Spejlneuroner, TOM og læsning
|
|
- Marie Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Theresa Schilhab og Bo Steffensen Spejlneuroner, TOM og læsning Baggrund Et centralt diktum i den pædagogiske kanon er påstanden om at læreren skal tage udgangspunkt i børnenes egne erfaringer, at læring er erfaringsbaseret. Men hvad betyder det i en verden hvor viden primært er medieret, dvs. ikke er tilegnet ved en direkte, sanselig kontakt med omverdenen? Størstedelen af den viden børn og unge tilegner sig, og som de opfatter som deres viden, er indirekte. Det gælder store dele af den informelle videnstilegnelse der foregår uden for skolen, både i form af omgivelsernes direkte fortællinger om den sociale livsverden og medierede input fra de digitale medier. Men det gælder også den formelle tilegnelse af viden i skolen der primært er en symbolsk andenhåndsviden formidlet i tekstlig form af en skole der kritiseres for at være alt for boglig, hvilket er et andet udtryk for at den først og fremmest er skriftsproglig. De centrale biosemiotiske læringsteorier lægger da også op til at læring primært er kropslig og imitativ, mens de symbolske tegnsystemer som det naturlige sprog og matematikken først kan udvikles oven på de mere elementære ikoniske systemer. I den kontekst kan man sige at læring er forankret i kroppen, embodied, hvilket er ensbetydende med at læring grundlæggende må være biologisk, kropslig og dermed direkte og sanselig. Og først i anden omgang styret af kulturelle koder og socialt konstrueret. På den baggrund tegner der sig to modsatrettede forståelser af de centrale læringsmekanismer. Den ene er teoristyret og intuitiv og indebærer at læring er kropsforankret, og at undervisning derfor kan (og måske skal) være direkte knyttet til de konkrete sanselige erfaringer, der er det egentlige grundlag for læring (se Glenberg, 2008; Schilhab, 2007a; Schilhab 2009; Schilhab et al, 2007). Det gælder for biologiske tilgange til læring og for grounded cognition der er en psykologisk paraplyteori om kognitionens kropsforankring (se f.eks. Barsalou 2008, Gallese & Lakoff, 2005). F.eks. viser fmri undersøgelser at læsning af f.eks. begrebet kanel aktiverer områder, der processeer lugtoplevelsen af kanel (González et al., 2006), ligesom læsning af handleverber som sparker aktiverer motoriske områder, der normalt indgår når den motoriske aktivitet udføres (Pulvermüller, 2005; se også Glenberg et al, 2005; 2008; Raposo et al, 2009). Den anden er empiristyret og måske kontraintuitiv og indebærer at den meste moderne læring kommer i stand i medieret form ved brug af symbolske og digitale systemer der ikke er direkte, men i allerhøjeste grad indirekte og repræsentative. Det gælder for sociologiske teorier og teorier om medier og læring (Steffensen 2004). Et begreb som mediernes parallelle skole viser hen til den empiriske kendsgerning at stadig flere børn opfatter medierne som en mere autoritativ kilde til relevant læring end skolen. Sproget er et symbolsk repræsentationssystem, der henviser til noget andet uden for sig selv. Og skriftsproget, der er grundlaget for undervisningen i skolen, er endvidere et ubiologisk redskab i den betydning at der ikke findes en genetisk kodning for læsning, men at hjernen først omskrives når man lærer at læse i skolen (Steffensen 2009). Det vil derfor være indlysende at stille sig det spørgsmål om det er 1
2 muligt at hævde tesen om den kropsforankrede læring, når talen er om skriftsproglig kommunikation i form af skrivning og læsning som er de grundlæggende kulturteknikker der anvendes i skolen. Kan man bygge på teorien om kropsforankret læring, når der er tale om læsning af tekster, og kan man forstå meningen med sætninger, hvis indhold man ikke selv har kropslige erfaringer med? Mennesker kan forstå hvad der sker i andre mennesker og kan sætte sig i andres sted. Det sker bla. ved hjælp af de såkaldte spejlneuroner, der aktiveres når man ser eller hører andres handlinger hvis de har en hensigt. Mennesket har en teori om at andre har en bevidsthed som en selv, en såkaldt TOM (theory of Mind), og det er spejlneuronerne der er en af årsagerne til denne empatiske, sociale forståelse, der i allerhøjeste grad er biologisk og kropsforankret. Man kan tilegne sig meningen med andres handlinger når man observerer dem, men gælder det også når man læser om dem og når der er tale om erfaringer som man ikke selv har haft (se Schilhab, 2007b)? Hvad er den pædagogiske konsekvens af at finde ud af om teorien om kropsforankret læring også gælder læsning og om man forstår andres handlinger og bevidsthed, selvom man ikke selv har haft den? I første omgang har vi designet et eksperiment der skal undersøge om børn kan forstå andre børns erfaringer gennem læsning og om dette forhold er afhængig af om man selv har haft de samme erfaringer. Forsøget tager udgangspunkt i den såkaldte Imitation game metode (Collins et al, 2006), der er udviklet i bestræbelserne på at kvalificere og opstille en egentlig taksonomi for ekspertise (Collins og Evans, 2007; se også Ribeiro, 2007). Imitation game metoden undersøger netop det skriftlige sprogs evne til at formidle kropslige oplevelser. I forsøget undersøges om praksiseksperter, der har kropslige erfaringer med et fagområde, formulerer sig anderledes om det pågældende område end ikke-praksiseksperter, der kun har sproglig erfaring. Praksiseksperten f.eks. fysikeren stiller skriftligt spørgsmål til en anden praksisekspert (fysiker) og en ikke-praksisekspert, f.eks. en sociolog, der har opnået omfattende sproglig erfaring med fysikere og deres fagområde. I en sådan undersøgelse kan praksis-eksperten, følge Collins et al. (2006) ikke kende forskel på svarene om fagområdet. Årsagen er, at sproget naturligt nok afspejler den sproglige repræsentation af fagområdet og IKKE den kropsligt, levede repræsentationer af fagområdet. Udover undersøgelser af fysikere, er såvel farveblinde, som erhvervet blinde og mennesker med absolut gehør blevet undersøgt (Collins et al, 2007; Collins og Evans; in print). Resultaterne har vist, at det ikke praksiserfaringen, der er afgørende for ekspertens brug af praksissprog, men derimod om han er blevet introduceret til sproget i tilstrækkelig grad. F.eks. kan den farveblinde tale et fuldt udviklet farvesprog fordi han dagligt udsættes for farvesprog. Dvs. at han ved tomater er røde, selvom han i fysiologisk forstand ikke opdeler i de samme farvekategorier som almindeligt seende. På samme måde kan musikeren med absolut gehør tale som om han ikke har det, fordi han dagligt omgås og taler med mennesker, der ikke har absolut gehør. Gennem imitation- games teknikken undersøger vi: 1) Om drenge og piger svarer forskelligt på spørgsmål relateret til deres personlige kropsoplevelser forårsaget af køn. 2) Om drenge og piger kan registrere sprogforskelle i besvarelserne, der kan begrundes med tavse processers bidrag til sprogbrugen hos de to køn. 2
3 Empiri Forsøget består af to faser: 1) Real-time samtaler, som er baggrunden for det forsøgsmateriale, der anvendes i analyserne. 2) Lang distance vurdering af samtaler, som her udgør det egentlige forsøg. Fase 1 I forsøget opererer vi med to ekspertområder (oplevelsen af at være dreng eller pige) og to slags eksperter på området (dreng eller pige). I hver samtale, som foregår skriftlig over computer, vil en dommer- ekspert (D) på det givne område- f.eks. en dreng - stille spørgsmål til to, der svarer. Heraf er den ene ligeledes ekspert på området (dreng) (kontributorisk (K) ekspert), mens den anden er ikke er praksisekspert, men ekspert på sproget (pige) (Interaktionel (I) ekspert). Eksperten stiller det samme spørgsmål til begge parter og skal på baggrund af deres svar vurdere, hvem der er ekspert og hvem der ikke er. Spørgsmålene udformes af 'eksperten', dog først efter at have stillet tre 'start' spørgsmål, udformet af eksperimentator. Formålet er dels at opnå mindst tre rimeligt sammenlignelige svar fra hver samtale dels at præsentere eksperterne en håndgribelig skabelon, der hjælper dem til at stille egnede spørgsmål. K-eksperten bliver instrueret i at svare som sig selv, mens I- eksperten skal foregive at være K-ekspert og således opfinde svar. D-eksperten stopper samtalen, når han/hun enten er sikker på, hvem der er hvem eller opgiver at finde et svar. Det kræver mellem 6 og 10 spørgsmål og en sådan samtale varer typisk 45 min. I drengeopstillingen er det kontributoriske sprog drengesprog, mens det i pigeopstillingen er pigesprog. Vi går altså ud fra, at drenge, der bliver spurgt om drenge-kropsoplevelser, som f.eks. hvordan det føles at barbere skæg, er kontributoriske eksperter, mens piger nok kan tale sproget, men ikke har førstepersonsoplevelsen og derfor taler anderledes om oplevelsen (interaktionelle eksperter). Materialer Forsøget består af tre drengesamtaler og tre pigesamtaler. Vi anvendte den samme D-ekspert i alle tre drengesamtaler (16 år) og den samme D-ekspert i alle pigesamtaler (14 år), begge blev aflønnet. Alle K- og I- eksperter blev kun brugt én gang. Disse var alle fra 9. klassetrin, havde dansk som modersmål og præsterede godt i dansk retstavning for at sikre et godt formulerings- og læsesprog. De blev rekrutteret fra en lokal skole. Under samtalen sad deltagerne i hvert sit rum og fik ikke på noget tidspunkt adgang til hinandens identitet. Samtalen foregik ved standardcomputer og samtalerne blev understøttet af et offentligt tilgængeligt softwareprogram udviklet til imitation games (School of Social Sciences på Cardiff University). Fase 2 De seks samtaler transskriberes, så evt. stavefejl anonymiseres og sendes til 20 D-eksperter, 10 drenge og 10 piger i alderen år. Alle D-eksperter vurderer hvem der er A og hvem der er B i samtalerne med konfidens-sikkerhed på en skala fra
4 1 = jeg har ingen anelse om hvem der er hvem 2 = jeg er mere usikker end sikker på hvem der er hvem 3 = jeg er mere sikker end usikker på hvem der er hvem 4 = jeg er sikker på hvem der er hvem. Alle fik betaling for deres deltagelse. Databehandling D-eksperternes vurderinger tildeles 1 point, hvis den er rigtig og 0 point, hvis forkert på konfidensniveau 3 eller 4. Alle vurderinger på konfidensniveau 1 eller 2, vurderes som usikre og tildeles ½ point. Statistik Kan børn forstå andre børns erfaringer gennem læsning og afhænger dette forhold af, at de selv har haft de samme erfaringer? Hvis drenge og piger oftere end forventet vurderer rigtigt, når de på baggrund af samtalerne skal finde ud af, hvem der er dreng og hvem der er pige, er det første faktisk tilfældet. Er procentdelen af deres rigtige svar signifikant højere end 2/9 af det samlede antal svar, kan børn læse sig til andre børns erfaringer. Fordelingen af alle drengevurderinger og pigevurderinger sammenlignes med den forventede score ved tilfældig fordeling med Fisher s exact test (figur 1 og 2). Spørgsmålet om nødvendigheden af tilsvarende egenoplevelser kan derimod besvares ved at undersøge om drenges og pigers fordeling af svar adskiller sig signifikant fra hinanden i henholdsvis pige og drengesamtalerne. Her sammenlignes pigers og drenges vurderinger af henholdsvis drenge- og pigesamtalerne ved hjælp af Fisher s exact test (figur 3 og 4). Resultater Drenges svarfordeling på alle samtaler er signifikant forskellig fra den man må forvente, hvis drengene blot svarede vilkårligt (se figur 1). Figur 1 Fordelingen af alle drengevurderinger sammenlignes med den forventede score ved tilfældig fordeling. Er procentdelen af deres rigtige svar signifikant højere end 2/9 af det samlede antal svar, kan drenge læse sig til andre børns erfaringer. Fisher-testet viser at der er signifikant forskel på drengenes vurdering og den forventede fordeling ved tilfældige vurderinger. 4
5 Derimod er ingen af pigernes besvarelser bedre end ved tilfældig fordeling (se figur 2). Drengeresultaterne tyder på, at børn kan forstå andre børns erfaringer gennem læsning. Pigeresultaterne antyder derimod det modsatte, da de ikke vurderer bedre, end man ville forvente ved en tilfældig fordeling af vurderingerne. Figur 2 Fordelingen af alle pigevurderinger sammenlignes med den forventede score ved tilfældig fordeling. Er procentdelen af deres rigtige svar signifikant højere end 2/9 af det samlede antal svar, kan piger læse sig til andre børns erfaringer. Fisher-testet viser at der ikke er signifikant forskel på pigernes vurdering og den forventede fordeling ved tilfældige vurderinger. Samme mønster ses, når vi tester drenge og pigers besvarelser indbyrdes med Fisher-testet. Det viser, at drenge er signifikant bedre til at læse drenges beskrivelser af drenge-kropsoplevelser end piger er (se figur 3), idet drenge har signifikant flere rigtige vurderinger, mens piger og drenge ikke adskiller sig fra hinanden med hensyn til at læse sig til pigers kropsoplevelser (se figur 4). Figur 3 Er egenoplevelser nødvendige for at børn kan forstå andres oplevelser? Det kan undersøges ved at teste om drenges og pigers vurderinger adskiller sig fra hinanden i drengesamtalerne. Drenge er signifikant bedre til at vurdere drenge end piger er, når besvarelserne testes ved hjælp af Fisher s exact test. 5
6 Figur 4 Når egenoplevelsers betydning testes på pigesamtalerne med Fisher s exact test er pigers og drenge s vurderinger ikke signifikant forskellige. Forsøgspersonerne adskilte sig ikke fra hinanden med hensyn til læseevner og skolekompetencer. Alligevel ser vi en tydeligt bedre evne til at læse sig ind på andres erfaringer hos drengene end hos pigerne. Hvordan kan det forklares? Hvis evnen til at læse sig til andre børns erfaringer alene afhang af læserens eget erfaringsgrundlag, ville vi have forventet, at drenge var bedre til at læse sig ind på drenge (dvs. scorede signifikant højt på drengesamtalerne), mens piger var signifikant bedre til at læse sig ind på pigesamtalerne. Denne hypotese er i overensstemmelse med påstanden om, at kropslige erfaringer er af afgørende betydning for, hvordan vi bruger sproget. Imidlertid er det kun drengene, der har succes. Forklaringen kunne være, at svarene fra pigerne, der skulle simulere drenge, var meget mindre overbevisende end svar fra drenge, der skulle simulere piger. Denne forskel kan skyldes, at drenge har bedre adgang til pigesprog og dermed har bedre muligheder for at simulere pigesprog end piger har til drengesprog. Drenge er tilsyneladende, om de vil det eller ej, eksponeret for pigesprog i et omfang, der sætter dem i stand til bedre at kunne simulere. Er det fordi piger er mere åbentmundede også overfor det andet køn? Er det fordi pigesprog udgør den dominerende diskurs, når kønnene blandes? Noget tyder på det. For drengene er jo åbenlyst tosprogede. Dvs. de kan se, hvem der er dreng og hvem der er pige i drengesamtalerne. Ergo ved de, hvilke udtryksmåder, der er passende at benytte om drengekropsoplevelser, når man er dreng. Så de har et drenge-referencesprog. Et sprog, som er åbenbart er lukket land for pigerne. Hvorimod pigesproget tilsyneladende er lige åbent (eller lukket) for både drenge og piger. Nærværende resultater med drenge antyder, at børn faktisk kan læse sig til andres oplevelser. Men da drenge ikke har samme evne til at kunne vurdere, hvem der er pige og dreng i pigesamtalerne, skyldes det altså ikke en generelt udvidet perceptiv/empatisk forståelse, men at deres egne kropslige erfaringer giver ordene mening. Resultatet er i overensstemmelse med Schilhab et al (in print). 6
7 Resultaterne med pigerne trækker i en anden retning, som antyder, at sproget alligevel er mere plastisk end blot styret af kropslige erkendelser, sådan som grounded theory lægger op til. Pigerne kan nemlig tilsyneladende ikke læse sig til andres oplevelser. De kan pigesamtalerne ikke skelne konsistent mellem pigen og drengen. Antageligt fordi drenge, til trods for deres, køn faktisk er i stand til på overbevisende måde at beskrive pigespecifikke oplevelser. Dette resultat kan underbygge formodningen om at drengene i skoleverdenen lever i et femininiseret univers hvor pigesproget er mere offentligt tilgængeligt end drengesprog og drengeerfaringer. Konklusion Denne undersøgelse understøtter ikke tesen om kropsforankret læring og kropsforankret læsning. Det er ikke sådan at drenge kan genkende drenges skrivning og piger pigers skrivning fordi de to køn har kropsmæssige erfaringer med kønsspecifik viden. Derimod ser det ud til at drengene kan genkende pigesproget fordi de har erfaringer med sproget i andre sammenhænge fordi sproget findes i børnenes offentlighed. Det stiller spørgsmål ved det erfaringspædagogiske udtryk Learning by doing. Lærer man alene ved at handle, og er handling i givet fald andet og mere end at udføre konkrete kropslige aktiviteter. Er handlinger i sproget, sproghandlinger, også en del af det pædagogiske erfaringsbegreb? Vi valgte køn og kønssprog som udgangspunkt for vores analyse for at tilfredsstille behovet for at sikre forskelle i konkrete første personsoplevelser (her i form af køn) mellem den kontributoriske og den interaktionelle ekspert. Imidlertid er kønsoplevelser stadig forholdsvis tabuiseret, hvilket kan betyde at netop kønssproget opfører sig anderledes end andre sprogdomæner. Undersøgelser indenfor andre domæner af sproget vil kunne medvirke til at afdække dette forhold. Referencer Barsalou, L. W. (2008). "Grounded cognition." Annual Review of Psychology 59: Collins, H. M. (2004). "Interactional knowledge as a third kind of knowledge." Phenomenology and the cognitive sciences 3(2): Collins, H. & Evans, R. (2007). Rethinking expertise. Chicago: The University of Chicago Press. Collins, H. M., Evans, R., Ribeiro, R. & Hall, M. (2006). Experiments with Interactional Expertise. Studies in History and Philosophy of Science Part A, 37(4), doi: /j.shpsa Gallese, V. & Lakoff. G. (2005). The Brain's concepts: The role of sensory-motor system in reason and language. Cognitive Neuropsychology, 22, doi: /
8 Glenberg, A. M., Havas, D., Becker, R. & Rinck, M. (2005). Grounding Language in Bodily States: The Case for Emotion. In D. Pecher & R. A. Zwaan (Eds.), Grounding cognition. The role of perception and action in memory, language and thinking (pp ). Cambridge: Cambridge University Press. Glenberg, A. M. (2008). Embodiment for education. Handbook of Cognitive science. An embodied approach. P. Calvo and T. Gomila. Amsterdam, Elsevier: Glenberg, A. M., M. Sato, et al. (2008). " Use-induced motor plasticity affects the processing of abstract and concrete language." Current Biology 18(7): González, J., Barros-Loscertales, A., Pulvermüller, F., Meseguer, V., Sanjuán, A., Belloch, V. & Ávila, C. (2006). Reading cinnamon activates olfactory brain regions. NeuroImage, 32, doi: /j.neuroimage Pulvermüller, F. (2005). "Brain mechanisms linking language and action." Nature Reviews Neuroscience 6(7): Raposo, A., H. E. Moss, et al. (2009). "Modulation of motor and premotor cortices by actions, action words and action sentences." Neuropsychologia 47: Ribeiro, R. (2007). "The role of interactional expertise in interpreting: the case of technology transfer in the steel industry." Studies in History and Philosophy of Science 38(4): Schilhab, T. (2007a). Interactional expertise through the looking glass: a peek at mirror neurons. Studies In History and Philosophy of Science Part A 38(4): Schilhab, T. (2007b). Biologihistoriske forudsætninger for læring. I Nervepirrende Pædagogik introduktion til pædagogisk neurovidenskab. (Red. Schilhab, T. S. S. & Steffensen, B.). Akademisk Forlag: København: Schilhab, T. (2009). Dobbeltløbet læringskanon. Kognition og Pædagogik. (72): Schilhab, T., Petersen, A-M. K., Sørensen, L.B. & Gerlach, C. (2007). Skolen i skoven. København, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Schilhab, T, Fridgeirsdottir, G. & Allerup P. (in print). Phenomenology and the Cognitive Sciences. Steffensen, B (2004). Medier og læring. Kroghs forlag Steffensen, B (2009). Den læsende hjerne. Kognition og pædagogik 72 8
ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden
Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden
Læs mereKropslig viden i udeskolen
Theresa S. S. Schilhab, lektor, forskningsleder for Neurovidenskabelig Forskningsenhed, Institut for Læring, Aarhus Universitet Kropslig viden i udeskolen Denne artikel handler om kropslig viden fra to
Læs merePernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI
Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning
Læs mereLæring uden for skolens og institutionens mure. Theresa S. S. Schilhab Forskningscenter GNOSIS Aarhus Universitet tsc@dpu.dk
Læring uden for skolens og institutionens mure Theresa S. S. Schilhab Forskningscenter GNOSIS Aarhus Universitet tsc@dpu.dk Udeskole styrker læring Thomas Moser Professor på afdeling for læreruddannelse
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereIndhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring
Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereCoaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse
Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk
Læs mereBørn, bevægelse og udvikling (læring)
Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereLæring og kognition embodied cognition
Læring og kognition embodied cognition Theresa S. S. Schilhab, dr. pæd., Cand scient, MA kontinetalfilosofi, Phd., lektor Center for Fremtidsteknologi, kultur & læreprocesser Institut for Pædagogik og
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs merePædagogik og Hjerneforskning
Neurovidenskab og pædagogik Bo Steffensen Lektor, dr. pæd. Nationalt Videncenter for læsning University College Copenhagen Konferencen: Børns sprog i et neurovidenskabeligt lys Syddansk Universitet 15.
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereUdvikling af digital kultur
Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSprog, krop og hjerne
Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereDen mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015
Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereLæring med kroppen forrest
Læring med kroppen forrest Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet. Redaktør
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSynopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.
Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,
Læs mereBo Steffensen. Lektor, dr. pæd. forfatter. Uddannelse
Bo Steffensen Lektor, dr. pæd. forfatter Uddannelse Læreruddannelse. Holbæk Seminarium Cand. mag. Københavns Universitet (Dansk og kultursociologi) Dr. pæd. (DLH/DPU) Arbejde Folkeskoler i Kalundborg -
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereHvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:
Læs mereDragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET
KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 DIALOGPROFIL... 4 Børnenes kompetencer... 5 Børnenes trivsel... 7 Børnenes sundhed...
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereLÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI
LÆRING HOS UNGE MED DYSLEKSI Anne Leth Pedersen og Laura Kongskov Torsdag d. 20/04-17 1 PROGRAM 9.30 10.15 9.30 9.52: Anne Leth Pedersen: Den lektiologiske forståelse af læring hos elever med dysleksi
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereOverordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereFFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015
FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål
Læs mereStatistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012
Atlas Performance Solutions GmbH Hofstrasse 64 8032 Zürich Schweiz Statistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012 Denne rapport indeholder en teknisk og statistisk oversigt over resultaterne
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereOversigt over oplægget i dag
Udvikling i børns læseforståelse på mellemtrinnet FUA Jubilæumskonference Odense 28. september 2012 Louise Flensted Rønberg Cand.mag Audiolopædi Center for Grundskoleforskning Aarhus Universitet 1 Oversigt
Læs mereSproget set gennem hjernens krystalkugle
- DENMARK Sproget set gennem hjernens krystalkugle Mikkel Wallentin lektor, PhD, mikkel.w@llentin.dk Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen, Vingsted 18. september 2015 - DENMARK - DENMARK Sproget
Læs mereEmbodied cognition hvordan lærer, tænker og læser vi?
Embodied cognition hvordan lærer, tænker og læser vi? Theresa S. S. Schilhab, dr. pæd., Cand scient, MA kontinentalfilosofi, Phd., lektor Center for Fremtidsteknologi, Kultur & Læreprocesser Institut for
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereDisposition: Det skal være på plads DISPOSITION. Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden
Disposition: Det skal være på plads DISPOSITION Det skal være på plads Hvad optager os nu Realkompetencevurdering i praksis og metoden DET SKAL VÆRE PÅ PLADS 1. Ledelse 2. RKV-team 3. Placering af ansvar
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs mereBevægelse i undervisningen
Bevægelse i undervisningen Formål Vi vil have mere bevægelse i undervisningen for at øge koncentrationsevnen, så eleverne bedre kan huske, hvad de har lært. Bevægelse kan både være med fagligt indhold
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereFAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C
FAGKONSULENTEN'S RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI C GENERELT VEDR. EKSAMEN 2016 Helt overordnet afholdes eksamen i psykologi på baggrund af læreplanerne i psykologi samt eksamensbekendtgørelsen. Psykologi
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereLene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:
Lene & Franks dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St. 6670 Holsted Tlf.: 75393645 Lene Winther Petersen Frank René Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereDIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT
HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET
ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereUdvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring
Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mere