Kapitel 3 De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 3 De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken"

Transkript

1 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 1 Kapitel 3 De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 3.1 Indledning Hvad har en fransk økonom, en adlet engelsk professor i nationaløkonomi, en nationaløkonom fra Chicago og flere andre at gøre med Bundesbanks årsberetning side 73, 1997, og hvorfor tilrettelægges den pengepolitiske styring som den gør i mange lande og nationalbanker? Det vil fremgå af det følgende. Der vil blive henvist til den speciallitteratur, der af forfatteren anses for at være blandt de bedre, der både dækker den økonomiske idehistoriske og den rent teoretiske nationaløkonomiske baggrund, og som ydermere er pædagogiske gode eksempler på en ikke umiddelbar enkel sammenhæng. Det handler om sammenhæng, men ikke mindst baggrunden for at forstå de styringsinstrumenterne der anvendes i alle seriøse nationalbanker i dag. Det handler de følgende afsnit om. 3.2 Økonomiske skoler om pengepolitikken 34 I det amerikanske tidsskrift Forbes, juni 1998, kunne man se en liste over økonomiske værker, der i følge bladets columnister, giver en speciel indsigt i økonomi og investering. Blandt disse værker var to bøger af henholdsvis Irving Fisher (1996): Booms and Depression om konjunkturkurver, kreditvækst og den depression, der følger inflation skabt via øget pengemængde. En anden bog var af Chicago-økonomerne, Milton Friedman og Anna Schwartz (1963): A Monetary History of the United States. Om Irving Fisher skriver Harvard-professor, John Kenneth Galbraith i Economics in Perspective (1987), at Fisher var den første økonometriker, opfinder af pristallene, og opfinderen af en af de vigtigste formler indenfor nationaløkonomien, måske ingen anden i historien er vigtigere, bortset fra Albert Einsteins relativitetsteori. I The Purchasing Power of Money (1911) offentliggjorde Fisher hans udødelige bidrag til nationaløkonomien, den velkendte kvantitetsligning: 34 Galbraith (1987) har skrevet en af de bedste idehistoriske redegørelser for nationaløkonomiens udvikling fra Romerriget til i dag, hvor alle de store nationaløkonomer vurderes både for så vidt angår deres teorier, men også i relation til de væsentlige problemstillinger de er optaget af i deres samtid.

2 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 2 P = MV +M V T hvor P er priser, M er penge i omløb, V for omløbshastigheden og M for anfordringsindskud i banker, V er omløbshastigheden for disse indskud og T svarer til output eller bruttonationalprodukt. Denne meget enkle formel kan læseren jo selv vurdere ved at lade tælleren stige med nævneren konstant. Med andre ord pengemængden øges uden at der sker noget med T eller BNP, der således betyder at P stiger. Med kvantitetsligningen blev monetarismen således født, der har som hovedtræk: Få styr på pengemængden, sørg for at pengemængden kun vokser hvis BNP gør det. Læsere der ikke kan vente på Bundesbanks relation til sagen kan allerede nu springe til side 94. En af de økonomer, der i vores tid har haft væsentlig indflydelse på den danske pengepolitik er fhv. nationalbankdirektør og professor, Dr. polit, Erik Hoffmeyer, der i perioden var nationalbankdirektør. En af de mest velanskrevne nationalbankdirektører og en af de mest vidende om dansk og international pengepolitik. Hoffmeyer har i både taler og i publikationer 35 indgået beskæftiget sig med den teoretiske og praktiske pengepolitik. Han har i flere taler i 1990 erne indgående beskæftiget sig med både den indflydelse som den keynesianske og monetaristiske doktrin har haft på pengepolitikken. I en tale på City University i London i maj 1992 sagde Hoffmeyer følgende: During the post-war period, now almost 50 years, there have been wide changes in the conventional wisdom regarding determinants of macro-economic magnitudes and in the scope for economic policy activity. This is not least true of the causes of inflation and the assignment of monetary policy. The period has seen a pendulum swing in the prescriptions from simplistic Keynes epigones to monocausal Friedmanities. Politicians have gladly adopted both 35 Hans væsentlige publikationer omfatter:dollar Shortage and the Structure of U.S. Foreign Trade (disp.1958), Dansk Pengehistorie (1968), The International Monetary System (1992), Pengepolitiske Problemstillinger (1993).

3 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 3 (kvartalsoversigt Danmarks Nationalbank, side 32, maj Med andre ord. De pengepolitiske målsætninger er ændret flere gange i de sidste 50 år og under indflydelse af Lord John M. Keynes og/eller nobelpristageren Milton Friedmans monetaristiske tanker, og begges tanker anvendes ofte i vores økonomiske tankegang og forståelse Den keynesianske tankegang 36 Keynes hovedværk er The General Theory of Employment, Interest and Money (1936), og det dominerer fortsat store dele af vores makroøkonomiske tankegang omkring væsentlige nationaløkonomiske begreber selv om den keynesianske tankegang led et mindre skibbrud i forbindelse med oliekriserne i 1970 erne. Keynes var i stand til at simplificere økonomiske problemer, og give et svar på hvordan økonomien kunne styres. Hans tanker gik i store træk ud på, at den økonomiske politik kan styres ved brug af forskellige instrumenter uden omkostninger. Den samlede efterspørgsel kan styres via offentlig regulering, og inflationen var/er afhængig af fagforeningernes disciplin. Pengepolitikken havde kun et formål, at bestemme renteniveauet og dermed påvirke de samlede investeringer og hele efterspørgslen. At pengepolitikken via rentevåbnet kunne bruges til at kontrollere inflationen negligerede den keynesianske tankegang totalt. Det helt revolutionerede ved den keynesianske tankegang var, at staten kunne stimulere den økonomiske politik ved hjælp af budgetunderskud. Ved netop at kreere store budgetunderskud kunne staten via eks.store anlægsarbejder og lempelse af finanspolitiken reducere arbejdsløsheden og stimulere forbruget. Dermed brød Keynes den såkaldte Says 37 lov, der som bekendt går ud på, at der fra produktionen af varer kommer en effektiv samlet efterspørgsel (forbrug), der kan opkøbe det samlede udbud af varer. Det viste depressionen i 1930 erne imidlertid ikke var tilfældet. Keynes vigtigste budskab blev således, at den moderne økonomi ikke 36 I Nielsen (1988) giver professor Torben M. Andersen i kapitel 1 en fremragende redegørelse for makroøkonomisk teori og politik, hvor Keynes teorier detaljeret uddybes. 37 Fransk økonom Hans tanker var en af hovedkilderne til den brede nationaløkonomiske markedsforståelsen indtil Keynes banebrydende værk.

4 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 4 nødvendigvis finder sin ligevægt ved fuld beskæftigelse. Den kan også findes ved arbejdsløshed underbeskæftigelses-ligevægten. Keynes teori er, at i takt med at produktionen, beskæftigelsen og indkomsten forøges, falder det forbrug, der alene stammer fra den sidst tjente del af indkomsten den marginale forbrugstilbøjelighed, og herved vokser opsparingen. Keynes likviditetspræfenceteori går ud på, at denne opsparing vil blive brugt. Den kunne ganske enkelt tænkes at være en sikkerhedsreserve og virkningen bliver derfor, at den samlede efterspørgsel efter varer og tjenester falder. Det var det der skete i 1930 erne. Vi kender det også fra kartoffelkuren i midten af 1980 erne. Den danske befolkning var skræmt, arbejdsløsheden høj, tvangsauktioner og konkurser rekordhøj og skattereformen forringede værdien af rentefradraget. Keynes likviditetspræference teori virkede: De der kunne spare op gjorde det, og de brugte ikke pengene. Forbruget faldt og en ond cirkel var startet. Keynes revolutionerede teori var, at årsagerne til krisen i 30 erne ikke skyldes høje lønninger, og ydermere: en nedsættelse af lønningerne ville kun gøre ondt værre. Forbruget ville falde yderligere. Hans geniale løsning var derfor at lade det offentlige klare det manglende forbrug. Staten måtte optage lån og klare problemet (stimulere efterspørgslen). At der var en sammenhæng i den samlede efterspørgsel med inflation og pengemængde var en af den keynesianske tankegangs største forståelsesproblemer eller rettere, at denne sammenhæng eksisterede, men som Galbraith (1988:9) skriver: Faktisk er teorier om nationaløkonomi altid et produkt af deres tid og sted og som sådan intimt knyttet hertil 1930 erne hænger derfor sammen med forståelse af nationaløkonomi under depression og krise, og som nævnt kender mange det godt fra vores egen andedam. At den keynesianske tankegang i midlertid havde betydelige vanskelige vilkår for at blive accepteret i sin samtid er en anden sag. Et afsluttende ord om Keynes er, at staten som problemløser nu var lanceret og staten som ansvarlig for den overordnede økonomi. Vi skal dermed kun ca. 60 år tilbage før at dette cementerede faktum blev introduceret. Før Keynes tanker var det gældende teorem den marshallianske tankegang, hvor

5 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 5 udbud og efterspørgsel finder deres egen ligevægt 38. I midten af 1970 erne var økonomierne præget af betydelig inflation fra oliekriserne, store voksende offentlige sektorer, og den keynesianske økonomiske tankegang fik et mindre knæk 39. Nye teorier kom til og blev genopfundet, og ikke mindst den monetaristiske tankegang, der med bål og brand blev advokeret af Chicago-professor Milton Friedman Den monetaristiske skole Tankegangen er i al sin enkelhed, at arbejdsløshed og vækst i det lange løb er uafhængig af pengepolitikken, der til gengæld bestemmer inflationen. Det er lige det modsatte af den keynesianske tankegang. Den monetaristiske skole indebar et skift i den pengepolitiske styring. Den blev pludselig styret af pengemængdeudviklingen, der kunne bruges til at kontrollere samfundets underliggende inflation, og denne skole tog man hurtigt til sig i brede politiske kredse. Fishers kvantitetsligning fik en renæssance. I gennem årene har Friedman argumenteret med forskellig styrke for en konstant pengemængde vækst: det medfører en lav inflation, kortsigtede ændringer af pengemængden medfører problemer på lang sigt. Friedman gjorde sig derfor til talsmand for at standse inflationen ved rentestigninger, der kunne have en restriktiv virkning på forbruget og erhvervsinvesteringerne. Fra midten af 1980 erne ved vi fra amerikansk økonomi at det virkede. Den høje rente betød faldende erhvervsinvesteringer, arbejdsløsheden steg og antallet af konkurser steg. Den høje rente betød en stigende USD (1985 kurs 1243), og den amerikanske konkurrenceevne faldt. Begrebet stagflation var født (faldende BNP og stigende inflation). I de senere år har vi set kombinationer på pengemængdeændringer og renteændringer. Den amerikanske centralbank har under to aktiekriser i de seneste 10 år både øget 38 Cambridge-økonomen var indtil Keynes den økonom, der primært blev undervist i på de nationaløkonomiske fakulteter. Hans hovedværk, der er er kommet i 8.udgave, første gang i 1898 og sidste gang i 1920, er Principles of Economics. 39 Når dette er sagt fremstår Keynes som dette århundredes største økonomiske tænker. I Fortune for august 1998 har en af vor tids førende økonomer Paul Krugman (1998) en helteode til Keynes. Han forstår ikke hvorfor at Keynes ikke er blevet en pop culture icon. Krugman sammenligner Keynes hovedværk for at have samme betydning for økonomi, som Darwins Arternes Oprindelse for biologien.

6 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 6 pengemængden og sænket renterne for at sikre likviditet. I midten af 1980 erne var et af de helt centrale nøgletal, som hele valutamarkedet ventede på det amerikanske M3, og ændringer i forhold til officielle skøn blev straks udmøntet i reaktioner i amerikanske renter og i den amerikanske valuta. Men det ændrede sig også. 3.3 Hvad er en nationalbanks rolle? For at forstå nationalbankers rolle i vores samfund er en lille historisk anekdote 40 på sin plads. Vi kender alle til nationalbanker eller centralbanker, som er en mere international betegnelse. Men hvordan er de opstået, og hvad er deres primære funktioner? Historie følger: Sikring af pengevæsenet har alle dage været en alvorlig samfundsmæssig opgave. Falskmøntneri har og er stadig en alvorlig forbrydelse. I historisk tid var straffen dødsstraf og fortabelse af alle rettigheder 41. I det 13.og 14. århundrede blomstrede de venetianske banker, idet man havde opdaget at pengeudbuddet kunne forøges via pengeudlån. Udgangspunktet var Venedig-området og byerne i Po-dalen. Forbindelse til Italien ses tydeligt ved, at en af de større finansgader i City of London hedder Lombard Street efter Lombardiet i Norditalien. Men det er imidlertid Amsterdam Bank, der fra 1609 og frem får en betydelig rolle i den første europæiske bankindustri. I Amsterdam Bank opbevarede man værdier: Guld, sølv og ædelmetaller, og ønskede ejeren værdierne blev de overført til hans opbevaringssted. Imidlertid var det noget besværligt at transportere disse værdier rundt og man begyndte at udstede såkaldte Bank Notes 42, der er et anfordringskrav mod banken på, at banken skal udlevere værdierne til ejeren af banknoten ved præsentation eller på anfordring. På denne måde blev de første pengesedler opfundet, og de såkaldte banknotes blev hurtigt brugt som et betalingsmiddel mellem handlende af alle slags. Banknoten var i ordets 40 Galbraith 1988:127ff har en glimrende historisk redegørelse. Dunbar (1892). The Bank of Venice eller Lane (1937), Venetian Bankers er andre kilder. 41 I Jyllandsposten den kunne man læse at en etnisk-kineser i Vietnam var idømt dødsstraf for falskmønteri for et beløb svarende til ca. kr Tænk på det engelske ord for pengeseddel, en note eller rettere en banknote.

7 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 7 bogstavelige forstand sin vægt værd i guld, og kunne ved præsentation i banken byttes til ædelmetal. Man kunne sige at sedlerne havde guldstandard 43. Herfra er der naturligvis ikke langt til udlån, og bankvirksomhed blev en lukrativ forretning, der ofte var kontrolleret af regenter, fyrster og lignende godtfolk. Bankerne fandt hurtigt ud af, at kreditværdigheden ved deres navn var noget værd. Der var en betydelig tillid til en bank, og bankerne begyndte at låne ud til andre sikre kunder. Ikke nødvendigvis med sikkerhed i ædelmetaller, men det var beholdningen af ædelmetaller fra andre kunder, der var kreditgrundlaget. Og fra vores nationaløkonomiske viden omkring kreditmultiplatoren ved vi at 100 kr. indlån kan blive til mange gange udlån. Bankerne var født, men der skabtes samtidig et behov for at se banken efter i sømmene. Centralbankerne blev født og verdens ældste nationalbanker er Sveriges Riksbank fra 1668, og The Old Lady som er øgenavnet for Bank of England, der er etableret helt tilbage i Centralbankerne fik forskellige privilegier blandt andet at udstede pengesedler, men mere vigtigt, at sikre at mindre banker honorerede deres banknotes ved at sikre en minimumsreserve af ædelmetaller. Ydermere fandt staten ud af, at her var et behageligt alternativ til udskrivelse af skatter. Man kunne finansiere sit forbrug ved at købe ædelmetaller, opbevare dem i statskassen og udstede pengesedler og herfra er der ikke langt til moderne tid. Det er ikke alle der har en høj moral, og der er brådne kar i alle brancher, og den første bank/stat krise havde sit udgangspunkt i at dette privilegium blev groft udnyttet 44.Udtrykket, at de har forladt guldet stammer fra denne tid. Vor tids pengemængdestyring, hvor sikkerheden til valutaen er, at der er værdi bag sedlerne i form af vækst i bruttonationalproduktet kender vi fra Fishers kvantitetsligning. I dag eksisterer der et trecifret antal af nationalbanker, og de har alle forskellige roller og målsætninger. Et af de mest dominerede temaer omkring nationalbanker i de senere år har været uafhængighed af de centrale myndigheder. I visse lande er uafhængigheden 43 Dette er en viden, som vi senere vender tilbage til omkring værdien af en valuta. 44 Romerrigets forfald skulle skyldes forringelse af mønten. De engelske krige mod Frankrig i det 17.århundrede blev finansieret på denne måde, banknoterne under den amerikanske borgerkrig hed Greenbacks ( i dag slang for USD) og finansierede krigen, Philippe of Orleans udnyttede Banque Royals centrale stilling.

8 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 8 lovfæstet. I andre lande, som eks. Danmark, sker pengepolitiske ændringer i samråd med Økonomiministeriet, hvor Økonomiministeren er kgl. udpeget bankkommissær. Helt generelt kan en nationalbanks funktioner opdeles i tre væsentlige hovedområder, og nedenfor er Bank of England anvendt som eksempel på de hovedprioriteter, som Bank of England skal tilsikre: En fastholdelse af værdien af den lokale valuta, der normalt er koordineret med regeringen. Dette kan ske via en række pengepolitiske instrumenter jvf. nedenfor. En fastholdelse af tilliden til det finansielle system ved at overvåge kreditinstitutter, og ved at sikre at betalingssystemer fungerer effektivt En fastholdelse af London som et finansielt centrum og sikre effektivitet og konkurrence, således at City of London (de finansielle institutioner) kan tjene industri og handel lokalt, og fastholde dets plads som et af verdens finansielle centre. Kilde: of England.com

9 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 9 Tabel 3-1. Pengepolitiske målsætninger for udvalgte nationalbanker Nationalbank Stiftet og Pengepolitisk Uafhængighed lovgrundlag målsætning Sveriges Riksbank Banque de France De Nederlandsche Bank Bank of Finland Danmarks Nationalbank Bank of England 1668 Pengeudstedelse og værne om Riksdagen med et den svenske krone. Ansvarlig for Governing Board på 8 penge- og valutapolitikken. personer, hvor de syv er Sikre et effektiv betalingssystem udpeget af Riksdagen af Prisstabilitet. Sikre kontinuitet Siden Napoleon og stabilitet i pengepolitikken Pengeudstedelse. Styre Aktieselskab 100% ejet af pengepolitikken. staten, men med selvstændig ledelse Pengeudstedelse. Prisstabilitet. 9 personers Supervisory board udpeget af regeringen Prisstabilitet, fastholde kronens værdi (fastkurspolitik). Bestyrelse, der udpeges af regeringen Prisstabilitet. Inflationen målt Uafhængig siden ved detailhandelspriserne må ikke overstige 2,5%. Norges Bank 1816 Pengeudstedelse. Udformer penge, Regeringen kredit-og valutapolitikken. Kilder:

10 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken Pengemængdens betydning For at illustrere disse teoretiske tanker i praksis kan man nedenfor se, at Fishers tanker i høj grad er i anvendelse i den pengepolitiske styring. Figur 3-1. Pengemængde styring i Bundesbank Bundesbank Årsberetning (1997:76) Som det fremgår af grafen styrer Bundesbank pengemængdeudviklingen i en korridor, hvor banken tillader en pengemængde vækst på 5% i 1997 og i 1998, og som man kan se på grafen har pengemængden ligget i den øvre ende af korridoren. Bundesbank har også erklæret sin utilfredshed hermed, og har ønsket at bringe væksten i M3 ned af frygt for inflation, og som et led i et stabiliseringsformål frem mod Euroens indførelse (Bundesbank, 1997:70). Det kan da heller ikke komme overraskende, at ECB, den nye europæiske centralbank, i sin pengepolitik lægger vægt på et inflationsmål under 2%, målt i forhold til prisudviklingen i de europæiske forbrugerpriser, og at man blandt andet vil styre pengepolitikken via pengemængdeudviklingen jvf. nedenfor.

11 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 11 Boks 3-1. Pengepolitiske mål for den nye europæiske centralbank. 3.4 Pengepolitiske styringsinstrumenter Pengemarkedsoperationer Tabel 3-2. Væsentlige pengemarkedsrenter i udvalgte lande Kilde: Reuters

12 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 12 Som det fremgår af tabel 3.2 er prisstabilitet et af de væsentligste hovedområder for mange nationalbanker. Prisstabilitet betyder, at nationalbankerne forsøger at holde inflationen i ave, og et af de væsentligste parametre er i denne sammenhæng den korte rente. Som det fremgår af ovennævnte tabel over forskellige landes pengemarkedsrenter er der flere forskellige renter at spille på. Som det ses har England en af de højeste renter i vores sfære, og Bank of England har været meget nervøs over den økonomiske vækst i England, der har medført en halvering af arbejdsløsheden fra 3MM til 1,5MM arbejdsløse, og et pres på prisudviklingen i England. Den korte rente den såkaldte base rate er derfor hævet til 7,5%, der ligger betydelig over sammenlignelige lande 45. Base rate danner udgangspunkt for den likviditet som banker kan enten optage lån i BoE eller som bankerne kan fremskaffe likviditet ved at belåne værdipapirbeholdninger (en reporente). I Danmark er base lig med diskontoen, der er på 3,75% og genbelåningssatsen (reposatsen) er på 4,00%.Nedenfor er vist udviklingen i de officielle rentesatser for Bundesbank, der er anker for pengepolitikken i Europa i de senere år. Figur 3-2 Bundesbanks væsentlige pengemarkedsrenter Kilde: Bundesbanks årsberetning, side I skrivende stund i oktober 1998 ligger den engelske rente på 7,25%.

13 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 13 Som det ses har Bundesbank tre officielle rentesatser: en Lombardsats, en diskonto og en reporente. Den økonomiske afmatning i Tyskland har medført en lav inflation, der i 1997 har ligget under 2%, og som Bundesbank i sin årsberetning erklærer sig meget tilfreds med. Det har således ikke været nødvendigt at ændre på de ledende rentesatser i flere år. Bundesbank har dog i oktober 1997 hævet repobelåningssatserne fra 3 til 3,3%, idet banken er nervøs for udviklingen i pengemængden Operationer på valutamarkedet Som det også fremgår af Tabel 3-1 har flere af nationalbankerne en primær interesse i at stabilisere landets valuta, og den direkte måde at gøre det på er via interventioner på valutamarkedet. I de senere år har der været interveneret kraftigt for den japanske yen, hvor de større G7 lande har interveneret i en concerted action som det ofte hedder i deres pressemeddelelser. Interventioner på valutamarkedet hænger snævert sammen med rentepolitikken, idet nationalbankerne via likviditeten i pengemarkeder indirekte kan hæve renterne. Der er set eksempler på, at bankerne ikke har haft mulighed for at foretage genbelåning af værdipapirer i repomarkedet, der øjeblikkelig får en likviditetsskabende effekt, idet der bliver mangel på likviditet. Mere direkte effekter er en stigning i de korte renter. I den allerseneste tid (august 1998) har vi eks. set Norges Bank hæve de korte renter 7 gange, og vi har i løbet af sommeren 1998 set den schweiziske nationalbank give likviditet til pengemarkedet for at sænke de korte renter for via denne vej at svække CHF Operationer på obligationsmarkedet Operationer på fondsmarkedet sker ofte ved de såkaldte open market operations. I Danmark, hvor vores indenlandske statsgæld betyder en statsobligationsmasse på ca. 600 mia. kr. og noget mere for realkreditobligationer, spiller staten via Nationalbanken en betydelig rolle på det danske obligationsmarked. I de senere har man set, hvordan Nationalbanken bruger alle muligheder for at øge dybde og likviditet i markedet. Det sker ved udstedelse af de såkaldte bench-mark obligationer, der har en kupon tæt på det generelle renteniveau, og det sker via de muligheder Nationalbanken har ved at bruge forskellige løbetider. I de senere år har Nationalbanken ikke interveneret i

14 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 14 obligationsmarkedet, men har brugt det korte pengemarked og belåningsmulighederne af obligationer som alternativer. 3.5 Delkonklusion Den keynisianske og monetaristiske tankegang spiller fortsat en stor rolle når pengepolitikken skal føres ud i livet. Pengemængde- og inflationsudvikling er fortsat væsentlige styringsinstrumenter når centralbankerne fastlægger penge-og rentepolitikken. 3.6 Litteraturhenvisninger Galbraith, John Kenneth (1988). Økonomiens profeter. Fra Aristotoles til Milton Friedman, Gyldendal. Krugman Paul (1998). Why Aren t we All Keynesians Yet? Fortune august 1998 Ulff-Møller Nielsen, Jørgen, Madsen Erik Strøjer, Pedersen, Kurt (1996). Økonomisk teori i internationalt perspektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Nielsen, Klaus (1988). Nyere udviklingslinier i økonomisk teori. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

15 Kapitel 3. De brede makroøkonomiske sammenhænge og pengepolitikken 15

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2 Lang sigt vs. kort

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere?

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt.

MAKRO 1 PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH. 18. Penge i vores modeller: Pengeudbud, ofte eksogen politikvariabel. Pengeefterspørgsel, evt. PENGEUDBUD OG -EFTERSPØRGSEL, CH 18 MAKRO 1 Penge i vores modeller: M = P L(i, Y ) årsprøve Forelæsning 16 Pensum: Mankiw kapitel 18 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econkudk/okojacob/makro-1-e07/makro Pengeudbud,

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER

BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck.

Økonomi. Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Økonomi Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck. Vi er alle økonomer - i den daglige hverdag. Alle kender til at måtte økonomisere, fordi ind-komsten ikke slår til over for alle de ting, vi har behov

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger:

På en telekonference har ECBs styrelsesråd truffet følgende pengepolitiske beslutninger: BESLUTNINGER AF 8. OKTOBER 2008 for denne måned var afsluttet inden Styrelsesrådet den 8. oktober 2008 besluttede at nedsætte s officielle rentesatser og ændre auktionsproceduren og rentekorridoren for

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25.

Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet. Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. Hvordan udfører ECB pengepolitikken? en kort tur i maskinrummet Steen Ejerskov ECBs Pengepolitik Den Danske Finansanalytikerforening 25. januar 2006 Ad Mankiw s råd til Bernanke Making monetary policy

Læs mere

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK

DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK DEN EUROPÆISKE PENGEPOLITIK Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) omfatter ECB og alle EUmedlemsstaternes centralbanker. Hovedmålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. For at nå sin primære

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHx International Økonomi

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester.

MAKROØKONOMI FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT. Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester. FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld

USA. BNP-vækst og arbejdsløshed. Sydbanks vurdering: Den amerikanske statsgæld Konjunktur / Politik 21-09-2017 1 USA Amerikansk økonomi påvirkes kun midlertidigt af orkanerne Amerikansk økonomi vil formentlig opleve en midlertidig afmatning i tredje kvartal som følge af orkanerne,

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen.

MAKRO årsprøve. Forelæsning 8. Pensum: Mankiw kapitel 10. Peter Birch Sørensen. MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 10 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN I kapitel 9 analyserede vi en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven:

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise

Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Danmark og euroen Rentespænd og de økonomiske konsekvenser af euroforbeholdet i en krise Hvad betyder den danske euroundtagelse for de danske rentespænd (forskellen mellem renterne i Danmark og i euroområdet),

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve

MAKRO 1 BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN. I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. 2. årsprøve BAG AD-KURVEN: IS-LM-MODELLEN MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 9 I kapitel 9 analyseres en forsimplet AS-AD-model. AD-kurven: MV = PY. AS-kurven: Langt sigt, Y = Ȳ. Kortsigt, P = P med passiv tilpasning

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI)

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI) Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/2063(INI) 9.6.2016 BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2015 (2016/2063(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører for

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX International økonomi B Pernille

Læs mere

Research Danmark Godt nyt for eksporten gemt i eurostyrkelse

Research Danmark Godt nyt for eksporten gemt i eurostyrkelse Investeringsanalyse generelle markedsforhold 14. februar 2013 Research Danmark Godt nyt for eksporten gemt i eurostyrkelse Siden august sidste år er den effektive danske kronekurs styrket med knap 4 procent.

Læs mere

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark

KonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016

Rentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 September 2015 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven

Læs mere

Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi

Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi Investment Research General Market Conditions 1. juli 2013 Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi Den britiske centralbank får ny chef i dag, og det kan det betyde et skifte i britisk

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Indførelsen af eurosedler og -mønter

Indførelsen af eurosedler og -mønter 1 Indførelsen af eurosedler og -mønter INDLEDNING Den 1. januar 00 indføres eurosedler og -mønter i de 1 eurolande. 1 Mens sedlerne er ens i alle landene, har mønterne både en national side og en fælles

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Hvad er meningen med tysk rente under 1 %?

Hvad er meningen med tysk rente under 1 %? Hvad er meningen med tysk rente under 1 %? Renterne har brugt sommeren på at rejse sydover, dvs. falde og falde. Især de europæiske renter er faldet i lige linje og har sendt den tyske s rente ned på nyt

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) "The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective.

$SSHQGLNV,0)VÃUROOH. 1) Bordo, M. og James, H. (2000) The International Monetary Fund: It s Present Role in Historical Perspective. $SSHQGLNV,0)VÃUROOH,QGOHGQLQJ Den Internationale Valutafond (IMF) blev etableret i december 1945 for at skabe et samarbejde om det globale valutasystem. Som led i dette samarbejde er IMF s rolle at overvåge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 (skoleåret 2010-11) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere