Udbrændthed Supervision som forebyggelse mod udbrændthed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbrændthed Supervision som forebyggelse mod udbrændthed"

Transkript

1 Udbrændthed Supervision som forebyggelse mod udbrændthed Speciale på den psykologiske kandidatuddannelse udarbejdet af: Anne Broe-Andersen & Kamilla Kjær Vad Odgaard Speciale udbudt af og udarbejdet på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Psykologi 10. semester KA, forår 2007 Uddannelsessted: Henholdsvis Københavns Universitet og Aalborg Universitet Vejledere: Hans H. K. Sønderstrup-Andersen (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) og Mogens Jensen (Aaborg Universitet) 1

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFORMULERING UDDYBNING OG AFGRÆNSNING SPECIALETS RELEVANS FORFORSTÅELSE NORMATIVT UDGANGSPUNKT PROJEKTDESIGN OVERVEJELSER OVER FORMIDLING TIL LÆSEREN Læsevejledning DANSKE LÆRERES ARBEJDSVILKÅR SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV SKOLEN UDSAT FOR EVALUERING OG UNDERSØGELSE EMOTIONELLE KRAV I ARBEJDET AFRUNDING BEGREBSDEFINITIONER FAGLIG UDVIKLING AFKLARING AF BEGREBET FAGLIG UDVIKLING Læring Kompetence ARBEJDSDEFINITION AF FAGLIG UDVIKLING AFRUNDING SUPERVISION AFKLARING AF BEGREBET SUPERVISION OVERORDNEDE SUPERVISIONSFORMER FORSKELLIGE SUPERVISIONSMETODER AFGRÆNSNING FRA ANDRE TYPER AF SAMTALER Supervision & undervisning Uformel kollegahjælp, rådgivning og vejledning Konsultation Terapi KRITISK PERSPEKTIV PÅ SUPERVISION ARBEJDSDEFINITION AF SUPERVISIONSBEGREBET AFRUNDING UDBRÆNDTHED HISTORIK OG TILGANGE TIL FÆNOMENET UDBRÆNDTHED AFKLARING AF BEGREBET UDBRÆNDTHED

3 4.3.3 TEORETISK FUNDAMENT DIFFERENCE MELLEM UDBRÆNDTHED OG ANDRE TILSTANDE ARBEJDSDEFINITION AF UDBRÆNDTHEDSBEGREBET ÅRSAGER TIL UDVIKLING AF UDBRÆNDTHED Tidspres i arbejdet Sociale processer og oplevelse af sammenhæng i arbejdet Kontrol i arbejdet og støtte fra chefen Arbejdsmængde Høje kvantitative og emotionelle krav samt lav kontrol og støtte i arbejdet Krævende patientadfærd Selvværd og optimisme er negativt korrelerende med udbrændthed Omstrukturering og downsizing Lærere mest udbrændte PUMA undersøgelsen AFRUNDING HYPOTESER OG DEN TEORETISKE RAMME REFLEKSION TAMME OG VILDE PROBLEMER OVERFØRSEL AF TEORETISK VIDEN TIL PRAKSIS REFLEKSION I OG OVER PRAKSIS SINGLE LOOP OG DOUBLE LOOP LÆRING SUPERVISION SOM FORUM FOR REFLEKSION OVER PRAKSIS AFRUNDING HOLDNINGER OG ÆNDRING HERAF DEFINITION AF BEGREBET HOLDNING MERE EXPOSURE KOGNITIV DISSONANS TEORI FUNKTIONALISTISK TILGANG TIL HOLDNINGER AFRUNDING LOCUS OF CONTROL LOC TEORIENS UDSPRING GRUNDLÆGGELSEN AF TENDENS TIL LOC HOS INDIVIDET LOC TENDENSENS HENSIGTSMÆSSIGHED SUPERVISIONS MULIGE PÅVIRKNING AF TENDENS TIL LOC AFRUNDING METODE VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ET CASESTUDIUM INTERVIEW OG SPØRGESKEMAER INTERVIEWPERSONER OG ARBEJDSSTED TRANSKRIPTION OG ANALYSE FORTOLKNING OG DISKUSSION AF ANALYSERESULTATER

4 7.1 UNDERSØGELSESDELTAGERNES OPLEVELSE AF FAGLIG UDVIKLING UNDERSØGELSESDELTAGERNES FORSTÅELSE AF BEGREBET FAGLIG UDVIKLING Afrunding UNDERSØGELSESDELTAGERNES OPLEVELSE AF SUPERVISION LÆRERNES FORSTÅELSE AF BEGREBET SUPERVISION Lærernes forståelse af supervision i forhold til vores arbejdsdefinition Afrunding SUPERVISIONSFORLØBETS RAMMER, FORM OG KONTEKST Supervisionsforløbets start Form Øvrig kontekst AFRUNDING UNDERSØGELSESDELTAGERNES OPLEVELSE AF UDBRÆNDTHED INTERVIEWPERSONERNES FORSTÅELSE AF UDBRÆNDTHED Afrunding ÆNDRING I REFLEKSION, PERSPEKTIV OG LÆRING ØGET REFLEKSION OG PERSPEKTIVSKIFT ÆNDRING AF BAGVEDLIGGENDE VÆRDIER OG TANKESÆT SUPERVISANDERNES REFLEKSION I OG OVER PRAKSIS PÆDAGOGISK TANKEGANG AFRUNDING LÆRERNES HOLDNINGSÆNDRINGER LÆRERNES HOLDNINGSÆNDRINGER UD FRA MERE EXPOSURE TILGANGEN LÆRERNES HOLDNINGSÆNDRINGER UD FRA KOGNITIV DISSONANS TEORI Dissonans som bevæggrund for at søge supervision Ændring af kognitioner LÆRERNES HOLDNINGSÆNDRINGER UD FRA FUNKTIONALISTISK TILGANG Forventninger til sig selv Samarbejde med kollega Mindre stresset efter supervisionsforløbet Dreng med problemer AFRUNDING LOC OG KONTROL I ARBEJDET KONTROL TIDSPRES OG FORVENTNINGER TIL SIG SELV MOTIVATION FOR SUPERVISION REFLEKSION SAMT SPROG OG RETORIK AFRUNDING MODERERENDE VARIABLE FUNDET VED EKSPLORERENDE TILGANG KONFRONTATION MED EGNE FORVENTNINGER OG ACCEPT AF EGEN FORMÅEN Afrunding FÆLLESSKABETS BETYDNING Afrunding EKSTERN SUPERVISOR VERSUS KOLLEGASNAK Afrunding YDERLIGERE FAKTORER PRIVATLIVETS PROBLEMER OG FAGLIGHED Afrunding

5 7.8.2 FORVENTNINGER TIL ARBEJDSINDHOLDET Afrunding SUPERVISIONS EFFEKT PÅ UDBRÆNDTHED LÆRERNES EGNE FORSLAG TÆNKE PÅ EN ANDERLEDES MÅDE MERE REALISTISKE FORVENTNINGER TIL SIG SELV YDRE PRES PERSONLIGT ARBEJDE MED LÆRERNE MULIGE FORBEDRINGER AF SUPERVISIONEN AFRUNDING BIAS INTERVIEWPERSONERNES BAGGRUND SAMME SEMINARIUM SKOLENS RESSOURCER DEN MANGLENDE ERFARINGS BETYDNING UNDERVISER I SAMME FAG OG KLASSETRIN SELEKTION AF INTERVIEWPERSONER RESULTATERNES VALIDITET RESULTATERNES RELIABILITET AFRUNDING KONKLUSION TAKSIGELSER REFERENCELISTE PENSUMLISTE FOR ANNE BROE-ANDERSENS (2038 SIDER) PENSUMLISTE FOR KAMILLA KJÆR VAD ODGAARDS (2553 SIDER)

6 1 Indledning I nærværende kapitel vil vi beskrive motivationen og relevansen for undersøgelsen af nærværende problemstilling. Tillige vil vi fremkomme med problemformuleringen som vi vil uddybe og afgrænse. 1.1 Motivation Under vores praktikperiode i samme BST var der stor efterspørgsel på supervision af medarbejdere fra forskellige arbejdspladser. Disse blev superviseret med henblik på faglig udvikling af en eller anden art. I denne forbindelse erfarede vi begge, at supervision af diverse medarbejdere, der i det daglige arbejder med mennesker, havde en gavnlig effekt på trivslen hos supervisanderne 1. Især oplevede vi flere af supervisanderne som mindre stressede efter endt supervisionsforløb, og flere supervisanderne fortalte at de følte sig mindre udbrændte. På baggrund af disse erfaringer blev vi interesserede i, hvordan supervisionsforløbet kunne havde denne gavnlige effekt på udbrændthed, samt hvad begreberne udbrændthed og supervision dækker over Problemformulering Som følge af ovenstående refleksioner og spørgsmål fremkommer vi med følgende problemformulering: Hvorledes kan faglig udvikling gennem supervision forebygge udbrændthed? 1.2 Uddybning og afgrænsning a thorough investigation of causes and resources in a certain setting can bring a meaningful strategy to prevent and cure burnout. (Engelbrecht, 2006, p. 45). Dette citat minder om, at 1 Dem der modtager supervision. 6

7 forebyggelsen af et komplekst fænomen som udbrændthed således bedst begribes og undersøges gennem en udredning af årsager til forekomsten af fænomenet ved at fokusere på en bestemt setting. Derfor vil vi fokusere på en enkelt medarbejdergruppe. Denne vælger vi skal være en medarbejdergruppe, der arbejder med mennesker 2. Dette valg afspejler de forskningsmæssige realiteter, idet disse hidtil har beroet på antagelsen om, at der i arbejdet med mennesker er relativt stor risiko for udbrændthed blandt medarbejderne. Således er det hidtil faggrupper, der arbejder med mennesker, der er blevet undersøgt for udbrændthed (Engelbrecht, 2006). Vi fokuserer på medarbejdergruppen folkeskolelærere 3, blandt andet fordi man i et svensk repræsentativt populationsstudium fandt, at det højeste niveau af udbrændthed hos ansatte, der ikke var sygemeldte, var lærere (Borritz, 2006). Vi begrænser os dog til kun at undersøge problemstillingen for lærere i Danmark Specialets relevans I lyset af de mange ressourcer, der tilsyneladende afsættes af supervision inden for de psykosociale arbejdsområder (Rabølle, 2004/2005), synes det oplagt at diverse undersøgelser (heriblandt nærværende) rettes mod, hvilken effekt supervision har i forskellige sammenhænge, og hvordan denne effekt egentlig opstår. Ved litteraturgennemgang på supervisionsområdet synes der dog kun at eksistere begrænset forskning i supervisions effekt på udbrændthed (Ibid.). Vi ønsker gennem udfærdigelsen af nærværende speciale at bidrage til forskningen indenfor supervisions- og udbrændthedsområdet. I denne forbindelse vil vi inddrage empiri, gennem hvilken vi formoder at kunne nuancere allerede eksisterende teori. 2 Udtrykket arbejde inden for det psykosociale område og socialt arbejde bruges efterfølgende synonymt med udtrykket arbejde med mennesker, der dækker over al slags arbejde, der indebærer en ansigt-til-ansigst eller stemmetil-stemme kontakt til et eller flere andre mennesker. Dette med henblik på at producere en emotionel tilstand hos vedkommende (Borritz,2006). 3 Herefter refereret til som lærere (er det første gang vi benytter begrebet??) 7

8 2 Forforståelse Forforståelsen er den ryggsekk vi bringer med os ind i forskningsprojektet, før projektet starter. Innholdet i denne ryggsekken påvirker hele veien måten vi samler og leser våre data. Denne bagasjen består av erfaringer, hypoteser, fagligt perspektiv, og av den teoretiske referenceramme som vi har ved prosjektets innledning. (Malterud, her efter Fredslund, 2001, p. 62) Ovenstående citat fremstiller på udmærket vis relevansen af nærværende afsnit. Dette samt metodeafsnittet har til formål, at fremstille vores forforståelse, normative udgangspunkt samt videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser. Idet specialet består af både en teoretisk undersøgelse af temaer, et heraf følgende hypoteserende afsnit, og endelig et hypoteseafprøvende og eksplorerende afsnit baseret på empiri, har vi imidlertid valgt at adskille fremførelsen af vores videnskabsteoretiske og metodologiske overvejelser i to afsnit. Dette gøres for at forstyrre specialets øvrige struktur mindst muligt. Dette afsnit rummer refleksioner vedrørende vores forforståelser, normative udgangspunkt, samt refleksioner over hvilke videnskabsteoretiske tilgange vi er inspireret af. Disse parametre antages fortløbende at få indflydelse på både vores teoretiske overvejelser, valg af empiri, analyse og fortolkning heraf, og således også på opgavens resultater. Tillige vil dette afsnit indeholde en beskrivelse af opgavens sammenhængende struktur. Det efterfølgende metodeafsnit vil fremkomme i forbindelse med vores empiribaserede afsnit og vil have tilknytning til de problemstillinger og valg, der fremkommer i forhold til den empiriske del af opgaven. 2.1 Normativt udgangspunkt Med vores klare rødder i et postmoderne samfund kendetegnet ved bristende universelle sandheder samt individets kulturelle frisættelse som følge heraf (Stubenrauch & Ziehe, 1983), kan og vil vi ikke undsige os at være farvet af de strømninger, der hører til tiden til. I tråd hermed bygger vores forforståelse primært på en socialkonstruktionistisk tilgang (Gergen, 2002). Denne farver specialet 8

9 allerede i problemformuleringen, idet denne forlader sig på den formodning, at supervision er en interventionsform, hvorigennem en ændring kan forekomme. Dette forstået således, at de relationer og diskurser, der opstår og føres under supervisionsforløbet, kan være katalysatorer for en ændring. En sådan ændring kan antageligt forekomme både hos supervisor og supervisand, men det er supervisanden vi sætter i fokus i dette speciale. Underforstået har vi på forhånd en formodning om, at individets sandheder og dermed også forståelse af verden konstrueres gennem diskurser. Vores metodiske tilgang til besvarelse af problemformuleringen afslører ligeledes en opmærksomhed på interviewpersonernes oplevelser, idet vi vælger at lave kvalitative interviews og således fx ikke udsender spørgeskemaer med afkrydsningsfelter. Endvidere udfører vi en art casestudy i håb om at afdække vores problemformulering i dybden snarere end i bredden og således undersøger vi ikke store populationer i håb om at finde en mere eller mindre universel sandhed. Vi tager dog ikke udgangspunkt i et decideret radikalt socialkonstruktionistisk udgangspunkt (Gergen, 2002), idet vi ikke udelukkende er interesseret i, hvilke diskurser, supervisor og supervisand fører. Vi er ligeledes interesserede i, at undersøge de formelle forhold, der kendetegner supervisionen for at undersøge om disse kan have en effekt på udbrændthed. Således har vi en mere eklektisk tilgang jf. Bottrup (2001), hvilket ligeledes kommer til udtryk, idet vi i forbindelse med den empiriske undersøgelse forholder os både hypotesetestende og eksplorerende og således søger at være åbne overfor andre tilgange til og forståelse af verden end vi besidder. Tillige kommer den eklektiske tilgang til udtryk, idet diskussionen af temaerne, der tages op i vores speciale er farvet af den aktuelle forskning, der er foretaget af flere faggrupper, og således ikke udelukkende af socialkonstruktionistisk videnskabsteoretisk tilgang. Vores normative udgangspunkt, hvis man kan tale om et sådant, har beroet på en overbevisning om relevansen af epistimologisk og fænomenologisk, at forholde os til det individet erkender og opfatter af fænomener i verden. Vores udgangspunkt er, at fænomener kan opfattes som værende problematiske og således være det for individet, mens det samme fænomen kan opfattes som værende uproblematisk og dermed være uproblematisk for vedkommende. På baggrund i ovenstående synes problemstillingen, der undersøges i nærværende speciale relevant, idet individets faglige udvikling formodes at udvikle vedkommendes perception af faktorer, der korrelerer enten negativt eller positivt med udbrændthed. 9

10 På denne vis bliver det således relevant at undersøge, hvilke faktorer i arbejdet, der korrelerer med eller er årsag til udbrændthed. Den primære opgave i nærværende projekt består dog ikke i en empirisk undersøgelse heraf. For at få viden herom benytter vi data og resultater fra hidtidige teoretiseringer og undersøgelser. Den primære opgave i specialet består i stedet i, en undersøgelse af, hvorvidt og hvordan supervision kan virke ind på de faktorer, der er årsag til udbrændthed. Grundet vores socialkonstruktionistiske forforståelse, der omhandler, at individet bør betragtes ud fra sin kontekst i forståelsen af vedkommendes problematikker (Gergen, 2002), har vi allerede på nuværende tidspunkt gjort os klart, hvilken faggruppe vi vil fokusere på i nærværende speciale. For at besvare projektets problemstilling har vi valgt at beskæftige os med medarbejdere, der er beskæftiget inden for fag, der vedrører arbejde med mennesker. Dette valg begrundes i vores forudindtagede holdning om, at den faglige udvikling, der pt. foregår inden for dette felt omfatter for vores projekt flere interessante dynamikker, end hos faggrupper, der arbejder inden for mere tekniske områder. Således har vi en formodning om, at faglig udvikling indenfor arbejde med mennesker er tæt knyttet til personlig udvikling hos den pågældende medarbejder. Dette skyldes, at arbejde med mennesker indbefatter et fokus på de relationer medarbejderen indgår i. I arbejde med mennesker udspiller de primære arbejdsopgaver sig inden for en relation mellem den professionelle og en klient, patient, elever, forældre 4 etc. Udgangspunktet for de ansattes primære arbejdsopgaver inden for arbejde med mennesker er således præget af behovet hos klienten, som den professionelle skal forsøge at imødekomme ud fra sine faglige kompetencer (Rabølle, 2004/2005). Der er i øjeblikket meget fokus på, at faglige og personlige problemstillinger i arbejdet med mennesker kan indvirke negativt på arbejdsprocessen og således også medvirke til udvikling af udbrændthed. Dette skyldes blandt andet at mange arbejdsopgaver inden for dette område forudsætter et stort menneskeligt engagement og brug af personlige ressourcer (Rabølle, 2004/ 2005, Engelbrecht, 2006; Borritz, 2006). Man kan ligeledes være vidne til menneskelige situationer, der kan vække store følelser. Desuden kan arbejde ofte opleves som værende uforudsigeligt, og det kan ikke udføres alene på basis af rutine og regler. Supervision af ansatte, der arbejder med mennesker, anses derfor i stigende grad for værende et vigtigt redskab til sikringen af god arbejdstrivsel, et godt arbejdsprodukt samt for værende faciliterende for personlig og faglig udvikling samt læring (Rabølle, 2004/ 2005). 4 Herefter benævnt klient i dette kapitel. 10

11 2.2 Projektdesign Den samlede problematik som er defineret ved projektets problemformulering behandles henholdsvis teoretisk og gennem undersøgelse af praksis. Vi har valgt en kombination af en teoretisk fremstilling og en empirisk undersøgelse for at få efterprøvet og udfordret de vinkler teorien lægger ned over vores forståelse af sandhed indenfor området samt for at få udfordret og testet i hvor høj grad vores forforståelser og hypoteser kan afkræftes eller bekræftes. Som det fremgår tidligere i specialet (jf. afsnit 1.1) er vi i motiverede af nysgerrighed og undren. Med ønsket om at kunne bidrage til at tilvejebringe en bedre forståelse af det eventuelle samspil mellem supervision og udbrændthed vil vi undersøge og udforske visse fænomeners forhold til hinanden på både teoretisk og empirisk vis. Teorier må betragtes som modeller, der kan forklare elementer ved omverdenen. Teorier har således kun værdi, hvis de kan sige noget om verden i øvrigt. Således ligger kravet til empirisk udforskning af genstandsfeltet fundamentalt i vores forståelse af videnskabelighed. (Christensen, 2003, p. 27). Der ligger tydeligvis nogle forskningsmetodiske vanskeligheder ved at undersøge supervisions indvirkning på udbrændthed er der overhovedet en forbindelse og i så fald, hvordan måles effekten af samtaler? Desuden knytter der sig mere specifikke vanskeligheder ved en sådan forskning, idet den er afhængig af hvilken supervisionsmetode, der er tale om og med hvilke formål, den anvendes. Det følger således, at for at kunne udforske effekten af supervision, må supervisionsbegrebet afgrænses. Ligeledes gælder det for begreberne udbrændthed og faglig udvikling, at disse skal afgrænses og afklares for at problemformuleringen kan besvares fornuftigt. Vi vil således starte med at afgrænse begrebet faglig udvikling og herefter undersøge, hvad begreberne udbrændthed og supervision dækker over. Herudfra vil vi fremkomme med hypoteser vedrørende, hvorledes supervision kan tænkes at virke ind på udviklingen af udbrændthed samt hvorfor. Vi vil herefter beskrive, hvorledes disse hypoteser tænkes at være relevante. Efter denne teoretiske tilgang til hypoteserne vil vi efterprøve disse gennem en hypotesetestende og eksplorerende undersøgelse af dem i praksis. Herefter vil vi fremkomme med et afsnit med vores resultater fra undersøgelsen som vi vil fortolke og diskutere. Slutteligt vil vi forholde os kritisk til de fejlkilder, der måtte fremkomme i processen. 11

12 Det er vores hensigt med opgaven, at den skal være nyskabende og relevant. Via litteraturgennemgang viser det sig, at der ikke forefindes megen forskning i effekten af supervision. I lyset af de mange ressourcer, der synes at sættes af til supervision inden for de psykosociale arbejdsområder, synes det oplagt, at forskningen retter sig mod i stigende grad at undersøge, hvilken effekt supervision har i forskellige sammenhænge, og hvordan denne effekt egentlig opstår hvad det er i supervisionen, der kan fremme læring og udvikling (Rabølle, 2004/2005). Ydermere synes nærværende speciale relevant, da udbrændthed og stress er i fokus på mange arbejdspladser samt i den politiske debat generelt Overvejelser over formidling til læseren Nærværende rapport er den afsluttende på vores studium. Den skal primært læses og bedømmes af lærer / vejleder og censor. Desværre synes mange rapporter specialer som øvrige afhandlinger hurtigt at gå i glemmebogen, hvilket kan synes uretfærdigt, idet disse kan være både nyskabende og relevante for fremtidig forskning. For eksempel kan en rapport som denne, der er baseret på kritisk teori- og litteraturgennemgang samt kvalitative data, være relevant som pilotprojekt for forskere, der ønsker at lave kvantitative undersøgelser over emnerne supervision eller udbrændthed. Dette ikke mindst da fænomener ikke medrimelighed kan udforskes kvantitativt førend de er blevet eksploreret kvalitativt. Dette forstået på den måde, at det er nødvendigt at kende kvaliteten / arten af det, der udforskes, førend dette kan kvantificeres. Kvale påpeger da også, at rapporter skal læses for at kunne have et liv efter udgivelsen (Kvale, 1997, p. 247). På baggrund af ovenstående ønsker vi således at gøre os overvejelser over, hvorledes vi gør vores rapport relevant for flere læsere. Blandt andet derfor har vi indgået et samarbejde med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 5, hvorved vores speciale vil blive beskrevet på deres hjemmeside. Hermed vil dette og dermed vores forskningsresultater formentlig i højere grad blive læst efter endt eksamen og have betydning for efterfølgende rapporter Læsevejledning En mere specifik gennemgang af specialets struktur afslører følgende: 5 Det forhenværende Arbejdsmiljøinstitut 12

13 Første kapitel udgøres af indledningen, hvori vi begrunder vores motivation for specialeemnet samt opgavens problemformulering. Denne beskrives og afgrænses. Andet (dette) kapitel vedrører vores forforståelse og normative udgangspunkt samt en beskrivelse af specialets overordnede struktur Tredje kapitel består af en teoretisk beskrivelse af danske læreres nutidige arbejdsvilkår. Fjerde kapitel er teoretisk funderet og behandler en begrebsafklaring af de fænomener, der er nævnt i problemformuleringen; faglig udvikling, udbrændthed og supervision. For at undersøge sådanne fænomener må det klargøres, hvorledes disse kan begribes. Dette gøres gennem en grundlagsteoretisk diskussion, hvor de aspekter ved begreberne som vi finder særligt interessante for problemformuleringen fremstilles og diskuteres. For begrebet udbrændtheds vedkommende synes en granskning af litteraturen at fremkomme med en relativ entydig forståelse af fænomenet. I forhold hertil synes supervisionsbegrebet langt mere flydende og svært at definere. Allige vel søger vi i disse afsnit at fremkomme med en så fornuftig forståelse af begreberne som muligt. I dette kapitel må vi også lige afgrænse udbrændthed fra stress. Femte kapitel omhandler de hypoteser 6 vi fremkommer med samt den teoretiske ramme vi søger at belyse denne indenfor. Således vil vi fremkomme med hypoteser som vi i den empiriske del af opgaven søger at teste. Dette kapitel omhandler endvidere en beskrivelse og uddybning af vores hypoteser samt en diskussion af den teori, der er tillige med ovenfornævnte teori er udgangspunkt for belysningen af problemformuleringen gennem den empiriske del af specialet. Dette kapitel vil indeholde diskussion af teori om refleksion, holdningsændringer samt locus of control op imod vores forventninger til disse varibles indvirkning på udbrændthed i kraft af supervision. Sjette kapitel er metodedelen af nærværende speciale og vil bestå af en diskussion af vores fremgangsmåde og empiriske grundlag, herunder en redegørelse for, hvad vi søger at undersøge, hvorfor vi griber undersøgelsen an som vi gør samt ræsonnementerne bag undersøgelsens design og specifikke spørgsmål. Endvidere vil det indeholde en redegørelse for valg af interviewpersoner og faggruppe. Ydermere vil dette kapitel udgøres af overvejelser over undersøgelsesdesign, herunder 6 Følgelig vil vi benytte begrebet hypotese synonymt med begreberne formodninger og forestillinger. 13

14 vores videnskabsteoretiske tilgang til undersøgelsen samt dennes struktur og spørgsmål, og i tråd hermed vil kapitlet indbefatte refleksioner over bearbejdning af data. Slutteligt vil vi fremkomme med teoretiske perspektiver på opgavens undersøgelsesdesign. Syvende kapitel vil omhandle fortolkning og diskussion af analyseresultater. Her vil vi fremkomme med de resultater vi har fundet på baggrund af vores interview og spørgeskemaer. Disse diskuterer og fortolker vi op imod vores hypoteser men også ud fra de kategorier vi har fundet frem til på eksplorerende vis. Løbende i dette kapitel vil vi ligeledes diskutere visse datas betydning for validiteten af resultaterne. Ottende kapitel omhandler de bias, resultaterne synes at have været underlagt. Herunder vil vi diskutere overførbarheden, validiteten og reliabiliteten af vores resultater. Niende kapitel vil omfatte specialets konklusion. Tiende kapitel er taksigelser. Mens ellevte kapitel udgøres af specialets referenceliste og vores pensumliste. 14

15 3 Danske læreres arbejdsvilkår Idet vi i nærværende speciale har valgt at undersøge, hvorvidt faglig udvikling gennem supervision kan forebygge udbrændthed hos lærere, bliver det nærliggende kort at beskrive danske læreres arbejdsvilkår. Såfremt viden betragtes socialkonstruktionistisk (som værende indlejret i den sociale kontekst), er det vigtigt at sætte lærerne som faggruppe i sin sociale kontekst. Dette er ligeledes nyttigt for at beskrive relevansen af en undersøgelse af, hvordan faglig udvikling gennem supervision kan forebygge udbrændthed på netop dette arbejdsfelt. Dette afsnit beskriver således lærernes nutidige arbejdsvilkår med henblik på at begribe kontekst. 3.1 Samfundsmæssigt perspektiv Sociologer som Giddens og Beck karakteriserer vor epoke ved refleksiv modernitet (Dahler-Larsen, 2006). I dag bruges energien ofte på at kritisere kvaliteten af forventede ydelser, og den refleksive modernitets mentalitet præges af tvivl, mistanke og usikkerhed (Ibid.). Alt imens traditioner mister sit herredømme, bliver det mere og mere tydeligt, at den samfundsmæssige konstruktion faktisk er en konstruktion. Man må derfor erkende, at anvendte praksisser er variable, og man må begrunde, hvorfor man vælger én praksis frem for andre mulige praksisser på denne måde skabes et forøget forklaringspres (Dahler-Larsen, 2006). 3.2 Skolen udsat for evaluering og undersøgelse Ovenstående gør sig ligeledes gældende i landets folkeskoler. Disse har været udsat for et fortsat undersøgelses- og evalueringspres, og i øjeblikket stiller en lang række samfundsmæssige instanser (fx finansministeriet og OECD) bestandigt krav til skolen om omstilling, effektivisering og begrundelse (Ibid.). Dette kan blandt andet skyldes, at det i dag er fælles for de fleste visioner om fremtidens job, at de sandsynligvis har et højt indhold af viden og kreativitet. Viden som samfundsskabende kraft bliver således stadig tydeligere, og skolen er derfor så vigtig for samfundet, at den ikke længere kan holdes fri for evaluering og kritik, som den har kunnet tidligere (Ibid.). Derimod synes det muligt, at den i højere grad end tidligere skal kunne forsvare sin praksis over for andre. I forbindelse med denne evalueringsbølge føler mange lærere sig som udsat for mistillid i og 15

16 med, skolen nu beskrives og evalueres af et stort antal andre instanser, både nationale og internationale, hvis solidaritet med skolen af og til er meget begrænset (Ibid.). 3.3 Emotionelle krav i arbejdet I løbet af de sidste årtier er der ligeledes sket et skift fra det industrialiserede arbejde til arbejde i servicesektoren, og arbejde er i stigende grad klient-centreret og orienteret mod informationsteknologien. Disse ændringer af arbejdets karakter har medført ændringer af krav i arbejdet; emotionelle 7 og psykologiske krav er steget, mens fysiske krav enten er faldet eller forblevet på samme niveau (de Jonge & Dormann, 2003; i Van Vegchel, de Jonge, Söderfeldt, Dormann & Schaufeli, 2004). Især i arbejdet med mennesker er emotionelle krav betydelige pga. den store kontakt til kunder, klienter, patienter etc. Lærerjobbet er ét sådan arbejde, hvor der indgår en stor kontakt til mennesker (fx elever og deres forældre), og således synes det antageligt, at arbejdet som lærer indebærer store emotionelle krav. 3.4 Afrunding Af ovenstående kan det således udledes, at lærernes arbejde er karakteriseret af megen kontakt med mennesker, hvilket sandsynligvis medfører høje emotionelle krav. Endvidere har skolen og lærere som faggruppe været udsat for et stigende evalueringspres fra multiple instanser, hvorfor lærere kan føle sig udsat for mistillid. Dette kan antageligvis medføre, at lærere i højere grad skal kunne forsvare og forklare deres arbejdspraksis. 7 Emotionelle krav kan defineres som de aspekter af arbejdet, der kræver vedvarende og emotionel anstrengelse på grund af gensidigt påvirkende kontakt med andre mennesker (de Jonge & Dormann, 2003; i Van Vegchel, de Jonge, Söderfeldt, Dormann og Schaufeli, 2004). 16

17 4 Begrebsdefinitioner I problemformuleringen benytter vi flere begreber, som vi anvender gennem nærværende speciale. Det bliver derfor relevant at definere, hvorledes vi forstår disse begreber for følgende at kunne diskutere disse begrebers værdi og indbyrdes sammenhæng. Et sådant begreb benyttet i problemformuleringen er faglig udvikling. I det følgende vil vi derfor fremkomme med vores forståelse af dette begreb. Idet læring synes at være en komponent ved faglig udvikling, samt det at vores interesse for faglig udvikling omhandler, hvordan supervision kan fremme denne, bliver det interessant at undersøge, hvordan læring foregår, og herunder hvordan læringens produkter viden og kompetencer kan forstås. Teorier anvendt til diskussionen af læring samt viden og kompetence er valgt ud fra anskuelsen af læring som et komplekst begreb sammensat af flere komponenter. Således søger vi at inddrage forskellige tilgange til forståelse af læring for på denne måde at danne os en adækvat og sammensat forståelse af læringsbegrebet og dets produkter. Idet formålet med nærværende speciale er at undersøge, hvordan faglig udvikling gennem supervision kan forebygge udbrændthed hos lærere, bliver det relevant at fremkomme med, hvordan begrebet supervision kan forstås. Derefter vil vi fremkomme med en arbejdsdefinition af supervisionsbegrebet. Herunder vil vi kort gennemgå supervisionsformer, samt hvorledes supervision på forskellig vis kan foregå i praksis. Endvidere søger vi at afgrænse supervision fra andre typer af samtaler, herunder undervisning, kollegial rådgivning og vejledning og terapi. Dog vil vi ikke komme ind på en nærmere afklaring af coachingbegrebet versus supervision, idet coaching, ud over at tage sig ud som værende en mere superoptimerende og performanceorienteret disciplin, synes brugt i flæng på så uafgrænset vis, at en bedre afgrænsning af begrebet i forhold til supervision næppe synes fornuftig i nærværende speciale. Slutteligt i dette afsnit vil vi belyse kritiske perspektiver på supervision. Dog henstiller vi til, at formålet med nærværende speciale er at belyse, hvordan faglig udvikling gennem supervision kan forebygge udbrændthed, og ikke hvordan supervision evt. kan bidrage til udbrændthed. Således vil vi ikke gå ind i en nærmere diskussion heraf. Supervision og supervisionsbegrebet er særligt teoretisk velbeskrevet. Derfor vil dette afsnit været baseret på især aktuelle teoretiske diskussioner af dette komplekse fænomen. 17

18 Udbrændthed er ligeledes et nøgleord i nærværende speciales problemformulering, og slutteligt i dette kapitel vil vi derfor fremkomme med en begrebsliggørelse af fænomenet udbrændthed. Denne er foretaget med henblik på efterfølgende at diskutere, hvorledes supervision kan forebygge dette fænomen. I afsnittet omhandlende udbrændthed vil vi endvidere undersøge fænomenets symptomer samt hvilke faktorer, der kan medvirke til udvikling af udbrændthed. Dette med henblik på en efterfølgende diskussion af, hvorledes supervision kan forebygge udbrændthed. Udbrændthedsområdet er relativt empirisk modsat teoretisk velfunderet, og vi har derfor i dette afsnit benyttet os af såvel ældre som nyere forskning i forsøget på at begribe fænomenet. 18

19 4.1 Faglig udvikling I århundreder har mesterlære, hvor drivkraften er handlen, aktiv praksisdeltagelse, personlig erfaring, observation, imitation etc., været den gængse måde at indføre unge i de færdigheder, kundskaber og værdier, der knytter sig til et givent håndværk og erhverv (Wackerhausen, 1999). I forrige århundrede er mesterlæren i vid udstrækning blevet erstattet med formel skoleundervisning, og de formelle uddannelsers samfundsmæssige værdi er steget samtidig med, at den almene uddannelse er blevet forlænget. Begrebet læring har i de senere år været udsat for øget interesse og i de senere år er der ligeledes opstået fornyet interesse for mesterlære. Dette bl.a. gennem antropologiske studier af læring som social praksis (Nielsen & Kvale, 1999; Wackerhausen, 1999). Forskningen har i den senere tid anlagt et bredere, socialt, kritisk sigte og gør det klart, at man kan beskæftige sig med læring i en hvilken som helst social aktivitetssammenhæng - ikke blot i institutioner, der sigter på læring (Lave, 1999). Rasmussen kritiserer dog Laves læringsbegreb, idet begrebet her kan synes udvandet til al form for socialisering. Lave søger dog at modvirke denne udvanding og beskæftiger sig i den forbindelse med begrebet deltagerbaner (Rasmussen, 1999). Sådanne diskurser vidner om den nye stigning i interessen for at inddrage praksisbegrebet og den sociale dimension i forståelsen af læring. Iboende denne fornyede interesse foreligger en kritik af den skolastiske 8 læring af almen og teoretisk viden og fokus på uddannelsernes praktiske anvendelighed. Interessen kan endvidere siges bl.a. at skyldes usikkerhed med hensyn til, hvorvidt de ressourcer, der sættes ind på læringsområdet, giver et læringsmæssigt frugtbart udbytte, der kan anvendes i praksis. Samtidig med den kulturelle frisættelse (Ziehe & Stubenrauch, 1983), og hermed den postmoderne tendens til at sætte spørgsmålstegn ved mange hidtidige antagelser, er der ligeledes opstået flere diskurser omhandlende, hvad læringsbegrebet omfatter, hvordan læring foregår, og hvad man i det refleksivt moderne ønsker at opnå hermed. Generelt kan det siges, at en nutidig og konstruktivistisk tilgang til forståelsen af læring indbefatter afvisning af enhver idé om, at undervisningens indhold kan overføres til eleverne (Rasmussen, 1997; Illeris, 2001). 8 Bredt beskrevet omhandler skolastisk læring, læring der finder sted i skoler. 19

20 4.1.1 Afklaring af begrebet faglig udvikling I problemformuleringen benytter vi begrebet faglig udvikling. Ved litteraturgennemgang fremgår det, at dette begreb ofte bliver brugt men er dog ikke entydigt defineret. Af Psykologisk Pædagogisk Ordbog fremgår det, at udvikling kan forstås som: Vækst, forandring, bevægelse; jf. fylogenese, læring, modning, ontogenese (Psykologisk Pædagogisk Ordbog, 1999). Af PUMA undersøgelsens spørgeskema COPSOQ fremgår det, at muligheden for at lære nye ting på jobbet betragtes som en del af det at have mulighed for udvikling på jobbet (Borritz, 2006, appendiks B). Således synes udvikling og læring at kunne forstås som værende to sider af samme sag, eller i alt fald som at læring er en komponent ved faglig udvikling. Ud fra ovenstående samt det at vores interesse for faglig udvikling omhandler, hvorledes faglig udvikling gennem supervision kan forebygge udbrændthed, bliver det interessant at undersøge, hvordan læring foregår, og herunder hvordan viden og kompetencer kan forstås. Vi vil derfor i det følgende beskæftige os hermed Læring Ifølge Illeris (2001) er læring altid spændt ud mellem tre poler, der typisk er repræsenteret ved Freud, Piaget og Marx. Disse poler være sig henholdsvis den kognitive, psykodynamiske og samfundsmæssige. Førstnævnte i betydningen af, at læring altid har et færdigheds- eller betydningsmæssigt indhold. Næstnævnte i betydningen af, at læring er en psykodynamisk proces, der således involverer psykisk energi, formidlet via følelser, holdninger og motivationer. Denne dimension stiller de så at sige indre psykiske betingelser for læringen. Sidstnævnte i betydningen af, at læring altid er en social og i sidste ende samfundsmæssig proces. Denne dimension har to sammenhængende niveauer. Både et direkte eller indirekte socialt interpersonelt sammenspil, hvori læringens samspilsprocesser udspiller sig, samt et bagvedliggende samfundsmæssigt niveau, der indvirker på samspillets og på de enkelte deltageres medvirken. Denne samfundsmæssige dimension stiller således de ydre betingelser for læringen (Illeris, 2001). Således lægges der vægt på, at de tre dimensioner indgår på en integreret måde i al læring. Tillige synes dimensionerne ikke i praksis at være adskillelige som separate funktioner. Den traditionelle læringspsykologi har især været fokuseret på den kognitive side af læringen (Illeris, 2001). Således kan denne traditionelle tilgang til læring medføre en ensidig orientering mod læringens kognitive dimension, hvormed man risikerer at forsømme hele læringens kompleksitet. 20

21 I henhold til vores problemstilling synes ovenfor nævnte anskuelse af læring relevant, idet supervision som metode kan trække på viden fra flere dimensioner. Supervision som metode vil angiveligt oftest indeholde et element af alle tre dimensioner, idet supervisionssamtalens omdrejningspunkt i sit udgangspunkt altid vil være kontekstbundet (samfundsmæssig og social dimension), personligt relevant for supervisanden (psykodynamisk dimension) og indeholdende et ønske om udvidelse af færdigheder dette være sig mere eller mindre tekniske færdigheder (kognitiv dimension). Ud fra ovenstående fremgår det, at begrebet faglig udvikling i sin betydning ikke kun omhandler læring på det fagtekniske område. Det kan lige såvel omhandle det personlige, såfremt man arbejder med mennesker. Ifølge Benny Lihme kom pædagogers personlighed mere i centrum end pædagogikken i 1990 erne (Lihme, 2004). Han argumenterer for, at der i 1990 erne fandt en afidelogisering og opgør med de store systemer og deres forudfattede opfattelser af bedste praksis sted i det pædagogiske arbejde (Ibid., 2004). Kritik af de professionelles distancerede ekspertholdninger medvirkede til, at pædagoger i højere grad skulle træde i karakter som personer, og en større ydmyghed samt mere menneskelighed blev efterlyst i forholdet til klienterne. Lihme vurderer, at medarbejdere i det socialpædagogiske arbejde i højere grad i dag må medinddrage personligheden i arbejdet, dog uden at blive privat, frem for at henholde sig til en sagliggjort og instrumentel rolle (Ibid.). Denne anskuelse af pædagogers fag synes at være i overensstemmelse med vores forståelse af begrebet faglig udvikling (også gældende for lærere), idet denne omhandler det personlige såvel som det faglige aspekt i arbejdet med mennesker. Der forefindes en del bud på, hvordan begrebet læring kan forstås. Alment refereres der til at tilegne sig viden eller færdigheder igennem studier, oplevelser eller undervisning. (Nielsen & Kvale, 1999). Derudover tales der om flere tilgange til læring. Rasmussen forstår begrebet læring som værende skolastisk, dvs. foregående som en intenderet formel, tekstuel og verbal instruktion i diverse institutioner såsom skoler og klasseværelser. Den læring, der foregår uden for skolens rammer, er utilsigtet og kan derfor ikke benævnes læring per se. En sådan aktivitet kalder han i stedet utilsigtet medlæring (Dreier, 1999). 21

22 Umiddelbart giver ovenstående associationer til det skolastiske læringsparadigme. Ræsonnementet bag den skolastiske tilgang til læring er, at skolen og dens læring er dekontekstualiseret, og at færdigheder lært i løbet af skolegangen resulterer i almene, abstrakte færdigheder, der kan overføres til en hvilken som helst anden kontekst. Dette betyder, at kvalifikationstilegnelse hovedsageligt finder sted løsrevet fra den praksis, den i sidste ende skal kvalificere til (Illeris, 2004; s. 150) 9. Rasmussen referer dog til, at al læring er situeret, og således kan skolastisk læring ikke forstås som løsrevet fra praksis. Rasmussen kan således ikke forstås som fortaler for det skolastiske paradigme, idet han på trods af hans indsnævring af begrebet læring, stadig holder sig for øje, at der uden for skolesystemet forekommer en utilsigtet medlæring, som han benævner socialisering (Dreier, 1999; Ramussen, 1999). Læring kan endvidere forstås som værende et ikke-skolastisk forehavende, dvs. foregående udenfor det etablerede uddannelsessystem gennem praksis og gennem aktiv deltagelse i etablerede fællesskaber, eller gennem almen læring i hverdagslivet. Således kan læring forstås som mere end de intenderede ændringer. I forbindelse hermed skal nævnes, at læring kan forstås som værende situeret, dvs. knyttet til deltagelse i forskellige sociale relationer og således ikke kun begrænset til undervisningssituationen. Overordnet kan læring forstås som værende forbundet med udviklingen af personlige forudsætninger for at deltage i forskellige mere eller mindre specifikke handlekontekster i den samfundsmæssige praksis. Netop dette omtaler Dreier, Lave og Wenger som deltagerbaner, med hvilke de sidestiller læring (Lave, 1999). Det centrale tema for Lave og Wenger er at lokalisere læringsprocesserne i rummet mellem to eller flere deltagere dvs. i samarbejdet og deltagelsen, frem for intrapsykisk i individerne. Med sit fokus på relationen mellem læring og de sociale situationer, hvori læringen finder sted, situerer Lave og Wenger læring i form af socialt samarbejde eller deltagelse. Deres undersøgelser udspringer af spørgsmål om, hvilke sociale rammer eller rum, der kan tilbyde eller skabe en god mulighed for, at læringsprocesser kan finde sted. De fokuserer med andre ord på den sociokulturelle forandring, som finder sted i forholdet mellem dem, der beskrives som newcomers (nybegyndere) i den fælles handlingskontekst, og dem, der er oldtimers (gamle i gårde), og som fungerer inden for 9 Der kan være mange gode grunde til dette, bl.a. at mange virksomheder i dag er meget specialiserede, og at lærlinge derfor kun stifter bekendtskab med en meget lille del af fagets forskellige praksisformer. Desuden er mange fag i dag i så stor en udvikling, at dagens kvalifikationskrav måske ikke gælder i morgen. En tredje forklaring kan være, at produktionen og arbejdet er blevet mere teoretisk og teknologisk baseret, hvilket har øget kvalifikationskravene (Illeris, 2004). 22

23 de givne rammer. I Lave og Wengers terminologi er adfærden, hvormed newcomers bliver til oldtimers, karakteriseret ved at være en legitim perifer deltagelse. Dvs. en deltagelse, der til at starte med, foregår i periferien af en eller anden form for praksisvirksomhed, som newcomers gennem engagement og praktisk aktivitet får større og bedre kendskab til, og som de derfor efterhånden bliver en del af. Lave og Wenger hævder i denne sammenhæng, at for at blive et fuldt medlem af et praksisfællesskab er der brug for tilgang til et bredt udsnit af eksisterende aktivitet, oldtimers og andre medlemmer af fællesskabet, information, ressourcer og mulighed for deltagelse. Det ses således, at samtidig med, at der stilles krav til den enkeltes engagement, involvering og udvikling i konteksten, så har konteksten og oldtimers også et vist ansvar for at skabe mulighed for newcomers udviklingsproces fra perifer til fuld deltagelse. Lave og Wenger mener, at legitim perifer deltagelse foregår i alle former for situationer, og læring er dermed ikke nødvendigvis direkte afhængig af pædagogiske målsætninger eller officielle dagsordener. Læring må i stedet forstås som en helhedspraksis gjort af en mangfoldighed af relationer (Lave og Wenger, 1991). Ud fra Dreiers synspunkt kan læring forekomme tvær-kontekstuelt, dvs. læring forekommer, mens den lærende udvikler sin faglige kompetence ved at kombinere sin deltagelse i diverse praksisfællesskaber 10 og bevæge sig mellem forskellige kontekster, der involverer personer fra uensartede stillinger og faggrupper (Dreier, 1999). Ifølge Ole Dreiers perspektiv synes en skelnen mellem skolastisk undervisning og andre almene læreprocesser problematisk, og han modarbejder den dualisme, der traditionelt antages at præge forholdet mellem undervisning og læring. Han vil bort fra antagelsen om, at elevers læring styres af lærernes direktiver, og han mener, at selv når læring finder sted i en særlig kontekst, så udføres denne også for at være til gavn på andre tider og steder i de lærende personers tilværelse. Læring anses derfor for at være en funktion af det, personen er rettet mod at lære (vedkommendes motivation) samt de deltagerbaner og praksisfællesskaber, vedkommende deltager i. Hermed vil den enkelte realisere sit eget personlige læringsforløb gennem deltagelse i diverse praksisser (Dreier, 1999). Således argumenterer visse teoretikere for, at læring er et begreb, der mere eller mindre kun betegner de ændringer, der forekommer hos deltagerne i undervisning i skoler og lignende institutioner, hvor ændringen er tilsigtet og intenderet. Dette imens andre teoretikere mener, at 10 Begreb anvendt første gang af Lave og Wenger i 1991 til beskrivelse af individers deltagelse i et handlingssystem, hvor deltagerne deler en fælles forståelse af, hvad de gør og hvad det betyder for deres fællesskab og liv i øvrigt (Lave & Wenger, 1991). 23

24 læring forekommer i mange former for social praksis og således også, når ændringen ikke er intenderet, og når den foregår uden for dertil indrettede institutioner. For at sikre at læringsbegrebet ikke opløses og udvandes til hermed at omfatte al social praksis, bliver begrebet deltagerbaner her interessant. Ifølge Dreiers perspektiv behøver deltagernes personlige læringsbane ikke at stemme overens med den institutionelt arrangerede læringsbane og gør det måske sjældent. Dette skyldes, at læringsbanen opfattes forskelligt og har disparat betydning for de enkelte deltagere, og at læringsbanen indgår som en del af en større livsbane. Personer er altså mere end tilfældigt deltagermateriale (Dreier, 1999), idet de er intentionelle og har indflydelse på konteksten. Den enkelte er på denne måde dels underlagt de objektive strukturer men står ikke magtesløs i forhold til dem, idet den enkelte kan og skal realisere sit personlige livsforløb. Forudsætningen for at læring og udvikling opfattes som frugtbar, må i forlængelse heraf så være, at læringsprocessen er personligt betydningsfuld. Og præmissen herfor må ydermere være, at den implicerer en rettethed mod at blive bedre i stand til noget i andre situationer end den umiddelbare læringssituation. Dette indebærer en forståelse af, at ikke al viden kan overføres direkte fra lærer til lærende i undervisningskontekster. Nutidens fremherskende læringsdiskurs omfatter således ikke de lærendes personlige motiver og medfører derfor ikke de nødvendige betingelser for kompetent praksis (Dreier, 1999). Idet læring kan betragtes som værende intentionel og ikke-skolastisk, bliver diskussionen af, hvorledes læring kan opfattes, relevant i henhold til vores problemformulering. På baggrund af ovenstående kan supervision således forstås som værende blot én af mange sociale kontekster og dermed deltagerbaner, individet kan bevæge sig i, og hvori læring kan forekomme. Således kan læring også formodes at forekomme i supervision. I og med læringsprocessen skal være personligt betydningsfuld, forestiller vi os endvidere, at supervision kan frembringe et ideelt forum for at beskæftige sig med netop disse personlige intentioner Kompetence Kompetence kan defineres mere eller mindre bredt. En bred definition herpå lyder, kompetence på et givent område består i at være i stand til at løse eller håndtere problemer på det pågældende område adækvat (Rasmussen, 1999, p. 221). Denne definition siger dog ikke meget om, hvilke elementer der konstituerer kompetence, eller om hvad der kræves for at opnå kompetent praksis. Dog ligger der i det skolastiske paradigmes tradition en implicit forståelse af, hvilke kerneelementer kompetence består af. Disse være sig viden, regler eller principper, da det er disse, der undervises i 24

25 og lægges vægt på i uddannelsen med henblik på at uddanne til kompetent praksis. Således antages faglig og kompetent praksis at være regelbaseret. På denne vis anskues kompetent praksis, i modsætning til tilfældig (inkompetent) praksis, at være velordnet og regelret. Indenfor denne tradition forstås viden relativt snævert som propositionel viden ( sætningsviden ), dvs. viden, der fremkommer gennem læsning af bøger og artikler eller gennem forelæsninger og verbal undervisning. Således kan viden udtrykkes fyldestgørende skriftligt eller verbalt. Endvidere er viden ifølge denne skole personlig dvs., det er personer, der besidder viden og kompetence. Herudover bygger denne tradition på en tilbøjelighed til en dualistisk vidensopfattelse, hvor læring, tænkning og erkendelse er sjælens virksomhed, og hvor kroppen i denne sammenhæng ignoreres eller afvises som irrelevant (Wackerhausen, 1999). Den ikke-skolastiske tradition argumenterer derimod for, at al viden ikke er propositionel, men at der eksisterer viden, der ikke kan udtrykkes fyldestgørende skriftligt eller verbalt og således viden, der ikke kan tilegnes alene på baggrund af skoleundervisning. Et gængs eksempel, der kan anskues som bekræftende herfor, er at den (klassiske) kunstige intelligens viser sig at være rigid og uoriginal i sine evner og således mere begynder end ekspert. På baggrund af dette anses faglig og kompetent praksis for at være baseret både på regelbaserede og mønsterbaserede færdigheder. Sidstnævnte forstået således, at mindre rigiditet og større fleksibilitet til løsning af en given problematik kan være ønskværdig. En sådan fleksibilitet frembringes lettere ved fokus på mønstre i praksis end på kausalitet og regler. Mønsterbaserede færdigheder kan endvidere ikke læres gennem skoleundervisning, men gennem praktisk deltagelse i etablerede og kompetente praksisfællesskaber. Ydermere anses viden i denne ikke-skolastiske tradition for at kunne være både personlig og ikkepersonlig. Sidstnævnte forstået på den måde, at institutioners praksis, redskaber, organisation og eventuelle praksisfællesskaber med tiden kommer til at afspejle og dermed repræsentere viden om det givne felt. I denne tradition anskues kroppen som læringssubjekt, forstået således, at personlig viden ikke udelukkende består af intellektuel eller mental viden, men også af kropsviden 11. (Wackerhausen, 1999; Brown & Duguid, 1991). På baggrund af ovenstående argumentation kan en alternativ og mere adækvat forståelse af kompetencebegrebet siges at indbefatte sammenfletningen af ovennævnte konstituerende elementer. 11 Dvs., at kroppen har viden om noget andet end sig selv, fx vaner, rutiner og automatiserede procedurer, eksempelvis som cykling. 25

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Daniel Nayberg Pædagogik og Uddannelsesstudier E12 Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning I dette eksamensessay har jeg valgt at tage udgangspunkt i Jean Laves tekst Læring, mesterlære og social praksis fra 1999. Det valg har jeg blandt andet taget på baggrund af en personlig interesse for

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?

Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? MKL Forårssemester 2012 VELKOMMEN! Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? Aarhus Universitet, Campus København 2 Organisatorisk læring (OL) Et felt i fortsat vækst at dømme efter udgivelser

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Formål med undervisningen

Formål med undervisningen Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere