TEMA: praktik. Søfartens Ledere. alternativ OPSAGT. oliebranchen i knæ. fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: praktik. Søfartens Ledere. alternativ OPSAGT. oliebranchen i knæ. fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen."

Transkript

1 ONSHORE: OPSAGT sådan kommer du videre Søfartens Ledere nr Offshore oliebranchen i knæ TEMA: fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen Karriere-barriere: Alt for få praktikpladser Skoler skaffer alternativ praktik Læs også: IMPA forudser fordobling af danske lodstakster Mød milliardæren bag Grand Canal of Nicaragua Thyborøn Havn satser på offshore vind Polarkoden fokuserer på uddannelse Kronik: Dine, mine, vore pirater

2 Ø LEDER Klart budskab på Christiansborg V Her i bladet kan du bl.a. læse om de maritime skoler, som jeg synes udviser stor kreativitet og vilje til at få uddannet flere unge til skibene og det maritime erhverv. Danmark mangler praktikpladser til unge, som vil tage en maritim uddannelse. Det var det klare budskab fra de fire faglige organisationer, som inviterede til uddannelseskonference i Fællessalen på Christiansborg i februar. Samme budskab lød lige så klart fra salen og fra talerstolen, hvor lederne af Århus Maskinmesterskole, MARNAV og Svendborg Søfartsskole fortalte om de unges udfordringer med at få deres praktik til søs både før, under og efter deres uddannelse. Det glæder mig, at vi kunne samle vores organisationer om konferencen, hvor også vores medlemmer og talsmænd var inviteret til at deltage direkte i debatten med politikere og repræsentanter fra erhvervet herunder rederierne. Mange maskinmesterstuderende begynder på skolerne uden at vide, om de vil sejle eller satse på en karriere i land. En uddannelseskontrakt er nemlig ikke et krav for at komme ind. De kan senere vælge at tage STCW og søge en praktikplads til søs, men skolernes tal viser, at 8 ud af 9 maskinmesterstuderende går forgæves, når de søger praktikplads i de store rederier. Men her kan skolerne hjælpe med alternative praktikker, de har nemlig allerede de studerende inden for døren. Vil man derimod være skibsfører, starter mange unge på World Careers eller den koordinerede tilmelding KOT. Her kan de læse, at en uddannelsesaftale med et rederi er en forudsætning for overhovedet at søge ind på uddannelsen. Så de søger direkte hos rederierne, men der er ingen, der ved, hvor mange de er, eller hvor mange der går forgæves. Netop det store antal afviste ansøgere til maskinmesteruddannelserne var afgørende for, at antallet af pladser på skolerne blev sat voldsomt op. Det samme tal findes simpelthen ikke for navigatører, og derfor er det ikke muligt at dokumentere den reelle søgning på fx skibsføreruddannelsen over for politikerne på Christiansborg. Det må der laves om på. Ligesom der naturligvis må skabes større åbenhed fra rederiernes side om, hvor mange pladser de stiller til rådighed, hvordan de fordeles mellem maskinmestre og navigatører og hvor mange unge, de afviser. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi løser problemerne og får flere praktikpladser i skibene. Her i bladet kan du bl.a. læse om de maritime skoler, som jeg synes udviser stor kreativitet og vilje til at få uddannet flere unge til skibene og det maritime erhverv. Vi arbejder også videre med de politiske tilkendegivelser fra konferencen. Enigheden om, at rederierne skal løfte flere praktikpladser var positiv. Det samme var den politiske interesse for at drøfte løsninger som vores forslag om en maritim kompetencefond. På Christiansborg fremførte vi også budskabet om, at tiden er inde til en ny, tilbundsgående kortlægning af behovet for maritime kompetencer en opdatering af Forløbsanalysen fra Siden dengang er meget ændret herunder rederiernes syn på den duale uddannelse, men det er fortsat afgørende for erhvervet, at der uddannes flere navigatører. Vi er allerede i gang med vores egen undersøgelse, og sammen med COWI håber vi at kunne offentliggøre resultatet til sommer. I bestyrelsen er holdet sat for det næste år. Til min store glæde har vi fået fire unge mennesker i bestyrelsen, med energi og lyst til at udfordre det eksisterende. Vi skal hele tiden forny os, og de unges synspunkter og input er vigtige. Jeg er sikker på, at de nok skal ryste støvet af os lidt ældre i bestyrelsen. N Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere 2 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

3 INDHOLD Manglen på praktikpladser er den største barriere for unge, der vil være skibsofficerer. s Marstal Navigationsskole opretter aspirant-kontor. Maskinmesterskoler skaffer alternative praktikpladser. SIMAC: Kvalitet og kompetencer er de vigtigste faktorer. ONSHORE: Opsagt sådan kommer du videre For at komme igennem den forandringsproces en fyring er, er det vigtigt at forstå, at der sker ting i livet, som man ikke selv kan gøre ved. Jan Semmelroth, rådgiver i AS3 Outplacement s Marstal Navigationsskole Opretter aspirant-kontor Side 10 Status på DIS-sagen Side 20 IMPA forudser fordobling af dansle lodstakster Side 24 Grand Canal of Nicaragua Verdens største byggeprojekt Side 28 Kronik Godt sømandskab i virksomhedsledelse Side 32 KRONIK: Mine, dine, vores pirater I marts faldt der dom på Seychellerne i den såkaldte Torm Kansas-sag. Sagen rejser den specielle problematik, at man i det danske retssystem åbenbart vurderer, at beviserne ikke kan holde, men at man på samme baggrund godt synes, man kan lade straffesagen blive gennemført i et andet land. s Thyborøn Havn bygger ny offshorekaj til 45 mio. Side 36 Faldende oliepriser koster tusindvis af offshorejobs Side 40 Jura: Virksomhedsoverdragelse Sådan er dine rettigheder Side 49 Coriolis-fup Meteorologiens vingesus var fupnummer Bagsiden SØFARTENS LEDERE / 2 /

4 Af lise mortensen høy Fotos: kim vadskær og DAnmarks rederiforening Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen svarer på spørgsmål om uddannelse og praktikpladser: KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER For få praktikpladser kan bremse væksten Det er klart, at ethvert erhverv skal se uddannelse og praktikpladser i et langsigtet perspektiv. Det er en investering i fremtiden, som rederierhvervet også skal være bevidst om, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. På den maritime uddannelseskonference, Rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af fremtidens danske søfolk, der blev afholdt på Christiansborg den 25. februar, var rederierne alene om at mene, at erhvervet stiller tilstrækkeligt mange praktikpladser til rådighed for unge, der ønsker en maritim uddannelse. Alle andre på konferencen: Skoler, de faglige organisationer og uddannelsesministeren pegede på antallet af praktikpladser som flaskehalsen. Vi har stillet uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen fire spørgsmål om, hvad der nu skal ske. Fordelingen af pladser Hvordan stiller ministeren sig til, at det er de enkelte rederiers umiddelbare behov, der bestemmer fordelingen af uddannelsespladserne til de tre maritime officersuddannelser: Dual, single skibsfører og single maskinmester. Og mener ministeren, at fordelingen sikrer erhvervets behov for nautiske kompetencer på længere sigt? Sofie Carsten Nielsen: Lad mig først slå fast, der er gode beskæftigelsesmuligheder for folk med maritime uddannelser. Der er vækst i de maritime erhverv, og der er vækst på de maritime uddannelser. Det er et stærkt udgangspunkt. Jeg mener, det er sundt, at det er erhvervets behov, der styrer fordelingen af uddannelsespladser. Der findes ikke noget godt alternativ. For få pladser i forhold til behovet kan bremse væksten på grund af mangel på arbejdskraftmangel. Et krav om for mange pladser vil påføre det danske erhverv en ekstraomkostning, som også vil bremse væksten. Men det er klart, at ethvert erhverv skal se uddannelse og praktikpladser i et langsigtet perspektiv. Det er en investering i fremtiden, som rederierhvervet også skal være bevidst om. Erhvervets ansvar Hvad vil uddannelsesministeren / regeringen gøre for at sikre, at branchen følger op på ministerens opfordring på konferencen: Man kan altid gøre mere, og jeg tror, erhvervet ved, at det bliver nødt til at påtage sig et større ansvar. Vi har leveret på kvantitet - nu skal branchen følge med. Der skal gøres mere og tages et større ansvar. Sofie Carsten Nielsen: Min bemærkning om at gøre mere var baseret på den lave ledighed blandt folk med maritime uddannelser. Det kunne tyde på, at der på kort sigt ville være bedre plads til vækst, hvis der var flere, som fik en maritim uddannelse. Regeringen har skabt flere maritime uddannelsespladser igen i 2015, men da nogle af uddannelserne er baseret på, at de studerende forinden har opnået en vis erfaring til søs, kan de pladser kun udnyttes, hvis der også bliver plads til flere i skibene. Oplysninger om praktikpladser Er uddannelsesministeren tilfreds med, at det udelukkende er de danske rederier, der har oplysningerne om antallet og fordelingen af maritime praktikanter, og end ikke vil dele disse oplysninger / dokumentation vedr. praktikpladserne med de faglige organisationer og landets politikere. 44 SØFARTENS LEDERE / / 12 / /

5 - Regeringen har skabt flere maritime uddannelsespladser igen i 2015, men da nogle af uddannelserne er baseret på, at de studerende forinden har opnået en vis erfaring til søs, kan de pladser kun udnyttes, hvis der også bliver plads til flere i skibene, noterer Sofie Carsten Nielsen. Sofie Carsten Nielsen: Jeg synes ikke, man skal forlange af enkeltvirksomheder, at de skal offentliggøre detaljerede oplysninger om deres rekruttering. Men det er klart, at de rekrutteringsmål, der står i tonnageskatteaftalen fra 2007 skal opfyldes. Danmarks Rederiforening sagde på konferencen, at målene er mere end opfyldt, og jeg kan konstatere, at der også i 2014 var vækst i uddannelsesaktiviteten på danske skibe. Tilskuddet til praktik i skibe i 2014 lå mere end 15 pct. over det tilsvarende tal for Der bliver altså gjort mere. Hvordan sikres fødekæden Vil uddannelsesministeren give sit bud på, hvad næste skridt er ift. at sikre fødekæden til Danmarks nautiske kompetencer på langt sigt, så vi fortsat kan være blandt verdens førende søfartsnationer. Hvem peger flaskehalsen på? Sofie Carsten Nielsen: Vi kan alle være enige om, at det er vigtigt at sikre fødekæden af kompetencer til alle erhverv. Men det kan ikke sikres af en part alene. Som jeg også sagde på konferencen, er det maritime erhverv et erhverv i global konkurrence. Derfor skal der i hele erhvervet være en dialog om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden. Vi skal spørge os selv: Hvordan kan en person med en dansk uddannelse blive mere attraktiv i den globale konkurrence? Lønnen aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Jeg vil gøre mit til, at kvaliteten af de maritime uddannelser er høj og hele tiden udvikler sig i takt med behovet. n Danmarks Rederiforening: Vi opfylder målsætningen Søfartens Ledere har spurgt Danmarks Rederiforenings direktør, Anne Steffensen, om det årlige antal praktikkontrakter, som Rederiforeningernes medlemmer tegner, er udtryk for de konkrete rederiers egne behov, eller om antallet afspejler hele erhvervets (forstået som Det Blå Danmarks) behov for maritime kompetencer? Anne Steffensen: I 2014 har erhvervet optaget mere end 100 ubefarne skibselever og mere end 250 officerselever. Rederiernes behov for henholdsvis maskinmestre og navigatører ændrer sig år for år. Traditionelt har ca. halvdelen af de optagne officerselever været navigatører, og den anden halvdel maskinmestre. Dog har vi de seneste år set en stigning i behovet for maskinmestre, men fordelingen kan ændre sig afhængig af det konkrete behov i rederierne. De enkelte rederiers behov og mulighed for at optage elever ændrer sig også. Nogle rederier kan optage mange elever det ene år, men knap så mange året efter. For Rederiforeningerne er det afgørende, at man ser samlet på optaget af elever til erhvervet og at tilsagnet samlet set overholdes. SØFARTENS LEDERE / 2 /

6 Af Lise Mortensen Høy Fotos: folketinget KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER DF: Nu skal praktikpladser frem i lyset Vil ministeren bede de danske rederier om at offentliggøre antallet og fordelingen af uddannelses- og praktikpladser, spørger Alex Ahrendtsen (DF) nu uddannelses- og forskningsministeren. Danmarks Rederiforening oplyste for nylig, at de i år har antaget mere end 250 maritime praktikanter. Men dokumentationen for, hvilke uddannelsesretninger (maskinmester, navigatør, dual) og hvilke rederier der er tale om og dokumentationen for antallet af praktikanter, vil Rederiforeningen ikke fremlægge, hverken for politikere eller for faglige organisationer. Det har Søfartens Ledere dokumenteret flere gange; nu vil Alex Ahrendtsen, der er kultur- og uddannelsesordfører for DF, have tallene frem i lyset: - Det, der ikke tåler dagens lys, er sjældent af det gode. Det er ikke i orden, at rederne ikke vil rykke ud med tallene. Jeg kan godt undre mig over hvorfor. Jeg vil opfordre rederne til at oplyse tallene. Ellers må ministeren træde til og sørge for, at alle arbejder på det samme grundlag, siger han til Søfartens Ledere. Skal fordelingen af uddannelsesretningerne styres? Hvad er din holdning til, at det er de enkelte rederiers umiddelbare behov, der bestemmer fordelingen af uddannelsespladserne til de tre maritime officersuddannelser: Dual, single skibsfører og single maskinmester? - Dimensionering behøver ikke være noget dårligt, svarer Alex Ahrendtsen: - Det kender vi også fra andre brancher. Jeg har svært ved at gennemskue, hvad en opblødning på dette vil betyde for branchen. Men hvis der i spørgsmålet ligger, at man tænker kortsigtet, så kunne man håbe på gennem samtale at nå til en fælles forståelse for, hvordan antallet af pladser kunne tilrettelægges, så det passede med branchens samlede behov. Alex Ahrendtsen vil nu opfordre ministeren til at indlede drøftelser med de store rederier om at oprette flere praktikpladser: - Vi ved fra Haandværksrådets undersøgelser, at kun 3 % af de store virksomheder i Danmark opretter praktikpladser. Jeg tror, at et møde mellem rederne, fagforeningerne og ministeren kunne forbedre dette tal, hvis de satte sig ned og blev enige om nogle mål. Spørgsmål til ministeren Alex Ahrendtsen har fulgt op på sine udtalelser både om den manglende dokumentation for praktikpladser og om manglen på maritime praktikpladser. Han har bedt uddannelses- og forskningsministeren svare på disse spørgsmål: 1. Vil ministeren bede de danske rederier om at offentliggøre antallet og fordelingen af uddannelses- og praktikpladser, og hvad er ministerens holdning til, at de ikke er offentlige, eller at fagforeninger og politikere ikke har adgang til dem? 2. Vil ministeren indlede drøftelser med de store rederier og de respektive fagforeninger om at oprette flere praktikpladser genne trepartsmøder, evt. ved at blive enige om nogle mål, sådan som hendes kollega, undervisningsministeren, har gennemført med LO og DA? n 6 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

7 Henning Hyllested Rederierhvervet på statsstøtte uden modkrav Det er ikke urimeligt, at staten kræver noget til gengæld for de mange penge, man støtter rederierhvervet med. Herunder at man sikrer praktikpladser til alle kategorier af danske søfolk og at pengene omsættes i danske arbejdspladser, lyder det fra Henning Hyllested (EL) - Jeg vil tage kontakt til/skrive til ministeren evt. sammen med andre partier for at gøre hende opmærksom på problemet i og det groteske forhold ved, at man har lavet en løs aftale med et (rederi)erhverv, som så selv fuldstændigt suverænt administrerer fordelingen af praktikpladser, ikke nødvendigvis efter erhvervets behov, men udelukkende efter (måske nogle få?) rederiers behov. Det er jo netop problemet ved den nuværende aftale, at den ikke tilgodeser hele erhvervets behov hverken på kort eller længere sigt, lyder det fra Henning Hyllested (EL). I hans optik ville det være naturligt, at ministeriet får informationer om fordelingen af praktikpladser til brug for offentliggørelse: - Jeg ser helst ministeriet eller parterne i branchen, inklusive de faglige organisationer og skolerne stå for administrationen af aftalen om uddannelsespladserne. Første skridt må være, at ministeren indkalder rederierne til møde med det klare formål at få ændret ordningen. Herefter bør der være en række møder med repræsentanter for de faglige organisationer, skoler og andre relevante aktører i Det blå Danmark. På statsstøtte uden modkrav Hvordan ser du på Søfartens Lederes forslag om, at der i forbindelse med ændringen af DIS og tonnageskatteordningerne etableres en direkte sammenhæng med dansk beskæftigelse i danskflagede skibe, og at en udvidelse af DIS og tonnageskatten bliver ledsaget af nogle konkrete aftaler, der knytter statsstøtten til mål om dansk beskæftigelse? Rederierhvervet er ved siden af landbrugserhvervet via tonnageskatten og nettolønnen det mest statsstøttede erhverv i landet. Det er ikke urimeligt, at staten kræver noget til gengæld for de mange penge, man støtter erhvervet med, noterer Henning Hyllested og fortsætter: - Herunder at man sikrer, at pengene omsættes i danske arbejdspladser, både på dækket, på broen og i maskinen. Det vil samtidig betyde, at man skal sikre praktikpladser til alle kategorier af danske søfolk. Her er det jo ikke nok, at et enkelt rederi, Esvagt, alene bærer hovedparten af praktikpladserne for skibsassistenterne. Nationalitetskravet, som var gældende frem til 2011 for skibsførerne, kunne være et udmærket eksempel på, hvordan man kunne udforme en ordning til sikring af danske arbejdspladser på skibene. DIS-loven blev i sin tid solgt på, at den ville sikre rederierhvervet på danske hænder og sikre danske arbejdspladser. I hvert fald det sidste løfte er som bekendt ikke blevet holdt! Må stille beslutningsforslag På den maritime uddannelseskonference, Rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af fremtidens danske søfolk, der blev afholdt på Christiansborg den 25. februar, opfordrede du Regeringen til at tage udfordringen på sig, indkalde rederierne til et møde og sætte sig for bordenden med det formål at få løst praktikpladsproblemet. Vil du følge op på opfordringen? Ja, det vil jeg. Hvis ikke ministeren er positiv over for en dialog med rederier og branche med henblik på ændringer, må vi jo stille såkaldt beslutningsforslag. Men der er ingen tvivl om, at det bliver op ad bakke. Rederierhvervet, eller rettere rederierne, nyder traditionelt stor opbakning på Christiansborg. Derfor den voldsomme statsstøtte uden modkrav (udover Dannebrog i røven), derfor løse aftaler om uddannelse, som man ikke blander sig i. Det er jo nogle af de tunge drenge i dansk erhvervsliv, man er oppe imod. n SØFARTENS LEDERE / 2 /

8 KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER Mike Legarth (K) I dag er det udelukkende de danske rederier, der har oplysningerne om antallet og fordelingen af uddannelsespladserne. Hvad mener du om det? Mike Legarth: Så vidt jeg har forstået det, har rederierne de seneste mange år stillet uddannelsespladser til rådighed for maritime uddannelsesstillinger. Udviklingen har endda oversteget den politiske forventning tilbage i Derfor ser jeg ikke umiddelbart den store udfordring, som spørgsmålet lægger op til. De konkrete tal for optag på de maritime uddannelser kan man indhente i ministeriet eller på de maritime skoler, så præmissen for spørgsmålet er måske lidt skæv. Hvis der med spørgsmålet menes fordeling på virksomhedsniveau, kender jeg ikke nogen andre brancher, hvor private virksomheder skal indsamle og oplyse sådanne tal, så det, synes jeg, ville være et vidtgående krav at stille. Hvordan sikres fordelingen Hvad er din holdning til, at det er de enkelte rederiers umiddelbare behov, der bestemmer fordelingen af uddannelsespladserne til de tre maritime officersuddannelser? Mike Legarth: Jeg mener ikke, at vi som politikere skal blande os i, hvordan private virksomheder fastsætter deres uddannelsesbehov. Det må være de, der kender og driver virksomhederne, der vurderer behov for kvalifikationer, uddannelse og i sidste ende ansættelse. Når det er sagt, så har rederierne i sagens natur en interesse i at uddanne det tilstrækkelige antal unge mennesker, så behovet for arbejdskraft dækkes. Der er ingen flaskehals Jeg mener ikke, at vi som politikere skal blande os i, hvordan private virksomheder fastsætter deres uddannelsesbehov. Vi har gode erfaringer med, at skibsfarten har opfyldt vores forventninger, når vi som politikere har justeret rammerne. Statsstøtte og beskæftigelse Bør en udvidelse af DIS og tonnageskatten ledsages af nogle konkrete aftaler, der knytter statsstøtten til mål om dansk beskæftigelse. Mike Legarth: Vores opgave som politikere er at lave rammevilkår, der gør, at virksomhederne kan drive deres forretning på konkurrencedygtige vilkår fra Danmark. Vi skal derimod ikke blande os i, om rederierne skal uddanne eller beskæftige flere eller færre af den ene eller den anden gruppe af medarbejdere, det gør vi heller ikke i andre erhverv. Vi har gode erfaringer med, at skibsfarten har opfyldt vores forventninger, når vi som politikere har justeret rammerne. Hvad er næste skridt? På konferencen var der konsensus om, at antallet af praktikpladser på skibene er flaskehalsen i forhold til at få uddannet tilstrækkeligt mange navigatører til at opfylde erhvervets behov på langt sigt. Vil du følge op på dette? Mike Legarth: Jeg har ikke hørt, at der på konferencen var enighed om at der er en flaskehals. Men det er rigtigt, at det kun er på skibene, at der kan opnås den del af uddannelsen, der skal foregå til søs. Derfor er det da også naturligt, at de, der driver skibene, og de, der ansætter de færdiguddannede søfarende, også er de, der vurderer behov og fordeling af uddannelsespladser. Jeg har da også noteret mig, at rederierne har stor fokus på uddannelse og kvalitet i uddannelserne, og at der er erkendelse af, at de er de eneste, der kan give den nødvendige sejltid. n Sten Gade (SF): Savner samfundsmæssigt udgangspunkt Hvad vil du gøre for at sikre, at branchen følger op på dit budskab fra konferencen om, at rederierne kan levere mere, end de gør? Sten Gade: Jeg vil stille spørgsmål til erhvervsministeren, om han vil tage kontakt med rederierne om en aftale, der tager et samfundsmæssigt udgangspunkt, og ikke som nu alene ser på om de uddannede kan sikres job i det pågældende rederi. Er du tilfreds med, at det udelukkende er de danske rederier, der har oplysningerne om antallet og fordelingen af maritime praktikanter? Sten Gade: Jeg mener, at en aftale mellem regeringen og rederierne bør indeholde fuld åbenhed. Det eksisterende system dækker ikke behovet på sigt. Vil du give dit bud på, hvad næste skridt er ift. at sikre fødekæden til Danmarks nautiske kompetencer på langt sigt. Sten Gade: Foruden en aftale med klare udvidelser og bredere perspektiv vil mit forslag være meget større oplysningsindsats overfor unge om mulighederne. n 8 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

9 VI HAR GJORT DET NEMT AT TEGNE EN FLEKSIBEL OG BILLIG MC-FORSIKRING DU KAN OGSÅ TEGNE TRYG MC VEJHJÆLP! Du vælger selv, om selvrisiko ved tyveriskade skal være den samme som på din kaskoforsikring. Du kan også købe en Førerulykkesforsikring til MC. Så får du mulighed for udbetaling af strakshjælp, hvis du er uheldig at brække fx en arm eller et ben i en MC-ulykke. Strakshjælp udbetales, selvom hele skaden ikke er endeligt færdigbehandlet. Læs mere om forsikringen på tjm-forsikring.dk/mc eller kontakt din forsikringstillidsmand. Du kan også ringe og høre mere på SØFARTENS LEDERE / 2 /

10 Tekst:lise mortensen høy Fotos: jakob wandel KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER Marstal Navigationsskole: Opretter aspirant-kontor Bestyrelsen på Marstal Navigationsskole har besluttet at oprette et aspirant-styrings-kontor. Det kan hjælpe de unge igennem sejltiden, fastholde dem og samtidig arbejde på, at der skabes flere praktikpladser, lyder det fra Jens Naldal, rektor på Marstal Navigationsskole. Marstal Navigationskolens bestyrelse har besluttet, at der i skolens regi skal oprettes et aspirant-styrings-kontor, der, som navnet antyder, kan være med til at holde de unges kurs og fart igennem uddannelsen: - Der er flere forskellige områder, der så at sige hænger og blafrer, og som trænger til at blive samlet op, siger skolens rektor, Jens Naldal: - Efter min bedømmelse er der god brug for flere reelle aspirantpladser til navigatører, og aspirant-kontoret skal være med til at skaffe ekstra aspirantpladser på flere måder: - For det første kan der skaffes flere pladser, hvis der blev gjort en indsats for at koordinere pladserne. Der er rederier, hvor skibenes fartområder ikke opfylder kravene, i andre er tonnagekravet ikke opfyldt; et praktikkontor kan være tovholder på aftaler, så aspiranttiden deles mellem flere rederier. Det er set før, blandt andet i et samarbejde mellem Scandlines og Torm. På den måde kan de nye rederier i offshore vind også komme til at tage en del af praktikperioden. - For det andet kan vi se os om efter alternative praktikpladser udenfor rederiforeningernes regi, og der behøver jo ikke være et dannebrog i agterstævnen. Det vigtigste er, at skibet og rederiet overholder aftalerne. Jens Naldal tilføjer, at med et aspirant-kontor er der et sted, der kan opsamle de unge, der bliver afvist, når de søger praktikplads i de store rederier. Hjælp med papirbøvlet En anden hurdle, som aspirant-kontoret kan hjælpe med, er, med Jens Naldals ord, at en del af de mindre rederier finder det bøvlet at have aspiranter med uddannelsesofficer, uddannelsesbog, ansøgning om praktikpladstilskud osv. - Det kan et aspirant-kontor være behjælpeligt med. Vi kan hjælpe med godkendelser, vi kan tjekke uddannelsesbogen, og vi kan fx tage kontakt til den næste kaptajn, som aspiranten skal ud til, og gøre opmærksom på, hvor uddannelsen skal have fokus. Optagelse i Marstal kræver sejltid På Marstal Navigationsskole skal de studerende have deres sejltid, før de kommer på skolen; så derfor kan skolen som det er nu ikke hjælpe dem med at finde praktikpladser. Der er flere måder at optjene den krævede sejltid. Enten skal de have en aspirantaftale med et rederi og sejle 12 måneder hvor de får udfyldt deres uddannelsesbog. Her er de påmønstret som overtallige og tæller ikke i sikkerhedsbesætningen. De kan efter gennemført søfartsskoleophold sejle 18 måneder med uddannelsesbog. Her tæller de i sikkerhedsbemandingen. Og endelig kan de sejle i tre år uden uddannelsesbog. - Men for alle tre måder gælder det, at vi som skole i princippet først kommer i kontakt med de unge, når de har sejltid/praktik tid nok til at kunne starte på skolen. 10 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

11 Naturligvis bortset fra dem, der har været hos os på HF, siger Jens Naldal. Hjælp til ubefarne - Aspirant-kontoret give en hånd til de unge, der kommer ud fra en søfartsskole eller et skoleskib. De skal ud og finde en hyre. Og selv om søfartsskolerne hjælper med at få dem afsted, er der en for stor del af dem, der aldrig kommer ud på den første hyre. De er jo først lige startet i en maritim karriere, og hvis de ikke finder en hyre rimeligt hurtigt, finder de bare på noget andet så bliver de stilladsarbejdere eller murere, siger Jens Naldal: - Dem kan vi hjælpe med at skaffe hyre og sørge for, at de får en uddannelsesbog med i lommen. Og vi kan sørge for, at de unge ikke bliver hængende som ubefarne skibsassistenter. - På den ene side er pladserne som ubefarne skibsassistenter jo reelt arbejde. På den anden side regnes pladserne også som uddannelsespladser, der kvalificerer de unge til at komme videre på navigationsskole. Så det er vigtigt, at det begrænsede antal pladser ikke bliver optaget af unge, der ikke lige tager sig sammen til at komme videre i uddannelsessystemet. Det vil et praktikkontor også kunne holde lidt øje med. Ikke nok praktikpladser - Rederierne i Danmarks Rederiforening tager som bekendt ca. 200, og de har i lang tid sagt, at de tager dem, de selv har brug for. - Men jeg kan da godt være i tvivl, om de mindre rederier også tager det antal aspiranter, der afspejler deres behov eller om de bare satser på at lokke de uddannede over i deres rederi, siger Jens Naldal: - Jeg er i det hele taget bekymret for, at hele Det Blå Danmark kommer til at stå og mangle navigatører på lidt længere sigt. n SIMAC: Vi skal se på kvalifikationerne - Generelt ser jeg sådan på det: Efterspørgsel på kompetencer i Det Blå Danmark bør være den væsentligste faktor i dimensioneringen af de maritime uddannelser. Det gælder både indhold og antal. understreger Jesper Bernhardt, direktør på SIMAC: - En meget væsentlig årsag til den succes, de maritime uddannelsesinstitutioner har, er netop, at der er job efter endt uddannelse, fordi der er en tæt dialog mellem erhvervet, politikerne og institutionerne. Det bør vi ikke lave om på. - Det, vi bør se på, er, hvilke kvalifikationer der bliver brug for i fremtiden og i hvilket omfang. Det ser jeg i første omgang som en drøftelse mellem erhvervet og politikerne, og derefter er det institutionernes opgave at udfylde aftalerummet på den bedste måde. n SØFARTENS LEDERE / 2 /

12 Tekst: Lise Mortensen Høy Fotos: Fredericia Maskinmesterskole KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER Danmarks Rederiforening holder sig til aftalen om de 200 årlige praktikpladser, men ikke til, at der er blevet mange flere studerende. Jeg håber da, at virkeligheden snart går op for dem, siger Karsten Jepsen. Nytænkning af praktikpladser Danmarks Rederiforenings antal af praktikpladser matcher ikke udvidelsen af pladserne på maskinmesterskolerne. Derfor sender de nu eleverne i praktik på fiskeskibe, øfærger, entreprenørfartøjer, udenlandske krydstogtskibe og på store lystyachter. - Vores studerendes erfaring er, at det er uhyre vanskeligt at få et ben inden for i de store danske rederier. Når de søger om praktik i bl.a. Torm, DFDS, Norden og Maersk, bliver lidt for mange afvist, noterer uddannelsesleder Karsten Jepsen på Fredericia Maskinmesterskole. Skolen er derfor aktivt gået ind i at finde maritime praktikpladser andre steder end hos rederierne i Danmarks Rederiforening. Mellem 40 og 50 færdiguddannede mestre bliver sendt ud fra Fredericia hvert semester, og Karsten Jepsen skønner, at ca. en tredjedel af dem tager STCW-delen: - Selv om det ikke er alle med STCW-valgfag, der søger praktikpladser til søs, har vi i hvert semester studerende, som må finde en praktikplads i land i stedet for. Her står bl.a. vindmøllebranchen klar med praktikpladser. Nytænkning For at imødegå de studerendes ønsker om maritime praktikpladser, er maskinmesterskolerne nu begyndt at sende dem i praktik i nye områder af den maritime verden. - For det første tager Rederiet Færgen nogle stykker hvert år. Samsø Rederi vil i gang med at uddanne praktikanter og nogle af øfærgerne tager også en praktikant, fortæller Karsten Jepsen: - Vi er også begyndt at sende de studerende ud i fiskefartøjer. De bliver større og større og opfylder kravene. Andre igen kommer ud i entreprenørfartøjer i vindmølleindustrien. International praktik Her ud over er maskinmesterskolerne begyndt at sende de unge i praktik i udlandet til rederier, der målrettet går efter at rekruttere de dygtige, unge danskere. - Jesper Frimand Nielsen i Maskinmestrenes Forening har gjort et stort benarbejde og skabt kontakt til Royal Caribbean Cruise Lines. Her kan de unge som navnet afslører komme ud på store krydstogtsskibe i eksotiske farvande, fortæller Karsten Jepsen: De lægger vægt på, at de ønsker samarbejdet, fordi de ønsker at rekruttere danske mestre til faste stillinger. Ud på lystyachter Men skoleerne har flere jern i ilden. De unge studerende har også mulighed for at få praktikpladser på store, europæiske lystyachter igennem firmaet Technical Yacht Solutions (TYS). - Det lyder eksotisk, men det er helt reelt arbejde. De store yachter har den samme teknik som et stort skib det hele er bare lidt mindre, understreger Karsten Jepsen, der tilføjer, at det er aftalt med TYS, at der er en nordeuropæisk mester med STCW-certifikat ombord på de skibe, hvor praktikanterne kommer ud. - Det er mit indtryk, at det fungerer rigtig godt maskinmesterskolerne har fem studerende ude på lystyachter i år, siger Karsten Jepsen. Brand ærgerligt Uddannelseslederen kalder det brand ærgerligt, at de store danske rederier ikke tager flere af de unge studerende i praktik: - For mig at se hænger det ikke sammen med, at rederierne søger efter seniorofficerer. Har de da ikke nogen juniorofficerer, de kan forfremme? Karsten Jepsen kan ikke forstå historierne om, at det er alt for dyrt at tage praktikanter: Argumentet om økonomien holder ikke. Rent faktisk tager de fleste praktikanter af sted på SU og det betyder, at rederiet rundt regnet skal bidrage med en flybillet, en kedeldragt og proviant.n 12 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

TEMA: 10 procent. Søfartens Ledere. Michael Meisel. Sådan tilpasser du din pension. flere pladser på maritime uddannelser

TEMA: 10 procent. Søfartens Ledere. Michael Meisel. Sådan tilpasser du din pension. flere pladser på maritime uddannelser PFA s nye pensionsordning Sådan tilpasser du din pension Søfartens Ledere nr. 3 2014 CEO Søren Thomsen, Esvagt: Dansk besætning er en god forretning Michael Meisel Gjorde linjehavne klar til Triple E Læs

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende

Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Registrering af overenskomstmæssige aftaler om fravigelse af de generelle hviletidsregler for søfarende Søfartsstyrelsen har registreret følgende aftaler i hovedoverenskomster, særoverenskomster og i lokale

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

ROYAL ARCTIC LINE A/S

ROYAL ARCTIC LINE A/S DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME AFDELING Skibsassistenter Gældende fra 1. marts 2012 DIS-SÆROVERENSKOMST MELLEM ROYAL ARCTIC LINE A/S OG DANSK METALS MARITIME

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Projekt Danmarks Maritime Klynge - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt Om projektet Partnere i projektet Analyser og data: SWOT-analyse (Oxford Research og EMUC) Benchmarkinganalyse (CBS) Best practice-analyse

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

Den ideelle bådebyggerelev

Den ideelle bådebyggerelev Den ideelle bådebyggerelev November 2014 Den ideelle bådebyggerelev et rids Den ideelle bådebyggerelev... 2 Formål... 2 Mismatch mellem forventninger og jobindhold?... 2 Ikke nok jobs at få?... 4 Tilstrækkelige

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S

Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S Aftale om Ansættelsesvilkår for Hotel-/Catering officerer i passagerskibe i DFDS A/S mellem Dansk Metals Maritime Afdeling og DFDS A/S 1. Generelle forhold: Alene medlemmer af Dansk Metals Maritime Afdeling

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2695 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om flerårig finansiering

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Vi arbejder for din fremtid

Vi arbejder for din fremtid Dit faglige netværk Dit faglige netværk Vi arbejder for din fremtid Maskinmestrenes Forening arbejder for din fremtid. Som medlem får du under studiet adgang til et fagligt netværk, socialt fællesskab

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører???

Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? Er der behov for udvikling af en efteruddannelse målrettet Skibsinspektører??? 1 Hvorfor??? Reparations- & vedligeholdsomkostninger meget væsentlig økonomisk del i et skibs samlede finansielle levetidsbillede

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Projektet støttes af:

Projektet støttes af: Projektet støttes af: Om projektet Tidsramme: November 2011 - december 2014 Budget: 27 millioner DKK Støttet af: Den Europæiske Socialfond og Vækstforum Hovedstaden Mål: Øge udbuddet af maritime uddannelsestilbud

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus,

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesudvalget 2013-14 (Omtryk - 14-11-2013 - Ændringer i oplæg (se evt. manus, Beskæftigelsesminister Mette Frederikssen og Medlemmer af beskæftigelsesudvalget Kommunerne spekulerer i statsrefusion

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

??? Afskediget og hvad

??? Afskediget og hvad AF Stine Søndergaard og Sys Tarrild, forhandlingskonsulent hhv. specialkonsulent Afskediget og hvad Finanskrisen har ikke sat sig sine tydelige spor på DSLs fagområder, men vi vælger alligevel at repetere,

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere