Geologi. 8 km i Limfjordsegnene. dermed de nuværende lags tykkelse nåede op på mellem 0.8 km ved Glamsbjerg p& Midtfyn og 6-

Transkript

1 Geologi Landskaberne pi Fyn og 0erne er blevet formet i lebet af kvartærtiden, de sidste ca. 2 millioner &r af Jordens historie. I denne periode var landet hyppigt dækket af tykke isbræer, der fra de skandinaviske lande bredte sig ud over Danmark. De aflejringer, der danner landskaberne, betragtes med geologens 0jne som meget unge. Hist og her - især i kystskrænter og dybere udgravninger - kan der dog ses lag, der er betydeligt ældre. Disse dannelser er fra tiden fer istiden og kaldes ogsi! undergrundslagene eller dybgrundslagene. Kvartær - Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Danien Maarstrichtien Nutid 2 mill. 35 mill. 65 mill. Tidstnvle over de aldxtc geologi.rke perioder; stiin er ked fra Fyn. Udviklingen indtil 2 millioner år f ~r nu I Penntiden, for ca. 280 mill. ar siden dannedes NordsØbassinet, en stor lavning i jordskorpen, hvori Danmark kom til at ligge i den gstlige del. I bassinet I8 Ringk~bing-Fyn Hejderyggen, som er et grundfjeldsområde, der strækker sig fra Ringk0bing i Jylland, ned over Fyn og videre over Nordlangeland til Falster og Men. i bassinets bund aflejredes sedimenter, som bestod af rester af organismer, der levede i det hav, som opfyldte bassinet, og af sand, grus og ler, som stammede fra nedbrydningen af Det Skandinaviske Grundfjeld. Man kan derfor betragte Danmark som Skandinaviens geologiske losseplads. Selv om havdybden i bassinet normalt ikke var mere end nogle få hundrede meter, sank bassinbunden til stadighed, og den samlede dybde, og dermed de nuværende lags tykkelse nåede op på mellem 0.8 km ved Glamsbjerg p& Midtfyn og 6-8 km i Limfjordsegnene. Den tertiære periode På Fyn kan lag fra ffiristiden nzsten udelukkende ses i kystskrænter ved Storebælt og i den nordlige del af Lillebælt. Disse lag er alle havaflejringer fra den tertime periode, ca mill. år gamle. De ældste lag som kan ses med det blotte eje. er Danienkalk-aflejringer. De findes kun synligt pa Fyn i den gamle kalkgrav ved Klintholm syd for Nyborg. Kalken er en los, hvid bryozokalk, som smitter af. Den indeholder en sort flinttype, som ligger i lag eller knolde. Foruden bryozoerne, som er sm5 mosdyr med kalkskaller. inde- holder kalken mange forsteninger. i3l.a s~pindsvin og en særlig muslingetype som kaldes brachiopoder eller "armfgidder". Oven over Danienkalken ligger den lysegrå, stærkt kalkholdige ler kaldet Kerteminde Mergel, der ligeledes kan ses ved Klintholm. Mergelen er mest kendt fra Lundsgård Klint syd for Kerteminde. På Kerteminde Mergelen ligger det grisorte "Grå Ler", der er uden sterre fossiler. Derefter f& ger Holrnehus Formationen. der består af meget finkornet ler med gronlige, gralige eller brunl'ige farver. Over disse lag linner 0Ist Formationen, en For.~tet~itigeifri,idet i Donien-kulk. I aiidrc.ii ses er rfipiiidsviti, ri1 hfijre en kornl. De Øvrige rre er brachiopodei:

2

3 mere grovkornet, gri leraflejring, som indeholder mange lag af m0rk vulkansk aske. Hvert askelag svarer til et vulkanudbrud. Ved at mile de enkelte askelags tykkelse og deres indbyrdes afstand i profilerne, har man kunnet genkende de enkelte askelag i omtidet fra Limfjordsegnene til Fyn. Askelagene bliver tyndere, jo længere man kommer sydpi. Derfor mener man, at de vulkaner der udspyede asken, mi have ligget nord for Jylland. Leret med askelagene kan ses i kystklinterne pil R~jle halvøen ved Holmehus og ved Vejlbyskov. Over lagene med vulkanske askelag, folger det uhyre finkornede og fede eocæne plastiske ler, det teglrgde Resnæs Ler og det gr~nlige Lillebælt Ler. Leret er i stand til at optage vand og derved svulme op til at fylde mere end det tredobbelte. Mens det Gledes er stenhirdt i tor tilstand, bliver det nzrmest vællingagtigi, nir det bliver vandmzettet. Leret er derfor berygtet for at danne skred de steder, hvor det forekommer langs kysterne. Det plastiske ler kan ses ved kysten på RØjle halvoen ved fx R~jle Klint, Kasmose Skov og Vejlbyskov, hvor leret adskillige steder glider ud i havet i imponerende skred. Fyns yngste aflejringer fra far kvartrertiden er lerede og sandede sedimenter tilhorende Vejle Fjord Formationen, Disse lag er aflejrede i en kystzone, der forca mill. ir siden udgjorde Danmarks Vestkyst. Kysten var et veludviklet barriere system med en bagvedliggende tidevandspræget lagune. Nærmest som vi kender Ringkebing Fjord med Holmslands Klit i dag. I aflejringerne, som kan ses pi Idindsgavl og ved FenØs nordspids, er der talrige gravegange efter orme og muslinger, som har levet i dette skiftevis torre og vade miljci. I disse aflejringer indgiir "Middelfart Malmen". der er en jernholdig sandsten, som man senest under Ferste Verdenskrig overvejede at bryde som jernmalm. Kvartærtiden De sidste ca. 2 mill. fir af Jordens historie kaldes Kvartterliden. Kvartaefliden var præget af store klimasvingninger, skiftende mellem kolde tidsafsnit - istider eller glacialtider, og varme afsnit, de sikaldte mellemistider eller interglacialtider. 1 istiderne var klimaet så koldt, at isbræer fra Skandinaviens fjelde til tider bredte sig ud over de omkringliggende lavere områder, herunder Danmark. I lebet af en istid kunne der optræde perioder med lidt hojere temperaturer. Isbrzerne smeltede da delvist bort, og efterlod sig et nresten plante- Igst, forblrest landskab. 1 kortere perioder (nogle tusinde ir) kunne klimaet dog bedres så meget, at landet blev indtaget af en mere udbredt plantevækst. Sådanne perioder kaldes ogsi interstadialtider. I de varme interglacialtider var ismasserne helt forsvundne, og naturforholdene var omtrent som i nutiden med blandt andet store skove. Under en nedisning pressede isens vægt det isdtekkede omride ned og det blev relativt lavtliggende. Da isen smeltede, lob vandet ud i oceanerne. Derfor skete der straks en hævning af vandstanden - en eustatisk havspejlsstigning. Isens afsmeltning lettede trykket pi landomriderne og disse begyndte at hæve sig - en isostatisk landhævning. Landhævningen skete meget langsomt, men vekselvirkningen mellem de eustatiske og isosla. tiske bevægelser var afgerende for, hvornår et landomride var beliggende under eller over havniveau i I0bet af kvartmiiden. Der er sikre spor efter 6 istider og 5 mellemistider i Nordeuropa. I Danmark kendes imidlertid kun aflejringer fra de sidste 4 istider og 3 sidste inellemistider. i Weichsel istid Eem mellemistid Saale istid I Holstein mellemistid I I Elster istid I Menap istid Eburon istid Nutid 8800 M

4 D,..y,,..I.L "."C.Il..., "b,.v. J.-... De ældste istider De kvartare aflejringer i Danmark omfatter dels sandede og lerede havaflejringer og dels tik og smeltevandssedimenter. Till-sedimenter er en blanding af sten, grus og ler afsat direkte fra gletscherne, mens smeltevandssedimentenie er aflejret i floder og soer gennem tilfarsel af rnateride fra smeltet gletscheris. Pi Fyn kan de ældste kvartære aflejringer kun ses i udgravninger eller i kystklinter. Det ældste lag er en ferskvandsaflejring fra Cromer mellemistiden. Den er fundet i en lergrav ved Gudbjcrg på Syd~stfyn. I R0jle Klint ses en Till-aflejring fra Elster isliden. Den overiejres af en havaflejring fra formodentligt sen-elster eller Holstein mellemisliden. Efter Holslein mellemistiden fulgte Saale isliden og Eem mellemistid. I Eem opstod et hav, der var udbredt i de nuværende 0sters0egne, og som stod i forbindelse med Nordsoen via sunde tværs over det nuvarrende Scinderjylland. I delte Eem-hav aflejredes ler med et indhold af skaller fra Molbocisters ogsi kaldet Cyprina. Eem havets aflejringer omlales derfor tit som "Cyprina-ler". Udover Molbo0sters findes der i Eem-aflejringerne en del andre skaller fra mus- linger, der har været varmckrxvende. Disse viser, at der i Eem har været et klima, som det vi i dag kender fra Middelhavsomddet. Eem-havets aflejringer er mest kendt fra Ristinge KIint p3 Sydlangeland. Der er aflejrin* gerne skubbet op p4 h~jkant af senere gletschere. Cyprina-ler findes ogs5 ved Vodrup Klini p3 Ær@, hvor leret har forårsaget, at klinten domineres af vældige skredterrasser.

5 Sidste istid Nutidslandskaberne i Fyns Amt er hovedsageligt dannet under den sidste istid, som ogsi kaldes Weichselistiden. Weichsel varede fra omkring til ca 'hr for nutiden. I lobet af disse ca !ir bredte isensig mindst 3 gange ned over Danmark. Lk veje, som gletscherisen fulgte under sin udbredelse, var ikke de samme for alle de tre isfremstgd, og isen naiede aldrig at f4 så stor en udbredelse, at hele landet var dækket af is på en gang* Det m3 skennes, at den forste gletscheris nåede Danmark for omkring $r siden. Den trængte frem fra sydost, gennem den lavning, der i dag udgares af 0sters~en. Gletscheren, som kaldes "Den gammelbaltiske Is" - bredte sig så langt mod vest og nordvest, at kun Nord- og Vestjylland forblev isfrit. Den gammelbaltiske Is smeltede sandsynligvis bort for omkring år siden, og i de næste år lå omridet hen som en tundra, der kaldes "Mammutsteppen". R steppen kunne der til tider være temmelig megen bevoksning. Som navnet siger holdt mammutterne til på steppen, men ogsilen række griesædende dyr såsom Moskusokse, Kzmpehjort, Rensdyr. Uldharet Næsehorn, Steppebison m.fl. varder plads til. Disse udgjorde foden for en række rovdyr, Ulv, Bjorn, Sabelkat, Love og Jærv. Det må antages, at også mennesker har boet i Danmark under sidste istid. Deti stritikke fis, Hrileri. p4 det nordlige Heliiten. Sent i Weichselistiden, for omkring ar siden bredte isen sig piny. Denne gang kom den fra nordost og nåede sin storste udbredelse ved den såkaldte "Hovedopholdslinje" i Jylland. På grund af isens bevægelsesretning fra nordost betegnes gletscheren som "Nordfistisen". Da denne gletscher smeltede bort. henlå Danmark igen som et ret goldt omrbde. hvor arktiske forhold herskede. Men efter kort tid. bredte isen sig painy; og nu for.sidste gang (indtil videre) ud over Danmark. Ligesom Den gammelbaltiske Is gled den frem gennem 0sters0lavningen og bredte sig mod nord, nordvest og vest frem til sin storste udbredelse ved "Den 0stjyske Israndslinje". Denne Danmarks seneste isdækning kaldes "Den ungbaltiske Is". De! kom aldrig til at dekke de centrale dele af Fyn. Arsagen var, at resterne af den aldre Nordestis endnu ikke var smeltet bort fra aen. Den lå som en stor "d0dismasse", der på grund af svigtende tilf8rsel af ny is, var blevet for tynd og dermed ude af stand til at glide; For omkring fir siden begyndte Den ungbaltiske Is at smelte væk. Afsmeltningens forlob blev pivirket af klimasvingninger, og til tider gjorde isen mindre fremstgd. Et af disse fremstod, det såkaldte "BæltfremstcKi", kom op gennem Lillebælt og Storebælt, og kom derfor til næsten at omkranse Fyn. Det indre af Fyn blev heller ikke denne gang dækket af ny is, da dadisen ikke var smeltet væk og således spærrede for adgangen.

6 I I: 1 I I C i l', GEOLOGI Varmetiden De sidste frl tusinde ar af Weichselistiden, fra ca fvl. kaldes Senglacialtiden (s. 17). Pi denne tid var de nydannede istidslandskaber blevet helt fri for is. men klimaet skiftede stadig mellem koldere og varmere afsnit, og bevoksningen på de nye landskaber varierede derfor. Ca år fvt. afleates Senglacialtiden af Postglacialtiden (efteristiden) (s. 17). Det varmere klima var nu kommet for at blive. Nutiden er siledes ogs6 postglacialtid. Efter isen var smeltet væk, var Danmark blevet landfast med England, Tyskland og Sverige. Denne situation holdt sig helt frem til begyndelsen af Atlantisk tid o. år fvt. I denne fastlands- eller borealtid var 0stersomddet blevet til en ferskvandse, Ancyluss@en. SØen havde aflob gennem Danaelven, der I0b syd om Lolland-RIster og op gennem Storebælt, for til sidst at munde ud i Kattegat ved Djursland. Selv om den sidste rest af den skandinaviske indlandsis var smeltet vzk allerede midt i Borealtiden, ca Hr fvt., var der stadig masser af is pi den nordlige halvkugle. især i Nordamerika. Stenaiderhavet For ir siden, i Atlantisk tid, var klimaet det varmeste siden istiden. Dette bevirkede, al Det Nordamerikanske Isskjold bred sammen med kraftige havstigninger til?elge. Dermed oindannedes det kontinentale Danmark til et arke. Havet, soin diekkede meget af landet, kaldes stenalderhavet. Kysten i Storebaltsomr2det li dengang 2 m lavere end i dag og i Det sydfynske ahav 2,5 m lavere. Som helhed fik Danmark dog pi denne tid sin nukendte form. Havstigningerne fortsatte endnu nogle Hrtusinder, inden landh~vningen igen fik overtaget. Landet har hwet sig mest i den nord0stlige del. og syd for en linje mellein Nissum Fjord og Nordfalster er der direkte sket en sænkning. Syd for vippelinjen, som skellet kaldes, sketc den endelige udformning af de Langeland, Tisinge, Ær0 m.fl. fars1 senere. Området fremstod som et sammenhsngende Iandomrade endnu i de f0rste Hrtusinder af Atlantisk tid, kun adskilt fra Fyn ved det smalle Svendborg Sund. F@rst omkring vor tidsregnings begyndelse blev det nuværende kystiinieforløb i Det Sydfynske 0hav dannet (kort s ). L.. m

7 Nutidens lands kabselementer på Fyn Som tidligere omtalt, er det fynske landskab ho- vedsagelig et resultat af Weichselistiden eller mere præcist Nord~stisen og Den ungbaltiske Is. I det folgende beskrives de fynske landskabselementer, der er dannet i forbindelse med disse gletschere. Randmorænebakker Randmormebakker dannes som en folge af ophobning af materiale ved isranden, eller ved at isen ligefrem skubber materiale sammen foran isranden. Da Nordeslisen smeltede bort fra Fyn, foregik dette. ligesom med den senere Ungbaltiske Is, ikke jævnt men var ind imellem præget af stilstand eller direkte fremrykning. De store buede randmorænesystemer som fx De Fynske Alper og Egebjerg Bakker p5 Sydfyn og Båring og Rajle Banker ved Middelfart vidner således om, at de er skudt op fra nordsiden, som randmoræne foran Nordestisen. Andre randmoræner, bl.a. Synebjerg Buen og Svanninge Bakker på Sydfyn blev derimod dannet af den sydfra kommende Lillebæltsgletscher. Bakkesystemerne pi Windsholm, Munkebo Bakke, Hejes Dong på Syd~stfyn, samt hatbakkerne ph Langeland, er dannet i Storebæltsgletscherens randzone. På de steder. hvor gletscherne har udgravet de materialer, der indgar i randmorænerne, er der ofte opstået en sakaldt inderlavning. Arreskov SØ nord for Fåborg og Kertinge Nor 0st for Odense er smukke eksempler ph vandfyldte inderlavninger. Hatbakker Langelands landskab prages af mere end 1.O00 små særegne bakker, som ligger som perler pa snore i 5-6 rækker p i langs Det er de sakaldte hatbakker. De er dannet i randen af en gletscher under afsmeltning, ved at huller i isen fra oversiden er blevet fyldt op med grus og sten fra smeltevandet. En del hatbakker består nederst af moræneler, som isens vægt har presset fra underlaget op i israndshullet. Til slut hergletscheren iorl et ganske lille fremstod, siiledes at lagene i israndshullerne er blevet stillet på skrti. Dedislandskaber De typiske eksempler er Vissenbjerg-d~disområdet i det centrale Fyn, samt det beslægtede Snarup d@dislandskab pb Syd~stfyn. Begge er stærkt kuperede omrader, der bestir af fladbakker adskilt ved lavninger og dale. Fladbakker er bakker med en jtevn overflade og bratte sider. Ved Snarup er fladbakkerne dannet som op fyldninger af storre huller i Nordostisen, efter at denne var blevet til dødis. Smeltevand fra både ddis og de aktive gletschere blev tilfort hullerne gennem kanaler i gletscheroverfladen. Kanalerne har ogni forbundet hullerne indbyrdes, saledes at disse udgjorde en sammenhængende s0 med ens vandspejl, omkranset af en uregelmæssig sobred af is. Slam og ler som bundfældedes, f0rte til opfyldning af stierne. Disse bundsedimenter stod tilbage som bakker da dgdisen, som omkransede swrne, smeltede bort. Fladbakkerne ved Snarup fik næsten alle samme hejde, fra 70 til 80 meter over havniveau.

8 Ved Vissenbjerg har der ikke vmet tunnelforbindelser mellem issoerne, som derfor blev opfyldt til forskellige niveauer. er ca. 120 m over havet. to andre er i hhv. ca. SO og ca. 40 m hejde. Stenstrup Iss~ 0st for Snarup 12 Stenstrup Issa, som var begrænz set af is mod nord og af randmorænen Egebjerg Bakker mod syd. Seens bund ses i dag som det flade omride sydvest for Stenstrup, og dens bred- der som gamle kystklinter og strandaflejringer i ca. 80 m hejde i Egebjerg Bakker. Vandet fra Stenstrup 1ss0 aftappedes gennem det nuværende Brændegird SO-omrlde og Hundstrup Adal. Ase Et karakteristisk træk ved landskaberne, især ph Centralfyn, er de store As-systemer, fx Hejby- og Arslev åsene samt Sallinge As og Grindlese As. Ase er langstrakte bakker eller rækker af bakker, som besthr af sand og grus, som blev aflejret i tunneller i eller under deidis. En meget seværdig lille is er bevaret på det nordligste Helnæs. Thnneldale Tunneldale er markante dale, som muligvis er gravet under isen af smeltevandsstreimme p3 vej ud til isranden. Tunneldale er især almindelig p3 ostfyn, hvoraf dalsystemer som Kongshej-. Stokkebrekken- og 0rbzk Adal kan nævnes. Dalsiderne er stejle og de dybeste dele vandfyldte. Langes0 nordvest for Odense ligger ogss i en tunneldal. Moræneflader En moræneflade er et landskabselement, der er dannet ved, at gletscheren under sit glid hen over underlaget, har aflejret en blanding af sand, grus og ler (moræneler). Morænefladen fremtrieder som en flade uden stme uregelmæssigheder, ofte fladere som en hedeslette. Moraeneflader ses vidt udbredt pi Nordfyn og Nordgstfyn, hvor de er danne1 under Den Ungbaltiske Is' fremrykning. Hedesletter En hedeslette fremkommer, når smeltevandet fra en gletscher deler sig i mange mindre Ieb, og derved breder sine sand- og grusaflejringer ud over et aterre område. Det bedste eksempel på Fyn er Langeskov og Seden Hedeslette. Smeltevandel kom fra Storebæltgletscheren, der IH med sin vestrand oppe fra Hindsholm, ned over Munkebo Bakker, videre mod syd ned over 0stfyns tunneldale og videre ned til Hejes Dong bakkerne. Druknede istidslandskaber Området syd for Fyn mellem,430, Langeland og THsinge er overvejende en moræneflade med siikrtldte drumlinoide bakker med orientering syd~st-nordvest. Morænefladen er dannet under Lillebæltgletscherens fremrykning fra sydest. Da omridet sank frem til ca. vor tidsregnings begyndelse, oversv@mmedes det, siledes at kun de hejeste partier nu rager op over havniveau. Hævede landskaber Medens området syd for Fyn sank, hævede det nordligste Fyn sig en smule. P8 Hindsholm ses der siledes hævet stenalderhavbund med kyst- klinter fra Atlantisk tid beliggende inde i land. Ved Hofmansgave, ~ro~sbiie og Gyldensten m.fl. ph Nordfyn er der ligeledes hævet stenalderhavbund.