grafisk bar Storrumskontor! Husk at tage midtersiderne ud! 33. nummer APRIL 2014 Medlemmer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grafisk bar Storrumskontor! Husk at tage midtersiderne ud! 33. nummer APRIL 2014 Medlemmer"

Transkript

1 grafisk bar Magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche 33. nummer APRIL 2014 Husk at tage midtersiderne ud! Hvilket kursus skal I vælge? Læs midtersiderne om supplerende uddannelse. Storrumskontor! Hør hvordan man har klaret det på Politiken! Nyt i Arbejdsmiljøloven! Få et overblik over regler og sanktioner. Medlemmer i Grafisk BAR: Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat 3F Fagligt Fælles Forbund Dansk EL-Forbund Dansk Journalistforbund

2 Indhold: Synspunkt Arbejdsmiljølovgivning er ikke altid lige til at greje. Og slet ikke, når den ændrer sig, og der kommer nye regler. Læs Synspunkt af arbejdsmiljøkonsulent Nina Caroline Jacobsen, Danske Mediers Arbejdsgiverforening Interview Der blev brugt mange røgpinde Rækken af udfordringer var lang, da 108 medarbejdere på avisen Politiken skulle have hverdagen til at fungere i samme kontor. Det kostede mange røgpinde og uldtæpper. Læs interview med lederen og arbejdsmiljørepræsentanten. Nyt i Arbejdsmiljøloven Fysisk og psykisk arbejdsmiljø er blevet ligestillet, hvilket betyder, at Arbejdstilsynet kan give påbud med det samme i forbindelse med problemer inden for psykisk arbejdsmiljø. Få her et hurtigt overblik over de nye regler. Indstik Magasinets midtersider beskriver reglerne om tilbud om supplerende uddannelse. Læs også erfaringer fra seks forskellige grafiske virksomheder DM i Skills en kæmpe succes Grafisk BAR har også i år deltaget i DM i Skills med en Arbejdsmiljøbar. Målet med mesterskabet er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Læs artikel fra mesterskabet i Gigantium i Aalborg. Ny forskning Forskning i både nye og klassiske arbejdsmiljøproblemer Vi har et fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø, og derfor skal forskere og arbejdsmiljøprofessionelle arbejde tæt sammen, siger Inger Schaumburg, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hvis bygningen var en AIRBUS De ansatte skal have det bedst mulige indeklima, når de er på arbejde. Så præsterer de mere, hvilket har indflydelse på produktiviteten. Læs interview med Kasper Lynge, Sektionsleder i Bæredygtigt Byggeri, Teknologisk Institut. Kort og godt Om Grafisk BARs Kemileksikon og de fire pjecer om AMO, Er I godt på vej med jeres arbejdsmiljøarbejde, Har I styr på jeres arbejdsmiljøkompetencer, Kort og godt om den supplerende uddannelse og AMO i praksis. På forsiden af kan man tilmelde sig Grafisk BARs nyhedsbrev og få nyheder om nye publikationer og nye aktiviteter fra Grafisk BAR direkte i din mailboks. Grafisk BAR Udgiver: Grafisk BAR Studiestræde 3,3 sal 1455 København K Telefon: Redaktion: Grafisk BARS Informationsudvalg Redaktør: Tine Vorting, MAX Kommunikation Journalister: Tine Vorting, Pia Olsen, Palle Larsen, Mogens Nies. Layout: Fotos: Søren Svendsen, Istock, Grafisk BAR. Tryk: Kailow Oplag: Udgivelse: Nr. 33, 2014 Udgives 4 gange årligt ISSN: Papir ISSN: Online Kontakt til redaktionen: eller Telefon: Forsidefoto: IStock Medlemmer i Grafisk BAR: Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat 3F Fagligt Fælles Forbund Dansk EL-Forbund Dansk Journalistforbund Kontakt: Fællessekretariatet Grafisk Bar Studiestræde 3, 3.sal 1455 København K Telefon: synspunkt Arbejdsmiljø ny lovgivning, nye udfordringer og ny inspiration Arbejdsmiljølovgivning er ikke altid lige til at greje. Og slet ikke, når den ændrer sig, og der kommer nye regler. Derfor sætter vi i dette nummer af magasinet nogle af de nyeste ændringer under lup for at give et overblik over regler og sanktioner. Hvad betyder det for eksempel, at arbejdsmiljølovens formålsparagraf er ændret, så fysisk og psykisk arbejdsmiljø er ligestillet? Eller at der er kommet en ny bekendtgørelse, der blandt andet handler om de rådgivningspåbud, virksomheder kan få, hvis det er problemer med mobning eller seksuel chikane? Og hvad betyder det at få en vejledning ved et tilsynsbesøg? Til en start kan det konstateres, at mange af de nye ændringer er udtryk for en stramning af reglerne på arbejdsmiljøområdet, og Arbejdstilsynet har fået nye muligheder for at give sanktioner. Nogle af ændringerne er fortsat så nye, at vi stadig mangler at se følgevirkningerne for virksomhederne. Nye regler kan også betyde nye måder at gøre tingene på. Et godt eksempel på, at arbejdsmiljøreglerne kan og skal tilpasses den enkelte virksomhed, er reglerne om supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som arbejdsmiljøorganisationen skal tilbydes hvert år. De kan og bør integreres i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde på en måde, der er konstruktiv og meningsfuld i form af uddannelsesaktiviteter, der understøtter det daglige arbejde samt ikke mindst de årlige arbejdsmiljømål. Læs og gem indstikket, som findes længere inde i magasinet. Der er både hjælp at hente, når det kommer til de konkrete regler på området, samt god inspiration fra virksomheder i branchen, der allerede har gjort sig erfaringer med at tilbyde og gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteter, som har passet ind i deres arbejdsmiljøarbejde. Ikke kun arbejdsmiljøreglerne kan være en hård nød at knække. Når det kommer til at få et storrumskontor til at fungere, kan mange arbejdsmiljøorganisationer sikkert nikke genkendende til en række udfordringer. Varme, kulde, træk, lys, lyd og at blive enige om det hele. Det ved de rigtig meget om på Politiken. Deres fortælling vidner om, at det ikke er bare lige at få indeklima, lys, støj og indretning til at gå op i en højere enhed. Det kræver tid, afprøvning af forskellige løsninger, tålmodighed og ikke mindst indbyrdes tolerance fra dem, der skal deles om pladsen. Læs om Politikens prøvelser inde i bladet der er ikke så lidt inspiration at hente! God fornøjelse. Nina Caroline Jacobsen Arbejdsmiljøkonsulent Danske Mediers Arbejdsgiverforening Synspunkt har til formål at skabe opmærksomhed og debat om aktuelle og særlige arbejdsmiljøemner. Synspunkt skrives på skift af parterne i Grafisk BAR og er altid udtryk for forfatterens egen holdning. Grafisk BAR 33. nummer april

3 Interview Der blev brugt mange røgpinde Rækken af udfordringer var lang, da 108 medarbejdere på avisen Politiken skulle have hverdagen til at fungere i samme kontor. Det kostede mange røgpinde, uldtæpper og ikke mindst grå hår i hovedet på arbejdsmiljøorganisationen at få tilfredse medarbejdere. Tekst og fotos af Pia Olsen oplevede som træk, var den cirkulation, som de selv skabte ved at gå rundt i lokalet og virvle den kolde luft fra gulvet op. Efterfølgende viste målinger også, at der var høje vindhastigheder i gangarealerne, fortæller Leonardo Santos. Nye ganglinjer Da årsagen til problemet var fundet, var det lidt nemmere at finde en ordentlig løsning. Vi ændrede simpelthen ganglinjerne, så folk gik ude i kanten af rummet og ikke ned midt gennem rummet. Og så ommøblerede vi og satte lave skillevægge op, der kunne dæmme op for den træk, det skabte, når folk gik forbi. Gangene har fået gulvtæppe på, så støjen er minimeret. Det fungerer, og problemet er næsten løst, fortæller Susanne Stenholm Bennett. Temperatur et individuelt behov Der er nok at tage fat på i et rum så stort som det gamle pakkeri. Det var nemlig også et problem at holde en konstant temperatur i lokalet. Og selvom det så lykkes, så er de enkelte medarbejderes behov ikke de samme. Udfordringen med temperaturerne er, at to medarbejdere, som sidder overfor hinanden, kan have vidt for skellige behov. Den ene sidder måske i bare arme, mens den anden har sweater på. Derfor har vi fået nye termostater på alle vores radiatorer, så folk selv kan skrue op og ned efter behov, forklarer Leonardo Santos. Sidst på dagen skrues der automatisk op for varmen. Efter kl hvor der er færre mennesker i lokalet, bliver der automatisk skruet op for varmen. Der er jo færre mennesker til at varme lokalet op, så temperaturen vil typisk falde, hvis ikke man kompenserer med højere indblæsningstemperatur, siger Leonardo Santos. Lys er også varme Kampen for at regulere temperaturen i rummet har også betydet ny belysning. Vi har fået alle vores pærer skiftet til LED pærer, der ikke afgiver så meget varme. Og så er vi i gang med at indkøbe små harddisks, som afgiver mindre varme end de store. Vi har planer om at få lukket vores it helt ned, når vi ikke bruger det, så det ikke står og afgiver varme til rummet, forklarer Susanne Stenholm Bennett. 108 medarbejdere og flere forskellige faggrupper skulle arbejde i et og samme kontor og være tilfredse! Det var den udfordring, arbejdsmiljøfolkene på avisen Politiken stod overfor, da fotografer, grafikere/layoutere samt journalister blev flyttet ind i det, der engang var pakkeriet på avisen. Det tog mange år at få kontoret til at fungere for alle medarbejderne og processen er fortsat i gang. Det har været en meget lang proces, og vi er ikke færdige endnu. Men i dag er det trods alt kun småjusteringer, der er tilbage. I det store hele fungerer kontoret, og alle er glade. Det er vi stolte af, for det har været meget krævende at nå hertil, fortæller arbejdsmiljøleder Leonardo Santos. Det trak Det første og mest presserende problem da kontoret blev etableret, var, at folk klagede over træk. Folk frøs. Vi prøvede alt synes vi. Først regulerede vi klimaanlægget. Vi skruede op for indblæs nogle steder og ned andre steder. Da det ikke virkede, valgte vi at udvide anlægget. Da det heller ikke virkede, tilkaldte vi en ingeniørvirksomhed samt Teknologisk Institut, som kom ud og lavede målinger, fortæller afdelingsleder Susanne Stenholm Bennett. Der blev udviklet rigtigt mange teorier og fundet gyldige og plausible forklaringer. Men problemet var meget komplekst, fordi det oplevedes forskelligt afhængigt af, hvor man befandt sig i det store lokale. Derfor blev der også sat mange forskellige indsatser i værk - lige fra vindfang, synlige termostater, lås på vinduerne, udvidelse af ventilationssystemet, afskærmning mod gangarealer osv. Et af firmaerne som hjalp os, foreslog også, at det handlede om, at når man havde en stresset hverdag og var stresset, så var man ekstra følsom overfor kulde og træk, fortæller Leonardo Santos, der også husker en lang periode, hvor de kom løbende med røgpinde hver gang en medarbejder råbte det trækker. Hver gang en medarbejder klagede over træk, kom vi med vores røgpinde. Og hver eneste gang steg røgen fint lige op. Det var til at blive skør af. Vi kunne simpelthen ikke finde årsagen til, at så mange medarbejdere klagede over træk. Og det blev jo ikke nemmere af, at det store kontor også var en myretue af ind- og udgange, så der var masser af muligheder for træk, fortæller Leonardo Santos. Tæpper til folket Frustrationen bredte sig, og noget måtte der ske. Vi indkøbte simpelthen uldtæpper til medarbejderne, som de så kunne tage om sig, når de frøs eller sad i træk. Det var selvfølgelig en midlertidig løsning, men vi var bare nødt til at gøre noget, forklarer Susanne Stenholm Bennett. Og så pludselig fandt de årsagen til problemet. Og som i så mange andre tilfælde var det en tilfældighed. Vi stod hos en medarbejder og betragtede røgen fra en røgpind stige fint lige op, da en anden medarbejder gik forbi, og så kom der bevægelse i røgen. Sådan fik vi faktisk opklaret, at det medarbejderne Her er det gangene, der er lagt ud i kanten af rummet, og der er sat afskærmende vægge op, så det ikke trækker på medarbejderne. Der er lagt tæpper på gangene for at støjdæmpe. 4 Grafisk BAR 33. nummer april 2014 Grafisk BAR 33. nummer april

4 Der har ikke været de helt store problemer, hvad lys angår. Vi har haft mindre problemer med genskær i nogle hvide borde, men så har vi hvidpigmenterede plader med en speciel overflade, der ikke laver genskær, under lamperne, siger Susanne Stenholm Bennett. Grafikerne får mørke Forskellige faggrupper har forskellige behov, og de er vigtige at tilgodese. Eksempelvis har grafikerne behov for mørke. Vi har fået væg til loft panelgardiner, der kan forskydes individuelt og man kan sætte flere lag på hinanden, hvis man har brug for skygge. Vi har også etableret lysdæmpere i den afdeling, hvor grafikere og fotografer sidder. Det betyder, at alle medarbejdere kan få det lys, de har behov for. Det fungerer godt, siger Susanne Stenholm Bennett. Støv og snavs Papirdynger på bordene samler støv og skaber dårligt indeklima. Men de er ikke altid så nemme at slippe af med. Vi prøver rigtig meget. Vi laver kampagner for at få folk til at rydde deres skriveborde mere. Og vi har hængt planen op for, hvornår rengøringen gør borde rent, så folk kan rydde op. Det er der ikke ret mange, der gør. Derfor har vi også et par gange om året, fælles oprydning. Så stopper al arbejde, og folk bruger ½-1 hel time på at rydde deres skrivebord. Det lyder ikke af meget, men det er super effektivt, siger Susanne Stenholm Bennett, der dog også konstaterer, at man ikke kan tvinge folk til at rydde op. Medarbejdernes tolerance Et meget vigtigt element i at få kontoret til at fungere er at medarbejderne selv udviser tolerance overfor hinandens behov. Hvis to medarbejdere er uenige om eksempelvis, hvor varmt der skal være i deres område af kontoret, så må vi simpelthen trække på deres tolerance. Heldigvis har vi ikke haft konflikter af den slags, men det kan jo være det kommer en dag. Og det er jo ikke alt, der kan løses ved at ændre på de faktuelle forhold, siger Leonardo Santos. Storrumspolitik Det er jo en journalistisk arbejdsplads, hvor der traditionelt set er meget aktivitet. Det skal der være plads til. Derfor har vi også forfattet en storrumspolitik, som skal fungere som en rettesnor for adfærden på kontoret. Men det er ikke alt, man kan lave regler for, tolerance og hensyn overfor hinanden er vigtige, hvis et så stort kontor skal fungere, slutter Susanne Stenholm Bennett. Mobilzoner og støjvægge mellem skrivebordene. Det er bestemt tilladt at: At stå og tale med kolleger sparring er rigtig vigtigt, men udvikler det sig til små møder, så gå i et møderum. At se tv. Når der er store begivenheder væsenlig eller bare topinteressante, så må der gerne køre tv også med lyd fornem hvilket lydniveau, der passer etagen bedst i den konkrete situation. At spise din frokost på din plads, men husk at tage tallerknen ned i kantinen igen. At lufte ud det skal vi gerne gøre minimum en gang om dagen tag gerne initiativ til det, men inddrag dine kolleger i det. Færdselsregler der skal mindske støjen på redaktionen: Undgå at råbe gennem lokalet, gå hen til den person du vil henvende dig til. Bliv ved din plads, når du taler i mobiltelefon eller brug mobilzonerne. Vælg en diskret ringetone til din mobiltelefon og begræns antal ringninger. Undgå at mobiltelefonen ligger ved din plads og ringer, hvis du ikke er der. Hæv ikke stemmen ved telefonsamtaler, brug headset, brug stillerummene også ved små møder. Panelgardiner. 6 Grafisk BAR 33. nummer april 2014 Grafisk BAR 33. nummer april

5 Nyt i Arbejdsmiljøloven Fysisk og psykisk arbejdsmiljø er blevet ligestillet. Det betyder, at Arbejdstilsynet nu kan give påbud med det samme i forbindelse med problemer inden for psykisk arbejdsmiljø. Af Tine Vorting Kort og godt om den supplerende I 2013 valgte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen at opruste indsatsen mod psykisk arbejdsmiljø blandt andet ved at ligestille det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske. Ligestillingen blev til en ændring af 1a i Arbejdsmiljøloven. Årsagen til ændringen er, at Arbejdstilsynet tidligere kun kunne give påbud med det samme ved problemer inden for det fysiske arbejdsmiljø som fx støj og ergonomi. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2013, og Arbejdstilsynet kan nu give virksomhederne direkte påbud, når tilsynet konstaterer overtrædelser inden for psykisk arbejdsmiljø. Det betyder, at der ikke længere træffes såkaldte afgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Automatik faldet væk Ved en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø fik virksomheden tidligere mulighed for at løse problemerne selv ved at forelægge en tids- og handlingsplan for løsningen. Hvis Arbejdstilsynet kunne acceptere planen, fik virksomheden mulighed for selv at løse problemerne inden for en frist. Hvis problemerne herefter ikke var løst, fik virksomheden påbud. Hvis virksomheden ikke indsendte en tids- og handlingsplan eller hvis Arbejdstilsynet vurderede, at virksomheden ikke selv kunne løse problemerne fik virksomheden ligeledes påbud om at løse problemerne. Disse påbud var altid knyttet sammen med rådgivningspligt altså virksomheden skulle kontakte en autoriseret rådgiver for at få hjælp til at løse problemerne. Denne automatik er faldet væk ved ændringen. Ny bekendtgørelse om rådgivningspåbud Ændringen har derfor også betydet at der i 2013 er kommet ny bekendtgørelse vedrørende rådgivningspåbud. Det er nu kun påbud, der vedrører mobning, herunder seksuel chikane, der medfører, at virksomheden også får et rådgivningspåbud. Derudover kan virksomheden fortsat få rådgivningspåbud, hvis tilsynet konstaterer fem overtrædelser af arbejdsmiljøloven ved samme tilsynsbesøg eller række af tilsynsbesøg, samt ved afgivelse af undersøgelsespåbud. TEKSAM-aftalen Inden for industrioverenskomsten behandler man uoverensstemmelser mellem parterne efter en aftale, som kaldes TEKSAM - aftalen, hvor det er muligt at få proceskonsulenter ud fra parterne til at løse uoverensstemmelser i det psykiske arbejdsmiljø (mobning og chikane) på virksomhederne. Hele aftalen kan læses på: uddannelse 8 Grafisk BAR 33. nummer april 2014

6 indledning Den årlige supplerende uddannelse inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden og kompetencer inden for arbejdsmiljøet. Hvilken uddannelse man vælger, er op til behovet hos den enkelte virksomhed og det enkelte medlems kompetence. Det kan være alt fra APV til social kapital, kursus hos kursusudbyderen eller fællesseminar på virksomheden. Som en hjælp til de grafiske virksomheder har Grafisk BAR udarbejdet denne pjece, som kort beskriver reglerne vedrørende den supplerende uddannelse, således at du hurtigt kan få et overblik. Vi mener, at det er vigtigt, at alle medlemmer af AMO tilbydes og deltager i de kurser, de har behov for, så de besidder de rette kompetencer til at udføre deres opgave som arbejdsmiljøleder og arbejdsmiljørepræsentant. Som inspiration bringer vi i denne pjece også erfaringer fra grafiske virksomheder. De fortæller, hvordan de har grebet kravet med den supplerende uddannelse an, herunder hvilke kurser de har valgt at deltage i. Brug denne pjece som inspiration til et godt arbejdsmiljø! RegleRne om tilbud om supple- Rende uddannelse Et nyt medlem af AMO skal inden for det første år gennemføre den tre dage lange obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse (22 timer). Herefter skal ledere og arbejdsmiljørepræsentanter i AMO årligt tilbydes supplerende uddannelse. Det første år som nyvalgt medlem skal der tilbydes supplerende uddannelse i to dage og herefter 1 ½ dag hvert år herefter, så længe man er medlem af AMO. Det betyder, at et nyvalgt medlem af AMO har ret til i alt fem uddannelsesdage i det første år. EN RÆKKE KURSUSUDBYDERE, HERUN- DER DA OG CEFAL, TILBYDER KUR- SER, RETTET MOD DEN SUPPLERENDE UDDANNELSE. EFTERUDDANNELSE KAN FINDE STED INTERNT I VIRKSOMHEDEN PÅ FORSKELLIG VIS. SE MERE PÅ DA.DK OG CEFAL.DK Selvom det er arbejdsgiveren, der har pligt til at give tilbuddet, bør både arbejdsmiljøledere og - repræsentanter være opmærksomme på, om de får tilbuddet og eventuelt henvende sig til deres arbejdsgiver for at få tilbuddet. KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN Dette er vigtigt, idet mistet uddannelse ikke kan Viden overføres om arbejdsmiljø fra år til og år, kompetencer medmindre inden det er for aftalt området - fx i er en forudsætning for, at der kan være et effektivt samarbejde om arbejdsmiljø i virksomhederne. Derfor er det også et lovkrav fremover, at virksomhederne hvert år drøfter, om en lokalaftale. På arbejdsmiljøledere virksomheder med - og under repræsentanter ti ansatte har og uden nødvendige arbejds- viden om arbejdsmiljø og de rette kompetencer inden for miljøorganisation er der skærpede krav til vidensniveau. området. På baggrund af det skal der udarbejdes en årlig I kompetenceudviklingsplan forbindelse med den årlige for drøftelse, arbejdsledere som - de og repræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen. er forpligtet til at gennemføre Planen med kan med de ansatte, fordel tage afsæt i den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og det er her, små virksomheder skal virksomheden finde ud af, om de har den fornødne man diskuterer behovet for uddannelse for arbejdsmiljøledere- og og de repræsentanter. rette kompetencer i virksomheden til at gen- viden nemføre de arbejdsmiljøudfordringer, de skal realisere i Kompetenceudviklingsplanen gælder både for de to dages henhold til den årlige plan. Hvis det ikke er tilfældet, er supplerende uddannelse det første år, et medlem af arbejdsmiljøgruppen er forpligtet valgt eller til udpeget enten at og sørge for de for, 1 ½ at dag nøgle- i den virksomheden personer efterfølgende i virksomheden periode, denne opnår er valgt den eller viden, udpeget. der er Planen behov kan enten være én samlet for medlemmerne i arbejdsmiljøorganisationen eller én for hvert medlem. Den skal sikre en løbende opdatering af viden og hermed styrke kompe- for, eller at virksomheden får den fornødne viden udefra. Arbejdsgiveren tencerne hos medlemmerne skal sørge for, af arbejdsmiljøorganisationen. at der stilles den nød- Vigtigst af alt er, at kompetenceudviklingsplanen dækker de vendige tid og de nødvendige midler til rådighed, for at reelle behov arbejdsmiljørepræsentanterne i virksomheden arbejdsmiljøledere har for at kunne udføre og opgaverne arbejdsmiljørepræsentanter og opfylde formålene med kan arbejdsmiljøarbejdet. deltage i den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Desuden skal arbejdsgiveren betale udgifterne til uddan- Kompetenceudviklingsplanen kan fx indeholde: nelserne Emne for og supplerende godtgøre eventuelt uddannelse tab af indtægt som følge af at Baggrund deltage og i uddannelser. formål med uddannelserne Hvem skal have uddannelsen Tidspunkt, uddannelsessted og varighed Hvilke Ansvarlig kursus for skal tilmelding man vælge? Den supplerende uddannelse skal give viden og kompetencer, der er relevante for virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Formålet med den er at sikre, at medlemmer af AMO har de fornødne kvalifikationer til at varetage I KAN FINDE INSPIRATION TIL DEN ÅRLIGE ARderes opgave som arbejdsmiljøleder og arbejdsmil- BEJDSMILJØDRØFTELSE I ARBEJDSTILSYNETS jørepræsentant. VEJLEDNINGVirksomheder er forskellige, og det samme gælder kompetencer hos medlemmer af AMO. At vejledning F.3.1 om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan At vejledning F.3.2 Samarbejde for den supplerende om arbejds- arbejdsmiljøuddannelse, i virksomheder tager med udgangspunkt ansattei virksomhe- At vejledning F.3.3 om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte dens arbejdsmiljøbehov. På nogle virksomheder er der måske At brug vejledning for kursus F.3.7 i om konfliktmægling, Arbejdsmiljøuddannelse i andre om håndtering for medlemmer af kemi og af endelig arbejdsmiljøorganisationen har man måske et ønske på en helt tredje virksomhed om at fokusere på social kapital, og hvordan man kan gribe det an i virksomheden. Uddannelsen kan også handle om projektledelse, forhandlingsteknik, ergonomi, strategisk planlægning, kommunikation samt håndtering af stor arbejdsmænge og tidspres, men ikke et kursus i eksempelvis at opstille TILBUD OM SUPPLERENDE UDDANNELSE en maskine. Senest tre måneder efter at et medlem af en arbejdsmiljøgruppe er valgt eller udpeget til arbejdsmiljørepræsentant, Den supplerende uddannelse skal derimod kunne skal personen gennemføre et lovpligtig tre dages kursus i arbejdsmiljø. bruges til at arbejde med eksisterende arbejdsmiljøproblemer og til at forebygge fremtidige. Endelig skal For at styrke viden og kompetencerne inden for arbejdsmiljø uddannelsen være et supplement til den obligatoriske skal arbejdsgiveren herefter hvert eneste år tilbyde arbejdsmiljøledere- uddannelse. og Det repræsentanter er en god idé supplerende at lade virksomhedens uddannelse inden arbejdsmiljøproblemer for arbejdsmiljø. være udgangspunkt for den supplerende uddannelse eller tage udgangspunkt i drøftel- Det første år har man ret til et to dages supplerende uddannelseser i virksomhedens Det betyder, at en APV nyvalgt eller arbejdsmiljørepræsentant årlige drøftelse. har ret til i alt fem uddannelsesdage i det første år som arbejdsmiljørepræsentant, hvoraf tre af dagene anvendes til internt eller eksternt kursus? den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Virksomheden kan vælge både eksterne kurser, hvor De medlemmer efterfølgende af AMO år har følger man ret kurser til 1 ½ uden dag om for året. virksom- Hvilke kurser, arbejdsmiljøledere eller repræsentanter skal heden og sammen med andre deltagere eller interne på, aftales efter en kompetenceafklarende samtale med arbejdsgiveren. kurser som fx et Det fælles kan fx seminar være et kursus om et i specifik at håndtere emne store fx arbejdsmængder konflikthåndtering. og tidspres, men ikke et kursus i at opstille en maskine eller have samme indhold som den obligatoriske uddannelse. Den supplerende uddannelse skal derimod kunne Kilde: bruges Arbejdstilsynet at arbejde med eksisterende arbejdsmiljøproblemer og til at forebygge fremtidige. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles den nødvendige tid og midler til rådighed, for at arbejdsmiljøledere og repræsentanter kan deltage i den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Desuden skal arbejdsgiveren betale udgifterne til uddannelserne og godtgøre tab af indtægt som følge af at deltage i uddannelser.

7 At Arbejde systematisk med Arbejdsmiljøet kom i gang det betaler sig! reglerne om kompetenceudvikling reglerne om tilbud om supplerende uddannelse erfaringer fra Andre virksomheder KuRsustypeR FaKta Der er mange virksomheder, der tilbyder kurser til supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Det er kurser inden for fx: APV Ergonomi Stress Kemi Kommunikation Social kapital Trivsel Konflikthåndtering Fokus på sikkerhed Forberedelse på Arbejdstilsynets besøg Kilde: Cefal og DA Hvor mange dage varer den supplerende uddannelse? I det første år hvor arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdslederen er valgt eller udpeget skal de tilbydes supplerende uddannelse i to dage. I år to og herefter skal der tilbydes 1,5 dags supplerende uddannelse årligt. De to dage skal være tilbudt og påbegyndt inden for de første ni måneder, efter at den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse er afsluttet. Er uddannelsen opdelt på enkelte dage, skal begge dages kursus være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Arbejdsgiveren kan dog kræve, at de gennemføres i sammenhæng. FiRe pjecer om amo Pjecen Kort og godt om den supplerende uddannelse er den fjerde i række af formidlingsmateriale om AMO. De tre andre er henholdsvis: er i godt på vej med jeres arbejdsmiljødrøftelse? fra 2011 er det et lovkrav, at man som amo-medlem gennemfører den supplerende uddannelse? Man har ret men ikke pligt til at gennemføre den supplerende uddannelse. Formålet med den supplerende uddannelse er at sikre løbende målrettet opdatering, som styrker deres kompetencer inden for arbejdsmiljøet. Har i styr på jeres arbejdsmiljøkompetencer? fra amo i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø fra skal den supplerende uddannelse godkendes af arbejdstilsynet? Nej. Hverken udbydere eller selve uddannelsen skal godkendes af Arbejdstilsynet. Det er kun udbydere af den obligatoriske uddannelse på tre dage, der skal godkendes. Er I godt på vej med jeres arbejdsmiljøarbejde? Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Her er en oversigt over de nye regler om: Årlig arbejdsmiljødrøftelse KompetenceudviKlingsplan tilbud om supplerende uddannelse Læs i indstikket:

8 vox pop FORMAND FOR ARBEjDSMIljøUDVAlGET På FyNSKE MEDIER jerk Hammelsvang: Hvordan har I grebet den supplerende uddannelse af AMO folk an? Vi har valgt en løsning, hvor alle 25 medlemmer af AMO tager af sted på kompetencegivende supplerende uddannelse sammen. Vi synes, at det med at en medarbejder tog af sted på det ene, og en anden til noget andet, blev for sporadisk, og den viden de enkelte fik, Hvilke kurser har I valgt? Det har eksempelvis været stresshåndtering det ene år. Og så har det været et kursus i håndtering af besøg fra Arbejdstilsynet. Alt det med at få APV-papirerne i orden og få styr på handleplanerne. Og så har vi haft et kursus i at håndtere sygemeldinger med alt, hvad det indebærer af sygefraværssamtaler. I den forbindelse udarbejdede vi et også et faktablad, indeholdende lovkrav som blandt andet sygefraværssamtale og mulighedserklæring. Retningslinjer som er til megen ARBEjDSMIljølEDER SCHUR PACK DENMARK georg juelsgaard: Hvordan har I grebet den supplerende uddannelse af AMO folk an? Hele arbejdsmiljøorganisationen mødes, og så bliver vi enige om, hvilke kurser vi ønsker at tage på. Vi tager alle sammen af sted på det samme, fordi vi oplever, at det styrker os, at vi har den samme viden alle sammen. Hvilke kurser har I valgt? Sidste år var vi af sted på et kursus i konflikthåndtering. Vi har også været af sted på et kursus i, hvordan man foretager en sikkerhedsrundering. I år har jeg tænkt mig at foreslå, at vi tager på et virksomhedsbesøg hos et andet firma, der også arbejder indenfor vores område og ser og hører, hvordan de arbejder med sikkerhed. Man får rigtig meget viden og inspiration af at udveksle erfaringer med andre. blev ikke fælles viden. Derfor har vi de sidste tre år gavn for den enkelte i forhold til sygdom af enhver art. valgt at tage af sted sammen. Vi finder også ud af, hvad Den løsning fungerer rigtig godt for os. Vi får en fælles vi har brug for input til sammen. viden, som danner udgangspunkt for debat. ARBEjDSMIljøREPRæSENTANT I SCANPRINT A/S inge-britt vestbjerg: Hvilke kurser har I valgt? Indtil videre har vi været på kurser i konflikthåndtering, CHEF FOR CENTRUM GRAFISK FæRDIGGøRElSE A/S gitte j. amby: Hvordan har I grebet den supplerende uddannelse af AMO folk an? ja, det er et godt spørgsmål. Men i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse fastlægger vi et team for årets arbejde. I år er det EGA og rotation. Vores AMO folk ønsker uddannelse indenfor det tema, men vi (de) har rigtig svært ved at finde relevante kurser, fordi de gerne vil have noget, der er målrettet fx industri. De kurser vi kan finde, er meget brede eller sigter på kontor/computerarbejde. Hvilke kurser har I valgt? Vi har ikke lagt den endelige plan endnu, men det bedste bud lige nu er at bruge vores hus fysioterapeut han har allerede deltaget i et af vores møder. Hvordan har I grebet den supplerende uddannelse af AMO folk an? I forbindelse med vores årlige arbejdsmiljødrøftelser opfordrer vi alle arbejdsmiljørepræsentanter til at komme med forslag til relevant uddannelse. Og det gør de så. Faktisk er der frit valg i forhold til, hvilke kurser folk ønsker at tage af sted på. jeg har selv lige været af sted på et kursus i konflikthåndtering. Den svære samtale, stresshåndtering og forebyggelse af arbejdsulykker. HEAlTH AND SAFETy MANAGER FOR SMURFIT KAPPA niels lynggaard: Hvordan har I grebet den supplerende uddannelse af AMO folk an? Vi har ladet det være op til de enkelte at vælge, hvad de oplevede, var relevant. Så de er selv kommet med forslag. Hvilke kurser har I valgt? For det meste har folk valgt kurser i noget, der var direkte relevant i forhold til en konkret situation, de stod i på arbejdspladsen. Eksempelvis har det været kurser i maskinsikkerhed og i sikkerhed og regler i forbindelse med maskinsammenbygning. Derudover har flere valgt at tage på faglige kurser i 3F regi. ARBEjDSMIljøREPRæSENTANT I DS SMITH PACKAGING ninus seistrup: Hvordan har I grebet den supplerende uddannelse af AMO folk an? Vi valgte at arrangere et to dages møde i Horsens, hvor alle AMO folk deltog. På mødet var der forskellige temaer, hvor man kunne arbejde nærmere med et specifikt område. Hvilke kurser har I valgt? Det overordnede tema for de to mødedage var psykisk arbejdsmiljø med alt, hvad det indebærer. Og årsagen til det var, at vi netop har formuleret en trivsels- og stresspolitik på vores arbejdsplads, og derfor var det et område, som vi var interesserede i.

9 DM i Skills en kæmpe succes Rekordbesøg på årets DM i Skills. Grafisk BAR deltog i Arbejdsmiljøbaren. Tekst: Af Palle Larsen Fotos: Grafisk BAR Tusindvis af besøgende, herunder en stor del folkeskoleelever fra hele landet, valfartede i dagene januar 2014 til Gigantium i Aalborg for at opleve DM i Skills, der blev åbnet af statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her kunne de unge helt konkret opleve, hvad man arbejder med som for eksempel grafisk tekniker, teknisk isolatør, industritekniker, tømrer, frisør, elektriker og maskinsnedker. I alt mennesker besøgte mesterskabet over de tre dage, og det var ny publikumsrekord for DM i Skills, mens knap besøgte konkurrencen sidste år i Aarhus. 16 Grafisk BAR 33. nummer april 2014 Grafisk BAR 323. nummer april

10 Oplæg på AM:2013 Præmier for arbejdsmiljøet Efter tre dages fokuseret og hårdt arbejde blev 37 vindere lørdag den 25. januar kåret ved en festlig afslutning. I forbindelse med arrangementet blev de forskellige lærlinge indenfor byggefagene også præmieret for at have øje på arbejdsmiljøet under konkurrencerne, og præmierne blev under stor festivitas overrakt af direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen. Det er fjerde gang, der bliver afholdt DM i Skills. Målet med mesterskabet er at vise, hvad de forskellige uddannelser indeholder og derved få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen, fra efterskole, fra produktionsskole eller hvor de unge ellers kommer fra. Det er vigtigt, at skoleeleverne fra de forskellige steder og deres forældre opdager, hvor mange muligheder erhvervsuddannelserne rummer både når det gælder fag, jobmuligheder og muligheder for videreuddannelse besøg i baren Enkelte af Branchearbejdsmiljørådene, herunder Grafisk BAR, deltog i samarbejde med Videncenter for Arbejdsmiljø i Arbejdsmiljøbaren endnu engang. I løbet af de tre dage besøgte over 2000 unge baren og fik en tår sodavand, mens de fik en snak om vigtigheden i at have et godt arbejdsmiljø, både når de debuterer på arbejdsmarkedet og også gennem resten af arbejdslivet. 29 fag var med i selve konkurrencen de øvrige fag var til mesterskabet som demonstrationsfag. DM i Skills 2015 bliver holdt i Bella Center i København den januar med Region Hovedstaden og Københavns Kommune som værter. Forskning i både nye og klassiske arbejdsmiljøproblemer Med de mange udfordringer på arbejdsmiljøområdet har forskere og arbejdsmiljøfolk brug for hinanden, sagde Inger Schaumburg, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Af Tine Vorting og Mogens Nies Foto: Søren Svendsen og IStock Vi har et fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø, og derfor skal forskere og arbejdsmiljøprofessionelle arbejde tæt sammen, forklarede Inger Schaumburg på arbejdsmiljøkonferencen AM:2013 i Nyborg i november. I sit oplæg fokuserede direktøren for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø først på nødvendigheden af at opretholde en tilstrækkelig arbejdsstyrke de kommende år. Selv om det ikke kan ses på længden af arbejdsløshedskøen, efterspørges der i disse år en større arbejdsstyrke. Samtidig skal vi blive længere på arbejdsmarkedet. For at opfylde kravet må man se på yderpunkterne i arbejdsstyrken nemlig de unge og de ældre. være lige store. Halvdelen af befolkningen vil være mere end 50 år, hvor det i dag kun er på ca. 23 procent. Dette er tal gælder for hele EU. Det betyder, at den enkelte må blive længere på arbejdsmarkedet end i dag. Da man ved, at muskelstyrken falder allerede fra 40-års alderen, må arbejdspladserne tage hensyn til folks fysiske kapacitet i fremtiden, pointerede Inger Schaumburg. Tidlige tilbagetrækning Helbredsproblemer er i dag en væsentlig årsag til, at folk forlader arbejdsmarkedet. Ansatte i jobgrupper med hårdt fysisk arbejde planlægger at trække sig tidligt fra arbejdsmar- Unge og ældre I forhold til de unge lagde Inger Schaumburg op til, at opmærksomheden og indsatsen øges, fordi de unge på år er mere udsatte for ulykker og ofte har et dårligere fysisk arbejdsmiljø end andre. Det samme gælder det psykiske arbejdsmiljø. Den ældre del af arbejdsstyrken vokser frem mod 2050, og aldersgrupperne på år og år forudses at Inger Schaumburg, direktør for det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 18 Grafisk BAR 33. nummer april 2014 Grafisk BAR 33. nummer april

11 kedet. Men ved reduceret arbejdsmængde og arbejdspres, større udfordringer i arbejdsindhold, bedre rehabiliteringsmuligheder, bedre ledelse og et bedre arbejdsmiljø, kan man få folk med hårdt fysisk arbejde til at blive længere på arbejdsmarkedet, forklarede Inger Schaumburg. I det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil man derfor øge forskningen på sammenhængene mellem arbejdsmiljøfaktorer og individuel fysisk og psykisk kapacitet. Det gælder også betydningen af organisatoriske ressourcer (fx social kapital og rummelighed) og på effekter af konkrete arbejdspladsindsatser (fx seniorsamtaler, tilpasning af arbejdets indhold og arbejdstid m.m.). Mere rummelighed Inger Schaumburg kom i sit indlæg også ind på begrebet rummelighed, især for de kronisk syge, som kan have svært ved at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er for lidt viden om, hvorfor, og det er derfor intentionen at få mere kendskab til virksomhedernes, kollegernes og de syges behov - og i særlig grad hvad virksomhederne kan gøre for at øge rummeligheden på deres virksomheder. Fx i form af ændringer i arbejdet, særlige hjælpemidler, ændringer i arbejdstid og opmærksomhed og hjælp fra kolleger. Indlægget gav indtryk af en ny forskningsstrategi, som balancerer forebyggelse mellem jobkrav og individuel kapacitet, mellem fokus på nye og klassiske problemstillinger samt på forskning, der kombinerer beskæftigelsespolitik og de ansattes livskvalitet. Besvær i muskler og led Smerter i muskler og led er den mest dominerende arbejdsbetingede lidelse i EU - og samtidig en væsentlig årsag til sygefravær og arbejdsophør. Det gælder også i Danmark. hvor der stadig er meget at gøre med at løse de ergonomiske udfordringer. Disse problemer er langt fra løst. Der skal forskes inden for: Hvor meget er for meget? Hvornår bliver den fysiske belastning en risiko. Interaktionen mellem fysiske, psykosociale og organisatoriske risikofaktorer. Hvad er de specifikke risikofaktorer vi skal være opmærksomme på. Vurderingsværktøjer og målemetoder. Interventioner som både virker og er omkostningseffektive. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø er en kompleks størrelse. Forskningsindsatsen vil de kommende år inden for det psykiske område koncentrere sig om at få mere viden om sammenhængen mellem påvirkninger og de enkeltes helbred. Der skal forskes inden for: Nye teknologier Der er en udvikling i gang, hvor intelligente teknologier vinder frem. Det gælder fx robotteknologien, som også bruges flere steder i den grafiske branche. Men også førerløse transportmidler og overvågningsteknologi anvendes. Der skal forskes i, hvordan det indvirker på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Nano Stigningen i antallet af produkter der indeholder nanomaterialer, stiger eksplosivt. Sideløbende med det stiger antallet af personer, der arbejder med materialerne. Der er stort behov for at få mere at vide om en eventuel sammenhæng mellem udsættelse og risiko for sygdom. Udsættelse for kulstofnanorør har vist alvorlige helbredseffekter i forsøgsdyr. Betydning af store forandringer. Betydning af individuelle ressourcer og egenskaber. Betydning af organisatoriske ressourcer, arbejdsorganisering og ledelse. Betydning af teknologianvendelse og ansættelsesformer. Betydning for hele arbejdslivet Sammenhæng med somatisk sygdom. Også de arbejdsmiljøfaktorer der ligger i social kapital - tillid, retfærdighed og samarbejdsevne - indgår i forskningsprogrammet. SIKKERHEDSKULTUR Under hovedoverskriften ulykker lå kodeordet sikkerhedskultur, som primært instrument til at forebygge ulykker. Arbejdsulykker er stadig et stort problem i mange brancher, og i den grafiske branche er der stadig brug for at sætte ind, selv om antallet af ulykker er faldet de seneste år. Den viden vi har i dag peger på en meget begrænset effekt af kampagner, der skal påvirke holdninger og adfærd. Det der virker, er tiltag, som direkte gør det umuligt at komme til skade kombineret med en fælles sikkerhedskultur på virksomhederne. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vil på dette område undersøge nærmere, hvilke faktorer og betingelser der medvirker til en positiv sikkerhedskultur i virksomheder af forskellig størrelse (eksempelvis regulering, social ansvarlighed, ledelsesengagement, sikkerhedsklima). Forskningen skal også omfatte de klassiske arbejdsmiljøproblemer inden for kemi, støv og aerosoler, støj og indeklima. 20 Grafisk BAR 33. nummer april 2014 Grafisk BAR 33. nummer april

12 Oplæg på AM:2013 Hvis bygningen var en AIRBUS Det var ikke sket, hvis bygningen havde været en AIRBUS. Den bliver serviceret hver gang, den har været i luften. Computeren der styrer det hele, er toptunet, for konsekvensen af fejl på den, er ikke til at bære De ansatte skal have det bedst mulige indeklima, når de er på arbejde. Så præsterer de mere, hvilket har indflydelse på produktiviteten, siger Kasper Lynge, Sektionsleder i Bæredygtigt Byggeri, Teknologisk Institut. produktivitet, fordi et godt indeklima påvirker produktiviteten i en positiv retning. Set på bundlinjen viser undersøgelser, at forbedringen ved at investere i det gode indeklima, giver en forbedring på 1-4% af de samlede lønudgifter. Af Mogens Nies og Tine Vorting Foto: Istock Hvis det var en AIRBUS De seneste årtier har der været stigende krav til byggeri. Virksomheder vil have bygninger med et lavt energiforbrug, et godt indeklima, bæredygtige Vi har lært så meget om byggeri de sidste 200 år, så hvorfor fungerer bygningerne ikke optimalt i dag?, spurgte Kasper Lynge forsamlingen, da han indledte sin workshop på Arbejdsmiljøkonferencen AM 2013 i Nyborg i november. Her talte han om, hvordan et godt indeklima som temperatur, lysforhold, luftkvalitet og akustik kan have positiv indflydelse på bundlinjen. Kasper Lynge er civilingeniør og ansat som Sektionsleder i Bæredygtigt Byggeri hos Teknologisk Institut. I følge Kasper Lynge prioriteres ressourcerne forkert. Når der bygges huse og indrettes arbejdspladser er opmærksomheden primært rettet mod prisen på opførelsen af byggeriet. Det mener Kasper Lynge er et for kortsigtet perspektiv. For det koster fem gange så meget at drive og vedligeholde bygningen i dens levetid, som det koster at opføre den. Ser man på det langsigtede perspektiv og på værdien af det, der skabes i bygningen på samme tid, er det 250 gange det, det koster at opføre bygningen, sagde han. Påvirker produktiviteten Kasper Lynge har undersøgt, hvordan indeklimaet påvirker medarbejdernes præstationer og produktivitet. Han har især set på betydningen af temperatur og luftkvalitet ved administrative opgaver og kontorarbejde. I den grafiske branche er det fx grafisk arbejde og journalistarbejde. Hans undersøgelser viser, at indeklimaet påvirker vores trivsel, livskvalitet og materialer og f leksibilitet. Det giver ifølge Kasper Lynge f lere udfordringer. Efterhånden er der godt styr på det ventilation, solafskærmning og belysning, men samspillet mellem de enkelte dele har vi ikke styr på. Kasper Lynge opfordrede til, at virksomhederne spørger brugerne om, hvad de synes om de fysiske rammer. Det er hans erfaring, at det sker for sjældent. Nogen er ligefrem bange for at spørge brugerne, sagde han. Det var ikke sket, hvis bygningen havde været en AIRBUS. Den bliver serviceret hver gang, den har været i luften. Computeren der styrer det hele, er toptunet, for konsekvensen af fejl på den, er ikke til at bære, sagde Kasper Lynge og fortsatte: APV kan være en god metode. Men der skal spørges mere målrettet ind til indeklimaet. Her er screening af indeklimaet ifølge Kaster Lynge en god idé, fordi det kan være med til, at man pejler sig ind på, at vi ikke skal skyde med spredehagl men fokusere på nogle områder. I betragtning af den værdi der bliver skabt i vores bygninger, kan det godt være, at man bør fokusere på at gennemgå en bygning lidt oftere og på en mere struktureret måde. Konsekvensen er ikke, at vores bygninger dratter ned, men at de fungerer mere optimalt. Så de kan gøres klogere eller bruges mere smart. For det er et spørgsmål om at bruge pengene de rigtige steder. Ikke at spørge brugerne er at sætte kikkerten for det blinde øje, advarede han og sagde, at man skal tage i betragtning, at det er kernekompetencen, der opholder sig i lokalerne. De er der for at lave et stykke arbejde, og derfor skal de være med til at finde løsninger. Fordele ved et godt indeklima Læs mere om indeklima på: Arbejdstilsynets vejledning At-vejledning A Nedsat sygefravær Færre klager fra driftsfolk Højere omsætning Bedre image Skoleelever påvirkes af dårligt indeklima I Søndagsavisen november 2013 kan man læse om en undersøgelse fra DTU og Center for Indeklima og Energi, der viser, at luftkvaliteten i skolerne har betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Undersøgelsen viser, at elever på skoler, med dårligt indeklima klarer sig dårligere i nationale tests, end børn på skoler som har et godt indeklima. Forskelle ligger på 1,5 procentpoint. 22 Grafisk BAR 33. nummer april 2014 Grafisk BAR 33. nummer april

13 Kort og godt Er I godt på vej med jeres arbejdsmiljøarbejde? Er I godt på vej med jeres Denne 4-siders pjece fra Grafisk BAR giver en oversigt over de nye regler vedrørende årlig arbejdsmiljødrøftelse, kompetenceudviklingsplan og tilbud om supplerende uddannelse. Udgivet i Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøarbejde? arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At Arbejde systematisk med Arbejdsmiljøet kom i gang det betaler sig! reglerne om kompetenceudvikling reglerne om tilbud om supplerende uddannelse erfaringer fra Andre virksomheder Har I styr på jeres kompetenceudvikling? Her er en oversigt over de nye regler om: Årlig arbejdsmiljødrøftelse KompetenceudviKlingsplan tilbud om supplerende uddannelse Grafisk BARs 8-siders pjece om kompetenceudvikling giver en oversigt over de nye regler vedrørende kompetenceudviklingsplan og tilbud om supplerende uddannelse. Udgivet i AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis - en vej til et godt arbejdsmiljø Udover en beskrivelse af de nye regler indeholder denne 12-siders pjece interviews med AMO-medlemmer i grafiske virksomheder. De fortæller, hvordan de har arbejdet med arbejdsmiljødrøftelse, kompetenceudvikling og APV. Udgivet i Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende uddannelse Denne 8-siders pjece fra Grafisk BAR går i dybden med reglerne inden for supplerende uddannelse og har interviewet en række AMO-medlemmer for at høre, hvilken slags supplerende uddannelse, de har været igennem. Udgivet i Alt om kemi Grafisk BAR har udviklet et alfabetisk opdelt kemileksikon med nyttige informationer, gode huskeråd og vejledninger til dig, som arbejder med kemi i hverdagen. Klik på tastaturet for at læse om de forskellige emner i kemileksikonet som fx Kationistiske farver- og lakker, grænseværdi og hybridfarver, substitution og udsugning og ætsning og åndedrætsbesvær. Kemileksikonet består af i alt 101 forskellige emner.

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

GRAFISK BAR MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE 33. NUMMER APRIL 2014

GRAFISK BAR MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE 33. NUMMER APRIL 2014 GRAFISK BAR MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE 33. NUMMER APRIL 2014 HUSK AT TAGE MIDTERSIDERNE UD! HVILKET KURSUS SKAL I VÆLGE? LÆS MIDTERSIDERNE OM SUPPLERENDE UDDANNELSE. STORRUMSKONTOR!

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Uddannelse af AMO repræsentanter

Uddannelse af AMO repræsentanter VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM arbejdsmiljøuddannelse og kompetenceudviklingsplan PÅ KONTORER Uddannelse af AMO repræsentanter Arbejdsmiljøuddannelse og kompetenceudviklingsplan Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010

Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 Erfaringer fra påbudsopgaver om psykisk arbejdsmiljø AM 2010 D. 9. nov. 2010 Arr. Nr. 417, workshop 15 Sara Lundhus Organisationspsykolog ved ALECTIA Program Kl. Aktivitet 13.00 Velkomst, program og præsentation

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

Arbejdsmiljø j og Ejerskab?

Arbejdsmiljø j og Ejerskab? Arbejdsmiljø j og Ejerskab? CBS 30. august 2012 Workshop 1 - Tema 5: Problems Hvordan klarer HR arbejdsmiljøet? Eksempler fra dagligdagen.! Masser af forbedringsmuligheder g Svend-Erik Hermansen Arbejdsmiljøkonsulent

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet.

På mødet den 14. december har hovedudvalget drøftet de foreslåede tiltag til løsning af påbuddet. Vedrørende: Påbud vedr. overtrædelse af reglerne om formelle krav. Sagsnavn: Generelt rådgivningspåbud vedr. formelle krav Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-12 Skrevet af: Kim Hornbæk E-mail: Kim.Hornbaek@randers.dk

Læs mere

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

BILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllers Gade 14 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.fa.rm.dk BILAG 2 Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven

Læs mere

Erfaringer fra tilsynsbesøg

Erfaringer fra tilsynsbesøg Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation

Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation De nye regler 2 Intentioner med lovændringen At gøre arbejdsmiljøet til en integreret del af den strategiske tænkning på virksomheden. Styrkelse

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Gode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

grafisk bar 31. nummer OKTOBER 2013 Medlemmer

grafisk bar 31. nummer OKTOBER 2013 Medlemmer grafisk bar Magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche 31. nummer OKTOBER 2013 Struktur gør arbejdet nemt Portræt af Nordjyske Medier arbejde med arbejdsmiljøet. Har I styr på AMO? Læs om reglerne

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud?

Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Psykisk arbejdsmiljø Hvor står vi i dag, og hvordan ser fremtiden ud? Arbejdstilsynet ved: Peter Vesterheden Direktør Den 24. marts 2015 BAR Social & Sundhed - Konference om kerneopgaven og det psykiske

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen

Det er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.

Læs mere

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter 16. oktober 2013 Hovedkonklusioner Hver tredje arbejdsmiljørepræsentanter med mere end 1 års erfaring har ikke fået tilbudt den supplerende

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden.

Udvikling og løsning af kerneopgaven, trivsel og robuste fællesskaber skal derfor ses som elementer, der gensidigt påvirker hinanden. Arbejdsmiljømål 2017-2018 Odder Kommunes mål og indsatser for at styrke et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø tager afsæt i den fælles forståelse og udvikling af kerneopgaven hvad er det for en

Læs mere

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken

Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse. den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Temamøde om APV og Arbejdsmiljødrøftelse den 21. november 2013 kl. 19.00-21.00 i Hedeagerkirken Dagsorden Orientering om APV Gennemførelse af APV hvordan og hvilke redskaber har vi til rådighed? Orientering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8

Indhold. Indledning 3. Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4. Psykisk arbejdsmiljø 5. Børn og unge 6. Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Indhold Indledning 3 Redegørelse til beskæftigelsesministeren ( 66) 4 Psykisk arbejdsmiljø 5 Børn og unge 6 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) 8 Arbejdsmiljøprisen 2014 9 2 Indledning Arbejdsmiljørådet har

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S Haderslev Handelsskole/Det Blå Gymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Undersøgelsen

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø

Samarbejde om arbejdsmiljø Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker

Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker Supplerende arbejdsmiljøuddannelse - hvad virker AM 2012 Ole Ryssel Rasmussen Tlf. 30 10 96 92 orra@alectia.com Jasper Eriksen Tlf. 30 10 96 85 jaer@alectia.com Uddannelse af arbejdsmiljøgrupperne Nye

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7-2 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse,

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Enheden for Nyt OUH Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse... 1 Sådan læses tabellerne

Læs mere

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011

Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2011 Er arbejdsmiljøuddannelsen verdens mest ensomme uddannelse? Hvert år siden 1991 er der blevet uddannet

Læs mere

Underskriftindsamling

Underskriftindsamling ONLINE /20071 Nyhedsbrev nr. 6/2009 September Underskriftindsamling > Højere dagpenge NU - underskriftindsamling > Kontingentreduktion > Satsændringer på værnefodtøj rettelse > Ny pjece om trivsel på regionale

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området

Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer. Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området Arbejdsmiljøarbejdet kræver kompetencer Arbejdet med arbejdsmiljø på FTF området FTF dokumentation nr. 3 2017 Side 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Styrk arbejdsmiljøarbejdet! Kapitel 1 4 Baggrund og hovedresultater

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til?

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? F O A f a g o g a r b e j d e Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? Denne Kort & Godt pjece henvender sig til dig som medlem af FOA. Pjecen informerer om: n Hvad Arbejdstilsynet kan. n Hvilken rolle,

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

ARBEJDSMILJØ STRATEGI

ARBEJDSMILJØ STRATEGI ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere