KANDIDATAFHANDLING I PSYKOLOGI

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KANDIDATAFHANDLING I PSYKOLOGI"

Transkript

1 KANDIDATAFHANDLING I PSYKOLOGI EN KRITISK ANALYSE AF TEORIEN OM DET SÆRLIGT SENSITIVE BARN En beskrivelse og forklaring af måden og hyppigheden hvormed teorien om det særligt sensitive barn anvendes i dag A CRITICAL ANALYSIS OF THE THEORY OF THE HIGHLY SENSITIVE CHILD A description and explanation, in the manner and frequency, in which the theory of the highly sensitive child is currently used. Psykologisk Institut School of Business and Social Sciences Bartholins Allé Aarhus C. Anna Grønbæk Henriksen ( ) Vejleder: Klaus Nielsen Afleveringsdato: 13. juli 2015 Antal anslag: Antal normalsider: /2400 = 75 sider

2 Abstract This thesis seeks to critically describe and explain the theory of The Highly Sensitive Child and the manner and frequency in which the theory is currently used. According to the theory, highly sensitive children are born with a special nervous system, and exhibit the innate trait of high sensory processing sensitivity, which refers to the extent in which individuals, strongly and deeply, process a variety of stimuli in the inner and outer environment. However, this thesis will focus on other possible interpretations, besides a sensitive nervous system, that might have an effect on the origin and dissemination of the theory of the highly sensitive child. 1

3 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Introduktion Problemformulering Disposition Refleksion, overvejelser og afgrænsning Litteratursøgning og litteraturmæssige problematikker Teorien om det særligt sensitive menneske En kort introduktion og indføring i teoriens oprindelse En selvstændig kategori HSP-skalaen og forældrespørgeskemaet En beskrivelse af det særligt sensitive barn Det sensitive barns ressourcer Overstimulering sensitivitetens akilleshæl Det neurobiologiske fundament Miljømæssige faktorer orkidébørn Opsamling Teoretiske og forskningsmæssige begrænsninger Manglende forskning og en teori baseret på personlige erfaringer Forfatterenes objektivitet Sårbarhed eller styrke? Kontekstsensitivitet på godt og ondt eller? Den neurologiske dokumentation f-mri-studierne Andres forskning som argumentation Kritik af måleredskabet til kategorisering af sensitivitet Uni- eller flerdimensionel? Opsamling Den biomedicinske forståelse af mennesket Biomedicin og magt hjernens tidsalder

4 4.2. ADHD Medicinering Sensitivitetsteorien som biopolitisk fænomen Kategorier og mennesker - looping-effekter Symptombillede frem for lidelseshistorie Opsamling Elementer i samtidskulturen Særlig sensitivitet og samfundsmæssige faktorers betydning Opsamling Patologiseringstendensen Særlig sensitivitet og patologiseringstendensen Opsamling Kritisk vurdering af fortolkningsrammerne Kritiske refleksioner Konsekvenser ved brug af den aktuelle forståelse af særligt sensitive børn Individualisering af problemerne og en monokausal forståelse Særlig sensitivitet og opvækstvilkår Særlig sensitivitet og den skolemæssige praksis Uhensigtsmæssig behandling Ansvar og skyld Opsamling Konklusion Litteraturliste Bilag

5 1.Indledning 1.1. Introduktion Teorien om det særligt sensitive menneske bygger på analyser af en genetisk betinget og medfødt høj sansebearbejdningssensitivitet. Særligt sensitive mennesker er født med større neurobiologisk modtagelighed, som betyder, at de påvirkes mere end andre af indre stemninger og indtryk fra omgivelserne (Aron, 2008). Et særligt sensitivt nervesystem medfører, at flere sanseindtryk tages ind, og at de bearbejdes dybere og mere nuanceret (Aron & Aron, 1997). Hovedforfatteren og pioneren bag teorien Elaine N. Aron introducerede det særligt sensitive træk i midten af 90 erne, og sidenhen er interessen for emnet vokset støt. Hovedværket The Highly Sensitive Person er oversat til 12 sprog og solgt i en million eksemplarer (Aron, 2008; Benham, 2006). Det er ikke kun voksne, der kan være særligt sensitive. Aron (2010) har observeret børn, der fra fødslen registrerer og reagerer intenst på mange nuancer i både deres indre verden (f.eks. sult og smerte) og ydre verden (f.eks. lyde, lys og andres stemningsleje). Derved opdages flere detaljer i omverdenen, hvilket giver barnet særlige muligheder, men med risiko for at barnet overvældes af disse informationer (Aron, 2010). Begrebet særligt sensitive børn har fået stor opmærksomhed de seneste år, og landet over profiteres der på foredrag og populærpsykologiske bøger med fokus på karaktertrækket. Der findes desuden adskillige hjemmesider og foreninger for særligt sensitive mennesker både i udlandet og i Danmark, og der er nem adgang på nettet til tests, der på kort tid kan afgøre, om man selv eller ens barn er blandt de % af befolkningen, der er særligt sensitive. Den danske facebookgruppe Særligt Sensitiv når livet virkelig mærkes har knap medlemmer. Der er således massiv interesse for emnet, ligesom både elektroniske og skrevne medier interesserer sig herfor. I denne afhandling vil jeg stille mig kritisk overfor fænomenet særligt sensitive børn og den måde og hyppighed, hvormed det anvendes i dag. Det beskrevne billede af særligt sensitive børn foranlediger en interesse for, hvordan man kan forstå det seneste årtis eksplosive vækst i antallet af børn, der kategoriseres som særligt sensitive og efterfølgende skal behandles på en særlig måde for, hvad der altovervejende defineres som en forskel i barnets hjerne. Er der teoretisk og empirisk belæg for teorien om det særligt sensitive barn? Hvordan har teorien opnået så stor 4

6 tilslutning? Er det neurobiologiske perspektiv den eneste mulige forklaring på, hvordan begrebet særligt sensitive børn bedst forstås? Det er blot et par af de spørgsmål, der har været drivkraften i arbejdet med denne afhandling. Jeg ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved, at nogle børn er mere sensitive end andre. Der er ingen tvivl om, at betegnelsen til en vis grad indfanger et problemkompleks, som kan indfange en del børn (og deres forældre), og at det kan være svært og pinefuldt for disse børn, fordi de har svært ved at fungere og rumme verden. Men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, om % af alle børn fødes med et særligt fintfølende nervesystem, der gør, at de skal behandles anderledes end andre børn. Der lægges i teorien om det sensitive barn særlig vægt på, at barnets sensitivitet er et udtryk for og en manifestation af et medfødt fintfølende nervesystem. I den forståelse ligger en implicit antagelse om, at det er noget i det enkelte individ, der forårsager kendetegnene. Det anerkendes i teorien, at et støttende miljø har betydning for det sensitive barns trivsel, men sociale, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner negligeres i forståelsen af teorien om det særligt sensitive barns tilblivelse og udbredelse. Jeg ønsker derfor i nærværende afhandling at fokusere på, hvilke andre forklaringer der kan være på det store antal af børn, der karakteriseres som sensitive, og om der findes alternative fortolkningsrammer. Herved er det muligt at opnå en mere pluralistisk, kompleks og nuanceret forståelse af sensitiviteten. Afhandlingen vil indeholde forskellige synspunkter og perspektiver på den komplekse problematik, som en mangefacetteret diskussion af et fænomen, der hidtil har været underbelyst. Jeg skal ikke hævde at have det fulde overblik over sensitivitetslitteraturen, men ud fra mit kendskab, er det mit indtryk, at der er bemærkelsesværdigt lidt refleksion over teorien om det særligt sensitive barns tilblivelse og udbredelse. Det synes at understrege afhandlingens aktualitet og relevans. Formålet er således belysning af et aktuelt og relevant emne samt at give anledning til en undren overfor den dominerende opfattelse af sensitiviteten som noget tilhørende barnets neurobiologiske og genetiske udgangspunkt. Dette var de indledende overvejelser. 5

7 1.2. Problemformulering Ovennævnte betragtninger har ført til følgende problemformulering: Hvordan kan man forstå teorien om det særligt sensitive barns tilblivelse og udbredelse? En kritisk analyse af måden og hyppigheden hvormed begrebet særligt sensitive børn anvendes i dag Disposition I dette første kapitel er fokusområdet for afhandlingen blevet introduceret og i forlængelse heraf problemformuleringen. Kapitel to indeholder en generel indføring i teorien om det særligt sensitive menneske og en beskrivelse af det særligt sensitive barn. I kapitel 3 vil den teoretiske baggrund og forskningen bag begrebet særligt sensitive børn blive undersøgt med vægt på begrænsninger og uklarheder. I afhandlingens kapitel 4, 5 og 6 vil der som følge af den kritiske gennemgang i kapitel tre blive foreslået tre nye alternative fortolkningsrammer til forståelsen af teorien om det særligt sensitive barns tilblivelse og udbredelse. Kapitel 7 udgør nogle kritiske refleksioner over de foreslåede fortolkningsrammer. I kapitel 8 vil fokus være på konsekvenserne af måden og hyppigheden, hvormed teorien anvendes i dag. Afslutningsvis gives en konklusion på problemformuleringen. På baggrund af denne disposition synes det hverken hensigtsmæssigt eller muligt at opdele redegørelse og diskussion, hvorfor afhandlingen løbende vil veksle herimellem Refleksion, overvejelser og afgrænsning En stor del af teorien og forskningen omhandlende særlig sensitivitet har udgangspunkt i voksne, ligesom HSP-skalaen til voksne (instrumentet til måling af sensitivitet) er forsøgt underbygget empirisk og undersøgt i væsentlig større grad end testen udviklet til børn. Derfor vil afhandlingen, trods fokusering på sensitive børn, sommetider beskrive og tage udgangspunkt i teorien om og studier af særligt sensitive voksne for at opnå en fyldestgørende belysning af emnet. Aron (2010) og andre forfattere, der skriver om sensitive børn (f.eks. Delskov & Sonne, 2014), henviser ofte selv i deres bøger til teorien og forskningen foretaget i forhold til særligst sensitive voksne. Med forbehold og forsigtighed synes det derfor legitimt også at gøre det i denne afhandling. 6

8 Litteraturen omhandlende særlig sensitivitet vidner om, at der gennem tiden er blevet benyttet flere forskellige betegnelser til at beskrive sensitive mennesker, eksempelvis særligt sensitive mennesker, særligt sensitive børn, højsensitive, hypersensitive, HSP (Highly Sensitive Person) og SPS (Sensory Processing Sensitivity). De multiple betegnelser skal tilsyneladende ses som et udtryk for, at der ikke eksisterer en adækvat fællesbetegnelse, og nærværende afhandling vil derfor bruge betegnelserne lidt i flæng, men vil oftest anvende begreberne særlig sensitivitet, det særligt sensitive menneske og det særligt sensitive barn Litteratursøgning og litteraturmæssige problematikker Ønsket om en mere nuanceret belysning af særligt sensitive børn er foranlediget af en formodning om, at flere aspekter ved begrebet særligt sensitive børn og teorien herom ikke er tilstrækkeligt belyste. Litteratursøgningen bekræfter denne formodning. Med andre ord viser søgningen, at det er vanskeligt at finde kvalificeret litteratur med en mere kritisk tilgang til den aktuelle forståelse af det sensitive barn. I det hele taget er videnskabelig og empirisk litteratur om det særligt sensitive barn yderst begrænset. Størstedelen af litteraturen er populærvidenskabelige bøger, hovedsageligt skrevet til forældre. Derfor er der også søgt på og anvendt artikler omhandlende særligt sensitive voksne. Litteratursøgningen til specialet er foretaget i forskellige nationale og internationale databaser, ligesom der er foretaget kædesøgninger, hvor referencelister i relevant litteratur har fungeret som inspiration. Der er især søgt i PubMed og PsycInfo, og følgende sørgeord har været anvendt: sensory processing sensitivity, highly sensitive person, highly sensitive children. Den manglende videnskabelige litteratur på området synes at understrege afhandlingens relevans og legitimitet. 7

9 2. Teorien om det særligt sensitive menneske I det følgende gives en introduktion til og indføring i teorien om det særligt sensitive menneske. Dette med henblik på at introducere læseren for teorien og give en beskrivelse af særligt sensitive børn, men også i høj grad for at kunne anvende og vende tilbage til fænomenet i forhold til eksemplificering, konkretisering og tydeliggørelse af afhandlingens hovedpointer En kort introduktion og indføring i teoriens oprindelse Den amerikanske forsker og kliniske psykolog Elaine N. Aron er hovedskikkelsen bag teorien om det særligt sensitive menneske. I midten af 1990 erne introducerede hun teorien om et nyt syn på sensitivitet i sin populærvidenskabelige bog The Highly Sensitive Person, der sidenhen er blevet en international succes, og som har inspireret til flere bøger om emnet. Aron beskriver det at være særligt sensitiv som et nedarvet temperamentsmæssigt personlighedstræk, der findes hos % af alle mennesker, ligeligt fordelt mellem køn (Aron, 2008). Det særligt sensitive menneske er ifølge Aron født med et ekstra følsomt nervesystem. Nervesystemets forøgede sensitivitet medfører en særlig deltaljeret og dyb processering af indre og ydre stimuli, som beriger og styrker personens oplevelsesverden, men med risiko for overbelastning (Aron, 2008). Det er bearbejdningen af indtryk, der er anderledes og ikke sanserne i sig selv (Aron & Aron, 1997). En klar og præcis definition af begrebet synes ikke at fremgå, men eksempelvis gives denne forklaring: a genetically determined trait involving a deeper cognitive processing of stimuli that is driven by higher emotional reactivity (Aron, Aron & Jagiellowicz, 2012, s. 262). I definitionen lægges der vægt på tendensen til at bearbejde stimuli på en særlig måde og et generelt højere niveau af modtagelighed. Det understreges, at karaktertrækket er biologisk betinget. Aron fremhæver, hvordan det er helt almindeligt at have et sensitivt nervesystem. Det drejer sig om et neutralt personlighedstræk, en normal variation i menneskets naturlige temperament (Aron, 2010; August, 2009) En selvstændig kategori I sit hovedværk om det særligt sensitive menneske beskriver Aron, hvordan man i lang tid har studeret særligt sensitivitet, men beskrevet det med andre ord (Aron, 2008). Aron mener, at psykologisk forskning på denne måde har overset sensitiviteten 8

10 eller fejlagtigt rubriceret den som indadvendthed, hæmmethed, generthed eller angst (Aron et al., 2012; August, 2009). Med udgangspunkt i sin egen forskning argumenterer Aron for, at nogle sensitive mennesker kan være påvirkede heraf, medens andre er udadvendte og uden frygtsomhed og angst. 70 % af særligt sensitive mennesker menes at være indadvendte, mens omkring 30 % er udadvendte (Aron, 2008). Desuden har Aron i flere studier søgt at påvise sammenhænge mellem sensitivitet og andre personlighedstræk (Aron & Aron, 1997). Undersøgelserne viser, at sensitiviteten er delvist relateret til eksempelvis indadvendthed og neuroticisme, men ikke identisk hermed. Det indikerer, ifølge Aron, at særlig sensitivitet er en selvstændig afgrænset kategori, der ikke bør forveksles med andre karaktertræk eller psykiske lidelser. Målet med teorien om det særligt sensitive menneske var derfor at skabe en klar og mindre bred og diffus brug af begrebet (Aron & Aron, 1997) HSP-skalaen og forældrespørgeskemaet Aron opererer med to selvtest til vurdering af, hvorvidt man som voksen er særlig sensitiv, eller hvorvidt ens barn er særligt sensitivt. Fokus vil være på sidstnævnte, men en kort præsentation af testen til voksne synes relevant. Aron og hendes mand udførte 7 på hinanden følgende studier i forsøget på at konstruere et spørgeskema til måling af sensitivitet hos voksne (Aron & Aron, 1997). Forsøgene vil blive uddybet i næste kapitel, men resultaterne resulterede i måleredskabet The Highly Sensitive Person Scale (forkortet HSP-skalaen), der består af 27 udsagn, som testpersonen rater i forhold til, hvor godt udsagnet passer på vedkommende på en skala fra et til syv. På baggrund af testen til voksne og flere hundrede kvalitative interviews med forældre til sensitive børn udviklede Aron et spørgeskema med 23 spørgsmål omhandlende forskellige tankemønstre og adfærdstendenser, som forældre kan udfylde og ud fra svarene afgøre, hvorvidt deres barn er særligt sensitivt eller ej (Aron, 2010). Dette kaldes Is Your Child Highly Sensitive? A Parents questionnaire. Hvis forældrene kan svare ja til 13 eller flere spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at barnet er særligt sensitivt. Det gælder dog også, at hvis kun to af svarene er kendetegnende for barnet, men i ekstrem grad, er det, ifølge Aron (2010), også rimeligt at kalde barnet for særligt sensitivt. Spørgeskemaerne er vedlagt som bilag. 9

11 2.4. En beskrivelse af det særligt sensitive barn Efter den store succes med sin bog om sensitive voksne udvidede Aron sit arbejde til også at omfatte børn. Det typiske kendetegn for særligt sensitive børn er, ligesom for sensitive voksne, at de har et nervesystem, der opfanger mange sanseindtryk og bearbejder dem dybere og mere nuanceret (Delskov & Sonne, 2014). Det betyder, at børnene er følsomme overfor fysiske indtryk som lyd, lys, varme, kulde og grove tekstiler mod huden (Aron, 2010). Mange sensitive børn bryder sig derfor ikke om at have strømper på med sammensyninger eller tøj, der kradser. Allerede fra spædbørnsalderen vil børnene reagere på kraftige temperaturændringer, de vil græde, hvis de får skarpt lys i øjnene, og de bliver forskrækkede over høje, pludselige lyde (Aron, 2010). De er desuden bemærkelsesværdigt følsomme overfor fysisk smerte. Børnene er lette at overstimulere ved forandringer, konkurrence og tidspres (August, 2011). De bliver let overvældede, hvis der kommer mange input på en gang, eller hvis der sker ændringer i det, de er vant til. Derfor bryder sensitive børn sig ikke om støjende selskaber, deltagelse i holdsport med højt tempo eller hvis alle i klassen kigger på dem, når de skal besvare et spørgsmål, og de forsøger derfor at undgå sådanne situationer (Aron, 2010). Børnene har intense følelser og bliver meget påvirkede af andres humør og stemninger, eksempelvis bliver andres kritik og forventninger bearbejdet dybere i nervesystemet (August, 2011). De kommer let til at græde, når deres følelser såres, men de kan også være så lykkelige, at de ikke kan rumme det (Aron, 2010). Børn, der er særligt sensitive, tænker, før de handler (August, 2011). De overvejer deres handlemuligheder, og sammenligner dem med tidligere erfaringer. Derfor iagttager de gerne andres leg og lægger mærke til, hvad den går ud på, inden de går ind i den. Det betyder, at særligt sensitive børn sjældent er impulsive eller kaster sig ud i risikofyldt adfærd (Aron, 2010). Børnene kan af den grund fremstå generte eller frygtsomme, men det er bare barnets naturlige trang til at betragte og overveje situationen, før det går videre frem (Aron, 2010). Det sensitive barn tænker og reflekterer mere end andre børn. De stiller dybdegående spørgsmål og er meget videbegærlige samt meningssøgende. Det slås fast, at der ikke findes en præcis beskrivelse, der dækker hver eneste sensitive barn fuldstændigt, da sensitiviteten kan udtrykkes meget forskelligt trods de beskrevne fællestræk (Aron, 2010). 10

12 2.5. Det sensitive barns ressourcer Aron lægger stor vægt på at frigøre karaktertrækket fra negativt ladede fordomme og søger at etablere en nuanceret forståelsesramme, der lægger vægt på de særligt sensitive menneskers styrker (Aron, 2008; August, 2009). Et hovedbudskab i sensitivitetsteorien er derfor ikke at diskvalificere børnene, men have øje for deres ressourcer og værdifulde kvaliteter. Sensitive børn vil typisk have en højere begavelse, en større indlevelsesevne og empati, kreativitet, samvittighedsfuldhed og pligtopfyldenhed (August, 2011). De har et rigt, sammensat indre liv med dybe refleksioner over livet, sig selv og deres relationer (Aron, 2008; August, 2009). Derfor er det sensitive barn også bedre end andre børn til at tolke, hvad der sker i noget eller nogen, ligesom de har en høj grad af omsorg for andre samt en markant evne til at være nærværende (Delskov & Sonne, 2014). Tendensen til at opfange mange detaljer og fine nuancer menes også at fremme en god intuition samt medføre præcision i opgaver, der skal løses. De er gode problemløsere, fordi de ser sammenhænge og muligheder, som andre ikke umiddelbart ser. Børnene har en livlig fantasi og sætter pris på oplevelser i forbindelse med natur og musik (Aron, 2010). Aron fremhæver sensitiviteten som en styrke, og som noget forældrene og barnet bør værdsætte højt. Som nævnt hører der dog til selvsamme egenskab en øget risiko for overstimulering Overstimulering sensitivitetens akilleshæl Idet barnet er født med en høj sansebearbejdningssensitivitet, kan det ikke slå sensitiviteten til og fra. Det betyder, at barnet konstant bruger mange ressourcer på at forholde sig til og bearbejde en omfattende registrering af en større mængde indtryk end andre børn. Når det særligt sensitive barn befinder sig i sammenhænge, hvor der ikke er flere indtryk, end det kan nå at bearbejde, fungerer barnet, uden at sensitiviteten skaber problemer (Delskov & Sonne, 2014). Omvendt vil sensitive børn blive overvældede af støjende, komplekse situationer, der hele tiden forandrer sig. Særligt hvis de opholder sig længe i sammenhængen. Sensitiviteten forøger derfor barnets risiko for at blive overstimuleret. Et sensitivt barn, der overstimuleres, fungerer dårligere, det tænker ikke så klart, det kan overskue mindre, føler sig forvirret, og det kan få hjertebanken og er i en tilstand, hvor dets funktions- og trivselsniveau forringes i væsentlig grad (Aron & Aron, 1997; Delskov & Sonne, 11

13 2014). Når et sensitivt barn overstimuleres, kan det reagere forskelligt i forsøget på at håndtere situationen (Aron, 2010; Delskov & Sonne, 2014). Nogle børn reagerer med humørsyge eller får raserianfald for at undgå det, der overvælder dem. De kan beklage sig over ting, eksempelvis tøj der kradser. Andre vælger at holde sig for sig selv, i håbet om, at ingen vil lægge mærke til dem. Nogle sensitive børn bliver overgearede og energiske, andre ligger på gulvet og skriger. Endelig er der de børn, der giver op, fordi de føler, de har prøvet alt, hvilket resulterer i indelukkethed og bekymring (Aron, 2010). Denne opførsel medvirker til, at de mennesker, der er omkring børnene, ofte undrer sig over deres opførsel og reaktioner, fordi de ikke passer ind i det generelle adfærdskodeks (Delskov & Sonne, 2014). Børnene selv føler sig også anderledes (Aron, 2010) Det neurobiologiske fundament Det er en udbredt opfattelse i teorien om det særligt sensitive barn, at sensitiviteten henføres til en genetisk nedarvet disposition i form af et medfødt fintfølende nervesystem. Sensitiviteten menes at være udviklet evolutionært og forekomme på tværs af kulturer og dyrearter lige fra leddyr til pattedyr (Aron et al., 2012; Suomi, 1987; 1991; Wilson, Coleman, Clark & Biederman, 1993; Wolf, Van Doorn & Weissing, 2008; 2011). Hjernen indeholder milliarder af nerveceller, der er med til at styre menneskets tanker, følelser, adfærd og bevægelser, og behandler alle de indtryk, som kommer udefra og fra kroppen selv (Erikson, 2003). Nervecellerne sender konstant elektriske signaler til hinanden, og det er denne registrering af sanseindtryk, der menes at forekomme stærkere hos særligt sensitive mennesker, og som medfører en større modtagelighed og finere registrering af information (Jawer, 2005). Således får det særligt sensitive barn flere indtryk at bearbejde og forholde sig til, hvilket fører til, at barnet hurtigere overstimuleres og udmattes, men gør det også i stand til at opfange fine detaljer og nuancer samt processere information mere grundigt, før det handler. Herved undgås impulsiv og risikabel adfærd (Aron, 2010). Sådanne fordele er brugt som argumentation for, at sensitiviteten har en række evolutionære fordele og fungerer som overlevelsesstrategi (Aron & Aron, 1997; Aron et al., 2012). Det er nyttigt at have nogle i en flok, der er årvågne overfor fare, ser detaljer i miljøet, som andre ikke får øje på, og som er gode til at aflæse andres behov. Samme forskellige overlevelsesstrategier ses også indenfor dyreverdenen (Aron et al., 2010). 12

14 Begrundelsen for, at kun % er særligt sensitive er, at overlevelsesstrategien med omhyggelig iagttagelse af miljøet og stærkere reaktioner på stimuli kun er en fordel, når få benytter den (Aron et al., 2012). Der vil også være brug for nogle i flokken, der handler spontant og umiddelbart. Som støtte til antagelsen om særlig sensitivitet som et evolutionært udviklet fænomen, der er biologisk forankret i nervesystemet, anvendes studier af f-mri-hjernescanninger. Eksempelvis finder Jagiellowicz et al. (2011), at personer, der ud fra HSP-skalaen blev kategoriseret som særligt sensitive, havde større hjerneaktivitet i områder forbundet med højere-ordens visuel bearbejdning end personer kategoriseret som ikke-sensitive, når de løste en visuel test. Responstiden var desuden længere for de særligt sensitive forsøgspersoner, der registrerede selv subtile visuelle forandringer. Resultaterne bruges som støtte til teoriens antagelse om, at særlig sensitivitet er biologisk konstitueret, og hænger sammen med biologiske strukturer i hjernens nervesystem. Det betyder dog ikke, at miljøet ikke har betydning Miljømæssige faktorer orkidébørn En hovedpointe i teorien om det særligt sensitive barn er, at barnet ikke bare kan tage sig sammen og være mindre sensitiv. Følsomheden og dybsindigheden er noget, barnet er født med og ikke kan lave om på (August, 2011). Børnene skal derfor fra omgivelserne have hjælp til at acceptere og forstå sig selv og leve i balance med den følsomhed, de er født med (Aron, 2010). Hvorvidt sensitiviteten lader sig manifestere som primært en sårbarhed eller en styrke er afhængig af miljøet (Aron, 2010). Hvis børnene får de rette vilkår, sådan at de ikke overstimuleres unødigt, og hvis de bliver set og anerkendt for deres kvaliteter, vil børnene fremstå ressourcestærke (Delskov & Sonne, 2014). Omvendt vil de skabe uro og være ressourcekrævende, hvis de overstimuleres i høj grad. Derfor er det afgørende for barnet, at dets primære omsorgspersoner har gode strategier for at undgå overstimulering. Sensitive børn trives i et tilpas stimulerende miljø og har brug for en hverdag med alenetid, struktur og forudsigelighed (August & August, 2013). Der bør være perioder med afskærmning fra mange stimuli, hvor barnets nervesystem får ro (Aron, 2010). Ifølge teorien er særligt sensitive børn derfor i særlig grad afhængig af deres omgivende miljø, fordi de gennem deres medfødte modtagelighed har en øget responsivitet overfor den kontekst, de befinder sig i. Det betyder, at børnene vil lide ekstra meget 13

15 under ugunstige opvækstvilkår, men derimod også få særligt meget ud af et gunstigt opvækstmiljø (Aron, 2010). Følgende citat synes at understrege pointen: In that sense, from a very young age they are more affected by nurture, because of their genetics, their nature (Aron et al., 2012, s. 272). Derfor benævnes sensitive børn som orkidebørn, der modsat mælkebøttebørn, som har en evne til at udvikle sig og trives trods et belastet miljø, har brug for støttende og berigende omgivelser for at kunne blomstre (August & August, 2013) Opsamling I det ovenstående er der blevet redegjort for teorien om det særligt sensitive menneske, hovedtræk i teorien er blevet fremhævet og beskrevet, ligesom det sensitive barn er blevet defineret. Denne beskrivelse af teorien om det særligt sensitive barn har søgt at være objektiv og loyal overfor de anvendte teoretikere og udgør derfor den aktuelle forståelse af teorien, som de fleste læser og forstår den. 14

16 3. Teoretiske og forskningsmæssige begrænsninger I det forrige kapitel blev teorien om det særligt sensitive menneske gennemgået, ligesom det særligt sensitive barn blev beskrevet. Som nævnt i indledningen er drivkraften bag afhandlingen en række kritiske spørgsmål til denne aktuelt herskende forståelse af særlig sensitivitet. En forståelse som i høj grad er domineret af en genetisk og neurobiologisk tilgang. Formålet med afhandlingen er at anlægge et nyt perspektiv på fænomenet særlig sensitive børn med fokus på andre mulige dimensioner og fortolkningsrammer, der ofte lades ude af betragtning, når særlig sensitivitet beskrives og diskuteres. Som led i en ny og alternativ forståelse synes det relevant med en gennemgang af sensitivitetsteoriens nuværende udformning, sammenhængskraft og empiriske dokumentation. På trods af påstanden om begrebet særlig sensitivitet som et velbegrundet og velfunderet begreb, kan der peges på flere uafklarede og kontroversielle problemstillinger ved både teoretiske og empiriske aspekter, hvilket vil blive udfoldet i følgende kapitel. Idet teorien om det særligt sensitive barn bygger på teori og empiri omhandlende særligt sensitive voksne, vil kapitlet indeholde teori og forskning fra begge områder Manglende forskning og en teori baseret på personlige erfaringer Aron beskriver i introduktionen til bogen om særligt sensitive børn, hvordan de oplysninger, man finder i denne bog, bygger på solide kendsgerninger (Aron, 2010, s. 12). Det har dog, som beskrevet i indledningen, ikke været muligt at finde kvalificerede videnskabelige artikler om særligt sensitive børn eller testen til kategorisering heraf i nogle af de anvendte databaser, hverken udarbejdet af Aron eller andre inden for feltet. Det synes at være en afgørende begrænsning ved teorien om særligt sensitive børn, at videnskabelig og empirisk litteratur på området er yderst begrænset, også selvom studier af særligt sensitive voksne anvendes som argumentation. Der henvises i Arons bøger om særligt sensitive børn heller ikke til nogen konkrete studier om sensitive børn, hvorfor teorien hovedsageligt er baseret på Arons personlige erfaringer med de hundredevis af voksne, forældre og børn, hun beskriver at have været i kontakt med gennem sine undersøgelser af sensitivitet (Aron, 2010). Der inddrages også aspekter ved sensitiviteten, som er beskrevet tidligere inden for psykologien, eksempelvis Kagans (1992) forskning om hæmmede børn. Det vil blive uddybet i et af de følgende afsnit. En teori hovedsageligt baseret på 15

17 personlig erfaring og nyfortolkning af andres forskning synes ikke at være et tilstrækkeligt videnskabeligt fundament, ligesom det stiller store krav til forfatterens objektivitet Forfatterenes objektivitet Aron (2008) beskriver, hvordan hun selv og et af hendes børn er særligt sensitive, og hvordan udforskningen og forståelsen af sensitiviteten har beriget hendes liv. Det er en generel tendens, at størstedelen af den skrevne litteratur på området er skrevet af personer, der oplever sig selv som særligt sensitive (Lolk; 2013; Møberg; 2009; Thomsen, 2015). Aron (2010) fremhæver det som en styrke, at hun selv er særligt sensitiv og kender til karaktertrækket personligt. Dog synes der også at være noget problematisk forbundet med denne personlige involvering, idet Aron ikke umiddelbart formår at forholde sig objektivt til begrebet. Selvom Aron (2008) eksplicit skriver, hvordan det ikke er hensigten at fremstille særligt sensitive mennesker som en overlegen gruppe, bærer beskrivelserne i hendes bøger præg af en grundlæggende positiv tilgang. Hele tiden anvendes betegnelsen vi eller du, måske i et forsøg på at give læseren en følelse af forståelse og imødekommenhed. Eksempelvis skriver Aron (2008) i introduktionen til sin første bog om emnet: Denne bog drejer sig både om dit personlige medfødte fysiske karaktertræk og om din hyppigt upåskønnede samfundsmæssige betydning. Du blev født til at være blandt rådgivere og tænkere, dit samfunds åndelige og moralske ledere. Der er al grund til stolthed. (s. 47) og Dit karaktertræk gør dig virkelig til noget særligt (s. 34). Også flere steder i bogen om særligt sensitive børn fremhæver Aron (2010): At have et særligt sensitivt barn er en stor velsignelse (s. 15). Det er ikke kun Aron, der er fokuseret på at fremhæve sensitiviteten som noget enestående og særligt. På samme måde skriver Thomsen (2015), hvis bog om sensitive mennesker har ligget på toppen af alle danske boghandleres bestsellere flere uger efter udgivelsen: Du er altså en gave, ikke bare til dig selv, men også til andre. Din naturlige og medfødte evne til at skelne subtile nuancer, gå i dybden og have fine fornemmelser på den fede måde er helt speciel, og verden burde klappe, hver gang du viser dig (s.33). 16

18 Således forekommer beskrivelser af særligt sensitive mennesker flere steder langt fra neutrale. De positive sider ved at have et særligt sensitivt barn vægtes også højt, noget der ikke stemmer helt overens med, at Aron (2010) beskriver, hvordan der er en række udfordringer forbundet med at være forældre til sensitive børn, især i forhold til overstimulering. Desuden beskriver Aron (2010), hvordan det sensitive barn, hvis det udsættes for få belastende oplevelser, vil være i risiko for at blive bange, generte og deprimerede. Umiddelbart synes det ikke som en velsignelse. Denne vægtning af positive sider gennemgås nærmere i næste afsnit. Tendensen til at favorisere det at være særligt sensitiv gør sig også gældende i forhold til fremstillinger af forskningsfund. Eksempelvis skriver Delskov og Sonne (2014) i deres beskrivelse af det føromtalte f-mri-studie foretaget af Jagiellowicz et al. (2011): De sensitives hjerne arbejdede mere ihærdigt for at finde de små forskelle, og de kunne se dem. De var måske også mere villige til at gøre den indsats, der skulle til for at se forskellene. Det kunne se ud, som om de mindre sensitive ikke orkede at finde disse forskelle (s. 22). Denne beskrivelse af et forskningsfund synes ikke at være objektiv og faglig neutral og bærer præg af personlig tolkning, idet de mindre sensitive i forsøget også finder forskellene på billederne, deres hjerne viser blot ikke så meget aktivitet (Jagiellowicz et al., 2011). Ordet orkede ikke virker også negativt ladet som om mindre sensitive er mere dovne. Igen sættes sensitive mennesker i et særligt positivt lys og en tydelig sympati fornemmes, hvilket influerer på tolkningen af undersøgelsens resultater. På samme måde handler størstedelen af Arons bøger om, hvordan sensitivitetsbegrebet bør frigøres fra negativt ladede fordomme, og hvordan en mere nuanceret forståelsesramme, der inkluderer de positive kvaliteter, kan opstilles. Spørgsmålet er, om denne tendens til fokus på de positive kvaliteter er empirisk dokumenteret eller blot et personligt brændende ønske om at flytte fokus fra de sårbare aspekter hen imod de mere positive sider. Det vil blive behandlet i det følgende. 17

19 3.3. Sårbarhed eller styrke? Aron (2008; 2010) fremhæver flere steder, hvordan meget af litteraturen og forskningen omhandlende særlig sensitivitet har været centreret omkring negative konsekvenser ved sensitiviteten. Aron gør derfor meget ud af at fremhæve, hvordan særligt sensitive mennesker er udstyret med et unikt træk, der rummer mange potentialer og udviklingsmuligheder, hvis de bliver forstået og behandlet rigtigt. Andre teoretikere indenfor feltet pointerer ligeledes, hvordan sensitiviteten er en styrke, man bør værdsætte (Delskov & Sonne, 2014; Møberg, 2014; Thomsen, 2015). Men er der teoretisk og empirisk belæg for de positive sider ved sensitiviteten? I forhold til HSP-skalaen til voksne og forældrespørgeskemaet til kategorisering af sensitive børn fylder de positive sider meget lidt i forhold til mere negativt ladede og begrænsende aspekter. Idet begge måleredskaber er udviklet til at kunne måle graden af sensitivitet, burde de også indeholde de beskrevne positive sider, der efter sigende er karakteristiske for særligt sensitive mennesker, og som fylder meget i den teoretiske beskrivelse af sensitiviteten. Evans og Rothbart (2008) har inddelt spørgsmålene i HSP-skalaen for voksne i to grupper og kategoriserer 18 af de 27 spørgsmål som primært negative og sårbare aspekter associeret med sensitiviteten. I forhold til Arons forældrespørgeskema til måling af sensitivitet hos børn er hovedvægten også på de negative konsekvenser. Umiddelbart er kun 2 ud af de 23 spørgsmål af positiv karakter, herunder har en intelligent sans for humor og lægger mærke til hvis andre er kede af det (der er flere neutrale spørgsmål, eks. er perfektionist, dette synes dog at rumme både positive og negative aspekter). På trods af den store betydning, som de positive sider tillægges i teorien, er der altså kun få spørgsmål i testen, der synes at indfange sensitivitetens påståede styrker og kvaliteter. Det synes utilstrækkeligt, set i forhold til den vægt, de positive sider tillægges i teorien, at de ikke fylder mere i de måleinstrumenter, der er udarbejdet af Aron til at måle graden af sensitivitet hos voksne og børn. Der er således ikke overensstemmelse mellem væsentlige pointer i teorien og de spørgsmål, der udgør hhv. HSP-skalaen til voksne og forældrespørgeskemaet til børn. Dette synes problematisk, eftersom de positive sider fremhæves som en af de væsentligste tilføjelser til tidligere teorier om sensitivitet (Aron & Aron, 1997). Det betyder også, at testene til måling af sensitivitet hos børn og voksne er ufuldstændige mål for særlig sensitivitet, idet væsentlige dele af teorien ikke er afspejlet heri. Eller også er de positive sider ikke så stor en del af 18

20 sensitiviteten, som Aron og kollegaer beskriver? Som støtte til denne påstand er et studie udført af Gearhart og Bodie (2012), der vha. confirmatory factor analysis 1 finder, at HSP-skalaen for voksne bliver et mere reliabelt og præcist måleredskab, når bestemte items fra skalaen eksluderes. De items der fjernes involverer mange af de i forvejen få, der omhandler de positive aspekter, eksempelvis: Do you have a rich, complex inner life?, Are you deeply moved by the arts or music? og Are you conscientious?. Det tyder på, at de positive aspekter ved sensitiviteten, som ellers fremhæves som en af teoriens hovedpointer, i ringe grad afspejler kernen ved sensitiviteten. Undersøgelser af de positive aspekter ved sensitiviteten, herunder eksempelvis dybere og mere nøjagtig og detaljeret processering, samvittighedsfuldhed, kreativitet og empati er også væsentligt dårligere repræsenteret end undersøgelser af de mere negative aspekter ved sensitiviteten (Acevedo et al., 2014; Jagiellowicz et al., 2011; Gearhart, 2012). I forhold til den mere nøjagtige og detaljererede processering synes det ikke at være empirisk understøttet. Tværtimod finder Jagiellowicz et al. (2011) i det føromtalte studie, at personer, der scorer højt på HSP-skalaen, og som løser en visuel test med forskellige landskabsbilleder, har ekstra hjerneaktivitet i bestemte hjerneområder, men det giver ikke nogen fordel i form af større akkurathed og præcision. De særligt sensitive deltagere er ikke bedre end de ikke-sensitive til at opdage ændringer i billederne, og således bliver det kun den øgede hjerneaktivitet og reaktionstid, der står tilbage, hvilket ikke synes som en fordel. Som støtte hertil finder Gearhart (2012), der undersøger særlig sensitivitet i forhold til kommunikation, heller ikke nogen sammenhæng mellem sensitivitet og evnen til registrering af detaljer og konkluderer: HSPs do not appear to be more accurate than non-hsps at decoding test (s. 123). Der synes således at være mangel på evidens og modstridende empiriske resultater i forhold til påstanden om mere akkurat og deltaljeret processering. Et andet positivt aspekt ved sensitiviteten, der ofte fremhæves, er evnen til at fornemme og indleve sig i andres situation og derigennem have en særlig høj grad af empati (Aron, 2008). Flere studier har undersøgt dette (Acevedo et al., 2014; 1 En faktoranalyse der gør det muligt at opdage problematiske items i en skala. 19

21 Gearhart, 2012; Liss, Mailloux & Erchull, 2008). Som støtte til Arons påstand om en øget grad af empati hos særligt sensitive menneske finder Acevedo et. al. (2014) i et f- MRI-studie, at personer kategoriseret som særligt sensitive havde øget aktivitet i hjerneområder forbundet med empati, når de så på billeder af triste og glade ansigter sammenlignet med, når de så på neutrale ansigtsudtryk. Den øgede hjerneaktivitet forekom især, når de så på billeder af deres partner. Desuden fandt man også forskelle i øget aktivitet i hjerneområder forbundet med generel opmærksomhed. Studiet er blevet brugt til at understøtte påstanden om, at særligt sensitive menneske er mere opmærksomme på andre mennesker og deres sindsstemninger. Andre har dog ligeledes undersøgt særligt sensitive mennesker og deres empatiske evner og finder mere modstridende resultater. Eksempelvis finder Gearhart (2012) i et studie af særligt sensitive og deres evne til at afkode andres følelsesmæssige stemninger i tre forskellige afkodningsopgaver (eks. skal de lytte til forskellige optagelser og vurdere om personerne er glade eller kede af det ud fra deres stemmeføring), at særligt sensitive ikke er mere præcise i deres bedømmelse af andres humør og stemningsleje end ikke-sensitive. Desuden finder Liss et al. (2008), der deler sensitiviteten op i tre forskellige former (en nærmere uddybning heraf følger), at to af formerne korrelerer positivt med bestemte kommunikative og relationelle problemer, herunder eksempelvis nedsat evne til at identificere og beskrive følelser samt registrere subtile sociale tegn. Der er derfor blandede resultater til understøttelse af pointen omkring særligt sensitive menneskers øgede empatiske evner, og visse resultater peger ligefrem i retning af, at sensitiviteten kan være forbundet med mangelfulde empatiske evner. Et enkelt studie har undersøgt sammenhængen mellem samvittighedsfuldhed og sensitivitet hos 108 studerende (Ahadi & Basharpoor, 2010). I studiet deles sensitiviteten igen op i tre former, og kun én af sensitivitetsformerne korrelerer positivt med samvittighedsfuldhed målt ud fra Costa og McCraes (1989) femfaktormodel (NEO-Five Factor Inventory). Der blev ikke fundet en signifikant sammenhæng mellem de to andre former for sensitivitet og samvittighedsfuldhed. Resultaterne er derfor blandede og i modstrid med Arons pointe om, at alle særligt senstive mennesker skulle være mere samvittighedsfulde. I forhold til kreativitet og intuition, som også fremhæves som væsentlige positive aspekter ved sensitiviteten, er der ikke lavet empiriske undersøgelser af denne formodede sammenhæng. Det har i hvert fald ikke været muligt at finde sådanne undersøgelser ud fra litteratursøgningen foretaget i forbindelse med denne afhandling. 20

22 I forhold til de mere negative aspekter ved sensitiviteten er de væsentligt mere repræsenteret i både HSP-skalaen til kategorisering af sensitive voksne og forældrespørgeskemaet til kategorisering af sensitive børn. Eksempelvis er der spørgsmål i forældrespørgeskemaet som: Bliver let forskrækket, Er svær at få til at sove efter en spændende dag og Har det ikke godt med store forandringer (Aron, 2010). Ligesom størstedelen af Arons bog om særligt sensitive børn handler om overstimulering og hjælp til at undgå dette. Det anerkendes altså, at der til de beskrevne potentialer hører en ganske stor bagside ved sensitiviteten i form af overstimulering. Overstimulering fremhæves desuden som den medierende faktor mellem sensitivitet og forskellige negative konsekvenser (Aron, 2008; Aron, Aron & Davies, 2005). Aron selv har ikke eksperimentelt undersøgt de negative konsekvenser ved sensitiviteten, men baserer beskrivelserne på sine interviews og spørgeskemaundersøgelser, der kort nævnes i hendes bøger og artikler, men ikke fremstilles og forklares yderligere. Det synes i sig selv problematisk. Flere andre har undersøgt de negative aspekter nærmere, og mange undersøgelser peger på, at sensitiviteten udgør en væsentlig sårbarhedsfaktor i forbindelse med forskellige psykopatologiske lidelser, herunder risiko for udvikling af stress (Benham, 2006; Gearhart & Bodie, 2012), ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse (Meyer & Carver, 2000), angst og kronisk generthed (Aron et al., 2005; Bakker & Moulding, 2012; Liss, Timmel, Baxley & Killingsworth, 2005; Liss et al., 2008), socialfobi (Neal, Edelmann & Glachan, 2002) samt depressionssymptomer (Bakker & Moulding, 2012; Liss et al., 2005). Studier viser også, at særligt sensitive rapporterer om flere helbredsproblemer end mindre sensitive (Benham, 2006), og at særligt sensitive kvinder er i risiko for udvikling af spiseforstyrrelser (Goldstein, 2003). Samlet set viser studierne, at særligt sensitive er i større risiko for at udvikle forskellige psykiske og fysiske lidelser end de, der ikke er sensitive. I modsætning til den ovenfor beskrevne manglende og til tider modstridende teori omhandlende de mere positive aspekter ved særlig sensitivitet, synes der altså at være langt større og stærkere empirisk grundlag for de negative aspekter forbundet hermed. Ligesom disse vægtes højere i både HSP-skalaen til kategorisering af sensitive voksne og forældrespørgeskemaet til kategorisering af børn. Det samme finder Kleist (2014), der undersøger, hvorvidt der er teoretisk og empirisk grundlag for at forstå særlig sensitivitet som primært en sårbarhed eller styrke. Bakker og Moulding (2012) beskriver ligeledes, hvordan litteraturen og forskningen hovedsageligt har beskrevet 21

23 og undersøgt de mere negative aspekter ved sensitiviteten. Især antallet af studier er langt større (Bakker & Moulding, 2012). Det i sig selv er ikke decideret i uoverensstemmelse med teorien om det særligt sensitive menneske, idet Aron er enig i, at der med sensitiviteten følger en større risiko for overstimulering, men det synes at være i uoverensstemmelse med Arons afgørende teoretiske antagelse om, at sensitiviteten er en velsignelse og en gave med underbyggede potentielle styrker. Der er således risiko for, at Aron tillægger særligt sensitive mennesker en række karakteristika, som de reelt ikke udmærker sig til, idet de negative aspekter ved teorien er langt mere understøttede end de positive. Både i forhold til antallet og omfanget af relevante undersøgelser, men også pga. manglende overbevisende resultater vedrørende de kvaliteter, der efter sigende skulle følge med sensitiviteten. Det kan tænkes at spille ind, at Aron er personligt involveret i teorien og dermed har et større fokus på trækkets positive sider, end hvad der egentlig er rimeligt. Man foranlediges også til at tro, at vægtningen af de positive sider er en del af en salgsstrategi hvem vil ikke gerne betale penge for bøger og kurser, der beskriver ens barn som mere opmærksom, empatisk og samvittighedsfuld end de fleste? Desuden stiller det stort spørgsmålstegn ved Arons argumentation for sensitiviteten som en evolutionsbaseret overlevelsesstrategi, at de positive sider ikke kan dokumenteres bedre, og at de negative aspekter er så veldokumenterede. Hvorfor skulle evolutionen have tilladt, at sensitiviteten er blevet ført videre gennem generationer, hvis den udgør en markant sårbarhed overfor udviklingen af diverse problemer og svagheder? Dette uddybes senere Kontekstsensitivitet på godt og ondt eller? Udover de positive sider forbundet med særlig sensitivitet er endnu en væsentlig pointe i Arons teori, at det sensitive barn, grundet dets dybere og grundigere registrering og bearbejdning af stimuli, vil påvirkes mere end andre børn af det miljø, det vokser op i (Aron, 2010). Det gælder både i forhold til et positivt og negativt miljø. Særligt sensitive børn, der vokser op i et ugunstigt miljø, vil være i større risiko for udviklingen af negative psykologiske udfald end andre børn vokset op under lignende forhold. Modsat vil sensitive børn, hvis de er vokset op under stabile og trygge forhold, også have større gavn af et sådant gunstigt miljø, hvor de vil trives. Altså vil særligt sensitive børn generelt være mere modtagelige overfor miljømæssige 22

24 påvirkninger. Som empirisk støtte til denne antagelse er en undersøgelse udført af Aron et al. (2005). Undersøgelsen består af fire individuelle studier, der har som formål at undersøge sammenhængen mellem sensitivitetens udfald og opvækstmiljø. Især undersøges sammenhængen mellem et godt og dårligt opvækstmiljø og udviklingen af generthed (i en sådan grad at det fører til begrænset livsudfoldelse) og negativ affekt for mennesker, der er henholdsvis sensitive og ikke-sensitive. Studie 1, 2 og 3 er baseret på spørgeskemaundersøgelser, hvor forskellige måleredskaber anvendes til måling af hhv. generthed, negativ affekt og opvækstmiljø hos forskellige grupper af mennesker kategoriseret ud fra HSP-skalaen. Studie 4 er et eksperimentelt design, der undersøger, hvordan sensitive mennesker reagerer på løsning af en række opgaver. Resultaterne fra studie 1, 2 og 3 illustreres via forskellige grafer. Disse er vedlagt som bilag. Med udgangspunkt i resultaterne fra studie 2 argumenterer Aron et al. (2005) for, at gruppen af særligt sensitive, der er vokset op under gode vilkår, scorer lavere på generthed og negativ affekt end de, der ikke er særligt sensitive, og som er vokset op under samme gunstige vilkår (se venligst grafen i bilag). Det anvendes i artiklen som tegn på, at de særligt sensitive er mere velfungerende og klarer sig bedre, og bruges som støtte til argumentet om, at særligt sensitive mennesker får mere ud af et støttende og gunstigt opvækstmiljø end ikke-sensitive mennesker og altså er mere påvirkelige af konteksten. Samme tendens findes dog ikke i studie 1 og 3 (se venligst graferne i bilag). Her findes ingen forskel i graden af generthed mellem særligt sensitive og ikke-sensitive opvokset under samme gunstige vilkår, og de særligt sensitive scorede endda gennemgående højere i forhold til negativ affekt end de mindre sensitive. Det gjaldt også, når de havde haft en tryg opvækst. Det understøtter ikke hypotesen om et særligt godt udfald for særligt sensitive i gunstige miljøer. Resultaterne er også i uoverensstemmelse med den afgørende pointe i teorien om, at særligt sensitive ikke er født mere generte eller neurotiske end ikke-sensitive, hvis blot de vokser op i et støttende miljø uden for mange dårlige oplevelser. Aron og Aron (1997) argumenterer for, at sensitiviteten kun fører til negative outcomes i forbindelse med dårlige opvækstvilkår, og Aron (2010) forklarer i sin bog om sensitive børn, hvordan de særligt sensitive børn, der oplever en nogenlunde normal barndom, ikke har været mere disponerede for angst, depression eller generthed end de ikkesensitive børn (s. 48). Resultaterne fra studie 1 og 3 viser netop, at de sensitive deltagere uanset opvækstmiljø scorer højere på graden af negativ affekt end de ikke-sensitive og er derfor i direkte modstrid med 23

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor

Læs mere

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for

Læs mere

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet Særligt sensitiv? af begrebet Barbara Hoff Esbjørn PhD professor mso Specialist og supervisor i psykoterapi Leder af Center for Angst, KU E-mail: barbara.hoff@psy.ku.dk Disposition for oplægget Præsentationen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4 Indholdsfortegnelse Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1 Intuition s. 2 Kreativitet s. 3 Er man så kun introvert? s 4 Tre fordomme ved at være særligt sensitiv s. 5 Fordom nr. 2 s. 6 Stress og

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker Psykolog Athina Delskov Formand for HSP foreningen Min baggrund Arbejde med spiseforstyrrelser siden 2003 Opdagede, at jeg selv er særligt sensitiv Elaine N. Aron: Særligt sensitive

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Særlig sensitive og Inklusion

Særlig sensitive og Inklusion Særlig sensitive og Inklusion Sandra Karoline Åvang Klöcker 1310033 Ugeopgave, 2. semester d. 4 juni 2014 Den Frie Lærerskole Antal Anslag: 25.553 Vejleder: Lone Billeskov Jensen Underskrift: Sandra Karoline

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet

Særligt sensitiv? En kritisk diskussion af begrebet Særligt sensitiv? af begrebet Barbara Hoff Esbjørn PhD professor mso Specialist og supervisor i psykoterapi Leder af Center for Angst, KU E-mail: barbara.hoff@psy.ku.dk Særligt Sensitiv Gruppen En midlertidig

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker 1 2 Kan blive ret utilpas af lugte, lys, lyde, kulde og træk, berøring www.vielskerstilhed.dk 3 Sansesart Omkring hver femte er særligt sensitiv Det gælder også højerestående

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker

MINDFULNESS. for særligt sensitive. mennesker MINDFULNESS for særligt sensitive mennesker m ø b e r g s f o r l a g Mindfulness for særligt sensitive mennesker af Susanne Møberg www.moeberg.dk Møbergs Forlag, 2010 1. udgave 1. oplag ISBN 978-87-988993-5-8

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g

Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g Er du også særligt sensitiv? af Susanne Møberg Copyright Møbergs Forlag, 2009 1. udgave 1. oplag Layout og omslag: Line Ryming Kristoffersen Tlf.

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Skalaer i UiL foreløbig udgave

Skalaer i UiL foreløbig udgave Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

Særligt sensitive. Web: Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage.

Særligt sensitive.   Web:  Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage. Særligt sensitive - og hvordan de sætter grænser Det sensitive karaktertræk Sansesart Letpåvirkelig Kreativ Samvittighedsfuld 1 2 Indtryk kan blive en plage Vegetativ tid Særligt sensitive tager flere

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at Den sensitive profil fire typiske træk 1 I den fysiske verden kan man være følsom over for lyde, lugte, lys for skift i temperatur. Rod eller uorden i omgivelserne kan ligeledes påvirke én mere end normalt.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Henrik Væver,

Henrik Væver, Vejen til forandring og udvikling Forandringsledelse, kommunikation og personlig udvikling Din adfærd Ingen kontrol Indflydelse Kontrol Hvor vælger du at have dit fokus? Henrik Væver, hv@vaver.dk, 24244960

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere