EVALUERING AF PROJEKTET CO 2 -NEUTRAL LANDSBY, FJELLERAD

Transkript

1 September 2013 EVALUERING AF PROJEKTET CO 2 -NEUTRAL LANDSBY, FJELLERAD

2 PROJEKT Evaluering af projektet CO 2 -neutral landsby, Fjellerad Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af jvi NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 119 E: niras@niras.dk E: jvi@niras.dk 9100 Aalborg

3 INDHOLD 1 Indledning Kort om Fjellerad Projektets formål og forholdet til anden planlægning Evaluering og metode Projektets økonomi og organisering Projektets økonomi Projektets ressourcer i en bred forstand Projektets organisering Deltagernes forventninger til projektet Hovedaktiviteter og erfaringer Cafe seminar januar Arbejdsgruppe bolig og transport Arbejdsgruppe livsstil, affald og fødevarer Vaarst-Fjellerad Skole Messen, april Hjemmesider den lokale og den nationale CO 2 -kortlægning og konkurrence Tværgående erfaringer omkring processen Resultater og anbefalinger Resultater fra konkurrence blandt borgere i Fjellerad Projektets resultater Anbefalinger...14 Bilag A Spørgeramme Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad

4 1 INDLEDNING Landsbyen Fjellerad har fra august 2010 til foråret 2013 været omdrejningspunkt for projektet CO 2 -neutral landsby. Projektet har haft sit fokus i udfordringerne omkring klimabelastning og bæredygtighed med afsæt i lokale initiativer. Indsatsen har således inddraget landbyens borgere, foreninger, skole, købmand mv. Nærværende evaluering søger at lave en opsamling på den gennemførte indsats og heraf følgende resultater. 1.1 Kort om Fjellerad Fjellerad ligger sydøst for Aalborg med ca. 20 km til centrum. Landsbyen har ca. 150 husstande og 400 indbyggere. Byen har egen skole, som løber til og med 6. klasse, samt en DUS. Landsbyen har et aktivt foreningsliv og engagerede borgere. Dette kommer bl.a. til udtryk i en bosætningsgruppe, der arbejder for igangsætning af et nyt passivhus byggeri ved landsbyen. Landsbyen forsynes med varme fra det lokale Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk. Værkets produktion er delvist baseret på biogas fra Vaarst Fjellerad Biogasanlæg 1.2 Projektets formål og forholdet til anden planlægning Projektets grundlag er beskrevet i et samlet kommissorium formuleret af Aalborg Kommune, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. I projektets formål fremgår det bl.a. at: Aalborg Kommune har igangsat projektet CO2-neutral landsby/bæredygtig landsby for at understøtte arbejdet med udmøntningen af bæredygtighedsstrategien samt for at støtte landdistriktsudvikling i kommunen. Projektet skal ses som et forsøgs og samarbejdsprojekt på tværs af forvaltninger samt et projekt med stor grad af borgerinddragelse. Endvidere beskrives forholdet til anden planlægning, hvor det bl.a. angives at: Med projektet "CO2 neutral landsby" vil Bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser kunne implementeres i et geografisk afgrænset område, hvor indsatsen bygger på høj grad af borgerinddragelse og lokalt engagement. For kommunen vil projektet kunne bruges som fyrtårnsprojekt til inspiration for andre lokalsamfund Hertil beskrives indsatsen i forbindelse med projektets aktører, herunder at: Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 1

5 Kommunen skal fungere som sparringspartner for aktørerne i lokalområderne. Det er derfor en væsentlig forudsætning for projektets succes, at de øvrige forvaltninger deltager i konkretisering og udmøntning af projektet. 1.3 Evaluering og metode I projektets kommissorium angives at: Projektet evalueres via effektmål fra bl.a. grønt regnskab i byen, hvor der forventes målt en effekt af indsatsen. Ved afslutning af projektet foretages der en målopfyldelse, akkumulering af erfaringer og forslag til evt. opfølgning. Evaluering af projektets langsigtede effekt gennemføres 1 år efter afslutning af projektet ved inddragelse af aktører i projektet I praksis er det ikke muligt at følge op på effektmål omkring reduktion af CO 2 eller lignende, da der ikke foreligger et samlet grønt regnskab eller andre nøgletal til evalueringen. På den baggrund er der ikke det fornødne grundlag til at vurderer projektets effekter. 1 I denne evaluering lægges vægt på at etablere et overblik over de gennemførte aktiviteter, en vurdering af resultaterne, samt en opsamling på erfaringerne herfra. Evalueringen er baseret på følgende hovedelementer: Gennemgang af materiale, dokumenter og regnskabstal Indledende dialog på to styregruppemøder Telefoninterview af 8 nøglepersoner fra styregruppe og arbejdsgrupper med udgangspunkt i en spørgeramme, se bilag A. Interview med kommunal konsulent. Opsamling af resultater fra en lokal konkurrence, hvor 29 husstande har udfyldt et spørgeskema omkring egne tiltag. Der er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse, men der kan alligevel fås et fingerpeg omkring projektets resultater i forhold til landsbyens husstande En første opsamling af evalueringens resultater blev præsenteret på et debatmøde den 31. maj Generelt anvendes der i evalueringssammenhæng ofte en årsag-virknings kæde, der består af 1. Projektets aktiviteter 2. De direkte resultater heraf 3. De afledte effekter af de opnåede resultater Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 2

6 2 PROJEKTETS ØKONOMI OG ORGANISERING 2.1 Projektets økonomi Det bevilligede økonomisk tilskud til projekt C0 2 neutral landsby er på kr., som er fordelt på budgetårene Projektet reelle forbrug ligger på ca kr. ekskl. moms ud af rammen på kr. Projektets midler har for det første gået til projektaktiviteter, der er drøftet via projektets styregruppe. Den kommunale konsulent har her haft det sidste ord. For det andet er projektets midler gået til aktiviteter, der er initieret af den kommunale konsulent, f.eks. nærværende evaluering. Omkostningerne fordeler sig overordnet på: Fjellerad, proces (Cafeseminar, messe, møder) Fjellerad, indkøb (Termografi, mølle, skærm mv.) Klimabevidst.dk, medfinansiering Eksterne konsulenter(co 2 -værktøj, evaluering mv.) kr kr kr kr. Total ca kr. Herudover er der lønudgifter til de kommunale konsulenter på området. 2.2 Projektets ressourcer i en bred forstand I arbejdet med frivillige/landdistrikter er ressourcer andet og mere end ren projektøkonomi, hvilket projektets kommissorium også afspejler. I denne typer projekter er det afgørende med mobilisering af lokale ressourcer i form af borgere, ildsjæle, foreninger, institutioner, virksomheder mv. Samtidig er det erfaringen, at der ofte er tale om begrænsede lokale ressource, herunder i form af frivillige ildsjæle med mange jern i ilden. Overordnet set har frivillige lokale kræfter såvel som medarbejdere i den største lokale institution, Fjellerad Skole, lagt mange timer i projektrelaterede aktiviteter. 2.3 Projektets organisering I projektet blev der etableret en styregruppe med 6 medlemmer, der hovedsageligt var lokale deltagere. Der har i praksis været tale om en arbejdende styregruppe, som bl.a. har taget ansvar for fælles arrangementer. Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 3

7 I styregruppen indgik endvidere en kommunal konsulent fra Aalborg Kommune, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Den kommunale konsulent har fungeret som projektleder, som har indkaldt til styregruppemøderne, samt i øvrigt understøttet projektets aktiviteter. Der var et skifte i projektledelsen i første del af forløbet pga. sygdom. Den nye projektleder har dog været en del af projektet siden starten som kommunal konsulent. Den kommunale projektleder har skullet fungere som bindeled til kommunen i øvrigt. Det var oprindelig hensigten at etablere en kontaktgruppe på tværs af de kommunale forvaltninger, men dette har ikke fundet sted. I Fjellerad blev der endvidere etableret to arbejdsgrupper. Den ene gruppe har været repræsenteret med et fast medlem af styregruppen, mens den anden gruppe har mødt op med skiftende repræsentanter. 2.4 Deltagernes forventninger til projektet De lokale projektdeltageres baggrund for og forventninger til deltagelse i projektet var mangeartet, idet de: Blev opfordret til at deltage Ville bidrage med egne kompetence og erfaringer Ville bidrage til Fjellerad og det lokale fællesskab og skabe aktiviteter Ville gøre Fjellerad interessant og attraktiv og lave PR for landsbyen Ville skabe forbindelse mellem varmeværk og kraftvarmeværk Ville indgå i ny standard for samarbejde mellem landsby og forvaltning (man plejer ikke at blive inviteret) Havde ønske om at fremme bæredygtighedstanken Ville fremme bæredygtighed i undervisning og i nyanlæg på skolen Selv ønskede at skabe nye netværk i landsbyen Selv ønskede at få et fagligt input og opdateret viden Havde en nysgerrighed og interesse for området Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 4

8 3 HOVEDAKTIVITETER OG ERFARINGER Projektets forløb og hovedaktiviteter er kort opridset herunder. August 2010: Projektstart Sep. 2010: Styregruppe starter Januar 2011: Caféseminar i Fjellerad Hallen Feb.-april 2011: Arbejdsgrupper starter August 2011 Vaarst-Fjellerad Skole igangsætter indsats Marts 2012: Hjemmesiden Fjellerad.info lanceres April 2012: CO 2 -messe i Fjellerad Hallen Sep. 2012: Hjemmesiden Klimabevidst.dk, borgerdel lanceres Sep. 2012: CO 2 -konkurrence for borgere starter Maj 2013: Hverdagsfest med politisk debat Maj/juni 2013: Evaluering (nærværende) Projektet hovedaktiviteter og erfaringer samt erfaringer på tværs gennemgås i det følgende. Generelt har styregruppen været igangsættende og udførende for mange af de skitserede hovedaktiviteter. De to arbejdsgrupper har ligeledes igangsat flere aktiviteter, hvilket beskrives under hver gruppe. Hjemmesiden Klimabevidst.dk er finansieret af projektet, men har primært været initieret i den kommunale forvaltning. 3.1 Cafe seminar januar 2011 Styregruppen iværksatte og gennemførte et velbesøgt cafeseminar som sit første større arrangement. Caféseminaret havde to hovedtemaer i form af CO 2 -neutral landsby samt et rigt kulturliv i Fjellerad. I forbindelse med temaet omkring CO 2 - neutral landsby blev der arbejdet med 4 deltemaer, der dækkede området bredt: Energi i boligen Transport Fødevarer Livsstil, shopping og affald Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 5

9 Generelt er det de interviewede nøglepersonernes vurdering, at arrangementet skabte et godt grundlag for det videre arbejde i form af mange gode idéer, samt via involvering af lokale borgere, som fik interesse for at indgå i de videre arbejdsgrupper. 3.2 Arbejdsgruppe bolig og transport Arbejdsgruppen blev nedsat med fokus på energiforbedringer i boliger og mere bæredygtig transport. På boligområdet har den primære aktivitet været lokal energirådgivning af lokale husstande med udgangspunkt i termografifotografering. Der er indkøbt et termografikamera og 6 lokale frivillige er uddannet i anvendelse af dette. Der er gennemført fotografering og rådgivning af 12 husstande i vinteren 12/13. Dette tilbydes igen i vinteren 13/14. På landsbyens hjemmeside er der formidlet gode eksempler på energiforbedringstiltag i boliger. Overordnet set er der tale om en spændende indgang til lokal energirådgivning, men det har sine begrænsninger, når lokale frivillige skal gennemføre det. De er ikke professionelle rådgivere på området og gør det i fritiden. Men på den anden side giver det en lokal forankring og adgang til energirådgivning. Gruppen har endvidere arbejdet med trafikområdet. Gruppen har udlånt elcykler i landsbyen i to uger gennem et kommunalt projekt. Flere forslag på trafikområdet er ikke kommet igennem, herunder: Køb af elcykler blev nedprioriteret af kommunen Deltagelse i Kampagnen Cykler til arbejde kampagnen omfatter kun arbejdspladser og ikke landsbyer! Forslag om gratis busser i periode landsbyen kunne ikke få særstatus i forhold til andre lokalområdet De to sidstnævnte forslag udfordrer til en vis grad de eksisterende rammer, hvilket kan være medvirkende til, at de ikke er blevet gennemført. Der har bl.a. været argumentet med, at landsbyen ikke skulle have særbehandling omvendt kan man måske sige, at det netop er i pilotprojekter, at rammerne skal udfordres og afprøves? Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 6

10 3.3 Arbejdsgruppe livsstil, affald og fødevarer Arbejdsgruppen har arbejdet med, hvordan borgere kan agere klimabevidst med særlig fokus på livsstil, affald og fødevarer. Gruppen har bl.a. arbejdet med lokale informationskampagner med fokus på affald, energiforbrug, koldvandsvaskemidler mv. Der blev sat plakater op, uddelt flyers mv. Gruppen har i den sammenhæng haft adgang til og anvendt materiale fra det tidligere energicenter. Der er indkøbt computer, som er opstillet ved købmand, der har givet adgang til lokal info mv. Der er endvidere arbejdet med genbrugsindkøbsnet. Gruppen har samtidig været langt i planerne om indkøb af badeure og samt en ugentlig pakke med årstidens grøntsager ved købmanden, hvilket dog ikke er blevet gennemført. Badeurene blev nedprioriteret af den kommunale konsulent. Samlet set er det vanskeligt at arbejde med påvirkning af borgernes adfærd, herunder i en mere klimabevidst retning. Gruppen har afprøvet forskellige kommunikationsværktøjer, men dette er ingen garanti for mere grundlæggende adfærdsændringer. Gruppen er endvidere kommet med forslag til ændringer i affaldssystemet, som kunne skabe bedre lokale rammer for mere klimabevidst adfærd. Dette omfattede forslag til fælles container til haveaffald, container til storskrald, samt flytning af fælles genbrugscontainere fra købmand til skole. Affaldsinitiativerne kom dog ikke igennem, herunder fordi landsbyen ikke kunne få særlige vilkår. Det kan konstateres, at det er vanskeligt at ændre forhold i forbindelse med større (affalds)systemer. 3.4 Vaarst-Fjellerad Skole Skolen er den bærende lokale offentlige institution og er gået aktivt ind i projektet. Dette har for det første omfattet arbejdet med pædagogik og læring omkring bæredygtighed. Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 7

11 Dette har været forankret på skolen, som en integreret del af undervisningen. Det pædagogiske element er blevet understøttet ved, at projektet har finansieret en mindre husstandsvindmølle og infopunkt på skolen. Herudover er det et mål for skolen, at producere mere energi end skolen bruger i Der har på den baggrund været arbejdet med konkrete energiinvesteringer på skolen i form af solceller og isolering. Disse er endnu ikke gennemført, hvilket bl.a tilskrives den kommunale administrative praksis og regelsæt på området (hvordan kan kommunen eje af energianlæg). Det vurderes dog, at solcelleprojektet bliver gennemført på sigt. Disse vanskeligheder har generelt været demotiverende for skolen. 3.5 Messen, april 2012 Messen i Fjellerad Hallen omfattede et samlet program med oplægsholdere, såvel som en messeaktivitet med mange udstillere med forskellige vinkler på klima og energi. Projektet blev initieret af styregruppen og involverede mange aktører. Et konsulentfirma blev købt ind til at gennemføre dele af forberedelserne. Samlet set var der for få besøgende i forhold til arrangementets størrelse. Det angives, at det var vanskelig at hive folk fra Aalborg og eget opland til messen i Fjellerad. Der kunne evt. være arbejdet mere med markedsføring, men mange forskellige tiltag, herunder radiospots blev anvendt. Under alle omstændigheder var det et stort arrangementer, der rakte ud over Fjellerad, hvilket både var ambitiøst og en stor udfordring. Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 8

12 3.6 Hjemmesider den lokale og den nationale Projektet har understøttet oprettelsen af en lokal hjemmeside, samt en landsdækkende hjemmeside. Den lokale hjemmeside giver en bred beskrivelse af aktiviteterne i Fjellerad, herunder CO 2 -neutral landsby med dertil hørende projektbeskrivelse og CO 2 - initiativer. Hjemmesiden har været et vigtigt internt værktøj til at synliggøre såvel projektet såvel som andre initiativer i landsbyen. Hjemmesiden drives videre af lokale kræfter. Projektet har endvidere fremmet og medfinansieret den nationale hjemmeside klimabevidst.dk (omkring borgerdelen). Det er en gratis klimaportal for både borgere og virksomheder, der tilbyder vejledninger og gode råd samt en række brugererfaringer. Denne del af projektet er primært initieret af de kommunale konsulenter, men den lokale styregruppe har givet feedback på hjemmesiden. Hjemmesiden er ambitiøs på indholdssiden. Der er tale om en meget udførlig brugerflade, der giver mulighed for fordybelse, men som måske også kan virke detaljeret. Der kræves en aktiv tilmelding for at benytte siden, hvilket måske udgår en barrierer for den almindelig bruger. Der er pt. godt 50 brugere i Aalborg Kommune på borgerdelen, hvilket ikke er mange set i forhold til, at hjemmesiden er målrettet alle kommunens borgere. Set i forhold til projektet blev hjemmesiden færdig ret sent i forløbet. Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 9

13 3.7 CO 2 -kortlægning og konkurrence I projektet blev der udarbejdet et simpelt værktøj til CO 2 kortlægning af landsbyen Fjellerad (regneark), der bygger på data for landsbyens el- og varmeforbrug. Regnearket blev lavet af en rådgiver (NIRAS). Data for fjernvarmeforbruget var tilgængelige via Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk, mens data fra husstandenes egne selvstændige anlæg ikke var tilgængelige. Data om elforbrug skulle indhentes via EnergiNord/HEF, hvilket dog ikke blev gennemført på baggrund af praktiske vanskeligheder. Det er generelt muligt at indhente energidata ned til vejniveau, men ikke for den enkelte husstand. Dataindsamlingen kunne efter vores vurdering være fulgt mere til dørs med henblik på at opnå resultater på området. Styregruppen søsatte senere i projektforløbet et initiativ omkring testfamilier, som bl.a. selv skulle lave registreringer. Kun en husstand tilmeldte sig, hvilket kan afspejler et forkert koncept og/eller manglende interesse. Der blev i stedet igangsat konkurrence, der skulle fremme og synliggøre initiativer hos husstandene. Konkurrencen havde 29 deltagere. Erfaringen er, at der ligger en udfordring mht. at finde de værktøjer, der kan involvere de enkelte familier på området. Der mangler samtidig stadig et lettilgængeligt koncept omkring klimakortlægning af et lokalsamfund. 3.8 Tværgående erfaringer omkring processen Overordnet set har der været tale om et forsøgsprojekt, hvor der på forhånd ikke lå en entydig opskrift og plan for projektforløbet. Der har været en løbende proces mht. at afsøge og igangsætte initiativer omkring en CO 2 -neutral landsby En opsummering af de tværgående erfaringer for forløbet er opridset herunder: Lokale frivillige er en begrænset ressourcer, der skal understøttes hvilket kan være vanskeligt Der har manglet store synlige succeser / lavthængende frugter, der kunne synliggøre projektet og fremme engagementet Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 10

14 Styregruppen har også fungeret som arbejdsgruppe og trukket et stort læs. Det har været vanskeligt at holde fokus i hele projektperiode, hvilket bl.a. afspejles i en svingende mødefrekvens. Arbejdsgrupperne har taget gode initiativer, men har også haft svært ved at holde gejsten i længden. Kontakten til styregruppen har ikke altid været optimal. Den kommunale konsulent har medvirket løbende i styregruppe. Der er en vanskelig balancegang omkring styring af bevillinger kontra procesfremme Projektet har kun i meget begrænset omfang været synligt for eller involveret andre kommunale instanser På den ene side har der lokalt været et ønske om mere projektledelse og prioritering og på den anden side et ønske om større lokale frihedsgrader omkring økonomien De interne bevillingskriterierne i projektet har ikke fremstået tydeligt for de lokale projektdeltagere. De har været baseret på kommunefuldmagten og interne projektkriterier (skal primært gå til procesmidler, samt med afgrænsede muligheder for konkrete indkøb) Samarbejde og setup i forhold til andre kommunale aktører har været begrænset og ikke fungeret optimalt. Generelt har det lokale og geografiske udgangspunkt stået overfor en kommunal sektortilgang, og endvidere har pilotprojektets udviklingstilgang mødt en regel- og systemverdenen Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 11

15 4 RESULTATER OG ANBEFALINGER 4.1 Resultater fra konkurrence blandt borgere i Fjellerad I konkurrence omkring reduktion af CO 2 -udledninger (se afsnit 3.7) blev borgerne bedt om at udfylde og indsende et skema med de gennemførte tiltag. Der kom besvarelse fra 29 husstande omfattende godt 100 tiltag, hvilket er søgt sammenfattet i nedenstående tabel. Der er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse, der viser projektets resultater/effekt. Borgerne ønsker at vinde en konkurrence og samtidig er det usikkert, hvad der ligger til grund for hvert tiltag. Alligevel giver det et fingerpeg om karakteren af de CO 2 -tiltag, som er blevet gennemført i de private husstande. Kategori Tiltag Antal Sum Energibesparend e inventar Belysning (sparepærer, LED mv.) Energieffektive hårde hvidevare, tv mv. 11 Elbesparende teknik (elspare-skinner, energipumper) 9 Bygningsrenovering Isolering (+ enkelte varmegenvinding) Vinduer 8 Vandbesparende installationer 2 Adfærd Energibesparelser (vask ved lavere temp. mv.) 6 16 Forbrug (stanniol ud) 6 Vandbesparelser og havebrug 4 Transport Brændstoføkonomiske biler mv Cykler + hestevogn 4 Offentlig transport 2 Energiforsyning Solceller 5 11 Biobrændsel (heraf to fra oliefyr) 4 Jordvarme 2 Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 12

16 Samlet set viser besvarelserne: Mange tiltag ligger i tilknytning til boligen og inventar Det økonomiske element spiller en væsentlig rolle Flere tiltag sker som en del af en naturlig udskiftning og for at sikre en større kvalitet/komfort mv. Der er tegn på, at det lokale projekt er slået igennem på nogle områder, f.eks. vask ved lavere temperatur, mindre anvendelse af stanniol mv. Men der er f.eks. ikke meget om affald (dog heller ikke angivet i spørgeskema som tema) Det kan være komplekst at træffe bæredygtige valg er jordvarme f.eks. hensigtsmæssigt i et område med fjernvarme 4.2 Projektets resultater Projektets samlede resultater er søgt sammenfattet herunder: Det er svært at påvise en konkret effekt mht. CO 2 -reduktion i Fjellerad som følge af projektet, hvilket bl.a. skyldes manglende kortlægning. Projektet har understøttet flere mindre initiativer i lokalområdet omkring CO 2 -reduktion, samt fremmet portalen klimabevidst.dk Der har dog ikke været større synlige succeser og investeringer i lokalområdet. Det vurderes, at projektet lokalt har været med til at give ny viden og ændret bevidsthed på området, herunder ikke mindst i tilknytning til skoleprojektets pædagogiske del. Projektet har måske bidraget med at fremskynde nogle husstandes CO 2 - reducerende tiltag mht. investeringer og adfærdsændringer. Husstandenes indsats er dog påvirket af mange faktorer, herunder ikke mindst økonomien Det er lykkedes at involvere en række lokale aktører med tilknytning til lokale foreninger, institutioner og virksomheder. Engagement og drivkraften mistede dog noget af pusten undervejs og de involveredes forventninger er kun til dels blev opfyldt, hvilket har givet en vis skuffelse De lokale aktører i Fjellerad har opbygget projektkompetencer og netværk man er endnu bedre klædt på til næste gang Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 13

17 4.3 Anbefalinger På baggrund af projektets erfaringer og resultater kan der opstilles en række fremadrettede anbefalinger: Der kan være behov for mere klare rammer og projektledelse i denne type udviklingsprojekter - reducer kompleksitet (målret) når det er nødvendig og giv mere frie tøjler, hvor det er nødvendigt Få lavet håndgribelige/synlige resultater så hurtigt som muligt og få høstet lavthængende frugter Godt at arbejde med et bredt felt af lokale aktører, der kan fungere som ressourcer men husk ejerskab og forventningsafstemning mellem kommune og lokale I lokale udviklingsprojekter skal det kommunale system have vilje til at vove det ene øje. Når der arbejdes med et lokalt geografiske udgangspunkt skal der tænkes på tværs af sektorer, og når lokale udviklingstanker sættes i spil skal der være kommunikation og fleksibilitet i system og regelverdenen CO 2 er et abstrakt problem, som skal gøres meningsfuldt for den enkelte, herunder ikke mindst med en økonomisk vinkel Det er relevant at stille et rammebeløb til rådighed for en lokal projektgruppe, men der skal foreligge tydelige interne bevillingskriterier, der giver frihed under ansvar. Det kan overvejes, at benytte de overskydende projektmidler i lokale investeringer/aktiviteter Evaluering af projektet CO 2-neutral landsby Fjellerad 14

18 Memo BILAG A - SPØRGERAMME Aalborg Kommune EVALUERING CO 2 NEUTRAL LANDSBY Spørgsmål til telefoninterview Til: Fra: Interviewdeltagere Jørgen Vium, NIRAS 17. maj 2013 Projekt nr Dokument nr Version 3 Formål og forventninger Hvorfor valgte du at gå ind i projektet og hvilke forventninger havde du? Er dine forventninger til projektet overordnet blevet opfyldt? Aktiviteter og erfaringer Hvilke aktiviteter i projektet har du været involveret i? Hvilke særlige udfordringer og muligheder har der været omkring disse aktiviteter (og evt. andre projektaktiviteter, som du har kendskab til)? Resultater og læring Hvordan vurderer du resultatet/effekten af aktiviteterne herunder mht. at opnå CO-reduktion, ændret adfærd, læring mv.? Hvad er gjort rigtigt og hvad kunne med fordel være gjort anderledes omkring projektets aktiviteter? Organisation, aktører og rammer Hvordan har projektets egen organisationen fungeret (styregruppe, arbejdsgrupper, konsulenter)? Hvordan har samarbejdet fungeret med andre aktører (Aalborg Kommune, bosætningsgruppen, kraftvarmeværket, andre lokalsamfund, mv.) Hvad er gjort rigtigt og hvad kunne med fordel være gjort anderledes omkring organisationen og samarbejde NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 119 E: niras@niras.dk E: jvi@niras.dk 9100 Aalborg

19 Er der nogle rammevilkår i øvrigt, der spiller en vigtig rolle i forhold til projektet? Opsamling De tre vigtigste råd til et lignende projekt Andre forhold? 2