Den Særlige Pensionsopsparing Årsrapport 2000

Transkript

1 Den Særlige Pensionsopsparing Årsrapport 2000

2 Indhold SP Repræsentantskab, bestyrelse og administration ATP-husets virksomhedsgrundlag, vision og værdier 3 BESTYRELSENS BERETNING Bestyrelsens beretning 4 Hovedoversigt 6 PENSIONSVIRKSOMHEDEN Bidrag, indestående og administration 7 INVESTERINGSVIRKSOMHEDEN Retningslinier for SP s investeringer 11 Markant formuevækst i REGNSKAB Regnskabsberetning 18 Påtegninger 20 Anvendt regnskabspraksis 21 Resultatopgørelse for Balance pr. 31. december Pengestrømsopgørelse 24 Noter 25 Aktivoversigt: Afkast, valuta og geografi 26 SP s aktiver pr. 31. december Obligationer 28 Aktier 29

3 Repræ sentantskab Formand Bestyrelsesformand Knud Heinesen Arbejdsgiverrepræsentanter Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening Købmand Niels Fog Adm. direktør Thorkild Juul Jensen Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen Konsulent Lise Bardenfleth Købmand, cand.psych. Lis Sass Adm. direktør Svend Aage Nielsen Direktør Jørgen Vorsholt Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver foreninger Gårdejer Jens Lorenzen Adm.dir. Nils Juhl Andreasen Udpeget af Finansministeren Adm. chef Lene Larsen Udpeget af Finanssektorens Arbejdsgiverforening Direktør Steen A. Rasmussen Udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Erik Fabrin Udpeget af København og Frederiksberg kommuner Rådmand Jørgen Glenthøj Lønmodtagerrepræsentanter Udpeget af Landsorganisationen i Danmark Formand Hans Jensen Næstformand Tine A. Brøndum Konsulent Ingerlise Buck Forbundsformand Lillian Knudsen Forbundsformand Poul Winckler Forbundsformand Max Bæhring Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen Forbundsformand John Dahl Forbundsformand Kirsten Nissen Forbundsformand Henry Holt Jochumsen Udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Formand Anker Christoffersen Direktør Jens Kragh Formand Bente Sorgenfrey Udpeget af FR (Fællesrepræsentationen) Hovedorganisationen for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i Danmark Adm. direktør Svend Askær Udpeget af Akademikernes Centralorganisation Formand Svend M. Christensen Administration Direktion Lars Rohde Andre medlemmer af Ledelsesgruppen Anders Bruun-Schmidt, Økonomi Jane Behrens, PensionService (konst.) Thor Kleif ATP, SP, DMP, LG, LD og KOM Bjarne Graven Larsen, Fonds Lilian Mogensen, Personale og Intern Service Keld Nicolaisen, AER, AES og FerieKonto Karen Lis Nielsen, IT Ansvarshavende aktuar Ole Haugaard Nielsen ATP s Ankenævn Holmens Kanal København K

4 Bestyrelse Formand Arbejdsgiverrepræsentanter Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening Lønmodtagerrepræsentanter Udpeget af Landsorganisationen i Danmark Bestyrelsesformand Knud Heinesen Købmand Niels Fog Formand Hans Jensen Adm. direktør Thorkild Juul Jensen Næstformand Tine A. Brøndum Adm. direktør Jørn Neergaard Larsen Konsulent Ingerlise Buck Forbundsformand Lillian Knudsen Udpeget af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiver foreninger Udpeget af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Gårdejer Jens Lorenzen Formand Anker Christoffersen Udpeget af Finansministeren Udpeget af Akademikernes Centralorganisation Adm. chef Lene Larsen Formand Svend M. Christensen Udpeget af Kommunernes Landsforening Borgmester Erik Fabrin Forretningsudvalg Knud Heinesen Jørn Neergaard Larsen Tine A. Brøndum

5 ATP-husets virksomhedsgrundlag, vision og værdier Virksomhedsgrundlag Vi løser pensions- og sikringsopgaver for arbejdsmarkedets parter Vision Vi skal være den førende danske udbyder af administrative løsninger inden for pension og sikring Vores formueforvaltning skal være af højeste internationale kvalitet Værdier Troværdig Vi har respekt for, at vi administrerer andres midler Vi er åbne om vores handlinger Vi tager ansvar for vores valg Nyskabende Vi tager initiativ og går nye veje Vi anvender den nyeste teknologi, når det er kundernes behov Vi udvikler nye kompetencer Konkurrencedygtig Vi sætter kunden først Vi leverer kvalitet til lave priser Vi tager afsæt i stor viden og erfaring Arbejdsglæde Vi viser respekt og stiller krav Vi har indflydelse og tager ansvar Vi gør hver især en forskel.. og så skal det være sjovt at gå på arbejde SP ÅRSRAPPORT

6 Bestyrelsens beretning Den Særlige Pensionsopsparing (SP) opnåede i 2000 et investeringsmæssigt resultat på 608 millioner kr. svarende til et afkast på 5,9 pct. før skat og 4,7 pct. efter skat. Når der korrigeres for, at SP er en ordning i kraftig vækst, og at de investerede midler ikke fuldt ud har været til rådighed fra årets start, udgør SP s afkast 7,6 pct. før skat. Investeringsresultatet er positivt påvirket af en gunstig udvikling på det danske aktiemarked. SP s danske aktier gav således et afkast på 23,2 pct., mens de udenlandske aktier gav et negativt afkast på -6,7 pct. Afkastet af SP s danske og udenlandske obligationsbeholdning blev henholdsvis 8,1 pct. og 11,4 pct. Samlet set finder bestyrelsen investeringsresultatet tilfredsstillende. SP s regnskabsmæssige resultat for 2000 udgjorde millioner kr., og ved udgangen af året havde SP en balancesum på millioner kr. Årets bidragsindbetalinger udgjorde millioner kr. SP s samlede administrationsomkostninger udgjorde i 2000 ca. 34 millioner kr. Det svarer til ca. 11 kr. pr. kontohavere knap 7 kr. til kontoadministration og godt 4 kr. til formueforvaltning. SP indeholder et særligt omfordelingselement. Den enkeltes indbetaling godskrives først en individuel konto efter en omfordeling i forhold til den enkeltes beskæftigelsesomfang i året. Omfordelingen indebærer, at fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere får godskrevet samme beløb uanset indbetalingens størrelse. Pr. 31. december 2000 er den første SPomfordeling foretaget. Det er indbetalingerne for 1999, der er omfordelt og godskrevet individuelle konti. Af tekniske grunde kan omfordeling og godskrivning af årets indbetalinger først foretages i december i det efterfølgende år. I alt er knap 6,6 milliarder kr. blevet omfordelt. Omfordelingen medførte, at ca. 50 pct. af SP s kontohavere fik godskrevet mere, end de havde indbetalt, mens ca. 30 pct. fik godskrevet mindre end det indbetalte. De sidste 20 pct. fik godskrevet stort set samme beløb, som de havde indbetalt. Indeståendet på kontohavernes individuelle konti er pr. 31. december 2000 tilskrevet et formueafkast på 866 millioner kr. svarende til en regulering på 13,52 pct. Det samlede indestående på individuelle konti udgjorde herefter millioner kr. ved udgangen af Reguleringen ultimo 2000 er speciel, idet det er den første regulering siden SP s start. I konsekvens heraf omfatter reguleringen afkast for mere end ét år. Fremover tilskrives afkast opnået i året til de individuelle konti som en regulering ved årets udgang. Ændring af rammerne for SP Folketinget har med virkning for 2001 hævet loftet for aktieinvesteringer fra de nugældende 50 pct. til 70 pct. Folketinget har ligeledes gennemført en symmetrisk beskatning af afkastet på obligationer og aktier. SP ser positivt på disse ændringer. Som følge af forhøjelsen af aktieloftet forventer SP i de kommende år at øge aktiernes andel af investeringsaktiverne. De særlige lovregler, der har skullet forhindre, at ATP, SP, DMP og AES sammen med LD kunne opnå bestemmende indflydelse på selskaber, er i 2000 blevet ændret. Ændringen indebærer, at sammenkædningen med LD er ophævet, mens det fortsat gælder, at ATP, SP, DMP og AES hverken alene eller tilsammen må udøve bestemmende indflydelse på enkeltselskaber. Ændringen vil ikke medføre ændringer i SP s investeringsmønster. Investeringsstrategi Bestyrelsen har i 2000 implementeret en rammestyringsmodel for SP s formueforvaltning. 4 SP Å RSRAPPORT 2000

7 Rammestyringen indebærer, at bestyrelsen fastsætter rammer for delporteføljernes afvigelser i forhold til investeringsstrategiens portefølje mål, og for den nominelle obligationsporteføljes rentefølsomhed. Modellen inde bærer desuden, at bestyrelsen fastsætter et mar kedsbaseret afkastmålepunkt, som afspejler investeringsstrategi og begrænsninger for inve steringspolitikken. I forhold til bestyrelsens målepunkt for 2000 ligger årets investeringsresultat godt 2 procentpoint lavere. Afkastet for de danske aktier afveg noget mere fra bestyrelsens ambitiøst satte målepunkt, men lå ikke desto mindre markant over totalindekset for Københavns Fondsbørs inkl. udbytte. Bestyrelsen vurderer årligt den overordnede formuesammensætning på baggrund af en analyse med udgangspunkt i de historiske afkast og risici for aktier og obligationer. Analysen tager hensyn til samvariationen i afkastene mellem de forskellige investeringstyper samt det forhold, at SP s investeringshorisont er meget lang. SP s bestyrelse har på baggrund af analysen samt ændringerne i de politisk bestemte rammer for SP fastlagt en porteføljemålsætning for 2001, baseret på to hovedelementer: en fortsat forøgelse af formuens andel af reale aktiver, hovedsageligt aktier, samt en fortsat forøgelse af risikospredningen i porteføljen. Risikospredningen udmøntes såvel i en geografisk og branchemæssig spredning som en yderligere nedbringelse af enkeltselskabsrisici i aktieporteføljen. Dertil kommer, at SP vil orientere sig mod investeringer i unoterede aktier. udbetalinger i 2001 forventes at udgøre ca. 57 millioner kr. Bestyrelsen er klar over, at kendskabet til SP og det gælder ikke mindst den særlige omfordeling er beskedent. SP vil derfor i 2001 øge informationsindsatsen over for kontohaverne. Samtlige kontohavere vil i foråret 2001 modtage oplysninger om indestående, indbetaling, godskrivning, regulering og prog nosticeret udbetaling, når pensionsalderen nås. For at give et bedre pensionsmæssigt overblik udsendes informationen sammen med tilsvarende oplysninger vedrørende DMP, oplysning om pensionsrettigheder hos ATP samt et nydesignet magasin for ATP s, DMP s og SP s medlemmer og kontohavere. Trods meget betydelige stordriftsfordele ved at informere sammen med ATP og DMP forventes informationsindsatsen sammen med SP s start på udbetalingsopgaven at medføre en forøgelse af omkostningerne til kontoadministration fra knap 7 kr. til knap 11 kr. om året pr. kontohaver. SP s omkostninger til investeringsvirksomhed vil også i 2001 være beskedne sammenlignet med andre formueforvaltere, om end de forventes at stige fra godt 4 kr. til godt 8 kr. pr. kontohaver. Stigningen på ca. 4 kr. pr. kontohaver skyldes udvidelse og fortsat udvikling af SP s formueforvaltning. SP s fremtidige afkast lader sig naturligvis ikke forudsige, men under forudsætning af et stabilt renteniveau svarende til niveauet ved udgangen af 2000 samt et normalt merafkast for aktier i forhold til obligationer, kan SP i 2001 forvente et afkast på ca. 6,2 pct. før skat. Forventninger til fremtiden SP påbegynder i 2001 udbetalingen af indestående til kontohavere, der er fyldt 67 år, og til dødsboer efter afdøde kontohavere. De samlede Knud Heinesen Formand SP Å RSRAPPORT

8 Hovedoversigt HOVEDTAL I MIO. KR Periodiserede indbetalinger Omkostninger vedr. kontoadministration 9 21 Omkostninger vedr. investeringsvirksomhed 4 13 Resultat af investeringsvirksomhed Pensionsafkastskat Indestående i alt Aktiver i alt Kontohavere (i 1.000) NØGLETAL AFKASTNØGLETAL Afkast før pensionsafkastskat (i pct.) 14,1 5,9 Afkast efter pensionsafkastskat (i pct.) 13,1 4,7 OMKOSTNINGSNØGLETAL Omkostningsprocent 0,1 0,3 Omkostninger beregnet som rentemarginal (i pct.) 0,3 0,2 Omkostninger pr. kontohaver (i kr.) 3 7 Oversigten indeholder udvalgte hovedtal samt udvalgte nøgletal. Af de i alt 11 obligatoriske nøgletal for pensionssektoren er kun de 5 anførte meningsfulde for SP. Læsevejledning til de udvalgte nøgletal: Afkastnøgletal Afkastet før pensionsafkastskat viser afkastet før pensionsafkastskat målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi. Herved angives det afkast, som SP ville have opnået med uændret investeringsstrategi, hvis der ikke skulle betales pensionsafkastskat. Det giver udtryk for, hvorledes SP s forrentning ville være, hvis pensionsafkastskatteloven ikke eksisterede. Afkastet efter pensionsafkastskat viser afkastet målt i procent af de investerede midler, opgjort til markedsværdi og efter pensionsafkastskat. Omkostningsnøgletal Omkostningsprocenten viser omkostningerne målt i forhold til årets periodiserede indbetalinger. Herved vises, hvor stor en del af indbetalingerne der skulle anvendes til administration, hvis dette var den eneste kilde til omkostningsdækning. Omkostningerne beregnet som rentemarginal viser omkostningerne målt i forhold til kontohavernes indestående. Herved vises, hvor meget SP s forrentningsevne ville blive nedsat, hvis afkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning. Omkostningerne pr. kontohaver viser det bidrag til omkostninger, som hver kontohaver ville betale, hvis omkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem. 6 SP Å RSRAPPORT 2000

9 Bidrag, indestå ende og administration Den Særlige Pensionsopsparing (SP) er en opsparingsordning med en omfordeling på indbetalingssiden. Omfordelingen sker i hovedtræk mellem indkomstgrupper, erhvervsgrupper, aldersgrupper og køn. SP er uden forsikringselementer og uden rentegaranti. Ordningen blev etableret som led i den såkaldte Pinsepakke i 1998 med virkning fra 1. januar SP administreres som en selvstændig ordning inden for rammerne af ATP-loven. Ved udgangen af 2000 havde SP knap 3,1 millioner kontohavere med indbetalte bidrag for Det svarer til 85 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år. De første udbetalinger fra SP fandt sted ultimo januar til SP, godskrives efter omfordeling til individuelle konti. Imidlertid finder godskrivningen først sted ultimo året efter indbetalingsåret. Bidrag, der er indbetalt i 2000, overføres således først til individuelle konti ultimo Derfor er kontohaverne ultimo 2000 kun de personer, som har betalt bidrag i Antal lønmodtagere og selvstændige med indbetalinger i 1999 Antal x Bidrag I 2000 modtog SP millioner kr. i bidrag. Heri indgår et beløb på 161 millioner kr., som vedrører regulering af bidrag for SP-bidrag betales af lønmodtagere, honorarlønnede og selvstændige, der er pligtige til at svare arbejdsmarkedsbidrag. Bidraget udgør 1 pct. af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst. SPbidrag betales endvidere af personer, som modtager visse former for overførselsindkomst. Opkrævning af bidrag Told Skat opkræver SP-bidraget hos lønmodtagere, honorarlønnede og selvstændige som et forhøjet arbejdsmarkedsbidrag. Told Skat overfører løbende de opkrævede bidrag til ATP som acontobeløb. ATP opkræver SP-bidraget for personer, som modtager overførselsindkomst, hos a-kasser og kommuner. For ikke-forsikrede lønmodtagere, der modtager tilskud til voksenuddannelse mv., opkræver ATP bidraget hos 14 udvalgte arbejdsformidlingskontorer. Kontohavere Ultimo 2000 havde SP kontohavere. Alle, der har betalt bidrag til SP, bliver kontohavere i ordningen, og bidrag, der indbetales over 60 Alder Selvstændige Personer som både er lønmodtagere og selvstændige Lønmodtagere Omfordeling og godskrivning december 2000 For bidrag indbetalt i 1999 fandt godskrivningen til individuelle konti sted i december De samlede bidrag for 1999 udgjorde millioner kr. Det maksimale beløb, en person kunne opnå ved godskrivningen i 2000, blev 2.531,49 kr. Ved godskrivningen opstod et overskud på 156 millioner kr. Overskuddet stammer fra selvstændige og lønmodtagere med beskedent beskæftigelsesomfang, som har indbetalt et bidrag til SP, der er højere end maksimumbeløbet. Overskuddet indgår i den omfordeling, der skal finde sted i december SP Å RSRAPPORT

10 Omfordelingen i SP SP godskriver de indbetalte bidrag til individuelle konti for alle bidragydere på grundlag af indberetninger fra Told Skat, a-kasser, kommuner og arbejdsformidlingskontorer. SP modtager først indberetninger fra Told Skat i november året efter indbetalingsåret. Derfor finder godskrivningen først sted ultimo året efter indbetalingsåret. Ved godskrivningen på individuelle konti sker samtidig en omfordeling af bidragene. Omfordelingen sker efter to hovedprincipper: 1) Hvor det er muligt, fordeles de indbetalte bidrag på individuelle konti med udgangspunkt i indbetalerens beskæftigelsesomfang. 2) For det enkelte bidragsår kan højst godskrives et beløb svarende til det beløb, som ved fordelingen under 1) godskrives en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Det første hovedprincip er en fordeling efter beskæftigelsesomfang. For at opnå lave administrationsomkostninger i SP anvendes den enkeltes ATP-bidrag i indbetalingsåret som mål for beskæftigelsesomfanget. ATP-bidragets størrelse for lønmodtagere afhænger af beskæftigelsesomfanget (inkl. ledighedsperioder mv.), og kan derfor anvendes til fordeling af SP-bidraget. Lønmodtagere betaler imidlertid ATP-bidrag efter forskellige satser A-, B- og C-bidrag og visse grupper, som modtager overførselsindkomst, betaler dobbelt ATP-bidrag. For at kunne anvende ATPbidraget som mål for beskæftigelsesomfanget skal der derfor inden omfordelingen i SP foretages en normering (omregning) af den enkeltes ATP-bidrag. Det normerede ATP-bidrag udgør uanset om det er A-, B-, C- eller dobbeltbidrag et brugbart mål for det bagvedliggende beskæftigelsesomfang. Det andet hovedprincip er det maksimale beløb, som kan godskrives på den enkeltes individuelle konto. Dette beløb svarer til det beløb, som ved fordelingen efter beskæftigelsesomfang godskrives en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Maksimumbeløbet beregnes hvert år i forbindelse med omfordelingen. I store træk betyder omfordelingen for lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster, at der betales bidrag i forhold til indkomst og godskrives i forhold til beskæftigelsesomfang. Således får alle lønmodtagere med samme beskæftigelsesomfang godskrevet ens beløb på kontoen, uanset størrelsen af det indbetalte SP-bidrag. Der er dog to undtagelser, hvor det ikke er muligt at anvende beskæftigelsesomfanget som grundlag for omfordelingen. 1) Det er bidragydere med et normeret ATP-bidrag under 895 kr. under 1/3 ATP-bidrag. Denne gruppe omfatter personer med et beskedent beskæftigelsesomfang eller personer med flere samtidige beskæftigelsesforhold, men med få ugentlige arbejdstimer hos den enkelte arbejdsgiver. Bidragydere i denne gruppe får godskrevet det SP-bidrag, de har indbetalt, det vil sige krone til krone. 2) Endvidere betaler selvstændige normalt ikke ATP-bidrag af deres indkomster. Deres SP-bidrag godskrives derfor også krone til krone. Maksimumbeløbet nævnt ovenfor gælder også for disse to grupper. Derfor medfører loftet, at der opstår et overskud ved omfordelingen i det enkelte år. Dette overskud bliver overført til godskrivningen i det efterfølgende år. Godskrivningen i 2000 Antal kontohavere Gns. indbetalt bidrag (1999) Gns. godskrevet beløb Kvinder kr kr. Mænd kr kr. Alle kr kr. Det maksimalt godskrevne beløb kr. For alle grupper medfører omfordelingen i forbindelse med godskrivningen af SP-bidrag, at nogle kontohavere bliver godskrevet et større beløb på SP-kontoen, end der er indbetalt, mens andre bliver godskrevet et mindre beløb på SP-kontoen, end der er indbetalt. Bidraget til SP-ordningen afhænger af indkomsten. Det betyder, at bidragene i forhold til alder og køn nøjagtigt afspejler variationen i indkomstfordelingen på arbejdsmarkedet. Denne variation udjævnes ved godskrivningen på de individuelle konti i forhold til beskæftigelsesomfanget. Da kvinder i forhold til mænd gennemsnitligt har en lavere indkomst for samme beskæftigelsesomfang, betyder omfordelingen, at der sker en overførsel af bidrag fra mænd til kvinder. Da kvinder har en større andel af deltidsarbejdet blandt specielt de yngste og ældste på arbejdsmarkedet, vil kvinder i disse årgange få tilskrevet relativt mindre. Forskellen mellem, 8 SP Å RSRAPPORT 2000

11 hvad kvinder og mænd gennemsnitligt får godskrevet, er derfor relativt større i disse årgange. Gennemsnitsindkomsten blandt midaldrende og ældre er højere, end den er blandt yngre. Derfor sker der en omfordeling fra midaldrende og ældre kontohavere til yngre kontohavere. Bidrag og godskrivning i forhold til indkomst Kr Gennemsnitligt indbetalt og godskrevet SP-bidrag for 1999 Kr Gns. godskrevet Gns. bidrag Indkomstklasser (deciler) over 60 Kvinder - Gns. indbetalt Kvinder - Gns. godskrevet Alder Mænd - Gns. indbetalt Mænd - Gns. godskrevet Omfordelingen i 2000 betød, at over 1,5 millioner personer fik godskrevet et større beløb end det bidrag, de har betalt. Over 1 million personer fik godskrevet mindre, end de har betalt i bidrag, mens ca. 0,5 millioner kontohavere fik godskrevet et beløb, der stort set svarer til det bidrag, de har betalt. Under ét fik ca. 70 pct. af samtlige kontohavere godskrevet et beløb, der er større eller lig med det bidrag, de har betalt. Ca. 30 pct. fik godskrevet et beløb, der er mindre end det bidrag, de har betalt. Regulering Indeståendet på de individuelle konti i SP er ultimo 2000 tilskrevet et formueafkast på i alt 866 millioner kr. Det svarer til en reguleringsprocent for 2000 på 13,52 pct. Formueafkastet indeholder både afkast af bidrag indbetalt i 1999 og acontobidrag indbetalt i Reguleringen ultimo 2000 er speciel, idet det er den første regulering efter SP s etablering, og derfor omfatter denne ene regulering afkast for mere end ét år. Fra 2001 og fremover tilskrives afkast opnået i året til de individuelle konti som en regulering ved årets udgang. Indeståender og formue Ultimo 2000 udgjorde kontohavernes samlede indestående i SP millioner kr. SP s samlede formue ultimo 2000 omfatter ud over det samlede indestående på individuelle konti også bl.a. det tidligere omtalte overskud på 156 mio. kr. og acontobidrag indbetalt i De samlede aktiver udgjorde ultimo 2000 i alt millioner kr. Udbetaling fra SP SP s udbetalinger blev påbegyndt i januar 2001 og omfattede dels personer, der var fyldt 67 år, dels dødsboer efter personer, der afgik ved døden i 1999 og Det forventes, at de samlede udbetalinger i 2001 vil udgøre 57 millioner kr. SP Å RSRAPPORT

12 Udbetalingen af det individuelle indestående i SP begynder, når kontohaveren når folkepensionsalderen. Udbetalingen sker i månedlige rater over 10 år. Beløb under kr. udbetales dog som en engangssum, mens indestående mellem kr. og kr. udbetales i ti årlige rater. Da SP-ordningen er ny, vil udbetalingerne i 2001 og de nærmeste år ske i form af engangssummer. Ved dødsfald udbetales indeståendet på afdødes konto til boet. Bidrag indbetalt i dødsåret tilbagebetales krone til krone til dødsboet. Konti, der udbetales i løbet af året, forrentes fra årsskiftet og frem til udbetalingsdagen med en rentesats, der på forhånd er fastsat med udgangspunkt i SP s budget for det pågældende år. Bestyrelsen besluttede i december 2000, at udbetalingsrenten i 2001 er 4,5 pct. p.a. Løbende ydelser fra SP er indkomstskattepligtige. Indestående udbetalt som engangsbeløb og udbetaling til dødsboer er afgiftspligtige. Administration Indkøringen af SP har medført en omfattende informationsindsats i forhold til private og offentlige arbejdsgivere samt kommuner og a-kasser. Endvidere har administrationen af SP krævet udvikling af et omfattende IT-system. Modtagelse af indberetninger fra kommuner og a-kasser fandt sted første gang medio I november 2000 modtog SP indberetninger for året 1999 fra Told Skat for lønmodtagere og selvstændige. Der er udviklet et fælles skifteretssystem for SP og Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), så der ved dødsfald kan ske en fælles henvendelse til skifteretterne. Mulighederne for senere også at lade et fælles skifteretssystem omfatte FerieKonto og evt. Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil blive vurderet. I de kommende år vil der ske en samordning af SP s udbetalingssystem med det tilsvarende system for ATP. Udbetalinger fra SP vil fra begyndelsen hvor der kun sker udbetaling af engangsbeløb ske på check. Det er planen at udvikle et kontooverførselssystem fælles med ATP-ordningen, således at udbetaling kan ske såfremt kontohaveren også modtager ATPpension til den konto, hvor ATP-pensionen anvises. I perioden marts til juni 2001 vil samtlige kontohavere få tilsendt en pensionsoversigt, der oplyser om indbetalinger, indestående, regulering og forventet udbetaling ved alder 67/65 år for SP-ordningen. Pensionsoversigten indeholder tilsvarende oplysninger for DMP og ATP, hvis kontohaveren også har indbetalt bidrag hertil. Pensionsoversigten for disse tre ordninger vil fremover blive udsendt hvert år til ordningernes bidragsbetalende kontohavere og medlemmer. Samtidig vil oplysninger om indestående i SP blive tilgængelige på Internettjenesten Omkostninger i 2000 De samlede omkostninger til kontoadministrationen udgjorde ca. 21 millioner kr. i Omkostningerne pr. kontohaver udgjorde 7 kr. De samlede omkostninger til investeringsvirksomheden udgjorde ca. 13 millioner kr. i Omkostningerne pr. kontohaver udgjorde 4 kr. Som følge af udsendelse af pensionsoversigter til alle kontohaverne og udvikling af SP s formueforvaltning for - ventes omkostningerne dog at stige i SP Å RSRAPPORT 2000

13 Retningslinier for SP s investeringer Bestyrelsens retningslinier for forvaltningen af de samlede fondsmidler i SP (sammenfatning) Fondsmidlerne skal anbringes og forvaltes således, at de bliver til størst mulig gavn for SP. Ved midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt den højest mulige forrentning. Bestyrelsen fastsætter i forbindelse med et årligt aktiv-passiv studie rammer for fordeling af fondsmidlernes anbringelse i aktiver af forskellig art, sikkerhed, varighed, valutaenhed mv. Bestyrelsen fastsætter i samme forbindelse et benchmark for porteføljeforvaltningen. Endelig vedtager bestyrelsen en liste over, hvilke værdipapirtyper og eventuelle andre finansielle instrumenter, som kan anvendes i porteføljeplejen. Direktøren har det daglige ansvar for, at fondsmidlerne i overensstemmelse med disse rammer anbringes, så de bliver til størst mulig gavn for SP. Forretningsudvalget kan, efter indstilling fra direktøren, give bemyndigelse til mindre afvigelser fra de vedtagne rammer, såfremt sådanne afvigelser i årets løb viser sig at være til større gavn for SP. Ved anbringelsen af fondsmidlerne skal det tilstræbes ikke at bidrage til forstyrrelse på kapitalmarkedet. Valutakurs- og renterisiko i SP Højst 20 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i rentebærende fordringer, der ikke er nomineret i danske kroner eller i euro, og i aktieselskaber og andre kapitalandele, der udstedes af selskaber, der ikke har hjemsted i Danmark eller et af Euro-landene. Højst 10 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan foretages uden for zone A-landene (lande der er medlem af EU, EØS og OECD samt Saudi-Arabien). Højst 10 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i et enkelt af følgende zone A-lande: USA og UK. Højst 5 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan udækket foretages i et enkelt af de øvrige zone A-lande uden for Euro-området. Højst 1 pct. af de samlede bogførte fondsplaceringer kan foretages i et enkelt land uden for zone A-landene. For at styre renterisikoen fastsættes der i forbindelse med bestyrelsens årlige fastsættelse af rammer for fondsmidlernes anbringelse grænser for varigheden på beholdningen af rentebærende fordringer inkl. godkendte afledte instrumenter, hvor varigheden udtrykkes ved den optionsjusterede varighed. Behandling af etiske temaer i forbindelse med SP s investeringer Udgangspunktet for SP s investeringer er ATP-lovens bestemmelser om, at bestyrelsen ved fondsmidlernes anbringelse skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig forrentning. God etik er oftest en forudsætning for en varig, god indtjening og dermed for bevarelse af aktieinvesteringernes realværdi. Det er således vigtigt for virksomhedernes udvikling, at de tilpasser sig love, etik og moral i de lande og på de markeder, hvor de virker. Det indgår derfor som en integreret del af SP s investeringspolitik at vurdere de etiske temaer, der knytter sig til enhver aktieinvestering. SP køber ikke aktier i virksomheder, der bevidst og gentagende bryder regler, der er fastsat af nationale myndigheder på de markeder, hvor virksomheden arbejder, eller af internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse. SP køber ikke aktier i virksomheder i lande, som er genstand for en handelsblokade, der er vedtaget af FN eller EU og er tiltrådt af Danmark. SP Å RSRAPPORT

14 Markant formuevæ kst i 2000 SP's afkast på nominelle obligationer Pct SP's aktieafkast Pct Investeringer fordelt på aktivtyper Porte- Portefølje Netto- Portefølje føljemål primo 2000 investeringer ultimo mia. kr. pct. mia. kr. mia. kr. pct. pct. Nominelle obligationer mv. 3,0 48 4,4 7, I danske kroner 2,3 36 3,5 5, I fremmed valuta 0,7 12 0,9 1, Danske indeksobligationer 0,4 6-0, Aktier 3,0 46 3,0 6, Hjemsted i Danmark 1,6 24 0,7 2, ,5 Hjemsted uden for Danmark 1,4 22 2,3 3, ,5 I alt 6, ,0 13, Note: Nettoinvesteringer udgøres af køb minus salg minus udtrækninger Det er Den Særlige Pensionsopsparings formål at sikre kontohaverne det højest mulige afkast. Formueforvaltningen skal samtidig ske på en sådan måde, at der tages hensyn til den risiko, der er forbundet med investeringerne. Indbetalingerne til ordningen blev påbegyndt i begyndelsen af De månedlige indbetalinger er stadig store i forhold til selve porteføljen. De store indbetalinger er den væsentligste årsag til, at porteføljens størrelse er mere end fordoblet i det forløbne år. De første udbetalinger fra ordningen vil finde sted primo SP s porteføljemålsætning for 2000 blev fastlagt, så afkast og risiko i og mellem de forskellige aktivtyper samt ordningens lange udbetalingshorisont blev tilgodeset. Den væsentligste ændring i denne målsætning i forhold til året før var beslutningen om at afhænde indeksobligationsporteføljen. Sidstnævnte skete i erkendelse af, at det ikke ville være muligt at købe tilstrækkeligt af disse værdipapirer til at bibeholde en rimelig porteføljeandel på grund af en markant reduktion af udstedelsesaktiviteten i danske indeksobligationer i de senere år. Porteføljemålsætningen for nominelle obligationer blev tilsvarende forøget. Målsætningen for aktieandelen blev fastholdt på 45 pct. Endelig blev fordelingen mellem indenlandske og udenlandske aktier rykket lidt i retning af udenlandske aktier, ligesom fordelingen mellem danske nominelle obligationer og obligationer i fremmed valuta blev justeret en anelse. Endelig er porteføljens rentefølsomhed forøget marginalt. Afkast SP opnåede i 2000 et samlet afkast på 608 millioner kr. før skat, hvilket svarer til en forrentning af formuen på 5,9 pct. Opgjort efter pensionsafkastskat udgjorde det samlede afkast 4,7 pct. SP har haft en kraftig formuevækst hen gennem året. Markedsudviklingen har derfor været til ugunst for SP, idet den negative udvikling i årets sidste måneder slog igennem på næsten hele formuen, mens der var færre midler investeret under de positive markeder i begyndelsen af året. Midlerne er blevet investeret i takt med, at SP har modtaget dem. I overensstemmelse hermed kan der beregnes et tidsvægtet afkast, der netop korrigerer for, at midlerne ikke har været til rådighed hele året. Opgjort på denne måde blev afkastet af investeringsaktiverne 7,6 pct. Årets afkast blev positivt påvirket af et højt afkast på danske aktier. Beholdningen af danske aktier gav således et afkast på 23,2 pct., mens afkastet på udenlandske aktier udgjorde -6,7 pct. Danske nominelle obligationer gav et afkast på 8,1 pct., mens obligationer i fremmed valuta gav et pænt samlet afkast på 11,4 pct. regnet i danske kroner. Årets afkast kan ikke betragtes isoleret, men bør sammenholdes med den generelle markedsudvikling for de enkelte investeringstyper. Grundlaget for en sammenligning med marke- 12 SP Å RSRAPPORT 2000

15 det er den overordnede sammensætning af porteføljen, som SP s bestyrelse har besluttet for I sammenhæng med beslutningen om den overordnede porteføljesammensætning har bestyrelsen fastlagt et målepunkt baseret på markedsindeks under hensyntagen til de investeringsmæssige begrænsninger, SP er underlagt. Dette målepunkt danner grundlag for sammenligning af SP s faktiske afkast med markedets afkast. Markedsafkastet for en portefølje svarende til SP s investeringsmålepunkt er for 2000 beregnet til 9,7 pct. eller 2,1 procentpoint mere end SP s faktiske afkast af investeringsaktiverne. Forskellen kan først og fremmest henføres til beholdningen af danske aktier. Det opnåede afkast er desuden påvirket af porteføljens høje tilvækst. De investerede midler er forøget med knap 100 pct. i løbet af Det opnåede afkast er påvirket af tidspunkterne for modtagelse af indbetalingerne, idet midlerne bliver placeret løbende. Salget af porteføljens indeksobligationer primo året betød, at afkastet blev forøget i forhold til det afkast, der ville være opnået med den aktivsammensætning, der var gældende ved indgangen til Det skyldes, at indeksobligationer var den aktivklasse, der gav det næstlaveste markedsafkast i I forhold til porteføljemålsætningen har SP i 2000 haft en overvægt af aktier på ca. 2 pct., hvilket har bidraget positivt til afkastet i første halvår, men negativt i andet halvår. Markedsudvikling og obligationsafkast Overordnet set var der i 2000 en gunstig renteudvikling på de toneangivende statsobligationsmarkeder. I Euro-landene og især i USA faldt renterne på statsobligationer med lang restløbetid. I USA faldt renten også på statsobligationer med kort restløbetid, mens den steg lidt i Afkast fordelt på aktivtyper Formue- Afkast Afkast 2000* andel SP SP Målepunkt pct. mia. kr. pct. pct. Nominelle obligationer mv. 56 I danske kroner 43 0,4 8,1 8,3 40% danske statsobligationer J. P. Morgan** 60% Nykredit Realkreditindeks I fremmed valuta 13 0,1 11,4 10,7 67% J. P. Morgan statsobligationer** 33% Schroder Salomon Smith Barney, kredit** Aktier 44 Hjemsted i Danmark 19 0,4 23,2 28,7 Københavns Fondsbørs totalindeks*** Hjemsted uden for Danmark 25-0,3-6,7-5,5 MSCI Investeringsaktiver 100 0,6 7,6 9,7 * SP s afkast er beregnet som det tidsvægtede afkast. ** Modificeret indeks. *** Modificeret indeks. Københavns Fondsbørs totalindeks inkl. udbytte gav et afkast på 18,7 pct. Euro-landene. Dermed blev renteforskellen på statsobligationer med lang og kort restløbetid indsnævret betydeligt i Euro-landene. En række faktorer har indvirket på renteudviklingen i I begyndelsen af året var udsigten til faldende eller negativt nettoudbud af statsobligationer en meget positiv faktor for statsobligationsmarkederne. Denne udbudseffekt vejede tungere end den fortsatte stramning af pengepolitikken, der var en følge af den stærke globale vækst. Mod årets slutning blev lavere global vækst i 2001 et dominerende tema på baggrund af den høje oliepris og generelle tegn på vækstafdæmpning. I Danmark var ØMU-afstemningen et centralt tema, men på trods af usikkerheden om udfaldet og nej -resultatet satte afstemningen kun små spor i det danske obligationsmarked. Nationalbanken mere end fulgte Den Europæiske Centralbank og satte styringsrenten op med 2,15 procentpoint i 2000, mens den 10-årige statsobligationsrente ultimo året lå omkring 0,5 procentpoint lavere end ved årets begyndelse. Renteudviklingen på kreditobligationer var SP Å RSRAPPORT

16 Renteudvikling Pct Januar Marts Maj Juli September Rente på dansk statsobligation med 10 års restløbetid Danmarks Nationalbanks styringsrente (reporente) Rente på amerikansk statsobligation med 10 års restløbetid November Januar Marts Maj Juli September Den amerikanske centralbanks styringsrente (fed funds rate) Rente på tysk statsobligation med 10 års restløbetid November ikke så gunstig som på statsobligationer, navnlig for obligationer med lav kreditvurdering. Dette skyldtes bl.a. den relativt lavere vækst i udbuddet af statsobligationer og indsnævringen af renteforskellen mellem statsobligationer med lang og kort restløbetid. Den porteføljesammensætning, som bestyrelsen har fastlagt for 2000, har medført ændringer i obligationsporteføljen. Rentefølsomheden på både beholdningen af danske nominelle obligationer og obligationer i fremmed valuta er blevet forøget. Fordelingen mellem beholdningerne er stort set bibeholdt, men genplaceringen af provenuet fra salget af indeksobligationer er sket i nominelle obligationer, hvilket har øget porteføljeandelene. Samtidig blev andelen af realkreditobligationer i den danske portefølje reduceret til fordel for statsobligationer, mens andelen af statsobligationer i fremmed valuta blev reduceret til fordel for kreditobligationer i fremmed valuta. Endelig har analyser vist, at valutaafdækning af obligationsporteføljen i fremmed valuta er fordelagtig. Valutaafdækning af beholdningen af obligationer i fremmed valuta blev indfaset hen over andet halvår efter en fastlagt plan. Den ændrede sammensætning af obligationsporteføljen har givet SP en bedre risikoprofil. Danske nominelle obligationer gav i 2000 et afkast på 8,1 pct., hvilket var marginalt under målepunktet. Beholdningen af obligationer i fremmed valuta gav et afkast på 11,4 pct. inkl. valutaafdækning, hvilket var noget højere end målepunktets 10,7 pct. Det højere afkast skyldes, at der har været merafkast på såvel porteføljen af statsobligationer som kreditobligationer i fremmed valuta i forhold til deres målepunkter. Endvidere har en hensigtsmæssig timing af valutaafdækningen bidraget positivt. Rentefølsomheden på SP s beholdning af nominelle obligationer var ultimo 2000 på 6,3 mod 5,8 ultimo Markedsudvikling og afkast på aktier Aktiemarkederne har i 2000 været meget volatile, og der kan konstateres en stor spredning i afkastene for de enkelte regioner. I årets tre første måneder oplevede de internationale aktiemarkeder generelt pæne kursstigninger. Stigningerne kulminerede ultimo første kvartal, hvor IT-aktierne oplevede et brat kursfald. De faldt siden støt gennem resten af året. For året som helhed har det globale aktiemarked, målt ved MSCI All World, givet et tab på 7,0 pct. målt i danske kroner. De lokale aktiemarkeder har klaret sig endnu ringere, da styrkelse af dollaren over for euroen og dermed kronen på godt 8 pct. har bidraget positivt til det samlede afkast for det globale aktiemarked målt i danske kroner. Blandt de større regioner blev det mindste tab, målt i danske kroner, opnået på det europæiske aktiemarked med 0,9 pct., mens det 14 SP Å RSRAPPORT 2000

17 Afkast på aktiemarkeder i 2000 (DKK) Pct Afkast af de enkelte danske aktiegrupper i 2000 (inkl. beregnet udbytte) Vægt Vægt Vægt Afkast Afkast Afkast Københavns SP s SP Københavns SP s SP Pct. Fondsbørs målepunkt Fondsbørs målepunkt Verden USA Europa Japan Fjernøsten (ekskl. Japan) Latinamerika Danmark Pengeinstitutter ,4 82,9 85,2 Forsikring ,4 11,6 11,1 Handel & Service ,6-18,6-19,4 Rederier ,2-20,8-22,1 Industri ,3 61,3 50,9 Investeringsselskaber ,6 9,6 24,1 I alt ,7 28,7 23,2 Kilde: Danmark Københavns Fondsbørs totalindeks tillagt udbytte Øvrige MSCI amerikanske aktiemarked gav et tab på 5,5 pct. Det japanske aktiemarked faldt med 22,2 pct. Markedsafkastene i de mindre regioner udgjorde -9,6 pct. i Latinamerika og -31,5 pct. i Fjernøsten (ekskl. Japan). Aktiemarkederne har været negativt påvirket af to hovedbegivenheder, nemlig den stigende oliepris samt massive kursfald på IT-aktier. Forårets kursfald i IT-aktierne blev fulgt af endnu et kursfald i efteråret. Efter at flere førende amerikanske IT-virksomheder nedjusterede vækst- og indtjeningsforventningerne, bredte kursfaldet sig og udløste en generel revurdering og nedjustering af prisfastsættelsen på IT-aktier, der i 1999 havde givet et meget højt afkast. Den øgede usikkerhed på aktiemarkederne i Europa betød, at investorerne forøgede investeringerne i sektorer med en stabil indtjeningsudvikling. De defensive sektorer har på denne baggrund haft en positiv kursudvikling, hvilket også var tilfældet på globalt plan. Således gav finans- og sundhedsplejesektorerne afkast på henholdsvis 18 pct. og 25 pct. De IT-relaterede aktier i Europa fulgte udviklingen i USA. Eksempelvis gav informationsteknologiog telekommunikationssektorerne negative afkast på henholdsvis 13 pct. og 35 pct. Det markante kursfald i telekommunikationssektoren skal desuden ses i lyset af de meget høje priser, teleoperatørerne har betalt for nye licenser til fremtidens mobilkommunikation i Europa. Herudover skal operatørerne fremover investere store summer i udbygning af infrastruktur. Afkastet på det danske aktiemarked slog de fleste internationale aktiemarkeder. Det danske aktiemarked målt ved Københavns Fondsbørs totalindeks inkl. udbytte steg med 18,7 pct., mens KFX-indekset, der udgøres af de 20 største og mest likvide aktier på Københavns Fondsbørs, gav et afkast på 24,5 pct. Kursstigningerne på det danske aktiemarked har været begrænset til nogle få store og likvide aktier, hvor især de udenlandske investorer har været meget aktive. Aktieporteføljen har ligesom obligationsporteføljen udgjort en nogenlunde konstant andel af den samlede portefølje igennem Sammensætningen af aktieporteføljen er i løbet af året blevet ændret fra en svag overvægt af danske aktier til en svag overvægt af udenlandske aktier, hvilket som følge af de relativt kraftige kursstigninger på det danske marked har bidraget negativt til afkastet. SP opnåede et højt afkast på 23,2 pct. på danske aktier. SP s målepunkt har haft et markant højere afkast end Københavns Fondsbørs totalindeks. Det skyldes, at SP af hensyn til begrænsningen SP Å RSRAPPORT

18 af enkeltselskabsrisici nedvægter enkelte selskaber i sit målepunkt. I 2000 har det drejet sig om A. P. Møller-selskaberne samt Tele Danmark og Novo Nordisk. Endelig indgår der en del udenlandske selskaber i Københavns Fondsbørs totalindeks. Afkastet på SP s målepunkt var 28,7 pct. SP har således opnået et lavere afkast end sit målepunkt, men et højere afkast end det totale børsnoterede danske aktiemarked. SP s afkast var højere end markedsafkastet i sektorerne pengeinstitutter og investeringsselskaber, mens primært industrisektoren var lavere. Det lavere afkast i forhold til målepunktet skyldes flere forhold. SP har været undervægtet i Lundbeck og NKT, der begge har haft meget høje afkast. Samtidig har SP haft en højere vægt end målepunktet i Tele Danmark, der viste en svag kursmæssig udvikling. SP s overvægt i GN Store Nord og undervægt i FLS Industries samt en hensigtsmæssig forskydning af vægtningen i Novo Nordisk og Navision har givet pæne positive bidrag. For udenlandske aktier som helhed opnåede SP et afkast på -6,7 pct., hvilket var 1,1 procentpoint lavere end det fastsatte målepunkt. Den europæiske aktieportefølje gav et afkast på -2,3 pct. mod målepunktets -0,9 pct. Det lavere afkast skyldes især vægtningen mellem sektorerne samt underperformance i sektorerne industri, forbrugsgoder og forsyningsvirksomheder. SP opnåede et bedre afkast end markedet i 5 ud af 10 sektorer. SP s aktieinvesteringer uden for Europa er som følge af SP s investeringsfilosofi lagt ud til ekstern porteføljeforvaltning. Disse aktieinvesteringer foretages i særskilte afdelinger af danske engrosinvesteringsforeninger. Samlet set har aktieinvesteringerne uden for Europa givet -14,8 pct. i afkast, hvilket er lavere end målepunktets afkast på -12,6 pct. SP har øget investeringerne markant i USA, men har samtidig været undervægtet hele året i forhold til målepunktet. Undervægten hen over året i amerikanske aktier har bidraget positivt til årets afkast. SP s investeringer i USA sker gennem en bred markedsporte følje, som derfor følger markedsudviklingen tæt. Når SP alligevel har et højere afkast end målepunktet, skyldes det, at investeringerne har været tidsmæssigt gunstigt fordelt hen over året. Porteføljens afkast på amerikanske aktier udgjorde -4,1 pct. mod målepunktets -5,5 pct. På det japanske marked blev SP s afkast -24,0 pct. mod markedsafkastet på -22,2 pct. I Fjernøsten (ekskl. Japan) opnåede porteføljen et afkast på -37,2 pct. Det er noget lavere end markedsafkastet på -31,5 pct. Den latinamerikanske portefølje gav et afkast på -9,1 pct., hvilket er højere end markedsafkastet på -9,6 pct. SP s investeringer i 2001 Til fastlæggelse af den overordnede sammensætning af formuen anvender SP en analysemetode, der tager udgangspunkt i de historiske afkast og risici for aktier og obligationer. Analysen tager hensyn til samvariationen i afkastene mellem de forskellige investeringstyper, samt at SP s investeringshorisont er meget lang. SP s bestyrelse vurderer den overordnede formuesammensætning én gang om året på baggrund af denne metode. I tilfælde af større strukturelle ændringer på de finansielle markeder vil disse indgå i analysen og derigennem blive afspejlet i den overordnede formuesammensætning. Den analyse, der ligger til grund for investeringsstrategien for 2001, inddrager således de ændringer i lovgivningen vedrørende SP, som Folketinget vedtog i slutningen af Det drejer sig bl.a. om ændring af beskatningsreglerne og forhøjelsen af aktieloftet op til 70 pct. Den foretrukne langsigtede formuesammen- 16 SP Å RSRAPPORT 2000

19 sætning er derfor ikke den samme, som analysen viste for et år siden. SP s bestyrelse har på den baggrund fastlagt en porteføljemålsætning for 2001, hvor de muligheder, som de nye placeringsregler mv. giver, er indarbejdet. De to hovedelementer i strategien er en forøgelse af formuens andel af reale aktiver, hovedsageligt aktier, i forhold til nominelle obligationer og en forøgelse af risikospredningen i porteføljen. Det drejer sig f.eks. om den geografiske og branchemæssige spredning, om yderligere nedbringelse af enkeltselskabsrisici i aktieporteføljen samt påbegyndelse af investeringer i unoterede aktier. Det er målet at øge den samlede aktieandel til 51,5 pct., hvoraf 1,5 procentpoint skal placeres i ikke børsnoterede aktier. Obligationers andel reduceres til 48,5 pct. Fordelingen mellem indenlandske og udenlandske aktier er 40:60, mens der er fastsat en fordeling mellem danske nominelle obligationer og obligationer i fremmed valuta på 75:25. Internationaliseringen af porteføljen fortsætter således i Bestyrelsen har fastsat rammer for, hvor meget aktivtyperne må afvige i forhold til porteføljemålene i 2001 samt rammer for den nominelle obligationsporteføljes rentefølsomhed. Endelig er der fastsat et neutralt markedsrelateret målepunkt, som det opnåede afkast i SP vil blive holdt op imod. Porteføljemål for SP Porteføljemål Porteføljemål Langsigtet ultimo 2000 ultimo 2001 porteføljemål (ultimo 2005) pct. pct. pct. Børsnoterede aktier 45,0 50, Hjemsted i Danmark 22,5 (50) 20,0 (40) Hjemsted uden for Danmark 22,5 (50) 30,0 (60) Obligationer 55,0 48, Nominelle obligationer 55,0 48, Nom. obligationer i DKK 44,0 (80) 36,4 (75) Nom. obligationer i fremmed valuta 11,0 (20) 12,1 (25) Indeksobligationer Andre aktiver *) - 1,5 10 Fast ejendom Unoterede aktier - 1,5 10 I alt 100,0 100,0 100 Noter: Tallene i parentes angiver fordelingen af kategorien placeret umiddelbart oven for *) På sigt kan der indgå andre aktivtyper under Andre aktiver SP Å RSRAPPORT

20 Regnskabsberetning Indtægter og anvendelse i 2000 (mio. kr.) Bidrag Investeringsafkast 621 I alt Pensionsafkastskat 131 Administrationsomkostninger 34 Overført til fordelingspulje Fordelt til kontohavere 161 (bidrag vedr. tidligere år) Overført til resultattilskrivningspulje 456 I alt Aktiver og passiver ultimo 2000 (mio. kr.) Obligationer Aktier Tilgodehavende mv. 886 I alt Fordelingspulje Bidragsreguleringspulje 156 Fordelt til kontohavere Anden gæld mv. 28 I alt RESULTATOPGØRELSEN Resultatet. Det samlede resultat for 2000 udgør millioner kr., når der fra årets indtægter i form af bidrag og investeringsafkast er fratrukket omkostninger til pensionsafkastskat og administrationsomkostninger. På grundlag af resultatopgørelsen kan SP s samlede indtægter og deres anvendelse inklusive overskudsdisponeringen illustreres ved figuren ved siden af. Figurens enkelte poster kommenteres nedenfor. Indtægterne Bidrag. Der blev i 2000 indbetalt millioner kr. i bidrag mod millioner kr. i Af det indbetalte bidrag kan millioner kr. henføres til indeværende år, mens 161 millioner kr. er bidrag vedrørende tidligere år. Investeringsafkast. Det samlede regnskabsmæssige investeringsafkast udgør 621 millioner kr. Resultat af investeringsvirksomhed, der fremkommer efter fradrag af investeringsomkostninger og pensionsafkastskat på tilsammen 144 millioner kr., udgør 477 millioner kr. mod 419 millioner kr. i Anvendelsen Pensionsafkastskat. Beskatningen af SP s afkast andrager 131 millioner kr. mod 32 millioner kr. i Administrationsomkostninger. De samlede administrationsomkostninger udgør i alt 34 millioner kr., hvoraf 21 millioner kr. vedrører kontoadministration og 13 millioner kr. vedrører investeringsvirksomheden. Overført til fordelingspulje. Af årets indbetalte bidrag på millioner kr. vedrører millioner kr. indeværende år og overføres derfor til fordelingspuljen til fordeling næste år. Overført til»fordelt til kontohavere«. Af årets indbetalte bidrag på millioner kr. vedrører 161 millioner kr. tidligere år og er derfor fordelt til kontohavere allerede i regnskabsåret. Overført til resultattilskrivningspulje. Der overføres 456 millioner kr., der er det samlede afkast i 2000 fratrukket omkostninger og pensionsafkastskat. BALANCEN SP s bogførte formue udgør millioner kr. pr. 31. december Aktiverne Obligationer. Den bogførte obligationsportefølje udgør ved årets udgang millioner kr. mod millioner kr. ultimo Aktier. Aktieporteføljen udgjorde ved årets udgang millioner kr. mod millioner kr. ultimo Andelen af aktier i forhold til den samlede balancesum er ultimo året på 42,6 pct. mod 43,4 pct. i Tilgodehavender mv. Tilgodehavender på 886 millioner kr. omfatter tilgodehavende bidrag samt påløbne ikke forfaldne renter mv. ultimo Passiver Fordelingspulje. Fordelingspuljen er på millioner kr. og omfatter indeværende års bidrag, som først fordeles december 2001, når indberetningerne for de enkelte kontohaveres indbetalinger for 2000 foreligger fra Told Skat. Bidragsreguleringspulje. Bidragsreguleringspuljen omfatter bidrag i henhold til lovens paragraf 17 g. stk. 8. (hidrører fra stk. 2 og stk. 3 puljerne og skyldes godskrivningsmaksimum på 2.531,49 kr. pr. kontohaver). Disse bidrag indgår først i fordelingen december Fordelt til kontohavere. Fordelt til kontohavere omfatter de samlede fordelte bidrag samt resultattilskrivning på de enkelte kontohaveres konti. 18 SP Å RSRAPPORT 2000