Efter de indledende erfaringer er forløbet, for hovedparten af deltagerne, forlænget fra oprindeligt 6 til nu 10 uger. Der foretages i den forbindelse en individuel vurdering af, hvornår den enkelte er klar til at starte i virksomhedscenter. Fase 2: Virksomhedscenterforløb Antal i virksomhedsforløb Der er i øjeblikket iværksat 16 mod forventede 28 praktikker. Ifølge projektet er der dog primært tale om en tidsmæssig forsinkelse, idet det har været nødvendigt at forlænge en række forløb. Milepælen forventes således at blive opfyldt i det efterfølgende kvartal, hvorved der generelt må forventes en tidsmæssig forskydning. Gennemførte virksomhedspraktikker Der er i øjeblikket gennemført 16 mod de forventede 28 virksomhedspraktikker. Som ovenfor vurderer vi, at der primært er tale om en tidsmæssig forskydning. Virksomhedscenterforløb Det er projektets vurdering, at samarbejdet med virksomhedscentrene fungerer efter hensigten. Under virksomhedscenterforløbet foretages en tættere opfølgning af de tilknyttede mentorer end i det "normale" virksomhedscenterkoncept. Ved iværksættelsen af virksomhedscenterforløb fokuseres primært på match mellem mentor og den enkelte unge snarere end på de konkrete arbejdsopgaver. Den enkelte unge får dog typisk et par valgmuligheder i forhold til virksomhedscenter. Ud over virksomhedscentre har

29 26 der været borgere, som efter psyko-edukationsforløbene er placeret direkte i normal virksomhedspraktik, da de vurderes at være parate hertil. Hotline Der er etableret en hotline-funktion, så der med kort varsel kan gives yderligere psykologisk støtte til de unge, der måtte have behov. Motion Motion gennemføres en gang ugentligt for alle deltagere. Der er her mulighed for at vælge mellem aktiviteter som badminton, tennis, fodbold, svømning og motionscenter. Motionsdelen vurderes af projektet som en stor succes. Dels er det populært blandt de unge, og dels giver det mulighed for uformel kontakt mellem projektmedarbejderen og de unge. Sidstnævnte vurderes som væsentligt for at opnå tillid og kontakt til den unge. FVU Enkelte deltagere har gennemført test med henblik på start i forløb. Diætist Der har endnu ikke været gjort brug af diætist i projektet. Der har været enkelte, der kunne have behov for rådgivning om motion, men projektet har vurderet, at de som følge af deres psykiske lidelser ikke vil kunne indgå i tilbuddet. Fase 3: Udslusning Udslusningsforløb Det er projektets erfaringer, at det i udslusningsfasen er nødvendigt at reagere relativt hurtigt i forhold til at iværksætte et nyt tilbud (ordinær virksomhedspraktik eller nyt virksomhedscenter) eller at få den unge i gang med uddannelse. I modsat fald risikeres, at motivationen falder. Det er ligeledes erfaringen, at det kan være nødvendigt at flytte mellem virksomhedscentre undervejes i forløbet for at fastholde nyhedsværdien og dermed motivationen hos den enkelte unge. Efterværn Projektet har fundet det nødvendigt at tilknytte efterværn, når den enkelte unge er afsluttet i projektet med enten uddannelse eller ordinært arbejde efter projektforløbet. Efterværnet består i, at den enkelte borger har mulighed for at kontakte jobcenteret, ligesom eksempelvis uddannelsesstedet informeres om denne mulighed. I individuelle tilfælde vil der endvidere blive koblet en social mentor på unge, der er startet i uddannelse. Parallelle aktiviteter: Håndholdt indsats Som led i projektet ydes en håndholdt indsats, hvor der er tæt kontakt mellem projektleder og de unge. Som led heri gennemfører projektlederen løbende samtaler (2-3 gange ugentligt) med den enkelte unge. Samtalerne foretages ofte som uformelle samtaler i forbindelse med eksempelvis motionsaktiviteter. Det er projektets vurdering, at den håndholdte indsats, og herunder de løbende samtaler, er et vigtigt element i forhold til at motivere og fastholde de unge. Parallelle forløb hos psykolog For en række af de unge gennemføres parallelle individuelle samtaler med psykolog. Typisk er det med udgangspunkt i screeningssamtalen eller psykoedukationsforløbet, hvor der afdækkes problemstillinger, der ikke umiddelbart kan håndteres i et gruppeforløb. Disse forløb gennemføres ligeledes af Wattar-gruppen. Herudover er en del af deltagerne allerede i individuel behandling for eksempelvis angst og depression. Opkvalificering af mentorer Der er i projektets opstart gennemført uddannelse og opkvalificering af mentorer med henblik den understøttende indsats i virksomhedscentre Resultater og effekter Baseret på faktiske tal er projektet et stykke fra de forventede effekter. Som tidligere beskrevet vurderer vi dog, at der også i forhold til resultater og effekter er en tidsmæssig forskydning på omtrent et kvartal. Med det in mente sammenholdt med indikationerne fra projektet vurderer vi dog, at projektet er på rette vej i forhold til de forventede resultater og effekter. Der er dog også nogle risikofaktorer. Af nedenstående figur fremgår det, at projektets milepæl til og med 4. kvartal 2010 har været, at 7 deltagere ville være i ordinær uddannelse, job eller fleksjob. Det er dog kun opnået at få tre borgere i ordinær beskæftigelse én i ordinær uddannelse og to i ordinært job.

30 27 Figur 9: Effekter Antal deltagere i ordinær beskæftigelse 3 7 Opnået Målsætning Der er desuden pt. 4 borgere, der skal påbegynde ordinær uddannelse og én, der har udsigt til ordinært job. Såfremt dette lykkes, vil projektet være på niveau med det forventede. Der er imidlertid en risiko for, at de pågældende personer falder fra inden start på uddannelse eller job. Projektets initiativer i forhold til fastholdelse af job og uddannelse vurderes dog at være et godt middel til at sikre resultatopnåelsen. Den fortsatte resultatopnåelse bør dog være genstand for opmærksomhed. Organisering og samarbejde Det vurderes, at der i projektet er skabt et godt samarbejde mellem jobcenteret og Wattargruppen og at dette samarbejde i høj grad er en forudsætning for en succesfuld gennemførelse af projektet, da målgruppens problemer ofte nødvendiggør en hurtig reaktion og dermed relativt stor fleksibilitet fra begge parter. Eksempelvis en hurtig igangsættelse af parallelle, individuelle forløb hos psykolog. Dialog Det er indtrykket, at der i projektet er en god dialog og sparring mellem projektledelsen og Wattar-gruppen, hvilket bidrager til en løbende udvikling af indsatsen. Der er dog, i projektet (via psykologerne i Wattar-gruppen) sket henvisning til behandling i offentligt regi, hvilket har givet anledning til visse gnidninger. Fra de offentlige behandlingstilbuds side har det således været påpeget, at henvisning bør finde sted via borgerens egen læge. Vejen til job og uddannelse Generelt kan der spores progression hos projektets deltagere i henhold til klargørelse til job og uddannelse. På trods af at projektets milepæle endnu ikke er opnået, kan der lokaliseres fremskridt i forhold til deltagernes afklaring i forhold til arbejdsmarkedet. Deltagerne har desuden styrket deres faglige kvalifikationer og motivation for at komme i beskæftigelse. Overordnet er progressionen rykket fra en generelt manglende eller begyndende tiltro til egne evner til at kunne se kvalifikationer ved sig selv, der er nyttige for arbejdsmarkedet. Mestring Et væsentligt omdrejningspunkt for projektet er, at deltagerne via psykoedukation lærer at mestre deres psykiske problemer på et sådant niveau, at de kan fungere på arbejdsmarkedet eller i et uddannelsesforløb i første omgang dog i et virksomhedscenterforløb. Det er projektets foreløbige erfaringer, at den anvendte metode med gruppeforløb, evt. i kombination med individuelle forløb, er i stand til at skabe den nødvendige progression hos en stor del af deltagerne. Behovet er dog varierende blandt deltagerne, hvilket skal ses i sammenhæng med projektets beslutning om at udvide antallet af timer til psyko-edukation. Kompetencer Den håndholdte indsats bidrager, i kombination med virksomhedscenterforløb og herunder mentorstøtte, ifølge projektet til, at de unge styrker deres sociale kompetencer, opnår øget selvtillid samt får en spirende arbejdsidentitet og kan se sig selv i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Herudover oplever projektet, at boligspørgsmål udgør en barriere for mange af de unge, og samtidig er det en barriere, som projektet ikke kan adressere. Motivation Baseret på projektets registreringer er det i særlig grad i forhold til motivation/ønske og tro på en fremtid på arbejdsmarkedet, afklaring af ønsker om arbejde/uddannelse, faglige kompetencer samt tillid og samarbejde, at deltagerne flytter sig. Det er imidlertid en løbende udfordring at fastholde motivationen hos de unge, hvorfor der kan være behov for løbende skift mellem eksempelvis flere virksomhedscentre. Sam-

31 28 tidig er der behov for at reagere hurtigt i forhold til de unge, hvilket stiller store krav til projektets fleksibilitet. Tillid Det er projektets erfaring, at den uformelle kontakt, som bl.a. finder sted i forbindelse med motionsaktiviteter, er et vigtigt element for at kunne skabe en tillidsfuld relation til de unge og tage fat i deres problemstillinger via den håndholdte indsats. Forankring Der er i jobcenteret en løbende erfaringsudveksling mellem projektet og de øvrige medarbejdere i ungeteamet. Dette understøttes af, at projektet organisatorisk indgår som en integreret del af ungeindsatsen. Vi vurderer således, at der er gode forudsætninger for, at viden om metoder mv. forankres i jobcenteret. Derimod er det endnu uafklaret, om og i givet fald i hvilket omfang selve indsatsen fortsætter efter projektophør. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en ressourcekrævende indsats, og at der endnu ikke er truffet beslutning om eventuel prioritering af de påkrævede ressourcer Konklusion Det vurderes, at projektet overordnet er på rette vej. De foreløbige erfaringer tyder således på, at metoden med kombination af psyko-edukation, håndholdt indsats, virksomhedscenter og motion kan være et effektivt middel i forhold til målgruppen af unge med stærke psykiske problemer. Projektet følger grundlæggende den skitserede projektplan, men har justeret til efter de foreløbige erfaringer. Projektet har ikke opnået de forudsatte milepæle i forhold til virksomhedsrettede praktikker, men det vurderes, at der primært er tale om en tidsmæssig forskydning, da målgruppen ofte har behov for lidt længere forløb end oprindeligt forudsat. Dermed vil målopfyldelsen løbende blive forskudt med et kvartal. Tilsvarende vil formentlig gøre sig gældende med de forventede effekter i forhold til, hvor mange der opnår job eller kommer i uddannelse Fremadrettede fokusområder Det er som sagt vores vurdering, at projektet er på rette vej, idet målopfyldelsen i relation til virksomhedspraktikker og i forhold til arbejdsmarkedseffekterne forventes at blive lidt forskudt i forhold til den oprindelige milepælsplan. Dette bør dog fremadrettet være et fokuspunkt, og det kan evt. overvejes, om der er behov for en forlængelse af projektet for at sikre en hensigtsmæssig udfasning for den gruppe, der optages sidst. Herudover vurderes det, at projektet ikke står over for større udfordringer i forhold til implementering eller metode.

32 ISS Jobudviklingscenter, Åbyhøj Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige I det følgende præsenteres projektevalueringen vedr. projektet "Karrierenetværk og jobudvikling for forsikrede ledige". Projektet gennemføres i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2012 med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektrapporten beskriver projektets erfaringer og resultater. Der er til udarbejdelsen af rapporten anvendt følgende datakilder: Interview med projektleder og projektmedarbejdere Interview med samarbejdspartnere Interview med deltagere Projektets løbende indberetninger om projektets udvikling og deltagernes progression Formål og målgruppe Forsikrede ledige er en voksende målgruppe i jobcentrene, og de bliver ofte betragtet som bedre rustet i forhold til ikke forsikrede på grund af deres tidligere arbejdsmarkedstilknytning/uddannelse. Der er dog fortsat en betydelig gruppe dagpengeberettigede, som har været uden væsentlig beskæftigelse gennem en længere periode og som står i en svag position på arbejdsmarkedet. Projektet vil gennem et samarbejde med A-CT, Insights, CABI og Jobcenter Århus genskabe kontakten til arbejdsmarkedet for denne målgruppe gennem en virksomhedsrettet og netværksbaseret indsats med vægt på en erhvervsretning af indsatsen gennem bl.a. virksomhedspraktik. Primær målgruppe Målgruppen omfatter forsikrede ledige, som befinder sig i anden ledighedsperiode, herunder ledige med uddannelse, som har svært ved at finde job, ledige uden uddannelse eller med forældet uddannelse og ledige med behov for at skifte karrieremæssigt spor. Målgruppen kan have barrierer i form af svagt netværk i forhold til jobsøgning, manglende selvværd, sociale problemstillinger, sproglige udfordringer, ustabilitet, upræcise og urealistiske jobønsker og/eller faglig og geografisk immobilitet. Projektet retter sig ikke imod ledige med fysisk eller psykisk handicap/funktionsnedsættelse, som begrænser arbejdsevnen. Sekundær målgruppe I forlængelse af at projektet bygger på en virksomhedsrettet og netværksbaseret tilgang, er det ifølge projektet essentielt, at der skabes kontakt til virksomhederne, og at virksomhederne er villige til at samarbejde med projektet om at skabe praktikpladser. Derfor er projektet målrettet mod at skabe øget rummelighed og øget social ansvarlighed hos virksomhederne herunder også ISS' egne virksomheder samt at udvide ISS' virksomhedsnetværk i forhold til nye praktikpladsetableringer Resumé Projektet har kun delvist opnået de ønskede beskæftigelsesrettede resultater og effekter. Til trods for at det planlagte antal virksomhedspraktikker er blevet etableret, er det ikke lykkedes at fastholde målgruppen i disse. Vi vurderer overordnet, at dette bunder i en mere ressourcesvag målgruppesammensætning end planlagt. Dog har projektet formået at fremme deltagernes sociale og personlige udvikling, og deltagerne har fået en række konkrete værktøjer, som kan styrke deres jobsøgning. Der kan således spores fremgang i forhold til styrkelsen af de lediges personlige forudsætninger for at træde ind på arbejdsmarkedet. Ydermere har ISS Jobudviklingscenter fået udvidet sit virksomhedsnetværk, hvilket forventes at kunne styrke den fremtidige etablering af virksomhedspraktik. Projektet er i en fortsat metodisk justeringsproces, hvor metodens redskaber tilpasses deltagernes behov. Vi vurderer samlet set, at projektet er på rette vej, men at der udestår metodiske udfordringer for indsatsen Metoden i korte træk Projektet lægger vægt på en stærk erhvervsretning af indsatsen igennem virksomhedspraktik efter en kortere introduktionsfase, hvor der tages afsæt i metoder, som er inspireret af private virksomheders arbejde med HR og medarbejderudvikling. I introduktionsfasen vil der derfor være fokus på deltagernes personlige udvikling i forhold til sociale og kommunikative kompetencer

33 30 gennem profilanalyser fra Insights. Derudover vil der være træning i samtale, netværk og præsentationsteknik i samarbejde med processkuespillere fra A-CT. Efter introduktionsfasen vil projektet i etableringen af virksomhedspraktikkerne fokusere på at skabe et målrettet match mellem deltageren og arbejdsstedet, hvor der tages udgangspunkt i den lediges ressourcer og kompetencer. Projektets metode bygger således på, at den ledige bringes hurtigt ud på arbejdsmarkedet gennem virksomhedspraktikken, samtidig med at der sættes fokus på den lediges personlige udvikling og evne til at skabe arbejdsrelationer og netværk. Dette gøres blandt andet ved, at kandidaterne, så vidt muligt, selv skal opsøge og etablere virksomhedspraktikker Implementering Overordnet er projektets implementeringsfase foregået i overensstemmelse med projektplanen. Det har dog vist sig at være vanskeligt at opnå den ønskede bredde i målgruppen. Dette betyder at målgruppen reelt har været svagere end tiltænkt, hvorved det har været nødvendigt at tilpasse de planlagte aktiviteter til denne målgruppe. Figur 10: Output Antal visiterede Antal etablerede praktikker Antal gennemførte praktikker Antal deltagere, der modtager relevant undervisning Opnået Målsætning Nedenstående implementeringsanalyse har til formål at gøre status over projektets gennemførelse af den oprindelige projektplan. Fokus er derfor på, om projektet har gennemført de planlagte aktiviteter i det ønskede omfang, og hvilke erfaringer der kan drages i forlængelse heraf. Visitation Antal visiterede Projektet har med 63 visiterede borgere, indtil videre, sikret sig visitation af det ønskede antal deltagere i forløbet. Målgruppens sammensætning Vi vurderer, at projektets målgruppedefinition har været bredere defineret, end den reelt visiterede målgruppe til projektet, da de visiterede ledige hovedsageligt har været ufaglærte og ledige med anden etnisk baggrund og sprogvanskeligheder. Overvægten af en bestemt undergruppe i visiteringen er ifølge jobcenteret opstået, fordi de stærkere ledige i den definerede målgruppe har flere tilbud og muligheder end den reelt visiterede gruppe. Derfor vælger jobcenteret at visitere de ufaglærte og ledige med anden etnisk baggrund og sprogvanskeligheder til projektet, fordi projektet er et af de få tilbud, som er rettet mod denne gruppe. Tilsvarende er det forekommet, at visiterede deltagere har haft fysiske eller psykiske handicap eller funktionsnedsættelser, som har sat dem ude af stand til at indgå på arbejdsmarkedet. Dette har ikke været en del af projektets målgruppe. Det er således samlet set ikke lykkedes projektet at opnå den ønskede målgruppesammensætning, som i praksis både har været smallere og svagere end tiltænkt. Vi vurderer på baggrund af interviews med jobcenteret, at det også fremadrettet vil være vanskeligt at sikre den ønskede bredde i målgruppen, da det fortsat vil være muligt for jobcenteret at finde øvrige bedre alternativer for de mere ressourcestærke borgere. Deltagerrettede aktiviteter Screeningssamtaler I projektforløbets opstart gennemgår alle deltagerne en samtale med projektet, hvor de bliver informeret om projektforløbet. Projektet har desuden fokus på at afstemme deltagerens forventning til projektet. Det er projektets erfaring, at der ikke har været konsekvens nok i at tydeliggøre forventningerne til deltagerne. Derfor vil projektet frem-

34 31 adrettet i højere grad tydeliggøre deltagernes eget ansvar i processen mod at komme tættere på arbejdsmarkedet. Fra løbende optag til faste hold I starten havde projektet løbende optag af deltagere. Det skabte dog ifølge projektet forvirring for de andre deltagere, at der hele tiden kom nye deltagere til. Desuden gav det gentagelser i undervisningen, da de nye skulle opdateres. Derfor er projektet gået væk fra løbende optag og har nu i stedet faste mindre hold. Etablering af forløbsplaner Alle deltagerne får ved begyndelsen af forløbet udleveret en fælles undervisningsplan, som beskriver det indledende uddannelsesforløb. Ved overgang til virksomhedspraktik etableres individuelle praktikplaner og efter endt praktik etableres nye individuelle fremadrettede planer for deltagerne. Skuespilværktøjer Deltagerne er blevet undervist i skuespilværktøjer i forhold til kommunikation og samtaleteknik af en processkuespiller fra A-CT. Projektet fortæller dog, at de fra starten havde en forventning om, at deltagerne var tættere på arbejdsmarkedet, med et højere motivations- og refleksionsniveau, end tilfældet reelt var. Projektet har derfor været nødsaget til at tilpasse indsatsen efter denne nye situation ved at gøre undervisningen i skuespilværktøjer mere praksisorienteret og målrettet mod et lavere refleksionsniveau. Personprofilanalyse Deltagerne i projektet har fået udarbejdet en personprofilanalyse med afklaring af personlig kommunikationsstil og individuelle præferencer. Dog fortæller deltagerne og projektet, at deltagerne pga. et lavere uddannelses-, sprog- og refleksionsniveau end ventet har haft svært ved at forstå personprofilanalyserne, og profilerne har derfor ikke, ifølge projektet kunnet anvendes som planlagt. Projektet har således været nødsaget til at tilpasse indsatsen efter denne nye situation ved at gøre arbejdet med personprofilanalysen mere praksisorienteret og målrettet mod et lavere refleksionsniveau. Arbejdsmarkedsrettet undervisning I undervisningen er der blevet arbejdet med jobrelaterede emner som udarbejdelse af ansøgninger og CV samt anvendelse af netværk i forhold til jobsøgning. Deltagerne og projektet fortæller, at fokus i undervisningen især har været på, hvilke krav virksomhederne stiller til nye medarbejdere i forhold til sociale og personlige kompetencer, da det ifølge projektet ofte er tilfældet, at de ledige pga. en længere ledighedsperiode har mistet fornemmelsen af, hvad der forventes på en arbejdsplads. Derudover fortæller projektet og deltagerne også, at der bliver arbejdet med at konkretisere deltagernes mål og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Især har der været fokus på at arbejde med deltagernes motivation og holdningsmæssige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet, som fx at tage selvstændigt initiativ og ansvar for egen situation. Etablering af virksomhedspraktik Projektet har med 53 etablerede virksomhedspraktikker indtil videre sikret sig det ønskede antal borgere i forløbet, da målsætningen ved 4. kvartal 2010 var sat til 45 etablerede praktikpladser. Gennemførte virksomhedspraktikker Dog er der ikke blevet gennemført det ønskede antal virksomhedspraktikker, da der med 31 gennemførte virksomhedspraktikker er blevet gennemført 7 virksomhedspraktikker færre end målsætningen. Projektet har oplevet, at en del kandidater selv har stoppet deres virksomhedspraktikker enten ved direkte at sige stop eller indirekte ved at sygemelde sig eller afholde deres ferie i den resterende praktikperiode. Tæt opfølgning i virksomhedspraktik Projektet har ifølge virksomheder, deltagere og projektmedarbejdere fulgt op på deltagerens praktik gennem mail og telefon i midten og i slutningen af praktikforløbet. Opfølgningen af deltagerne i praktik er ifølge projektet blevet intensiveret, da projektet er blevet opmærksomt på, at målgruppen har større behov end forventet. Det er projektets erfaring, at opfølgningen er vigtig, for at deltagerne gennemfører praktikperioden. Hensigtserklæring ved virksomhedspraktik Projektet har oplevet, at deltagernes motivation har været en barriere for at komme i virksomhedspraktik. Derfor fortæller projektet, at de har udformet en hensigtserklæring, hvor deltagerne i starten af projektet skriver under på, at de skal i virksomhedspraktik. Hensigtserklæringen skal således ifølge projektet ansvarliggøre deltagerne i, at de skal i praktik, hvis motivationen skulle forsvinde. Forventningsafstemning og information om virksomhedspraktik En stor del af forarbejdet, inden deltagerne er kommet i praktik, har ifølge projektet og virksomhederne været forventningsafstemningen mellem deltageren, projektet og virksomheden. Der afholdes derfor et møde mellem projektet, virksomheden og deltageren ved praktikkens start. Det er projektets erfaring, at jo bedre afklaring og jo mere ærlighed, der er mellem parterne om forløbet og fremtidige jobmuligheder, jo bedre match kan der skabes mellem virksomheden og deltage-

35 32 ren. Derudover er det projektets erfaring, at en god forventningsafstemning gør det mere sandsynligt, at deltageren gennemfører praktikforløbet. Afrapportering til jobcenter Projektet fortæller, at de løbende afrapporterer til jobcenteret, både i forbindelse med konkrete problemer og ved afslutning af deltagernes forløb. Der afsendes ifølge projektet afrapportering til den enkelte jobkonsulent i jobcenteret samt formidles, efter individuelle aftaler, information via mail eller telefon. Ifølge jobcentermedarbejderne er det dog meget sparsomt, hvad de får af informationer fra projektet, og jobcentermedarbejderne oplever ikke at få en afrapportering ved afslutning af deltagerforløb. Virksomhedsrettede aktiviteter Løbende opfølgning med virksomheder i forbindelse med virksomhedspraktik Projektet har ifølge virksomhederne fulgt op på praktikforløbet gennem mail og telefon i midten og i slutningen af praktikforløbet. Forventningsafstemning med og information om virksomhedspraktik til virksomheder Ifølge projektet og virksomhederne har projektet informeret virksomhederne om praktikforløbene igennem telefonsamtaler i opstarten af praktikforløbene. Der er desuden afholdt opstartsmøder mellem deltageren, projektet og virksomheden, hvor der har været fokus på at forventningsafstemme. Metodeudvikling, organisering og formidling Styregruppemøder Der er ifølge projektet gennemført kvartalsvise møder mellem projektet, repræsentanter fra Insights, A-CT, CABI og Jobcenter Århus. Refleksionsdage De halvårlige dage omkring erfaringsopsamling og metodeudvikling er ifølge projektet gennemført som planlagt. Formidling gennem ISS Projektet er, ifølge projektmedarbejderne blevet formidlet på ISS' hjemmeside og i ISS personalehus' nyhedsbrev samt på personalemøder i ISS. Formidling gennem samarbejdspartnere Projektet er blevet formidlet på A-CT s, Insights og CABIs hjemmeside samt i CABIs nyhedsbrev. Formidling gennem ISS' virksomhedsnetværk og andre jobcentre Projektet fortæller, at det er begrænset, hvor stort fokus der har været på at formidle projektet. Det vil derfor være et område, som projektet fremadrettet vil have fokus på. Baggrunden for det begrænsede fokus på formidling skal findes i, at projektet har været igennem en metodisk forandringsproces pga. den ændrede målgruppesammensætning. Derfor har det ifølge projektet hidtil været svært at lægge sig fast på, hvad der skulle formidles. Det er fremadrettet projektets tanke, at bl.a. projektets erfaringer fra denne metodiske forandringsproces skal udbredes til andre projekter i ISS. Sammenfatning Vi konkluderer samlet, at implementeringen af projektets aktiviteter i projektregi er foregået ud fra den opstillede projektplan. Dog har metoden måttet justeres i forhold til den ændrede målgruppesammensætning med overvægt af svagere deltagere. Dette har medført, at flere af projektets redskaber har måttet benyttes på mere simple måder, da deltagerne ikke har kunnet deltage så aktivt som ventet i refleksionen over egen situation. Tilsvarende har den svagere målgruppe medført vanskeligheder i forhold til gennemførelse af virksomhedspraktik, hvilket har betydet, at projektet har haft øget vægt på tæt opfølgning i løbet af praktikperioden samt på forventningsafstemning mellem parterne inden praktikkens påbegyndelse. Metodeudviklingen med styregruppemøder og refleksionsdage er gennemført som planlagt, mens formidlingen af projektet er gennemført i mindre målestok end planlagt grundet projektets metodemæssige udfordringer med baggrund i målgruppens ændrede sammensætning. Implementeringen er således ikke forløbet i fuld overensstemmelse med projektplanen. Dog har projektets indsats været baseret på de planlagte redskaber, som har undergået en nødvendig tilpasning til den ændrede målgruppe. Derfor vurderer vi, at projektet er blevet implementeret i en sådan grad, at det er muligt at evaluere metoden under hensyntagen til den ændrede målgruppesammensætning. Det vil således ikke være muligt at konkludere, hvorvidt metoden er effektiv i forhold til den oprindelige målgruppe, men blot hvorvidt den ændrede metode er effektiv over for den svagere del af målgruppen.

36 Resultater og effekter Selvom besværlighederne i visiteringen af den rette målgruppe har gjort det svært at opfylde de fastsatte milepæle, har projektet affødt en række positive resultater og effekter. Eksempelvis er ISS' virksomhedsnetværk blevet udvidet, hvilket letter fremtidige virksomhedsrettede aktiviteter. Ydermere kan der spores både personlig og social udvikling på deltagerniveau, hvilket udmunder i styrket handlekraft blandt deltagerne. Milepælene om antal deltagere i ordinær eller støttet beskæftigelse er dog ikke opnået. Figur 11: Resultater og effekter Antal deltagere i ordninær beskæftigelse 6 15 Antal deltagere i støttet beskæftigelse 8 21 Opnået Målsætning I det følgende afsnit vil det blive evalueret, hvilke resultater deltagerne har opnået, som har bragt dem ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, samt hvilke redskaber, metoder og rammer der har haft betydning for de opnåede resultater. Organisering og samarbejde Projektets fokus på at tage kontakt til virksomheder og etablere praktikpladser har ifølge projektet resulteret i, at ISS' virksomhedsnetværk er blevet udvidet, således at der er et større netværk at trække på ved etableringen af virksomhedspraktikker. Projektet fortæller, at virksomhederne fra netværket også tager kontakt til projektet, når de har en stilling, som skal besættes. Projektet har været meget opmærksomt på at opretholde et godt samarbejde med virksomhederne og har fulgt særligt op ved praktikforløb, som er blevet afsluttet før tid. Vi vurderer, at dette opsøgende arbejde og opretholdelsen af det gode samarbejde mellem projektet og virksomhederne har været en central medvirkende faktor til, at projektet har etableret det ønskede antal praktikpladser i forhold til målsætningerne. Vejen til job og uddannelse Det er projektets vurdering, at aktiviteter i projektregi har resulteret i, at deltagerne har fået konkrete værktøjer i forhold til jobsøgning og er blevet udviklet på det sociale og personlige område. Social og personlig udvikling Ifølge projektet har den arbejdsmarkedsrettet undervisning i ISS-regi medført, at deltagerne har gennemgået en holdningsbearbejdning i forhold til modstanden mod at indgå i virksomhedspraktik og løntilskud. Samtidig fortæller deltagerne og projektet, at arbejdet med personprofilanalyserne har givet deltagerne større selvindsigt i forhold til, hvad deltagerne skal arbejde med personligt og socialt for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Deltagerne har derfor ifølge projektet udviklet sig på det sociale og personlige område. Dette understøttes i øvrigt af de løbende indberetninger om projektets udvikling og deltagernes progression ved deltagernes begyndelse og afslutning i projektforløbet. I projektets vurdering af deltagernes grad af afklaring i forhold til arbejde eller uddannelse har deltagerne gennemsnitligt udviklet sig fra at have forholdsvis urealistiske ønsker om et fremtidigt arbejde til at deltagerne er blevet mere realistiske. Deltagerne har samtidig ifølge projektets vurdering vist en positiv udvikling fra generelt at være forbeholdende over for virksomhedspraktik eller løntilskudsjob til at få en større motivation for at prøve kræfter med virksomhedspraktik. Konkrete værktøjer Det er projektets vurdering, at deltagerne igennem den arbejdsmarkedsrettede undervisning i ISS-regi har fået konkrete værktøjer til at skrive CV'er, ansøgninger og gå til samtale, og at deltagerne har udarbejdet nye CV'er og ansøgninger på

37 34 projektstedet, hvis der har været behov for det. Dette understøttes også af interviews med deltagerne. Samtidig fortæller deltagerne, at undervisningen fra en processkuespiller har udviklet deres samtaletekniske og kommunikationsmæssige værktøjer i forhold til arbejdsrelaterede situationer. Herigennem har deltagerne ifølge projektet fået flere konkrete værktøjer til jobsøgningen. Samspillet mellem, at deltagerne har fået konkrete værktøjer, og at de har gennemgået en personlig og social udvikling, har ifølge projektet for nogle deltagere udmøntet sig i styrket handlekraft, fx i form af at være mere målrettet i ansøgningerne. Det er projektets vurdering, at den aktivitet, der med baggrund i projektets opkvalificering af personlige og sociale kompetencer har haft størst direkte indflydelse på deltagernes beskæftigelsesgrad i projektet, er virksomhedspraktikkerne, da de ifølge projektet er hovedårsagen til, at deltagerne efterfølgende har opnået jobtilbud. Dette understøttes i øvrigt af virksomhederne, som beskriver, hvordan praktikforløb, hvor der har været et godt samarbejde og en god kemi mellem virksomheden og den ledige, efterfølgende har resulteret i konkrete jobtilbud. Praktik medfører jobtilbud Virksomhederne fortæller, at en stor fordel i at have ledige i virksomhedspraktik er, at det giver mulighed for at se praktikanterne an. Ifølge virksomhederne og projektet har en god kemi i virksomhedspraktikken mellem deltageren og virksomheden gentagende gange medført, at den ledige efterfølgende har fået et jobtilbud i den virksomhed, den ledige har været i virksomhedspraktik i. Øget arbejdsidentitet og opdatering af netværk og CV Ud over at virksomhedspraktikkerne kan lede direkte til et job i virksomheden, er der ifølge projektet også positive afledte effekter for den ledige ved at være i praktik. For det første kommer den ledige i gang med en arbejdsuge igen, frem for at gå ledig derhjemme. Praktik er desuden medvirkende til en større arbejdsidentitet, fordi den ledige bliver tilknyttet arbejdsmarkedet igen og får sat egne evner i et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Ifølge projektet har praktikken også den effekt, at kontakten til virksomheden gennem praktikken udvider den lediges netværk på arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktikken giver ifølge projektet desuden mulighed for, at den ledige får praktikken på deres CV og eventuelt kan anvende kontaktpersonen fra praktikstedet som referenceperson. Derved bliver den lediges CV forbedret og opdateret, hvilket øger muligheden for at opnå job. Dette kan være med til at sætte bevægelse i et CV, som tit har stået stille i flere år. Projektet fremhæver også, at virksomhedspraktik giver mulighed for at afprøve nye brancheområder. Ifølge virksomhederne er der lavere forventninger til den lediges kompetencer inden for det specifikke brancheområde i et praktikforløb sammenlignet med et ordinært job. Dette giver den ledige bedre mulighed for at prøve kræfter med nye arbejdsområder. Ovenstående udvikling hos deltagerne har været medvirkende til, at en række deltagere er kommet i støttet eller ordinær beskæftigelse. Projektets målsætning har på dette område været, at 21 skulle være kommet i støttet beskæftigelse og 15 skulle være kommet i ordinær beskæftigelse ved udgangen af Projektets resultater er, at 8 deltagere er kommet i støttet beskæftigelse og 6 deltagere er kommet i ordinær beskæftigelse. Det var fra projektets begyndelse målet, at 25 % af de visiterede på nuværende tidspunkt i projektforløbet skulle være i ordinær beskæftigelse. I praksis har projektet formået at få ca. 10 % af de visiterede i ordinær beskæftigelse. Projektet har således ikke på nuværende tidspunkt indfriet de arbejdsmarkedsrettede milepæle. Her fremstår ifølge projektet to hovedårsager: Frafald i virksomhedspraktikkerne For det første skal en del af årsagen til, at projektet ikke har opnået milepælene for deltagere i støttet og ordinær beskæftigelse, findes i, at der har været et stort frafald i virksomhedspraktikkerne. En af grundene til det høje frafald er, at deltagerne har manglet medejerskab i etableringen af praktikkerne, fordi deltagerne ikke selv har etableret praktikpladserne. Det har projektets medarbejdere derimod, hvilket sandsynligvis også er baggrunden for, at antallet af etablerede praktikpladser har været højere end målsætningen for etablerede praktikker. Tilsvarende har ejerskabet for at sikre det gode praktikforløb hos en del af deltagerne været for lille. Projektet fortæller, at selv når der er et job til deltagerne efter endt og tilfredsstillende praktik, har en del af deltagerne alligevel ikke

38 35 taget ansvar for at gøre et godt indtryk på arbejdsgiveren. Projektet fortæller, at man fremadrettet vil ændre praksis, således at deltagerne selv, i det omfang det er muligt, skal finde praktikpladsen. Herigennem er det ifølge projektet tanken, at deltagerne vil blive motiveret og få større ejerskab over praktikforløbet, således at de ledige i højere grad vil gennemføre praktikken og opnå flere jobchancer. Deltagerne afviser jobtilbud For det andet har det ifølge projektet været et stort problem, at deltagerne har afvist jobtilbud, selvom de har fået tilbudt en fast stilling efter endt praktikperiode. Projektet har således kendskab til ti deltagere, som har afvist en jobmulighed. Begrundelserne for at afvise et job har ifølge deltagerne og projektet været, at deltagerne ikke har været interesserede i at gå ned i indkomst i forhold til dagpengesatsen, eller at deltagerne har kalkuleret med, at de vil få en lavere dagpengesats næste gang, de evt. vil blive ledige. Derudover har deltagerne ifølge projektet afvist jobbet, fordi de ikke har været interesserede i at foretage et brancheskift eller har været geografiske immobile. Generelt har der, ifølge projektet, været en manglende motivation til at påtage sig et arbejde. Forankring Da projektet pga. den svagere målgruppe har gennemgået løbende metodeforandringer, er det, ifølge projektet, for tidligt at foretage forankringsrettede tiltag Konklusion Vi konkluderer, at projektet kun delvist har formået at opnå de beskæftigelsesrettede målsætninger, som blev opsat ved projektets begyndelse. Vi vurderer, at dette bl.a. skyldes vanskeligheder med at sikre visitation af den ønskede målgruppe, hvilket har bevirket, at målgruppen i praksis er svagere end metodisk tiltænkt. På trods af den svagere målgruppe er det imidlertid lykkedes projektet at etablere de ønskede virksomhedspraktikker, hvilket er et vigtigt skridt på vejen mod arbejdsmarkedet. Det lykkes imidlertid ikke deltagerne at gennemføre praktikkerne. Her ligger efter vores vurdering en anden medvirkende årsag til den lavere beskæftigelsesmæssige resultatopnåelse. Hvad angår deltagernes progression hen imod arbejdsmarkedet i øvrigt, fremgår det af deltagernes progressionsmålinger, at projektet på de ønskede områder formår at skabe udvikling i deltagernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Der er imidlertid en række deltagere, der har afvist et eller flere jobtilbud, som de har fået fra praktikvirksomheder eller fra andre virksomheder. Her ligger således endnu en medvirkende faktor til den mindre resultatopnåelse deltagerne mangler motivation i forhold til at udnytte de muligheder, som projektets indsats skaber for at indtræde på arbejdsmarkedet. Vi vurderer dette som et centralt progressionsmæssigt indsatsområde for projektets fremadrettede arbejde. Samlet set vurderer vi, at projektet med den delvise resultatopnåelse og den progression, som deltagerne udviser, er på rette vej, men at der fortsat udestår metodiske udfordringer Fremadrettede fokusområder Vi vurderer, at der findes følgende fremadrettede fokuspunkter, hvor projektet med fordel kan sætte ind i forhold til at understøtte den videre proces og de fremadrettede resultater og effekter. Vi anbefaler, at projektet gennem de deltagerrettede aktiviteter sætter endnu større fokus på at følge og understøtte deltagernes motivation for virksomhedspraktik og efterfølgende job, da den manglende motivation fremstår som en væsentlig barriere i forhold til at bringe deltagerne i beskæftigelse. Dette kan fx ske igennem styrkelse af arbejdet med det rette match af praktikplads/job og borger, opfølgningen undervejs i praktikforløbet, opbyggelse af motivationsmæssig parathed til job igennem dialog/indsats samt afklaring med jobcenteret af klare retningslinjer vedrørende sanktionering af deltagere, som afviser relevante jobtilbud. Derudover er det anbefalingen, at projektet, i det omfang det er mulig holder fast ved, at den ledige selv skal være en drivkraft i forhold til at finde praktikpladsen, således at der bliver skabt et større medejerskab over praktikforløbet hos deltageren.

39 36 Desuden anbefaler vi, at projektet går i dialog med jobcenteret for at sikre, at afrapporteringen ved afslutningen af deltagerforløb når frem til jobcenterets sagsbehandlere.

40 Jobcenter Odense "Projekt UP" I det følgende præsenteres projektevalueringen vedr. "Projekt UP, Jobcenter Odense". Projektet gennemføres i perioden 18. januar december 2011 med midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektrapporten beskriver projektets erfaringer og resultater. Der er til udarbejdelsen af rapporten anvendt følgende datakilder: Interview med projektleder og projektmedarbejdere Interview med samarbejdspartnere Interview med deltagere Projektets løbende indberetninger om projektets udvikling og deltagernes progression Formål og målgruppe Jobcenter Odense oplever, at der, i gruppen af unge mellem 18 og 24 år, som er registreret i jobcenteret, er en bekymrende sammensætning af barrierer for job og uddannelse. Gruppen kommer ofte til kort i beskæftigelsesindsatsen, som stiller meget kontante krav til både pligter og rettigheder. Det er desuden vanskeligt at fastholde denne målgruppe i en længerevarende indsats. Projektet skal modvirke de skrøbelige unges sygemeldinger, fritagelser fra aktivering eller forsøg med alternativ selvforsørgelse og give dem erhvervserfaring og mod på uddannelse. Projektet skal endvidere styrke ungeindsatsen i jobcenteret gennem etablering af nye samarbejdsflader med aktører, som har særligt kendskab til målgruppen. Primær målgruppe Kontanthjælpsmodtagere i første ledighedsperiode Mellem 18 og 24 år Med begyndende barrierer for job og uddannelse Eller med så omfattende eksisterende barrierer, at de allerede nu vurderes ikke at være arbejdsmarkedsparate, men hvor det dog er vurderingen, at der er et uddannelses- eller jobpotentiale hos den unge. Match 3-4 (nye match 1-2) Målgruppen for projektet er ikke unge, hvor indsatsen i forhold til primærbarrieren vurderes at være behandling. Målgruppen skal desuden kunne profitere af aktiviteterne i tilbuddet. Målgruppen er kendetegnet ved ikke umiddelbart at kunne få en uddannelsesplan Resumé Projektets resultater har på de væsentligste punkter overgået de opstillede milepæle. Dette gælder eksempelvis antallet af igangsatte og gennemførte virksomhedspraktikker, hvor målsætningen i begge tilfælde overstiges væsentligt. Ydermere ligger antallet af etablerede uddannelsesplaner på 35 mod en målsætning på 8. Dette positive resultat forklares ved projektets primære fokus på at få den unge i uddannelse. Desuden har projektet haft særdeles gode erfaringer med en integreret organisering af indsatsen, hvor UU-centrets og jobcenterets folk er fysisk placeret i samme lokale. Denne stærke implementering har resulteret i en eksemplarisk resultatopnåelse Metoden i korte træk Den konkrete indsats for de unge Vejen til arbejdsmarkedet går ofte for denne målgruppe gennem støttet beskæftigelse og små stykker af uddannelse. For en stor del af de unge starter denne vej imidlertid med, at der er andre problemer, der skal løses; personligt, socialt og i det nære netværk. Det metodiske udgangspunkt for projektet er at acceptere denne helhed. Metoden skal anerkende den unges barrierer og forsøgene på at løse problemerne, men skal samtidig appellere til de sider af den unge, som udgør væsentlige ressourcer. I forhold til den enkelte unge vil der blive lagt vægt på egetansvaret for at få fuldt udbytte af tilbuddet. En helhedsorienteret uddannelsesprofil er et primært redskab i projektet. Indsatsen rekvireres på baggrund af uddannelsesprofilen, der således fungerer som afsæt for koblingen mellem den unge

41 38 i den ordinære indsats, og de tilbud, som inden for rammerne af foreliggende projekt etableres parallelt hermed. Uddannelsesprofilen anvendes på denne måde som systematisk værktøj i indsatsen. Etableringen af job- og uddannelsesafklarende praktikker er et væsentligt redskab i projektet. Gennem praktikker vil deltagerne kunne nå den erhvervserfaring, som kan åbne for ordinær ansættelse, men også for en faglig afklaring, der kan danne grundlag for afklaringen i forhold til uddannelse. I forbindelse med deltagelsen i praktikkerne gennemføres fastholdende opfølgninger fra projektmedarbejderne ugentligt, og denne praksis fastholdes efter individuel vurdering i en efterværnsperiode efter overgangen til selvforsørgelse. Metoder til en effektiv opfølgning af unge vil være et af projektets mål for den løbende metodeudvikling. Den organisatoriske model Projektet etableres tværgående i kommunen, hvilket betyder, at projektet følger den visiterede unge, som samtidig fastholdes i den ordinære indsats. Metodisk er etableringen af samarbejdsrelationen mellem beskæftigelsesindsats og den mere helhedsorienterede rådgivnings- og vejledningsindsats et primært mål. Indsatsen er teamorganiseret på tværs af flere arenaer og der er både etableret eksternt og internt organiserede tilbud. Disse kan forløbe parallelt med den ordinære aktivering. Det er et væsentligt metodisk krav til organiseringen, at den skal kunne flytte sig hurtigt i overensstemmelse med bevægelserne i de unges behov Implementering Implementeringen af indsatsen har overordnet fungeret tilfredsstillende. Der er på nuværende tidspunkt visiteret det planlagte antal deltagere, og de konkrete aktiviteter er i hovedtræk gennemført. Som det kan ses i figuren nedenfor, kan projektet ved afrapporteringen af 4. kvartal 2010 indberette flotte output. Figur 12: Output Antal personer visiteret til projektet Antal etablerede uddannelsesprofiler Antal etablerede handlingsplaner for forløbene Antal uddannelsesplaner Antal igangsatte praktikker Antal deltagere i praktik over 8 uger Antal gennemførte praktikker Opnået Målsætning Visitation Visitationen til projektet foregår løbende ved, at potentielle deltagere spottes i jobcenterets almindelige indsats samt en ungecafe, som hører under jobcenterets ordinære ungeindsats. Projektet har et fast deltagerantal på ca. 15 personer, og et typisk forløb varer i ca. 6 måneder. Deltagerne forsøges først afklaret gennem coaching, hvilket resulterer i en personlig handlingsplan. Derefter sendes de i praktikforløb eller uddannelse. Antal visiterede Der er på nuværende tidspunkt visiteret 66 borgere, hvilket stemmer overens med målsætningen for projektets delmål. Deltagerrettede aktiviteter