Evaluering af Gør det du er bedst til - Rådgivning og opkvalificering af kvindelige etniske iværksættere

Transkript

1 Evaluering af Gør det du er bedst til - Rådgivning og opkvalificering af kvindelige etniske iværksættere Projektleder og erhvervsrådgiver: Minata Traoré Elmquist Evaluator: Dorthe Marie Degn Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme Erhvervscenter EVU December 2007

2 Indhold Formål med projektet s. 3 Tre målgrupper s. 3 Hvordan kom rådgiveren i kontakt med målgrupperne s. 5 Hvilke behov havde målgrupperne? s. 6 - Afklaring og rådgivning - Opkvalificering - Netværk - Financieringsmuligheder Mainstreamingaktiviteter s. 11 Delmål s. 11 Succesmål og resultater s. 12 Evalueringsmetode s. 14 Anbefalinger til fremtidig indsats s. 14 Bilag 1: Invitation til dannelse af frisørkæde 2

3 Formål med projektet Formålet har været gennem opsøgende rådgivning, individuelt tilrettelagt opkvalificeringsforløb og netværksdannelse at stimulere til at flere etniske minoritetskvinder tør tage springet og blive iværksættere. Formålet med indsatsen er også at de kvindelige iværksættere bliver bedre rustede til livet som selvstændige, så flere lykkes med at få udviklet succesrige og levedygtige virksomheder. Projektets rådgiver har desuden opsøgt og rådgivet allerede etablerede virksomheder drevet af kvinder med andre etniske baggrunde end dansk og tilbudt dem hjælp med evt. driftsmæssige problemer såvel som med udvikling af deres virksomheder. Projektet er med de bevilgede midler blevet halveret i omfang. Der er dog ikke i samme ombæring taget stilling til en tilsvarende nedskrivning af delmål og succeskriterier. Resultaterne bør dog vurderes i henhold til dette. Projektlederen har kun kunne ansættes på deltid på projektet og omfanget af indsatsen er dermed væsentligt reduceret. Tre målgrupper Ønsket var at arbejde med årige kvinder med anden etnisk baggrund som enten er potentielle iværksættere, identificerede iværksættere eller etablerede selvstændige bosiddende i hovedstadsregionen. Der fokuseres desuden særligt på udsatte boligområder i København. De involverede udsatte boligområder har været København NV, Mjølnerparken på Ydre Nørrebro, Akacieparken i Valby og Tingbjerg. De deltagende kvinder fordeler sig på følgende grupper, brancher og nationale baggrunde: De potentielle iværksættere: Potentielle iværksættere er selvsagt ikke identificerede, men projektleder har været i kontakt med kvinder som har forhørt sig om iværksætteri i forbindelse med jobbørs og oplæg forskellige steder. Iværksættere: (Russisk butik/kultur projekt): Anna, Rusland (Rengøringsfirma): 10 kvinder fra Somalisk kvinde forening: Khadidja, Somalia 3

4 (Internet cafe): Oksana, Rusland (Cateringfirma): 5 kvinder fra Kvindeforeningen Akacieparken: Mellemøsten (Kunstner): Maria, Argentina (Multimedia designer): Zita, Rusland (Pølsevogn med thai mad): Joy, Thailand (Kinesisk take away): Xulam, Kina (Cafe): 10 kvinder kaldet Kaffegruppen fra Kalejdoskop, Etnisk blandet gruppe Etablerede virksomheder: Accent (accent.dk) (design og salg: lamper, m.m.): Claire, USA/Jamaica Salih Design (salihdesign.dk) (design og salg af smykker): Gylten, Serbien Beauty Import (importfirma: hud- og hårplejeprodukter): Margareth, Mali Rayuela (rayuela.dk) (spansk bogcafe m. tapasbar): Éléna, Spanien Bonnie and Clyde (frisørsalon): Élisabeth, Uganda Magalie (designer: børnetøj): Magali, Frankrig Indigo Music (musikproducer): Shoresh, Iran Creation of Beauty Salon (frisørsalon): Jacqueline, Nigeria Nyah-Beauty (import og frisørsalon) : Nana, Ghana Hair Extension (frisørsalon): Marthe, Togo Simple Living (rengøringsfirma): Florence, Zimbabwe Ittaka Kaffe (import af kaffe): Yasmina, Colombia (lukket) New Hair 4 U (import af hår): Harriet, Uganda Kiew-Rus (konsulentfirma): Tatiana, Rusland Fashion Temple (tøj design og outsourcing) Marie, Cameroun Som det kan ses er der blandt de rådgivede repræsenteret et bredt udsnit af etniske baggrunde og brancher om end med en klar overvægt af typisk feminine serviceprægede og kreative virksomheder. Kvindernes uddannelsesbaggrunde er meget forskellige, fra slet ingen formel uddannelse til videregående uddannelser fra både hjemlandet og Danmark. En af de afrikanske frisører er fx uddannet tandplejer i Danmark men følte sig ikke godt behandlet i jobbet efterfølgende. Hendes moster havde salon i hjemlandet hvor hun har gået til hånde som ung pige og lært noget om frisørfaget, så de færdigheder havde hun benyttet til at tjene lidt under studiet. Hun har også forsøgt sig med et rengøringsfirma før frisørsalonen. Det valgte hun at lukke fordi hun tabte job pga. upålidelige ansatte. Nu har hun ingen ansatte. En anden frisør har en kort SOSU uddannelse og har arbejdet i nogle år, men ønskede at skifte fag. En iværksætter har haft privat rengøring og har her fået ideen til at etablere et rengøringsfirma, hvor hun vil ansætte andre somaliske kvinder som så også kunne få muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge. 4

5 Fælles for alle kvinderne uanset baggrund er at de ønsker at være selvforsørgende, at være deres egen chef og at de brænder for deres ide. Mønstret er med en enkelt undtagelse at kvinderne fra 3. verdens landene kun har kort eller ingen uddannelse og for dem er iværksætteri indenfor et traditionelt ufaglært og ikke så omkostningstungt område som rengøring eller salg af fødevarer en vej ind på arbejdsmarkedet på nogen betingelser de selv kan sætte. Hvorimod kvinderne fra de industrialiserede lande har en formel uddannelse bag sig. Deres motivation for at blive selvstændige er at kunne realisere deres interesser og fagspecifikke kompetencer kommercielt. De vælger derfor som oftest også mindre traditionelle brancher end de ufaglærte indvandrere og flygtninge eller også tilsætter de noget utraditionelt til en traditionel branche. Cafeen Rayuela er et sådan eksempel. Ejeren Elena har en uddannelse i spansk filologi og vælger derfor at brande sin cafe som en spansk kulturcafe med tapasbar, bogsalg samt foredrag og musik et par gange om måneden. Hvordan kom projektlederen i kontakt med målgrupperne? Da projektlederen i forvejen arbejdede i Erhvervscenter for Etablering, Vækst og Udvikling, EVU som opsøgende erhvervsrådgiver under Equal, var det naturligt at genetablere kontakten gennem opsøgende arbejde til tidligere rådgivede kvindelige selvstændige og starte med at reklamere for projektet der. Hertil kommer at de etablerede kvinder er de bedste ambassadører for sagen overfor potentielle iværksættere i deres bekendtskabskreds, fordi de er levende eksempler på at det kan lade sig gøre. Rådgiveren, der selv har fransk-afrikansk baggrund, valgte særligt at koncentrere sig om de mange kvinder i frisørbranchen, da hun her både så et behov for opkvalificering og muligheder for forretningsudvikling ved at få etableret netværk indenfor branchen. Hvis de erhvervsdrivende selv ønskede det, kunne netværket udvikles til en form for indkøbskæde med fælles markedsføring, osv. Endelig var rådgiveren var også tidligere ansat i EVU i et Projekt Support Unit som PSU-konsulent for Socialfondens Integrationsindsats projekter som omhandlede iværksætteri og samspil med frivillige organisationer og foreninger i udsatte boligområder. Herfra var der kontakt til flere relevante boligområder, kvindelige projektledere og -deltagere samt samarbejdspartneres kvindenetværk. I Akacieparken, hvor de kørte et projekt for unge, var nogle beboere gennem projektnetværk og konsulenten blevet inspireret af et andet Socialfondsprojekt på Ydre Nørrebro, hvor kvinder med mellemøstlig baggrund havde arbejdet på 5

6 at etablere et kooperativt cateringfirma. Det var en ide de gerne ville forsøge om der var basis for at gennemføre blandt kvinder i Akacieparken. På Kalejdoskop - et netværksskabende kvindeprojekt i Frelsens Hærs lokaler på Ydre Nørrebro - havde en gruppe somaliske kvinder fra Mjølnerparken fået en lignende ide. Her gik overvejelserne på om det ville være muligt at starte et fælles rengøringsfirma. Projektlederen kontaktede konsulenten mhp. om hun som rådgiver kunne arbejde videre med deres ide efter at deres projekt sluttede og det er så sket. Projektlederen mener selv at uden hendes tidligere og sideløbende rådgiverarbejde var det ikke lykkedes at komme i kontakt med disse målgrupper på den korte tid projektet har varet. Aktivitetsniveauet har været påvirket af at projektstart lå i sommerferien, hvor mange potentielle deltagere ikke var at træffe og slet ikke til at samle før sidst i august. Hertil kom ramadanmåneden i november som for de somaliske og mellemøstlige kvindegrupper påvirkede deltagelsen og december hvor der er mange sociale aktiviteter i øvrigt at konkurrere med. Der er parallelt arbejdet med at opsøge kvindenetværk, både i formelle og uformelle sammenhænge for at tale om iværksætteri. En del kvinder har ikke kun brug for viden om emnet men i særdeleshed at få opbygget troen på, at det er muligt at være selvstændig erhvervsdrivende som kvinde og at de også selv kan klare det. Som supplement til det opsøgende arbejde er der afholdt oplæg på forskellige konferencer for at gøre det omgivende samfund opmærksom på kvindernes udfordringer og potentialer. Hvilke behov har målgrupperne? Allerede i rådgivningsarbejdet under Equal var det blevet klart, at hvis det skal lykkes at motivere kvindelige iværksættere med andre etniske baggrunde end dansk - og ikke mindst de heraf som ikke allerede er en del af arbejdsmarkedet - til at tage springet ud i livet som selvstændige erhvervsdrivende, er det nødvendigt med rådgivning på kvindernes præmisser. Her tænkes både på den opsøgende form, hvor rådgivningen skal foregå i bekvemme og trygge rammer, samt på de emner der afklares og rådgives om. Kvinderne har generelt en mere helhedsorienteret tilgang til det at blive selvstændige erhvervsdrivende og dermed også til den rådgivning, de ønsker. Familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen og nogen ser det fx som et af formålene med at blive selvstændige at kunne arbejde hjemmefra eller integrere børnepasningen med deres virksomhed. Det betyder også, at rådgiveren som oftest skal anvende lidt andre metoder i rådgivningen af 6

7 kvinder end af mænd. Afklaringsfasen fylder mere og involverer i høj grad forholdene i privatsfæren og ofte også udvikling af selvtillid. EVUs evaluering af den generelle erhvervsrådgivning viser at kvinder generelt er mere forsigtige, tålmodige og grundige i deres planlægning. Både kvinder med dansk og anden etnisk baggrund er generelt også mere åbne overfor at modtage rådgivning inden de starter egen virksomhed end mændene. De er heller ikke så bange for at sige, hvis der er noget, de ikke forstår. Meget tyder på at deres strategi lønner sig. Den nyeste forskning om selvstændige danske minoritetskvinder fra Iran, Irak, Palæstina, Tyrkiet mv. gør op med fordommene om de passive indvandrerkvinder. Undersøgelsen viser, at kvindernes forretninger i gennemsnit omsætter og tjener mere end dobbelt så meget som deres landsmænd 1. Flere rådgivere mener også, at de generelt er mere lovlydige end mændene. Der er meget forskel på andelen af kvindelige iværksættere. Det svinger mellem 10 og 50 % inden for de forskellige nationaliteter. Især de yngre kvinder med uddannelse klarer sig godt. De yngre kvinder er desuden bedre til at etablere sig udenfor de traditionelle indvandrerbrancher (som fx pizzeria, kiosk og grønthandlere) og de ansætter flere end deres mandlige kolleger. Kvinderne kaster sig typisk ud i servicefag som frisører, skønhedspleje, håndværk, specialforretninger, advokatvirksomhed, revision, osv. Kun de somaliske kvinder har endnu ikke så godt fat i erhvervslivet, hvilket har gjort at projektet har haft særlig fokus på denne etniske gruppe. Der er dog alligevel en del barrierer for etniske kvindelige iværksættere. For mange er den store barriere at komme fra kontanthjælp eller et liv som hjemmegående med børn over i selvstændighed. Det gælder ikke mindst for de enlige forsørgere. Kontanthjælpen forsvinder fra den ene dag til den anden og det er de færreste, der kan præstere et overskud fra start. Den helhedsprægede tilgang kan også involvere resten af familien, uden hvis opbakning det oftest ikke er muligt. Det kan derfor være en fordel at have familien, eksempelvis manden, med i rådgivningen. Det kan også være gavnligt at arbejde med flere kvinder sammen, fordi mange af de udfordringer og barrierer, de står overfor, vil være fælles. Mange taler meget åbent om deres sociale problemer. Der kan derfor godt komme et psykosocialt element 1 Rezai, Shahamak og Goli, Marco: Indvandrernes tætte netværk. Katalysator eller hæmsko for vækst og innovation? EBST og RUC,

8 ind i rådgivningsmetoderne i forhold til kvinder, som man ikke ser på samme måde i forhold til mænd 2. En af metoderne i arbejdet med de stille og beskedne kvindetyper er også at øge bevidstheden om forskellene i køns- og kropskultur. For mange er det fx vanskeligt at overbevise en dansk bankrådgiver om deres forretningside, hvis de ikke kan tage øjenkontakt og markere sig assertivt. Bankrådgiveren aflæser måske holdningen som manglende tiltro til sig selv, selv om det blot skyldes, at visse kulturelle normer foreskriver, at kvinder skal være tilbageholdende. Det kan føles meget grænseoverskridende at ændre på og er derfor godt at øve sig på gennem rollespil i trygge rammer først. Ønsket om at indgå i fællesskaber kan også indtænkes i valg af forretningsform. Der arbejdes således i Socialfondsregi sammen med flere projekter om opstart af forskellige former for kooperativ virksomhed, der kan imødekomme behovet for et fællesskab. Virksomhedsformerne kan være forskellige fra erhvervsdrivende forening, enkeltmandsejet med de øvrige som ansatte til Aps. Sidstnævnte kræver dog en startkapital på kr. som udelukker mange. De tre behovsområder, som projektet søger at dække, er: - Afklaring og rådgivning Her er der arbejdet både i individuelle forløb med den enkelte iværksætter og erhvervsdrivende samt forsøgt en mere kollektiv tilgang overfor nogle iværksættergrupper med kooperative ideer. Den kollektive tilgang har vist sig vanskelig, da kvinderne af praktiske grunde er svære at samle. Flere har givet udtryk for at det opsøgende og rådgiverens tilgængelighed via telefonen var vigtigt for dem. Man kan få et godt råd når man står og har brug for det og for de etablerede havde det betydning, at rådgiveren kunne komme i deres butik. Derved bliver rådgivningen fx om butiksindretning og kundeservice også meget mere konkret. Ikke mindst for kvinder uden en formel uddannelsesbaggrund er der brug for at være konkret. Her er som oftest ikke brug for én lang rådgivning men for mere drypvis information fordelt over flere besøg, så der ikke kommer for mange informationer på en gang. Der er i gennemsnit givet 2 3 rådgivninger pr. deltager. - Opkvalificering Her har der foruden rådgivningens individuelle opkvalificering i emner som moms, skat, finansieringsmuligheder, markedsføring, osv. primært været tale om vejledning i forskellige muligheder for opkvalificering i andre regi, herunder 2 Kilde: Degn, Dorthe Marie: Opsøgende rådgivning af etniske iværksættere. Metodehæftet Videnscenteret, EVU

9 påpege behovet for at tage næringsprøve, hygiejnebevis o. lign. for de der vil forarbejde og sælge fødevarer. Projektlederen har desuden arrangeret et specialiseret kursus i pressekontakt og markedsføring v. journalist Inger Abildgaard, hvor 6 deltog. - Netværk Med de afrikanske frisører er der med opsøgende arbejde og møder forsøgt at etablere et netværk, hvor der blev talt om udviklingsmulighederne i at danne en frisørkæde, fx fælles indkøb og markedsføring. Kvinderne er dog meget skeptiske overfor hinanden da de ser hinanden som konkurrenter. Det lykkedes ikke projektlederen at motivere dem til at danne en kæde men måske er der startet en tankeproces om samarbejde. En af frisørerne har således erkendt at hun har behov for en forretningspartner. Ved at være to kan de sikre sig en indtægt gennem lønarbejde og stille og roligt arbejde butikken op samtidigt. En anden frisør har givet udtryk for at der er for meget mistro i gruppen til at de var modne til initiativet. Hun oplever at konkurrenter i gruppen forsøger at fravriste hende navnene på hendes leverandører og at de andre tænker at hun nok bare ville tjene på deres bekostning. Som importør er det da også imod hendes interesser at andre importerer de samme varer men hun er overbevist om, at frisørerne ville have meget gavn af at kunne købe stort hjem i fællesskab via hende. En virksomhedsejer i designbranchen fortalte, at det netop var gennem kontakten til projektets rådgiver, at hendes netværk i Danmark eksploderede, som hun selv udtrykte det. Det at hun fik en masse konkrete ideer til hvad hun kunne gøre ved sine udfordringer, at hun blev inspireret til at tage på messer og fik ideer til hvem hun kunne henvende sig til satte for alvor skub i hendes forretning. I dag sælger hun bedst fra internationale messer. Samme designer var også en af tre kreative iværksættere fra projektet som tog imod invitationen til at deltage i et fremstød for outsourcing i Serbien, som Den serbiske Ambassade arrangerede i samarbejde med Erhvervscenter EVU. Formålet var både at høre om mulighederne men også at møde danske kolleger og ad den vej udvide netværket. - Finansieringsmuligheder Mange iværksættere med anden etnisk baggrund løber panden mod en mur når det gælder finansieringsmuligheder det gælder ikke mindst kvinderne. Flere af de interviewede kvinder havde enten oplevet at få afslag på mindre lån i banken eller forventede at få det. De mente at de som udenlandske kvinder var ringere stillede mht. at opnå lån end udenlandske mænd. De kunne godt forstå bankens reservationer men mente at banken derved går glip af en 9

10 forretning som med tiden ville udvikle sig og at deres virksomheder bremses i deres udvikling. Mange iværksættere med anden etnisk baggrund savner at kunne stille banksikkerhed samt mulighed for at spare op til investeringer. Mange har heller ikke en lang bankhistorie bag sig som banken kan skele til mht. overholdelse af aftaler, etc. For de der er på kontanthjælp forekommer barriererne uoverstigelige. Mange tyr derfor til sort indtjening eller lån fra familien, fra etniske fællespuljer som Haqba eller det grå lånemarked til høje renter. Det giver både et meget dårligt udgangspunkt for iværksætteren med høje udgifter og i forhold til den uformelle økonomi nogle langsigtede konsekvenser i form af manglende mulighed for vækst ad legal vej, sygeforsikring, pensionsopsparing, osv. Konsekvenser som mange iværksættere ikke kan gennemskue fra start. De indførte Kom-i-gang Lån som Erhvervscenter EVU har samarbejdet med en bank om at rådgive i, viser sig ikke at hjælpe målgruppen i fornødent omfang. Det er erhvervsrådgivernes erfaring, at banken i København administrerer disse lån med samme krav om sikkerhed som andre lån og så finder de jo ingen grund til at anbefale et lån med en højere rente som tilfældet er. Kollegerne i Nyvirk i Århus peger dog på at de har formået at etablere et frugtbart samarbejde med banken og finder der, at lånene virker efter formålet, nemlig at den gode rentable forretningside skal kunne realiseres. Det burde gøre sig gældende uanset hvor i landet iværksætteren befinder sig. Gennem interviewene med kvinderne fremgår det at mange er startet i det små med fx at ordne hår på veninderne, privat rengøring, hjemmesalg af kunstværker, etc. og har herigennem afprøvet deres ide og tjent lidt penge uden at være registrerede som virksomhed og uden at opgive indtægten. Grunden til at de nu er gået i gang med at formalisere det er ønsket om at få noget mere ud af det, der måske er startet som en hobby eller bibeskæftigelse. Det rejser spørgsmålet om vi burde tænke lidt mere liberalt på den lille uformelle iværksætterøkonomi som en vej mod noget bedre, som kan komme samfundet til gavn. 3 Det kræver selvfølgelig en omtænkning af hvad der evt. kan betragtes som uformel økonomi og hvornår der er tale om ulovlig økonomisk aktivitet. 3 Stoumann, Jakob: Moving out of the Shadow economy, EQUAL, Videnscenteret I EVU

11 Mainstreamingaktiviteter Projektleders deltagelse i Visions konference om etniske minoritetskvinders ønsker om at blive selvstændige erhvervsdrivende 4 resulterede i en invitation fra Integrationsministeriet til at holde oplæg om iværksætteri og det at etablere projekter på området. Projektleder har desuden deltaget i konference på RUC arrangeret af IDEA om social entreprise og hvordan det kan bruges i Danmark. Projektleder har også deltaget i Jobbørs med en stand. Det gav lejlighed til at fortælle om projektet til mange men ingen konkrete rådgivningsaftaler, som håbet. Endelig har projektleder bidraget med sin viden på workshop om coaching på Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremmes Equal-konferencer om metoder i det opsøgende arbejde overfor etniske iværksættere og erhvervsdrivende Viden der virker i København og Kolding. Projektet sluttes af med et netværks-arrangement d. 12. dec. på Rayuela hos en af de kvinder, der med hjælp af rådgivningen er blevet selvstændig erhvervsdrivende. Der arbejdes på at få en dansk erhvervskvinde til at holde tale for projektdeltagerne og andre interesserede. Det nye kommunale Erhvervscenter, som også vil fokusere på de etniske iværksættere, er også inviteret til at præsentere sig selv, så kvinderne ved hvor de kan få rådgivning efter jan og indsatsen forhåbentlig kan forankres der. Delmål Hvis man tager den korte projektperiode på seks måneder i betragtning, er der opstillet ret ambitiøse mål og succeskriterier for projektet. 5 delmål: - Projektet skal først og fremmest komme i kontakt med potentielle kvindelige etniske iværksættere, særligt dem der står uden for arbejdsmarkedet, og allerede etablerede erhvervsdrivende, der ikke gør brug af professionel erhvervsrådgivning. - Kvinderne skal afklares i forhold til egne ønsker og kompetencer, for at finde ud af om det at være iværksætter i det hele taget er noget for dem. 4 Rapport er i skrivende stund endnu ikke offentliggjort. Se 11

12 - Kvinderne skal via rådgivning og undervisning opkvalificeres således, at de tør tage springet til at blive iværksættere eller blive i stand til at konsolidere og udvikle deres eksisterende virksomhed. Herunder skal kvinderne blive fortrolige med lovgivning, kontakt til myndigheder og takt og tone i dansk erhvervsliv. - Kvinderne skal blive vidende om mulighederne for at starte op i andre brancher end de traditionelle indvandrerbrancher, således at der på sigt sikres større branchespredning. - Projektet skal etablere et netværk for kvinderne og give dem mulighed for også at indgå i erhvervsmæssige netværk med selvstændige danskere. Alle delmål er søgt opfyldt, men som det vil fremgå af nedenstående succesmål i et mindre omfang end forventet i ansøgningen. Det har været karakteristisk at ideudvikling og afklaring om private forhold og kontanthjælp, som flertallet af iværksætterne har været på, har fyldt meget mere hos dem end blandt virksomhedsejerne. Succesmål og resultater Det forekommer rimeligt at nedskære de oprindelige succesmål til halvdelen svarende til projektets halverede omfang. De opnåede resultater indgår i teksten, hvorimod de oprindelige og halverede måltal er anført i parentes. Resultaterne ser ud som følger: - Projektet har afklaret, rådgivet og opkvalificeret mindst 31 potentielle kvindelige etniske iværksættere. (15/8) - hvoraf 1 har startet egen virksomhed ved projektets afslutning og flere er godt i gang. (5/2) Kvinderne er blevet afklarede om de forestillinger, de gør sig om livet som selvstændige, er realistiske, om de virkelig har familiens opbakning og om deres forretningside kan bære. De har lært at opstille et realistisk budget, at udarbejde en forretningsplan og fået overblik over hvordan de evt. kan opnå finansiering. De har fået orientering om moms, skatteregler, markedsføring, hvad det anbefales at få en advokat eller en revisor til at hjælpe med og mange andre emner. Hertil kommer kontakten med potentielle iværksættere, som for manges vedkommende også står udenfor arbejdsmarkedet. Formålet med dette har været at gøre så mange kvinder som muligt bekendt med muligheden for at ernære sig som selvstændig erhvervsdrivende og hvor man i givet fald kan få rådgivning og startkurser. 12

13 - Alle kvinder der ønskede det, skulle have mulighed for at komme i praktik i en virksomhed. Ingen har ønsket det. - Projektet har rådgivet og opkvalificeret mindst 15 kvindelige etniske erhvervsdrivende. (20/10) Her er der med en coachende metode taget udgangspunkt i hver enkelt kvindes behov. Mange har ønsket rådgivning i markedsføring så de kunne udvide kundekredsen. En af kvinderne var som følge heraf gået i lag med en supermarkedskæde for at afsætte sit specialprodukt der og havde også fået øjnene op for salg via andre frisører i andre byer. - Mindst 25 af kvinderne har deltaget i workshops og/eller undervisning om iværksætterrelaterede emner. (15/8) Her har der været arbejdet med tre kvindegrupper hver for sig da tanken om at afprøve kooperative virksomhedsformer har været en bærende ide blandt disse, indenfor fx rengøring, cafedrift og catering. Det har ikke været muligt at samle alle til en fælles workshop men at samle færre til flere workshops, hvor emnerne blev gennemgået i relation til den konkrete forretningside. Flere arbejder med foreningen som selskabsform. Fælles for disse er at der er tale om former for social entreprises, hvor formålet er at bringe personer langt fra arbejdsmarkedet tættere på muligheden for selvforsørgelse. Forsøget på at starte et netværk blandt frisører - startende med de afrikanske frisører, som rådgiveren tog kontakt til - strandende som tidligere nævnt på mistillid til hinanden og til mulighederne for at optimere deres indtjening ved at samarbejde med konkurrenterne. De fleste kæmper for at overleve og udvide deres kundekreds. Flere mente at nogle der var på vej til at starte op måske ville være motiverede for at gøre det sammen med andre men at når man først var startet for sig selv med det formål at blive sin egen chef, så var det for svært. Blandt de individuelt rådgivede iværksættere og virksomhedsejere har der været det paradoks, at de undervejs har udtrykt stor lyst til at mødes med ligesindede i netværk, men hver gang et konkret tidspunkt blev fastsat, så meldte mange afbud pga. travlhed. Den rigtige form for netværk til disse målgrupper er endnu ikke fundet. - Det var desuden et succesmål at der er blevet etableret et eller flere netværk blandt deltagerne. Enkelte af deltagerne skulle desuden få kontakt til danske erhvervsnetværk. Selv om det har knebet med at samle mange ad gangen er der alligevel skabt uformelle netværksrelationer både mellem de involverede kvinder og til danske kontakter. Især de kreative iværksættere har haft gavn af henvisningerne til 13

14 danske kontakter. En er således blevet inviteret til at blive optaget i Rotary og en anden har fået kontakt til danske forhandlere af worldmusic. - Projektets deltagere skal selv føle at projektet har været relevant og har udstyret dem med konkret viden og værktøjer, de kan bruge i forhold til at være iværksættere. De interviewede deltagere har alle udtrykt stor tilfredshed med rådgiveren og de netværksmuligheder projektet har givet dem. Alle giver udtryk for at have lært rigtig meget som er vigtigt i forhold til deres muligheder for at udvikle deres forretningsideer og virksomheder. Evalueringsmetode Evaluator har afholdt tre månedlige møder med projektleder om status og deltagelse i projektet ligesom evaluator har adgang til projektleders dataregistreringer af tidsforbrug og kontakter. Der er udført semistrukturerede kvalitative interview med projektlederen og tre iværksættere samt tre etablerede kvinder med forskellige etniske baggrunde og forretningsprojekter, som har modtaget rådgivning via projektet. Der er i fremstillingen af deltagere og citater arbejdet med delvis anonymitet. Anbefalinger til fremtidig indsats Der er fortsat brug for en målrettet opsøgende indsats overfor kvindelige potentielle iværksættere og etablerede virksomheder med anden etnisk baggrund, da der er et stort udviklingspotentiale. Man må dog indse med de pågældende målgrupper, at der er brug for en langsigtet indsats frem for korte projekter, som tilfældet har været her. Det gælder både på det overordnede plan og i relation til den enkelte kvinde. Det er de personlige relationer det er afgørende at få etableret, den anbefales videre til andre minoritetskvinder og på den måde kan rådgiverne opbygge de nødvendige netværk i miljøet. Det kræver stabilitet. Hvor danskere i højere grad fæster lid til institutionen bag rådgiveren og det derfor ikke er helt så afgørende om det er den ene eller den anden rådgiver som udfører en indsats, så er erfaringen fra Videnscenter for Etnisk Erhvervsfremme, at indsatsers succes i relation til etniske minoriteter i høj grad er person-bundne. Det skyldes både en generel skepsis blandt etniske minoriteter overfor offentlige og semi-offentlige institutioner og ukendskab til deres eksistens og servicetilbud. 14

15 Mange etniske kvinder i Danmark står stadig udenfor arbejdsmarkedet som familieforsørgede eller som ledige. Til de familieforsørgede som gerne vil på arbejdsmarkedet er der for manges vedkommende fortsat brug for opsøgende arbejde i boligområderne, for steder at mødes med børn så netværksdannelse kan ske og for opkvalificeringstiltag, hvad enten målet er kvalificeret forældreskab, lønarbejde eller iværksætteri. De kommende forsøg med integrationscentre i udsatte boligområder kan måske blive et sådant samlingspunkt, hvor forskellige former for iværksætteri også kan tænkes som en ud af mange veje til social inklusion. For ledige på dagpenge og kontanthjælp ikke mindst for enlige forsørgere - er der brug for meget større fleksibilitet i forhold til at lempe overgangen fra det ene system til det andet. Evt. med en praktikperiode i egen virksomhed i det første halve år eller en tilskyndelse til og mindre restriktiv administration af at starte med iværksætteri som bibeskæftigelse ved siden af dagpenge eller kontanthjælp, som loven rent faktisk giver mulighed for. Man kunne også overveje et lempeligere skattetryk på indtjening eller andre former for lempelser af nystartede virksomheders udgiftstryk. Der er delte meninger om genindførelse af iværksætterydelse. Der er i hvert fald enighed om at misbrug skal forhindres. Man kunne måske i stedet tilbyde mulighed for at søge offentligt garanterede mikrolån uden sikkerhed mod at forpligte sig på at modtage rådgivning, som det sker i flere sydeuropæiske lande. Projektet bekræfter de erfaringer, som også er gjort med målgruppen i Socialfondsregi og i Equal, at individuelle rådgivninger som er tilpasset målgruppens behov om fleksibilitet er mest effektfulde. For mange ikke mindst de kreative iværksættere - kan projektstyring i høj grad tænkes ind i de iværksætterkompetencer rådgivningen skal stimulere. Endelig har der været ønske om at der også i relation til rådgivningen kunne tilbydes specialiseret professionel bistand, da der er brug for det i forbindelse med indgåelse af kontrakter og lign. som rådgiveren ikke må rådgive om men mange iværksættere har ikke midlerne til privat at opsøge en advokat eller revisor. Man kunne fx tilbyde en times fri rådgivning til hver iværksætter. I et lignende projekt ville det også være en god ide at indtænke et par faste professionelle samarbejdspartnere som havde fornemmelse for målgruppens barrierer og sprogproblemer og som evt. fik et honorar for at blive ringet op via projektet. 15

16 Bilag 1 Invitation til dannelse af frisørkæde VIL DU UDVIKLE DIN FORRETNING OG TJENE FLERE PENGE? Så er det os du skal tale med! Videnscenteret for Etnisk Erhvervsfremme inviterer til informationsmøde om frivillige kæder. Vi vil blandt andet diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan man tjene penge ved at tilslutte sig en frivillig kæde? Hvordan skaber man en frivillig kæde? Hvad er fordelene ved en frivillig kæde? Hvad er ulemperne? Hvordan skaber man bedre butikker ved at tilslutte sig frivillige kæder? Hvis du ejer en frisørsalon, som fx bruger kunstigt hår, så kom til informationsmødet. TIDSPUNKTET Fredag den 31. august 2007 fra kl. 18 til kl. 20. STED Trekronergade 126 F, 2500 Valby TILMELDING Du kan tilmelde dig til arrangementet ved at sende en til Minata: mte@evu.dk PRIS Arrangementet er gratis YDERLIGERE OPLYSNINGER Du kan ringe til Minata på