Effektiviteten af en pigeinstitution

Transkript

1 Effektiviteten af en pigeinstitution Forskningsrapport En del af det samlede KABU projekt. Hylleholt Husgerningsskole 2005 Fredensvej 5, 4654 Fakse Ladeplads Telf Udgivelsen sker i tilknytning til KABU projektet, Socialministeriets kavalitetsprojekt på anbringelsesområdet. Forfattere: Psykolog Annelise Alberts Hylleholt Husgerningsskole Lektor Hans Henrik Jensen Koordinator: Gitte Jensen Forside og printning: ProZ Prepress A/S

2 KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution" Resume I forbindelse med døgnanbringelse af unge har man her i Danmark kun meget lidt dokumentation for effekten af sådanne anbringelser. Hvis man interesserer sig specifikt for anbringelse af unge piger i en enkønnet institution, har man indtil videre tilsyneladende ingen viden om behandlingsinstitutionens effektivitet. Denne rapport er baseret på en retrospektiv undersøgelse, samt en prospektiv før/efter undersøgelse af piger, der dels har været og dels aktuelt er anbragt på døgninstitutionen Hylleholt Husgerningsskole. I den retrospektive del af undersøgelse har man via spørgeskema kontaktet 48 tidligere elever. I den prospektive effektivitetsundersøgelse har man psykologisk undersøgt 14 forsøgspersoner med et bredere testbatteri. Trods forskelle i metodik og design er resultaterne fra de to undersøgelser samstemmende. Den prospektive undersøgelse viser, at pigerne efter opholdet på Hylleholt generelt bliver mindre ængstelige, bekymrede, triste, usentimentale, samvittighedsløse og socialt naive, men samtidig også mere selvtillidsfulde, udadvendte, empatiske og får øget social indstilling. Disse ændringer i psykologisk funktion er netop, hvad tidligere elever i den retrospektive undersøgelse har vurderet som betydningsfulde for udbyttet af opholdet på Hylleholt.

3 KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution" Baggrund Dette projekt opstod i samarbejde mellem Hylleholt Husgerningsskole og psykolog Annelise Alberts, der var tilknyttet institutionen som ekstern konsulent i foråret 2003 i forbindelse med personaleundervisning. På Hylleholt havde der længe været et ønske om at lave en form for dokumentation af egen praksis. Tanken var at foretage en undersøgelse af tidligere elevers udbytte af anbringelsen. Fra institutionens side var der en stor interesse i at få afklaret disse forhold. Virker det vi gør, og gør vi det, vi tror vi gør? Annelise Alberts foreslog at kombinere dette med en måling af den psykologiske effekt af behandlingen for de indskrevne elever. En spændende tanke! Hvis dette kunne lade sig gøre kunne det give et billede af, hvad der faktisk sker i løbet af opholdet på Hylleholt, og ikke kun et billede af tidligere elevers retrospektive vurderinger. Netop på dette tidspunkt kunne der søges KABU-midler til bl.a. dokumentation, og vi hørte til blandt de, der blev udvalgt. Projektet hed i første omgang: "Effekten af en pigeinstitution", men navnet er senere blevet ændret til: "Effektiviteten af en pigeinstitution", da vi i forløbet er blevet klar over, at for at måle effekt af en given behandling eller pædagogisk indsats, kræves en kontrolgruppe, der ikke engageres i den interventionsform, man ønsker at vurdere effekten af. Projektet blev derfor delt i to separate delprojekter. En retrospektiv undersøgelse, hvor der blev udsendt spørgeskemaer til tidligere elever. For de elever, der befandt sig på institutionen, blev der indhentet forældreunderskrifter med tilladelse til, at deres datter måtte deltage i en før-efter undersøgelse. Deltagelse i projekterne var naturligvis anonym og på frivillig basis, men det var ikke alle, der ønskede at deltage trods informeret samtykke fra forældrene. Deltagerne i før-efter undersøgelsen medvirkede i to test-sessioner, der blev forestået af Annelise Alberts. Alle indsamlede data blev statistisk bearbejdet af klinisk psykolog, lektor Hans Henrik Jensen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet, Københavns Universitet, som derudover har fungeret som supervisor på projektet. Om institutionen Hylleholt Husgerningsskole er en døgninstitution for 18 piger mellem 14 og 18 år. Institutionen ligger på en stille villavej i Fakse Ladeplads og har i 2004 fejret 75 års jubilæum som ren pigeinstitution. Det er en selvejende institution, der har driftsoverenskomst med Storstrøms Amt. De unge, der bliver elever på Hylleholt, kommer fra store dele af Sjælland og er visiteret af de enkelte kommuner. Der bor 12 elever i hovedbygningen, 3 elever i et naboanneks og 3 elever i vores ungdomspension "Kvisten", der ligger i den anden ende af byen. På Kvisten arbejdes der hen imod en lidt større selvstændighed, således at den unge er bedre rustet til at stå på egne ben. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 2

4 Hvem er eleverne? Der er mange forskellige årsager til, at de unge kommer på Hylleholt. Ofte er det en lang kæde af massive problemer, der påvirker hinanden, spændende fra vold og seksuelle overgreb til teenageproblematikker, der er gået i hårdknude. Institutionen har gennem årene oparbejdet en stor erfaring i at arbejde med de seksuelt misbrugte piger. Medarbejdergruppen Hylleholts medarbejdergruppe består af i alt 12 pædagoger inkl. forstander og viceforstander. Dertil kommer 1 køkkenleder og 1 administrativ medarbejder. Udover det faste personale er der på konsulentbasis tilknyttet ungdomspsykiater, psykolog og holistisk afspændingspædagog. Der er stor stabilitet i medarbejdergruppen og dermed ikke den store personaleudskiftning på institutionen. Målsætning Udgangspunktet for det pædagogiske arbejde er at få den unge til at tro på eget værd. At udnytte de faglige og sociale evner, den unge er i besiddelse af, så den enkelte unge får en så selvstændig og harmonisk tilværelse, som muligt og samtidig kan fungere som et helt og intakt menneske i samfundet. Ideologi og teori På Hylleholt Husgerningsskole har man ikke erkendt sig til eller er afhængig af en bestemt teoriramme, hverken psykologisk eller pædagogisk. Det tilstræbes dog, at teori- og metodevalg er empirisk begrundet, og gennem teoritriangulering tilpasses metodevalg til den enkelte elev. Den røde tråd i behandlingen er rummelighed og omsorg, og den udføres af kompetente pædagoger i et forudsigeligt miljø. Hylleholts ideologi er at mennesker udvikler sig på baggrund af deres medfødte egenskaber og opvækstbetingelser, og at de kan udvikle og forandre sig i samspil med og i relation til andre mennesker. Dvs. en forandring, der er styret af indre og ydre processer, og at den unges selvoplevelse, selvbillede og selvinstruks kan forandres gennem forskellige former for påvirkning og metoder. I det daglige miljø skabes strukturer og rammer, som giver udvikling ud fra følgende nøgle-områder: Omsorg forudsigelighed tryghed tro værdighed udfordringer ungdomskultur. I det pædagogiske arbejde tilstræbes det at skabe relationer, der giver mulighed for udvikling gennem følgende: Bæredygtig kontakt nysgerrighed grænsesætning erhvervelse af nye kompetencer respekt for den enkeltes egenart og personlighed involvering varme humor. I den daglige praksis flettes miljøets rammer sammen med relationsarbejdet, således at den enkeltes mulighed for afklaring, forandring, udvikling og erhvervelse af kompetencer er til stede. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 3

5 Hverdagen Hverdagen er struktureret og forudsigelig, men også fleksibel og rummelig med varme og omsorg. Langt de fleste elever starter med et skema internt i huset, d.v.s. at undervisningen foregår på selve Hylleholt, dels ved almindelig skoleundervisning og dels ved praktiske og kreative fag. De unge støttes i at udvikle så meget selvtillid, at de igen tør binde an med folkeskolen. Hylleholt har et tæt og mangeårigt samarbejde med de lokale folkeskoler, hvor der er mulighed for at skræddersy tilbud, der passer til den enkelte elev. Det er muligt at starte med få timers undervisning, og efterhånden som den unge er parat til det at få bygget flere timer på og til sidst ende med undervisning i klassen. For enkelte elever, der er nået ud over den undervisningspligtige alder, gives en teoretisk og praktisk arbejdstræning indenfor de felter, vi råder over i huset, - det kan være madlavning, bagning, tekstilværksted, plej dig selv m.m. Dette tilbud kan også kombineres med forskellige praktikker udenfor huset. I fritiden har de unge mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter udenfor huset, - eksempelvis idræt, ungdomsskole eller ungdomsklub, - dette ud fra aftaler i forhold til, hvad den enkelte magter. KABU-projektet Projektet faldt som omtalt naturligt i 2 dele: Del 1 bestod af en efterundersøgelse af elevernes subjektive udbytte af deres tidligere ophold på Hylleholt Husgerningsskole. Det er en retrospektiv undersøgelse baseret på struktureret selvrapport i form af spørgeskema. Del 2 er en før-efter undersøgelse af eleverne udbytte af opholdet på Hylleholt Husgerningsskole. Der anvendtes internationalt anerkendte psykologiske tests. Såvel før- som efter-dataindsamlingen fandt sted unders elevernes ophold på institutionen. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 4

6 Del 1: Den retrospektive undersøgelse Population Der er tale om 48 tidligere elever, der alle havde været anbragt på institutionen i perioden i et forløb på minimum 12 måneder. Pigerne har en gennemsnitsalder på 23,7 år på undersøgelsestidspunktet, og det er minimum 2 år siden, de forlod institutionen. Metodebeskrivelse Der konstrueredes et spørgeskema på baggrund af et allerede eksisterende skema som bruges i forbindelse med vurdering af udbyttet af psykoterapi. Spørgsmålene blev tilpasset den pædagogiske praksis på Hylleholt, således at spørgeskemaet kunne belyse forhold med relevans for pigernes ophold på institutionen. Spørgeskemaet indeholdt i alt 34 spørgsmål, heraf 32 udsagn om emner, som eleverne eventuelt fandt vigtige for udbyttet af opholdet. Desuden 2 spørgsmål, hvoraf det ene var en simpel registrering af om eleven var blevet fulgt af personalet efter opholdets afslutning, samt et efterfølgende spørgsmål vedrørende den betydning det eventuelt havde haft. Spørgeskemaet afsluttedes med et særligt punkt hvor eleven kunne skrive eventuelle kommentarer. Hvert enkelt udsagn i spørgeskemaet ( Udbytte af anbringelse på pigeinstitution bilag 1) kunne vurderes i kategorierne 1-5 alt efter hvor vigtig den pågældende elev fandt det pågældende udsagn var for udbyttet af opholdet på Hylleholt (1 = slet ikke, 2 = en smule, 3 = noget, 4 = meget og 5 = særdeles meget). Spørgeskemaerne blev udsendt Sidste frist for besvarelse var Statistiske analyser Statistical Package for the Social Sciences (SPSS) version 12 blev brugt til den statistiske bearbejdning. Resultater Der blev tilbagesendt 31 i det store hele fuldt besvarede spørgeskemaer. Den gennemsnitlige totalscore af spørgeskemaets 32 udsagn beregnedes for hver enkelt elev. For hele gruppen var dette gennemsnit 3.53 (sd=0.80) point hvilket vil sige, at eleverne som helhed vurderede spørgeskemaets udsagn til at være midt imellem "noget" og "meget" vigtige for udbyttet af opholdet på Hylleholt. Man kan også beregne den procentvise andel af de elever, hvis totalscore placerer sig omkring de enkelte kategorier af vurderet vigtighed (1-5 ovenfor). En sådan beregning viser at 70 % af de tidligere elever mener, at spørgeskemaets spørgsmål er mere end "noget vigtige" for udbyttet af opholdet, mens 30 % angiver dem til mere end "meget vigtige". Faktoranalyse af spørgeskemaet Faktoranalyse er en statistisk metode, hvor sammenhængen mellem spørgeskemaets enkelte udsagn kan undersøges. Eksempelvis skulle man forvente at elever, der svarer, at det har haft stor betydning, at de er blevet mere udadvendte, eventuelt også svarer, at de føler sig bedre tilpas sammen KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 5

7 med andre. Omvendt hænger dette ikke nødvendigvis sammen med vurderingen af Hylleholt som en enkønnet institution, eller om man har fundet samtalerne med personalet betydningsfulde. En faktoranalyse kan med andre ord reducere de mange spørgsmål til en mindre gruppe forskellige emneområder. En sådan analyse af de 32 udsagn viste, at disse meningsfuldt kunne grupperes i syv faktorer eller emneområder - der tilsammen forklarede en betydelig (statistisk signifikant ) del af den måde eleverne havde besvaret spørgeskemaets 32 udsagn (81 % af den samlede variation, alle faktorer med eigenvalues >1). De enkelte udsagn fordelte sig således: Faktor 1 - indeholder 17 spørgsmål, der primært vedrører udsagn vedrørende vigtigheden af relationer. Gennemsnitsscore 3.50 (1.10). Faktor 2 - indeholder 5 spørgsmål, der vedrører vigtigheden af udviklingssamtaler. Gennemsnitsscore 3.42 (0.91). Faktor 3 Faktor 4 Faktor 5 - indeholder 3 spørgsmål, der vedrører vigtigheden af at udvikle selvtillid. Gennemsnitsscore 3,95 (1.08). - indeholder 2 spørgsmål, der vedrører vigtigheden af støtte og opmuntring i forbindelse med at følge folkeskole-undervisning. Gennemsnitsscore 3.31 (1.19). - indeholder 2 spørgsmål vedrørende vigtigheden af at udvikle empati og selvforståelse. Gennemsnitsscore 4.20 (0.83). Faktor 6 - indeholder 1 spørgsmål, der vedrører vigtigheden af familiesamarbejdet. Gennemsnitsscore 3.06 (1.67). Faktor 7 - indeholder 2 spørgsmål, der vedrører vigtigheden af Hylleholt som en enkønnet institution. Gennemsnitsscore 3.46 (1.20). De højeste score opnåedes på faktor 5 (vigtigheden af at udvikle empati og selvforståelse) og faktor 3 (vigtigheden af at udvikle selvtillid). Scorerne på disse to faktorer var ikke signifikant forskellige fra hinanden, men faktor 5 var signifikant højere end scoren på de øvrige faktorer (paired t-tests, p<0.02). Dette gjaldt i hovedtrækkene også faktor 3, selvom der i sammenligningen med faktor 7 ikke opnåedes signifikans. For gruppen som helhed vurderedes udvikling af empati overfor andre, selvfølelse og selvtillid altså som særlige kvaliteter af betydning for udbyttet af opholdet på Hylleholt. Cluster analyse En faktor analyse belyser sammenhængen mellem spørgeskemaets udsagn og identificere de overordnede emneområder, udsagnene belyser. Der kan således for hver enkelt elev opstilles en profil af gennemsnits-scoren på tværs af hver af de 7 ovenfor beskrevne faktorer. Nogle har måske vægtet betydningen af den enkønnede institution og vigtigheden af familiesamarbejdet højt, mens andre finder den ene faktor betydningsfuld, men ikke den anden. Eleverne kan KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 6

8 eventuelt klumpe sig sammen i grupper, hvor man inden for hver gruppe har nogenlunde ens profiler. En sådan undersøgelse af grupperinger eller clustre blev foretaget på baggrund af samtlige elevers individuelle profil hen over alle 7 faktorer. Denne analyse gav fire meningsfulde forskellige "clustre (eller grupperinger) af eleverne. Disse fire grupper var forskellige fra hinanden i vurderingen af hvilke temaer, der var vigtige for udbyttet af opholdet. Totalscoren for alle spørgeskemaets udsagn i hver af fire clustre er vist i figur 1 nedenfor. Forskellen mellem clustrene er statistisk signifikant (envejs-varians-analyse, p<0.001), men cluster 1 og 2 er ikke signifikant forskellige fra hinanden, og heller ikke cluster 3 og 4, men 1 og 2 er signifikant forskellige fra 3 og 4 (Tukey post hoc tests). Som det fremgår af figuren, består cluster 1 og 2 af i alt 22 elever, der tilsammen udgør 73% af de i alt 30 elever i analysen (én elev er udgået af denne analyse p.g.a. ubesvarede spørgsmål i skemaet) Figur 1. De fire clustres totalscore gennemsnit. Særdeles meget Meget Noget En smule Slet ikke clust1 clust2 clust3 clust4 Cluster udgør 73% ( ) af besvarelserne, cluster 3 og 4 henholdsvis 10% og 17%. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 7

9 Figur 2. De fire clustres faktor-profiler (gennemsnit-scores) Særdeles meget Meget Noget En smule Slet ikke clust1 clust2 clust3 clust4 fakt1 relation fakt2 udviklingssamtale fakt3 selvtillid fakt4 folkeskole undervisning fakt5 selvforståelse fakt6 familie fakt7 enkønnet institution Figur 2 viser scoren på de syv faktorer (profiler) indenfor hvert af de fire clustre. Det fremgår klart, at cluster 1 generelt vægter samtlige faktorer som vigtige for udbyttet af opholdet, mens cluster 2 ligeledes vægter samtlige faktorer højt med undtagelse af familiesamarbejdet, der ikke vurderes som særlig vigtigt. Cluster 3 og 4 vurderer i mindre grad, at de enkelte faktorer er vigtige for udbyttet af opholdet på Hylleholt, men det forhold, at Hylleholt er en enkønnet institution ( cluster 3, faktor 7) og udvikling af selvtillid, empati og selvforståelse ( cluster 4, faktor 3 og 5 ) fremhæves dog som vigtige. Samlet kan man konkludere, at 73% af eleverne stort set vurderer samtlige af spørgeskemaets faktorer eller emneområder som betydningsfulde for udbyttet af opholdet på Hylleholt, mens de resterende 27% fremhæver særlige betydningsfulde emner. Langt den største part af eleverne (90%) vurderer således at udviklingen af selvtillid, empati og selvforståelse har været betydningsfuldt for udbyttet (cluster 1,2 og 3). Analyse af elever, der er fulgt af personalet Spørgeskemaet indeholder et spørgsmål om, hvorvidt eleven var blevet fulgt af personalet efter fraflytningen fra Hylleholt, og i bekræftende fald, om dette havde haft en betydning for overgangen til en mere selvstændig tilværelse. Disse spørgsmål blev besvaret af 28 elever, og lidt over halvdelen (53.6%) var blevet fulgt af personalet. Langt størsteparten af disse (i alt 86%) angiver, at dette har været "meget" vigtigt (43%) og "særdeles meget" vigtigt (43%) for overgangen til en mere selvstændig tilværelse, mens en mindre gruppe (14%) angiver, at det har været "noget" vigtigt for udbyttet. En sammenligning af de elever, der var blevet fulgt, henholdsvis ikke fulgt af personalet viste, at de førstnævnte elever havde signifikant højere totalscore (4.03 vs.2.87) på spørgeskemaet. En analyse af spørgeskemaets enkelte faktorer viste, at der ikke var signifikant forskel mellem grupperne med hensyn KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 8

10 til vigtigheden af at udvikle selvtillid (faktor 3), empati og selvforståelse (faktor 5) samt det forhold, at Hylleholt er en enkønnet institution (faktor 7). De elever, der var blevet fulgt af personalet scorede imidlertid signifikant højere på faktor 1 (positive effekter baseret på relationspædagogikken; 4.19 vs.2.61), faktor 2 (positive effekter af udviklingssamtaler; 3.91 vs. 2.82), faktor 4 (støtte og opmuntring i forbindelse med at følge folkeskoleundervisning; 3.90 vs. 2.38) samt faktor 6 (familiesamarbejde; 3.47 vs. 2.23) (t-test, p<0.05). Dette resultat er forståeligt, sammenlignet med indholdet i de enkelte faktorer i spørgeskemaet, idet elever, der er blevet fulgt af personalet rimeligvis vil vægte forhold, der relaterer sig til netop personalet,højere. Det viser tillige, at eleverne uanset om de er blevet fulgt af pædagogerne eller ej finder, at den enkønnede institution, samt udvikling af selvtillid, empati og selvforståelse er vigtige determinanter for udbyttet af opholdet på Hylleholt. Da de sidstnævnte determinanter er uafhængige af eventuel efterfølgende kontakt med pædagogerne, må disse kvaliteter primært være udviklet, eller sat i gang, under selve opholdet på Hylleholt. Kommentarer til spørgeskemaets faktor-struktur Faktor 1 indeholder spørgsmål, der primært beskæftiger sig med forholdet mellem pigen og pædagogen, altså det målrettede arbejde for at etablere en bæredygtig kontakt til den unge. I undersøgelsen fortolker vi dette som positive effekter, baseret på relationen. For 73 % har dette forhold været meget vigtigt. Der er ligeledes en sammenhæng mellem de unge, der fik et stort udbytte af efterværn, - altså de, der blev fulgt af pædagogerne, og de, der har vurderet relationen til at være meget vigtig. Dette forhold tyder på, at der for den overvejende gruppe er en sammenhæng mellem udbyttet og relationen til pædagogen. Faktor 2 udviklingssamtaler knytter sig til faktor 1, idet den også indeholder spørgsmål, der har en sammenhæng med relationen mellem pigen og pædagogen. Ligeledes dette emneområde vurderes højt for de 73 %, som også vurderer relationen højt. Dette kan tyde på, at det her er lykkedes, både at etablere en bæredygtig kontakt samt en mere terapeutisk indfaldsvinkel, hvor den unge bliver mere bevidst om sig selv. Faktor 3 indeholder spørgsmål, som vi i undersøgelsen fortolkes som vigtigheden af at udvikle selvtillid. Det er især spørgsmål, der retter sig mod, hvordan den unge har det i dag (Spørgsmålene 29: - Er du tilfreds med dit liv i dag, 32: - Jeg kan give udtryk for mine følelser, samt 33: - Jeg føler mig i stand til at knytte venskaber. For elevgruppen som helhed er den samlede score indenfor dette emneområde 3.95, hvilket indikerer, at gruppen som helhed er tilfredse med livet i dag. Faktor 4 indeholder spørgsmål, der igen berører relationen, ex. at tale om følelser i forhold til pædagogen, men også vigtigheden af at modtage undervisning udenfor institutionen. Det virker umiddelbart som et mere heterogent emneområde, men det giver dog god mening at antage, at der er en sammenhæng mellem at deltage i denne undervisning og samtidig blive støttet i det fra personalets side. Faktor 5 indeholder spørgsmål, der vedrører forståelse af sig selv og andre og fortolkes sammenfattende som evnen til at udvikle empati og selvforståelse. Den samlede score er for denne faktor på 4.20, altså over "meget" vigtig. For samtlige clustre ligger denne faktor som væsentlig for udbyttet højt, - i cluster 3 KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 9

11 ligger den over "noget", som er det cluster, hvor der er den laveste score på denne faktor. Spørgsmålene retter sig også mod, hvordan den unge har det i dag på disse områder og indikerer derfor, at de unge vurderer, at de har opnået en evne til selvforståelse og empati, som de føler sig tilfredse med. Faktor 6 indeholder kun et enkelt spørgsmål, der omhandler vigtigheden af samarbejdet mellem familien og Hylleholt. Langt de fleste anbringelser er frivillige og det samarbejde, der er mellem institutionen og familien er som minimum en ugentlig kontakt til hjemmet samt halvårlige statusmøder, samt en årlig forældredag. For at den unge får de bedste udviklingsbetingelser, søges der skabt en god dialog mellem institutionen og familien. I enkelte sager tilbydes mere intensiv familiebehandling. Gruppen som helhed vurderer vigtigheden af samarbejdet til 3.06, - altså lige omkring "noget". Faktor 7 indeholder spørgsmål, der vedrører det forhold, at der udelukkende boede piger på institutionen. En væsentlig faktor, da der kun findes meget få anbringelsessteder, hvor miljøet er enkønnet. Der er mulighed for en anderledes indfaldsvinkel netop i teenageårene, hvor seksualiteten blomstrer. For en stor del af anbringelserne har der været tale om seksuelle overgreb, som en del af et omsorgssvigt. Pigernes grænser er blevet overskredet, de har vanskeligt ved at sætte grænser for sig selv og kan dermed let blive ofre. I pigemiljøet er der mulighed for at blive "fredet" i en periode. Kun i cluster 4 vurderes dette til at ligge lige under en smule. I de øvrige clustre, som udgør 83 % vurderes vigtigheden af den enkønnede institution til mellem "noget" og "særdeles meget" (gennemsnit 3.46). Kommentarer til cluster strukturen I cluster 2 og 4 vurderes familiesamarbejdet som mindre vigtigt, mens de øvrige faktorer vurderes højt. De unge vurderer ikke, at samarbejdet er vigtigt for deres udbytte af opholdet. Dette kan hænge sammen med, at de er anbragt på et tidspunkt i deres liv, hvor de orienterer sig væk fra familien, og målet har for de flestes vedkommende været selvstændiggørelse. Det kan også hænge sammen med, at familieforholdet er meget problemfyldt, hvilket ofte er årsagen til anbringelsen, og den unge ikke oplever, at familien ændrer sig væsentligt, mens hun er anbragt. I clusterne 3 og 4, hvor de gennemsnitlige scorer ligger mellem 2 og 3 (mellem "en smule" og "noget"), er der faktorer, der skiller sig ud. Det, at der udelukkende boede piger på institutionen samt udvikling af selvtillid, empati og selvforståelse fremhæves som vigtige, - derimod vurderes relationen til pædagogerne og den mere terapeutiske del, kaldet udviklingssamtaler i undersøgelsen, ikke som væsentlige faktorer. Det at føle sig som del af en gruppe (pigegruppen) samt miljøet som helhed, kan medvirke til at udvikle eller igangsætte udvikling af selvtillid, empati og selvforståelse. Den gruppe af unge kan også have dybere følelsesmæssige skader, som gør det vanskeligt at knytte en tæt kontakt, og derfor er det måske netop en mere uforpligtende kontakt til de øvrige elever samt det strukturerede miljø, der vægtes som vigtige faktorer. Efterværn Størsteparten af de elever der blev fulgt af pædagogerne efter opholdet på Hylleholt svarede, at dette havde været meget vigtigt. Efterværn ligger ikke som en integreret del af tilbuddet, men bliver koblet på i udslusningsfasen i KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 10

12 samarbejde med den anbringende kommune, d.v.s. at kommunen "køber" timerne af institutionen, således at pædagogen kan fungere som sikkerhedsnet for den unge. Gruppen af elever er meget forskellig, og det er ikke alle, der umiddelbart skal videre til en mere selvstændig tilværelse. For nogles vedkommende kan det, efter endt behandling, være naturligt at fortsætte i et efterskolemiljø for at opnå yderligere modenhed. I disse tilfælde etableres der kun sjældent efterværn. Da de unge, der deltager i undersøgelsen har været på institutionen over en årrække, skal det også nævnes, at det er blevet vægtet mere og mere gennem de senere år, at der tilbydes efterværn. Man har haft en formodning om, at det har en meget stor betydning for overgangen til en selvstændig tilværelse, hvilket også kan bekræftes af de unge, der har deltaget i undersøgelsen. Elevernes kommentarer til opholdet (fra spørgeskemaerne) Positive kommentarer: - Det, at der kun er piger på Hylleholt, gør huset til et fristed! Samtidig findes der et par gode mandlige (og kvindelige) rollemodeller i personalegruppen. Jeg synes det gav en god balance. - Hylleholts faste rutiner og regler gav mulighed og overskud til at tage fat på og arbejde med de svære ting. - Tid, tålmodighed og rummelighed fra pædagogernes side har været en vigtig faktor i forhold til min udvikling på Hylleholt. - Det kunne have været hvem som helst, jeg boede sammen med. Bare det at vide vi alle var i samme båd gav mig ro i sindet og lyst til at være der, for så vidste jeg at jeg IKKE var anderledes. - Jeg selv har snakket med mange unge personer og snakket meget om denne skole. Da den er den bedste skole, man kan komme på, hvis man har det dårligt. - I de 3 år jeg var på skolen, lærte jeg meget, oplevede jeg mere end jeg havde gjort nogensinde. - Hylleholt lærte mig at hvis man går helt ned og har lyst til at forsvinde, måtte man ikke opgive, man skulle kæmpe sig op igen. - I giver pigerne mere ansvar for deres liv, det mener jeg hjælper dem videre frem. - I har betydet meget for mig, jeg tænker tit på mine år hos jer TAK. - Jeg kunne skrive side op og side ned, men kort sagt: Hylleholt var bare det rigtige sted. Negative kommentarer: - De fleste af pædagogerne opførte sig for pædagogiske korrekte, på nær praktikanterne (studerende, red.), de virkede mere interesserede i vores liv og problemer. - Det er desværre ikke muligt for mig at være særlig positivt indstillet overfor institutionen, da jeg ikke føler, det var en god tid for mig. - Pædagogerne på Hylleholt lytter ikke nok, hører ikke på elevernes meninger og har for lidt tro på eleverne. - Pædagogerne glemmer tit, at de ting pigerne gør, har ikke noget at gøre med deres problemer, men fordi de er teenager og vil have det sjovt. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 11

13 - Det er ikke nok at lytte til familien, der skal også handles på deres ønsker. (ikke alle ønsker) - Håber I kan bruge mine svar til at forbedre Hylleholt. - Der blev taget hul på mine problemer, men I har ikke haft evne og midler og styrke til at gøre det færdigt. Neutrale kommentarer: - Det der var godt for mig, var ikke de pædagoger der var, men den psykolog der var tilknyttet stedet. - Mine forældres samarbejde var for mig ligegyldigt, for de har alligevel aldrig haft noget problem. - Jeg personligt blev ikke fulgt af en pædagog da jeg forlod Hylleholt. Det kan måske være en god idé for nogen, at I følger dem lidt på vej og for andre ikke. Men det er jo noget I skal tage stilling til. - Da jeg gik på Hylleholt, var det vigtigt for mig at have ansvar, og at skolen gav sig lidt mere tid til de ting man ville, det var også vigtigt med gode kammeratskaber og lave ting sammen. - Et godt råd: En sur eller hidsig pige. Lad dem køle ned og aftal, at de gør tingene færdig, når de har raset af. Så er de meget nemmere at have med at gøre. Tidligere elevers aktuelle sociale forhold I forbindelse med udbytteundersøgelsen, var der for eleverne mulighed for at kontakte institutionen. Ud fra de små interview, der herved opstod, ved vi følgende om elevernes aktuelle sociale status aktuelt: 8 er faglærte, 11 ufaglærte, 6 under uddannelse, 6 på overførselsindkomst, 14 lever alene, 16 er samboende eller gift, 7 er mødre til i alt 9 børn. Opsummering af resultaterne Som særlige kvaliteter af betydning for udbyttet af opholdet på Hylleholt Husgerningsskole ses udvikling af empati for andre, selvfølelse og selvtillid. At der udelukkende boede piger på Hylleholt havde stor betydning for størsteparten af de adspurgte. Relationen mellem pædagogen og den unge har stor betydning for en overvejende del af gruppen. Miljøet som helhed kan medvirke til at udvikle eller igangsætte udvikling af empati og selvforståelse. Af gruppen, der blev fulgt af pædagogerne, angav størsteparten, at dette havde været meget vigtigt for overgangen til en mere selvstændig tilværelse. Desuden har det betydning for de unge at modtage undervisning i folkeskolen, samt at få støtte og opbakning dertil. Familiearbejdet vurderedes som mindre vigtigt for udbyttet af opholdet på Hylleholt. Undersøgelsen indikerer endvidere, at de tidligere elever i stor udstrækning er tilfredse med livet i dag. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 12

14 Del 2: Før-efter undersøgelse af udbytte af ophold på Hylleholt. Baggrund Vi ønskede at dokumentere effektiviteten af relationspædagogik i en enkønnet institution, med henblik på vurdering af ændringer i psykologiske funktion. I særlig grad er vi interesseret i behandlingsinstitutionens indflydelse på angstniveau, selvtillid og evnen til at forstå sig selv og andre. Vi valgte en åben naturalistisk før-efter (pre-post) undersøgelse, således at vi udelukkende beskriver ændringer hos eleverne på Hylleholdt uden kontrolgruppe, eller sammenligning med andre grupper eller interventionsformer. Undersøgeren er udefrakommende og har ikke daglig kontakt med eleverne. Pigerne blev testet initialt i november 2003 og finalt i perioden juni-november Alle data blev indsamlet, mens eleverne var på institutionen. Population Eleverne er generelt kendetegnet ved at være normaltbegavede, men angstprægede og med forringet evne til empati og indlevelse. De er hyppigt følelsesmæssigt labile, savner selvtillid og kan have en lidt mistænksom holdning til andre. En overvejende del af de 14 piger, der oprindeligt var inkluderet som forsøgspersoner i undersøgelsen, har haft turbulente opvækstvilkår. Flere af pigerne har været udsat for seksuelle overgreb. Halvdelen af gruppen har tidligere været anbragt uden for hjemmet, mens den anden halvdel er anbragt for første gang. Nogle af pigerne er anbragt på baggrund af selvmordsforsøg, hvorfor psykiatrien har anbefalet institutionen. Den overvejende del af gruppen har dårlige erfaringer med folkeskolen, idet en del f.eks. er blevet moppet. Flere har grundet deres problematiske baggrund vanskeligt ved at følge med i undervisningen. Tre af de oprindeligt 14 inkluderede piger gik ud af undersøgelsen, hvorfor der kun findes før-data på disse. Den ene pige var fejlvisiteret og faldt uden for Hylleholts målgruppe, den anden blev efter moderens ønske udskrevet og hjemsendt, mens den tredje påbegyndte uddannelse tæt på forældrenes bopæl, hvorfor hun flyttede hjem. Da undersøgelsen fokuserer på før-efter ændringer indgår der 11 piger, med en gennemsnitsalder på 15.0 år (sd=1.1) min. 13 max. 17 år, og med et gennemsnitligt ophold på Hylleholt i 11.9 måneder (sd=9.8) min. 2 max. 36 måneder. Intervallet mellem første og anden testning var 8.9 måneder (sd=2.5) min. 3 max. 12 måneder. Grundet manglende data fra en enkelt elev i enkelte tests, vil antallet af elever være reduceret til 10 i nogle af analyserne. Metode Følgende psykologiske tests indgik i undersøgelsen: 1) Eysenck Personality Questionaire (EPQ, se Mortensen, 2005) er en selvrapport test, der indeholder skalaerne Neuroticisme, Extroversion, Psychoticisme, samt en løgneskala. Skalaerne måler følgende personlighedspsykologiske egenskaber: Neuroticisme beskrives ved træk i form af en ængstelig, depressiv indstilling, tilbøjelighed til skyldfølelse, anspændthed, at være irrationel, genert, humør- og KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 13

15 følelsessvingende (samlet betegnet som negativ emotionalitet), hvorimod den positive pol af Neuroticisme (lav score) betegnes emotionel stabilitet. Extroversion beskrives ved træk som at være social, livlig, selvsikker, oplevelsessøgende, at have tilbøjelighed til ikke at tage tingene for tungt, samt være dominerende, handlekraftig og risikovillig. Psychoticisme beskrives ved træk som aggressiv, kold, egocentrisk, upersonlig, impulsiv, antisocial, uempatisk, kreativ, hård og usentimental. Lie-skalaen, der har til hensigt at måle tilbøjelighed til socialt acceptable svar, antages også at måle et mere vedvarende træk i form af social naivitet. (Vi har valgt at anvende voksenudgaven af EPQ selvom man sædvanligvis vælger at give junior-udgaven til personer under 16 år. Vi skønnede det uhensigtsmæssigt med to typer af test, som ikke direkte kunne sammenlignes. Endvidere havde man det problem, at EPQ udarbejdet til unge ikke foreligger i en dansk udgave. Vi mener ikke dette spørgsmål er kritisk fordi undersøgelse primært fokuserer på ændringer fra første til anden måling). 2) Spielberger State Trait Anxiety Inventory (STAI; Spielberger, 1970) er en selv-rapport test, der vurderer tilstedeværelse af såvel angstsymptomer (state) som angst som personlighedstræk (trait). 3) Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS, Wechsler, 1955) er en kognitiv prøve, der belyser væsentlige aspekter med indflydelse på personens daglige funktionsmåde. Følgende subtests er anvendt: Omtankeprøven. Der stilles 14 spørgsmål, der skal belyse, hvad personen vil foretage sig under bestemte omstændigheder. Prøven giver indblik i mulighederne for at foretage logiske ræsonnementer, og kan antages at være associeret med social dømmekraft eller social veltilpasset/utilpassethed. Ordforrådsprøven. Denne prøve består af 40 ord med tiltagende sværhedsgrad, der læses op for forsøgspersonen, som skal redegøre for ordenes betydning. Opgaven belyser forsøgspersonens begrebsdannelse, som antages at være associeret med det præmorbide kognitive niveau samt indlæringsevne. Talsymbolprøven. Dette er en tempoprøve. Der anvendes ni symboler, som er parret med 9 tal. Ud fra denne nøgle drejer det sig om, inden for 90 sekunder, at angive så mange symboler som muligt svarende til de tal, som er angivet på svararket. Prøven perspektiverer det psykomotoriske niveau samt det energiniveau forsøgspersonen har til sin disposition. Billedordning. Dette er en tegneserieopgave, der belyser visuo-spatiale analyseevne og samtidig forsøgspersonens evne til at strukturere sociale samspilssituationer. Der er 8 delopgaver. Til hver delprøve hører et antal billeder, der skal lægges i en bestemt rækkefølge for at give god mening. Prøven giver informationer om dømmekraft, indlevelse og social kompetence i mere strukturerede situationer. 4) Identifikation af problemer. Dette er en selv-rapport test, udarbejdet på baggrund af identifikation af problemer, der ønskes ændret i psykoterapi. Det originale spørgeskema er udarbejdet af psykolog Ph.d. Irene Oestrich, Center for kognitiv terapi, Skt. Hans Hospital. Oprindeligt indeholder det 79 udsagn, men er i denne undersøgelse reduceret til 72 udsagn. I forhold til oprindelig udgave er spørgsmål 4, 39, 40, 41, 42 samt 57 udeladt. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 14

16 5) Self-concept Questionaire (SCQ; Robson 1989) er en selv-rapport test, der giver et multidimensionalt billede af selvfølelsen. Statistisk bearbejdelse Grundet det relativt lille antal personer i undersøgelsen blev de statistiske analyser gennemført med ækvivalerende parametriske og non-parametriske tests (SPSS version 12). Da der ikke var forskel mellem resultaterne af disse, refereres der udelukkende til parametrisk statistik i det efterfølgende. (Signifikansniveauet blev sat til alfa = 0.05, men marginalt signifikante værdier (p<0.1) vil også blive anført). Resultater Der blev beregnet en differens-score for hver enkelt elev på hver enkelt test (forskellen mellem før og efter målingen). Negative og positive værdier udtrykker henholdsvis et fald, eller en stigning i score fra første til anden måling. Der blev ikke fundet nogen korrelation mellem differens-scores og elevernes alder, længden af opholdet på Hylleholt før første måling, eller længden af intervallet mellem første og anden måling (Pearson korrelationer, r<0.52, p >0.1). For at få et indtryk af strukturen i de ændringer eleverne beskriver, blev samtlige differens-scores for alle 12 tests faktoranalyseret. Denne analyse resulterede i en trefaktorstruktur (eigenvalues>1), som forklarede en betydningsfuld del (77%) af den samlede forskellighed (variation) i testmaterialet. Dette betyder, at de ændringer der fandt sted på samtlige 12 tests fra før til efter-målingen, meningsfuldt kunne opstilles i tre emneområder (eller områder hvor ændringerne på de enkelte tests er tæt forbundet med hinanden). Tabel 1 viser de respektive testes der indgår i de tre ændrings-diminsioner (faktorer). Tabel 1. Ændringsfaktorer beregnet på baggrund af differens-scores. Fald i scores State anxiety Trait anxiety Lie-skalaen Stigning i Extroversion scores Selvtillid Ordforråd Billedordning Faktor 1 Faktor 2 Faktor 3 Trait anxiety Neuroticisme Antal problemer Selvtillid Omtankeprøven Psychoticisme Talsymbol Omtankeprøven Tabellen kan opsummeres på følgende måde: Faktor 1 beskriver fald i angstsymptomer både som aktuel tilstand og som et mere vedvarende personlighedstræk (State og Trait anxiety), et fald i social naivitet (Lie-skalaen), men stigning i social udadvendthed (Extroversion), øget Selvtillid, øget evne til indlæring, og øget empatisk formåen i strukturerede KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 15

17 situationer. Det sidste fortolkes ud fra de bedre præstationer i de kognitive prøver (Ordforråd og Billedordning). Faktor 1 er altså en forandrings-dimension der vedrører fald i angst og social naivitet, og øgning af mere udadvendte selvtillidsfulde træk. Faktor 2 beskriver fald i angst og emotionel ustabilitet som personlighedstræk (Trait anxiety og Neuroticisme), og i antal problemer, men samtidig stigning i Selvtillid og social dømmekraft (Omtankeprøven). Faktor 2 er altså en forandringsdimension der beskriver fald i antal problemer, samt i lighed med faktor 1 et fald i angst. Man skal dog bemærke, at der for faktor 2's vedkommende er tale om fald i ængstelighed og usikkerhed sådan som negativ emotionalitet beskrives med Trait-anxiety og Neuroticisme, altså skalaer, der begge er designet til at måle mere vedvarende træk. En stigning i Selvtillid og bedre præstationer i Omtankeprøven er også relateret til denne faktor. Faktor 3 beskriver fald i Psychoticisme, Talsymbol (antisociale træk og lavere psykomotorisk niveau), men stigning i Omtankeprøven (social dømmekraft). Faktor 3 er en forandringsdimension der relaterer sig til fald i fald i uempatiske, antisociale træk, men interessant nok også et fald i den kognitive prøve Talsymbol. Faktor 3 er imidlertid også relateret til en bedring af præstationerne i Omtankeprøven. Talsymbol-prøven er en tempobaseret prøve, og udvisning af mere omtanke må formodes at kunne resultere i et fald af det antal korrekte svar, der kan gives indenfor den fastsatte tidsramme. På baggrund af den beskrevne faktorstruktur konstrueredes tre faktor-skalaer, der hver især indeholdt ændringerne i de tests, der er beskrevet for hver enkelt faktor i tabel 1. Indenfor hver faktor er scoren altså summen af de pågældende tests differens-scores. Det blev herefter testet, om ændringerne fra før til eftertesten var signifikant. Ændringerne i faktor 1 (altså ændringer fra ængstelighed og social konformitet til udadvendthed og selvtillid) var marginal signifikant (t-test p< 0.07), faktor 2 (altså ændringer fra mere vedvarende træk af ængstelig depressiv indstilling med tilbøjelighed til skyldfølelses og følelsesmæssig ustabilitet til selvtillid og indlevelsesevne) var signifikant (p<0.05), og faktor 3 (altså ændringer fra en impulsiv, antisocial, ikke-empatisk, hård, usentimental og samvittighedsløs indstilling til øget omtanke og samvittighedsfuldhed) var ikke signifikant (p<0.2). Hvis man imidlertid i faktor 3 udelukker resultaterne fra Talsymbol prøven, og altså konstruerer en faktor bestående udelukkende af ændringer i Psychotisicme og Omtanke-prøven, bliver resultatet signifikant (p<0.05). Af ovenstående kan det konkluderes, at der i det samlede datamateriale kan beskrives signifikante ændringer fra første til anden måling indenfor den fundne faktorstruktur, og at disse ændringer alle peger i retning af bedre funktion. Analyse af de enkelte test De ovenfor beskrevne ændringer på faktor-skalaerne er fremkommet ved kummulation af muligvis meget små og ubetydelige ændringer på samtlige af de tests, der indgår i faktorerne. Ændringer på disse faktorer siger derfor ikke noget om, hvordan eleverne har klaret sig på de enkelte tests, og eventuelt hvilke enkelte test der gav de største ændringer fra før- til efter-målingerne. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 16

18 Tabel 2. Gennemsnitscores (og standard afvigelse) på de 12 tests ved før- og eftermålingerne. State Anxiety Trait Anxiety Før Efter Diff. t Sign. Cohens d 34.9 (9.2) 34.0 (7.1) (15.1) 41.0 (10.5) Neuroticisme Extroversion Psychoticisme Lie-skalaen 16.1 (5.6) 12.5 (4.2) 14.4 (4.2) 14.4 (2.7) 5.9 (3.4) 4.8 (3.7) 8.8 (4.1) 8.2 (4.6) ** Selvtillid Problemer (32.0) (28.8) 26.7 (17.5) 17.1 (11.6) ** Omtankeprøven Ordforråd Billedordning Talsymbol 8.0 (2.3) 9.8 (2.7) 8.1 (1.8) 8.7 (1.5) 9.7 (1.8) 9.8 (2.5) 9.1 (3.6) 10.1 (3.0) ** 0.27* N=11, *) p<0.1, **) p<0.05, Tabel 2 viser gennemsnittet for første og anden testning for alle 12 variable. Højre side af tabellen viser gennemsnitlig differens-score, t-værdier og signifikans. I tabellens yderste højre side er Cohens d (delta) angivet for tests, hvor der blev fundet signifikante (og marginal signifikante) ændringer fra første til anden måling. Cohens delta er en beregning af effektstørrelsen (ændringen fra første til anden måling udtrykt i før-efter målingens samlede standardafvigelse) og altså et mål for, hvor stor en ændring gruppen af piger i gennemsnit udviser fra første til anden testning på den pågældende skala. Effekt-størrelser i områderne 0.20, 0.50 og 0.80 regnes som henholdsvis små, middel og store ændringer (Roberts et al, 2001). Som det fremgår af tabel 2 blev der fundet signifikante ændringer på Neuroticisme, antal Problemer, Omtanke-prøven og marginal signifikante ændringer i Talsymbol. Som helhed beskrives der fald i Problemer og Neuroticisme, og forbedrede præstationer i de to kognitive prøver. Ændringerne i Omtankeprøven og Neuroticisme klassificeres ifølge Cohens delta som store, mens ændringerne i Problemer og Talsymbol er henholdsvis middel og små. Identifikation af elever med forskelligt udbytte Det er relevant at interessere sig for, om man eventuelt kunne identificere hvilke elever, der henholdsvis har større eller mindre udbytte af opholdet på Hylleholt. Hvis de elever, der fik mindre ud af opholdet eventuelt havde særlige karakteristika, vil man kunne inddrage denne viden i forbindelse med tilrettelæggelsen af opholdet. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 17

19 Tabel 3. Gennemsnit (sd) for 8 elever, der i særlig grad havde udbytte af opholdet. State Anxiety Trait Anxiety Før Efter Diff. t Sign. Cohens d 34.4 (7.8) 32.9 (5.9) (15.5) 38.6 (9.1) ** Neuroticisme Extroversion Psychoticisme Lie-skalaen 16.9 (5.9) 12.0 (4.7) 13.9 (4.4) 14.4 (3.0) 5.7 (3.6) 4.7 (4.1) 8.6 (4.3) 8.1 (4.3) *** Selvtillid Problemer (28.1) (29.1) 30.4 (17.6) 19.4 (11.3) *** 1.00** Omtankeprøven Ordforråd Billedordning Talsymbol 8.6 (1.8) 10.8 (2.5) 8.4 (1.9) 9.4 (1.2) 9.5 (1.8) 10.4 (2.6) 9.4 (3.8) 10.3 (3.3) ** 0.41* N=8, *) p<0.1, **) p<0.05, ***)p<0.01 Tabel 3 er identisk med tabel 2, men viser talværdier for 8 (80%) af de 10 elever der har komplette før-efter datasæt. Disse 8 elever er fundet ved en cluster-analyse af differens-scores på samtlige 12 tests som viste, at eleverne meningsfuldt kunne opdeles i to grupper: nemlig gruppen af de 8 elever i tabel 3, der udviste større ændringer sammenlignet med en gruppe af 2 elever, der udviste mindre ændringer i løbet af opholdet på Hylleholt. Som det fremgår af tabel 3 opnåede denne gruppe signifikant bedring fra første til anden måling i Trait Anxiety, Neuroticisme, Selvtillid, reduktion af Problemer, samt bedre præstationer i Omtanke-prøven, og marginalt bedre præstation i Ordforråd. Med undtagelse af sidstnævnte er der tale om store effekt-størrelser. De to elever, der ikke kom med blandt de 8 elever beskrevet i tabel 3, udviste begge minimale ændringer fra før- til efter-målingen. En sammenligning mellem disse to elevers initielle test-besvarelser (før-værdier) og gennemsnittene af før-værdierne i tabel 3 indikerede, at disse to elever afveg på flere punkter, men alle i retning af bedre initiel funktion. Eksempelvis scorede disse to elever lavere på Trait Anxiety (31 og 33, sammenlignet med et gennemsnit på 49.1 i tabel 3), antal Problemer (7 og 17 vs. gennemsnit 30.4), og bedre Selvtillid (119 og 177 vs. gennemsnit 107.4). Man kan sige, at disse to elever pga. deres måske bedre initielle funktion følgelig udviser en relativt mindre bedring målt med differens-score, og derfor kommer til at udgøre en særlig gruppe, sammenlignet med gruppen i tabel 3. Man kan også samle disse to elever, samt eleven med manglende data, og de tre, der udgik af projektet i én enkelt gruppe. En sammenligning med før-data for disse 6 elever og de 8 elever i tabel 3 viste, at det ikke var muligt at identificere signifikante forskelle mellem disse to grupper på samtlige tilgængelige data (alder og alle psykologiske prøver; independent samples t-test, p> 0.1). Der var dog marginal signifikans (p=0.09) i længden af opholdet på Hylleholt (5.6 (3.2) måneder vs (11.2) måneder) i favør af de 8 elever med godt udbytte. Dette er forventeligt, idet 3 af de 6 elever netop var udgået af projektet i forbindelse med ophør på Hylleholt. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 18

20 Det er altså ikke med de tilgængelige data (og de valgte psykologiske prøver) muligt på forhånd at identificere særlige karakteristika for elever, der i særlig grad får eller ikke får -noget ud af behandlingen på Hylleholt. Resume og diskussion Vi har i perioden fra november 2003 til november 2004 undersøgt elevernes psykologiske udbytte af deres ophold på døgninstitutionen Hylleholt, vurderet på baggrund af internationalt anerkendte tests i en åben naturalistisk før-efter undersøgelse. Vi ønskede specielt at vurdere personlighedsstruktur, angstniveauer, kognitive mønstre, selvtillid samt problem-identifikation. Baggrunden for valget af det anvendte testbatteri var blandt andet, at man som teoretisk udgangspunkt må antage, at pigernes vanskeligheder blandt andet ville manifestere sig som forhøjet angstniveau og selvusikkerhed. Dette tillige kombineret med uudviklet formåen i forhold til social dømmekraft, indlevelse og empati samt sociale kompetencer, således som disse vanskeligheder lader sig udtrykke i såvel emotionelle som kognitive færdigheder. Der deltog oprindeligt 14 piger i før-efter undersøgelsen, men tre af disse ophørte af forskellige eksterne grunde, og ikke fordi de udviste problemer af særlig vanskelig karakter. Til trods for det relativt lille antal forsøgspersoner, der afgjort svækker undersøgelsens muligheder for at vise statistisk signifikans på de inkluderede tests (lav statistisk styrke ), har det alligevel været muligt at identificere signifikante ændringer. Før-efter undersøgelsen inkluderede både en faktoranalytisk baseret test af ændrings-faktorer, samt en analyse af de enkelte psykologiske prøver hver for sig. Den faktor-baserede test af ændringsstrukturen i det samlede test-materiale viste at eleverne under opholdet på Hylleholt beskrev ændringer fra ængstelighed og social konformitet til udadvendthed og selvtillid, desuden ændringer fra mere vedvarende træk af ængstelig depressiv indstilling med tilbøjelighed til skyldfølelse og følelsesmæssig ustabilitet til mere selvtillid, indlevelse og bedre social dømmekraft, samt ændringer fra en impulsiv, antisocial, ikke-empatisk, samvittighedsløs, hård og usentimental indstilling til øget omtanke, refleksion samt samvittighedsfuldhed. Samlet ses eleverne altså at blive mindre ængstelige, triste og bekymrede, mindre socialt naive, mere udadvendte og selvtillidsfulde og med bedre sociale færdigheder og forbedret evne til indlevelse og empati. Hvis man ser på elevernes udbytte vurderet ud fra før-efter målingerne på de individuelle psykologiske tests bemærker man, at et mere vedvarende træk af ængstelig og depressiv indstilling (negativ emotionalitet) målt med Eysenck Personality Questionnaires (EPQ s) Neuroticisme dimension, efterhånden erstattes af et mere vedvarende træk kendetegnet ved forbedret følelsesmæssig stabilitet. Denne udvikling ledsages af ligeledes signifikant forbedrede kognitive ressourcer til refleksion, dømmekraft og indlevelse, sådan som dette manifesteres i WAIS prøven. Hvis man ser på de 80 % af eleverne, der har haft den største ændring i test-resultaterne bemærkes det især, at den følelsesmæssige stabilitet er faldet til et leje, der er nogenlunde som gennemsnitsbefolkningens fra et angstniveau, der oprindeligt kunne beskrives som disorganiserende højt. Samtidig ser man, at evnen til refleksion og social dømmekraft signifikant forbedres vurderet ud fra den kognitive funktion, herunder forbedret formuleringsevne og indlæringsevne. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 19

21 Antallet af problemer, som pigerne oplever at slås med, er ligeledes signifikant faldet under opholdet, og pigerne oplever deres selvtillid som signifikant forbedret. Hvis man tager udgangspunkt i sædvanlige konventioner for beregning af effekt-størrelser i sådanne før-efter undersøgelser (Cohens delta) er der samlet tale om store effekter i fald af angstniveau og Neuroticisme, kombineret med øget selvtillid og stor reduktion i antal problemer. Det skal naturligvis erindres, at der er tale om få forsøgspersoner, og at det ville have været ønskværdigt med en sammenlignelig kontrolgruppe, der ikke havde været tilbudt behandling. Herudover må man være opmærksom på eventuelle retest-effekter. Det er sandsynligt, at pigerne uanset pædagogisk intervention eller ej, ville score højere på før-målingerne end den afsluttende testning. Imidlertid er effekterne af en sådan størrelse, at det ikke er rimeligt at forklare disse alene ud fra en retest-effekt, ligesom det lille antal forsøgspersoner alt andet lige formindsker muligheden for at demonstrere statistisk signifikante ændringer. I et så lille sample vil selv få afvigende scores fra den generelle tendens kunne give non-signifikante resultater. Men dette er altså ikke tilfældet eftersom gruppen som helhed, og ikke kun de 80% med størst forandring, viste statistisk signifikant bedring på eksempelvis Neuroticisme og Omtankeprøven! Hertil kommer, at der er en stor overensstemmelse mellem resultatet af førefter undersøgelsen og resultaterne af den retrospektive undersøgelse af tidligere elevers udbytte af opholdet på Hylleholt. Den retrospektive undersøgelse viste blandt andet, at netop udviklingen af selvtillid, selvfølelse og empati oplevedes som betydningsfulde for udbyttet af langt størsteparten af eleverne. Denne vurdering blev foretaget mindst 2 år efter opholdets afslutning. Besvarelsen af spørgeskemaet kan derfor ikke være influeret af emotionelle belastninger og generel usikkerhed i forbindelse med de oplevelser pigerne har haft umiddelbart før de startede på Hylleholdt. Eller som konsekvens af de ændringer,der følger med det at blive indskrivningen på en institution. Ligeledes kan den retrospektive vurdering heller ikke være påvirket af omstændigheder i forbindelse med opholdets afslutning, enten i form af særlig kritiske eller optimistiske vurderinger af institutionen eller ens egen situation. Det er derfor interessant, at før-efter undersøgelsen netop viste et fald i Neuroticisme, angst, antal problemer, samt forbedret selvtillid, empati og social funktion. Dette mønster var i særlig grad udtalt for de 80% af eleverne, der havde bedst udbytte målt ved ændring i scores. Netop fald i Neuroticisme og angst må anses for at være en forudsætning for udviklingen af øget selvtillid, idet unge der præges af usikkerhed og negativ emotionalitet (Neuroticisme) netop vil trække sig tilbage fra sociale sammenhænge og andre udfordringer. De vil således have ringe mulighed for at gøre sig erfaringer, der bidrage til udvikling og fastholdelse af et positivt selvbillede og selvtillid. Det er derfor rimeligt at konkludere, at opholdet på Hylleholt givetvis blandt andet kan bidrage med en ændring i pigernes liv på en sådan måde, at de begynder at gøre nye ting og får nye vaner, hvorved de på længere sigt ændrer sig personlighedsmæssigt. I hvert fald indikerer faldet i Neuroticisme starten på en sådan proces. Det er i litteraturen i øvrigt velbeskrevet, at netop højt angstniveau eller Neuroticisme er prædiktiv for udviklingen af f.eks. angsttilstande, depression, misbrug, søvnforstyrrelser, selvmordsforsøg og spiseforstyrrelser. Det er endvidere velbeskrevet,at pigers angstniveau er højere end drenges og at niveauet ændrer sig gennem ungdomsårene ( Canal et al KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 20

22 1992). Angstniveauet eller Neuroticisme stiger for pigerne fra 12 til 18 års alderen, hvorefter det igen falder og vanligvis stabiliseres i tyverne (Viken et al, 1994). På denne baggrund er det ikke urimeligt at konkludere, at selvom opholdet på Hylleholt ikke fundamentalt har ændret den personlighedspsykologiske funktion, så har opholdet i hvert fald medvirket til et (betragteligt) skub i den rigtige retning. Størsteparten af pigerne oplever særdeles positive ændringer, hvor stabilisering af personligheden og evnen til at udnytte kognitive ressourcer står som de stærkeste resultater. Efterskrift Vi retter en stor tak til de implicerede forældre, som gav tilladelse samt til pigerne, der gav sig tid til besvarelserne. Der skal også rettes en meget stor tak til lektor Hans Henrik Jensen for det store engagement, han har lagt i projektet. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 21

23 Referencer. Canals, Marti-Henneberg, Fernandez-Ballart, Cliville,Domenech: Scores on the State-Trait Inventory for children in a longitudinal study of pubertal Spanish youth, Psychological-reports 1992 Oct, 71(2): Mortensen, EL. (2002) Eysenck Personality Questionnaire. Beskrivelse af EPQ i en kommende dansk udgivelse om psykologiske tests som anvendes i Danmark. Dansk Psykologisk Forlag. Roberts R, Towel T & Golding J (2001). Foundations of Health Psychology. Palgrave, New York. Robson, J. P (1989) Development of a new self-report questionnaire to measure self esteem. Psychological Medicine, 19, Spielberger, C (1970). Manual for the State-Trait Anxiety Inventory. Dansk version. Oprindelig udgave Palo Alto, Consulting Psychological Press Vilken, Rose, Kaprio, Koskenvuo :A developmental genetic analysis of adult personality:extroversion and Neurotism from 18 to 59 years of age, Journal of personality and social psychology 1994 apr. 66(4): Wechsler, D (1955). Manual for the Weschsler Adult Intelligens Scale. Psychological Corporation. New York. KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 22

24 I hvilken grad oplever du, at følgende udsagn har været vigtige for dit udbytte af opholdet på Hylleholt Husgerningsskole: Sæt kryds ved det tal som passer til dit svar på spørgsmålet: slet ikke en smule noget meget særdeles meget 1) Det at pædagogen var en varm og omsorgsfuld person, som jeg følte mig tryg ved. 2) At opnå bedre forståelse af årsagerne til mine problemer ) At blive i stand til at tale om ting, som ikke var lette at tale om med andre mennesker. 4) Pædagogens råd og vejledning vedrørende problemer i min dagligdag. 5) At lære at give udtryk for mine følelser ) At tale om mine følelser i forhold til pædagogen ) Det at opholdet gav mig en følelse af håb ) Det at pædagogen lyttede til mig og forstod, hvordan jeg inderst inde havde det. 9) Det at få taget hul på problemerne ) Det at få snakket om ubehagelige begivenheder og oplevelser ) Det at pædagogerne tillod deres personlige holdninger at skinne igennem. 12) Det at få snakket ud om problemerne ) Det at jeg gradvist tog mig sammen til at gøre nogle af de ting, jeg var bange for og havde svært ved. 14) Det at pædagogerne syntes at kunne lide mig KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 23

25 15) At blive bevidst om sider ved mig selv, som jeg ikke tidligere var opmærksom på. 16) Pædagogernes tiltro til, at jeg ville få det bedre ) Pædagogernes forståelse (for mig og mine problemer) ) Min egen målrettede indsats for at få løst mine problemer ) Det at jeg lærte i højere grad at blive opmærksom på mine følelser. 20) Det at blive opmærksom på, at mine problemer ikke var enestående. 21) Det at pædagogerne respekterede mig som et selvstændigt individ, der selv måtte tage ansvaret for sit liv. 22) Det at der udelukkende boede piger på Hylleholt Husgerningsskole. 23) Det at jeg kunne tale med de andre piger, hvis jeg havde brug for det. 24) Det at jeg modtog undervisning i folkeskolen eller andet sted uden for Hylleholt Husgerningsskole. 25) Det samarbejde der var mellem min familie og Hylleholt Husgerningsskole. 26) Det at jeg blev forberedt på at skulle forlade Hylleholt Husgerningsskole? 27) Det at jeg blev fulgt af pædagogerne efter, jeg var flyttet fra JA NEJ Hylleholt Husgerningsskole? 28) Hvis ja! Havde det betydning for overgangen til en mere selvstændig tilværelse? 29) Jeg er tilfreds med mit liv i dag? ) Det er blevet nemmere at tale om mine problemer KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 24

26 31) Jeg tager fat om mine problemer, inden de vokser sig for store ) Jeg kan give udtryk for mine følelser ) Jeg føler mig i stand til at kunne knytte venskaber ) Jeg er opmærksom på andres velbefindende Skriv, hvis du har lyst til at tilføje noget mere: Skemaet skal returneres senest 15. december KABU: "Effektiviteten af en pigeinstitution 25