En grøn samvittighed Sociologi, 6. semester, forår 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En grøn samvittighed Sociologi, 6. semester, forår 2008"

Transkript

1 En grøn samvittighed En undersøgelse af miljøbevidst forbrug Bachelorprojekt på Sociologiuddannelsen 6. semester, ved Aalborg Universitet, forår 2008 Vejleder Anja Jørgensen Gruppe 15: Tanja Westfall Brøndum og Gertrud Marie Grabbert Antal ord:

2 Titelblad Projektet er udarbejdet i perioden februar juni 2008 under vejledning af Anja Jørgensen. Tanja Westfall Brøndum Gertrud Marie Grabbert

3 Under udarbejdelse af dette projekt er anvendt datamateriale fra 'Moralske normer og miljømæssigt betydningsfulde forbrugervalg, 2005', som oprindeligt blev indsamlet af TNS Gallup for John Thøgersen. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-14580). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende projekt indestår alene Tanja Westfall Brøndum og Gertrud Marie Grabbert.

4 Det er så nemt at være et miljøsvin det er meget besværligt ikke at være det. (Diana:14). Sådan valgte én af informanterne i dette projekt at udtrykke sig om det at være miljøbevidst forbruger, men hvad vil det sige at være miljøbevidst, når man taler om forbrug? For nogen er det behæftet med mange besværligheder og er mere kompliceret end konventionelt forbrug og derfor svært at udleve i nutidens samfund. Dette projekt har først og fremmest til formål at forstå og forklare miljøbevidst forbrug, se på hvad dette sociale fænomen omfatter, og hvordan det er muligt at være miljøbevidst forbruger i praksis.

5 1. Problemstilling Miljøforringelsen er global og ikke kun lokal En fælles indsats Hold fokus på privatforbruget Miljøbevidst forbrug Hvorfor forbruge miljøbevidst? Kan der ændres i folks forbrugsvaner? Teori Kollektive forbrugere Habitus Forskellige kapitalformer Det sociale rum og smag Forbrugerisme Bourdieu og Bauman i henhold til miljøbevidst forbrug Problemformulering Metodetriangulering Kritisk Realisme Miljøbevidst forbrug på et kollektivistisk niveau - første problemformuleringsled Præsentation af datasæt Analysestrategi Den miljøbevidste forbruger i forhold til økologisk mælk Udvælgelse af variable Skalakonstruering Den miljøbevidste forbruger i forhold til genanvendelse Udvælgelse af variable Skalakonstruering Signifikanstests Er der sammenhæng mellem miljøbevidsthed og sociale tilhørsforhold? Køn Alder Uddannelse Beskæftigelse Personlig indkomst Urbaniseringsgrad En vurdering af stikprøverne Ikke alle sociale grupper er lige miljøbevidste Et kritisk blik på vores brug af datasættet Gode indikatorer? Miljøbevidst forbrug i et livsverdensperspektiv - andet problemformuleringsled Overvejelser omkring interviewguiden Udvælgelse af interviewdeltagere Mødet med feltet Analysestrategi Hvad er miljøbevidst forbrug? Er miljøbevidst forbrug en trend eller er det kommet for at blive? Os og dem Miljøbevidste handlinger Motiver bag miljøbevidst forbrug...51

6 6.7. Dilemmaer forbundet med miljøbevidst forbrug Tag dig tid til at være miljøbevidst forbruger Det skal være nemt og tilgængeligt Miljømærkninger en håndsrækning Økonomiens dobbeltrolle Det handler om at prioritere Forbrug er identitet Bil ja tak Konklusion Hvad skal der til for at flere bliver miljøbevidste forbrugere? Litteraturliste Summary...74

7 1. Problemstilling 1.2. Miljøforringelsen er global og ikke kun lokal I nutidens sprogbrug optræder begrebet miljø langt oftere end natur. Dette kan forklares med, at miljø ofte opfattes som en sammenkobling af natur og kultur og sammenfattes dermed i begrebet miljø (Bruun 2000:175). Når begrebet miljø benyttes, eksisterer der følgelig en henvisning til kultur, og derunder forbrug. Med andre ord handler det om, at mennesker og natur påvirker hinanden, og derfor må vi som mennesker ligeledes tage naturens sygdomstegn alvorligt. Et hurtigt klik med musen, og de danske nyhedsmediers hjemmesider bugner med miljørelaterede artikler, og man er som borger ikke i tvivl om, at miljøet er et omdiskuteret emne, grundet den belastning, som det synes at blive udsat for 1. I den forbindelse bliver bæredygtighed et modeord, der er på manges læber. Der eksisterer følgelig mange forskellige opfattelser af, hvordan bæredygtighed kan forstås. Ifølge Jens Bruun, adjunkt ved Institut for Pædagogisk Filosofi i København, kan bæredygtighed siges at omhandle hvordan mennesker udnytter naturen optimalt uden samtidig at ødelægge den og udtømme dens ressourcer (Bruun 2000:181). Fokus ligger altså på samspillet mellem menneskene og naturen, eller miljøet om man vil, jævnfør afsnit 1.6. At der udelukkende tales om bæredygtighed, ændrer dog ikke på situationen, i stedet må der handling bag ordene (Myrthu-Nielsen og Bramming 1999:5). Som indikeret ovenfor er bæredygtighed en måde at mindske belastningen af miljøet, og udfordringen bliver at implementere denne tankegang i dagligdagen. Alle aktører må arbejde som en helhed for at opnå bæredygtighed, idet vi er gensidigt afhængige af hinanden. Dette giver journalist og forfatter Peter Hesseldahl udtryk for ved at sige, at vi må melde os ind i kredsløbet og opfatte os selv som en del af naturen, som afhængige medspillere. (Hesseldahl 1999:122). Det vil altså sige, at målet om et bæredygtigt miljø skal opnås gennem både en fælles handling og en individuel handling. 1 Der gøres opmærksom på, at ikke alle indenfor miljøforskningen er lige pessimistiske i henhold til denne miljøudvikling. Som eksempel kan nævnes professor ved Handelshøjskolen i København Bjørn Lomborg, der er af den mening, at miljøets tilstand i dag er resultatet af en naturlig udvikling. 1

8 1.3. En fælles indsats Når der tales om handlen, er det danske miljøministerium, blandt mange nationer og organisationer, ivrige fortalere for et bredt samarbejde imellem verdens lande. Emnet debatteres livligt og samarbejder på tværs af landegrænserne søges etableret i et forsøg på at ændre denne miljøudvikling, hvor konsekvenserne af miljøets forværring er globale. Den tyske sociolog Ulrich Beck deltager aktivt i miljødebatten og karakteriserer nutidens samfund som et risikosamfund, hvor de negative træk ved miljøudviklingen er globale og derfor kan ramme alle. Beck skriver i den forbindelse, at Kloden er blevet til en tikkende bombe, som ikke længere skelner mellem rig og fattig, hvid og sort, syd og nord, øst og vest (Bruun 2000:175). Risikosamfundet kan i den forbindelse siges at have en boomerangeffekt, når der tales om miljøspørgsmål, idet mennesket opfattes som værende med til at underminere dets egen eksistens ved at være skyld i uoprettelige miljøkatastrofer (Bruun 2000:175f). Eftersom miljøets konsekvenser er vidtrækkende bør menneskene, ifølge Jørgen Juul Jensen, seminarielektor i samfunds- og forbrugsfag ved Suhr s Seminarium, tænke på tværs af grænser (Juul Jensen 1997:17). Forværringen af miljøet er ikke opstået indenfor de sidste år, men konsekvenserne er muligvis blevet tydeligere. På politisk topplan har der været iværksat møder, hvor forskellige lande fra hele verden har været repræsenteret. Målet for møderne er at etablere et samarbejde, hvor landene aktivt deltager i den fælles kamp for et bedre miljø. Agenda 21, der blev vedtaget af 179 lande på FN s konference om Miljø og Udvikling i Rio i 1992, havde som centralt emne, at alle myndigheder i verden skulle tage initiativ til at formulere en lokalplan for et bæredygtigt 21ende århundrede. Agenda 21 fokuserede blandt andet på en ændring af forbrugsmønstre, da ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre opfattes som værende én af de væsentligste årsager til den fortsatte ødelæggelse af det globale miljø, og det opfattedes derfor som vigtigt at ændre disse forbrugsmønstre, hvis Agenda 21-planen skulle nås (Keating 1998:12). Desuden er der i 2009 planlagt et klimatopmøde i København, hvor over 160 lande er repræsenteret. Formålet med klimatopmødet er at få en konkret diskussion om, hvilke værktøjer landene kan gøre brug af, når de skal tackle klimaudfordringen. Formålet er med andre ord at udforme et nyt arbejdsprogram, som alle lande kan stå inde for og at fortsætte realiseringen af et bedre miljø. I henhold til spørgsmålet om en fælles indsats gennem forbruget, der var ét af de centrale punkter ved Agenda 21, har Juul Jensen understreget, at alle samfundsniveauer bør inddrages og tage 2

9 ansvar. I den forbindelse kan der refereres til den miljømærkning af produkter der finder sted, og som har til formål at vejlede forbrugerne i retning af et mere bæredygtigt forbrug. Derudover forsøges der gennem kampagner at gøre forbrugere opmærksomme på de positive konsekvenser ved miljøbevidst forbrug. Juul Jensens pointe er, at det fulde ansvar for et miljøbevidst forbrug ikke udelukkende hviler på forbrugernes skuldre. I og med at det opfattes som en fælles indsats, bør klimaudfordringen ikke kun tages op på politisk topplan, men også den enkelte borger bærer et ansvar i forbindelse med et bedre miljø. Forbrugerens mulighed for at bidrage til en forbedring af miljøets tilstand er gennem det individuelle forbrug, hvorfor nedenstående afsnit vil fokusere på dette Hold fokus på privatforbruget Som beskrevet tidligere foreligger der klar dokumentation for, at miljøet er under stadig forandring, en forandring der peger i en negativ retning, og én af de store syndere til dette er menneskers stigende privatforbrug. Privatforbrug kan siges at være det individuelle forbrug indenfor en række forskellige områder 2. Dette være sig eksempelvis fødevareområdet, boligen, transport og underholdning og rejser. Disse områder er defineret af Danmarks Statistik, og udregningerne, der vises i nedenstående tabel, tager ligeledes udgangspunkt i disse forbrugsområder. Vi er opmærksomme på, at graden af miljøbelastning varierer forbrugsaktiviteterne imellem. Dog omfatter privatforbrug alle aspekter af handlinger i dagligdagen, og vores definition af privatforbrug afgrænser sig dermed ikke til specifikke forbrugsaktiviteter. I en artikel skrevet af John Thøgersen, professor i economic psychology ved Aarhus School of Business, påpeges det enkelte menneskes indvirkning på miljøudviklingen: We live in an era where the level and composition of human activity pose serious threats to the natural environment and thereby to the basis of human well-being, perhaps even our very existence (Thøgersen 2007b:3). Det private forbrug udpeges til at have en væsentlig indflydelse på miljøets tilstand, 2 Danmarks Statistik har målt de forskellige husholdningers forbrug indenfor følgende områder; fødevarer, drikkevarer og tobak, beklædning og fodtøj, boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, boligudstyr, husholdningstjenester o. lign., medicin og lægeudgifter, køb af transportmidler, anden transport og kommunikation, fritidsudstyr, underholdning og rejser, andre varer og tjenester. Alle inklusiv moms. 3

10 hvorfor forbrugerne bør inddrages i løsningen af dette voksende miljøproblem. Forandring kan ikke udelukkende skabes oppefra og ned. Der bør samtidig fokuseres på husholdningernes kompetencer til at forholde sig reflekteret og kritisk med henblik på at ændre en given praksis (Juul Jensen 1997:19). En undersøgelse fra Miljøstyrelsen drager samme konklusion om, at privatforbruget belaster miljøet væsentligt 3. De ovennævnte betragtninger påpeger alle, at der eksisterer en sammenhæng mellem privatforbruget og miljøudviklingen, hvorfor vi fastholder et fokus på privatforbrugets indvirkning på miljøets tilstand. I forhold til hvorfor privatforbruget specielt belaster miljøet kan forklares med, at forbruget omfatter både produktionen, anvendelsen samt bortskaffelse af produkterne, og den forurening dette forårsager. Privatforbruget omhandler altså både processerne forud for køb af produkterne, og de efterfølgende processer med hensyn til anvendelse og bortskaffelse af materialerne. Gennem de sidste år er husstandenes samlede årlige forbrug steget. Tallene er hentet fra Danmarks Statistikbank og er indsamlet over tre år og omregnet til den midterste værdi 4. Tabellen nedenfor viser det samlede forbrug i kroner fordelt ud på forskellige indkomstgrupper inden for tidsrammen 2001 til Tabellen er medtaget for at vise hvordan forbruget er steget. I henhold til ovenstående antagelse om, at privatforbruget, der omfatter alle daglige praksisser, i høj grad præger miljøudviklingen, synes tabellen specielt interessant. Dette kan begrundes med, at mængden i forbindelse med bæredygtighed ligeledes er relevant at holde for øje, eftersom et stort forbrug medfører en øget belastning af miljøet Der sker årligt en udskiftning af en tredjedel af husstandene, og der foretages en gang i mellem små ændringer i den præcise afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. 4

11 Tabel 1: Husstandenes årlige forbrug efter indkomst og tid År Indkomstgruppe 2001: : : :2006 Under kr , , , , kr , , , , kr , , , , kr , , , , kr. og derover , , , ,5 Der kan overordnet siges at være sket en stigning i forbruget for alle fem indkomstgrupper i perioden 2003:2005 til 2004:2006. Størrelsen på denne stigning varierer dog, således det er tydeligt hvem der indtil videre har været, og formentlig fortsat vil være, de mest aktive forbrugere. Den største stigning ses i de to øverste indkomstgrupper, hvor stigningen ligger på henholdsvis ,4 kroner 5 og ,6 6 kroner fra 2003:2005 til 2004:2006. Sammenlignet med disse to grupper synes de to laveste indkomstgruppers stigning i forbrug at være markant mindre, idet denne kun er henholdsvis kroner og 7130,5 8 kroner i samme periode. Den midterste indkomstgruppe har ligeledes oplevet en stigning i forbruget, som her ligger på 9083,9 9 kroner. Tallene taler sit tydelige sprog i henhold til øget forbrug Samtidig holder vi for øje, at varer ligeledes undergår en naturlig prisstigning, men eftersom der specielt for de øverste indkomstgrupper er tale om så markante stigninger i forbrug, skyldes denne udvikling formentlig ikke udelukkende en prisstigning. Med andre ord tyder tallene på, at danskerne forbruger mere, hvilket jævnfør ovenstående, kan medføre en øget belastning af miljøet, når der ses på det samlede privatforbrug. Selvom opgørelsen ophører ved perioden 2004:2006 formodes danskernes forbrug at være stadigt stigende. Denne betragtning bunder blandt andet i danskernes tendens til at tage lån i banker grundet et stort forbrug (Dresling 2008) 10. I henhold til antagelsen om, at den enkeltes privatforbrug , ,9=14.202, , ,9=33.955, , ,6= , ,4=7130, , ,8=9083,

12 kan bidrage til miljøforværringen, må de private forbrugere altså inddrages i forbedringen af miljøet Miljøbevidst forbrug I ovenstående har vi beskrevet, hvordan mennesker gennem deres stigende privatforbrug er med til at påvirke miljøudviklingen i en negativ retning. En omlægning af det private forbrug til et mere miljøbevidst forbrug kunne dermed tænkes at være medvirkende til en mindre belastning af miljøet. Af denne grund vil følgende afsnit omhandle miljøbevidst forbrug og hvad dette indebærer. At definere miljøbevidst forbrug synes at være problematisk, idet der ikke eksisterer en entydig karakteristik af den miljøbevidste forbruger. Der findes forskellige dimensioner af miljøbevidst forbrug og John Thøgersen skriver om forskellig miljøbevidst adfærd, der varierer i potentielle risici for individet. Thøgersen vurderer blandt andet genanvendelse som en lav-risici aktivitet og indkøb af økologiske produkter som en medium/høj-ricisi aktivitet, hvorfor mennesker er mere tilbøjelige til at genanvende end til at købe økologiske fødevarer, idet denne aktivitet er tættere forbundet med personlige risici. Ifølge Thøgersen er de forskellige former for miljøbevidst forbrug ikke lige attraktive, og de kan derfor placeres på en skala, der spænder mellem lav-risici aktiviteter og højrisici aktiviteter (Thøgersen 2007b:10). Mennesker foretrækker førstnævnte, idet der er færre risici forbundet med denne handling. For eksempel er der ikke samme økonomiske omkostninger forbundet med det at genanvende, som det at købe økologiske produkter. Der er med andre ord tale om to forskellige former for miljøbevidst forbrug, hvor den ene type tilhører et område, hvor mennesker oplever store ricisi, og hvorimod eksempelvis genanvendelse tilhører en forbrugstype, der synes lettere at praktisere. Miljøbevidst forbrug bliver måske med andre ord selektivt. Juul Jensen påpeger udover indkøb af økologiske varer og genanvendelse andre forskellige aktiviteter, som alle er eksempler på miljøbevidst forbrug, der ligeledes varierer mellem at være lavricisi aktiviteter og medium/høj-ricisi aktiviteter. Blandt andet foreslås et større forbrug af reparationsydelser, idet denne type af tjenesteydelser er mindre miljøbelastende. Derudover foreslår Juul Jensen en mindskning af det energikrævende transportforbrug og dermed at øge brugen af cykel og offentlige transportmidler, mindske reklameforbruget ved brug af mærkaterne ingen reklamer tak, mindske forbrug generelt, anvende økologisk havedyrkning og havekompostering samt mindske forbruget af energikrævende apparater (Juul Jensen 1997:69f). 6

13 Nogle miljøbevidste forbrugsaktiviteter synes mere besværlige og tidskrævende end andre og synes at kræve forskellige anstrengelser hos forbrugeren, hvorfor det kunne tænkes, at de mindst anstrengende miljøbevidste forbrugsaktiviteter bliver prioriteret højest. Denne betragtning skal ses i forlængelse af, at Juul Jensen skriver, at husholdningerne er under tidspres, hvilket blandt andet skyldes et ønske om at leve op til eksisterende forbrugsnormer (Juul Jensen 1997:82). Med andre ord handler det måske om, at mennesker er miljøbevidste forbrugere indenfor de områder, der er mindst tidskrævende, hvorfor der igen er tale om et selektivt miljøbevidst forbrug. Som det fremgår af ovenstående er der tale om mange forskellige former for miljøbevidst forbrug, og hvad der definerer miljøbevidst forbrug synes derfor svært at besvare entydigt. Miljøbevidst forbrug handler ikke kun om indkøb af økologiske fødevarer men også om livsstil og forbrugsvaner. Forbruget omhandler ligeledes forbrugerens omgang med varerne samt mange andre forhold i dagligdagen, der relaterer sig til forbrug. Det er nødvendigt at se udover indkøbet af økologiske varer, da disse uden stor problematik kan erstatte de konventionelle varer uden nødvendigvis at få indflydelse på den vestlige verdens forbrugsmønster i henhold til mængder og overforbrug. (Myrthu-Nielsen og Mortensen 1999:42). Miljøbevidst forbrug og hvad det er betinget af, er altså langt fra et entydigt begreb, men snarere et begreb der rummer forskellige dimensioner, og ovenstående er kun udvalgte eksempler på miljøbevidst forbrug. Vi er opmærksomme på, at miljøbevidst forbrug er et socialt fænomen, der rummer mange aspekter, hvorfor en afgræsning vil betyde en negligering af andre relevante dimensioner i miljøbevidst forbrug. Med inspiration fra Thøgersens beskrivelse af, hvordan miljøbevidst forbrug kan rangeres, ser vi en interessant dobbelthed i begrebet miljøbevidst forbrug. Denne dobbelthed fastholdes i en mere åben tilgang til miljøbevidst forbrug, som forsøges anlagt i denne undersøgelse Hvorfor forbruge miljøbevidst? Efter at have beskrevet miljøbevidst forbrug flyttes fokus nu over på den miljøbevidste forbruger. Nedenstående afsnit har til formål at beskrive, hvad miljøbevidst forbrug antages at bygge på. Afsnittet vurderes relevant i forhold til at opnå en bedre forståelse af miljøbevidst forbrug og de miljøbevidste forbrugeres bevæggrunde. 7

14 Begrebet interactional ecology beskriver en amerikansk professor i miljø, James A. Quinn, som relationen mellem mennesket og miljøet. Definitionen af interactional ecology lyder, at relationerne mellem mennesker sker via miljøet, hvorfor der er tale om en meget indirekte interaktionsform. Ecological interaction occurs upon different levels from those of truly social interaction. [ ] Ecological interaction, in contrast, involves only an indirect, impersonal form of mutual modification by which each living man influences others by increasing or decreasing the supplies of environmental factors upon which the others depend (Quinn 1940:11). Miljøbevidst forbrug synes at være funderet på samme præmis, således at interaktionen er indirekte, og hvor miljøet fungerer som medium. Dette forstået således, at ved at forbedre miljøet, forbedres levevilkårene samtidig for ens medmennesker, hvorved den indirekte sociale interaktion ses. Miljøet er et fælles anliggende, hvor igennem mennesker interagerer, og indflydelsen på hinandens eksistens går gennem miljøet. Miljøbevidst forbrug bygger ifølge Juul Jensen på et ønske om at forbedre levevilkårene for sine medmennesker ved at være miljøbevidst i sit forbrug. Med andre ord er udgangspunktet for miljøbevidst forbrug social ansvarlighed samt en fællesskabstanke (Juul Jensen 1997:11f). Vi lever i en kompleks verden, hvor alle handlinger snor sig ind i hinanden og får betydning for miljøet. I den forstand er vi i dybeste forstand afhængige af hinandens handlinger (Juul Jensen 1997:10f). Juul Jensen virker optimistisk i sin opfattelse af, at miljøbevidst forbrug bygger på fællesskab og social ansvarlighed. Derudover er der det sundhedsmæssige aspekt, som kunne tænkes at spille en væsentlig rolle i forbindelse med menneskers valg af miljøbevidst forbrug. Måske miljøbevidst forbrug handler om menneskers personlige sundhed. Dette aspekt synes dog at afgrænse sig til eksempelvis indkøb af økologiske produkter og i mindre grad til spørgsmålet om genanvendelse. I en afrapportering fra Miljøstyrelsen fremgår det, at købsmotivet for 45 procent af de der køber økologiske varer er sundhed 11. I tilfælde af, at miljøbevidst forbrug handler om at sikre sin egen sundhed, er der tale om 11 8

15 mere personlige fordele og den sociale ansvarsfølelse er måske ikke det primært styrende for det miljøbevidste forbrug. En anden bevæggrund til at være miljøbevidst forbruger kunne tænkes at være på grund af et ydre pres. Det enkelte individ kan måske føle sig presset til en miljøbevidst adfærd fra dets omgangskreds. Dette pres kan forekomme på den måde, at der i nogle sociale grupper kan eksistere en forventning om, at dens medlemmer handler på en bestemt måde, i dette tilfælde miljøbevidst. Dette kan altså føre til, at individet handler og deltager i miljøbevidste aktiviteter uden direkte at have en personlig interesse i miljøets tilstand, men derimod på grund af, at andre i individets omgangskreds værdsætter en miljøbevidst adfærd. I forhold til at praktisere miljøbevidst forbrug, uanset motiv, er det vigtigt for individerne at opleve, at andre mennesker ligeledes er miljøbevidste i deres forbrug, idet det styrker én i troen om, at det man gør, nytter noget. Med andre ord er det vigtigt at opleve et fællesskab (Juul Jensen 1997:66). Fælles ansvarlighed og individuel styrke udvikles bedst, når den udvikles sammen med andre mennesker i en social proces, hvor man er gensidigt afhængige af hinanden (Juul Jensen 1997:67). På baggrund af ovenstående eksempler på grunde til miljøbevidst forbrug, virker det stadig uklart, hvorfor mennesker er miljøbevidste forbrugere. Med andre ord vil vi lade forklaringen af grundene til miljøbevidst forbrug stå åben Kan der ændres i folks forbrugsvaner? I ovenstående afsnit er mangfoldigheden af aktiviteter indenfor miljøbevidst forbrug søgt præsenteret, og derudover er den miljøbevidste forbrugers motiver blevet diskuteret. I dette afsnit vil vi stille os kritiske overfor den simple ligning, der hedder, at en ændring i typen af folks forbrug er lig med et markant bedre miljø. Som nævnt tidligere er mængden af vores forbrug mindst lige så relevant at se på i forhold til et bæredygtigt miljø. Behovsopfattelsen er socialt og kulturelt bestemt, og en bæredygtig udvikling kræver, at man støtter værdier, som fremmer en forbrugsstandard, som ligger indenfor grænserne af, hvad der er økologisk muligt, og som alle med rimelighed kan gøre sig forhåbning om (Juul Jensen 1997:16). Pointen i dette citat er, at der ligeledes må ske en ændring i menneskers behovsopfattelse, for at privatforbruget kan mindskes. 9

16 En ændring i menneskers forbrugsvaner, således at de bliver mere miljøbevidste, synes bedst belyst ud fra en mere generel forståelse omkring forbrugssamfundet og hvad forbrug er et udtryk for samt hvad mennesker opnår gennem forbrug. Vi lever i et forbrugssamfund hvor forbrug er en indgroet del af mennesket, og forbrug er et ret komplekst fænomen, der ikke kan reduceres til tanken om at forbrug kun handler om opfyldelse af basale og nødvendige behov. Forbrug er meget mere og er ét af de områder, hvor vi føler frihed til selv at bestemme og til at udtrykke os som vi vil, hvorfor forbrug er blevet mere identitetspræget (Juul Jensen 1997:29). Forbruget kan betragtes som symbol på en lang række ting, her i blandt andet som et symbol på magt, hvorfor det måske kan opleves som svært at skulle skrue ned for forbruget. Idet forbrug opfattes som magt, må det betyde, at idet der skrues ned for forbruget mister man magt (Hesseldahl 1999:123). En forståelse og forklaring af miljøbevidst forbrug synes at fordre en mere detaljeret forståelse af forbrugssamfundet generelt, hvilket vil blive redegjort for i nedenstående teoriafsnit. Opsamlingsvist kan der siges, at der i ovenstående problemfelt dokumenteres en væsentlig sammenhæng mellem menneskers private forbrug og miljøudviklingen. På baggrund af denne antagelse, anlægger vi et fokus på det individuelle forbrug, som foreslås at være af miljøbevidst karakter. Denne ændring i forbruget antages at kunne bidrage til en bæredygtig miljøudvikling. Fænomenet miljøbevidst forbrug synes komplekst og svært at afgrænse, hvilket synes at fordre en åben tilgang i forståelsen og forklaringen af miljøbevidst forbrug. Projektets problemstilling tager udgangspunkt i ovenstående kernepunkter og teoretiske tolkningsrammer, hvorfor en gennemgang af teorien præsenteres inden problemstillingen. 2. Teori Teorien er central i forbindelse med udformningen af vores problemstilling, hvorfor denne præsenteres inden problemformuleringen. Begge teorier udstikker nogle tolkningsrammer for analysen af miljøbevidst forbrug, og fungerer dermed som retningsgivende værktøjer. Teorien præsenterer derudover en kontekst i form af en samfundsdiagnose, hvor indenfor miljøbevidst forbrug udspiller sig Kollektive forbrugere Den franske sociolog Pierre Bourdieu mener ikke, at mennesker skal forstås med udgangspunkt i deres personlige kvaliteter, men i relation til deres sociale position og medlemskab af sociale 10

17 grupper - personlige præferencer indenfor forbrug er egentlig kollektive. Dette er et interessant perspektiv, hvorfor miljøbevidst forbrug ligeledes bør studeres på et kollektivistisk niveau eftersom miljøbevidst forbrug kan være udtryk for kollektiv smag. Pierre Bourdieu giver et interessant billede på livsstil, forbrug og smag, da han er af den opfattelse, at sociale kollektiver primært manifesterer sig gennem forbrug (Wilken 2006:68). For at forstå denne sammenhæng vil det være relevant først at fokusere på habitus, som formidler denne sammenhæng mellem positioner i det sociale rum og forskellige praksisformer og dermed smagspræferencer. Dernæst vil der fokuseres på smag og klassetilhørsforhold. Dette gøres, for at klarlægge hvordan smag, herunder forbrug, ikke opfattes som personlig og individuel, men i stedet som betinget af, hvilken social position individet indtager Habitus Bourdieu ser valget af livsstil og personlige præferencer som havende en sammenhæng med ens sociale miljø, altså ens ydre omgivelser. Formidlingen af denne sammenhæng sker gennem habitus. Habitus-begrebet benytter Bourdieu som et kulturbegreb der understreger relationerne mellem individet og det sociale (Wilken 2006:42), og det kan altså siges, at aktørerne og strukturerne forbindes gennem dette begreb. Habitus kan siges at være et produkt af socialisering, hvor eksterne strukturer internaliseres og individet tilegner sig en forståelse af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvilket naturliggør deres forståelser og handlinger. Ligeledes handler habitus om hvordan individet omsætter denne viden til praktisk handlen, altså eksternalisering af de internaliserede strukturer. Habitus udstyrer altså individet med en matrix for, hvordan de opfatter, forstår og derfor handler i givne situationer (Wilken 2006:43, 45). I habitus vejer individers tidligere erfaringer tungt, hvorfor habitus kan siges at have en selekterende position. Dette skal forstås på den måde, at individerne lader habitus styre dem ind i situationer, der bekræfter deres tidligere sociale position, hvilket betyder, at individet altså foretrækker situationer han/hun kender. Habitus er både individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Individuel med reference til hvert individs unikke erfaringer, kollektiv fordi habitus er tilegnet i et socialt miljø med nogle kollektive rammer, som gør det individuelle forståeligt og forventeligt. Og samfundsmæssig fordi mennesker gennem habitus accepterer uligheder i samfundet samt tager disse for givet. Med denne teori mener Bourdieu at kunne sige, at det der tilsyneladende er individets frie 11

18 valg harmonerer med sociale inklusions- og eksklusionsmekanismer, der definerer hvilken plads individet indtager i det sociale hierarki. Individet lærer at prioritere ting der passer til dets sociale position, hvilket følgelig gør, at individet handler i troen om, at der er tale om personlige præferencer (Wilken 2006:44) Forskellige kapitalformer Habitus beskriver baggrunden og rammerne for agenternes praksis med udgangspunkt i en internaliseret matrix. Nedenfor beskrives forskellige kapitalformer der ligesom habitusbegrebet kan relateres til bestemte sociale positioner. Disse kapitalformer ligger under habitus, og gør deres realisering mulig (Wilken 2006:61, 71). Bourdieu opererer med forskellige kapitalformer; økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital. Med økonomisk kapital refererer Bourdieu til penge, hvorfor denne kapitalform ikke uddybes yderligere. Kulturel kapital kan siges at være en kulturspecifik kompetence, der kan omsættes til en ressource i en bestemt social sammenhæng. Denne kapitalform er forskellig fra økonomisk kapital, idet kulturel kapital ikke er en kapitalform der kæmpes om, men nærmere en æstetisk sans, som nogle udvalgte individer besidder. Kulturel kapital betragtes som værende den viden et individ har om en bred vifte af emner som kunst, mad, litteratur og des lignende og denne kapital inddeles i en materiel og kropslig form, hvor førstnævnte relaterer sig til ovenfornævnte materielle eksempler, der kan konsumeres. Den kropslige form handler om en disposition for at sætte pris på bestemte former for materialitet. Social kapital kan siges at være den profit individet får gennem de sociale fællesskaber det er del af og de forbindelser det har. Social kapital er relateret til kulturel og økonomisk kapital og øges med mængden af disse (Wilken 2006:66f). Symbolsk kapital er overordnet og omhandler anerkendelse indenfor forskellige felter. Der eksisterer feltspecifikke fordelinger af økonomisk og kulturel kapital, der med sin kombination udgør særlige anerkendelses- og efterstræbelsesværdige aktiver. Symbolsk kapital kan siges at være et andet ord for distinktion i og med, at det kan betragtes som en ressource der giver et forspring i forhold til andre grupper indenfor et givent felt. Med andre ord giver symbolsk kapital status i kraft af anerkendelse inden for et specifikt felt (Wilken 2006:71). Bourdieu taler om en inddeling i livsstilsgrupper: den dominerende gruppe, de dominerede og småborgerskabet. Indenfor hver gruppe varierer mængden af kulturel og økonomisk kapital og modstillingen mellem disse to kapitalformer driver magtkampene i samfundet (Wilken 2006:69f). 12

19 Det sociale rum og smag Bourdieu er, som ovennævnt, af den opfattelse, at det er smag der forener individer fra samme miljø og dermed adskiller dem fra andre, hvilket skaber livsstilsgrupper. Individers smagspræferencer og dermed forbrug, kan altså siges at være baggrunden for deres placering i grupper. Bourdieu omtaler et socialt rum af forskelle, hvor indenfor de forskellige grupper er at finde i en slags virtuel tilstand, altså ikke som et faktum, men som noget der fokuserer på handlinger (Bourdieu 1979/95:42). I og med at det er smagspræferencer, der forener folk fra det samme miljø og følgelig adskiller dem fra andre, kan smag siges at være en afsmag for andres smag (Wilken 2006:69). I denne sammenhæng kan smagspræferencer, der kan siges at være styrende for individers livsstil, relateres til forskellige dele af det sociale rum. Det sociale rum er altså bygget op omkring modsætninger i rummet. At smagspræferencer relateres til forskellige dele af det sociale rum betyder samtidig, at der kan siges at være en sammenhæng mellem positioner i det sociale rum og habitus samt kapitalformerne. Grupper identificeres i forhold til den samlede mængde kapital de besidder (Bourdieu 1979/95:241). Disse skel er mulige eftersom mennesker underligger sig disse sociale strukturer og nægter sig selv det, som synes at blive dem nægtet. Herved reproduceres den sociale ulighed (Bourdieu 1979/95:225). Det, at den dominerende klasse formår at påføre andre grupper bestemte meninger på en måde, så de objektive magtrelationer ikke blotlægges, kan siges at være symbolsk vold og altså en måde at sikre reproduktionen af de allerede eksisterende magtforhold og dermed ulighed (Wilken 2006:81). Bourdieus teori handler opsummeringsvist om, hvordan mennesker gennem deres forbrug ubevidst stigmatiserer sig selv og samtidig indskriver sig i en bestemt social gruppe, hvor der deles smag. Det stigma et menneske får/har, er væsentlig, da det er det han/hun bygger hele sin tilværelse og selvopfattelse op omkring (Bourdieu 1979/95:226). Bourdieu kan siges at have en negativ opfattelse af forbrugets centrale rolle i samfundet eftersom forbruget, medieret af smagspræferencer, er med til at skabe og opretholde en ulighed i samfundet Forbrugerisme Miljøbevidst forbrug skal forstås i en samfundsmæssig kontekst. Med andre ord spiller tid og sted en vigtig rolle for den betydning miljøbevidst forbrug tillægges. Miljøbevidst forbrug må altså defineres på baggrund af en viden om nutidige samfundsforhold. Derfor synes en mere generel forståelse for forbrugerisme og tendenser i samfundet nødvendig, inden fokus afgrænses til miljøbevidst forbrug. 13

20 Zygmunt Bauman, polsk sociolog, ser forbrugerismen som et dominerende karaktertræk ved nutidens vestlige samfund. Consumerism er tilknyttet den flydende modernitet, som er Baumans samtidsdiagnose. I forbindelse med consumerism er menneskers individuelle kapacitet (wanting, longing, desiring) blevet fremmedgjort og reificeret til kræfter i samfundet, som sørger for, at forbrugssamfundet holdes i bevægelse. Denne fremmedgørelse, der karakteriserer consumerism, betyder, at consumerism bliver en attribut ved samfundet. Den individuelle kapacitet løsrives fra det enkelte individ og reificeres: Unlike consumption, primarily a trait and occupation of individual human beings, consumerism is an attribute of society. For a society to acquire that attribute the thoroughly individual capacity for wanting, desiring and longing needs to be, just as labour capacity was in the producers society, detached ( alienated ) from individuals and recycled/reified into an extraneous force which sets the society of consumers in motion and keeps it on course as a specific form of human togetherness, while by the same token setting specific parameters for effective individual life strategies and otherwise manipulating the probabilities of individual choice and conduct (Bauman 2007: 28). Consumerism må altså forstås som en fremmed kræft, der holder samfundet i bevægelse, skaber et fællesskab og manipulerer hvert enkelt individ til at foretage bestemte handlinger. Forbrugerne er menneskene, og deres motiv for dette forbrug kan blandt andet forklares ved deres forestilling om tiden. Tiden i den flydende modernitet ses ikke som cyklisk eller lineær, således at determinationen fra menneskenes liv forsvinder (Bauman 2007:32). Denne mulighedernes tid giver plads til overraskelser og hændelser, og i stedet er det nu op til den enkelte at strukturere de mange brudstykker, som tilværelsen består af. Mennesket må konstant træffe valg, der antages at have en positiv og gavnlig effekt for det enkelte menneskes liv. Det kan synes uoverkommeligt at skulle konstruere sin identitet uden nogen form for vejledning, hvorfor mange frivilligt vælger at underkaste sig forbrugerismen, idet den tilbyder den vejledning, som menneskene i den flydende modernitet efterspørger. Dermed bliver det gennem forbrug, at menneskene skaber sig selv. Der er tale om et hurtigt liv og en fortravlet hverdag (Bauman 2007:33ff), og i den forbindelse kobler Bauman en smid-væk-kultur på sin samtidsdiagnose. 14

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen

Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige) Medarbejdertrivselsundersøgelse 2017 SOSU Nykøbing F Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport GUIDE TIL FORTOLKNING OG ARBEJDET MED RESULTATERNE Indhold 01 ENGAGEMENT 02 SAMMENLIGNING

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere