Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation."

Transkript

1 Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis. Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation. (2304) +(0106) - Et mindre litteraturstudie af baggrunden for implementering af ydelsen i almen praksis, samt en stikprøveundersøgelse af anvendelsen af ydelsen i en by og en på Fyn. 1

2 Forord. Vi vil først og fremmest gerne takke vores vejleder Lise Holm, læge, ph.d. studerende for hendes hjælpsomhed med fremskaffelse af artikler, hendes flittige vejledning og hendes tålmodig med færdiggørelsen af denne rapport. Fra afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet vil vi gerne rette en tak til Janus Laust Thomsen, projektleder, lektor speciallæge i Almen Medicin, ph.d. for udlån af den endnu ikke offentliggjorte evalueringsrapport over anvendelsen af 0106 ydelsen, som har været et værdifuldt redskab til evaluering af vores eget projekt. Vi vil endvidere gerne takke Stig Hansen, Sundhedsstyrelsen for hjælp med at indsamle data fra, samt statistiker Henrik Støvring for hjælp med de statiske begreber. Slutteligt vil vi gerne takke vores ægtefæller for deres computertekniske support samt aldrig svigtende tålmodighed, samt vores tilsammen mange børn der aldrig lod os i tvivl om de virkelige værdier i et sundt liv. Dorthe Licht og Hanne Nymark Vorm Odense, januar

3 Formål: Delformål 1: At belyse hvilke undersøgelser som lå til grund for sundhedsstyrelsens indførelse af ydelserne 0106 samt 2304 i almen praksis i Delformål 2: At belyse anvendelsen af aftalt forebyggelseskonsultation(0106) med tillægsydelsen supplerende specifik forebyggelsesindsats (2304) i 2 forskellige praksis på Fyn. Dette gøres ved et mindre kvalitetssikringeprojekt hvor følgende undersøges: 1) Hyppigheden af 2304-ydelsen benyttelse. Forbruget af 2304-ydelsen beskrives ud fra, hvor mange gange ydelsen er brugt pr ydernummer og per læge. Variationen i anvendelsen af ydelsen mellem de undersøgte praksis beskrives overordnet og i forhold til praksis karakteristika vedrørende yders køn og alder samt organisationsstruktur/kompaniskabspraksis. 2) Ydelsesmodtagernes karakteristika. Modtagerne af den aftalte forebyggelseskonsultation karakteriseres med køn og alder samt morbiditet og risikofaktorer for udvikling af livsstilssygdomme. Ved journalgennemgang registreres forudgående diagnoser for patienter som har modtaget 2304-ydelsen. 3) Konsekvens af ydelsen Det registreres om der ved undersøgelsen stilles ny diagnose, om der ordineres ny medicin relateret til undersøgelsen, og om ydelsen afstedkommer en opfølgende konsultation. Ydelsen karakteriseres i forhold til om der er tale om primær- sekundær- eller tertiær profylakse. Baggrund: Primære forebyggende strategier for specifik intervention rettet mod forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterolværdier, rygning, overvægt og for lav fysisk aktivitet, overforbrug af alkohol og nedsat hørelse er som enkeltstående interventioner blevet anset for at være effektive (1), og i flere lande, herunder England, Japan, USA og Canada, anbefales forebyggende helbredsundersøgelser til den midaldrende befolkning(2;3). Der har i mange år i Danmark været et stigende politisk ønske om, at sundhedssektoren søger at forebygge livsstilsinducerede sygdomme, så som iskæmisk hjertesygdom, type 2 diabetes og lungesygdomme (4). Allerede i 1988 opstillede PLO og DSAM s forebyggelsesudvalg på baggrund af WHO s Sundhed for alle år 2000, 10 mål for det forebyggende arbejde i 3

4 almen praksis. Et af målene var at reducere dødeligheden som følge af kredsløbssygdomme i befolkningen under 65 år med 15%. Baggrunden for at PLO og DSAM s forebyggelsesudvalg netop valgte forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom(ihs) som et af målene for en forebyggende indsats var, at man havde videnskabelig dokumentation for, at en indsats overfor risikofaktorerne for IHS kunne medføre en reduktion af incidensen og mortaliteten af IHS, samt at praktiserende lægers indsats havde betydning herfor (5). I forbindelse med udsendelsen af DSAM s vejledning om forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom i 1999, indgik Praktiserende Lægers Organisation ved overenskomsten med Sygesikringen en aftale om, at praktiserende læger kunne tilbyde forebyggende konsultationer til personer, som efter lægens vurdering har mere end 20 % risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom indenfor 10 år. Man havde endvidere fra Storbritanien erfaringer med sundhedsøkonomiske omkostnings og effekt registrering fra to store kontrollerede randomiserede studier af forebyggende helbredsundersøgelser udført i almen praksis, nemlig The Famely heart study og The Oxcheck Study group (6-8). Ved sammenligning af disse studier viste det mindre intensive Oxcheck program sig at være det mest omkostningseffektive målt på risikoreduktion og vundne leveår uanset køn og antagelser om hvor længe reduktionen af risikoscore vil vedvare efter intervention.(9). I 1991 påbegyndes "-Sundhedsprojekt Ebeltoft", en randomiseret og kontrolleret undersøgelse af effekt og konsekvenser af, at tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i almen praksis Deltagerne i projektet var mænd og kvinder mellem 30 og 49 år, bosiddende og tilmeldt lægepraksis i Ebeltoft kommune. I undersøgelsen indgik i alt 1507 personer fordelt på 2 interventionsgrupper (1006 personer) og en kontrolgruppe (501 personer). Ud fra "Sundhedsprojekt Ebeltoft" udfærdiger Sundhedsstyrelsen to særskilte rapporter. I 2006 udkom Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en sundhedsøkonomisk analyse af "sundhedsprojekt Ebeltoft". Rapporten er en sundhedsøkonomisk analyse af, om det vil være omkostningseffektivt at implementere forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i Danmark. Konklusionen på rapporten er, at tilbud om helbredsundersøgelser og -samtaler tilbudt til årige mænd og kvinder er omkostningseffektivt set i forhold til tilbuddet om spørgeskemaundersøgelser. Tilbuddet om intervention i form af helbredsundersøgelse og -samtaler har signifikant bedre effekt, opgjort over en periode på 5 år, set i forhold til tilbuddet om spørgeskemaundersøgelse, i form af flere vundne leveår. Tilbuddet om helbredsundersøgelser og -samtaler til interventionsgrupperner ikke signifikant dyrere end tilbuddet til spørgeskemagruppen, opgjort over en periode på 6 år. Opgørelsen af vundne leveår er baseret på en antagelse af livslang effekt af interventionerne og resultaterne skal dermed tages med et vist forbehold. De beregnede udgifter er derimod kun opgjort over en periode på 6 år og det forventede fremtidige mindre forbrug i interventionsgruppen er ikke medregnet (10). 4

5 I 2006 udkom ligeledes i tilslutning til ovenstående rapport en analyse af patientperspektivet med det formål at belyse, om befolkningen ønsker, at der skal være et tilbud om generelle helbredsundersøgelser, og om der er etiske, psykologiske eller sociale problemer knyttet til indførelsen. Rapporten konkluderer at såfremt der er dokumentation for, at et tilbud om forebyggende generelle helbredsundersøgelser med helbredssamtaler medfører reduktion i risiko for sygdom og tidlig død og såfremt man derfor ønsker at tilbyde generelle helbredsundersøgelser og helbredssamtaler til befolkningen, er der med den foreliggende viden ikke noget, der taler imod at indføre tilbuddet til befolkningen (11). Beslutningen om indførelsen af aftalt forebyggelseskonsultation 0106 samt tillægsydelse 2304 blev truffet i Fagligt Udvalg bestående af repræsentanter for PLO, danske regioner, sundhedsministeriet og sundhedsstyrelsen april Baggrunden var bl.a. det ovennævnte Sundhedsprojekt Ebeltoft samt en PHD afhandling af Bo Christensen, om forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom i almen praksis (12). Der forelå således ikke egentlig klinisk evidens for indførelsen, men ovenstående undersøgelser samt de præliminære resultater fra Ebeltoftstudiet gav anledning til at indføre ydelsen. Fra fagligt udvalg, udkom der 2007 en vejledning om anvendelsen af aftalt forebyggelseskonsultation og tillægsydelser i almen praksis (13). Om aftalt forebyggelseskonsultation 0106 fremgår det, at ydelsen er en i forvejen aftalt konsultation med et specifikt forebyggende formål. Det forebyggende formål kan vedrøre kost, motion, rygning, alkohol og andet misbrug, fysiske forhold, sociale og psykiske forhold. Konsultationen kan gennemføres ved klinikpersonale. Der skelnes ikke mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse. Ydelsen kan gives på lægens initiativ. En forebyggelsekonsultation kan ikke anvendes til udredning og behandling. Tillægsydelsen Supplerende Specifik forebyggelsesindsats, ydelse Beskrives som en samlet risikovurdering og ressourcevurdering samt målsætning for udvikling af alvorlige kroniske sygdomme, komplikationer eller tilsvarende tilstande. Kan også indeholde opfølgende demenssamtale med tværfaglig koordinerende indsats. Anvendes som forebyggelsesindsats mod de store kroniske sygdomme også i form af årsstatus og undersøgelse i henhold til faglig anbefaling og klinisk vejledning. Indeholder Systematisk samlet risikovurdering og ressourcevurdering Status af pt helbredssituation Vurdering af medicinordinationer Fastlæggelse af behandlingsmål Ydelsen kan kun anvendes sammen med en aftalt forebyggelseskonsultation.(0106) 5

6 Materiale og metode: Litteratursøgningsprotokol Den første litteratursøgning blev foretaget i PubMed. Søgningen var systematisk og de primære søgeord var health check og general practice. Dette gav i alt 473 artikler. Efter manuel gennemlæsning af overskrifter blev relevante artikler udvalgt og bestilt via Videncenteret eller udprintet fra PubMed. Vi søgte endvidere på sundhedsstyrelsens hjemmeside, og fandt der 2 videnskabelige rapporter udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering vedrørende Ebeltoftprojektet. Der blev endvidere foretaget manuel litteratursøgning med udgangspunkt i en gennemgang af referencelisterne på de artikler, der blev fundet ved den elektroniske litteratursøgning. Slutteligt blev der foretaget en elektroninsk litteratursøgning på specifikke forfattere, og 2 PhD afhandlinger fremskaffet efter personlig henvendelse til forfatterne. Evalueringsrapporten over 0106 ydelsen som endnu ikke er publiceret er fremskaffet ved personlig henvendelse til Janus Laust Thomsen projektleder, lektor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Datasøgning i praksis Data findes for alle forebyggelseskonsultationer med supplerende specifik forebyggelsesindsats ( ) i land og i en given periode. For vedkommende anvendes datasystemet Æskulab. Data er søgt via sygesikringens centrale register, idet datasystemet Æskulab ikke kunne anvendes til søgning. Her fremkom en liste på 514 patienter fra tidsrummet januar 2007 til juli Ud fra denne liste vælger man en stikprøve på 50 tilfældigt udvalgte patienter. I listen af patienter fra sygesikringens centralregister fremgår konsultationsdatoen ikke, men ud fra data og journalgennemgang kunne man fastsætte hvilken konsultation der var tale om. For vedkommende anvendes datasystem Medwin og her kan data findes ved at finde alle regninger for ydelsen i statistikprogram. Der fremkommer en samlet liste på 78 patienter for perioden 1/1-07 til 31/ Heraf gennemgåes de første 50 patienter. Patienterne er listet efter dato og man antager at der ikke er signifikant forskel på udkommet af konsultationen, eller patientdemografi, i forhold til den dato konsultationen er foretaget. Køn og alder for patienterne registreres. I har man indført at patienterne diagnosekodes og man kan derfor ekstrapolere diagnose koderne direkte til opgørelsen. Dog har man for begge praksis vedkommende sat flere diagnoser på ud fra journalnotaterne, patienternes medicinske behandling, foreliggende blodprøver og kliniske undersøgelser. Efter gennemlæsning kunne man registrere følgende data og diagnoser: 6

7 Om der var udregnet BMI, hvis vægt og højde var angivet blev det udregnet om pt havde BMI >30. Hvis der ikke var angivet højde (ej heller tidligere registreret) men blot en vægt registreres data som 0 med mindre pt blev beskrevet som adipøs hvor pt indgik i kategori BMI >30. Hyperkolesteolæmi. Dvs om der var kolesterolværdi som blev påtalt som forhøjet, eller om patienten var i medicinsk lipidsænkende behandling. Vi har ikke registreret nøjagtige værdier for kolesterol, ej heller taget stilling til om diagnose hyperkolesterolæmi var berettiget ud fra nuværende retningslinier. Hypertension. Dvs om de var i behandling for hypertension, eller fik målt BT som blev registreret som forhøjet. Den nøjagtige værdi for blodtryk er ikke registreret i vores gennemlæsning. Diabetes type 1 eller 2. Registreret ud fra blodsukkerværdier, medicinering og diagnosekodning. Patienterne er registreret med diagnosen diabetes hvis de får antidiabetisk medicinsk behandling, hvis de kommer til årskontrol af diabetes, eller det er nævnt fra lægen at de skal til yderligere kontrol af blodsukker. Diætreguleret diabetes er også registreret som aldersdiabetes. Iskæmisk hjertesygdom. Hvis lægen noterer at patienten har iskæmisk hjertesygdom eller patienten er kodet til at have sygdommen. Hvis patienten er i medicinsk behandling for iskæmisk hjertesygdom. KOL eller astma. Opgjort udfra medicinsk behandling forud for undersøgelsen. Hvis der er foretaget lungefunktionsundersøgelse er selve lungefunktionsundersøgelsen ikke vurderet i forbindelse med vores gennemgang, med mindre lægen har noteret at der er nedsat lungefunktion som led i KOL eller astmatisk sygdom. Hypo- eller hyperthyreose. Opgjort ud fra medicinsk behandling forud for undersøgelsen. Alle patienter registreret med både hypo- og hyperthyreose. Blodprøveværdierne er ikke gennemgået idet man må formode at et eventuelt problem med stofskifte vil fremgå af lægens vurdering. Andre diagnoser. Pga den lave forekomst i undersøgelsen ses under samlet betegnelse "andre diagnoser". Rask/kroniker. Raske patienter definerer vi ved, at at patienten ikke har en kronisk diagnosekode og ikke er i varig medicinsk behandling. Vi tæller ikke patienter som har BMI >30 som raske. Kroniske patienter er patienter som har en diagnose relateret til de otte folkesygdomme: Aldersdiabetes Kræftsygdomme 7

8 Hjerte-karsygdom Knogleskørhed Muskel-og skeletlidelser Astma og allergiske sygdomme Psykiske lidelser KOL Patienter som har hypertension og er behandling medregnes som kronikere. Patienter som har BMI>30 medregnes ikke som kronikere. Indeholdt i kroniker diagnosen regner vi også stofskiftelidelser og blodsygdomme. Ny medicin. Får patienterne ordineret ny medicin som følge af undersøgelsen. Dvs hvis medicinen ordineres i tilknytning til oplysninger som fremkommer ved undersøgelsen. Herunder indgår også ændring i dosis af tidligere medicin. Opfølgende konsultation. Har patienten været til opfølgende konsultation efter den registrerede forebyggelseskonsultation. Her medregnes kun konsultationer som er relevante i denne sammenhæng. Hvis de har konsulteret lægen i anden anledning, f.eks akutte infektionssygdomme, er disse konsultationer ikke medregnet. Ny diagnose. Er der stillet en ny diagnose ved undersøgelsen, eller i forbindelse med videre udredning som iværksættes, som resultat af den forebyggende helbredskonsultation. Hvilke diagnoser der stilles er registreret ved gennemlæsningen. Det er primært hyperkolesterolæmi som er en hyppig forekommende ny diagnose, og derfor er det den diagnose der er lavet separat opgørelse for. Øvrige nye diagnoser er listet i opgørelsen som andre nye diagnoser. CVD risikovurdering. Det er registreret om der er listet en cardiovaskulær risikuvurdering enten i form af et procenttal, eller at det nævnes at patienten har forhøjet risiko eller ikke anses for at have forhøjet risiko for cardiovasculær sygdom. Den aktuelle værdi er ikke registreret, men der er udelukkende set på om der er foretaget en vurdering. Rygning. Er det oplyst i journalen om patienten er ryger eller ikke ryger. Statistik For alle resultater har vi beregnet sandsynlighed og specifikke p-værdi samt konfidensinterval. Den sande værdi for den registrerede parameter ligger med 95% sikkerhed indenfor det beregnede konfidensinterval. 8

9 p = antal /totale antal (n) se(p) = sqrt. ( 1/n * p (1-p)) CI = p +/- 1,96 * se(p) Resultater Alder og køn for stikprøve tabel 1 og tabel 2 Vi har gennemgået journaler fra 50 patienter fra hver praksis.i er gennemsnitsalderen for patienterne næsten 10 år højere end i. Henholdsvis 61,64 år i forhold til 52,50 år for patienterne i. Fordelingen af mand/kvinde er forskellig. I er der lige fordelt mænd og kvinder og i byen er der overvejende kvinder med 41 kvinder mod 9 mænd. Tabel 1 Gennemsnits alder år 61,64 Bypraksis 52,5 Medianalder Antal 2304-ydelser pr læge Landpraksis er en 4 mands kompaniskab med 2 kvinder og 2 mænd med en gennemsnitsalder på 51 år. Der er i en 1½ årig periode anvendt i alt ydelser svarende til 171 ydelser pr ½ år, svarende til 42,7 ydelse pr læge. 9

10 Bypraksis er en 2 mands kompaniskabspraksi med 2 kvindelige læger med en gennemsnitsalder på 51 år. Der er i en periode på 1 år anvendt ialt ydelser svarende til 39 ydelser pr læge og for 1/2 år altså 19,5 ydelser pr læge. Tabel 2 Alderfordeling af patienterne i stikprøverne som har modtaget 2304 ydelsen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper køn/ alder landp raksis kvind er landp raksis mæn d bypra ksis kvind er bypra ksis mæn d 0-9 år år år år år år år år år 90 år ialt ialt 10

11 Tabel 2 fortsat kvinder mænd år år år år år kvinder mænd 15,00 11,25 7,50 3, år år år år år BMI tabel 3 og tabel 5 36% af patienterne i BMI > 30 og 26% af patienterne i BMI > 30 opgjort som procent af alle 50 patienter for hver praksis. I var der ialt 24(48%) patienter og i 33(66 %) patienter som havde fået registreret BMI. I har 58 procent, af de som har fået målt BMI, et BMI >30. I er det 39 procent, af de som har fået målt BMI, som har BMI >

12 Tabel BMI>30 hyper-kolesterolæmi BMI>30 hyperkolesterolæmi Hyperkolesterolæmi tabel 3 samt tabel 5 I har 34 procent af patienterne diagnosen hyperkolesterolæmi forud for konsultationen, og yderligere 10 procent får stillet diagnosen som resultat af konsultationen. I har 14 procent diagnosen hyperkolesterolæmi forud for konsultationen, og yderligere 24 procent får stillet diagnosen som resultat af konsultationen. Der er 1 patient i med kendt hyperkolesterolæmi som efter undersøgelsen ikke bibeholder diagnosen. Hypertensions tabel 5 Her ses at der er 50% i med hypertension mod 14% i. Disse patienter indgår i tabel 8, hvor man opgør antallet af patienter med kronisk diagnose forud for konsultationen. Diabetes tabel 5 I har 18 procent diagnosen diabetes mod 2 procent i. Disse patienter indgår også i tabel 8 som patienter med kronisk diagnose. Iskæmisk hjertesygdom (IHD) tabel 3 I har 12% IHD forud for konsultationen og i 4%. Disse patienter indgår også i tabel 8 som patienter med kronisk diagnose. 12

13 KOL + Astma tabel 5 I har 4 procent diagnosen mod 6 procent i. Disse patienter indgår også i tabel 8 som patienter med kronisk diagnose. Stofskiftelidelse tabel 5 I har 6 procent stofskiftelidelse og i 4 procent. Disse patienter indgår også i tabel 8 som patienter med kronisk diagnose. Andre diagnoser Tabel 5 Ses hos 20 procent af patienterne i og 24 procent af patienterne i. Diagnoserne nævnes her i vilkårlig rækkefølge og uden opgørelse af antal patienter med diagnosen: Apopleksia cerebri Perniciøs anæmi Osteoporose Anæmi B 12 mangel Dyspepsi/gastritis Potensproblemer Skadeligt brug af alkohol Hashmisbrug Rygsmerter Rheumatoid artrit Depression Kræftsygdomme med c.coli, c.mammae, c.pulm, Kronisk lymfatisk leukemi Raske Tabel 4 og Tabel 5 Ingen patienter i var foruden diagnose forud for konsultationen. I var 30 procent af patienterne uden diagnose forud for konsultationen. Efter konsultationen var der fortsat 22 procent som ikke havde diagnose. 13

14 Tabel 4 Fortsat rask af primært raske procent (antal) primært rask fortsat rask % (15) 22 % (11) Tabel 5 BMI >30 blandt de registrerede BMI > 30 BLANDT ALLE Landpraksis Hyperkolesterolæmi Hypertension Diabetes IHD Landpraksis Bypraksis Kol+Astma Stofskiftelidelse Andre diagnoser procent se(p) konfidensinterval (CI) 58% 0, / % 0, / % 0,067 0,36+/-0,13 26% 0,062 0,26+/-0,12 34% 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, /

15 Raske/-diagnose Ny diagnose Ny medicin kommer til opfølgende kons procent se(p) konfidensinterval (CI) 20% 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, / % 0, /-0.12 rygerstatus oplyst CVD risikovurdering foretaget 30% 0, / % 0,07 0,54+/-0,14 16% 0,052 0,16+/-0,10 42% 0,07 0,42+/-0,14 Ny diagnose Tabel 5 og 6, og ny medicin Tabel 5 I får 26 procent stillet ny diagnose. Opgørelse over nye diagnoser fremgår af tabel 6 og procent af samlede antal pt på n=50 får stillet diagnosen hyperkolesterolæmi og 16 procent får andre diagnoser. Blandt disse kan nævnes kroniske diagnoser som osteoporose, hypertension, angina pectoris, kronisk iskæmisk hjertesygdom og diabetes mellitus. 74 procent har uændret diagnose. 30 procent får ny medicin. I får 26 procent stillet en ny diagnose. I tabel 6 og 7 ses at 24 procent diagnostiseres med hyperkolesterolæmi, og der stilles ikke andre nye diagnoser.differencen på 2 procent er en patient som tidligere havde hyperkolesterolæmi og efter konsultationen får slettet den diagnose. Uændret diagnose forekommer hos 76 procent. 30 procent får ny medicin. 15

16 Tabel 6 hyperkolesterolæmi som ny diagnose andre nye diagnoser uændret diagnose procent se(p) konficens interval (CI) 10% 0,042 0,1+/-0,08 24% 0,06 0,24+/ % 0,052 0,16+/-0, % 0,062 0,74+/-0,12 76% 0,06 0,76+/-0,12 Opfølgende konsultation Tabel 5 90 procent af patienterne i og 72 procent af patienterne i har siden været til opfølgende konsultation. Risikovurdering. Tabel 5 I har 8 patienter (16 procent) af patienterne fået foretaget CVD risikovurdering. I har 21 patienter (42 procent) af patienterne fået foretaget CVD risikovurdering. Rygerstatus oplyst Tabel5 Rygerstatus er oplyst hos 30 procent af patienterne i og 54 procent af patienterne i. Kronikere/tertiær profylakse. Tabel 7 og tabel 4 Tabel 7 kronisk diagnose procent Se(p) Konfidens-interval (CI) 74% 0,062 0,76+/-0,09 40% 0,069 0,40+/-0,10 16

17 Definition af primær versus sekundær og tertiær profylakse se bilag A(14). Antal kronikere er opgjort som nævnt i metode og materiale. I opgøres at 74 procent af patienterne forud for ydelsen var kronikere, dvs at der var tale om en tertiær profylaktisk ydelse. I resterende 26 procent af konsultationerne er anvendelsen til sekundær profylakse og tidlig opsporing og slet ingen til primær profylakse. I har 40 procent af patienterne en kronisk diagnose forud for konsultationen og hermed var der tale om tertiær profylaktisk ydelse. 60 procent har ikke kronisk diagnose. Ialt 15 patienter(30%) af patienterne var primært raske og 11 patienter(22 %) var fortsat raske efter konsultationen. For disse 11 patienters vedkommende har man anvendt konsultationen i primært forebyggene øjemed eller for alle 15 patienter som primært var raske har man anvendt konsultationen som tidlig opsporing/sekundær forebyggelse. Diskussion. I vores opgave har vi lagt vægt på at finde frem til nogle af de mest betydningsfulde studier der giver klinisk evidens for indførelsen af forebyggelseskonsultationer i almen praksis. WHO skønner, at 70 % af alle lidelser i år 2020 skyldes livsstilsfaktorer (15). heriblandt fysisk inaktivitet, overvægt, uhensigtsmæssig ernæring, rygning og alkoholmisbrug. Primær forebyggelse rettet mod disse faktorer er således at største betydning for folkesundheden Forebyggende helbredsundersøgelser, der er rettet specifikt imod forebyggelsen af hjertekarsygdom har i flere undersøgelser vist sig at kunne opfange og formindske risikofaktorer for hjertekarsygdom. Således konkluderer man i et Cochrane review af 18 randomiserede studier, at helbredsundersøgelser har gunstig virkning på primær forebyggelse af hjertekarsygdom. I studiet fandt man at helbredsundersøgelser kan formindske risikofaktorer som hypertension, rygning og hyperkolesterolæmi Trods forbedring af risikofaktorer for CVD fandt man i samme Cochrane review ingen forskel i hverken total dødelighed eller død af kardiovaskulære årsager (16). Resultaterne fra et 5 års opfølgningsstudie af Ebeltoft undersøgelsen har vist en meget høj deltagelsesrate for både helbredsundersøgelser og helbredssamtaler. 75 % deltog fra start og 85 % deltog mindst en gang i løbet af en 5 års opfølgningsperiode. Der var en absolut reduktion af prevalensen af deltagere med forhøjet CVD risiko i interventionsgruppen sammenholdt med kontrolgruppen. Reduktionen af CVDR skete primært på baggrund af livsstilsændringer uden brug af forebyggende medicin.undersøgelsen var økonomisk dominant, dvs forebyggelsesundersøgelser og helbredssamtaler medførte en signifikant reduktion af risikofaktorer og dermed øgning i forventet restlevetid uden ekstra 17

18 omkostninger. Der var en samlet positiv opfattelse af forebyggelseskonsultationer og helbredssamtaler (17). Ebeltoftundersøgelsen adskiller sig fra de 2 eneste tidligere randomiserede og kontrollerede undersøgelser af forebyggelsesundersøgelser i primær sektoren ved at forebyggelseskonsultationer i Ebeltoft undersøgelsen blev udføret ved praktiserende læger, mens det i de øvrige undersøgelser var sygeplejersker der forestod konsultationerne (6-8). De praktiserende læger bliver fra såvel politisk som fra lægefaglig side anset som nøgleaktører i forbindelse med forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler (18). I Danmark fandt vi, at der ikke var egentlig klinisk evidens for at indføre ydelserne, men at de foreløbige resultater fra Ebeltoft-undersøgelsen pegede i retning af en gavnlig effekt på hjertekarsygdomme i form af en signifikant reduktion af kendte risikofaktorer. I den endnu ikke publicerede evalueringsrapport over 0106 ydelsen (19) ses på diagnoser i Landspatientregisteret, kontakter i sygesikringsregisteret samt medicinforbrug i Lægemiddelregisteret forud og efter 0106-ydelsen, samt 2304 og Samtidigt ses også på selvoplyste livsstilsparameter og kronisk sygdom for personer fra "Sundhedsprofilen" i region Midtjylland. Ovenstående rapport gør udelukkende brug af registerdata. Som supplement hertil har vi har valgt at forsøge at karakterisere den patientkategori nærmere, som har modtaget 2304 ydelsen ved en gennemgang af journaler og en systematisk opsamling af diagnosekoder. Vi har valgt at se på udvalgte data, idet undersøgelsen ellers ville blive for omfattende. Den tidsmæssige begrænsning for projektet har gjort, at vi har måttet udvælge en stikprøve på 50 patienter fra hver praksis ud af det samlede antal modtager af ydelsen i en nærmere afgrænset periode. Det begrænser selvfølgelig data en del. Vi har valgt udelukkende, at foretage diagnoseregistrering, og har derfor ikke aktuelle tal for hverken BMI, kolesteroltal,blodtryk eller blodsukker.for at undersøge validiteten af vores resultater fra stikprøveundersøgelsen, har vi udregnet konfidens intervaller for de fundne værdier. På det tidspunkt vi begyndte at opgøre vores tal forelå hverken resultaterne af 5 års opgørelsen fra Ebeltoft studiet (17) eller evalueringsrapporten over 0106-ydelsen. Det havde været mere ideelt hvis vi havde kendskab til hvilke parametre de havde anvendt forud for opstart af vores projekt idet man så kunne sammenligne tallene direkte. Undersøgelsen er ment som et mindre kvalitetssikringsprojekt. Vi fandt i vores stikprøve undersøgelse en gennemsnitsalder på 61,6 år for og 52,5 år for. Den tilsvarende median alder var henholdsvis 63 og 51 år. Da gennemsnitsalder og medianalder for begge praksis er næsten sammenfaldende kan vi antage at vores populationer i stikprøverne er normalfordelte. 18

19 I evalueringsrapporten over 0106-ydelsen, fremgår det at hovedparten af 0106 ydelserne gives til personer over 40 år. Fordelingen af 2304 ydelsen følger fordelingen af 0106 ydelsen mht pt alder og køn. Modtagerne af ydelsen i de enkelte aldersgrupper rummer en næsten ligelig fordeling af mænd og kvinder med en lille overvægt af kvinder blandt de yngre og ældre. Vores data ligger sig tæt op af disse og viser at det primært er aldersgruppen over 40 år der modtager ydelsen.ydelsen har slet ikke været brugt til gruppen af børn og unge under 20 år. Blandt ydelsesmodtagerne i er der en stor overvægt af kvinder. Forskellen mellem de demografiske data for de to praksis afspejler formentlig en forskellig patientpopulation i land og. En og kompaniskabspraksis med udelukkende kvindelige læger har forventeligt er et større antal kvindelige pt end en der har en ligelig kønsfordeling blandt lægerne. Gennemsnitsalderen for begge stikprøver samt landsopgørelsen af anvendelsen af 2304 adskiller sig fra alderen på patienterne der blev indbudt til Ebeltoftprojektet. Antallet af 2304 i de to praksis, hvor ligger det i forhold til landsgennemsnittet: Vi fandt i vores undersøgelse en gennemsnitlig anvendelsen af 2304 ydelsen pr læge på henholdsvis 42,7 ydelse pr læge i og 19,5 ydelse pr læge i opgjort over en ½ årlig periode. Gennemsnitsalderen for lægerne i de to praksis var 51 år for begge praksis. Vores resultater ligger lidt over, hvad man finder i opgørelsen fra evalueringspapporten for 0106 ydelsen. Denne viser for tilsvarende praksistype og aldersgruppe et antal ydelser på 16,2 ydelse / læge i aldersgruppen år over en ½ årlig periode, nemlig fra uge Med en ca 10 års forskel i medianalder og gennemsnitsalder mellem stikprøvepopulationen i de to praksis vil man forventeligt finde en større morbiditet blandt patienterne i den ældre aldersgruppe. Det større antal ydelser pr læge i sammenholdt med kunne afspejle ydelsens anvendelse til kontrol af kronikere, med behov for regelmæssig opfølgning. Det skal bemærkes, at de fundne tal er et udtryk for et tidsbillede, der knytter sig til den valgte opfølgningsperiode. Man har således i 0106 rapporten fundet en sæsonvariation med et lavt forbrug i sommerferieperioden. Samtidigt må man overveje om der er et stigende forbrug over tid. Dette kunne afspejle at ydelsen i uge endnu ikke var fuldt implementeret. Den lidt hyppigere anvendelse af ydelsen i vores undersøgelse kunne således afspejle en bedre implementering af ydelsen siden uge , da man i har udtrukket data på ydelsen fra en længere periode dvs. fra jan 2007 til og med juni 2008, og i for hele året Dette understøttes af en opgørelse af ydelsesforbruget i Region Midtjylland fra Jan 2007 til marts 2008 for 0106 ydelsen. Denne viser et helt klar større forbrug af 0106 ydelsen i de første 12 uger af 2008 uger end i de samme uger af år

20 Stigningen af 0106 ydelsen er i denne periode på 49%, mens antallet af 0101 ydelser kun er steget godt 5%. Patienter som har hypertension og er i antihypertensiv behandling medregnes som kronikere. Det kan diskuteres om de er kroniske, idet mange patienter formentlig kunne undvære medicinsk antihypertensiv behandling hvis de ændrede livsstil, og at ikke alle patienter med hypertension har varig karsygdom. Patienter som har BMI>30 medregnes ikke som kronikere hvilket kan diskuteres, idet meget få patienter taber sig til normalvægt. Her er vores argument dog, at fedme i sig selv er en risikofaktor for senere udvikling af cardiovaskulære sygdomme og kræftsygdomme men ikke en decideret sygdom. Der er i vores undersøgelse formentlig selektionsbias i registrering af risikofaktorer. Registrering af BMI er efter vores opfattelse mere udbredt hos patienter med højt BMI end blandt normalvægtige. Rygning er i vores undersøgelse dårligt registreret. Dette kunne være på grund af, at rygerstatus er bekendt af lægen og derfor ikke fremgår af journalnotatet. CVD risiko er også foretaget i få tilfælde. 16 procent i og 42 procent i. Den risiko strateficering man foretager iht. DSAMs vejledning om forebyggelse af iskæmisk hjertesygdomme er for patienter uden kendt iskæmisk hjertesygdom eller diabetes. De mange kronikere i forklarer måske at der er foretaget få risikovurderinger. I evalueringsrapporten for 0106 fremgår at 59,6 procent af alle modtagere af 2304 ydelsen havde mindst en kronisk diagnose inden for de listede 8 kroniske folkesygdomme. Ydelsen blev altså her brugt som tertiær profylakse. I de resterende 40,4 % blev ydelsen derfor anvendt til primær eller sekundær profylakse og herunder tidlig opsporing. Nøglespørgsmålet er om denne undersøgelse nytter noget. Finder man patienter med lidelser som senere kan føre til sygdomme. Finder man de patienter som allerede har udviklet kroniske sygdomme. Ville man have fundet de patienter alligevel er et andet spørgsmål. Konklusion Vores data peger på, at forebyggelseskonsultationerne udpeger en del patienter som er i risikogruppe for senere at udvikle iskæmisk hjertesygdom. Der findes mange patienter med hyperkolesterolæmi, og der iværksættes behandling af dette. Der foretages i udbredt grad opfølgende konsultation. Der diagnostiseres også alvorlige lidelser så som diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Ebeltoft undersøgelsen er det førte studie af sin art der kan påvise en økonomisk dominant effekt både når det gælder de faktiske omkostninger ved helbredsundersøgelser samt omkostningerne ved det kontrollerede randomiserede studie (17). I vores stikprøveundersøgelse af anvendelsen af 2304 ydelsen i almen praksis finder vi en 20

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN?

FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET KM EFTERSYN? FOREBYGGELSESKONSULTATIONEN MERE END ET 50.000 KM EFTERSYN? Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 Risikovurdering Motivation Risikokommunikation Behandlingsplan Risikovurdering Værktøj

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis

Danish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:

Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som

Læs mere

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk

Datafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere