En grøn samvittighed Sociologi, 6. semester, forår 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En grøn samvittighed Sociologi, 6. semester, forår 2008"

Transkript

1 En grøn samvittighed En undersøgelse af miljøbevidst forbrug Bachelorprojekt på Sociologiuddannelsen 6. semester, ved Aalborg Universitet, forår 2008 Vejleder Anja Jørgensen Gruppe 15: Tanja Westfall Brøndum og Gertrud Marie Grabbert Antal ord:

2 Titelblad Projektet er udarbejdet i perioden februar juni 2008 under vejledning af Anja Jørgensen. Tanja Westfall Brøndum Gertrud Marie Grabbert

3 Under udarbejdelse af dette projekt er anvendt datamateriale fra 'Moralske normer og miljømæssigt betydningsfulde forbrugervalg, 2005', som oprindeligt blev indsamlet af TNS Gallup for John Thøgersen. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-14580). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende projekt indestår alene Tanja Westfall Brøndum og Gertrud Marie Grabbert.

4 Det er så nemt at være et miljøsvin det er meget besværligt ikke at være det. (Diana:14). Sådan valgte én af informanterne i dette projekt at udtrykke sig om det at være miljøbevidst forbruger, men hvad vil det sige at være miljøbevidst, når man taler om forbrug? For nogen er det behæftet med mange besværligheder og er mere kompliceret end konventionelt forbrug og derfor svært at udleve i nutidens samfund. Dette projekt har først og fremmest til formål at forstå og forklare miljøbevidst forbrug, se på hvad dette sociale fænomen omfatter, og hvordan det er muligt at være miljøbevidst forbruger i praksis.

5 1. Problemstilling Miljøforringelsen er global og ikke kun lokal En fælles indsats Hold fokus på privatforbruget Miljøbevidst forbrug Hvorfor forbruge miljøbevidst? Kan der ændres i folks forbrugsvaner? Teori Kollektive forbrugere Habitus Forskellige kapitalformer Det sociale rum og smag Forbrugerisme Bourdieu og Bauman i henhold til miljøbevidst forbrug Problemformulering Metodetriangulering Kritisk Realisme Miljøbevidst forbrug på et kollektivistisk niveau - første problemformuleringsled Præsentation af datasæt Analysestrategi Den miljøbevidste forbruger i forhold til økologisk mælk Udvælgelse af variable Skalakonstruering Den miljøbevidste forbruger i forhold til genanvendelse Udvælgelse af variable Skalakonstruering Signifikanstests Er der sammenhæng mellem miljøbevidsthed og sociale tilhørsforhold? Køn Alder Uddannelse Beskæftigelse Personlig indkomst Urbaniseringsgrad En vurdering af stikprøverne Ikke alle sociale grupper er lige miljøbevidste Et kritisk blik på vores brug af datasættet Gode indikatorer? Miljøbevidst forbrug i et livsverdensperspektiv - andet problemformuleringsled Overvejelser omkring interviewguiden Udvælgelse af interviewdeltagere Mødet med feltet Analysestrategi Hvad er miljøbevidst forbrug? Er miljøbevidst forbrug en trend eller er det kommet for at blive? Os og dem Miljøbevidste handlinger Motiver bag miljøbevidst forbrug...51

6 6.7. Dilemmaer forbundet med miljøbevidst forbrug Tag dig tid til at være miljøbevidst forbruger Det skal være nemt og tilgængeligt Miljømærkninger en håndsrækning Økonomiens dobbeltrolle Det handler om at prioritere Forbrug er identitet Bil ja tak Konklusion Hvad skal der til for at flere bliver miljøbevidste forbrugere? Litteraturliste Summary...74

7 1. Problemstilling 1.2. Miljøforringelsen er global og ikke kun lokal I nutidens sprogbrug optræder begrebet miljø langt oftere end natur. Dette kan forklares med, at miljø ofte opfattes som en sammenkobling af natur og kultur og sammenfattes dermed i begrebet miljø (Bruun 2000:175). Når begrebet miljø benyttes, eksisterer der følgelig en henvisning til kultur, og derunder forbrug. Med andre ord handler det om, at mennesker og natur påvirker hinanden, og derfor må vi som mennesker ligeledes tage naturens sygdomstegn alvorligt. Et hurtigt klik med musen, og de danske nyhedsmediers hjemmesider bugner med miljørelaterede artikler, og man er som borger ikke i tvivl om, at miljøet er et omdiskuteret emne, grundet den belastning, som det synes at blive udsat for 1. I den forbindelse bliver bæredygtighed et modeord, der er på manges læber. Der eksisterer følgelig mange forskellige opfattelser af, hvordan bæredygtighed kan forstås. Ifølge Jens Bruun, adjunkt ved Institut for Pædagogisk Filosofi i København, kan bæredygtighed siges at omhandle hvordan mennesker udnytter naturen optimalt uden samtidig at ødelægge den og udtømme dens ressourcer (Bruun 2000:181). Fokus ligger altså på samspillet mellem menneskene og naturen, eller miljøet om man vil, jævnfør afsnit 1.6. At der udelukkende tales om bæredygtighed, ændrer dog ikke på situationen, i stedet må der handling bag ordene (Myrthu-Nielsen og Bramming 1999:5). Som indikeret ovenfor er bæredygtighed en måde at mindske belastningen af miljøet, og udfordringen bliver at implementere denne tankegang i dagligdagen. Alle aktører må arbejde som en helhed for at opnå bæredygtighed, idet vi er gensidigt afhængige af hinanden. Dette giver journalist og forfatter Peter Hesseldahl udtryk for ved at sige, at vi må melde os ind i kredsløbet og opfatte os selv som en del af naturen, som afhængige medspillere. (Hesseldahl 1999:122). Det vil altså sige, at målet om et bæredygtigt miljø skal opnås gennem både en fælles handling og en individuel handling. 1 Der gøres opmærksom på, at ikke alle indenfor miljøforskningen er lige pessimistiske i henhold til denne miljøudvikling. Som eksempel kan nævnes professor ved Handelshøjskolen i København Bjørn Lomborg, der er af den mening, at miljøets tilstand i dag er resultatet af en naturlig udvikling. 1

8 1.3. En fælles indsats Når der tales om handlen, er det danske miljøministerium, blandt mange nationer og organisationer, ivrige fortalere for et bredt samarbejde imellem verdens lande. Emnet debatteres livligt og samarbejder på tværs af landegrænserne søges etableret i et forsøg på at ændre denne miljøudvikling, hvor konsekvenserne af miljøets forværring er globale. Den tyske sociolog Ulrich Beck deltager aktivt i miljødebatten og karakteriserer nutidens samfund som et risikosamfund, hvor de negative træk ved miljøudviklingen er globale og derfor kan ramme alle. Beck skriver i den forbindelse, at Kloden er blevet til en tikkende bombe, som ikke længere skelner mellem rig og fattig, hvid og sort, syd og nord, øst og vest (Bruun 2000:175). Risikosamfundet kan i den forbindelse siges at have en boomerangeffekt, når der tales om miljøspørgsmål, idet mennesket opfattes som værende med til at underminere dets egen eksistens ved at være skyld i uoprettelige miljøkatastrofer (Bruun 2000:175f). Eftersom miljøets konsekvenser er vidtrækkende bør menneskene, ifølge Jørgen Juul Jensen, seminarielektor i samfunds- og forbrugsfag ved Suhr s Seminarium, tænke på tværs af grænser (Juul Jensen 1997:17). Forværringen af miljøet er ikke opstået indenfor de sidste år, men konsekvenserne er muligvis blevet tydeligere. På politisk topplan har der været iværksat møder, hvor forskellige lande fra hele verden har været repræsenteret. Målet for møderne er at etablere et samarbejde, hvor landene aktivt deltager i den fælles kamp for et bedre miljø. Agenda 21, der blev vedtaget af 179 lande på FN s konference om Miljø og Udvikling i Rio i 1992, havde som centralt emne, at alle myndigheder i verden skulle tage initiativ til at formulere en lokalplan for et bæredygtigt 21ende århundrede. Agenda 21 fokuserede blandt andet på en ændring af forbrugsmønstre, da ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre opfattes som værende én af de væsentligste årsager til den fortsatte ødelæggelse af det globale miljø, og det opfattedes derfor som vigtigt at ændre disse forbrugsmønstre, hvis Agenda 21-planen skulle nås (Keating 1998:12). Desuden er der i 2009 planlagt et klimatopmøde i København, hvor over 160 lande er repræsenteret. Formålet med klimatopmødet er at få en konkret diskussion om, hvilke værktøjer landene kan gøre brug af, når de skal tackle klimaudfordringen. Formålet er med andre ord at udforme et nyt arbejdsprogram, som alle lande kan stå inde for og at fortsætte realiseringen af et bedre miljø. I henhold til spørgsmålet om en fælles indsats gennem forbruget, der var ét af de centrale punkter ved Agenda 21, har Juul Jensen understreget, at alle samfundsniveauer bør inddrages og tage 2

9 ansvar. I den forbindelse kan der refereres til den miljømærkning af produkter der finder sted, og som har til formål at vejlede forbrugerne i retning af et mere bæredygtigt forbrug. Derudover forsøges der gennem kampagner at gøre forbrugere opmærksomme på de positive konsekvenser ved miljøbevidst forbrug. Juul Jensens pointe er, at det fulde ansvar for et miljøbevidst forbrug ikke udelukkende hviler på forbrugernes skuldre. I og med at det opfattes som en fælles indsats, bør klimaudfordringen ikke kun tages op på politisk topplan, men også den enkelte borger bærer et ansvar i forbindelse med et bedre miljø. Forbrugerens mulighed for at bidrage til en forbedring af miljøets tilstand er gennem det individuelle forbrug, hvorfor nedenstående afsnit vil fokusere på dette Hold fokus på privatforbruget Som beskrevet tidligere foreligger der klar dokumentation for, at miljøet er under stadig forandring, en forandring der peger i en negativ retning, og én af de store syndere til dette er menneskers stigende privatforbrug. Privatforbrug kan siges at være det individuelle forbrug indenfor en række forskellige områder 2. Dette være sig eksempelvis fødevareområdet, boligen, transport og underholdning og rejser. Disse områder er defineret af Danmarks Statistik, og udregningerne, der vises i nedenstående tabel, tager ligeledes udgangspunkt i disse forbrugsområder. Vi er opmærksomme på, at graden af miljøbelastning varierer forbrugsaktiviteterne imellem. Dog omfatter privatforbrug alle aspekter af handlinger i dagligdagen, og vores definition af privatforbrug afgrænser sig dermed ikke til specifikke forbrugsaktiviteter. I en artikel skrevet af John Thøgersen, professor i economic psychology ved Aarhus School of Business, påpeges det enkelte menneskes indvirkning på miljøudviklingen: We live in an era where the level and composition of human activity pose serious threats to the natural environment and thereby to the basis of human well-being, perhaps even our very existence (Thøgersen 2007b:3). Det private forbrug udpeges til at have en væsentlig indflydelse på miljøets tilstand, 2 Danmarks Statistik har målt de forskellige husholdningers forbrug indenfor følgende områder; fødevarer, drikkevarer og tobak, beklædning og fodtøj, boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, boligudstyr, husholdningstjenester o. lign., medicin og lægeudgifter, køb af transportmidler, anden transport og kommunikation, fritidsudstyr, underholdning og rejser, andre varer og tjenester. Alle inklusiv moms. 3

10 hvorfor forbrugerne bør inddrages i løsningen af dette voksende miljøproblem. Forandring kan ikke udelukkende skabes oppefra og ned. Der bør samtidig fokuseres på husholdningernes kompetencer til at forholde sig reflekteret og kritisk med henblik på at ændre en given praksis (Juul Jensen 1997:19). En undersøgelse fra Miljøstyrelsen drager samme konklusion om, at privatforbruget belaster miljøet væsentligt 3. De ovennævnte betragtninger påpeger alle, at der eksisterer en sammenhæng mellem privatforbruget og miljøudviklingen, hvorfor vi fastholder et fokus på privatforbrugets indvirkning på miljøets tilstand. I forhold til hvorfor privatforbruget specielt belaster miljøet kan forklares med, at forbruget omfatter både produktionen, anvendelsen samt bortskaffelse af produkterne, og den forurening dette forårsager. Privatforbruget omhandler altså både processerne forud for køb af produkterne, og de efterfølgende processer med hensyn til anvendelse og bortskaffelse af materialerne. Gennem de sidste år er husstandenes samlede årlige forbrug steget. Tallene er hentet fra Danmarks Statistikbank og er indsamlet over tre år og omregnet til den midterste værdi 4. Tabellen nedenfor viser det samlede forbrug i kroner fordelt ud på forskellige indkomstgrupper inden for tidsrammen 2001 til Tabellen er medtaget for at vise hvordan forbruget er steget. I henhold til ovenstående antagelse om, at privatforbruget, der omfatter alle daglige praksisser, i høj grad præger miljøudviklingen, synes tabellen specielt interessant. Dette kan begrundes med, at mængden i forbindelse med bæredygtighed ligeledes er relevant at holde for øje, eftersom et stort forbrug medfører en øget belastning af miljøet Der sker årligt en udskiftning af en tredjedel af husstandene, og der foretages en gang i mellem små ændringer i den præcise afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. 4

11 Tabel 1: Husstandenes årlige forbrug efter indkomst og tid År Indkomstgruppe 2001: : : :2006 Under kr , , , , kr , , , , kr , , , , kr , , , , kr. og derover , , , ,5 Der kan overordnet siges at være sket en stigning i forbruget for alle fem indkomstgrupper i perioden 2003:2005 til 2004:2006. Størrelsen på denne stigning varierer dog, således det er tydeligt hvem der indtil videre har været, og formentlig fortsat vil være, de mest aktive forbrugere. Den største stigning ses i de to øverste indkomstgrupper, hvor stigningen ligger på henholdsvis ,4 kroner 5 og ,6 6 kroner fra 2003:2005 til 2004:2006. Sammenlignet med disse to grupper synes de to laveste indkomstgruppers stigning i forbrug at være markant mindre, idet denne kun er henholdsvis kroner og 7130,5 8 kroner i samme periode. Den midterste indkomstgruppe har ligeledes oplevet en stigning i forbruget, som her ligger på 9083,9 9 kroner. Tallene taler sit tydelige sprog i henhold til øget forbrug Samtidig holder vi for øje, at varer ligeledes undergår en naturlig prisstigning, men eftersom der specielt for de øverste indkomstgrupper er tale om så markante stigninger i forbrug, skyldes denne udvikling formentlig ikke udelukkende en prisstigning. Med andre ord tyder tallene på, at danskerne forbruger mere, hvilket jævnfør ovenstående, kan medføre en øget belastning af miljøet, når der ses på det samlede privatforbrug. Selvom opgørelsen ophører ved perioden 2004:2006 formodes danskernes forbrug at være stadigt stigende. Denne betragtning bunder blandt andet i danskernes tendens til at tage lån i banker grundet et stort forbrug (Dresling 2008) 10. I henhold til antagelsen om, at den enkeltes privatforbrug , ,9=14.202, , ,9=33.955, , ,6= , ,4=7130, , ,8=9083,

12 kan bidrage til miljøforværringen, må de private forbrugere altså inddrages i forbedringen af miljøet Miljøbevidst forbrug I ovenstående har vi beskrevet, hvordan mennesker gennem deres stigende privatforbrug er med til at påvirke miljøudviklingen i en negativ retning. En omlægning af det private forbrug til et mere miljøbevidst forbrug kunne dermed tænkes at være medvirkende til en mindre belastning af miljøet. Af denne grund vil følgende afsnit omhandle miljøbevidst forbrug og hvad dette indebærer. At definere miljøbevidst forbrug synes at være problematisk, idet der ikke eksisterer en entydig karakteristik af den miljøbevidste forbruger. Der findes forskellige dimensioner af miljøbevidst forbrug og John Thøgersen skriver om forskellig miljøbevidst adfærd, der varierer i potentielle risici for individet. Thøgersen vurderer blandt andet genanvendelse som en lav-risici aktivitet og indkøb af økologiske produkter som en medium/høj-ricisi aktivitet, hvorfor mennesker er mere tilbøjelige til at genanvende end til at købe økologiske fødevarer, idet denne aktivitet er tættere forbundet med personlige risici. Ifølge Thøgersen er de forskellige former for miljøbevidst forbrug ikke lige attraktive, og de kan derfor placeres på en skala, der spænder mellem lav-risici aktiviteter og højrisici aktiviteter (Thøgersen 2007b:10). Mennesker foretrækker førstnævnte, idet der er færre risici forbundet med denne handling. For eksempel er der ikke samme økonomiske omkostninger forbundet med det at genanvende, som det at købe økologiske produkter. Der er med andre ord tale om to forskellige former for miljøbevidst forbrug, hvor den ene type tilhører et område, hvor mennesker oplever store ricisi, og hvorimod eksempelvis genanvendelse tilhører en forbrugstype, der synes lettere at praktisere. Miljøbevidst forbrug bliver måske med andre ord selektivt. Juul Jensen påpeger udover indkøb af økologiske varer og genanvendelse andre forskellige aktiviteter, som alle er eksempler på miljøbevidst forbrug, der ligeledes varierer mellem at være lavricisi aktiviteter og medium/høj-ricisi aktiviteter. Blandt andet foreslås et større forbrug af reparationsydelser, idet denne type af tjenesteydelser er mindre miljøbelastende. Derudover foreslår Juul Jensen en mindskning af det energikrævende transportforbrug og dermed at øge brugen af cykel og offentlige transportmidler, mindske reklameforbruget ved brug af mærkaterne ingen reklamer tak, mindske forbrug generelt, anvende økologisk havedyrkning og havekompostering samt mindske forbruget af energikrævende apparater (Juul Jensen 1997:69f). 6

13 Nogle miljøbevidste forbrugsaktiviteter synes mere besværlige og tidskrævende end andre og synes at kræve forskellige anstrengelser hos forbrugeren, hvorfor det kunne tænkes, at de mindst anstrengende miljøbevidste forbrugsaktiviteter bliver prioriteret højest. Denne betragtning skal ses i forlængelse af, at Juul Jensen skriver, at husholdningerne er under tidspres, hvilket blandt andet skyldes et ønske om at leve op til eksisterende forbrugsnormer (Juul Jensen 1997:82). Med andre ord handler det måske om, at mennesker er miljøbevidste forbrugere indenfor de områder, der er mindst tidskrævende, hvorfor der igen er tale om et selektivt miljøbevidst forbrug. Som det fremgår af ovenstående er der tale om mange forskellige former for miljøbevidst forbrug, og hvad der definerer miljøbevidst forbrug synes derfor svært at besvare entydigt. Miljøbevidst forbrug handler ikke kun om indkøb af økologiske fødevarer men også om livsstil og forbrugsvaner. Forbruget omhandler ligeledes forbrugerens omgang med varerne samt mange andre forhold i dagligdagen, der relaterer sig til forbrug. Det er nødvendigt at se udover indkøbet af økologiske varer, da disse uden stor problematik kan erstatte de konventionelle varer uden nødvendigvis at få indflydelse på den vestlige verdens forbrugsmønster i henhold til mængder og overforbrug. (Myrthu-Nielsen og Mortensen 1999:42). Miljøbevidst forbrug og hvad det er betinget af, er altså langt fra et entydigt begreb, men snarere et begreb der rummer forskellige dimensioner, og ovenstående er kun udvalgte eksempler på miljøbevidst forbrug. Vi er opmærksomme på, at miljøbevidst forbrug er et socialt fænomen, der rummer mange aspekter, hvorfor en afgræsning vil betyde en negligering af andre relevante dimensioner i miljøbevidst forbrug. Med inspiration fra Thøgersens beskrivelse af, hvordan miljøbevidst forbrug kan rangeres, ser vi en interessant dobbelthed i begrebet miljøbevidst forbrug. Denne dobbelthed fastholdes i en mere åben tilgang til miljøbevidst forbrug, som forsøges anlagt i denne undersøgelse Hvorfor forbruge miljøbevidst? Efter at have beskrevet miljøbevidst forbrug flyttes fokus nu over på den miljøbevidste forbruger. Nedenstående afsnit har til formål at beskrive, hvad miljøbevidst forbrug antages at bygge på. Afsnittet vurderes relevant i forhold til at opnå en bedre forståelse af miljøbevidst forbrug og de miljøbevidste forbrugeres bevæggrunde. 7

14 Begrebet interactional ecology beskriver en amerikansk professor i miljø, James A. Quinn, som relationen mellem mennesket og miljøet. Definitionen af interactional ecology lyder, at relationerne mellem mennesker sker via miljøet, hvorfor der er tale om en meget indirekte interaktionsform. Ecological interaction occurs upon different levels from those of truly social interaction. [ ] Ecological interaction, in contrast, involves only an indirect, impersonal form of mutual modification by which each living man influences others by increasing or decreasing the supplies of environmental factors upon which the others depend (Quinn 1940:11). Miljøbevidst forbrug synes at være funderet på samme præmis, således at interaktionen er indirekte, og hvor miljøet fungerer som medium. Dette forstået således, at ved at forbedre miljøet, forbedres levevilkårene samtidig for ens medmennesker, hvorved den indirekte sociale interaktion ses. Miljøet er et fælles anliggende, hvor igennem mennesker interagerer, og indflydelsen på hinandens eksistens går gennem miljøet. Miljøbevidst forbrug bygger ifølge Juul Jensen på et ønske om at forbedre levevilkårene for sine medmennesker ved at være miljøbevidst i sit forbrug. Med andre ord er udgangspunktet for miljøbevidst forbrug social ansvarlighed samt en fællesskabstanke (Juul Jensen 1997:11f). Vi lever i en kompleks verden, hvor alle handlinger snor sig ind i hinanden og får betydning for miljøet. I den forstand er vi i dybeste forstand afhængige af hinandens handlinger (Juul Jensen 1997:10f). Juul Jensen virker optimistisk i sin opfattelse af, at miljøbevidst forbrug bygger på fællesskab og social ansvarlighed. Derudover er der det sundhedsmæssige aspekt, som kunne tænkes at spille en væsentlig rolle i forbindelse med menneskers valg af miljøbevidst forbrug. Måske miljøbevidst forbrug handler om menneskers personlige sundhed. Dette aspekt synes dog at afgrænse sig til eksempelvis indkøb af økologiske produkter og i mindre grad til spørgsmålet om genanvendelse. I en afrapportering fra Miljøstyrelsen fremgår det, at købsmotivet for 45 procent af de der køber økologiske varer er sundhed 11. I tilfælde af, at miljøbevidst forbrug handler om at sikre sin egen sundhed, er der tale om 11 8

15 mere personlige fordele og den sociale ansvarsfølelse er måske ikke det primært styrende for det miljøbevidste forbrug. En anden bevæggrund til at være miljøbevidst forbruger kunne tænkes at være på grund af et ydre pres. Det enkelte individ kan måske føle sig presset til en miljøbevidst adfærd fra dets omgangskreds. Dette pres kan forekomme på den måde, at der i nogle sociale grupper kan eksistere en forventning om, at dens medlemmer handler på en bestemt måde, i dette tilfælde miljøbevidst. Dette kan altså føre til, at individet handler og deltager i miljøbevidste aktiviteter uden direkte at have en personlig interesse i miljøets tilstand, men derimod på grund af, at andre i individets omgangskreds værdsætter en miljøbevidst adfærd. I forhold til at praktisere miljøbevidst forbrug, uanset motiv, er det vigtigt for individerne at opleve, at andre mennesker ligeledes er miljøbevidste i deres forbrug, idet det styrker én i troen om, at det man gør, nytter noget. Med andre ord er det vigtigt at opleve et fællesskab (Juul Jensen 1997:66). Fælles ansvarlighed og individuel styrke udvikles bedst, når den udvikles sammen med andre mennesker i en social proces, hvor man er gensidigt afhængige af hinanden (Juul Jensen 1997:67). På baggrund af ovenstående eksempler på grunde til miljøbevidst forbrug, virker det stadig uklart, hvorfor mennesker er miljøbevidste forbrugere. Med andre ord vil vi lade forklaringen af grundene til miljøbevidst forbrug stå åben Kan der ændres i folks forbrugsvaner? I ovenstående afsnit er mangfoldigheden af aktiviteter indenfor miljøbevidst forbrug søgt præsenteret, og derudover er den miljøbevidste forbrugers motiver blevet diskuteret. I dette afsnit vil vi stille os kritiske overfor den simple ligning, der hedder, at en ændring i typen af folks forbrug er lig med et markant bedre miljø. Som nævnt tidligere er mængden af vores forbrug mindst lige så relevant at se på i forhold til et bæredygtigt miljø. Behovsopfattelsen er socialt og kulturelt bestemt, og en bæredygtig udvikling kræver, at man støtter værdier, som fremmer en forbrugsstandard, som ligger indenfor grænserne af, hvad der er økologisk muligt, og som alle med rimelighed kan gøre sig forhåbning om (Juul Jensen 1997:16). Pointen i dette citat er, at der ligeledes må ske en ændring i menneskers behovsopfattelse, for at privatforbruget kan mindskes. 9

16 En ændring i menneskers forbrugsvaner, således at de bliver mere miljøbevidste, synes bedst belyst ud fra en mere generel forståelse omkring forbrugssamfundet og hvad forbrug er et udtryk for samt hvad mennesker opnår gennem forbrug. Vi lever i et forbrugssamfund hvor forbrug er en indgroet del af mennesket, og forbrug er et ret komplekst fænomen, der ikke kan reduceres til tanken om at forbrug kun handler om opfyldelse af basale og nødvendige behov. Forbrug er meget mere og er ét af de områder, hvor vi føler frihed til selv at bestemme og til at udtrykke os som vi vil, hvorfor forbrug er blevet mere identitetspræget (Juul Jensen 1997:29). Forbruget kan betragtes som symbol på en lang række ting, her i blandt andet som et symbol på magt, hvorfor det måske kan opleves som svært at skulle skrue ned for forbruget. Idet forbrug opfattes som magt, må det betyde, at idet der skrues ned for forbruget mister man magt (Hesseldahl 1999:123). En forståelse og forklaring af miljøbevidst forbrug synes at fordre en mere detaljeret forståelse af forbrugssamfundet generelt, hvilket vil blive redegjort for i nedenstående teoriafsnit. Opsamlingsvist kan der siges, at der i ovenstående problemfelt dokumenteres en væsentlig sammenhæng mellem menneskers private forbrug og miljøudviklingen. På baggrund af denne antagelse, anlægger vi et fokus på det individuelle forbrug, som foreslås at være af miljøbevidst karakter. Denne ændring i forbruget antages at kunne bidrage til en bæredygtig miljøudvikling. Fænomenet miljøbevidst forbrug synes komplekst og svært at afgrænse, hvilket synes at fordre en åben tilgang i forståelsen og forklaringen af miljøbevidst forbrug. Projektets problemstilling tager udgangspunkt i ovenstående kernepunkter og teoretiske tolkningsrammer, hvorfor en gennemgang af teorien præsenteres inden problemstillingen. 2. Teori Teorien er central i forbindelse med udformningen af vores problemstilling, hvorfor denne præsenteres inden problemformuleringen. Begge teorier udstikker nogle tolkningsrammer for analysen af miljøbevidst forbrug, og fungerer dermed som retningsgivende værktøjer. Teorien præsenterer derudover en kontekst i form af en samfundsdiagnose, hvor indenfor miljøbevidst forbrug udspiller sig Kollektive forbrugere Den franske sociolog Pierre Bourdieu mener ikke, at mennesker skal forstås med udgangspunkt i deres personlige kvaliteter, men i relation til deres sociale position og medlemskab af sociale 10

17 grupper - personlige præferencer indenfor forbrug er egentlig kollektive. Dette er et interessant perspektiv, hvorfor miljøbevidst forbrug ligeledes bør studeres på et kollektivistisk niveau eftersom miljøbevidst forbrug kan være udtryk for kollektiv smag. Pierre Bourdieu giver et interessant billede på livsstil, forbrug og smag, da han er af den opfattelse, at sociale kollektiver primært manifesterer sig gennem forbrug (Wilken 2006:68). For at forstå denne sammenhæng vil det være relevant først at fokusere på habitus, som formidler denne sammenhæng mellem positioner i det sociale rum og forskellige praksisformer og dermed smagspræferencer. Dernæst vil der fokuseres på smag og klassetilhørsforhold. Dette gøres, for at klarlægge hvordan smag, herunder forbrug, ikke opfattes som personlig og individuel, men i stedet som betinget af, hvilken social position individet indtager Habitus Bourdieu ser valget af livsstil og personlige præferencer som havende en sammenhæng med ens sociale miljø, altså ens ydre omgivelser. Formidlingen af denne sammenhæng sker gennem habitus. Habitus-begrebet benytter Bourdieu som et kulturbegreb der understreger relationerne mellem individet og det sociale (Wilken 2006:42), og det kan altså siges, at aktørerne og strukturerne forbindes gennem dette begreb. Habitus kan siges at være et produkt af socialisering, hvor eksterne strukturer internaliseres og individet tilegner sig en forståelse af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvilket naturliggør deres forståelser og handlinger. Ligeledes handler habitus om hvordan individet omsætter denne viden til praktisk handlen, altså eksternalisering af de internaliserede strukturer. Habitus udstyrer altså individet med en matrix for, hvordan de opfatter, forstår og derfor handler i givne situationer (Wilken 2006:43, 45). I habitus vejer individers tidligere erfaringer tungt, hvorfor habitus kan siges at have en selekterende position. Dette skal forstås på den måde, at individerne lader habitus styre dem ind i situationer, der bekræfter deres tidligere sociale position, hvilket betyder, at individet altså foretrækker situationer han/hun kender. Habitus er både individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Individuel med reference til hvert individs unikke erfaringer, kollektiv fordi habitus er tilegnet i et socialt miljø med nogle kollektive rammer, som gør det individuelle forståeligt og forventeligt. Og samfundsmæssig fordi mennesker gennem habitus accepterer uligheder i samfundet samt tager disse for givet. Med denne teori mener Bourdieu at kunne sige, at det der tilsyneladende er individets frie 11

18 valg harmonerer med sociale inklusions- og eksklusionsmekanismer, der definerer hvilken plads individet indtager i det sociale hierarki. Individet lærer at prioritere ting der passer til dets sociale position, hvilket følgelig gør, at individet handler i troen om, at der er tale om personlige præferencer (Wilken 2006:44) Forskellige kapitalformer Habitus beskriver baggrunden og rammerne for agenternes praksis med udgangspunkt i en internaliseret matrix. Nedenfor beskrives forskellige kapitalformer der ligesom habitusbegrebet kan relateres til bestemte sociale positioner. Disse kapitalformer ligger under habitus, og gør deres realisering mulig (Wilken 2006:61, 71). Bourdieu opererer med forskellige kapitalformer; økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital. Med økonomisk kapital refererer Bourdieu til penge, hvorfor denne kapitalform ikke uddybes yderligere. Kulturel kapital kan siges at være en kulturspecifik kompetence, der kan omsættes til en ressource i en bestemt social sammenhæng. Denne kapitalform er forskellig fra økonomisk kapital, idet kulturel kapital ikke er en kapitalform der kæmpes om, men nærmere en æstetisk sans, som nogle udvalgte individer besidder. Kulturel kapital betragtes som værende den viden et individ har om en bred vifte af emner som kunst, mad, litteratur og des lignende og denne kapital inddeles i en materiel og kropslig form, hvor førstnævnte relaterer sig til ovenfornævnte materielle eksempler, der kan konsumeres. Den kropslige form handler om en disposition for at sætte pris på bestemte former for materialitet. Social kapital kan siges at være den profit individet får gennem de sociale fællesskaber det er del af og de forbindelser det har. Social kapital er relateret til kulturel og økonomisk kapital og øges med mængden af disse (Wilken 2006:66f). Symbolsk kapital er overordnet og omhandler anerkendelse indenfor forskellige felter. Der eksisterer feltspecifikke fordelinger af økonomisk og kulturel kapital, der med sin kombination udgør særlige anerkendelses- og efterstræbelsesværdige aktiver. Symbolsk kapital kan siges at være et andet ord for distinktion i og med, at det kan betragtes som en ressource der giver et forspring i forhold til andre grupper indenfor et givent felt. Med andre ord giver symbolsk kapital status i kraft af anerkendelse inden for et specifikt felt (Wilken 2006:71). Bourdieu taler om en inddeling i livsstilsgrupper: den dominerende gruppe, de dominerede og småborgerskabet. Indenfor hver gruppe varierer mængden af kulturel og økonomisk kapital og modstillingen mellem disse to kapitalformer driver magtkampene i samfundet (Wilken 2006:69f). 12

19 Det sociale rum og smag Bourdieu er, som ovennævnt, af den opfattelse, at det er smag der forener individer fra samme miljø og dermed adskiller dem fra andre, hvilket skaber livsstilsgrupper. Individers smagspræferencer og dermed forbrug, kan altså siges at være baggrunden for deres placering i grupper. Bourdieu omtaler et socialt rum af forskelle, hvor indenfor de forskellige grupper er at finde i en slags virtuel tilstand, altså ikke som et faktum, men som noget der fokuserer på handlinger (Bourdieu 1979/95:42). I og med at det er smagspræferencer, der forener folk fra det samme miljø og følgelig adskiller dem fra andre, kan smag siges at være en afsmag for andres smag (Wilken 2006:69). I denne sammenhæng kan smagspræferencer, der kan siges at være styrende for individers livsstil, relateres til forskellige dele af det sociale rum. Det sociale rum er altså bygget op omkring modsætninger i rummet. At smagspræferencer relateres til forskellige dele af det sociale rum betyder samtidig, at der kan siges at være en sammenhæng mellem positioner i det sociale rum og habitus samt kapitalformerne. Grupper identificeres i forhold til den samlede mængde kapital de besidder (Bourdieu 1979/95:241). Disse skel er mulige eftersom mennesker underligger sig disse sociale strukturer og nægter sig selv det, som synes at blive dem nægtet. Herved reproduceres den sociale ulighed (Bourdieu 1979/95:225). Det, at den dominerende klasse formår at påføre andre grupper bestemte meninger på en måde, så de objektive magtrelationer ikke blotlægges, kan siges at være symbolsk vold og altså en måde at sikre reproduktionen af de allerede eksisterende magtforhold og dermed ulighed (Wilken 2006:81). Bourdieus teori handler opsummeringsvist om, hvordan mennesker gennem deres forbrug ubevidst stigmatiserer sig selv og samtidig indskriver sig i en bestemt social gruppe, hvor der deles smag. Det stigma et menneske får/har, er væsentlig, da det er det han/hun bygger hele sin tilværelse og selvopfattelse op omkring (Bourdieu 1979/95:226). Bourdieu kan siges at have en negativ opfattelse af forbrugets centrale rolle i samfundet eftersom forbruget, medieret af smagspræferencer, er med til at skabe og opretholde en ulighed i samfundet Forbrugerisme Miljøbevidst forbrug skal forstås i en samfundsmæssig kontekst. Med andre ord spiller tid og sted en vigtig rolle for den betydning miljøbevidst forbrug tillægges. Miljøbevidst forbrug må altså defineres på baggrund af en viden om nutidige samfundsforhold. Derfor synes en mere generel forståelse for forbrugerisme og tendenser i samfundet nødvendig, inden fokus afgrænses til miljøbevidst forbrug. 13

20 Zygmunt Bauman, polsk sociolog, ser forbrugerismen som et dominerende karaktertræk ved nutidens vestlige samfund. Consumerism er tilknyttet den flydende modernitet, som er Baumans samtidsdiagnose. I forbindelse med consumerism er menneskers individuelle kapacitet (wanting, longing, desiring) blevet fremmedgjort og reificeret til kræfter i samfundet, som sørger for, at forbrugssamfundet holdes i bevægelse. Denne fremmedgørelse, der karakteriserer consumerism, betyder, at consumerism bliver en attribut ved samfundet. Den individuelle kapacitet løsrives fra det enkelte individ og reificeres: Unlike consumption, primarily a trait and occupation of individual human beings, consumerism is an attribute of society. For a society to acquire that attribute the thoroughly individual capacity for wanting, desiring and longing needs to be, just as labour capacity was in the producers society, detached ( alienated ) from individuals and recycled/reified into an extraneous force which sets the society of consumers in motion and keeps it on course as a specific form of human togetherness, while by the same token setting specific parameters for effective individual life strategies and otherwise manipulating the probabilities of individual choice and conduct (Bauman 2007: 28). Consumerism må altså forstås som en fremmed kræft, der holder samfundet i bevægelse, skaber et fællesskab og manipulerer hvert enkelt individ til at foretage bestemte handlinger. Forbrugerne er menneskene, og deres motiv for dette forbrug kan blandt andet forklares ved deres forestilling om tiden. Tiden i den flydende modernitet ses ikke som cyklisk eller lineær, således at determinationen fra menneskenes liv forsvinder (Bauman 2007:32). Denne mulighedernes tid giver plads til overraskelser og hændelser, og i stedet er det nu op til den enkelte at strukturere de mange brudstykker, som tilværelsen består af. Mennesket må konstant træffe valg, der antages at have en positiv og gavnlig effekt for det enkelte menneskes liv. Det kan synes uoverkommeligt at skulle konstruere sin identitet uden nogen form for vejledning, hvorfor mange frivilligt vælger at underkaste sig forbrugerismen, idet den tilbyder den vejledning, som menneskene i den flydende modernitet efterspørger. Dermed bliver det gennem forbrug, at menneskene skaber sig selv. Der er tale om et hurtigt liv og en fortravlet hverdag (Bauman 2007:33ff), og i den forbindelse kobler Bauman en smid-væk-kultur på sin samtidsdiagnose. 14

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bachelor. Vejen til privatskolen

Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bachelor. Vejen til privatskolen Vejen til privatskolen Illustration af Sofie Lind Gruppe 20: Julie Lange (55329), Julie Yapa (54972), Silje Rose (55313) og Amanda Elfort (55604) Hus: 20.1 Vejleder: Pernille Faxe Roskilde Universitet,

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen

Arbejde, selvrealisering og fællesskab: Konflikter og dilemmaer. Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen Oplæg ved lektor i Sociologi, Anders Petersen 1. Forandrede normative krav til arbejdet hvad anerkendes? 2. Nutidens (grænseløse) arbejde og fællesskab. 3. Konflikter. Vi har de sidste 40-50 år bevæget

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget

Værdibaseret planlægning. Bauman og byen. Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet. Hensigten med oplægget Værdibaseret planlægning Bauman og byen - om den flydende moderne metropol Michael Hviid Jacobsen Associate Professor, Aalborg Universitet Hensigten med oplægget Præsentere et kritisk sociologisk perspektiv

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning

Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Mærker med magi vores ubevidste tiltrækning Musen gør det. Frøen gør det. Og vi mennesker gør det. Handler instinktivt og pr. refleks og bliver ubevidst tiltrukket af nogle ting og frastødt af andre. Det

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere