DUFs Miniprogramaftale 2012

Transkript

1 OPLÆG DUFs Miniprogramaftale 2012 Side 1

2 Indholdsfortegnelse RESULTATBERETNING Bidrag til den tværgående rapportering 4 Svar på spørgsmål Svar på spørgsmål Svar på spørgsmål Svar på spørgsmål Oversigt over aktiviteternes fremskridt i Projekter bevilliget og i hvilket lande... 7 Antal ansøgninger og bevillinger Oversigt over geografisk fordeling 9 4. Oversigt over kurser og seminarer i Strategiske tiltag i Monitorering og Evaluering Nye retningslinjer og større fokus på rådgivning Udgivelse af en værktøjskasse Nye afrapporteringsskemaer og stærkere administration Advocacy Køn Inddragelse af nye medlemsorganisationer og fastholdelse af gamle Nye retningslinjer for DUFs monitoreringsrejser brochure og video Redegørelse for afvigelser mellem planer og realiserede aktiviteter Resumé af væsentlige konklusioner fra monitoreringsbesøg, reviews og evalueringer 14 Advocacy Review Monitoreringsrejse til Bhutan Monitoreringsrejse til Tanzania Unges mulighed for at udøve indflydelse i Zimbabwe og Tanzania Kort redegørelse for planlagte nye initiativer / udviklingsplaner 16 Ny international strategi Nye tværgående temaer: organisationsudvikling og partnerskab Nye medlemsorganisationer og fastholdelse af allerede projektaktive Side 2

3 Bilagsoversigt 1) Oversigt over projekter MPA ) Advocacy Review 3) A) Budget B) Budget tværgående hensyn 4) Notat om monitoreringsrejser 5) Zimbabwe rapport 6) Tanzania rapport 7) Partnerskabskatalog 8) Retningslinjer 9) Toolbox 10) Guide til ungdomslederudveksling 11) Afrapporteringsskema Pilot project 12) Afrapporteringsskema Preprepatory study 13) Afrapporteringsskema Partnership project 14) Afrapporteringsskema Partner identification 15) Afrapporteringsskema Networking activity 16) Afrapporteringsskema Partnership development 17) Afrapporteringsskema Youth leader personal report 18) Afrapporteringsskema Youth leader general report Side 3

4 Resultatberetning 1. Bidrag til den tværgående rapportering Svar på spørgsmål 2 Mange af partnerorganisationerne i DUFs internationale arbejde støder på udfordringer, når det kommer til at blive anerkendt både som en vigtig - og formel spiller inden for civilsamfundsarbejdet. Flere partnerskaber under DUFs minipulje arbejder netop med at udfordre rammebetingelserne for og i civilsamfundet. Et eksempel er Red Barnet Ungdom (RBU), som har samarbejdet med Association des Enfants er Jeunes Travailleurs Ruizi (AEJTR) siden AEJTR arbejder med gadebørn og reintegration samt oplysning om gadebørns rettigheder. AEJTR er ikke registreret som en NGO i Rwanda. Formel anerkendelse af en organisation i Rwanda er et vigtigt skridt i retning af at øve indflydelse på civilsamfundets rammebetingelser. Men at blive anerkendt som en formel organisation, og anerkendt som en ligeværdig spiller i civilsamfundet i Rwanda er svært, når organisationen er en ungdomsorganisation. Ungdomsorganisationer regnes nemlig ofte ikke for noget og har svært ved at trænge igennem til myndigheder og lokalsamfund. Derfor har AEJTR i samarbejde i med RBU lagt en langsigtet strategi for, hvordan organisationen i første omgang kan forøge sin legitimitet og synlighed for derved på sigt at kunne blive formelt anerkendt som en væsentlig aktør inden for arbejdet med gadebørns rettigheder. Dette arbejde har været delt op i tre faser. I først fase af samarbejdet satte RBU og AEJTR fokus på organisationsudvikling, skærpelse af partnerorganisationen arbejde med gadebørn, samt opbygning af en frivillighedskultur i organisationen. Det var vigtigt at sikre en tydeliggjort formalisering af organisationens rammer. Således blev beslutningsprocedurer formaliseret og nedskrevet, jobbeskrivelser og rolleforfordeling klarlagt, organisationens aktiviteter sat i system m.m. I anden fase af samarbejdet rettede samarbejdsparterne blikket mod partnerorganisationens håndtering af økonomien. Mere struktureret finansielle systemer blev udarbejdet og implementeret og undervisningsforløb i økonomistyring og fundraising gennemført. RBU og AEJTR tog hul på udfordringen i at organisationen skulle være mere synlig overfor lokalbefolkningen. AEJTR fik kontakt til en radiostation, og de første oplysningsudsendelser om gadebørns rettigheder blev sendt. Ved påbegyndelsen af tredje fase i 2010 havde AEJTR 35 frivillige, som var fast knyttet til organisationen. De frivillige arbejder med gadebørnsprojektet. Arbejdet med at opbygge en frivillig base har været enormt vigtig, da organisationen har få finansieringskilder, og DUF som primærdonor. Antallet af frivillige stiger i takt med at organisationen bliver mere og mere synlig og får større rodfæste i lokalområdet. Arbejdet med at øve indflydelse på de overordnede rammebetingelser indbefatter en langt mere strategisk lobby indsats overfor de lokale myndigheder, som i første omgang skal anerkende AEJTR som en formel struktur, før organisationen kan henvende sig til de nationale myndigheder om registrering som en NGO. At arbejde med civilsamfundets rammebetingelser havde ikke været muligt, hvis det ikke havde været for det forudgående arbejde med organisationsudvikling, synliggørelse, fortalerarbejder samt legitimitetsforøgelse. I sidste del af fase tre har AEJTR indgået et samarbejde med en lokal netværksorganisation Rwanda Youth Organization s Network (RYON), som ligeledes arbejder for børns Side 4

5 rettigheder. AEJTR kobler sig derved op på større initiativer, som kan fremme organisationens sag, synlighed og legitimitet. Svar på spørgsmål 10 Det Danske Spejderkorps (DDS) har samarbejdet med Det Bhutanesiske Spejderkorps (BSA) siden BSA blev etableret i 1996 og har i omegnen af medlemmer. Det samarbejde, der begyndte som et projekt med udveksling af spejdere samt spejdermetoder, udviklede sig efter at partnerne havde søgt DUF om midler til at være et organisationsudviklingsprojekt. Særligt to ting gør sig glædende for de udfordringer, som partnerskabet forsøger at adressere. Det første er, at BSA nok anses som værende en selvstændig spejderorganisation af World Organisation of the Scouts Movement, men i praksis er BSA en underafdeling af Ministeriet for Uddannelse under den Bhutanesiske regering, hvorfra BSA også modtager en stor del af korpsets økonomiske ressourcer. Dette stiller spørgsmål ved organisationens gennemsigtighed og uafhængighed. Det er, efter et længere samarbejde med DDS, nu BSAs udtalte mål, at arbejde hen imod at blive en selvstændig organisation og blive registreret som en NGO. Den anden udfordring er det at være en del af et ministerium, hvor eksempelvis forflytningspligten internt i ministeriet på sigt udfordrer opretholdelsen af den institutionelle hukommelse i BSA. For at kunne blive en selvstændig NGO er det vigtigt for BSA at have spejdertilbud til unge, som rækker ud over de tilbud som allerede eksisterer gennem de lokale skoler. Spejderarbejdet er struktureret omkring skolerne, og ofte er det lærere fra skolen, som indgår som ledere. De seneste fire år har DDS og BSA systematisk arbejdet på at bygge ovenpå denne struktur således, at der ligeså er tilbud til unge, som ikke går i skole og tilbud til unge, som er gået videre i uddannelsessystemet. Derved har der både været mulighed for at skabe et mere helhedsorienteret tilbud, lægge mere vægt på frivillighed, da det ikke længere er lønnet personale, som indgår som ledere for denne type unge, samt at sætte fokus på uddannelse af unge til at være ledere så at de unges lederkompetencer opbygges og understøttes. Derudover har der været et større behov for institutionalisering. Et eksempel på det er BSAs minipulje, hvor spejdergrupperne på lige vilkår kan søge om penge til spejderaktiviteter af mindre karakter. Som led i DDSs og BSAs samarbejde er der blevet udfærdiget ansøgningsskemaer, retningslinjer for, hvordan man kan søge puljen, hvordan man bliver valgt til at sidde i bevillingsudvalget, herunder hvor mange af bevillingsudvalgets medlemmer, som skal være unge, som er aktive spejdere, m.m. Alt sammen for at sikre den institutionelle hukommelse samt sikre gennemsigtigheden i organisationen. Det lykkedes for DDS, i samarbejde med BSA, at udbygge organisationens struktur samt tiltrække nye medlemmer. Fra at have ingen unge udenfor skolen involveret i spejderarbejde var der 204 aktive unge under den nye struktur i Både for spejderarbejdet med unge udenfor skolerne og seniorerne er der udarbejdet skriftligt materiale til lederne, aktivitetskataloger, et selvstændigt BSA-logo, en selvstændig hjemmeside er etableret, og et flag er udformet. Arbejdet med gennemsigtighed er derved et skridt på vejen til uafhængighed for BSA og har gjort DDS mere bevidste om forvaltningsmuligheder i anderledes kulturelle kontekster end danske. At omdanne BSA til en selvstændig NGO er en længerevarende proces, og der er fortsat mange byggesten, som skal lægges. Derfor arbejder DDS og BSA i tæt samarbejde fortsat på at styrke organisationen, at facilitere den fortsatte udvidelse af de nye strukturer og tilbud, samt at opbygge spejdernes egen kapacitet til at blive den menneskelige drivkraft i organisationen og derigennem give BSA mulighed for på sigt at løsrive sig fra Uddannelsesministeriet. Side 5

6 Svar på spørgsmål 14 En stor del af DUFs medlemsorganisationer arbejder med ung til ung-metoden såvel nationalt som internationalt. Ung til ung-metoden er den proces, der udvikles, når unge diskuterer et budskab, som de selv oplever som vigtigt med andre unge. Ungdomsringen har arbejdet med denne metode i mange år i Kenya og er nu påbegyndt et samarbejde i Uganda, hvor ung til ung-metoden igen er i centrum. Partnerorganisationen i Uganda er Straight Talk Foundation (STF), en landsdækkende organisation hvis primære aktiviteter retter sig mod oplysning om seksualitet til unge. At arbejde med ung til ung-metoden betyder, at Ungdomsringen i sit internationale arbejde har måttet udarbejde en struktur, hvorved unge kan deltage i udarbejdelsen af de internationale projekter sammen med partnerorganisationen for at sikre, at unge ikke kun blev brugt som redskaber i arbejdet, men at de også er reelle deltagere i projektet i forbindelse med udformning, forvaltning og evaluering. STF havde kendskab til ung til ung-metoden inden samarbejdet med Ungdomsringen, men STF havde blot ældre unge som undervisere i klubberne, hvor det er vigtig for Ungdomsringen, at det er jævnaldrende, som står over for hinanden, når der tales om seksualitet. STF har givet udtryk for, at det har haft stor betydning for deres måde at se ung til ung-metoden på, at det var jævnaldrende unge, som var med til at styre processer, deltog i udformningen af programmet sammen med de Ugandiske unge, kombineret med det faktum at de danske unge var med til at indgå partnerskabet. At Ungdomsringens unge så aktivt deltager i projektarbejdet og aktivt viser deres deltagelse, indflydelse og engagement afstedkom, at flere unge end tidligere set deltog i projektet med en aktiv stemme i de planlagte workshops og motiverede de Ugandiske unge på end anden måde, end det før har været muligt. Partnerorganisationen har efterfølgende givet udtryk for, at samarbejde med Ungdomsringen er unikt i den forstand, at STF aldrig tidligere er blevet kontaktet af en organisation som både i valg af arbejdsmetoder og i den strukturelle opbygning af organisationen ligner STF så meget. Dette betyder meget for deres opfattelse af ligeværdighed og i forhold til intentionerne med samarbejdet. Svar på spørgsmål 20 Spejderhjælpen er en hjælpeorganisation etableret i 1959, der har til formål at hjælpe udsatte børn i Danmark såvel som udlandet. Organisationen er en samlet platform for Danske Baptist Spejdere, Det Danske Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig, De Grønne Pigespejdere og KFUM-Spejderne i Danmark. Sydsudan har været hærget af borgerkrig i mere end 20 år, hvilket har afstedkommet en massiv mængde af flygtninge og internt fordrevne, kollaps af infrastruktur, uddannelsesinstitutioner, hospitalssystem m.m. Spejderhjælpen etablerede i 2005 et partnerskab med DanChurchAid (DCA) og Lutheran World Federation (LWF), hvor formålet var at klæde unge Sudanesere i flygtningelejre i Kenya på, til at vende hjem til Sydsudan. I 2008 etablerede Spejderhjælpen, i samarbejde med DCA og LWF, Panyagor Youth Ressource Centre med henblik på reintegration og kapacitetsudvikling af unge, som var vendt tilbage til Twic East County i Jonglei State samt at støtte unge, som ikke havde haft mulighed for at forlade området, mens borgerkrigen fandt sted. Spejderhjælpen har som den primære aktør i samarbejde med DCA og LWF stået for opbygningen af ungdomscenteret i samarbejde med de unge. Centeret har i dag kontakt med op mod 1000 unge. Det igangværende projekt fokuserer på, i samarbejde med både de unge, som driver centret, og de unge, som bruger centret; at opbygge centrets institutionelle kapacitet, samt at kapacitetsopbygge de unge. Side 6

7 Metoderne til kapacitetsopbygning af de unge til at have en aktiv stemme er spejdermetoderne. De rummer blandt andet action learning, medbestemmelse, ansvar samt redskaber til at forvalte sit ansvar. Spejderhjælpen har ikke alene været udfordret af de materielle mangler i Sydsudan og den svære tilgængelighed, men også af den enorme mangel på menneskelige ressourcer og kapaciteter, som borgerkrigen har medført. Mangel på lokale undervisere og facilitatorer var en af årsagerne til, at det var vigtigt for Spejderhjælpen og projektet at inkludere DCA og LWF i samarbejdet, da de har kunnet varetage undervisnings- og faciliteringsfunktioner. Da Spejderhjælpen tilbage i 2005 besluttede sig for at støtte unge i at blive parate til at vende tilbage til Sydsudan, blev det hurtigt klart for Spejderhjælpen, at selvom spejdermetoderne både var vigtige og relevante i Spejderhjælpens arbejde, var det ikke muligt at implementere organisationens projektidé uden en samarbejdspartner, som allerede befandt sig i området. Spejderhjælpen valgte at samarbejde med DCA og LWF. Dette samarbejde har holdt ved og er en bærende konstruktion - også i det nuværende partnerskabsprojekt. Samarbejdet er en nødvendighed, både på grund af den ellers manglende adgang til området af sikkerhedsmæssige årsager, og på grund af en ikke-fungerende infrastruktur. For at sikre kommunikationen mellem de danske og sydsudanesiske unge lægger Spejderhjælpen stor vægt på brugen af Facebook og andre sociale medier. Det har siden begyndelsen af samarbejdet været afgørende for Spejderhjælpen at unge var i centrum for samarbejdet, og at der blev skabt noget meningsfyldt for de unge i lokalområdet for derved at sikre, at de unge havde lyst og mulighed for at blive og hjælpe med genopbygningen af deres lokalområde. For at sætte de unge i centrum har Spejderhjælpen måtte sænke forventningerne og ambitionsniveauet, samt indstille sig på langt mere fleksibilitet i forhold til mulige forandringer end ved tidligere projekter. Således har projektprogrammeringen måtte indrettes med langt større fleksibilitet end tidligere for at sikre mulighed for større justeringer undervejs i projektet. 2. Oversigt over aktiviteternes fremskridt i 2010 Projekter bevilliget og i hvilket lande Der blev bevilliget penge til i alt 32 projekter i Det vedrører projekter i følgende 13 lande: Rwanda, Nepal, Uganda, Etiopien, Honduras, Palæstina, Filippinerne, Elfenbenskysten, Mongoliet, Cambodja, Zimbabwe, Ghana og Moldova. Antal ansøgninger og bevillinger Med introduktionen af nye retningslinjer, nye projektmuligheder, øgede bevillingsbeløb samt mange i gangværende projekter ved indgangen til 2010, er nedgangen på 12.8 % i antallet af projektansøgninger fra 2009 til 2010 ikke overraskende. Den vigtigste faktor i forhold til nedgangen er, den store mængde af igangværende projekter ved overgangen til 2010, hvorfor en række projekter har skullet afsluttes før nye kunne sættes i gang. Tendensen i 2010 er at projektgrupperne arbejder langt mere med konsolidering af deres partnerskaber via de nye projekttyper (partneridentifikation og partnerskabsudvikling). Sammenholdes dette med, at der ved overgangen til 2010, var mange større igangværende projekter, som først afsluttes i 2010, samt en større tilgang af nye projektgrupper, forventer DUF en store søgning af projektpuljens midler i Per 1. september 2011 havde DUFs medlemsorganisationer ansøgt om projektmidler for ,00 kr. Side 7

8 Søgt til projektpuljen fordelt på projekttyper Med introduktionen af nye projekttyper / ansøgningsmuligheder følger DUF løbende udviklingen i forhold til anvendelsen af disse muligheder. Den tendens som der viser sig allerede det første år af ordningen er, at projektgrupperne bruger disse nye ansøgningsmuligheder til at konsolidere deres partnerskab for derved at styrke deres projektdesign samt implementering. Alle partneridentifikationer, som er bevilliget i 2010 samt afholdt, har ført til ansøgning samt bevilling af et pilot- eller partnerskabsprojekt. Søgt/bevilliget 2008 Søgt 2008 bevilliget 2009 søgt 2009 bevilliget 2010 søgt 2010 bevilliget Pilotprojekt Forundersøgelse Partnerskabsprojekt Ungdomslederudveksling Partneridentifikation Netværksaktivitet Partnerskabsudvikling Total Oversigt over fordeling af midler Som forventet ses det, at der i 2010 har været en mindre nedgang i antallet af indkomne ansøgninger. Dette skyldes, som tidligere beskrevet, de mange igangværende projekter. På trods af mange store igangværende projekter er der tilgang af projektgrupper, samt stigende interesse for mulighederne i projektpuljen, hvorfor projektpuljen ikke overraskende oplever en væsentlig stigning i antallet af ansøgninger i År Søgt Bevilliget Således er der per 1. september 2011 søgt om ,00 kr. og mange projektgrupper vil få afslag på deres ansøgning med den begrundelse, at Projektpuljen efter ansøgningsrunden i september, ikke har flere projekt- eller ungdomsledermidler tilbage. Da der først afholdes bevillingsmøde for septemberrunden er bevillingsbeløbet for 1. januar til 1. september 2011 ikke angivet. DUF forventer, at modtage ansøgninger til november 2011 for sammenlagt yderligere 3,5 mio. kr., som ikke vil kunne blive imødekommet. Projektaktive organisationer Organisationstype Organisation Samarbejdslande projekter søgt i 2010 Andre samarbejdslande projekter aktive i 2010 men bevilliget tidligere Elev- og studenterorganisationer: Handicaporganisationer: International Medical Cooperation Committee /Red Barnet Ungdom International Medical Cooperation Committee Sammenslutningen af Unge Med Handicap Rwanda Rwanda, Nepal Uganda Rwanda Rwanda Side 8

9 Kirkelige organisationer: Africa in Touch Etiopien Etiopien Politiske organisationer: Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund Honduras, Rwanda, Burundi & Sudan (afslag) Honduras Israels Missionens Unge Palæstina (afslag) Palæstina Youth for Christ - Danmark KFUM & K Mozambique Indien Luthersk Missions Ungdom Kirgisistan (afslag) Kirgisistan Danmarks Socialdemokratiske Unge Filippinerne, Uganda, Eritrea (afslag) Filippinerne, Eritrea Radikale Venstre Ungdom /Venstre Ungdom Konservativ Ungdom Elfenbenskysten Nepal Kulturelle organisationer: Danske Børne- og Sydafrika Ungdomsfilmklubber Spejdere: KFUM-Spejderne Mongoliet Mongoliet Det Danske Spejderkorps Bhutan, Kenya Danske Baptisters Spejderkorps Rwanda & Burundi (afslag) Spejderhjælpen Sydsudan (afslag) Sydsudan Øvrige: Ungdomsringen Cambodja, Uganda Kenya, Tanzania Børne- og Ungdomsoasen Uganda Uganda Ungdommens Røde Kors Uganda, Zimbabwe Uganda, Zimbabwe Red Barnet Ungdom Rwanda, Ghana (Buduburam), Moldova Rwanda, Ghana (Accra), Moldova 3. Oversigt over geografisk fordeling Mere end halvdelen af projektmidlerne fordeles til projekter i Afrika ligesom det har været tilfældet i Også ungdomslederne er primært udvekslet med afrikanske lande. Antallet af udsendte ungdomsledere steg med 13,68 % i forhold til ligelig fordelt på danskere og unge fra udviklingslandene. Geografisk fordeling af bevilgede projektstøttekroner i 2010 Bevilliget Procentdel Antal lande Afrika ,00 60 % 6 Asien ,18 28 % 4 Syd- og Mellemamerika ,00 11 % 1 Andre ,00 0,02 % 2 Total ,18 99,02 % 13 Side 9

10 Geografisk fordeling af ungdomsledere bevilliget i 2010 (antal personer) Lande Dansk medlemsorganisation Nord Syd Total Uganda Ungdommens Røde Kors Uganda Sammenslutningen af Unge Med Handicaps 4 4 Zimbabwe Ungdommens Røde Kors Nepal International Medical Cooperation Committee Honduras Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund 2 2 Mongoliet KFUM-Spejderne i Danmark Rwanda International Medical Cooperation Committee Rwanda Red Barnet Ungdom Filippinerne Danmarks Socialdemokratiske Ungdom I alt Oversigt over kurser og seminarer i 2010 I 2010 er der blevet afholdt 13 læringsaktiviteter (fyraftensarrangementer, seminarer og kurser), som imødekom de projektaktive under Projektpuljens behov og ønsker, samt andre internationalt interesserede. I alt deltog omtrent 243 personer 1 fra 25 forskellige medlemsorganisationer i læringsaktiviteterne. Emnerne for læringsaktiviteterne spændte vidt fra projekttekniske arrangementer om LFA og projektudvikling over køn og ligestilling og økonomistyring og til kurser for kommende ungdomsledere, der skal på udveksling til en partnerorganisation. Alle typer arrangementer var velbesøgte, men dato og lignende praktiske faktorer bevirkede, at nogle arrangementer var mere velbesøgte end andre. Oversigt over afholdte kurser og seminarer Dato Emne Varighed i dage Antal deltagere januar Køn og ligestilling i internationalt projektarbejde 31. januar 13. Ungdomslederkursus (forår) februar 25. februar Sæt ord på det internationale arbejde marts DUFs internationale puljer: Nye muligheder april Netværk på tværs af grænser april LFA og projektudvikling maj Introduktion til ungdomslederudveksling Monitorering og evaluering september august Internationalt projektstyringsseminar oktober Økonomistyring i internationale projekter oktober Ungdomslederkursus (efterår) oktober Erfaringsudvekslings-seminar Antal medlemsorganisationer 1 Tallet gengiver kun det samlede antal deltagere. Derved kan der forekomme gengangere til arrangementerne. Side 10

11 5. Strategiske tiltag i 2010 Monitorering og Evaluering Gennem 2010 er et monitorerings- og evalueringssystem (M&E system) blevet udviklet og tilpasset, og er i 2011 i fuld funktion. Systemet omfatter en manual der beskriver den M&E praksis, der gælder for det samlede internationale område, herunder en årscyklus for centrale M&E elementer/aktiviteter. En DUF konsulent er ansvarlig for løbende udvikling og styring af systemet. M&E systemet omfatter bl.a. udvikling af en årlig handlingsplan, baseline på årets mål og forventede resultater, internt M&E-seminar, udvalgte M&E temaer for året inklusiv succeskriterier (i 2010 var det køn og nye retningslinjer), erfaringsudvekslings- og evalueringsseminarer for medlemsorganisationer, diverse ansøgninger og afrapporteringer, samt resultatopsamling og læringsworkshops. M&E systemet spiller desuden sammen med de monitoreringsrejser, der foretages på de støttede projekter i både MENA- og udviklingslandene gennem året. Systemet har resulteret i et styrket og systematisk arbejde med at dokumentere resultater og effekt, samt sikre læring og strategisk udvikling af det internationale område. Nye retningslinjer og større fokus på rådgivning I februar 2010 fik DUF nye retningslinjer for organisationens internationale puljearbejde. Retningslinjerne blev planmæssigt tilrettet i sommeren 2010 efter en indledende prøveperiode. Målet med at udvikle nye retningslinjer var, at lave ét sæt retningslinjer der kunne dække begge DUFs puljer til internationalt projektarbejde, for derved at skabe større synergi imellem programmerne og engagere flere medlemsorganisationer i projektarbejdet. Der har i 2010 været løbende opfølgning på fortolkningsmulighederne i retningslinjerne i et godt samarbejde mellem DUFs internationale konsulenter og bevillingsudvalg. I 2010 blev der afholdt en fælles introduktion af de nye retningslinjer for Projektpulje- og MENA-DK puljeudvalget, samt fælles kompetenceudviklingsdage med fokus på formel projektstyringsforståelse, introduktion til gældende civilsamfundsbegreber, køn, samt fortalervirksomhed, med det formål, at gøre udvalgene endnu mere kvalificerede til at vurdere projektansøgninger. De nye retningslinjer har givet en mere gennemsigtig bevillingsgang både for ansøgerne og for bevillingsudvalget. Begrundelser for afslag er blevet mere strukturerede og klare med de nye retningslinjer, hvor der nu kan henvises til selve retningslinjerne frem for den forhenværende ikke-nedskrevne praksis. Der er kommet en mere ensartet bevillingspraksis både i de enkelte puljer og på tværs af puljerne. Et puljelæringsforum for DUFs internationale konsulenter er blevet skabt hvor medarbejderne med jævne mellemrum erfaringsudveksler om arbejdet med retningslinjerne og systematisk udvikler rådgivninger af medlemsorganisationerne. DUF er i sine krav, formidlingen af disse, og selve rådgivningen, kontinuerlig opmærksom på at ramme et niveau der gør at medlemsorganisationerne synes, at det er interessant og relativt ubureaukratisk at lave internationale projekter. Det har haft betydning for medlemsorganisationerne, at der med de nye retningslinjer kom nye projektmuligheder og øgede bevillingslofter. At kunne tage på en partneridentifikation for efterfølgende at kunne foretage en forundersøgelse inden den endelige projektansøgning indsendes, har givet flere projektgrupper et mere solidt fundament i deres projektarbejde og givet mere perspektiv og retning på både partnerskabet og projektet. Udgivelse af en værktøjskasse Som tillæg til DUFs retningslinjer for Projektpuljen og MENA-DK puljen til partnerskabsaktiviteter, har DUF udarbejdet en selvstændig værktøjskasse, Toolbox, med gode råd til selve projektudarbejdelsen. Denne Side 11

12 anbefaler DUF medlemsorganisationerne at bruge, når de designer et projekt. Værktøjskassen er bygget op om LFA-logikken og indeholder gode råd og vejledning til, hvordan man arbejder med de forskellige elementer i et LFA projektdesign i forhold til kravene i retningslinjerne. Den er skrevet på en sådan måde, at den appellerer til relativt uprøvede projektmagere. Nye afrapporteringsskemaer og stærkere administration DUF har i 2010 udarbejdet et nyt afrapporteringsformat gældende for projekter under begge puljer. Den nye afrapporteringsform betyder at projektgrupperne skal aflægge kortere skriftlige rapporter. Dette arbejde er sidste led i udarbejdelsen af nye retningslinjer, hvor et af målene var at skabe en mindre bureaukratisk afrapporteringsform. Da den skriftlige afrapportering nu er blevet mindre suppleres den skriftlige del med obligatorisk deltagelse i et af to årlige evalueringsseminarer på DUF, hvor fokus rettes mod en højere grad af vidensdeling mellem medlemsorganisationerne og opsamling af læringspointer. Der lægges vægt på, at også udfordringer og svage sider i et projekt præsenteres med henblik på at få frem, hvordan disse er blevet taklet i projektet. Input fra evalueringsseminarerne danner sammen med DUFs M&E system grundlaget for DUFs input til den tværgående monitorering. Den administrative del af projektafslutningen og udbetaling af den resterende projektstøtte, finder sted ved indlevering af den skriftlige afrapportering samt regnskab som formelt godkendes af bevillingsudvalget. I 2010 blev en administrativ medarbejder ansat til at varetage administrationen af DUFs internationale puljer, et arbejde der før i tiden lå hos studentermedhjælperne. Dette har sikret konsistens i administrationen på tværs af puljerne, optimering af procedurer og videreudvikling af standarder. Advocacy I 2010 påbegyndte DUF sit arbejde med at opkvalificere sine projektgrupper inden for advocacy arbejdet. Arbejdet indeholdt en omformning af undervisningen i advocacy på ungdomslederkurset, undervisning i advocacy på det internationale projektstyringsseminar i Egypten samt undervisning af bevillingsudvalgene i grundprincipperne i advocacy arbejdet. Arbejdet omkring udarbejdelsen af et idé- og rådgivningskatalog blev påbegyndt i slutningen af 2010 og fortsætter ind i For at kunne kvalificere DUFs strategiske arbejde med at styrke medlemsorganisationernes evner inden for advocacy, blev der foretaget et review af medlemsorganisationernes advocacy arbejde. Konklusionerne i reviewet kan læses i afsnittet om væsentlige konklusioner på reviews, monitoreringsrejser og evalueringer. Køn DUF iværksatte i 2010 en række tiltag med det formål at øge opmærksomheden omkring køn i det internationale arbejde, og for at sikre, at alle DUFs medlemsorganisationer har adgang til kvalificeret viden omkring køn i projektarbejde. Ydermere har DUF gjort en aktiv indsats for at kapacitetsopbygge og motivere organisationerne både i Danmark, i MENA-regionen samt i udviklingslandene til at forfølge indsatsen og fastholde det som en prioritet. DUFs Internationale afdeling har udpeget en kønsansvarlig, som desuden er DUFs repræsentant i netværket Kønsnet. Den første læringsaktivitet med fokus på køn blev afholdt som et to dages kursus i februar 2010 med titlen Køn og ligestilling i internationalt projektarbejde. DUFs internationale konsulenter afholdt i foråret samme år en intern workshop om køn med det formål at skabe fælles forståelse for, hvad køn er, hvorfor køn er vigtigt, samt hvad vores fælles målsætninger er for puljeprojekternes indarbejdelse af køn. Flere af DUFs internationale konsulenter har i 2010 desuden deltaget i ét eller flere kurser gennem Kønsnet, med det formål, at opnå større viden om køn i udviklingsarbejde og at kunne bruge denne viden i rådgivningssituationer. For at styrke udvalgenes evne til Side 12

13 at bedømme ansøgninger med et kønsperspektiv, har medlemmerne af udvalgene deltaget i en kompetenceudviklingsdag. Både på årets projektstyringsseminar i Egypten og på ungdomslederkurserne var en hel dag dedikeret til at arbejde med køn, hvilket betyder, at de deltagende projektgrupper blev introduceret til de væsentligste begreber inden for kønsanalyse og kønsmainstreaming. Efterfølgende har de alle arbejdet målrettet med integreringen af et kønsperspektiv i deres egne projekter. Andelen af ansøgninger, der forholder sig til køn på den ene eller anden måde, var ret konstant fra 2009 til 2010, idet at omkring halvdelen af ansøgningerne forholdt sig til køn. Langt størstedelen af ansøgningerne forholdt sig udelukkende til køn ud fra en 50/50 procent fordeling af deltagere og/eller ved et deskriptivt afsnit om køn. Samtidigt var der ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem disse to tilgange. I nogle ansøgninger kvoteredes der uden forudgående beskrivelse af hvorfor køn var væsentligt, og i andre ansøgninger blev der reflekteret over betydningen af køn, uden at der efterfølgende blev arbejdet med dette. Indikationer for 2011 viser, at der er sket en betydelig forandring i dette, grundet en mere intens indsats på rådgivningsområdet hos DUFs konsulenter. Inddragelse af nye medlemsorganisationer og fastholdelse af gamle Jævnfør DUFs internationale strategi, arbejder DUF for at en større andel af DUFs medlemsorganisationer bliver internationalt engageret. DUF arbejder aktivt på at tiltrække nye medlemsorganisationer såvel som på, at fastholde de projektgrupper der allerede er aktive inden for internationalt projektarbejde. Den strategiske indsats blev påbegyndt i 2010, og er blevet systematiseret i 2011 blandt andet gennem fortløbende statusmøder, visuelle samt elektroniske oversigter over samtlige af DUFs medlemsorganisationer og internationale projektgrupper samt en generel styrket bevidsthed om strategiens mål og resultater. Nye retningslinjer for DUFs monitoreringsrejser I 2010 er der blevet udarbejdet nye retningslinjer for gennemførelsen af DUFs to årlige monitoreringsrejser. Der vil på de fremtidige monitoreringsrejser blive arbejdet med to konceptuelle rammer et lille koncept og et stort koncept. I praksis kan de to koncepter kombineres inden for samme rejse eller man kan vælge at have en serie af små koncepter på en rejse for derved at nå så mange organisationer som muligt. Det lille koncept er et intensivt besøg af ½ til 2 dages varighed per organisation, hvor man eksempelvis kigger på et pilotprojekts igangværende aktiviteter. Procesorienterede redskaber bruges til at afdække status på projektet, og om grundlaget og eventuelle betingelser for bevillingen overholdes. Det store koncept varer 3-5 dage, hvor der bliver gået mere i dybden med projektet. Formålet med det store koncept er en dybdegående monitorering i henhold til projektbeskrivelsen, styrkelse af bevillingsgrundlaget hos det deltagende udvalgsmedlem, øget faglig læring hos sekretariatets deltagere, samt øget læring / forståelse for projektarbejdets mange dimensioner hos den besøgte organisation. For begge typer af besøg gælder det desuden, at der foretages økonomisk tilsyn. De første tilsyn ud fra de nye retningslinjer vil blive gennemført i efteråret brochure og video DUF udarbejdede i 2010 et informationsmateriale som henvender sig eksplicit til de af DUFs medlemsorganisationer, som ikke er internationalt projektaktive. Materialet indeholder en brochure samt en video, som er sendt ud til samtlige af DUFs medlemsorganisationer. Informationsmaterialet skitserer kort, hvorfor det er relevant for danske børne- og ungdomsorganisationer at indgå partnerskab med børneog ungdomsorganisationer i udviklingslandene og i MENA regionen ved blandt andet at påpege, at et sådant Side 13

14 partnerskab kan være med til at styrke unges stemme og indflydelse globalt. Materialet er et led i strategien om at få flere af DUFs medlemsorganisationer til at lave internationalt projektarbejde. 6. Redegørelse for afvigelser mellem planer og realiserede aktiviteter DUF havde planlagt tre nye initiativer for 2010: 1. Flere medlemsorganisationer engageret Initiativet blev i det store hele planlagt som beskrevet se ovenfor. Dog blev fokus på forankring af det internationale aspekt udskudt, mens kræfterne blev lagt på tiltrækning af nye medlemsorganisationer og fastholdelse af nuværende aktive organisationer. 2. Fokus på unges indflydelse Der blev som planlagt sat fokus på køn og fortalervirksomhed (se ovenfor), mens frivillighed blev behandlet som en integreret del af dette. Et nyt netværk i et afrikansk land blev ikke etableret, da der ikke syntes grobund for det på daværende tidspunkt. DUF vil i 2011/2012 undersøge mulighederne for oprettelse af et nyt netværk i et afrikansk land. 3. Sagsbehandling og forvaltning DUF udarbejdede i 2010 et nyt monitorerings- og evalueringssystem, som dog først blev færdigt i De nye retningslinjer blev igangsat i 2010 og blev godt modtaget af medlemsorganisationerne. Et sagsbehandlingssystem blev indkøbt, som desværre viste sig ikke at være funktionsdygtigt (DUF afholdt omkostningerne af egne midler). DUF planlægger at få udarbejdet et nyt sagsbehandlingssystem i Resumé af væsentlige konklusioner fra monitoreringsbesøg, reviews og evalueringer Advocacy Review Det gennemførte advocacy review identificerede, at kun få medlemsorganisationer arbejder systematisk med advocacy, og at dette primært skyldes partnerorganisationernes ringe erfaring med at arbejde med fortalervirksomhed. Reviewet anbefaler, at DUF arbejder hen mod en klart defineret tilgang til advocacy. Det er essentielt at DUFs tilgang til advocacy kan rumme de mange forskelligartede medlemsorganisationer, samt deres forskellige erfaringsniveauer. Reviewet anbefaler yderligere, at DUF indledningsvist fokuserer læringsmæssigt på at opkvalificere medlemsorganisationernes, og derigennem partnerorganisationernes evne til, at analysere og forstå konteksten i syd og efterfølgende udtrykke deres bekymringer, værdier og alternative visioner for samfundet på en strategisk og planlagt måde. Dermed behøver advocacy i ungdomsorganisationerne ikke at stile mod regelændringer på politisk niveau, men i lige så høj grad at stile mod at arbejde med forandring af holdninger, bygge tillid og tiltro til unges evne som beslutningstagere. Side 14

15 Monitoreringsrejse til Bhutan I foråret 2010 tog DUF på monitoreringsrejse til Bhutan, hvor DUF tilså et projektsamarbejde mellem Det Danske Spejderkorps og The Bhutanese Scouts Association. Oprindeligt var det planlagt således, at monitoreringsgruppen yderligere skulle have besøgt et projekt i Nepal i forbindelse med en mellemlanding, men grundet en askesky, måtte monitoreringsrejsen udskydes og det var ikke længere muligt at foretage en mellemlanding i Nepal. Samarbejdet mellem de to organisationer sigter mod at styrke potentielle ledere i det Bhutanesiske spejderkorps samt støtte organisationen til at udvide og udbygge sine aktiviteter, sål at det Bhutanesiske spejderkorps er i stand til at tiltrække flere medlemmer. Det var teamets opfattelse, at det implementerede projekt afspejlede det ansøgte projekt. Generelt var der tilfredshed med de opnåede resultater, på trods af at det ikke havde været muligt at implementere alle aktiviteter som oprindeligt tænkt. Dette skyldtes primært bureaukratiske arbejdsgange internt i det Bhutanesiske spejderkorps. Projektgruppen blev anbefalet, at have denne udfordring for øje i næste projektplanlægningsfase. Yderligere blev det anbefalet, at næste projektfase adresserer, at det Bhutanesiske spejderkorps er meget tæt knyttet til statsapparatet, og at dette kan være en udfordring i arbejdet med udviklingen af organisationen fremover. Det var monitoreringsteamets vurdering, at de planlagte aktiviteter havde bidraget positivt til udviklingen af den Bhutanesiske organisation, samt at der var tale om varige forandringer. Monitoreringsrejse til Tanzania Årets anden monitoreringsrejse satte fokus på samarbejdet mellem Ungdomsringen i Dragør og TAYODEA i Tanzania. Samarbejdet omhandlede både en debatorienteret sommerlejr for unge fra Danmark og Tanzania, hvor der blev arbejde med emnet demokrati, samt et længerevarende initiativ om at indføre ungdomsrepræsentanter i fem skolebestyrelser i distriktet. Tillige med ungdomsrepræsentanterne skulle der etableres debat fora på alle fem udvalgte skoler hvor unge skoleaktive kunne deltage uanset alder og som havde til formål at give input til ungdomsrepræsentanterne. Monitoreringsbesøget blev afholdt i slutningen af projektperioden, hvoraf der kun var implementeret aktiviteter på to skoler. Dette skyldtes problemer i Danmark med at få overført midler til tiden til TAYODEA. Derved er den primære årsag til forsinket implementering manglende rettidighed hos den danske organisation i forhold til pengeoverførsel. På besøgstidspunktet var problemerne netop udredt, og TAYODEA var i en proces, hvor de var i gang med at sætte implementeringshastigheden op i forhold til arbejdet på skolerne. Monitoreringsteamet fik et godt indtryk af de aktiviteter, som var blevet implementeret, og var af den holdning at de implementerede aktiviteter havde haft indflydelse på unges mulighed for at udøve indflydelse på deres skole. Den afholdte sommerlejr havde ligeledes sat spor hos både de unge i Tanzania og unge i Danmark. En del af de unge fra henholdsvis Danmark og Tanzania har fortsat kontakt med hinanden via Facebook. Unges mulighed for at udøve indflydelse i Zimbabwe og Tanzania I 2010 fik DUF foretaget en afdækning af unges mulighed for indflydelse i Zimbabwe og Tanzania, samt foretaget en mapping af potentielle samarbejdspartnere til DUFs medlemsorganisationer. Det generelle billede for begge lande er, at unge, på trods af at de udgør en væsentlig del af befolkningen, i høj grad ekskluderes fra beslutningsprocesser. Ligeledes betragtes de ikke som kompetente borgere, og har vanskelige rammer i forhold til at organisere sig. I begge undersøgelser fortælles der om hvordan unge, og særligt unge kvinder, udelukkes bevidst fra beslutningsfora på baggrund af kulturelle mønstre og Side 15

16 skævvredne magtstrukturer af en ældre generation, som ikke ønsker at afgive magten. Ungdomsområdet har lovgivningsmæssigt ikke været højt prioriteret, og selvom der i de besøgte lande var lovgivning på plads, som sikrede rettigheder inden for uddannelse, deltagelse, valg, sundhed og ligestilling, var disse langt fra implementeret grundet manglende vilje og finansiering samt mangelfulde. Mange af de ungdomsorganisationer, som er blevet interviewet til undersøgelserne, gav udtryk for hvor vanskeligt det er at organisere sig som ung, hvor svært det er finde finansiering til sine aktiviteter, og hvor svært det er at opnå tilstrækkelig viden og kompetence til at blive taget alvorlig af det omgivende samfund. Undersøgelserne i de to lande gav et billede af hvor svagt organiseret ungdomsorganisationerne er. For at give et eksempel på dette fandt DUF kun en ungdomsparaplyorganisation, som reelt havde formået at opbygge nok kompetence og volumen til at kunne støtte andre ungdomsorganisationer. På baggrund af undersøgelserne valgte DUF at indgå i et direkte samarbejde med Youth Empowerment and Transformation Trust i Zimbabwe, en ungdomsparaplyorganisation meget lig DUF. Dette samarbejde forventes finansieret gennem Projektrådgivningen. 8. Kort redegørelse for planlagte nye initiativer / udviklingsplaner Ny international strategi DUF har i 2010 udviklet et nyt strategikoncept som gælder for alle DUFs vigtige områder. På baggrund af dette er en række nye strategier blevet udarbejdet, herunder en integrationsstrategi. Som et naturligt led heri, vil en ny international strategi blive udviklet i 2011, med implementering fra Det forventes ikke at denne vil ændre DUFs internationale arbejde væsentligt. Nye tværgående temaer: organisationsudvikling og partnerskab I 2010 og 2011 arbejder DUF med at styrke medlemsorganisationernes og DUFs egen indsats i forhold til køn og fortalervirksomhed. For 2012 vil temaerne organisationsudvikling og partnerskab blive indfaset med virke fuldt ud fra Disse temaer er valgt på baggrund af en høring blandt DUFs projektaktive medlemsorganisationer. Fokus på partnerskab kan omhandle emner som konfliktløsning, bæredygtighed (længerevarende partnerskaber) og ligeværdighed. Medlemsorganisationerne tager ofte kontakt til sekretariatet omkring netop disse emner. Organisationsudvikling kan adresseres i form af a) konkrete tiltag (fx inddragelse af frivillige, planlægning af lobby tiltag, projektorganisering) og b) effekter og bæredygtighed af tiltagene (såsom træning). Organisationsudvikling er ét ud af tre mulige temaer som projekter skal falde ind under for at få midler fra puljerne, ifølge DUFs retningslinjer. Langt de fleste medlemsorganisationer arbejder med organisationsudvikling i deres projekter, og et fokus på dette emne vil således være med til at forbedre kvaliteten af indsatserne. For at kvalificere indsatsen på dette område igangsættes et review af organisationsudvikling i år, der analyserer styrker og udfordringer på området. Side 16

17 Nye medlemsorganisationer og fastholdelse af allerede projektaktive DUF ønsker at fortsætte sit arbejde med at engagere flere medlemsorganisationer i det internationale arbejde og sikre fastholdelse af gamle. Dette er dog udfordret af pres på midlerne modtaget fra Udenrigsministeriet, som end ikke er nok til at finansiere det nuværende engagement blandt medlemsorganisationerne. Side 17