TEMA: praktik. Søfartens Ledere. alternativ OPSAGT. oliebranchen i knæ. fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA: praktik. Søfartens Ledere. alternativ OPSAGT. oliebranchen i knæ. fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen."

Transkript

1 ONSHORE: OPSAGT sådan kommer du videre Søfartens Ledere nr Offshore oliebranchen i knæ TEMA: fra sø til land og tilbage igen Kim Steentoft tog turen Karriere-barriere: Alt for få praktikpladser Skoler skaffer alternativ praktik Læs også: IMPA forudser fordobling af danske lodstakster Mød milliardæren bag Grand Canal of Nicaragua Thyborøn Havn satser på offshore vind Polarkoden fokuserer på uddannelse Kronik: Dine, mine, vore pirater

2 Ø LEDER Klart budskab på Christiansborg V Her i bladet kan du bl.a. læse om de maritime skoler, som jeg synes udviser stor kreativitet og vilje til at få uddannet flere unge til skibene og det maritime erhverv. Danmark mangler praktikpladser til unge, som vil tage en maritim uddannelse. Det var det klare budskab fra de fire faglige organisationer, som inviterede til uddannelseskonference i Fællessalen på Christiansborg i februar. Samme budskab lød lige så klart fra salen og fra talerstolen, hvor lederne af Århus Maskinmesterskole, MARNAV og Svendborg Søfartsskole fortalte om de unges udfordringer med at få deres praktik til søs både før, under og efter deres uddannelse. Det glæder mig, at vi kunne samle vores organisationer om konferencen, hvor også vores medlemmer og talsmænd var inviteret til at deltage direkte i debatten med politikere og repræsentanter fra erhvervet herunder rederierne. Mange maskinmesterstuderende begynder på skolerne uden at vide, om de vil sejle eller satse på en karriere i land. En uddannelseskontrakt er nemlig ikke et krav for at komme ind. De kan senere vælge at tage STCW og søge en praktikplads til søs, men skolernes tal viser, at 8 ud af 9 maskinmesterstuderende går forgæves, når de søger praktikplads i de store rederier. Men her kan skolerne hjælpe med alternative praktikker, de har nemlig allerede de studerende inden for døren. Vil man derimod være skibsfører, starter mange unge på World Careers eller den koordinerede tilmelding KOT. Her kan de læse, at en uddannelsesaftale med et rederi er en forudsætning for overhovedet at søge ind på uddannelsen. Så de søger direkte hos rederierne, men der er ingen, der ved, hvor mange de er, eller hvor mange der går forgæves. Netop det store antal afviste ansøgere til maskinmesteruddannelserne var afgørende for, at antallet af pladser på skolerne blev sat voldsomt op. Det samme tal findes simpelthen ikke for navigatører, og derfor er det ikke muligt at dokumentere den reelle søgning på fx skibsføreruddannelsen over for politikerne på Christiansborg. Det må der laves om på. Ligesom der naturligvis må skabes større åbenhed fra rederiernes side om, hvor mange pladser de stiller til rådighed, hvordan de fordeles mellem maskinmestre og navigatører og hvor mange unge, de afviser. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi løser problemerne og får flere praktikpladser i skibene. Her i bladet kan du bl.a. læse om de maritime skoler, som jeg synes udviser stor kreativitet og vilje til at få uddannet flere unge til skibene og det maritime erhverv. Vi arbejder også videre med de politiske tilkendegivelser fra konferencen. Enigheden om, at rederierne skal løfte flere praktikpladser var positiv. Det samme var den politiske interesse for at drøfte løsninger som vores forslag om en maritim kompetencefond. På Christiansborg fremførte vi også budskabet om, at tiden er inde til en ny, tilbundsgående kortlægning af behovet for maritime kompetencer en opdatering af Forløbsanalysen fra Siden dengang er meget ændret herunder rederiernes syn på den duale uddannelse, men det er fortsat afgørende for erhvervet, at der uddannes flere navigatører. Vi er allerede i gang med vores egen undersøgelse, og sammen med COWI håber vi at kunne offentliggøre resultatet til sommer. I bestyrelsen er holdet sat for det næste år. Til min store glæde har vi fået fire unge mennesker i bestyrelsen, med energi og lyst til at udfordre det eksisterende. Vi skal hele tiden forny os, og de unges synspunkter og input er vigtige. Jeg er sikker på, at de nok skal ryste støvet af os lidt ældre i bestyrelsen. N Henrik Hjerl Carstensen, formand for Søfartens Ledere 2 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

3 INDHOLD Manglen på praktikpladser er den største barriere for unge, der vil være skibsofficerer. s Marstal Navigationsskole opretter aspirant-kontor. Maskinmesterskoler skaffer alternative praktikpladser. SIMAC: Kvalitet og kompetencer er de vigtigste faktorer. ONSHORE: Opsagt sådan kommer du videre For at komme igennem den forandringsproces en fyring er, er det vigtigt at forstå, at der sker ting i livet, som man ikke selv kan gøre ved. Jan Semmelroth, rådgiver i AS3 Outplacement s Marstal Navigationsskole Opretter aspirant-kontor Side 10 Status på DIS-sagen Side 20 IMPA forudser fordobling af dansle lodstakster Side 24 Grand Canal of Nicaragua Verdens største byggeprojekt Side 28 Kronik Godt sømandskab i virksomhedsledelse Side 32 KRONIK: Mine, dine, vores pirater I marts faldt der dom på Seychellerne i den såkaldte Torm Kansas-sag. Sagen rejser den specielle problematik, at man i det danske retssystem åbenbart vurderer, at beviserne ikke kan holde, men at man på samme baggrund godt synes, man kan lade straffesagen blive gennemført i et andet land. s Thyborøn Havn bygger ny offshorekaj til 45 mio. Side 36 Faldende oliepriser koster tusindvis af offshorejobs Side 40 Jura: Virksomhedsoverdragelse Sådan er dine rettigheder Side 49 Coriolis-fup Meteorologiens vingesus var fupnummer Bagsiden SØFARTENS LEDERE / 2 /

4 Af lise mortensen høy Fotos: kim vadskær og DAnmarks rederiforening Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen svarer på spørgsmål om uddannelse og praktikpladser: KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER For få praktikpladser kan bremse væksten Det er klart, at ethvert erhverv skal se uddannelse og praktikpladser i et langsigtet perspektiv. Det er en investering i fremtiden, som rederierhvervet også skal være bevidst om, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen. På den maritime uddannelseskonference, Rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af fremtidens danske søfolk, der blev afholdt på Christiansborg den 25. februar, var rederierne alene om at mene, at erhvervet stiller tilstrækkeligt mange praktikpladser til rådighed for unge, der ønsker en maritim uddannelse. Alle andre på konferencen: Skoler, de faglige organisationer og uddannelsesministeren pegede på antallet af praktikpladser som flaskehalsen. Vi har stillet uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen fire spørgsmål om, hvad der nu skal ske. Fordelingen af pladser Hvordan stiller ministeren sig til, at det er de enkelte rederiers umiddelbare behov, der bestemmer fordelingen af uddannelsespladserne til de tre maritime officersuddannelser: Dual, single skibsfører og single maskinmester. Og mener ministeren, at fordelingen sikrer erhvervets behov for nautiske kompetencer på længere sigt? Sofie Carsten Nielsen: Lad mig først slå fast, der er gode beskæftigelsesmuligheder for folk med maritime uddannelser. Der er vækst i de maritime erhverv, og der er vækst på de maritime uddannelser. Det er et stærkt udgangspunkt. Jeg mener, det er sundt, at det er erhvervets behov, der styrer fordelingen af uddannelsespladser. Der findes ikke noget godt alternativ. For få pladser i forhold til behovet kan bremse væksten på grund af mangel på arbejdskraftmangel. Et krav om for mange pladser vil påføre det danske erhverv en ekstraomkostning, som også vil bremse væksten. Men det er klart, at ethvert erhverv skal se uddannelse og praktikpladser i et langsigtet perspektiv. Det er en investering i fremtiden, som rederierhvervet også skal være bevidst om. Erhvervets ansvar Hvad vil uddannelsesministeren / regeringen gøre for at sikre, at branchen følger op på ministerens opfordring på konferencen: Man kan altid gøre mere, og jeg tror, erhvervet ved, at det bliver nødt til at påtage sig et større ansvar. Vi har leveret på kvantitet - nu skal branchen følge med. Der skal gøres mere og tages et større ansvar. Sofie Carsten Nielsen: Min bemærkning om at gøre mere var baseret på den lave ledighed blandt folk med maritime uddannelser. Det kunne tyde på, at der på kort sigt ville være bedre plads til vækst, hvis der var flere, som fik en maritim uddannelse. Regeringen har skabt flere maritime uddannelsespladser igen i 2015, men da nogle af uddannelserne er baseret på, at de studerende forinden har opnået en vis erfaring til søs, kan de pladser kun udnyttes, hvis der også bliver plads til flere i skibene. Oplysninger om praktikpladser Er uddannelsesministeren tilfreds med, at det udelukkende er de danske rederier, der har oplysningerne om antallet og fordelingen af maritime praktikanter, og end ikke vil dele disse oplysninger / dokumentation vedr. praktikpladserne med de faglige organisationer og landets politikere. 44 SØFARTENS LEDERE / / 12 / /

5 - Regeringen har skabt flere maritime uddannelsespladser igen i 2015, men da nogle af uddannelserne er baseret på, at de studerende forinden har opnået en vis erfaring til søs, kan de pladser kun udnyttes, hvis der også bliver plads til flere i skibene, noterer Sofie Carsten Nielsen. Sofie Carsten Nielsen: Jeg synes ikke, man skal forlange af enkeltvirksomheder, at de skal offentliggøre detaljerede oplysninger om deres rekruttering. Men det er klart, at de rekrutteringsmål, der står i tonnageskatteaftalen fra 2007 skal opfyldes. Danmarks Rederiforening sagde på konferencen, at målene er mere end opfyldt, og jeg kan konstatere, at der også i 2014 var vækst i uddannelsesaktiviteten på danske skibe. Tilskuddet til praktik i skibe i 2014 lå mere end 15 pct. over det tilsvarende tal for Der bliver altså gjort mere. Hvordan sikres fødekæden Vil uddannelsesministeren give sit bud på, hvad næste skridt er ift. at sikre fødekæden til Danmarks nautiske kompetencer på langt sigt, så vi fortsat kan være blandt verdens førende søfartsnationer. Hvem peger flaskehalsen på? Sofie Carsten Nielsen: Vi kan alle være enige om, at det er vigtigt at sikre fødekæden af kompetencer til alle erhverv. Men det kan ikke sikres af en part alene. Som jeg også sagde på konferencen, er det maritime erhverv et erhverv i global konkurrence. Derfor skal der i hele erhvervet være en dialog om, hvilke kompetencer der er brug for i fremtiden. Vi skal spørge os selv: Hvordan kan en person med en dansk uddannelse blive mere attraktiv i den globale konkurrence? Lønnen aftales mellem arbejdsmarkedets parter. Jeg vil gøre mit til, at kvaliteten af de maritime uddannelser er høj og hele tiden udvikler sig i takt med behovet. n Danmarks Rederiforening: Vi opfylder målsætningen Søfartens Ledere har spurgt Danmarks Rederiforenings direktør, Anne Steffensen, om det årlige antal praktikkontrakter, som Rederiforeningernes medlemmer tegner, er udtryk for de konkrete rederiers egne behov, eller om antallet afspejler hele erhvervets (forstået som Det Blå Danmarks) behov for maritime kompetencer? Anne Steffensen: I 2014 har erhvervet optaget mere end 100 ubefarne skibselever og mere end 250 officerselever. Rederiernes behov for henholdsvis maskinmestre og navigatører ændrer sig år for år. Traditionelt har ca. halvdelen af de optagne officerselever været navigatører, og den anden halvdel maskinmestre. Dog har vi de seneste år set en stigning i behovet for maskinmestre, men fordelingen kan ændre sig afhængig af det konkrete behov i rederierne. De enkelte rederiers behov og mulighed for at optage elever ændrer sig også. Nogle rederier kan optage mange elever det ene år, men knap så mange året efter. For Rederiforeningerne er det afgørende, at man ser samlet på optaget af elever til erhvervet og at tilsagnet samlet set overholdes. SØFARTENS LEDERE / 2 /

6 Af Lise Mortensen Høy Fotos: folketinget KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER DF: Nu skal praktikpladser frem i lyset Vil ministeren bede de danske rederier om at offentliggøre antallet og fordelingen af uddannelses- og praktikpladser, spørger Alex Ahrendtsen (DF) nu uddannelses- og forskningsministeren. Danmarks Rederiforening oplyste for nylig, at de i år har antaget mere end 250 maritime praktikanter. Men dokumentationen for, hvilke uddannelsesretninger (maskinmester, navigatør, dual) og hvilke rederier der er tale om og dokumentationen for antallet af praktikanter, vil Rederiforeningen ikke fremlægge, hverken for politikere eller for faglige organisationer. Det har Søfartens Ledere dokumenteret flere gange; nu vil Alex Ahrendtsen, der er kultur- og uddannelsesordfører for DF, have tallene frem i lyset: - Det, der ikke tåler dagens lys, er sjældent af det gode. Det er ikke i orden, at rederne ikke vil rykke ud med tallene. Jeg kan godt undre mig over hvorfor. Jeg vil opfordre rederne til at oplyse tallene. Ellers må ministeren træde til og sørge for, at alle arbejder på det samme grundlag, siger han til Søfartens Ledere. Skal fordelingen af uddannelsesretningerne styres? Hvad er din holdning til, at det er de enkelte rederiers umiddelbare behov, der bestemmer fordelingen af uddannelsespladserne til de tre maritime officersuddannelser: Dual, single skibsfører og single maskinmester? - Dimensionering behøver ikke være noget dårligt, svarer Alex Ahrendtsen: - Det kender vi også fra andre brancher. Jeg har svært ved at gennemskue, hvad en opblødning på dette vil betyde for branchen. Men hvis der i spørgsmålet ligger, at man tænker kortsigtet, så kunne man håbe på gennem samtale at nå til en fælles forståelse for, hvordan antallet af pladser kunne tilrettelægges, så det passede med branchens samlede behov. Alex Ahrendtsen vil nu opfordre ministeren til at indlede drøftelser med de store rederier om at oprette flere praktikpladser: - Vi ved fra Haandværksrådets undersøgelser, at kun 3 % af de store virksomheder i Danmark opretter praktikpladser. Jeg tror, at et møde mellem rederne, fagforeningerne og ministeren kunne forbedre dette tal, hvis de satte sig ned og blev enige om nogle mål. Spørgsmål til ministeren Alex Ahrendtsen har fulgt op på sine udtalelser både om den manglende dokumentation for praktikpladser og om manglen på maritime praktikpladser. Han har bedt uddannelses- og forskningsministeren svare på disse spørgsmål: 1. Vil ministeren bede de danske rederier om at offentliggøre antallet og fordelingen af uddannelses- og praktikpladser, og hvad er ministerens holdning til, at de ikke er offentlige, eller at fagforeninger og politikere ikke har adgang til dem? 2. Vil ministeren indlede drøftelser med de store rederier og de respektive fagforeninger om at oprette flere praktikpladser genne trepartsmøder, evt. ved at blive enige om nogle mål, sådan som hendes kollega, undervisningsministeren, har gennemført med LO og DA? n 6 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

7 Henning Hyllested Rederierhvervet på statsstøtte uden modkrav Det er ikke urimeligt, at staten kræver noget til gengæld for de mange penge, man støtter rederierhvervet med. Herunder at man sikrer praktikpladser til alle kategorier af danske søfolk og at pengene omsættes i danske arbejdspladser, lyder det fra Henning Hyllested (EL) - Jeg vil tage kontakt til/skrive til ministeren evt. sammen med andre partier for at gøre hende opmærksom på problemet i og det groteske forhold ved, at man har lavet en løs aftale med et (rederi)erhverv, som så selv fuldstændigt suverænt administrerer fordelingen af praktikpladser, ikke nødvendigvis efter erhvervets behov, men udelukkende efter (måske nogle få?) rederiers behov. Det er jo netop problemet ved den nuværende aftale, at den ikke tilgodeser hele erhvervets behov hverken på kort eller længere sigt, lyder det fra Henning Hyllested (EL). I hans optik ville det være naturligt, at ministeriet får informationer om fordelingen af praktikpladser til brug for offentliggørelse: - Jeg ser helst ministeriet eller parterne i branchen, inklusive de faglige organisationer og skolerne stå for administrationen af aftalen om uddannelsespladserne. Første skridt må være, at ministeren indkalder rederierne til møde med det klare formål at få ændret ordningen. Herefter bør der være en række møder med repræsentanter for de faglige organisationer, skoler og andre relevante aktører i Det blå Danmark. På statsstøtte uden modkrav Hvordan ser du på Søfartens Lederes forslag om, at der i forbindelse med ændringen af DIS og tonnageskatteordningerne etableres en direkte sammenhæng med dansk beskæftigelse i danskflagede skibe, og at en udvidelse af DIS og tonnageskatten bliver ledsaget af nogle konkrete aftaler, der knytter statsstøtten til mål om dansk beskæftigelse? Rederierhvervet er ved siden af landbrugserhvervet via tonnageskatten og nettolønnen det mest statsstøttede erhverv i landet. Det er ikke urimeligt, at staten kræver noget til gengæld for de mange penge, man støtter erhvervet med, noterer Henning Hyllested og fortsætter: - Herunder at man sikrer, at pengene omsættes i danske arbejdspladser, både på dækket, på broen og i maskinen. Det vil samtidig betyde, at man skal sikre praktikpladser til alle kategorier af danske søfolk. Her er det jo ikke nok, at et enkelt rederi, Esvagt, alene bærer hovedparten af praktikpladserne for skibsassistenterne. Nationalitetskravet, som var gældende frem til 2011 for skibsførerne, kunne være et udmærket eksempel på, hvordan man kunne udforme en ordning til sikring af danske arbejdspladser på skibene. DIS-loven blev i sin tid solgt på, at den ville sikre rederierhvervet på danske hænder og sikre danske arbejdspladser. I hvert fald det sidste løfte er som bekendt ikke blevet holdt! Må stille beslutningsforslag På den maritime uddannelseskonference, Rekruttering, uddannelse og beskæftigelse af fremtidens danske søfolk, der blev afholdt på Christiansborg den 25. februar, opfordrede du Regeringen til at tage udfordringen på sig, indkalde rederierne til et møde og sætte sig for bordenden med det formål at få løst praktikpladsproblemet. Vil du følge op på opfordringen? Ja, det vil jeg. Hvis ikke ministeren er positiv over for en dialog med rederier og branche med henblik på ændringer, må vi jo stille såkaldt beslutningsforslag. Men der er ingen tvivl om, at det bliver op ad bakke. Rederierhvervet, eller rettere rederierne, nyder traditionelt stor opbakning på Christiansborg. Derfor den voldsomme statsstøtte uden modkrav (udover Dannebrog i røven), derfor løse aftaler om uddannelse, som man ikke blander sig i. Det er jo nogle af de tunge drenge i dansk erhvervsliv, man er oppe imod. n SØFARTENS LEDERE / 2 /

8 KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER Mike Legarth (K) I dag er det udelukkende de danske rederier, der har oplysningerne om antallet og fordelingen af uddannelsespladserne. Hvad mener du om det? Mike Legarth: Så vidt jeg har forstået det, har rederierne de seneste mange år stillet uddannelsespladser til rådighed for maritime uddannelsesstillinger. Udviklingen har endda oversteget den politiske forventning tilbage i Derfor ser jeg ikke umiddelbart den store udfordring, som spørgsmålet lægger op til. De konkrete tal for optag på de maritime uddannelser kan man indhente i ministeriet eller på de maritime skoler, så præmissen for spørgsmålet er måske lidt skæv. Hvis der med spørgsmålet menes fordeling på virksomhedsniveau, kender jeg ikke nogen andre brancher, hvor private virksomheder skal indsamle og oplyse sådanne tal, så det, synes jeg, ville være et vidtgående krav at stille. Hvordan sikres fordelingen Hvad er din holdning til, at det er de enkelte rederiers umiddelbare behov, der bestemmer fordelingen af uddannelsespladserne til de tre maritime officersuddannelser? Mike Legarth: Jeg mener ikke, at vi som politikere skal blande os i, hvordan private virksomheder fastsætter deres uddannelsesbehov. Det må være de, der kender og driver virksomhederne, der vurderer behov for kvalifikationer, uddannelse og i sidste ende ansættelse. Når det er sagt, så har rederierne i sagens natur en interesse i at uddanne det tilstrækkelige antal unge mennesker, så behovet for arbejdskraft dækkes. Der er ingen flaskehals Jeg mener ikke, at vi som politikere skal blande os i, hvordan private virksomheder fastsætter deres uddannelsesbehov. Vi har gode erfaringer med, at skibsfarten har opfyldt vores forventninger, når vi som politikere har justeret rammerne. Statsstøtte og beskæftigelse Bør en udvidelse af DIS og tonnageskatten ledsages af nogle konkrete aftaler, der knytter statsstøtten til mål om dansk beskæftigelse. Mike Legarth: Vores opgave som politikere er at lave rammevilkår, der gør, at virksomhederne kan drive deres forretning på konkurrencedygtige vilkår fra Danmark. Vi skal derimod ikke blande os i, om rederierne skal uddanne eller beskæftige flere eller færre af den ene eller den anden gruppe af medarbejdere, det gør vi heller ikke i andre erhverv. Vi har gode erfaringer med, at skibsfarten har opfyldt vores forventninger, når vi som politikere har justeret rammerne. Hvad er næste skridt? På konferencen var der konsensus om, at antallet af praktikpladser på skibene er flaskehalsen i forhold til at få uddannet tilstrækkeligt mange navigatører til at opfylde erhvervets behov på langt sigt. Vil du følge op på dette? Mike Legarth: Jeg har ikke hørt, at der på konferencen var enighed om at der er en flaskehals. Men det er rigtigt, at det kun er på skibene, at der kan opnås den del af uddannelsen, der skal foregå til søs. Derfor er det da også naturligt, at de, der driver skibene, og de, der ansætter de færdiguddannede søfarende, også er de, der vurderer behov og fordeling af uddannelsespladser. Jeg har da også noteret mig, at rederierne har stor fokus på uddannelse og kvalitet i uddannelserne, og at der er erkendelse af, at de er de eneste, der kan give den nødvendige sejltid. n Sten Gade (SF): Savner samfundsmæssigt udgangspunkt Hvad vil du gøre for at sikre, at branchen følger op på dit budskab fra konferencen om, at rederierne kan levere mere, end de gør? Sten Gade: Jeg vil stille spørgsmål til erhvervsministeren, om han vil tage kontakt med rederierne om en aftale, der tager et samfundsmæssigt udgangspunkt, og ikke som nu alene ser på om de uddannede kan sikres job i det pågældende rederi. Er du tilfreds med, at det udelukkende er de danske rederier, der har oplysningerne om antallet og fordelingen af maritime praktikanter? Sten Gade: Jeg mener, at en aftale mellem regeringen og rederierne bør indeholde fuld åbenhed. Det eksisterende system dækker ikke behovet på sigt. Vil du give dit bud på, hvad næste skridt er ift. at sikre fødekæden til Danmarks nautiske kompetencer på langt sigt. Sten Gade: Foruden en aftale med klare udvidelser og bredere perspektiv vil mit forslag være meget større oplysningsindsats overfor unge om mulighederne. n 8 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

9 VI HAR GJORT DET NEMT AT TEGNE EN FLEKSIBEL OG BILLIG MC-FORSIKRING DU KAN OGSÅ TEGNE TRYG MC VEJHJÆLP! Du vælger selv, om selvrisiko ved tyveriskade skal være den samme som på din kaskoforsikring. Du kan også købe en Førerulykkesforsikring til MC. Så får du mulighed for udbetaling af strakshjælp, hvis du er uheldig at brække fx en arm eller et ben i en MC-ulykke. Strakshjælp udbetales, selvom hele skaden ikke er endeligt færdigbehandlet. Læs mere om forsikringen på tjm-forsikring.dk/mc eller kontakt din forsikringstillidsmand. Du kan også ringe og høre mere på SØFARTENS LEDERE / 2 /

10 Tekst:lise mortensen høy Fotos: jakob wandel KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER Marstal Navigationsskole: Opretter aspirant-kontor Bestyrelsen på Marstal Navigationsskole har besluttet at oprette et aspirant-styrings-kontor. Det kan hjælpe de unge igennem sejltiden, fastholde dem og samtidig arbejde på, at der skabes flere praktikpladser, lyder det fra Jens Naldal, rektor på Marstal Navigationsskole. Marstal Navigationskolens bestyrelse har besluttet, at der i skolens regi skal oprettes et aspirant-styrings-kontor, der, som navnet antyder, kan være med til at holde de unges kurs og fart igennem uddannelsen: - Der er flere forskellige områder, der så at sige hænger og blafrer, og som trænger til at blive samlet op, siger skolens rektor, Jens Naldal: - Efter min bedømmelse er der god brug for flere reelle aspirantpladser til navigatører, og aspirant-kontoret skal være med til at skaffe ekstra aspirantpladser på flere måder: - For det første kan der skaffes flere pladser, hvis der blev gjort en indsats for at koordinere pladserne. Der er rederier, hvor skibenes fartområder ikke opfylder kravene, i andre er tonnagekravet ikke opfyldt; et praktikkontor kan være tovholder på aftaler, så aspiranttiden deles mellem flere rederier. Det er set før, blandt andet i et samarbejde mellem Scandlines og Torm. På den måde kan de nye rederier i offshore vind også komme til at tage en del af praktikperioden. - For det andet kan vi se os om efter alternative praktikpladser udenfor rederiforeningernes regi, og der behøver jo ikke være et dannebrog i agterstævnen. Det vigtigste er, at skibet og rederiet overholder aftalerne. Jens Naldal tilføjer, at med et aspirant-kontor er der et sted, der kan opsamle de unge, der bliver afvist, når de søger praktikplads i de store rederier. Hjælp med papirbøvlet En anden hurdle, som aspirant-kontoret kan hjælpe med, er, med Jens Naldals ord, at en del af de mindre rederier finder det bøvlet at have aspiranter med uddannelsesofficer, uddannelsesbog, ansøgning om praktikpladstilskud osv. - Det kan et aspirant-kontor være behjælpeligt med. Vi kan hjælpe med godkendelser, vi kan tjekke uddannelsesbogen, og vi kan fx tage kontakt til den næste kaptajn, som aspiranten skal ud til, og gøre opmærksom på, hvor uddannelsen skal have fokus. Optagelse i Marstal kræver sejltid På Marstal Navigationsskole skal de studerende have deres sejltid, før de kommer på skolen; så derfor kan skolen som det er nu ikke hjælpe dem med at finde praktikpladser. Der er flere måder at optjene den krævede sejltid. Enten skal de have en aspirantaftale med et rederi og sejle 12 måneder hvor de får udfyldt deres uddannelsesbog. Her er de påmønstret som overtallige og tæller ikke i sikkerhedsbesætningen. De kan efter gennemført søfartsskoleophold sejle 18 måneder med uddannelsesbog. Her tæller de i sikkerhedsbemandingen. Og endelig kan de sejle i tre år uden uddannelsesbog. - Men for alle tre måder gælder det, at vi som skole i princippet først kommer i kontakt med de unge, når de har sejltid/praktik tid nok til at kunne starte på skolen. 10 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

11 Naturligvis bortset fra dem, der har været hos os på HF, siger Jens Naldal. Hjælp til ubefarne - Aspirant-kontoret give en hånd til de unge, der kommer ud fra en søfartsskole eller et skoleskib. De skal ud og finde en hyre. Og selv om søfartsskolerne hjælper med at få dem afsted, er der en for stor del af dem, der aldrig kommer ud på den første hyre. De er jo først lige startet i en maritim karriere, og hvis de ikke finder en hyre rimeligt hurtigt, finder de bare på noget andet så bliver de stilladsarbejdere eller murere, siger Jens Naldal: - Dem kan vi hjælpe med at skaffe hyre og sørge for, at de får en uddannelsesbog med i lommen. Og vi kan sørge for, at de unge ikke bliver hængende som ubefarne skibsassistenter. - På den ene side er pladserne som ubefarne skibsassistenter jo reelt arbejde. På den anden side regnes pladserne også som uddannelsespladser, der kvalificerer de unge til at komme videre på navigationsskole. Så det er vigtigt, at det begrænsede antal pladser ikke bliver optaget af unge, der ikke lige tager sig sammen til at komme videre i uddannelsessystemet. Det vil et praktikkontor også kunne holde lidt øje med. Ikke nok praktikpladser - Rederierne i Danmarks Rederiforening tager som bekendt ca. 200, og de har i lang tid sagt, at de tager dem, de selv har brug for. - Men jeg kan da godt være i tvivl, om de mindre rederier også tager det antal aspiranter, der afspejler deres behov eller om de bare satser på at lokke de uddannede over i deres rederi, siger Jens Naldal: - Jeg er i det hele taget bekymret for, at hele Det Blå Danmark kommer til at stå og mangle navigatører på lidt længere sigt. n SIMAC: Vi skal se på kvalifikationerne - Generelt ser jeg sådan på det: Efterspørgsel på kompetencer i Det Blå Danmark bør være den væsentligste faktor i dimensioneringen af de maritime uddannelser. Det gælder både indhold og antal. understreger Jesper Bernhardt, direktør på SIMAC: - En meget væsentlig årsag til den succes, de maritime uddannelsesinstitutioner har, er netop, at der er job efter endt uddannelse, fordi der er en tæt dialog mellem erhvervet, politikerne og institutionerne. Det bør vi ikke lave om på. - Det, vi bør se på, er, hvilke kvalifikationer der bliver brug for i fremtiden og i hvilket omfang. Det ser jeg i første omgang som en drøftelse mellem erhvervet og politikerne, og derefter er det institutionernes opgave at udfylde aftalerummet på den bedste måde. n SØFARTENS LEDERE / 2 /

12 Tekst: Lise Mortensen Høy Fotos: Fredericia Maskinmesterskole KARRIERE-BARRIERE - ALT FOR FÅ PRAKTIKPLADSER Danmarks Rederiforening holder sig til aftalen om de 200 årlige praktikpladser, men ikke til, at der er blevet mange flere studerende. Jeg håber da, at virkeligheden snart går op for dem, siger Karsten Jepsen. Nytænkning af praktikpladser Danmarks Rederiforenings antal af praktikpladser matcher ikke udvidelsen af pladserne på maskinmesterskolerne. Derfor sender de nu eleverne i praktik på fiskeskibe, øfærger, entreprenørfartøjer, udenlandske krydstogtskibe og på store lystyachter. - Vores studerendes erfaring er, at det er uhyre vanskeligt at få et ben inden for i de store danske rederier. Når de søger om praktik i bl.a. Torm, DFDS, Norden og Maersk, bliver lidt for mange afvist, noterer uddannelsesleder Karsten Jepsen på Fredericia Maskinmesterskole. Skolen er derfor aktivt gået ind i at finde maritime praktikpladser andre steder end hos rederierne i Danmarks Rederiforening. Mellem 40 og 50 færdiguddannede mestre bliver sendt ud fra Fredericia hvert semester, og Karsten Jepsen skønner, at ca. en tredjedel af dem tager STCW-delen: - Selv om det ikke er alle med STCW-valgfag, der søger praktikpladser til søs, har vi i hvert semester studerende, som må finde en praktikplads i land i stedet for. Her står bl.a. vindmøllebranchen klar med praktikpladser. Nytænkning For at imødegå de studerendes ønsker om maritime praktikpladser, er maskinmesterskolerne nu begyndt at sende dem i praktik i nye områder af den maritime verden. - For det første tager Rederiet Færgen nogle stykker hvert år. Samsø Rederi vil i gang med at uddanne praktikanter og nogle af øfærgerne tager også en praktikant, fortæller Karsten Jepsen: - Vi er også begyndt at sende de studerende ud i fiskefartøjer. De bliver større og større og opfylder kravene. Andre igen kommer ud i entreprenørfartøjer i vindmølleindustrien. International praktik Her ud over er maskinmesterskolerne begyndt at sende de unge i praktik i udlandet til rederier, der målrettet går efter at rekruttere de dygtige, unge danskere. - Jesper Frimand Nielsen i Maskinmestrenes Forening har gjort et stort benarbejde og skabt kontakt til Royal Caribbean Cruise Lines. Her kan de unge som navnet afslører komme ud på store krydstogtsskibe i eksotiske farvande, fortæller Karsten Jepsen: De lægger vægt på, at de ønsker samarbejdet, fordi de ønsker at rekruttere danske mestre til faste stillinger. Ud på lystyachter Men skoleerne har flere jern i ilden. De unge studerende har også mulighed for at få praktikpladser på store, europæiske lystyachter igennem firmaet Technical Yacht Solutions (TYS). - Det lyder eksotisk, men det er helt reelt arbejde. De store yachter har den samme teknik som et stort skib det hele er bare lidt mindre, understreger Karsten Jepsen, der tilføjer, at det er aftalt med TYS, at der er en nordeuropæisk mester med STCW-certifikat ombord på de skibe, hvor praktikanterne kommer ud. - Det er mit indtryk, at det fungerer rigtig godt maskinmesterskolerne har fem studerende ude på lystyachter i år, siger Karsten Jepsen. Brand ærgerligt Uddannelseslederen kalder det brand ærgerligt, at de store danske rederier ikke tager flere af de unge studerende i praktik: - For mig at se hænger det ikke sammen med, at rederierne søger efter seniorofficerer. Har de da ikke nogen juniorofficerer, de kan forfremme? Karsten Jepsen kan ikke forstå historierne om, at det er alt for dyrt at tage praktikanter: Argumentet om økonomien holder ikke. Rent faktisk tager de fleste praktikanter af sted på SU og det betyder, at rederiet rundt regnet skal bidrage med en flybillet, en kedeldragt og proviant.n 12 SØFARTENS LEDERE / 2 / 2015

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet.

2. Danmark udvikler bedre muligheder for danske skibsofficerer og øvrige søfarende udenfor DIS og i udlandet. Politisk oplæg fra Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening og CO-Søfart om bedre jobmuligheder for danske skibsofficerer, søfarende, DIS og det Blå Danmark November 2009 Foreningerne har siden 1990

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen 2010/1 BSF 120 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Bjarne Laustsen (S), Christine Antorini (S), Orla Hav (S), Kim Mortensen (S) og

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger:

Søfartens Ledere. I tillæg hertil ønsker vi kort at redegøre mundtligt for følgende fire emner/problemstillinger: Skatteudvalget 2015-16 L 16 Bilag 7 Offentligt Søfartens Ledere NOTAT Introduktion til Søfartens Lederes punkter ved foretræde i Skatteudvalget 19. november 2015 kl. 10.15 om udvidelse af DIS og tonnageskat

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Referat af uddannelsesudvalgsmøde, Finansøkonom

Referat af uddannelsesudvalgsmøde, Finansøkonom Referat af uddannelsesudvalgsmøde, Finansøkonom Mødedato 26. oktober 2016 Mødested Erhvervsakademi MidtVest Gl. Landevej 2, 7400 Herning Mødedeltagere Berit Nørskou Pedersen - Formand Jacob Møllgaard Richard

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil og behov for nyt udbud. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning fra om at oprette et nyt udbud af Skibsføreruddannelsen (professionsbachelor) i København

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE)

OVERENSKOMST AF. 2. juni 2008. mellem DANMARKS REDERIFORENING. SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) DANSK INTERNATIONALT SKIBREGISTER OVERENSKOMST AF 2. juni 2008 mellem DANMARKS REDERIFORENING og SØFARTENS LEDERE hhv. MASKINMESTRENES FORENING (OFFICERSSTUDERENDE) Gældende fra 1. juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

FÅ SUCCES MED DIN JOBSØGNING

FÅ SUCCES MED DIN JOBSØGNING FÅ SUCCES MED DIN JOBSØGNING Karrieredagene 6. marts 2015 FLEMMING KLUGE Kluge & Partners A/S - Owner Sales-Force1 A/S Founder and Partner Glocalnet A/S CEO ATEA A/S (Merkantildata) Sales Director TELENOR

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft!

Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! Landmænd er eftertragtet arbejdskraft! v/ Adm.Dir. Anne-Mette Ravn Hartmanns A/S KORT OM HARTMANNS Primære aktiviteter: Rekruttering til faste stillinger, Vikarassistance, Rådgivning af ledige, Karriererådgivning/Newplacement

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Workshop Bedre sammenhænge i det maritime uddannelsessystem

Workshop Bedre sammenhænge i det maritime uddannelsessystem Workshop Bedre sammenhænge i det maritime uddannelsessystem Initiativer i regeringens vækstplan for Det Blå DK - og i regeringens uddannelsespolitik Pernille Trojahn Kristiansen og Uddannelsesstøtte Hvorfor

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark

Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark Hvordan skal de maritime uddannelser udvikles, så fremtidens søfarende kan gøre en forskel for Det Blå Danmark MARITIM SIKKERHED, SUNDHED OG MILJØ 2011 Specialkonsulent Pernille Trojahn Kristiansen Søfartsstyrelsen

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere