Arbejdsmiljøundersøgelse en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøundersøgelse 2006 - en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende"

Transkript

1 Arbejdsmiljøundersøgelse en undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø og psykiske velbefindende Indhold Forord Side 2 Resumé Side 3 Baggrund og metode Side 3 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til danske lønmodtagere Side 5 Privatansatte ingeniører i SMV og i store virksomheder Side 6 Privatansatte ingeniører med og uden ledelsesansvar Side 7 Lederens dilemmaer Side 9 Ene-ingeniøren har mindre stress Side 10 Arbejdsmiljø og familiesituation Side 11 Er der kønsforskelle? Side 12 Også ingeniører mobbes Side 13 Samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg Side 14 Virksomhedens indsats er utilstrækkelig Side 15 Musegener plager mange ingeniører Side 16 IDAs rådgivning Side november 2006 Ingeniørhuset Kalvebod Brygge Fax DK-1780 København V Telefon Website

2 2 Forord Ingeniørarbejde er spændende, udfordrende, selvstændigt og meningsfuldt. Det bekræfter denne undersøgelse af ingeniørers arbejdsmiljø. Men trivsel og et godt arbejdsmiljø ikke er nogen selvfølge. For undersøgelsen viser også, medaljen har en bagside: Mange ingeniører føler sig stressede, og de oplever ofte, at der ikke altid er balance mellem arbejdsliv og familieliv. Hvad der kan fremme et godt arbejdsmiljø kommer meget klart til udtryk i følgende kommentar fra en af respondenterne: Det er min vurdering, at de væsentligste årsager til et ikke tilfredsstillende psykisk arbejdsmiljø er manglende ledelse dels for så vidt angår klare roller, ansvar og forventninger, dels i form af manglende planlægning og manglende "rettidig omhu". Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide, hvad arbejdet går ud på, og manglende rolleklarhed er en kilde til stress, forvirring og gnidninger mellem forskellige faggrupper. Rolleklarhed er både lodret - hvor meget har jeg at skulle have sagt? - og vandret - hvad skal jeg lave, og hvad skal de andre lave? Man kan selvfølgelig vælge at betragte rolleuklarheden som et vilkår for videnarbejdere i en global uforudsigelig verden. Men man kan også gøre noget ved det sætte ord på. For uklarheden kan tære på de tidsmæssige og de psykiske ressourcer. Det anbefales derfor, at ingeniørerne ude på arbejdspladserne reflekterer over egen rolle og går i dialog med kollegerne og ikke mindst chefen. Men også lederne kan med fordel tage initiativ til dialogen i egen afdeling og støtte de medarbejdere, der oplever rollekonflikter. Det vil forbedre arbejdsmiljøet og forebygge mere alvorlige problemer som f.eks. stress og mobning. For en god dialog på arbejdspladsen er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø og til inspiration og støtte i det daglige arbejde har IDA udviklet en lang række værktøjer, som kan bruges individuelt eller kollektivt. Disse finder du på ida.dk. Arbejdsmiljøundersøgelsen giver gode input til IDAs arbejde. Den viser, at der er behov for en målrettet indsats over for virksomhederne, ligesom den viser, at ingeniører som faggruppe har lidt flere symptomer på stress end andre faggrupper. IDA vil derfor arbejde for, at ingeniører og andre videnarbejderes arbejdsmiljø ikke bliver glemt, når regeringens handlingsplan for arbejdsmiljøet indtil 2010 bliver implementeret. Og så til sidst naturligvis en stor tak til de over 1000 ingeniører, der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet. Oktober 2006 Søren Skibstrup Eriksen Formand for Miljø- og arbejdsmiljøudvalget i Ingeniørforeningen i Danmark

3 3 Resumé Som samlet gruppe har danske ingeniører et arbejdsmiljø, der kun afviger svagt fra arbejdsmiljøet hos en gennemsnitlig dansk lønmodtager. Der er dog to områder, der afviger: Hele ingeniørgruppen er udsat for større kvantitative krav i arbejdet end normaldanskerens, og ganske mange ingeniører oplever rolleuklarhed, dvs. manglende klarhed på position i forhold til ledelse og kollegaer på arbejdspladsen. Inden for ingeniørgruppen er der forskel på, hvordan ledere, ikke ledere og projektledere opfatter deres eget arbejdsmiljø. Ledergruppen har flere udviklingsmuligheder, ser mere mening med arbejdet og har mere tillid til ledelsen end ansatte ingeniører, men de kvantitative krav er også større. De større krav til lederne betyder imidlertid ikke, at de føler sig mere belastede. For det er ingeniører uden ledelsesansvar, der hyppigst oplever symptomer på stress. Projektledere indtager en mellemposition mellem ledere og ansatte. På det private område vurderer ingeniører ansat på små og mellemstore virksomheder (SMV) og ingeniører ansat i store virksomheder stort set deres arbejdsmiljø på samme måde. Der er dog 2 undtagelser: Ingeniører på de store virksomheder oplever oftere, at de ikke har tid nok til arbejdsopgaverne, og at der er et højt tempo. Det er også ingeniører på de store virksomheder, der hyppigere oplever konflikt mellem arbejde og familie, og som oftere føler sig udkørt og følelsesmæssigt udmattet. På SMV er der større tillid mellem ledelsen og medarbejderne. For ingeniører ansat på SMV får oftere den nødvendige information, stoler mere på ledelsens udmeldinger, og oplever mere retfærdighed både hvad angår konflikter og fordeling af arbejdsopgaver. Ingeniører er lidt mere stressede end gennemsnittet af danske lønmodtagere, og det er specielt ingeniører med mere end 2 børn eller 10 % af svarerne der har et noget højere stressniveau. Det er imidlertid lidt overraskende, at ingeniører oftere end andre lønmodtagere føler sig mobbet. For danskere i almindelighed er tallet 8,3%, mens det blandt ingeniørerne er 11% - og for kvindelige ingeniører 15%. Halvdelen af ingeniørerne mener, at virksomhedens indsats omkring det psykiske arbejdsmiljø er utilstrækkeligt, og det er ikke uventet, for kun knap halvdelen af ingeniørerne arbejder på virksomheder, hvor det psykiske arbejdsmiljø er i fokus. Ingeniører, som er ledere, er generelt tilfredse med deres arbejdsmiljø og mener, at der er et godt arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Alligevel vil halvdelen af lederne gerne gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Baggrund og metode Iflg. Arbejdsmiljørådets handlingsplan skal der indtil 2010 være et særligt fokus på arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, støj og muskel-skeletbesvær. Det har derfor været nærliggende at få belyst på hvilken måde, ingeniørerne er ramt af problemerne.

4 I undersøgelsen er der et specielt fokus på arbejdsmiljøet i små og mellemstore virksomheder (SMV), idet der her gør sig en række særlige forhold gældende: At SMV erne kun i mindre omfang har fokus på akademikeres arbejdsmiljø At ingeniører ofte arbejder alene i SMV ere At et systematisk arbejdsmiljøarbejde er næsten fraværende i SMV ere Med SMV menes der i denne undersøgelse virksomheder med under 151 ansatte. 4 Ligeledes er der i undersøgelsen et særligt fokus på ingeniører som ledere både i forhold til deres eget arbejdsmiljø og som ansvarlige for andres arbejdsmiljø. Spørgsmålene om psykisk arbejdsmiljø er identiske med Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) spørgeskema til kortlægning af en virksomheds psykiske arbejdsmiljø. Dette giver mulighed for at sammenligne ingeniørernes arbejdsmiljø med andre lønmodtageres arbejdsmiljø, idet AMI har foretaget undersøgelser blandt et stort udsnit af alle danske lønmodtagere med disse spørgsmål. Gennem en række baggrundsvariable kan der ligeledes ske en sammenligning mellem ingeniørers arbejdsmiljø i forskellige brancher, små og store firmaer m.m. AMIs spørgeskema afdækker arbejdsmiljøet med spørgsmål om de kvantitative krav, arbejdets organisering og indhold, samarbejde og ledelse, forholdet mellem de ansatte og arbejdspladsen og værdier på arbejdspladsen. Herudover er der spørgsmål vedr. helbred og velbefindende og krænkende adfærd. Herudover er der bl.a. spurgt ind til det formelle samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, virksomhedens initiativer for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, museskader og medlemmernes erfaringer med IDAs rådgivning på området. Spørgeskemaet er sendt til 2800 offentligt og privatansatte medlemmer i IDA i et forhold svarende til IDAs medlemssammensætning, og svarerne afspejler i vidt omfang IDAs medlemssammensætning i forhold til alder og køn. Der indkom 1035 svar, eller en svarprocent på 39 %. Indhentningen af svar skete over en periode på 15 dage medio juni Ved bearbejdningen af tallene viste det sig, at en meget afgørende baggrundsvariabel er leder /ikke leder. Derfor gengives denne fordeling i nedenstående tabel: Hvad er din stilling? Respondenter Procent Leder % Ikke leder % Projektleder % I alt % I teksten bruges nogle gange ordet ledergruppen eller tilsvarende omskrivninger. Det refererer til de 20%, som har angivet, at de er ledere.

5 Ingeniørers arbejdsmiljø i forhold til danske lønmodtagere 5 Ingeniører er en sammensat gruppe med mange forskellige funktioner. Som samlet gruppe har danske ingeniører et arbejdsmiljø, der kun afviger svagt fra arbejdsmiljøet hos en gennemsnitlig dansk lønmodtager, men man kan alligevel godt på baggrund af svarene tegne en profil af ingeniørers arbejdsmiljø. Profil af ingeniørers arbejdsmiljø Risikofaktor Krav i arbejdet Store kvantitative krav arbejdsmængde og arbejdspres Højt arbejdstempo Få følelsesmæssige krav Arbejdes organisering og indhold Stor indflydelse Gode udviklingsmuligheder Meningsfuldt arbejde Meget involveret i arbejdspladsen Samarbejde og ledelse Mindre forudsigelighed Mindre belønning Ringe rolleklarhed Ledelseskvaliteten vurderes lavere Den sociale støtte fra ledelsen opfattes som dårligere Forholdet mellem den ansatte og Meget tilfredse med arbejdet arbejdspladsen Mere påvirket af arbejde familiekonflikter Værdier på arbejdspladsen Mindre tillid mellem ledelse og medarbejdere Mindre retfærdighed Helbred og velbefindende Helbred OK Mere udbrændte Mere stressede Mobning Bliver oftere mobbet Følgende forhold skal fremhæves som særlige, idet de udmærker sig ved, at en eller flere grupper af ingeniører har et væsentligt afvigende arbejdsmiljø i forhold til normaldanskerens: Hele ingeniørgruppen er udsat for større kvantitative krav i arbejdet end normaldanskerens. Specielt de offentligt ansatte, ingeniører i it-branchen og ledere er udsat for meget store kvantitative krav i arbejdet. Ældre i aldersgruppen år angiver at være udsat for et højere arbejdstempo end yngre for eksempel aldersgruppen 26 til 35 år. Et positivt træk ved ingeniørers arbejdsmiljø er bedre indflydelse og udviklingsmuligheder end den gennemsnitlige lønmodtager. For ledere er der tale om meget større indflydelse og udviklingsmuligheder. Rolleklarhed klarhed på position i forhold til ledelse og kollegaer er under gennemsnittet. For den halvdel af ingeniørerne, der ikke har noget ledelsesansvar, er denne rolleklarhed meget mindre end for den gennemsnitlige lønmodtager i Danmark, eller sagt på en anden måde, så er ganske mange ingeniører usikre på deres egen rolle på arbejdspladsen. Ingeniører er lidt mere stressede end den gennemsnitlige danske lønmodtager. Gruppen af ingeniører med mere end 2 børn eller 10 % af svarerne har et stressniveau, der er meget større. Ingeniørerne føler sig oftere mobbet på arbejdspladsen end lønmodtagere i almindelighed.

6 Privatansatte ingeniører i SMV og i store virksomheder 6 Undersøgelsen er bl.a. blevet iværksat for at afdække, om privatansatte ingeniører i små og mellemstore virksomheder har nogle særlige arbejdsmiljøproblemer, og hvis der er problemer, om disse kan relateres til virksomhedens indsats for det psykiske arbejdsmiljø, herunder det formelle samarbejde i samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget. På baggrund af besvarelserne kan der imidlertid ikke konstateres særlige arbejdsmiljøproblemer i SMV. Tværtimod ser det ud til, at det er på de store arbejdspladser, at de ansatte oplever manglende balance mellem arbejdsliv og familieliv, og at det kan tilskrives de større kvantitative krav. Manglen på samarbejdsudvalg (og sikkerhedsudvalg) i SMV ser derfor ikke ud til at have den helt store betydning for det psykiske arbejdsmiljø. På den anden side så viser undersøgelsen, at hvis der er et samarbejdsudvalg og et sikkerhedsudvalg i SMV, så spiller de en aktiv rolle i arbejdet for et godt psykisk arbejdsmiljø på virksomheden. Ingeniører ansat i SMV og på store virksomheder er lige tilfredse med virksomhedens indsats. Og det på trods af, at der på de store virksomheder er meget mere fokus på psykisk arbejdsmiljø og stress end på SMV. Nedenstående er en sammenligning mellem ansatte ingeniører i SMV (under 151 ansatte) og i store virksomheder (over 150 ansatte). Arbejdsmiljø På de fleste områder kan der ikke konstateres væsentlige forskelle i arbejdsmiljøet i SMV og i store virksomheder. Det gælder f.eks. de kvantitative og følelsesmæssige krav, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet, belønning i arbejdet og rolleklarhed, social støtte og tilfredshed med arbejdet. Ingeniører på de store virksomheder oplever dog oftere, at de ikke har tid nok til arbejdsopgaverne, og at der er et højt tempo. Dette kan være baggrunden for, at ingeniørerne på de store virksomheder hyppigere oplever konflikt mellem arbejde og familie, og at de oftere føler sig udkørt og følelsesmæssigt udmattet. På SMV er der større tillid mellem ledelsen og medarbejderne. For ingeniører ansat på SMV får oftere den nødvendige information, stoler mere på ledelsens udmeldinger, og oplever mere retfærdighed både hvad angår konflikter og fordeling af arbejdsopgaver. Virksomhedens initiativer Psykisk arbejdsmiljø kan drøftes i samarbejdsudvalget og i sikkerhedsudvalget, og det sker lige hyppigt i SMV og i store virksomheder 1. Ingeniører er dog relativt uvidende om arbejdet i SU og sikkerhedsudvalget det viser de store ved ikke procenter - og det manglende kendskab er størst i de store virksomheder. Initiativer til sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked tages primært i de store virksomheder. Det samme er tilfældet med initiativ til en stresspolitik. 2 I SMV er det bemærkelsesværdigt, at 50% svarer nej til at virksomheden har taget initiativer til at fremme det psykiske arbejdsmiljø. 1 Se side 15 2 Se side 15

7 7 På spørgsmålet om der har været drøftet psykisk arbejdsmiljø/stress i din afdeling, svarer 30% ja i SMV og 41% svarer ja i de store virksomheder 3. I SMV tager medarbejderne oftere initiativet til drøftelsen, mens det i de store virksomheder oftere er chefen, der tager initiativet. Sygefravær p.g.a. stress er mere kendt i de store virksomheder. Ansatte i SMV og i store virksomheder er lige tilfredse/utilfredse med virksomhedens indsats for et godt arbejdsmiljø. 30% synes indsatsen er tilstrækkelig, og ca. 50 % synes den er utilstrækkelig. På spørgsmålet om hvem der har det største ansvar for at forebygge stress, er ansatte i SMV mere tilbøjelige til at pege på sig selv (53% mod 44%), mens ansatte i store virksomheder er mere tilbøjelige til at pege på nærmeste chef (19% mod 7%) 4. Privatansatte ingeniører med og uden ledelsesansvar Undersøgelsen er bl.a. blevet iværksat for at afdække arbejdsmiljøet for ledere både deres eget arbejdsmiljø og deres rolle som ansvarlig for andres arbejdsmiljø. På baggrund af besvarelserne tegner der sig forskellige arbejdsmiljøprofiler alt efter om ingeniøren er leder, projektleder eller ikke leder. Det generelle mønster er, at lederen oplever flest krav, ikke lederen mindst og projektlederen midt imellem. De større krav til lederen betyder imidlertid ikke, at de føler sig mere belastede. For det er ingeniører uden ledelsesansvar, der oftere oplever stresssymptomer. Arbejdsmiljøprofiler: Ledere: Projektledere: Ikke ledere Nødvendigt at arbejde hurtigt og med et højt arbejdstempo hele dagen Nødvendigt at arbejde hurtigt og med et højt arbejdstempo hele dagen Kommer oftere bagud med arbejdet og har sjældent har tid nok Har indflydelse på beslutninger Skal tage stilling til andre menneskers personlige problemer Føler ofte, at arbejdet tager så meget af energien eller af tiden, at det går ud over privatlivet Har indflydelse på beslutninger Føler sig ofte stresset og irritabel Føler, at de yder en vigtig indsats Har større tillid til ledelsen Vurderer ofte deres helbred som godt Færre kvantitative krav Færre følelsesmæssige krav Færre udviklingsmuligheder Mindre forudsigelighed Mindre belønning i arbejdet og mindre rolleklarhed Stoler i mindre grad på ledelsens udmeldinger Føler sig ofte udkørt og følelsesmæssigt udmattet Føler sig ofte irritabel 3 Se side 15 4 Se side 16

8 Uddybende bemærkninger procenttallene omfatter privatansatte ingeniører: 8 Kvantitative krav: 36,8% kommer altid eller ofte bagud med arbejdet blandt ledere er det 48,5%. 33,1% har sjældent eller aldrig tid nok til arbejdsopgaverne blandt ledere er tallet 50%. 48,5% angiver, at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt blandt projektledere er tallet 57,3% og blandt ledere 56,1%. 44,5% angiver, at der er et højt arbejdstempo hele dagen blandt ledere 59,8% og projektledere 51,1%. Følelsesmæssige krav Det generelle mønster i besvarelserne er, at ledere oplever flest følelsesmæssige krav, dernæst projektledere og ikke ledere oplever færrest krav. Udviklingsmuligheder mening i arbejdet Det generelle mønster i besvarelserne er, at ledere oplever flest udviklingsmuligheder, ikke ledere færrest og projektledere midtimellem. Involvering, forudsigelighed Det generelle mønster i besvarelserne er, at ledere oplever mest forudsigelighed, ikke ledere mindst og projektledere midtimellem. Belønning i arbejdet, rolleklarhed Det generelle mønster i besvarelserne er, at ledere oplever mest rolleklarhed, ikke ledere mindst og projektledere midtimellem. Social støtte fra overordnede Der er stort set ikke forskel mellem de 3 grupper vedr. social støtte fra overordnede. Tilfredshed med jobbet 15,9% er utilfredse med deres job blandt lederne 7,8% og blandt ikke ledere og projektledere er ca. 16% utilfredse. Arbejde/familie konflikt 48% mener, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet - blandt projektledere 52,6%. 42,9% mener, at arbejdet tager så meget tid, at det går ud over privatlivet - blandt projektledere 49,1%. Tillid mellem ledelse og medarbejdere 57,9% mener, man kan stole på ledelsens udmeldinger blandt ledere er det 78,1% og blandt ikke ledere 51,8%. 72,6% mener, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde. 47,8% mener, at konflikter bliver løst på en retfærdig måde blandt projektledere 41,9% 42% mener, at arbejdsopgaver bliver fordelt retfærdigt blandt projektledere 37,8%. Selvvurderet helbred 54,7% vurderer deres helbred som godt blandt ledere 61,4%.

9 9 Udbrændthed/stress 15% føler sig hele eller en stor del af tiden udkørt, og lederne føler sig mindst udkørt (10,2%). 13% føler sig hele eller en stor del af tiden følelsesmæssigt udmattet, og lederne føler sig mindst udmattet (9,45). 16,2% føler sig hele tiden eller en stor del af tiden stresset blandt projektledere 20,6%. 10,8% føler sig hele eller en stor del af tiden irritabel blandt ledere 7,8%. Lederens dilemmaer Ledere har i sagens natur et særligt ansvar og mulighed for at påvirke det psykiske arbejdsmiljø. De vil dog normalt ikke være den øverste leder på virksomheden, ligesom der er andre barrierer, såsom penge og tid i forhold til at prioritere et godt arbejdsmiljø. 20% af ingeniørerne har et ledelsesmæssigt ansvar, og samlet set har de 200 ledere medarbejdere. En enkelt har underordnede og et par stykker med omkring de 300 medarbejdere trækker dette tal opad. De mest almindelige tal for antal medarbejdere ligger omkring 12 til 14 medarbejdere. Ledere både privatansatte og offentligt ansatte - er spurgt om deres holdninger, og pointerne i svarene er følgende: 20 % af lederne finder ikke, at der er sammenhæng mellem ressourcer og krav, og vi taler åbent om problemerne. 35 % af lederne ser et dilemma mellem hensynet til virksomheden og hensynet til de ansatte. Langt de fleste ledere 80 % - finder, at der er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Trods at de fleste ledere finder, at miljøet er godt på arbejdspladsen, vil cirka halvdelen af lederne gerne gøre en indsats for et bedre arbejdsmiljø, men ser en eller flere barrierer: 30 % mener, at det kan blive bedre men angiver, at personlig viden er en barriere. 40 % finder, det kan blive bedre, men at der mangler ressourcer til at gøre noget ved det. 14 % mangler opbakning fra en overordnet leder for at kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø. I min afdeling/virksomhed er der sammenhæng mellem ressourcer og krav, og vi taler åbent om eventuelle problemer Respondenter Procent Helt enig 36 18,70% Enig ,90% Ved ikke 11 5,70% Uenig 40 20,70% Helt uenig 0 0,00% I alt ,00% Jeg oplever ofte et dilemma mellem hensynet til virksomheden og hensynet til de ansatte Respondenter Procent Helt enig 4 2,10% Enig 63 32,50% Ved ikke 16 8,20% Uenig 96 49,50% Helt uenig 15 7,70% I alt ,00%

10 10 Det psykiske arbejdsmiljø er godt her Det psykiske arbejdsmiljø kan blive bedre, men jeg mangler ressourcer/tid/penge til at gøre noget ved det Respondenter Procent Respondenter Procent Helt enig 30 15,50% Helt enig 13 6,70% Enig ,40% Enig 71 36,60% Ved ikke 20 10,30% Ved ikke 27 13,90% Uenig 18 9,30% Uenig 71 36,60% Helt uenig 1 0,50% Helt uenig 12 6,20% I alt ,00% I alt ,00% Det psykiske arbejdsmiljø kan blive bedre, men jeg mangler viden til at gøre noget ved det Respondenter Procent Helt enig 5 2,60% Enig 53 27,30% Ved ikke 36 18,60% Uenig 82 42,30% Helt uenig 18 9,30% I alt ,00% Det psykiske arbejdsmiljø kan blive bedre, men jeg mangler opbakning fra min leder, til at gøre noget ved det Respondenter Procent Helt enig 6 3,10% Enig 22 11,30% Ved ikke 39 20,10% Uenig 91 46,90% Helt uenig 36 18,60% I alt ,00% Ene-ingeniøren har mindre stress I undersøgelsen indgik 37 ingeniører, som ikke havde nogle ingeniørkolleger, og der var 93 ingeniører, som arbejdede i virksomheder med 2-4 ansatte ingeniører. Måske noget uventet, så ser det ud til at ingeniører, som arbejder som eneste ingeniør på en virksomhed, trives ganske godt. For i forhold til arbejdspladser, hvor der er ansat 2 eller flere ingeniører, så er deres arbejdsmiljø kendetegnet ved, at de har større indflydelse på beslutninger om eget arbejde, og at der er god information mellem ledelse og medarbejdere, både hvad angår arbejdet og vigtige beslutninger i virksomheden. Der er tillid mellem ledelse og medarbejdere, og de mener, at deres nærmeste leder er god til at planlægge, og at trivslen på arbejdspladsen prioriteres højt. På den baggrund er det ikke uventet, at ene-ingeniørerne har færrest stresssymptomer. På virksomheder (offentlige og private) med 2-4 ingeniører ansat har ingeniørerne et arbejdsmiljø, som er præget af, at de oftere kommer bagud med arbejdet, sjældnere har tid nok og har et højt arbejdstempo. De tager oftere stilling til andre menneskers personlige problemer. Men trods de kvantitative krav vurderer de deres helbred som godt men kan måske være plaget af at være udkørte.

11 11 Arbejdsmiljø og familiesituation En af baggrundsvariablene i undersøgelsen er ingeniørens familiesituation, dvs. single, parforhold (gifte/samlevende) og antal børn. Undersøgelsen viser, at uanset om ingeniøren er single eller i parforhold, så vurderer de deres arbejdsmiljø stort set ens, men ingeniører med børn adskiller sig derimod fra andre. Ingeniører med børn oplever oftere, at den nærmeste ledelse ikke er god til at planlægge arbejdet, og jo flere børn, jo mindre god synes de, ledelsen er til planlægning. De oplever oftere, at de ikke bliver behandlet retfærdigt på arbejdspladsen, og jo flere børn, jo mindre synes de, at den nærmeste overordnede er villig til at lytte til problemer med arbejdet. Ingeniører med 2 børn eller mere kommer oftere bagud med arbejdet, finder det nødvendigt at arbejde meget hurtigt, og at arbejdstempoet er højt hele dagen. Samtidig oplever de oftere, at arbejdet kræver, at man er initiativrig, og at konflikter ikke løses på en retfærdig måde. Det er derfor ikke uventet, at ingeniører med børn oftere har stresssymptomer end ingeniører uden børn, og specielt ingeniører med mere end 2 børn føler sig oftere udkørt, følelsesmæssigt udmattet, stresset og irritable. Besvarelserne omfatter både privatansatte og offentligt ansatte, og der vil primært blive fremhævet de områder, hvor der kan konstateres forskelle. Baggrundsvariable: 19% af respondenterne er singler. Heraf har 18% børn og knap 11% mere end 1 barn. 56% af respondenterne har børn. Heraf har 41% mere end 1 barn og 10% har mere end 2 børn Kvantitative krav: Her kan der ikke konstatere væsentlige forskelle. Ingeniører med mere end 2 børn kommer dog oftere bagud med arbejdet, finder det nødvendigt at arbejde meget hurtigt, og angiver oftere, at arbejdstempoet er højt gennem hele dagen Følelsesmæssige krav Her er der en tendens til, at singler oplever lidt færre følelsesmæssige krav. Udviklingsmuligheder mening i arbejdet Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle. Ingeniører med mere end 2 børn mener dog oftere, at arbejdet kræver, at man er initiativrig. Involvering, forudsigelighed Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle. Belønning i arbejdet, rolleklarhed Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle. Ingeniører med mere end 2 børn mener dog oftere, at de ikke bliver behandlet retfærdigt på arbejdspladsen. Jo flere børn, jo mindre synes ingeniøren, at den nærmeste ledelse er god til at planlægge arbejdet Social støtte fra overordnede Singler vurderer støtten fra overordnede mere positivt end ingeniører i parforhold.

12 12 40% af singlerne svarer, at de altid eller ofte får hjælp og støtte fra nærmeste overordnede gifte/samlevende 29%. Jo flere børn, jo mindre synes man, at den nærmeste overordnede er villig til at lytte til problemer med arbejdet. Tilfredshed med jobbet Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle. Ingeniører med mere end 2 børn er mest utilfredse. Arbejde/familie konflikt Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle mellem ingeniører, der lever i parforhold, og ingeniører, som er singler. Ingeniører med børn føler oftere, at arbejdet tager så meget af tiden, at det går ud over privatlivet og specielt ingeniører med mere end 2 børn. Tillid mellem ledelse og medarbejdere Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle mellem ingeniører, der lever i parforhold, og ingeniører, som er singler. Derimod opleves tilliden forskelligt alt efter hvor mange børn man har for jo flere børn jo mindre tillid. F.eks. mener 79% af ingeniørerne med 1 barn, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde blandt ingeniører med mere end 2 børn er det kun 59%. Selvvurderet helbred Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle. Udbrændthed/stress Der kan ikke konstateres væsentlige forskelle, men ingeniører i parforhold føler sig oftere stressede eller irritable. Ingeniører med børn føler sig mere udbrændte/stressede end ingeniører uden børn. Ingeniører med mere end 2 børn føler sig oftere udkørt, følelsesmæssigt udmattet, stresset og irritable. 17% i parforhold føler sig hele tiden eller en stor del af tiden stresset blandt singler er det 13%. 12% i parforhold føler sig hele eller en stor del af tiden irritabel blandt singler er det 6,7%. Er der kønsforskelle? Helt generelt er der stort set ikke forskel på, hvorledes de mandlige og de kvindelige ingeniører oplever deres arbejdsmiljø. Der er dog en tendens til, at de oplever de kvantitative krav forskelligt, og at de kvindelige ingeniører vurderer den sociale støtte fra overordnede mere positivt end de mandlige ingeniører. Ligeledes er der også en tendens til, at de kvindelige ingeniører føler sig mere ramt af stress og udbrændthed, mens det er de mandlige ingeniører, som oftere mener, at arbejdet tager så meget tid, at det går ud over privatlivet. Besvarelserne omfatter både privatansatte og offentligt ansatte, og der vil primært blive fremhævet de områder, hvor der kan konstateres kønsforskelle. Kvantitative krav: Kvinder og mænd oplever de kvantitative krav lidt forskelligt.

13 13 41% af kvinderne kommer altid eller ofte bagud med arbejdet for mænd er det 37%. 45% af kvinderne angiver, at det er nødvendigt at arbejde meget hurtigt for mænd er det 50%. 48% af kvinderne angiver at der er et højt arbejdstempo hele dagen mænd 43,7% Social støtte fra overordnede Der er en tendens til, at kvinderne vurderer støtten fra overordnede mere positivt end mænd, men måske er mændene mere tilbageholdende med at søge støtte. 67% af kvinderne oplever, at den nærmeste overordnede er villig til at lytte til problemer med arbejdet blandt mænd er det 61%. 40% af kvinderne svarer, at de altid eller ofte får hjælp og støtte fra nærmeste overordnede blandt mænd er det 29%. Tilfredshed med jobbet De mandlige ingeniører er mere tilfredse med deres job - 12,5% af kvinderne er utilfredse mod 16% af mændene. Arbejde/familie konflikt Arbejdet tager mændenes tid og måske kvindernes energi. 35,8% af kvinderne angiver, at arbejdet tager så meget tid, at det går ud over privatlivet blandt mænd 44,2%. 49,5% af kvinderne føler, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet blandt mænd 47,7%. Tillid mellem ledelse og medarbejdere Der er en tendens til, at kvinder har lidt mere tillid til ledelsen 50% af kvinderne mener, at konflikter bliver løst på en retfærdig måde blandt mænd 46%. Selvvurderet helbred Mænd vurderer deres helbred en anelse bedre end kvinder. 52% af kvinderne vurderer deres helbred som godt blandt mænd 56%. Udbrændthed/stress Der er en tendens til, at kvinderne føler sig mere ramt af stress og udbrændthed. 21% af kvinderne føler sig hele tiden eller en stor del af tiden stresset mænd 15% 17% af kvinderne føler sig hele eller en stor del af tiden følelsesmæssigt udmattet mænd 12% 15% af kvinderne føler sig hele eller en stor del af tiden irritabel mænd 10% 16% af kvinderne føler sig hele eller en stor del af tiden udkørt mænd 15% Også ingeniører mobbes Flere ingeniører end gennemsnittet føler sig mobbet. Mobningen kommer oftest fra kollegaer, men cheferne er også gode til at mobbe. Mobning var i spørgeskemaet forklaret således: Ved mobning forstår man, at man gentagne gange bliver udsat for ubehagelig eller nedværdigende behandling, som man har svært ved at forsvare sig imod.

14 14 Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? Respondenter Procent Ja, dagligt 1 0,10% Ja, ugentligt 11 1,10% Ja, månedligt 10 1,00% Ja, af og til 86 8,80% Nej ,00% I alt ,00% Mobning - Fra hvem? Respondenter Procent Kolleger 71 65,10% En leder 48 44,00% Underordnede 5 4,60% Kunder/klienter 10 9,20% I alt ,00% 11 % svarer, at de har været udsat for mobning, og det tilsvarende tal for danskere i al almindelighed er 8,3 %. Det er et uventet resultat. For dog at få nogen forklaring er følgende to citater fra de skriftlige bemærkninger gengivet i det følgende: Den "mobning" der foregår kolleger imellem på vores arb. plads er mere drillerier, der for den udenforstående kan lyde grov Min nuværende situation er fin. Det ville have været mere interessant at fortælle om XXX, hvor jeg var ansat til 1/ Dér ville hele kataloget fra Guantanamo være repræsenteret - kosten var dog langt bedre Men også alle mulige andre danskere er udsat for drillerier eller kommer ud for en virksomhed i krise. Tilbage står, at ingeniører oftere end en dansk gennemsnitslønmodtager føler sig mobbet. Den baggrundsvariabel, der ser ud til at give størst differentiering er køn: 15 % af kvinderne angiver at blive mobbet af og til mod 10 % af mændene. Offentligt ansatte føler sig med 14 % oftere mobbet end privat ansatte med 10 %. Ledergruppen føler sig mindre mobbet med 9 % end projektledergruppen på 12 %. Samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg På stort set samtlige offentlige arbejdspladser er der sikkerhedsudvalg og samarbejdsudvalg, men på det private område og primært i SMV - er der ret så mange ingeniører, som arbejder på en virksomhed, hvor der ikke er et formaliseret samarbejde mellem ledelse og ansatte i form af et samarbejdsudvalg eller et sikkerhedsudvalg. Har din virksomhed Offentligt ansatte Privat: SMV Privat: Store virksomheder Samarbejdsudvalg? 94% 37% 73% Sikkerhedsudvalg? 95% 64% 93% VG-/AC-gruppe? 55% 11% 53% Det er også primært på det offentlige område og i de store virksomheder at ingeniørerne evt. i samarbejde med andre akademikere har etableret en virksomhedsgruppe. Ingeniører er mere aktive i SU end i sikkerhedsudvalget, og de repræsenterer oftere A-siden end B-siden. Der er ikke forskel på, om det er på SMV eller i store virksomheder. Der er dog en kønsforskel, idet de kvindelige ingeniører overvejende deltager i SU på medarbejdersiden.

15 15 Ingeniører, som er aktive i enten SU og sikkerhedsudvalget Private område Deltager i samarbejdsudvalg Deltager i sikkerhedsudvalg SMV 15% 15% Store virksomheder 6% 6% Privatansatte: Deltager du i samarbejdsudvalget? Kvinde Mand I alt Ja, på ledelses siden 7% 9% 8% Ja, på medarbejder siden 11% 6% 7% Nej, deltager ikke i samarbejdsudvalget 83% 87% 86% I alt Privatansatte: Deltager du i sikkerhedsudvalget? Kvinde Mand I alt Ja, på ledelses siden 8% 7% 7% Ja, på medarbejder siden 6% 3% 3% Nej, deltager ikke i sikkerhedsudvalget 86% 90% 89% I alt Virksomhedernes indsats er utilstrækkelig Virksomhedens arbejde for et godt arbejdsmiljø kan ske på mange fronter, og der er derfor spurgt ind til, i hvilke fora, der drøftes psykisk arbejdsmiljø. Resultatet er, at kun knap halvdelen af ingeniørerne arbejder på virksomheder, hvor der drøftes psykisk arbejdsmiljø. På den baggrund er det ikke underligt, at tæt på 50 % af ingeniørerne finder virksomhedens indsats utilstrækkelig. Procentdel, som har svaret ja til,at der har været drøftet psykisk arbejdsmiljø Private område: I samarbejdsudvalget I sikkerhedsudvalget I virksomheden I afdelingen SMV 42% 24% 40% 30% Store virksomheder 44% 29% 57% 41% Synes du, at virksomhedens indsats for et godt miljø er tilstrækkelig? Ja Nej Ved ikke i alt Offentlig ansat 28% 48% 23% 99% SMV 33% 45% 21% 99% Store virksomheder 31% 51% 18% 100% Det er i brancherne Maskin, jern og metalindustri, Rådgivende Ingeniørvirksomhed og ITvirksomhed, at ønsket om en forstærket indsats fra virksomhederne er størst. Det er samtidigt nogle af de brancher, hvor der i mindst omfang har været drøftet psykisk arbejdsmiljø på afdelingsmøder og lignende. Branchen Kommune eller amt er i øvrigt den branche, hvor flest (60 %) ingeniører har oplevet at drøfte stress og psykisk arbejdsmiljø på et afdelingsmøde, antageligt på grund af forberedelserne til strukturændringerne. Initiativer til sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked tages primært i de store virksomheder. Det samme er tilfældet med initiativ til en stresspolitik. Procentdel, som har svaret ja til,at virksomheden har taget initiativ vedr. Private område Sundhedsfremme på arbejdspladsen Det rummelige arbejdsmarked Stresspolitik Fremme det psykiske arbejdsmiljø SMV 45% 17% 8% 23% Store virksomheder 68% 29% 31% 34%

16 16 Arbejdspladsvurdering (APV) er en metode til at kortlægge arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske, og alle virksomheder med ansatte skal gennemføre en APV. Ingeniørernes kendskab til, om virksomheden har gennemført en APV er størst i de store virksomheder. Men når der spørges ind til, om APV en indeholder spørgsmål om det psykisk arbejdsmiljø, så svarer 12% nej i de store virksomheder, og 28% svarer nej i SMV. Det tyder på, at det fortsat kniber med at få det psykiske arbejdsmiljø med i den lovpligtige APV og specielt i de små virksomheder. Har du kendskab til, om der gennemføres arbejdspladsvurdering ( APV) i virksomheden? Ja Nej Ved ikke Offentlige område 86% 2% 12% SMV 56% 23% 21% Store virksomheder 77% 4% 20% Omfatter arbejdspladsvurderingen også psykisk arbejdsmiljø? Ja Nej Ved ikke Offentlige område 60% 8% 32% SMV 35% 28% 36% Store virksomheder 47% 12% 41% Medarbejdertilfredsundersøgelser e.l. er mest udbredt i store virksomheder (77%) men er også ret almindeligt i SMV (41%) Ingeniørerne er delt på spørgsmålet om, hvem der har hovedansvaret for at forebygge stress. Lidt under halvdelen siger, at det er et personligt ansvar, medens lidt over halvdelen tillægger virksomheden eller nærmeste chef det største ansvar. Ansatte i SMV er mere tilbøjelige til at pege på sig selv (53% mod 44%), mens ansatte i store virksomheder er mere tilbøjelige til at pege på nærmeste chef (19% mod 7%). Hvem synes du har det største ansvar for at forebygge stress? Din nærmeste chef Virksomheden/ledelsen Dig selv Andre I alt Offentlige område 19% 41% 40% 1% 100% SMV 7% 40% 53% 0% 100% Store virksomheder 19% 37% 44% 1% 100% Musegener plager mange ingeniører Musegener har været drøftet i mange år, og det har hidtil ikke været muligt at få generne anerkendt som en arbejdsskade. Nu er der imidlertid åbnet op for, at musegener kan anerkendes som en arbejdsskade, idet Erhvervssygdomsudvalget har vurderet, at der har været en sammenhæng mellem særligt belastende arbejde med mus og sygdommen tennisalbue. Spørgsmålet var: Har du inden for det sidste år oplevet museskader, dvs. gener i fingre, hånd/håndled, albue eller skulder? Det glædelige er, at 63% angiver aldrig eller næsten aldrig at have oplevet sådanne gener. Men 5% angiver, at de ofte har sådanne gener. Derimellem ligger der så nogle gradueringer af, hvor ofte musegener optræder hos den enkelte. De hårdest ramte brancher er IT med 11% og den elektroniske industri med 10%.

17 17 IDAs rådgivning Arbejdsmiljø og specielt følgevirkningerne af et dårligt arbejdsmiljø - er ikke ukendt blandt ingeniører. Ganske mange ingeniører føler sig arbejdsmæssigt belastet, og 63% har kendskab til kollegers sygefravær pga. stress. På baggrund af at ingen af medlemmerne tillægger IDA et ansvar for at forebygge stress, er det ikke uventet, at medlemmerne kun i begrænset omfang har kendskab til IDAs ydelser vedr. arbejdsmiljø. Det er dog glædeligt, at der alligevel er over 10%, som har kendskab til den erhvervspsykologiske rådgivning. Den yder støtte til medlemmerne, når skaden er sket, og den giver gode resultater.

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune 10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille

Læs mere

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål

Læs mere

12. april Kriminalforsorgen '11

12. april Kriminalforsorgen '11 12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne

Læs mere

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015 Kriminalforsorgen Trivselsrapport 19. november Kriminalforsorgen Samlet Antal besvarelser 3695 Svarprocent 81 Indholdsfortegnelse Side Læsevejledning 3 Opsummering og udvikling 4 01. Kvantitative krav

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Dagplejen i Skovvangen Medarbejderrapport Dagplejen i Skovvangen 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen 18. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Systematisk arbejdsmiljøarbejde. Trivselsundersøgelse - vejledning og handlingsplan Trivselsundersøgelse Vejledning til opgørelse af spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø med tillægsspørgsmål. Skema

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune Børn og Unge Skovbo 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 21. maj 2013 Sammenfatning

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG

AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø 2016

Psykisk arbejdsmiljø 2016 Psykisk arbejdsmiljø 2016 Rødovre Kommune Ungecenter 2610 April 2016 Antal besvarelser: Svarprocent: 18 72% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS (MTI) 4

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport 2015 Trivselsrapport Børn og unge Terapi Medarbejderrapport Terapi 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

APV og Trivselsundersøgelsen 2015

APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Rapporten er lavet d.31-01-2015 APV og Trivselsundersøgelsen 2015 02 Afgrænsninger Skabelon: Kronologisk rapport Områder: APV Kortlægning: APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Denne rapport: Borgmesterkontoret

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende. Arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdspladsvurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen er rettet mod hele medarbejderstaben (lærere, pedeller, rengøring og teknisk adm. personale),

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Tilfredshed Sygehusapoteket. Region Nordjylland. Svarprocent: 97% (147/152)

Tilfredshed Sygehusapoteket. Region Nordjylland. Svarprocent: 97% (147/152) Tilfredshed 213 Svarprocent: 97% (147/152) Strategi og Ledelse 1 [] 7 68 65 74 72 [] [-6] 71 74 4 2 Tilknytning Omdømme Overordnet ledelse Samarbejde & Videndeling Nytænkning & Udvikling Tillid Retfærdighed

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere