Selvejende institutioners overtagelse af ejendomme. Overvejelser, tips og råd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvejende institutioners overtagelse af ejendomme. Overvejelser, tips og råd"

Transkript

1 Selvejende institutioners overtagelse af ejendomme Overvejelser, tips og råd

2 Indhold 3 Indledning 4 Fordele og ulemper ved at eje henholdsvis leje bygninger 5 Fordele 7 Ulemper 9 Påvirkning af driftsøkonomien 9 Øget styringsbehov nye omkostnings- og indtægtstyper 10 Hvad kan der betales for institutionens bygning? 12 Øvrige forhold, der påvirker driftsøkonomien 14 Påvirkning af likviditeten 15 Finansieringsmæssige forhold 15 Finansieringskilder 15 Lånetyper 16 Hvad bør indgå i vurderingen af lånetype? 16 Valg af lånetyper 20 Gode råd ved valg af belåningsomfang og lånetype mv. 22 Praktiske forhold og følge virkninger af at eje egen ejendom 23 Afsluttende bemærkninger Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af han dlinger eller undladelser baseret på publika tionens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers. Kopi ering af bogens materiale kan ske til eget brug til undervis ning. Erhvervsmæssig udnyttelse af ma te riale i bogen kræver skriftlig til ladelse af Pricewaterhouse Coopers. Enhver anvendelse af materiale skal tydeligt angive kilde, samt at PricewaterhouseCoopers har ret tig hederne til materialet. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt 2 og uafhængig juridisk enhed. (MACS )

3 Indledning Da amterne blev nedlagt, overtog Undervisningsministeriet ejerskabet af ca. 230 tidligere amtskommunale institutioners ejendomme. Den daglige ejendoms forvaltning varetages af Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) under Viden skabsministeriet, som varetager opgaven på vegne af Undervisnings ministeriet. Af rapporten Selvejende institutioner styring, regulering og effektivitet fremgår det, at almene gymnasier og hf-kurser, social- og sundhedsskoler samt voksenuddannelsescentre har mulighed for at overtage ejendommene. Ifølge Undervisningsministeriets oplæg af 16. april 2009 forventes overtagelsen at ske pr. 1. januar 2010, mens enkelte ejendomme vil blive overtaget med tilbagevirkende kraft allerede fra den 1. januar Overtagelsen må forventes at være frivillig, da Finansudvalgets aktstykke angiver, at institutionerne i efteråret 2009 vil få et tilbud om at overtage ejendommene. Vi har i nedenstående notat behandlet områder, som kan være relevante for ledelsen at overveje og drøfte i forbindelse med en eventuel overtagelse af institutionens bygninger. Fordele og ulemper ved at eje henholdsvis leje bygninger Påvirkning af driftsøkonomien Påvirkning af likviditeten Finansieringsmæssige forhold Praktiske forhold og følgevirkninger af at eje egen ejendom Overvejelserne for den enkelte institution skal selvfølgelig baseres på en konkret og individuel vurdering, og notatet skal derfor ikke ses som en facitliste over samtlige forhold, der bør overvejes. Vi står naturligvis gerne til rådighed for konkrete drøftelser. Vores udgangspunkt er dog, at det sikkert vil være en fordel for de fleste institutioner at overtage deres bygninger. Overtagelsen giver en større selvbestemmelse over bygningerne og dermed også beslutning om, hvornår det kan betale sig at forbedre og/eller evt. udvide. Samtidig vil en overtagelse give mulighed for en vis opsparing. Konklusionen for den enkelte institution afhænger imidlertid helt af de vilkår, der stilles ved overtagelsen af bygningen, og derfor kan den endelige vurdering ikke finde sted, før Undervisningsministeriet udmelder de konkrete vilkår og den konkrete købspris. Hertil kommer, at de endelige regler ikke er tilgængelige i skrivende stund. Der kan derfor være forhold, der vil vise sig at afvige fra vores beskrivelser. 3

4 Fordele og ulemper ved at eje henholdsvis leje bygninger Det lader til, at der med det foreliggende aktstykke i et vist omfang kan tages højde for nogle af de utilsigtede fordele og ulemper, der kan være for en institution ved at overtage bygningen. F.eks. kan nævnes fradrag i købsprisen for vedligeholdelsesefterslæb og ikke udførte påbud fra Arbejdstilsynet, tillæg til købsprisen for nye ejendomme, udbetaling af tillægstilskud til institutioner, der aktuelt har ledig kapacitet, men hvor den prognosticerede årselevbestand i 2020 er væsentligt større end en ren demografisk fremskrivning, omkostningsdækning af verserende rets- og voldgiftssager vedrørende byggerier mv. Om der i de konkrete tilfælde ydes tilstrækkelig godtgørelse, må bero på en konkret vurdering. Vi henviser i den forbindelse også til omtalen under afsnittet Påvirkning af driftsøkonomien. I det efterfølgende har vi oplistet en række af de fordele og ulemper, der typisk kan være for institutionerne ved at overtage deres bygninger. Da institutionernes individuelle forhold varierer, kan der dog være forskel på betydningen af fordele og ulemper for de enkelte institutioner. 4

5 Fordele Dispositionsfrihed og dermed øgede frihedsgrader En af fordelene er, at institutionen bliver herre i eget hus. Det giver frihed til selv at tilpasse bygningsmassen i forhold til det lokale behov og mulighed for en beslutningsproces i det tempo, som passer institutionen. Opsparing i bygning buffer i nedgangstider skaber uafhængighed Ved ejerskab kan institutionen opbygge en friværdi i bygningen, som senere kan belånes og dermed anvendes til at skaffe likviditet. Hermed kan bygningen også indgå i den finansielle styring. Skolen kan udnytte lokalkendskab ved ændringer af bygninger Da institutionen som ejer vil have en deltaljeret viden om behov og muligheder, kan der udarbejdes en skræddersyet løsning, når bygningen skal tilpasses. Det sikrer en fleksibel gennemførelse af ændringer. Ingen kødannelse ved bevillingsbehov Den enkelte institution er ikke begrænset af, at UBST skal behandle andres ansøgninger først. Det giver en mere fleksibel behandlingsprocedure, hvor beslutningsprocessen kan ske i det tempo, som passer institutionen. Incitament til kapacitetstilpasning Hvis institutionen er god til at skabe overensstemmelse mellem kapaciteten i bygningerne og undervisningsaktiviteterne, vil det skabe et bedre resultat, som kommer institutionen til gode. Stigende aktivitet i fremtiden Af Finansudvalgets aktstykker fremgår det, at købsprisen typisk fastsættes 50-70% lavere end markedsværdien og på baggrund af det fastlagte bygningstaxameter. Hvis skolen får en uventet stigende aktivitet, som ikke er indkalkuleret i købsprisen for ejendommen, vil der alt andet lige tilgå institutionen ekstra midler. Det betyder, at institutioner, som har ledige arealer, vil kunne opnå en gevinst ved køb af bygninger. Driftsøkonomiske fordele fast eller variabel rente Det vil være en økonomisk fordel at købe ejendommen, hvis stigningen i bygningstilskuddet overstiger de nye omkostninger i form af renter og bidrag til kreditforeningen, omkostninger til administration, vedligeholdelse, afskrivninger mv. på bygningerne. 5

6 På kort sigt vil valget mellem variabel eller fast rente have en meget stor betydning for, om der ved at købe bygningerne kan opnås en forbedring af driftsøkonomien. En variabel rente vil sikkert på kort sigt give en betydelig driftsøkonomisk gevinst. Dog løber institutionen på denne måde en betydelig risiko, fordi der på længere sigt er risiko for en stigning i renten, som kan give en negativ drift efter renter. Betydningen for driftsøkonomien og likviditeten af valget mellem fast og variabel rente er nærmere beskrevet senere i dette notat. Løbende vedligeholdelse eller større renoveringsprojekt Den løbende vedligeholdelse betales af institutionen, mens større renoveringsprojekter betales af UBST. Det er ikke sikkert, at der bliver fortaget en samlet vurdering af, hvad der bedst kan betale sig. Hvis ikke UBST vil betale for renoveringsprojektet, kan det blive nødvendigt at gennemføre mindre vedligeholdelsesprojekter i stedet. Renoveringsprojekter med indbygget energibesparelse Et renoveringsprojekt vil ofte medføre en energibesparelse. Det er lettere at se rentabiliteten i investeringen, når det er institutionen, som både opnår energibesparelsen og afholder investeringen. 6

7 Ulemper Tab af stordriftsfordele i forhold til ejendomsforvaltning større krav om kompetencer til bygningsforhold og finansiering UBST har som nævnt overtaget mange ejendomme og har derfor mulighed for at skabe stordriftsfordele og opnå et omfattende erfaringsgrundlag med bygningsændringer mv. De enkelte institutioner vil i sagens natur ikke kunne opbygge samme erfaringsgrundlag. Da der er tale om særdeles vigtige beslutninger for institutionen, anbefaler vi, at der anvendes rådgivere i forbindelse med større bygningsændringer og beslutninger. Sandsynligvis højere låneomkostninger Da belåningen givetvis vil ske på det private lånemarked, må det forventes, at finansieringsomkostningerne bliver højere end ved optagelse af statslån, fordi risikopræmien på det individuelle institutionslån vil være højere end på et statslån. Ved en hensigtsmæssig finansiering (jf. nedenfor) vil noget af ulempen kunne fjernes. Fokus reduceres på undervisningsaktiviteter mod bygningsområdet Mange skoler har hidtil ikke skullet afsætte væsentlige ressourcer til bygningsområdet og har dermed kunnet bruge deres kræfter til at sikre undervisningsaktiviteterne. Fremover skal der findes både ekstra drifts- og ledelsesressourcer, og det er naturligvis vigtigt, at der tages højde for dette i planlægningen og budgetteringen. Opgaverne, som har været forankret hos UBST, omfatter ejendomsforvaltning i bred forstand, bl.a.: Vurdering af bygningsmæssige kapacitetsbehov Vurdering af moderniseringsbehov Varetagelse af bygherrerollen i byggesager Varetagelse af energiforhold Risikostyring og forsikringsforhold Indgåelse og administration af lejeaftaler. Påvirkning af ressourcebehov og binding af kapital På den økonomiske side vil overtagelsen kræve, at der kan findes kapitalressourcer. Da realkreditinstitutioner måske ikke vil belåne hele bygningens værdi, må det forventes, at nogle institutioner vil binde en vis egenkapital i bygningen. Afhængig af institutionens økonomiske forhold før overtagelsen af bygningen, prisen for selve bygningen og den faktiske værdi af bygningen for institutionen skal det sikres, at der er økonomisk sammenhæng for skolen, så ikke den økonomiske byrde bliver for stor. 7

8 En økonomisk overprioritering af bygningen vil nemlig betyde, at midlerne går fra undervisningsaktiviteterne og dermed institutionens kerneområde. Der vil være behov for en konsolidering for at sikre penge til større renoveringsprojekter, fordi det ikke er sikkert, at institutionen kan opnå belåning af sådanne projekter. Hvor stort behovet er for en sådan opsparing, er sandsynligvis forskelligt fra skole til skole. Manglende fleksibilitet ved reduktion af elever Bygningens værdi for institutionen afhænger i høj grad af de taxameterindtægter, der kan opnås, og det er derfor centralt for institutionen, at bygningen ikke er dyrere end hvad, der kan finansieres af løbende indtægter eller midler, som institutionen i øvrigt er villig til at bruge af fællesmidler. Da omkostningerne til bygningsdrift, finansiering og vedligeholdelse imidlertid i overvejende grad må forventes at være faste omkostninger, som skolen ikke umiddelbart kan tilpasse ved udsving i elevantal, vil en reduktion af elever påvirke institutionens driftsresultat. Det er derfor vigtigt, at der ved de økonomiske vurderinger og planer for vedligeholdelse, forbedringer og udvidelser tages højde for uforudsete elevnedgange. Risici for uhensigtsmæssige investeringer eller finansierings former udvidelse af ansvar Ved institutionens overtagelse af bygningen overtages også ansvaret for kapacitetsrammerne. Det giver risiko for, at investeringen og senere forbedringer og udvidelser på bygningen ikke svarer til det aktuelle driftsbehov, hvilket kan gøre, at institutionen bliver dårligere stillet økonomisk end ved blot at få stillet bygningerne til rådighed. Hertil kommer, at også risikoen for finansieringsomkostninger bliver institutionens ansvar. Manglende bygningskapacitet og stigende aktivitet i fremtiden Som tidligere nævnt kan der opnås en fordel ved stigende aktivitet, når der er ledige lokaler. I modsat tilfælde vil en institution, som har et behov for yderligere kvadratmeter for at have plads til den nuværende aktivitet, kunne komme til at betale for meget for ejendommen, fordi skolen efterfølgende kommer til at betale for den nødvendige udvidelse. Hvis aktiviteten senere er faldende, kan det være en økonomisk belastning at købe bygningerne baseret på den nuværende højere aktivitet. Hvorvidt det bliver muligt at udskyde et køb, til aktiviteten er faldet og dermed købe til en lavere pris, er dog uvist. 8

9 Påvirkning af driftsøkonomien Øget styringsbehov nye omkostnings- og indtægtstyper I forbindelse med institutionernes drift har kun de indvendige vedligeholdelsesudgifter hidtil skullet afholdes af institutionen. Fremover bliver bygningernes udgiftsstruktur mere kompleks, og det øger styringsbehovet. Institutionerne skal således vurdere, hvad der kan anvendes af ressourcer på udvidelserne på bygningsområdet, og det bør naturligvis ske på baggrund af de tilsvarende nye indtægter. Indtil nu har institutionerne kun modtaget tilskud til indvendig vedligeholdelse, mens man i fremtiden skal have egentlige bygningstaxametre. Disse tilskud gives til institutionens kapitaludgifter, herunder husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld, udgifter til bygningsvedligeholdelse og til om- og tilbygninger mv. Der er ifølge Undervisningsministeriet forskel på, hvad taxametrene forudsættes at give dækning for på de enkelte institutionsområder, men fællesudgiftstaxametre og grundtilskud gives bl.a. til dækning af udgiftsarter, som ikke hensigtsmæssigt kan henføres til enkelte uddannelser (herunder bl.a. administration, ledelse, bygningsdrift og basisomkostninger). En overtagelse af bygningerne vil således medføre nye poster i form af afskrivninger, udvendig vedligeholdelse, forbedringer, uforudsete omkostninger mv. Fordi der pludselig kan opstå uventede poster ved overtagelsen, skal der indlægges en buffer i driften og likviditeten. Afhængig af, om institutionen er i besiddelse af en ny eller gammel ejendom, kan det naturligvis påvirke omfanget af nødvendige midler, ligesom der må tages højde for forestående krav fra Arbejdstilsyn, brandmyndigheder o.lign. 9

10 Hvad kan der betales for institutionens bygning? Af Finansudvalgets aktstykke fremgår det, at købsprisen typisk fastsættes 50-70% lavere end markedsværdien og på baggrund af det fastlagte bygningstaxameter. Taxameterniveauet vil derfor være bestemmende for den maksimale købspris, som institutionen kan bære økonomisk. Af materialerne fremgår ligeledes, at bygningstaxameteret vil give institutionen mulighed for at afholde udgifterne ved et realkreditlån svarende til købsprisen, ejendomsskatter mv. og opretholde en hensigtsmæssig bygningsstand, ligesom også et eventuelt vedligeholdelsesefterslæb vil skulle afspejles i prisen. Undervisningsministeriet har oplyst, at f.eks. stx vil få fastsat et bygningstaxameter på DKK pr. årselev i Da de på nuværende tidspunkt har et taxameter til indvendig vedligeholdelse på DKK 1.200, vil der ved dette niveau være et yderligere tilskud på DKK til rådighed til udvendig vedligeholdelse, bygningsadministration, betaling af ejendomsskat/dækningsafgift og husleje. Resten af det ekstra tilskud kan anvendes til renter og afdrag på eventuelle lån. For 2010 er taksten for indvendig vedligeholdelse sat op til DKK Undervisningsministeriet har oplyst følgende satser for bygningstaxameter for 2009: Stx, IB og Team Danmark og 3-årig hf Studenterkurser GSK, GIF og hf+pakken Hf-enkeltfag AVU FVU Ordblindeundervisning Social- og sundhedsassistent og -hjælper (takst 2010)

11 I nedenstående tabel er vist 3 eksempler på rådighedsbeløb til rente og afdrag på lån. Der er i alle eksempler regnet med et alment gymnasium på 500 årselever. I Alternativ 1 og 2 er der regnet med m 2, mens der i Alternativ 3 er regnet med m 2. De estimerede omkostninger til indvendig vedligeholdelse udgør DKK pr. årselev, og de estimerede omkostninger til udvendig vedligeholdelse udgør 134 pr. m 2. De estimerede omkostninger til bygningsadministration udgør DKK 20 pr. m 2. Som det fremgår, vil forskellige skoler have et forskelligt udgangspunkt, som bør indgå i vurderingen af det beløb, der er til rådighed for kapitalforrentning af købsprisen. I beregningerne er forudsat, at renten fastsættes på baggrund af et 5%-obligationslån over 30 år. Kursen udgør 98,78 den 24. august Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Bygningstaxameter A Huslejeindtægter B Indtægter i alt (A+B) C Ejendomsskatter D Estimerede omkostninger til indvendig vedligeholdelse E Estimerede omkostninger til udvendig vedligeholdelse E Estimerede omkostninger til bygningsadministration F Eventuelle huslejeomkostninger G Eventuelle forsikringspræmier H Faste årlige bygningsrelaterede omkostninger (D-H) I Maksimal årlig ydelse C-I J Maksimal salgspris (ved fast rente på 5,7 pct.) K Fradrag i salgsprisen for vedligeholdelsesefterslæb L Endelig salgspris M

12 Forudsætningerne for beregningerne er: Procent Fast rente ved kontantlån over 30 år 5,11 Bidrag 0,60 Afdrag ved kontantlån over 30 år, annuitetsprincip 1,48 7,19 Låneomkostninger i procent af hovedstolen 2,60 Afskrivningerne dækkes indirekte via afdragene på lån. Et 30-årigt lån med en rente inkl. bidrag på 5,71% vil fra starten have afdrag på 1,48% af lånets hovedstol. En lineær afskrivning over 50 år vil (under forudsætning af 10% andel til grunden og 25% scrapværdi) medføre en afskrivning på 1,35% af den samlede anskaffelsespris. Ovenstående fastsatte købspris på ejendommen indebærer en rabat i forhold til ejendommens markedsværdi, og derfor indeholder Finansudvalgets aktstykke også en bemærkning om indførelse af en gevinstklausul. Ved salg af den overtagede ejendom inden 10 år fra den aftalte overtagelsesdato skal der ske tilbagebetaling af halvdelen af nettoprovenuet ved videresalget. Dog vil der kunne modregnes samtidige, modsvarende nyinvesteringer såsom nybyggeri mv. Øvrige forhold, der påvirker driftsøkonomien I forbindelse med overdragelsen af bygningerne må det formodes, at der vil være en række uafsluttede forhold. For at institutionen kan få overblik over de økonomiske konsekvenser, er det vigtigt at tage stilling til disse forhold i forbindelse med overdragelsen. 12

13 Det drejer sig bl.a. om: Igangværende byggesager Igangværende vedligeholdelsesprojekter Akutsager Selvforsikringssager Større planlagte udbygningssager Voldgiftssager Overskydende arealer Overskydende bygninger Tjenesteboliger Lejemål (forudbetalt husleje, deposita, retableringsforpligtelser mv.) Bygninger sammen med andre institutioner 13

14 Påvirkning af likviditeten Køb af bygningen og overtagelsen af rettigheder og forpligtelser i den anledning vil påvirke institutionens pengestrømme. Udgifterne og indtægterne vil ikke nødvendigvis falde på samme tidspunkter, og det kan medføre et udvidet behov for likviditetsstyring. Der vil således f.eks. skulle indhentes mellemfinansiering ved bygningsudvidelser og større renoveringsarbejder, ligesom at også den valgte låneform vil påvirke både afdrag og renter. De forskellige låneformer er beskrevet i det følgende. 14

15 Finansieringsmæssige forhold Finansieringskilder Det fremgår ikke af rapporten, hvordan institutionerne skal fremskaffe finansieringen, men det antages, at de vil kunne opnå lån til finansiering af hele anskaffelsessummen. I oplæg af 16. april 2009 anføres det, at der ikke vil blive givet statslån, derfor må finansieringen ske ved lån i kreditforeninger og pengeinstitutter eller en kombination af disse, og at nogle skoler muligvis vil anvende noget af det opsparede overskud siden overgangen til selveje. Det kan være en god idé at egenfinansiere noget af købet. Institutionerne skal dog være opmærksomme på, at en god likviditet er afgørende for at bevare tilstrækkelige frihedsgrader til den fremtidige institutionsudvikling. Samtidig skal institutionerne være opmærksomme på, at nogle af deres likvide midler modsvares af store skyldige beløb til bl.a. Undervisningsministeriet. Det er således vigtigt, at der sikres en kombination, som forhindrer, at belåningsfordelingen bliver til en ulempe for den øvrige drift. Lånetyper Ud over valg af finansieringskilde skal det overvejes, om man ønsker variabelt forrentede lån eller fast forrentede lån. Der findes mange forskellige typer af lån: Obligationslån med fast rente Kontantlån med fast rente Variabelt forrentede lån med renteswap, hvor renten ændres til en fast rente. Ombytningen af renten kan enten være i en del af løbetiden eller hele løbetiden Variabelt forrentede lån med rentegaranti, hvor renten ikke kan overstige et forud fastsat maksimum Variabelt forrentede lån. Tilpasning af renten kan være en helt kort rente som f.eks. CIBOR 3 måneder, F1-lån med årlig rentetilpasning eller F5-lån med tilpasning hvert 5. år Prioritetslån i pengeinstitut, hvor institutionen har ret til indskud i pengeinstituttet med samme rente som lånerenten. Renten vil således også være variabel Valg mellem korte, mellemlange eller lange lån. 15

16 Hvad bør indgå i vurderingen af lånetype? Risikovillighed Når lånetypen fastlægges, bør der tages hensyn til den risiko, som institutionen finder acceptabel at have på lånet. En større risikovillighed vil sandsynligvis medføre en lavere rente her og nu, men ikke nødvendigvis, hvis man kigger på hele låneperioden. Er der tale om større lån og en institution med lav indtjening, vil selv en marginalændring i renteniveauet måske kunne påvirke økonomien ud over det acceptable. Derfor bør det overvejes, om institutionen har råd til at løbe risikoen, eller om udsvinget skal begrænses. Under alle omstændigheder skal det altid vurderes, om den forøgede risiko modsvarer den forventede gevinst. Forventet fremtidigt renteniveau behov for ændringer undervejs i låneperioden Ved fastlæggelse af lånetype skal der ligeledes tages hensyn til forventningerne til det fremtidige renteniveau og et eventuelt behov for omlægning af lånet. Forventes det, at man har et historisk lavt renteniveau, gælder det naturligvis om at få låst renten fast så længe som muligt på det lave niveau. Forventer man derimod, at renteniveauet er højt lige nu, men ellers vil være faldende, vil det være en fordel at kunne konvertere lånet på et senere tidspunkt. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at det valgte lån giver mulighed for en omlægning, og at prisen for dette ikke er for høj. Valg af lånetyper En variabel rente er normalt lavere end renten på lån, hvor renten ligger fast over en længere periode. Den nuværende sammenhæng kan vises således (dog uden hensyn til den risiko, som långiver vurderer, der er på kreditten til den konkrete institution): 16 Swaprentekurve 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,

17 Der er altså en betydelig renteforskel mellem variabelt og fast forrentede lån. På kort sigt vil det være billigst med variabelt forrentede lån, men den finansielle krise kan hurtigt ændre sig og føre til en betydelig stigning i den korte rente. Fast forrentede lån De fast forrentede obligationslån og kontantlån ligner hinanden meget. Ved obligationslån vil der ofte være et større eller mindre kurstab. Ved kontantlån er der en bagvedliggende obligationsrestgæld, som sikkert er større end selve restgælden. Begge lånetyper er kendetegnet ved, at lånene kan konverteres ved fremtidige renteændringer, og de traditionelle obligationslån kan opsiges til kurs 100 af obligationsrestgælden. Sker der en væsentlig reduktion i den lange rente, kan lånet konverteres til et andet lån med en lavere rente i restløbetiden. Sker der en væsentlig stigning i renten, vil kursværdien af obligationsgælden falde, og lånet kan derfor konverteres til et lån med en lavere restgæld, men til gengæld en højere rentesats. Dette kan være attraktivt ved en senere rentesænkning. Variabelt forrentede lån Ovenstående fast forrentede lån er umiddelbart dyrere end variabelt forrentede lån. I øjeblikket er renten på sådanne variable lån kun ca. 2,2% + bidrag til kreditforeningen. Der er begrænsede kurstab på lånene, og lånene er billige, men til gengæld er der naturligvis en risiko for en væsentlig forøgelse af renten fremover. Muligheder for at sikre variabelt forrentede lån Det er muligt at få fast forrentede lån til en lavere rente end ved optagelse af obligationslån og kontantlån. Det sker ved først at optage et variabelt forrentet lån og derefter indgå en renteswap. Herved kan den variable rente ombyttes til en fast rente. Fordelen ved låneformen er: Lavere rente Begrænsede kurstab Mulighed for at sikre den periode, man ønsker sikret Ulempen er, at et sådant lån ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at konvertere ved en senere ændring i renteniveauet. Risikoen for mistet konverteringsgevinst skal altså modsvares af den lavere rente. Fordi lånet ikke blot kan opsiges til kurs 100, som det er tilfældet for traditionelle obligationslån, vil man skulle se på, hvad det 17

18 koster at omdisponere, og her er der stor forskel på, om der er tale om en swap på 10, 20 eller 30 år. Ved en eventuel faldende rente koster det således væsentligt mere at afkøbe en 20 års eller en 30 års swap end en 10 års swap. Omvendt er gevinsten ved tilbagekøb tilsvarende større ved en eventuel fremtidig rentestigning. Hvis der er forventninger om, at lånet skal omdisponeres, bør periodelængden derfor overvejes. Endelig kan man anvende en variabel rente med en indbygget garanti mod stigning i renten. Institutionen betaler således den variable rente og en forsikringspræmie, som sikrer mod, at renten kommer over f.eks. 6% eller den rente, som institutionen vurderer som maksimalt acceptabelt. Forsikringspræmien vil være højere, hvis institutionen ønsker at sikre sig mod en stigning i renten til over 6% end til f.eks. over 7%. En aftale om renteswap eller sikring mod stigning i rentesats har gennem hele perioden en positiv eller negativ markedsværdi. Hvis institutionen ønsker at udtræde af aftalen, skal markedsværdien betales, hvis den er negativ, mens markedsværdien derimod vil blive udbetalt, hvis den er positiv. Markedsværdien skal hvert år medregnes i institutionens årsrapport. Værdiændringen posteres direkte på egenkapitalen. Der kan være en aftale om, at en negativ markedsværdi medfører krav om afdækning f.eks. ved indbetaling på sikringskonto. Ifølge vores oplysninger har en af de store kreditforeninger maksimeret løbetiden for renteswap til 10 år. Kreditforeningen tilbyder således et hybrid-produkt med renteswap i 10 år og renteloft i de efterfølgende år af lånets løbetid. Markedsværdien kan blive et betydeligt beløb. Dette kan vises således ved et lån med en restgæld på DKK : 10 årig swap 30 årig swap Hybrid (10 år swap og 10 år renteloft) Rentefald på 2% Rentefald på 1% Rentestigning på 1% Rentestigning på 2%

19 Samlet vurdering Som det fremgår af tabellen, vil det, der er en god løsning for én institution, ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt for en anden. Det er derfor vigtigt, at man vur derer, hvilke forhold der er vigtigst for institutionen. Er det den laveste pris, en fast og kendt pris, eller er det frihedsgrader til at tilpasse undervejs, der er afgørende? Det er således vigtigt, at institutionen får belyst, hvad konsekvensen vil være og på den baggrund vurderer, om risiko og pris hænger sammen. Hvor stor er forskellen på den drifts- og likviditetsmæssige påvirkning ved nuværende renteniveau? Fast forrentet lån Variabelt forrentet lån Variabelt forrentet lån med renteswap i første 10 år og renteloft i efterfølgende 10 år Variabelt forrentet lån med renteloft på 5% i 10 år Rente og bidrag første år Afdrag Ydelse Forudsætninger: Udbetalt beløb fra kreditforeningen DKK 25 mio. Afdrag over 30 år efter annuitetsprincippet, som betyder, at ydelsen ved en uændret rente er fast. Bidraget til kreditforeningen fastsættes til 0,6%. Det fast forrentede lån er et konvertérbart obligationslån årgang 2041, rente 5% og kurs 98,03. Det variabelt forrentede lån er et F1-kontantlån, som medfører årlige rentetilpasninger. Det variabelt forrentede lån med renteswap i 10 år baseres på et obligationslån med forrentning efter CIBOR 3 måneder. Lånet ombyttes i 10 år med fast rente på 5,02%. Derefter er renten variabel med maksimal rente på 5% i de følgende 10 år. Det variabelt forrentede lån med renteloft på 5% i 10 år er baseret på obligationslån, der forrentes efter CIBOR 3 måneder og en præmie på 0,77%, for at renten ikke skal kunne overstige 5%. 19

20 Gode råd ved valg af belåningsomfang og lånetype mv. Der er mange forhold, der bør tages i betragtning ved valg af belåningsomfang, afdragshorisont og valget mellem forskellige lånetyper. Bl.a. forhold som: De opsparede overskud fra 2007, 2008 og 2009 Foretagne investeringer i 2007, 2008 og 2009 Yderligere likviditet som følge af forskudsudbetaling af statstilskud Forventninger til fremtidige overskud Forventninger til fremtidige investeringer. Store hidtidige overskud og forventninger til store overskud i fremtiden kan begrunde en væsentlig egenfinansiering. Omvendt bør forventninger om store fremtidige investeringer eller afholdelse af udsat vedligeholdelse medføre, at der overvejes en maksimal belåning ved erhvervelsen af ejendommen, fordi der kan være en risiko for, at man ikke på et senere tidspunkt kan opnå lån til dette. Hvis der er tale om bankindestående, som ikke skyldes opsparing, men derimod f.eks., at staten har udbetalt statstilskuddene tidligt, bør denne likviditet som udgangspunkt ikke anvendes som egenfinansiering. Til gengæld kan det være fornuftigt at vælge en variabel finansiering i samme størrelse som forskudsudbetalingen af statstilskud. Argumentet for dette er, at en stigning i renteniveauet både påvirker renten af bankindeståendet og den variabelt forrentede gæld. 20

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital?

Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? www.pwc.dk Skal skolerne have en egenkapital? Hvem ejer skolernes egenkapital? Revision. Skat. Rådgivning. Rigsrevisionen har kritiseret universiteternes opbyggelse af egenkapital Rigsrevisionens hovedkonklusion:

Læs mere

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri

Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Bilag 35.4.4. Bestyrelsesmøde 23.04.13 17. april 2013 MGO Vurdering af ramme for lån til finansiering af byggeri Baggrund På bestyrelsesmødet den 23. april 2013 skal der træffes en beslutning om omfanget

Læs mere

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv.

Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Andelsforeningen Duegården Redegørelse vedr. de økonomiske forhold mv. Indledning Den 19. maj 2010 blev der afgivet accept til PrivatBo A/S og advokatvirksomheden Pernille Høxbro om at yde økonomisk rådgivning

Læs mere

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet

Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Til alle Regulerede Institutioner under Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Standard A

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Standard A 7. november 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGEN Andelsboligforeningen Standard A U D K A S T Skemaet skal bruges af mulige købere i deres overvejelser om køb af andelsbolig. Derfor er det

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

A/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11

A/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11 A/B Jagtvej 177/Samsøgade 1-11 Generalforsamling den 30. nov. 2010 - orientering om finansiering Udarbejdet af: Susan Kielstrup Finanscenter København Tlf.nr.: 4455 2447 Email : suki@nykredit.dk Henning

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Gymnasiernes økonomiske vilkår. En analyse af udvalgte økonomiske ud- fordringer 2011-2015

Gymnasiernes økonomiske vilkår. En analyse af udvalgte økonomiske ud- fordringer 2011-2015 Gymnasiernes økonomiske vilkår En analyse af udvalgte økonomiske ud- fordringer 2011-2015 15. september 2011 Indholdsfortegnelse Summary... 3 De forventede økonomiske vilkår frem til 2015... 6 Finansloven

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Beboermøde 29. september 2015 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Beboermøde 29. september 2015 Morten Blicher Senior

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013

Strategi for lån A/B Lindstrand. Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Strategi for lån A/B Lindstrand Præsenteret på generalforsamlingen 2013 Senest opdateret efter refinansiering april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3

Læs mere

Strategi for lån A/B Lindstrand. Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014

Strategi for lån A/B Lindstrand. Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014 Strategi for lån A/B Lindstrand Senest opdateret efter rentetilpasning oktober 2013 og generalforsamling marts 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Foreningens lån i hovedtræk... 3 Grundprincipperne

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

Andelsboligforeningen Lokesvej 8653 Them

Andelsboligforeningen Lokesvej 8653 Them Andelsboligforeningen Lokesvej 8653 Them Årsrapport for 2014 SELSKABSOPLYSNINGER Foreningen Andelsboligforeningen Lokesvej 8353 Them CVR.nr.: 3062 1867 Bestyrelse Inger Lise Nielsen, R15, formand Tove

Læs mere

Fuld rapport: A/B Eksempel Forening (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 6 Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-06-04 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 18-01-2010 kl. 16.00 på lærerværelset

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 18-01-2010 kl. 16.00 på lærerværelset DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 18-01-2010 kl. 16.00 på lærerværelset Medlemmer: Birger Hansen (formand) Torben Iversen Joe Jensen Jonna Lynge Vagn Nørgaard Arne Remmen

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Nøgletalsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

www.sallingbank.dk Hovedkontor Frederiksgade 6 7800 Skive Tlf. 97 52 33 66 Egeris afdeling Kirke Allé 98 Fjernkundeafdeling

www.sallingbank.dk Hovedkontor Frederiksgade 6 7800 Skive Tlf. 97 52 33 66 Egeris afdeling Kirke Allé 98 Fjernkundeafdeling Egeris afdeling Kirke Allé 98 7800 Skive Tlf.: 96 70 33 66 Fjernkundeafdeling Frederiksgade 6 7800 Skive Tlf.: 96 44 61 63 Højslev afdeling Viborgvej 221 7840 Højslev Tlf.: 97 53 59 22 Roslev afdeling

Læs mere

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T

NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T 2. september 2013 NØGLEOPLYSNINGSSKEMA FOR ANDELSBOLIGFORENINGER U D K A S T Oplysningerne i skemaet er opgjort pr. x. xxxx 201x Forbehold: Der kan være nyere vigtige oplysninger. Oplysninger i dette skema

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 24-03-2010 kl. 18.00 på lærerværelset

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 24-03-2010 kl. 18.00 på lærerværelset DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 24-03-2010 kl. 18.00 på lærerværelset Medlemmer: Birger Hansen (formand) Preben Dahlgaard Torben Iversen Joe Jensen Susanna Lange Jonna

Læs mere

Information om rentetilpasningslån (RT-lån)

Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Side 1 af 5 Information om rentetilpasningslån (RT-lån) Maj 2015 DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån (RT-lån) i kroner (DKK) og i euro (EUR). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Ordforklaring til Långuide

Ordforklaring til Långuide 20. april 2015 Ordforklaring til Långuide Oversigt Belåningsinterval... 2 Delydelse... 2 Effektiv rente ekskl. omkostninger... 2 Fradragskonto... 2 Færdigmelding i forbindelse med forhåndslån... 3 Kalkulationsrente...

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune Kommunens finansielle eventyr er dikteret af højere magter Det er i den forbindelse forudsat, at den nye kommune

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 2 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Stabil Dato 2012-05-30 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder 160 Antal andele 158 Samlet KVM

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014.

Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15. Afgjort den 11. december 2014. Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. Aktstykke nr. 65 Folketinget 2014-15 Afgjort den 11. december 2014 65 Undervisningsministeriet. København, den 2. december 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014

Finansiel Strategi. Afrapportering for 1. halvår 2014 Finansiel Strategi Afrapportering for 1. halvår 2014 Økonomiafdelingen 22 08 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

31. august 2011 side 1 AB Duegården. Boligafgift Andelsværdi

31. august 2011 side 1 AB Duegården. Boligafgift Andelsværdi økonomisk overblik Prognose 2012-2039 Andelsværdi side 2 økonomisk overblik økonomisk overblik Mange år Belyse omkostninger og af-/udvikling af s lån Forbundet med usikkerhed Udgangspunkt Regnskab 2010

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi

Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi 24. juni 2013 Stort fald i likviditetskravet ved forældrekøb men forældrekøb er og bliver ren nytteværdi Henover sommeren er forældrekøb det klassiske tema på boligmarkedet i takt med, at studiestarten

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente

FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån Hvis du har fokus på en lav rente FlexLån en kort introduktion I Realkredit Danmark kan vi tilbyde FlexLån, hvor ydelsen er lav og valgmulighederne mange. Lånet er et såkaldt rentetilpasningslån,

Læs mere

Vurdering af AB Skydebanens lån og driftsøkonomi

Vurdering af AB Skydebanens lån og driftsøkonomi Vurdering af AB Skydebanens lån og driftsøkonomi 12. April 2012. Baggrund og formål: På generalforsamlingen i maj 2011 blev der nedsat en økonomigruppe der, i samarbejde med bestyrelsen, skulle se på foreningens

Læs mere

Regnskabsmæssige forhold i andelsboligforeninger

Regnskabsmæssige forhold i andelsboligforeninger Regnskabsmæssige forhold i andelsboligforeninger Ny vejledning og modelregnskab Ejendomsforeningen Danmark 23. marts 2011 Agenda Hvad er nyt eller blot en ændret præsentationsform? Behandling af ejendom

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Revisoreksamen 2014. Modul C

Revisoreksamen 2014. Modul C Revisoreksamen 2014 Modul C Torsdag den 4. september 2014 (4 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, egne usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2

Nyt lån nr. 1.1 Gruppe af nuværende lån Forskel/total Antal lån 1 2 Oversigt over lån 7. november 2014 Kunde A/B BRYGGERGÅRDEN Ejendom Pileborggade 6-10, 4100 Ringsted Kontaktperson Peter Erik Hansen, tlf. 45 12 58 00 Side 1 af 7 Pantnummer 1186.8263 Finansieringseksempel

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af Lov om folkehøjskoler nr. 1605 af 26. december 2013, herefter loven. Tilskudsbekendtgørelsen,

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18.

Læs mere

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014

Finansielt overblik. A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598. Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober 2014 Finansielt overblik A/B Valborghus II CVR.nr. 33283598 Udarbejdet af: Karina Herrmann Seniorerhvervsrådgiver Tlf.nr.: 44 55 36 94 email: karh@nykredit.dk Ekstraordinær generalforsamling den 21. oktober

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Andelsboligens kendetegn

Andelsboligens kendetegn Andelsboligens kendetegn I Danmark er der fire 'store' boligformer: Andelsbolig Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsboligen udgør godt 7 % af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning

Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter. Indledning Vejledning til bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter Indledning Bekendtgørelse om oplysning om risikoklassificering af visse udlånsprodukter er udstedt med hjemmel

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed

Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed Ejerskifte Finansier din kommende virksomhed vfl.dk På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvilken etableringsform er optimal for dig? 2. Hvad er den potentielle virksomhed værd? 3. Hvilke finansieringsløsninger

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere