nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013
|
|
- Bent Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013 Innovation: Analyse og evaluering 1/2013
2 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation og Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: Telefax: Udgivet i juni 2013 Forskerparker og innovationsmiljøer i Danmark c/o Østjysk Innovation A/S Åbogade Århus N Telefon: Telefax: Hjemmeside: E-post: inno@oei.dk Publikationen kan hentes på Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøers og Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmesider: og Redaktør: Lars Stigel Tekst: Grouleff Kommunikation (Cases) og Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøer Design/Layout: overtone.dk Foto: Chili Foto, Jens Hasse ISSN (internet)
3 Indhold > Publikationer... 4 Forord...5 Case: EffiMat gør giganterne nervøse... 6 Data: Forundersøgelser og forprojekter... 8 Case: Smart adgangskontrol gør nøgler overflødige Data: Virksomhedernes overlevelse Case: Dansk firma først med socialt 3D-fodboldspil Data: Kapital fra eksterne kilder Case: Skype dine apparater Data: Exits og tilbagebetaling Case: Dansk software lærer industrirobotter at se Data: Medarbejdere og omsætning i porteføljeselskaber Data: Intellectual Property Rights patenter m.v Case: 140 job skabt af en problemløser Oversigt over innovationsmiljøer
4 Publikationer > Publikationer fra Styrelsen for Forskning og Innovation i serien Innovation: Analyse og evaluering /2013 Strategi for samarbejde om Danmarks klynge- og netværkindsats 09/2013 De skjulte helte eksportsucceser i dansk industris mellemklasse 08/2013 An Analysis of the Level of Consistency in the Danish Innovation Ecosystem 07/2013 Key Success Factors for Support Services for Cluster Organisations 06/2013 Performanceregnskab for GTS-net /2013 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2012 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2012) 04/2013 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2013 Productivity Impacts of Business Investments in R&D in the Nordic Countries - A microeconomic analysis 02/2013 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i / /2012 Evaluering af GTS-instituttet DFM 13/2012 Evaluering af GTS-instituttet Alexandra 12/2012 Evaluering af GTS-instituttet Agrotech 11/2012 An Analysis of Danish Innovation Policy The Knowledge Pilot Scheme (The Innovation Assistant Scheme) 10/2012 Impact Study: The Innovation Network Programme 09/2012 The Perfect Cluster Programme - Nordic-German- Polish-Baltic project 08/2012 The impacts of Danish and Bavarian Cluster Services results from the Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 07/2012 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2011 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2011) 06/2012 Performanceregnskab for GTS-net /2012 Performanceregnskab for Innovationsmiljøer /2012 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2012 Produktivitetseffekter i Norden af erhvervslivets forskning og udvikling 02/2012 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i /2012 Evaluering af innovationsmiljøerne /2011 Access to Research and Technical Information in Denmark 19/2011 Universiteternes Iværksætterbarometer /2011 Impact Study: The Innovation Network Programme 17/2011 Clusters are Individuals: Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 16/ ways to cluster excellence successful case stories from clusters in Germany, Poland and the Nordic countries 15/2011 Impact Study of Eureka Projects 14/2011 Evaluering af GTS-instituttet Teknologisk Institut 13/2011 Evaluering af GTS-instituttet DBI 12/2011 Evaluering af GTS-instituttet DELTA 11/2011 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2010) 10/2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2011 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2011 Erhvervslivets Outsourcing af FoU 06/2011 Evaluering af GTS-instituttet FORCE Technology 05/2011 Evaluering af GTS-instituttet Bioneer 04/2011 Evaluering af GTS-instituttet DHI 03/2011 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i /2011 Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner 01/2011 Analysis of Danish innovation policy - The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme /2010 Brugerundersøgelse af GTS-institutterne /2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2010 Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2010 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik /2010 InnovationDanmark resultater og evalueringsstrategi 04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder 03/2010 An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme 02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark /2010 Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 4
5 Forord > Innovationsmiljøerne har i snart 15 år ageret fødselshjælper for nye innovative virksomheder. Takket være innovationsmiljøernes tilbud om risikovillig kapital og professionel sparring til iværksættere har hundredevis af nye virksomheder set dagens lys. Langt fra alle har overlevet eller vokset sig store. Men mange har fået en chance, som de ellers aldrig ville have fået. Ved at investere i den tidligste fase, hvor risikoen er høj, har innovationsmiljøerne løftet virksomhederne den første svære vej frem til at punkt, hvor venturefonde og andre investorer står klar til at træde til. Ved udgangen af 2012 var innovationsmiljøerne engageret økonomisk i knap 320 unge innovative virksomheder. I årets løb investerede de i 56 nye virksomheder, mens stort set samme antal forlod porteføljen enten via exit eller lukning. Innovationsmiljøerne bidrager på denne måde til at skabe dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv. Nye typer af virksomheder og jobs opstår, mens andre ophører eller søger til udlandet. Faktum er dog også, at innovationsmiljøerne manøvrerer i svært farvand. Til trods for begyndende tøbrud på kapitalmarkedet, ser vi stadig, at investorerne holder på pengene. Afkastet på investeringer i preseed og seed-fasen er sjældent prangende, og de offentlige midler er begrænsede. Derfor har Rådet for Teknologi og Innovation anbefalet, at der sker en koncentration af indsatsen på færre innovationsmiljøer med større økonomisk volumen og robusthed. Regeringen har taget anbefalingen til sig i sin nye innovationsstrategi Danmark Løsningernes land. I 2013 gennemføres et EU-udbud af fremtidens innovationsmiljøer, der lægger op til en ny struktur med færre operatører, som i højere grad skal konkurrere på landsplan om at tilbyde attraktive vilkår til innovative iværksættere. Jeg er overbevist om, at innovationsmiljøerne hermed vil stå stærkere rustet til at møde fremtidens udfordringer og øge bidraget til vækst og jobskabelse via nye innovative virksomheder. Conni Simonsen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation 5
6 EffiMat gør giganterne nervøse > 6
7 CASE EffiMat gør giganterne nervøse Med en nyskabende lagerautomat, der arbejder fire gange hurtigere end konkurrenternes, vækker iværksætteren EffiMat stor opsigt også hos de internationale producenter, der følger nøje med på EffiMats hjemmeside. Markedet for lagerautomater udgør et salg på automater årligt og domineres af to store producenter. Men nu er der kommet en ny dreng i klassen med et produkt, som overtrumfer de eksisterende, og allerede har kunder som Novo Nordisk, ComputerSalg, Riegens, Nibe Industrier og U.S. Air Force. En lagerautomat er en slags vareelevator, der automatiserer plukningen af varer på et lager. Den ny type automat er skabt af EffiMat Storage Technology A/S i Odense og firedobler tempoet sammenlignet med en traditionel lagerautomat, når der skal plukkes varer. På mange lagre henter man stadig emnerne manuelt fra reoler og hylder, og her øger EffiMat tempoet med en faktor 12 og sparer samtidig også plads: én EffiMat på 20 kvadratmeter har kapacitet svarende til 350 kvadratmeter gulvplads med reoler. Friske øjne på automaten Det var en misforståelse, der fostrede ideen bag EffiMat. Stifteren Jørgen Flemming Ladefoged var som direktør hos SSI Schäfer på messe med dét firmas lagerautomater. - Jeg havde inviteret min kammerat Tommy Langhoff til at kigge forbi på messen, og han syntes, lagerautomaten så ret smart ud, når den sådan selv kunne finde kasserne med varer i. Han vidste ikke bedre, så jeg måtte forklare, at det kunne den slet ikke. Den kan kun tage en hel hylde ned af gangen. En traditionel lagerautomat kører groft sagt 750 kilo varer op og ned for blot at hente én møtrik. Men Tommy havde jo ret: Kunne den hente de enkelte kasser i stedet for hele hylden, ville det gå meget hurtigere. Og det er præcis det, en EffiMat gør. Den henter kasser fra forskellige hylder på én tur op og ned, siger Jørgen Flemming Ladefoged, direktør i EffiMat. Få måneder efter besluttede Jørgen Flemming Ladefoged og Tommy Langhoff sammen at realisere Tommys ide og stiftede selskabet EffiMat Storage Technology. De nye lagerautomaters udseende signalerer, at der er tale om en helt ny generation af lagerautomater. - Vi involverede designstudiet Jesper K. Thomsen, fordi vi vil have, at det kan ses, maskinen kommer fra Danmark. Vi ville gerne skille os ud i en branche, hvor der ikke er tradition for at gøre meget ud af produktdesign, siger Tommy Langhoff. Har reddet danske job EffiMat kom usædvanligt hurtigt i gang takket være et stærkt branchekendskab og en erfaren stab. De første lagerautomater blev solgt efter kun 13 måneder med produktudvikling, design, patentansøgning, rekruttering, lokaleindretning og alt det andet, der hører med til at starte en produktionsvirksomhed. - Da vi startede, havde lagerautomatproducenten Handler netop flyttet produktion fra Danmark til Tjekkiet, og vi kunne håndplukke mange af Handlers erfarne profiler. Nu er vi 12, og i løbet af 2014 forventer vi at skabe yderligere 18 danske job, siger Tommy Langhoff. Medvirkende til den gode start var også Syddansk Teknologisk Innovation. - Vi var i dialog med otte investorer, men med SDTI var vi fra starten helt trygge. De har masser af erfaring med processen, og her er ingen skiftende agendaer. De var der også for os, da vi til vores forbløffelse konstaterede, at bankerne ikke engang ville mellemfinansiere en stor ordre, siger Jørgen Flemming Ladefoged. EffiMat tjener sig hurtigt hjem, typisk inden for 6-12 måneder. - Vi har for eksempel en kunde, der ved at købe tre automater kunne frigøre 700 ud af 800 kvadratmeter lagerplads og gå fra 40 til 25 lagermedarbejdere, siger Jørgen Flemming Ladefoged. Fakta om EffiMat Stiftet: Medarbejdere: 12 Innovationsmiljø: Syddansk Teknologisk Innovation Investorer: Vækstfonden 7
8 Forundersøgelser og forprojekter > Figur 1: Forundersøgelser og forprojekter IKT Biotek/medico Industri/ elektronik Miljø/energi IKT Biotek/medico Industri/ elektronik Igangsatte forundersøgelser: I alt Igangsatte forprojekter: I alt 284 Figur 2: Nye forprojekter igangsat i løbet af 2012 fordelt på branche Nye forprojekter 2012: I alt 56 Miljø/energi Andet Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 13 Figur 3: Antal investeringer med sekundær kapital i Andet Udviklingen i antallet af forundersøgelser og forprojekter i perioden 2008 til og med 2012 fremgår af figur 1. En forundersøgelse er betegnelsen for innovationsmiljøets undersøgelse af et projekt, inden der træffes beslutning om investering. Et forprojekt er betegnelsen for en investering, som innovationsmiljøet har foretaget inden for rammerne af en ny virksomhed. I 2012 fik 56 nye selskaber investeret primær forprojektkapital fra innovationsmiljøerne. I 2011 blev der investeret i 65 nye selskaber. Der er i perioden 2008 til og med 2012 tilført innovationsmiljøernes porteføljeselskaber i alt 657,6 mio. kr. i offentlig primær og sekundær forprojektkapital. I 2012 investerede innovationsmiljøerne på vegne af staten 156,6 mio. kr. i nye og bestående porteføljeselskaber. En investeringsaktivitet på dette niveau er muliggjort af et midlertidigt løft i de samlede årlige statslige bevillinger til innovationsmiljøerne fra ca. 130 mio. kr. til ca. 200 mio. kr. i perioden fra 2010 til og med Af de investerede midler i 2012 blev 134,9 mio. kr. investeret som primær forprojektkapital, dvs. i investeringer i første runde, hvor innovationsmiljøerne kan investere maksimalt 3,5 mio. kr. på statens vegne i det enkelte selskab. Grænsen var før 1. april ,5 mio. kr. Ændringen i rammen var affødt af et behov for at sikre, at de bedste af selskaberne kunne løftes igennem til succes i en situation med finanskrise og vigende investeringsvillighed i seed-stadiet fra private investorers side. I 2012 blev denne mulighed 8
9 > brugt til at give tilsagn om at investere 36 mio. kr. i 48 allerede eksisterende selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer, mens 36,6 mio. kr. blev brugt til at give 40 nye selskaber tilsagn om startkapital ud over den hidtidige ramme på 1,5 mio. kr. Efter forhøjelsen af rammen er 22 % af den samlede tilsagnsramme (164,6 mio. kr.) for primær forprojektkapital således blevet brugt på ekstra kapitaltilførsel til allerede eksisterende selskaber, mens de resterende 78 % er brugt på nye selskaber. Endvidere blev der investeret 21,0 mio. kr. som sekundær kapital i den eksisterende portefølje, hvor innovationsmiljøerne på vegne af staten kan investere op til 2,5 mio. kr. i det enkelte selskab, såfremt den statslige investering udgør maksimalt 40 % af den samlede investering. Med andre ord skal private investorer i den sekundære investeringsrunde bidrage med mindst 60 % af den samlede investering. Den branchemæssige fordeling af investeringer i nye forprojekter og investeringer af sekundær kapital fremgår af figur 2 og 3. Antallet af nye investeringer i 2012 med sekundær kapital var 23, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011, hvor antallet var 31. I 2009 og 2010 var antallet hhv. 62 og 50. Den fortsatte tilbagegang i anvendelse af sekundær kapital skyldes i et vist omfang, at rammen for at investere primær forprojektkapital er øget netop for at kompensere for at det fortsat er vanskeligt at tiltrække private investorer. Figur 4: Antal porteføljevirksomheder pr IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Hele porteføljen pr : I alt 316 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 110 Antal med formaliseret F&U aftale med universitet, sektorforskning, GTS og hospital: I alt 50 Hele porteføljen bestod ved udgangen af 2012 af 316 selskaber mens den ved udgangen af 2011 bestod af 318 selskaber. Tilgangen af nye selskaber til porteføljen har med andre ord svaret nogen lunde til den reduktion, der er sket i form af exits og selskabslukninger. Den branchemæssige fordeling af hele porteføljen fremgår af figur 4. Fordelingen på brancher viser som tidligere år en overvægt af selskaber inden for biotek/ medico og IKT. 35 % af de porteføljeselskaber, der var i innovationsmiljøernes porteføljer ved udgangen af 2012, udspringer fra forskningsinstitutioner. Dette er en svag stigning i forhold til 2011 (32 %). I 2011 havde 17 af de 65 nye selskaber, der blev etableret dette år udspring fra forskningsinstitutioner. I 2012 var dette tal faldet til 13 ud af 56 nyetablerede selskaber. 15,8 % af selskaberne har en formaliseret F&U aftale med en forskningsinstitution. Særligt selskaberne inden for biotek/ medico har tilknytning til forskningsinstitutioner - se figur
10 Smart adgangskontrol gør nøgler overflødige > 10
11 CASE Smart adgangskontrol gør nøgler overflødige Hjemmeplejere kan arbejde meget mere effektivt og trygt med et innovativt elektronisk, trådløst låsesystem fra Access Technology. Det eliminerer nøglebøvl og tidsspilde, samtidig med at det øger sikkerheden og trygheden hos borgerne. To ingeniører fra Aarhus har udviklet et moderne system til adgangskontrol, der løser en lang række af de problemer, som almindelige nøgler giver i hverdagen. Når vi skal give andre adgang til private hjem, mødelokaler, sportsanlæg, sommerhuse, varelagre eller andre ubemandede lokationer, risikerer vi at skulle køre rundt og udveksle nøgler og måske også alarmkoder. Men Access Technology, der har til huse i Lystrup ved Aarhus, vil gøre problemerne til fortid. Deres løsninger bygger på fleksible og intelligente nøgler. Det kan være en SMS fra en mobiltelefon, man sender fra et godkendt nummer. En app på en smartphone. Eller et nøglekort. Styringen af adgangen sker i en webbrowser. Fra parkering til hjemmepleje Ideen startede oprindelig som et konsulentprojekt, hvor et parkeringsfirma fik udviklet en løsning til at fjernstyre adgangen til et p-område via en webside. De to softwareingeniører, Thomas Ginnerup og Anders Hvidgaard Poder, udviklede en løsning, hvor bilisterne brugte deres telefon som nøgle. Samtidig opdagede de, at kommunerne også havde et udtalt behov for en mere effektiv og sikker løsning til at låse sig ind hos handicappede borgere med behov for hjælp. - Flere kommuner så positivt på vores første løsning, men påpegede, at der også skulle udvikles mekanik, som kunne låse alle typer dørlåse op. Dermed blev det et større projekt, som Innovation MidtVests opbakning og kapital gjorde det muligt at realisere. Uden dem havde vi måttet fokusere udelukkende på parkeringsanlæg, og det ville ikke have skabt mange nye job, konkluderer Thomas Ginnerup, der som direktør i dag har seks kolleger og forventer at have yderligere syv i Hertil kommer serviceteknikere, som købes ude i byen. Innovation MidtVests engagement tiltrak også business angels, og en af disse investerede i Access Technology. Flere menneskelige gevinster For tiden tester ni kommuner Care Access, og Access Technology forventer at have demonstreret løsningen i samtlige danske kommuner inden Rent praktisk monteres en motoriseret vriderlås med SIM-kort på indersiden af hoveddøren hos de borgere, der får hjælp fra kommunen i dagligdagen. Så kan områdelederen via et webbaseret online kontrolpanel styre, hvilke medarbejdere der skal kunne låse sig ind i hvilke hjem med deres personlige nøglekort. Ændringer kan hurtigt klares centralt, og det kan spare dyrebare minutter, at hjemmeplejen ikke behøver at møde op, for at en læge eller en redder kan blive låst ind. Udover de rent økonomiske kalkuler er der også menneskelige gevinster ved Care Access. - Mange ældre er utrygge ved, at hjemmeplejen har deres husnøgle eller ved, at den ligger i en nøgleboks uden for den ældres dør. I hovedstadsområdet har man også set eksempler på, at A-nøgler til nøgleboksene er blevet stjålet fra hjemmeplejen, og dermed har tyve kunnet låse sig ind hos et stort antal modtagere af hjemmepleje, nævner Thomas Ginnerup. Desuden er mange plejere glade for, at systemet giver et præcist overblik over, hvem der har været hos hvem og hvornår, fordi det kan give dem en dokumentation og beskyttelse, når de samarbejder med borgere med måske mangelfuld hukommelse. Fakta om Access Technology Stiftet: 25. marts 2010 Medarbejdere: 7 Innovationsmiljø: Innovation MidtVest Investorer og tilskudsgivere: Nels Holding ApS, Innovation MidtVest, Fornyelsesfonden og Væksthus Midtjylland 11
12 Virksomhedernes overlevelse > Figur 5: Antal lukkede selskaber i 2012 fordelt på branche og hovedårsagen til lukningen (baseret på miljøets vurdering) samme virksomhed kan kun tælle med under én årsag. Branche Markedsforhold Finansieringsproblemer IPR problemer Teknologiproblemer Iværksætters kompetencer IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Alle brancher Total Innovationsmiljøerne skal investere i projekter, hvor risikoen i startfasen er for høj til, at der kan tiltrækkes kapital fra andre private kapitalkilder, men som samtidig indeholder et stort potentiale. Denne risikovillighed har skabt en række succesrige virksomheder, heriblandt de seks, som er portrætteret i dette performanceregnskab. Men med den høje risikoprofil følger også, at nogle af iværksættervirksomhederne af forskellige årsager må lukke. I løbet af 2012 lukkede innovationsmiljøerne i alt 23 selskaber i deres porteføljer jf. figur 5. En rundspørge blandt innovationsmiljøerne viser, at 11 af lukningerne skyldtes finansieringsproblemer mens 7 af lukningerne skete af markedsmæssige årsager. Der er her tale om samme tendens som i Man skal imidlertid være opmærksom på, at et selskabs lukning ofte skyldes et samspil mellem en række faktorer, hvor manglende finansiering kan være én blandt flere sammenhængende faktorer. Overlevelsesraten fem år efter etablering, ligger på mellem 39 og 61 % for de forprojekter, der blev etableret i perioden Gennemsnitligt ligger overlevelsesraten på fem års sigt hos innovationsmiljøernes porteføljeselskaber på 48 % (336 ud af 697). Overlevelsesraten afspejler, at innovationsmiljøerne generelt tager en meget høj risiko. I alt var der ved udgangen af levende virksomheder etableret med finansiering fra innovationsmiljøerne, heraf var 316 stadig i miljøernes porteføljer, mens 103 var exittede selskaber. 12
13 > Figur 6: Antal etablerede samt overlevende virksomheder 5 år efter etableringen fra perioden Antal nyetablerede virksomheder: I alt 979 Levende projekter pr (5 år efter etableringen): I alt 336 Figur 7: Levende virksomheder Antal nyetablerede virksomheder: I alt 979 Levende pr (både i porteføljen og exittede): I alt
14 Dansk firma først med socialt 3D-fodboldspil > 14
15 CASE Dansk firma først med socialt 3D-fodboldspil En gruppe innovative spiludviklere i Big Bite Games har nu skabt et spil, de fik ideen til allerede i Efter timers programmering og design er Big Bite Soccer klar til Facebook-universet. Smut ind på Facebook på computeren i frokostpausen og spil tre minutters fodbold med vennerne. Spil videre i bussen på en smartphone eller om aftenen i sofaen på en tablet. Det er enkelt og sjovt, men bag ved brugergrænsefladen har udviklerne satset tusindvis af timers hårdt, næsten ulønnet arbejde for at realisere verdens første 3D multiplayer fodbold- og managerspil til sociale medier, mobile platforme og diverse spilkonsoller. I 2011 løb idemændene bag Big Bite Soccer, Dennis Hansen, Hans Henrik Jensen og Sebastian Warnez, tør for tid og kapital og frygtede, at konkurrenter ville snuppe ideen og overhale dem indenom. Innovationsmiljøet CAT blev redningen. - I Danmark findes der meget få investorer, der vil satse på spilselskaber, før man både har bevist sit koncept og skabt omsætning. I udlandet foretrækker investorerne at investere i lokale selskaber. CAT var den eneste investor, der kunne se perspektiver i at satse på spil, og kapitalen derfra var supervigtig, fordi den gjorde det muligt at ansætte flere udviklere og dermed få tid til at gå i intens dialog med spiludgivere, fortæller Sebastian Warnez, CEO i Big Bite Games. CAT Innovation har investeret i 18 danske spilselskaber, og flere af dem er blevet formidable succeser. For CAT var det afgørende, at Big Bite Games tre stiftere tilsammen har 25 års erfaring i spilbranchen som designere og programmører. - Big Bite Games har skabt så godt et produkt, at jeg forventer, at salget vil gå helt amok, siger Allan Rasmussen, investment manager i CAT, der får godt 40 henvendelser årligt fra spiludviklere, fordi CAT har opbygget særlige kompetencer på spilområdet. Genvej til 240 millioner brugere På verdens største spilmesse, GDC, i San Francisco, præsenterede Sebastian Warnez Big Bite Soccer for hele 40 forskellige spiludgivere i løbet af blot tre dage. Big Bite Soccer bliver nu udgivet af amerikanske Zynga, der med 240 millioner brugere er blandt giganterne på markedet. - Heldigvis så Zynga potentialet, og vi fik en kontrakt, der giver os så stor en del af kagen, at investorerne kan få afkast, og vi kan få overskud til at udvikle 1-2 nye spil årligt fremover, siger Sebastian Warnez. Lanceringen af spillet er tilrettelagt så snedigt, at den sker allerførst i verdens mest fodboldglade land, endda op til værtsskabet for VM i foldbold i Zynga vil krydspromovere Big Bite Soccer til brugerne af de mange andre spil, selskabet udgiver. Big Bite Games forventer mellem 1-5 millioner daglige brugere alene via Facebook, og hvis hver tiende af disse er betalende brugere, vil Facebook betyde mindst kr. i daglig omsætning på Big Bite Soccer. Hertil kommer indtægterne fra andre spilplatforme. Brugerne køber smutveje Gennemsnitsalderen for computerspillere er 30 år. Heri ligger også forklaringen på forretningspotentialet i et spil, der faktisk kan spilles helt gratis, uden at man bliver snydt for nogle muligheder. - For travle karrieremennesker er tid jo lig med penge, og i vores spil kan man købe sig til fremdrift, hvis man ikke har tid eller tålmodighed til det andet. Erfaringerne fra denne type spil viser, at mindst hver tiende bruger vælger at være betalende bruger, fortæller Sebastian Warnez. Fakta om Big Bite Games Stiftet: Medarbejdere: 7 Innovationsmiljø: CAT Innovation Udgiver: Zynga 15
16 Kapital fra eksterne kilder > Figur 8: Offentlig og privat kapital (mio. kr.) 896,5 682,4 533,5 467,5 715,8 Innovationsmiljøernes selskaber tiltrak i ,8 mio. kr. i privat kapital fra eksterne private investorer. Det er en tilbagegang i forhold til 2011, hvor der blev tiltrukket 896,5 mio. kr., men 2012-resultatet er stadig højere end de tiltrukne beløb Det skal bemærkes, at 2012-resultatet er positivt påvirket af et porteføljeselskab etableret i 2002 der formåede at tiltrække mere end 100 mio. kr ,2 100,6 142,1 175, Privat kapital: I alt 3.295,7 Offentlig forprojektkapital: I alt 657,6 Figur 9: Tilført privat kapital til selskaber i 2012 (mio. kr.) 56,7 141,8 19,2 47,1 Danske ventureselskaber (I alt: 403,9) Udenlandske Ventureselskaber (I alt: 141,8) Business Angels (I alt: 56,7) 47,1 Direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden (77,5) Investeringer fra øvrige danske ventureselskaber (141,6) Indirekte investeringer fra venturefonde hvor Vækstfonden er medejer (184,8) Pengeinstitutter (I alt: 19,2) 156,6 Innovationsmiljøet (I alt: 47,1) Andet (I alt: 47,1) 403,9 I perioden 2008 til og med 2012 er der tiltrukket 3,3 mia. kr. svarende til 5 kr. fra private investorer for hver krone, der i samme periode er investeret i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber som offentlig forprojektkapital (657,6 mio. kr.). Porteføljeselskaberne tiltrækker med andre ord omtrent fem gange så meget privat kapital som det beløb, der investeres af innovationsmiljøerne på vegne af staten. 56 % af den tiltrukne kapital i 2012 (403,9 mio. kr.) kom fra danske ventureselskaber. Dette er en markant fremgang fra 2011, hvor 285,6 mio. kr. (eller 32 %) kom fra dansk venture. Af de 403,9 mio. kr. kom 77,5 mio. kr. som direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden, mens 184,8 mio. kr. kom fra nogle af de ca. 20 venturefonde, som Vækstfonden er medinvestor i sammen med en række private og institutionelle investorer, som står for størsteparten af disse investeringer. 141,6 mio. kr. blev investeret af andre danske venturefonde. I forhold til 2011 er det især kategorien af ventureselskaber, hvor Vækstfonden er medejer, der har stået for fremgangen: 184,8 mio. kr. i 2012 mod 75,9 mio. kr. i Der er med andre ord en klar synergi mellem innovationsmiljøernes og Vækstfondens indsats også selv om Vækstfondens egne ventureinvesteringer i innovationsmiljøernes portefølje faldt fra 87,8 mio. kr. i 2011 til 77,5 mio. kr. i
17 > 20 % (141,8 mio. kr.) af den tiltrukne kapital i 2012 kom fra udenlandsk venture. Dette er på niveau med tidligere år, når der ses bort fra 2011, hvor 41 % af den tiltrukne kapital kom fra udenlandsk venture, hvilket hang sammen med et enkelt selskabs særligt store tiltrækning af udenlandske midler dette år. Figur 10: Tilført privat kapital til selskaber i 2012 (mio. kr.) 7,9 11,9 6,0 10,8 70,9 14,3 7,6 Set i forhold til 2011 er der i 2012 sket en lille fremgang i investeringer fra Business Angels fra 49,4 mio. kr. til 56,7 mio. kr. Hvor de i 2011 bidrog med 5,5 % af den samlede tiltrukne kapital, bidrog Business Angels i 2012 med 7,9 % af de samlede tiltrukne midler fra private investorer. Business Angels er fortsat af stor betydning for en lang række af innovationsmiljøernes porteføljeselskaber, herunder specielt de selskaber, som har brug for investeringsbeløb på under 5 mio. kr. en størrelse, som ventureselskaber typisk har som minimumsgrænse. 108 af innovationsmiljøernes selskaber tiltrak således kapital af en størrelse på op til 1 mio. kr. En forklaring på Business Angels fortsat relativt beskedne investeringsaktivitet sammenlignet med tiden før finanskrisen kan være eftervirkninger af denne krise og den deraf følgende konkurrencemæssige situation i forhold til at tiltrække risikovillig kapital. 20,8 17,1 64,2 Biotek/medico (351,6) 16,7 IKT (203,4) 84,6 244,1 10,5 Danske ventureselskaber (I alt: 403,9) Udenlandske ventureselskaber (I alt: 141,8) Business Angels (I alt: 56,7) 10,2 22,0 7,7 3,1 6,9 3,0 Industri/elektronik (31,2) 6,7 Miljø/energi (125,1) 0,4 0,9 3,2 Pengeinstitutter (I alt: 19,2) 64,3 Andet (4,5) Innovationsmiljøet (I alt: 47,1) Andet (I alt: 47,1) Pengeinstitutterne har traditionelt spillet en meget begrænset rolle i forbindelse med finansieringen af porteføljevirksomhederne. I beløbene herfra indgår også lån med kaution fra Vækstfonden. I 2012 tegnede dette område sig kun for 19,2 mio. kr. af den samlede tiltrukne kapital. Biotek/medico selskaberne har tidligere år været de selskaber, der har tiltrukket mest privat kapital. Dette har også været tilfældet i 2012, hvor selskaberne i denne sektor tiltrak 351,6 mio. kr. eller 49 % af den samlede tiltrukne kapital. Men også selskaberne inden for både IKT og miljø/energi tiltrak store beløb fra private investorer: Henholdsvis 203,4 mio. kr. og 125,1 mio. kr. I 2012 var der 126 (40 %) ud af 316 porteføljeselskaber, der ikke fik tilført privat kapital. Dette er på niveau med 2011 og et udtryk for, at en stor del af innovationsmiljøernes selskaber fortsat kæmper med virkningerne af finanskrisen. 17
18 Kapital fra eksterne kilder > Figur 11: Antal virksomheder i porteføljen pr , der har tiltrukket privat kapital i 2012 (al privat egenkapital og lånekapital) inden for de opstillede intervaller. 96 IKT Biotek/ medico Over 100 mio. kr mio. kr mio. kr Industri/ elektronik Miljø/energi 1-10 mio. kr. Ingen kapital 0,5 til 1 mio. kr. Under 0,5 mio. kr. 7 Andet Selskaber, der er opløst i 2012 som følge af konkurs, likvidation m.v., samt 100 % exittede selskaber, tælles ikke med, uanset om de har tiltrukket kapital i årets løb eller ej. 6 1 Inden for alle brancher er der i 2012 (som i tidligere år) en markant overvægt af selskaber, der tiltrak op til ti mio. kr. Der er endvidere en fortsat tendens til, at det er mindre beløb end før finanskrisen, der tiltrækkes til de enkelte selskaber. 84 af de 190 selskaber, der tiltrak kapital i 2012, tiltrak kun op til 0,5 mio. kr. I 2010 var der ingen selskaber, der tiltrak over 50 mio. kr. i investeringer. I 2011 var der to selskaber, som hver tiltrak mere end 100 mio. kr. I 2012 var der 2 selskaber, som tiltrak mellem 50 og 100 mio. kr. og et enkelt, der tiltrak mere end 100 mio. kr. Innovationsmiljøernes selskaber tiltrækker imidlertid oftest kapitalen over flere omgange, og flere af selskaberne har således over tid tiltrukket væsentligt større kapitalbeløb, end det fremgår af figur 11. Evnen til at tiltrække privat kapital er en af de succesparametre, der vejer tungt i den beregningsmodel, som danner udgangspunkt for fordeling af de statslige investeringsmidler mellem innovationsmiljøerne. 18
19 19
20 Skype dine apparater > 20
Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder
Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig
Læs mereRisikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen
Risikovillig kapital til vækstvirksomheder Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Dagsorden Innovationsmiljøernes formål BOREAN Innovation Arbejdsmetode og proces Hvordan kan vi hjælpe? Erfaringer
Læs mereVision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.
Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014
Læs mereANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca
ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation
Læs mereSyddansk Innovation. Lenna Broberg Investeringschef
Syddansk Innovation Lenna Broberg Investeringschef ODENSE COPENHAGEN SØNDERBORG Cortex Park 26, 2 Gregersensvej 1F Alsion 2 5230 Odense M 2630 Taastrup 6400 Sønderborg Om mig Lenna Maria Boe Broberg Investeringschef
Læs meredvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger
OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL
Læs mereaf din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008
Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber
Læs mereVeje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"
Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering
Læs mereBusiness angel survey November 2017
Business angel survey 2017 November 2017 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde igen i år gennemført en større kortlægning af danske
Læs mereFinansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden
Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer
Læs mereVejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed
Vejen til kapital og kompetencer gennem Fra idé til virksomhed Et unikt brand Forskerpark Innovationsmiljø Investeringsselskab Selvstændigt aktieselskab Rådgivning og kapital fra fire kilder Innovationsmiljø
Læs merePerformanceregnskab for innovationsmiljøerne 2012
Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2012 Innovation: Analyse og evaluering 5/2012 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation og Styrelsen for Forskning
Læs mereDet danske marked for venturekapital
21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.
Læs mereFinansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009
Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,
Læs mereInnovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011
Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke
Læs mereOPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger
OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det
Læs mereBilag om markedet for risikovillig kapital 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital
Læs merenytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009
nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009 Innovation: Analyse og evaluering 25/2009 Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Udgivet af: Forsknings- og
Læs mereKapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen
Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015
Læs mereMuligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner
Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret
Læs mereSPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:
SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life
Læs mereACCELERACE SPIN-OFF. Hotel Hvide Hus Onsdag d. 14. nov.
ACCELERACE SPIN-OFF Hotel Hvide Hus Onsdag d. 14. nov. Fakta om spin-offs Rockwool Fonden har lavet en undersøgelse der viser: Spin-offs har 25 % større sandsynlighed for at blive succesfulde end andre
Læs merePerformanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2011
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2011 Innovation: Analyse og evaluering 9/2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer Udgivet af Rådet for Teknologi
Læs mereBENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering
BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs merePerformanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2010
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2010 Innovation: Analyse og evaluering 09/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer Udgivet af Rådet for Teknologi
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereHøjteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.
Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris
Læs mereFOKUS PÅ KAPITAL MEA 29. april 2015. Lars Stigel, direktør CAPNOVA A/S Kontakt: ls@capnova.dk; 26723300
FOKUS PÅ KAPITAL MEA 29. april 2015 Lars Stigel, direktør CAPNOVA A/S Kontakt: ls@capnova.dk; 26723300 Om CAPNOVA Etableret i 1998 som innovationsmiljøerne Østjysk Innovation og CAT Innovation Fusioneret
Læs merefinansiering af iværksættere
Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mere- Foreningen for Innovationsmiljøer i Danmark
BAGGRUNDSNOTAT: Spørgeskemaundersøgelse vedrørende Forenklingsudvalget for Erhvervsfremmes forslag om nedlægning af innovationsmiljøerne. Respondenterne består af de fire innovationsmiljøers respektive
Læs meredvca MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN
OPGØRELSE AF 4. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN dvca DVCA Danish Venture
Læs merebenchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa
benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til
Læs mereANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi
Læs mereStatus på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast
INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode
Læs mereVækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet
Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are
Læs mereBilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereViden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark
Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel
Den Sociale Kapitalfond Invest Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel Vækst af værdidrevne virksomheder Mange mindre og mellemstore virksomheder har et spændende vækstpotentiale
Læs mereDet danske marked for venture- og buyout-kapital. Kvartalsopgørelse Q4 2015
Det danske marked for venture- og buyout-kapital Kvartalsopgørelse Q4 2015 Hovedkonklusioner: Det danske marked for buyout- og venturekapital Markedet for venturekapital Samlet set er de danske venturefondes
Læs mereForskerparker og innovationsmiljøer i Danmark Σ + Sådan får vi flere og større vækstvirksomheder i Danmark Turbo på væksten.
Forskerparker og innovationsmiljøer i Danmark Σ 8ΦΣ + Sådan får vi flere og større vækstvirksomheder i Danmark Turbo på væksten 1 FOIN - Forskerparker og innovationsmiljøer i Danmark 2013 Hvem er FOIN?
Læs mereKapital til Medicovirksomheder
Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel
Den Sociale Kapitalfond Invest Vækstkapital til virksomheder der gør en særlig social forskel Vækst af værdidrevne virksomheder Mange mindre og mellemstore virksomheder har et spændende vækstpotentiale
Læs mereNOVI James Greive NOVI Innovation dec 2006
NOVI James Greive NOVI Innovation A/S VÆKST 07 26. September 2007 Steen Palle Historisk udvikling 1989 1996 1998 NOVI A/S etableres. NOVI A/S får status som udviklingsselskab. NOVI A/S udpeges som innovationsmiljø
Læs mereBusiness angel survey 2016
Business angel survey 2016 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde gennemført en større kortlægning af danske business angels aktivitet
Læs mereDet danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015
Det danske marked for venturekapital Vækstfonden, september 215 Færre forvaltere på det danske marked for venturekapital men mere kapital under forvaltning 25. 2. 15. 1. 3 25 2 15 1 Antal forvaltere To
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereKapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011
Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?
Læs mereEFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE
EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereBenchmark af venturemarkedet 2017
Benchmark af venturemarkedet 2017 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks
Læs mereANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?
ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer
Læs mereNår offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer
Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer 31.10.2016 Motivation I dag risikerer udviklingsprojekter at ende blindt, fordi det ikke lykkes for virksomhederne at skaffe
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs merenytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2006 FI-performanceregnskab.indd 1 25/06/07 11:36:16
nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2006 FI-performanceregnskab.indd 25/06/07 :36:6 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Publikationen udleveres gratis så længe lager haves
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereDet danske marked for venturekapital. Årsopgørelse 2016
Det danske marked for venturekapital Årsopgørelse 2016 Hovedkonklusioner: Det danske marked for venturekapital Markedet for venturekapital De danske venturefonde holder det høje investeringsniveau fra
Læs mereVenturefinansierede virksomheder i Danmark
APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Invest. Vækstkapital til socialt ansvarlige virksomheder
Den Sociale Kapitalfond Invest Vækstkapital til socialt ansvarlige virksomheder DEN SOCIALE KAPITALFOND INVEST Vores investeringsfokus og bidrag DEN SOCIALE KAPITALFOND INVEST VI FOKUSERER SÆRLIGT PÅ VIRKSOMHEDER
Læs mereFremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk
Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture
Læs mereDANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE
fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2018 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2017 foretog Vækstfonden 804 medfinansieringer, og har siden 1992
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mere- et internationalt økosystem
VÆKSTFONDEN ANALYSE Venturemarkedet - et internationalt økosystem Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereRobotter og automatisering
Robotter og automatisering Udvikling og perspektiver for Fyn August 2018 Baggrund Fremtiden tilhører robotterne Automatisering af produktion, logistik og andre forretningsaktiviteter har hjulpet til at
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereDI præsentation 04.05.2010
DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette
Læs mereKapitalformidlingslandskabet
Kapitalformidlingslandskabet Dette notat er en kortlægning af initiativer og aktører på kapitalformidlingsområdet i Region Midtjylland. Kortlægningen er udarbejdet i juli 2007 af Arbejdsgruppen vedr. kapitalformidling,
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter
VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set
Læs mereInvesteringer for fremtiden. innovationsfonden.dk
Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og
Læs mereBusiness angel survey 2015
Business angel survey 2015 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden har i samarbejde med Keystones gennemført en større spørgeskemaundersøgelse blandt danske business angels i juni 2015. Der skal lyde
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereVækst og Forretningsudvikling
Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs merePerformanceregnskab for innovationsmiljøerne 2017
Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2017 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2017 Udgivet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Telefon: 72317800
Læs mereNYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007
NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt
Læs mereBedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder
Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye
Læs mereÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER
ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for muligheden for at komme og tale i dag. Udvikling på kapitalmarkederne, som er dagens tema, er yderst relevant for regeringens
Læs mereFinansiering for start-up virksomheder
Opdateret 01.11.2018 Finansieringsmuligheder for start-ups og mindre virksomheder. Det er dyrt at udvikle sundhedsteknologi, og udgifterne forbundet hermed er steget markant over de seneste år. Dette skyldes
Læs mereDFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017
DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 217 Af Svend Bie og Poul Henrik Due Facilities Management er under forandring. Medlemsundersøgelsen, der er gennemført op til Årskonferencen, peger på en række udviklingstræk,
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs merePerformanceregnskab for innovationsmiljøerne 2018
Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2018 Foreningen for Innovationsmiljøer i Danmark Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2018 Udgivet af Foreningen af Innovationsmiljøer i Danmark (FOIN)
Læs mereVækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011
Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder
Læs mereVÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015
VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mere12. november 2015. Copenhagen EU Office. Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte
12. november 2015 Copenhagen EU Office Accelerer din produkt- og forretningsudvikling med EU-støtte COPENHAGEN EU OFFICE Copenhagen EU Office er et erhvervspolitisk EU-kontor i Bruxelles, som repræsenterer
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereDI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang
DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med
Læs mere