Læring og kreativitet Kognitive teorier om forholdet mellem musikalsk læring og kreativitet
|
|
- Olaf Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læring og kreativitet Kognitive teorier om forholdet mellem musikalsk læring og kreativitet Finn Holst Med udgangspunkt i eksempler fra musikkens melodiske og rytmiske aspekter vil jeg pege på vigtigheden for det musikpædagogiske område af ny kognitiv teori om metaforer og overførsel. Jeg introducerer teorien om Begrebslige Rum og Metaforer (Gärdenfors 2000) samt teorien om Conceptual Blending (Fauconnier og Turner 2002) og præciserer, hvordan de to teorier vedrører centrale forhold ved læring. Kobling og overførsel I en teori om melodisk forventning, udviklet af Eugene Narmour (1990, 1992), rejser spørgsmålet sig hvordan man kan forstå et antal typiske motivforløb, en slags motiviske mindsteelementer, som noget man opfatter ens på et grundlæggende perceptuelt plan. Narmour begrunder dette med gestaltiske principper. Teorien om melodisk forventning beskriver, hvordan et kort melodisk motiv vi har hørt implicerer en forventning (en implikation) til det der følger, og hvordan dette så opfyldes eller ej (realisation). Teorien er blevet grundigt testet, og en af de mest interessante undersøgelser er foretaget af canadieren Glenn Schellenberg (1994) med følgende konklusion: Modellen forudsagde med succes lytteres bedømmelse på tværs af forskellige musikalske stilarter (britiske og kinesiske folkesange og Webern-lieder) uafhængigt af lytterens grad af musikalsk træning, eller hvorvidt de var født og opvokset i Kina eller USA. En undersøgelse af børns opfattelse af melodisk forventning (Holst 2001) understøtter teorien, men viser en asymmetri, der er i modsætning til teorien som behandler bevægelser i opad- og nedadgående retning ens. Den oprindelige teoris opfattelse af symmetri hviler på funderingen i gestaltiske principper, som således ikke virker tilfredsstillende. I undersøgelsen med børn forklarer nogle af børnene, hvordan de intuitivt forbinder nogle af de melodiske motiver med fysisk / kropslig bevægelse: trinvis bevægelser, hop, spring med landing og i visse tilfælde det at falde. Denne intuition om en relation mellem melodisk bevægelse og kropslig-rumlig forestilling er et eksempel på en kobling mellem forskellige kognitive domæner. Der kunne være tale om en forbindelse på et grundlæggende niveau mellem forskellige domæner mellem områder, som i Howard Gardners (1983) teori om de mange intelligenser kaldes det musikalske modul og det kropsligt-kinestetiske modul. Ifølge Gardner skulle en forbindelse mellem moduler etableres over dannelsen af såvel symbolsprog som et metasprog - og først optræde sent i udviklingen. Dette står i modsætning til intuitionen om koblingen mellem melodisk 81
2 bevægelse og kinestetisk forestilling. Formodningen om denne kobling underbygges imidlertid meget overbevisende af neuro-psykologiske undersøgelser foretaget af Halpern og Zatorre (1999). Ved hjælp af såkaldt PET scanning viser de, at melodisk forestilling specifikt inddrager SMA (det suplementær-motoriske område) og det peger på at melodisk forestilling er bundet til forestillingen om bevægelse (i rum). Franches Rauschers forsøg (1997) der beskriver, at musikundervisning fører til øget spatial intelligens, kan tolkes i denne sammenhæng, idet man kunne spørge om det Rauscher har målt i virkeligheden drejer sig om dynamiskespatiale egenskaber, altså repræsentation af bevægelse i rum. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt musik udvikler evner, som ligger udenfor musikkens område, eller hvorvidt dynamiske-spatiale egenskaber kan siges at tilhøre musikkens eget domæne-overskridende netværk. Sådanne forbindelser kan beskrives med moderne metaforteori. Den svenske professor i kognitiv videnskab, Peter Gärdenfors, har udviklet en teori om begrebslige rum og metaforer, som beskriver metaforiske koblinger. Teorien er udviklet op igennem 90 erne, og en samlet præsentation er udkommet i bogen Conceptual Spaces, The Geometry of Thought (Gärdenfors 2000). Gärdenfors udvikler en rumlig teori for det konceptuelle niveau - en multidimensionel teori, som bygger på geometriske og topologiske strukturer, og som beskriver områder som begrebslige rum (domæner), men i modsætning til Howard Gardners teori er en direkte interaktion mellem disse områder mulig. På grundlag af den topologiske / geometriske tilgang beskrives metaforens centrale position, idet en metafor udtrykker en lighed i topologisk eller metrisk struktur mellem forskellige kvalitetsdimensioner (fig. 1). Metaforen kan således bære information fra et område til et andet ikke mindst fra et mere grundlæggende (i senso-motorisk forståelse) og veletableret område til et mere abstrakt. Ensdannetheden er strukturel, og en sådan overførsel kan i øvrigt i følge Gärdenfors (2000) inddrage noget vi kan tænke på, uden at vi nødvendigvis har et sprog (i almindelig forstand) for det. Det gør teorien særlig interessant i sammenhæng med musik. Figur 1: Overførsel mellem ensdannede delområder 82
3 Et eksempel er relationen mellem bevægelse og rytme, som betyder, at man kan overføre fra en rytme til en bevægelse og fra en bevægelse til en rytme, og at visse betydninger følger med, f.eks. en haltende rytme, hvor betydningen haltende overføres fra den måde man nødvendigvis må bevæge sig på i denne rytme. Tænker vi denne tanke lidt videre melder spørgsmålet sig imidlertid, hvordan sådanne forbindelser opstår / dannes. Dannelse af nye dimensioner og egenskaber I rytme grupperer nogle hændelser (lyd) sig på en eller anden måde i en form for regelmæssighed, som en gentagelse af noget uregelmæssigt: et mønster gentages på en genkendelig måde. Rytme indeholder altså på den ene side noget regelmæssigt på den anden side noget uregelmæssigt. Det er nu interessant at spørge efter en mulig fundering af disse to egenskaber ved rytme i mere grundlæggende erfaringer. Det bliver ofte fremhævet, at hjerteslaget har en grundlæggende funktion for rytme heraf metaforen puls. Dette kan kobles med egenskaben ved det regelmæssige, men den egentlig fremtrædende egenskab er måske mere bestemmelsen af et roligt tempo, der hviler i sig selv. En anden mulig fundering af regelmæssighed er en grundegenskab ved lyd i sig selv, nemlig de svævninger der opstår ved interferens - altså at grundlæggende erfaringer med lyd kan opfattes som en mulig basiserfaring for det regelmæssige aspekt i rytme. Søger vi en fundering af det uregelmæssige i rytme, er kropsbevægelse et oplagt bud. På den ene side har vi altså A - den regelmæssige svævning uden betoningsmønster og derfor ingen mulighed for gruppering. På den anden side har vi B - et mønster af uregelmæssige afstande og betoninger, som på grund af manglende regelmæssighed heller ikke nødvendigvis fremtræder som grupperinger. Resultatet A*B overtager regelmæssigheden fra A samt det betoningsmæssige mønster fra B (fig. 2). Figur 2: Overførsel af delvise egenskaber 83
4 Gennem kombinationen af egenskaber fra A og B opstår de nødvendige forudsætninger for gruppering som en ny egenskab i A*B opfattelsen af et gentaget mønster som grundegenskab ved rytme. Fauconnier og Turner (2002) har udviklet en meget spændende teori, som netop beskriver sådanne forhold. Spørgsmålet er hvordan nye egenskaber opstår / dannes hvad er det der sker igennem kombinationen af A og B. Det nydannede - det resulterende rum kaldes blended space eller et blend. Fauconnier og Turner (1994, s.16) uddyber egenskaberne ved et blend på følgende måde: While the generic space is a structural intersection of the input spaces, the Blends creates new structures by allowing counterparts to be mapped to distinct elements, with distinct attributes, and by allowing importation of specific structures in the inputs. The key constraint is that we don t just have a union of the inputspaces: only selected structure in the inputs is exported to the blend, but the overall projection will contain more structure than is available from the inputs The whole that we find in the blend is thus both greater and smaller than the sum of the parts we get a truly novel structure, not compositionally derivable from the inputs. Therein lies the creative force of such blends. New actions, new concepts, new emotions and understandings emerge. Fra to mere grundlægende områder (A og B) overføres delegenskaber til et tredie område (A*B) (figur 3): Figur 3: Det rytmiske blend Kun den ene egenskab fra A føres ned i blendet, og kun den ene egenskab fra B føres ned i blendet. Blendet indeholder således mindre end A og B tilsammen. Men blendet indeholder også noget mere, idet den strukturelle forudsætning for gruppering hverken var til stede i A eller B. Kort sagt, at forskellige udvalgte 84
5 egenskaber fra to forskellige områder bliver kombineret på en kreativ måde, hvorved noget nyt kommer på banen. Den kreative proces Peter Webster (1987) opstiller en model for kreativ tænkning i musik (fig 4). Kernen i denne model er Guilfords (1967) begreber konvergent tænkning og divergent tænkning og Wallas (1945) beskrivelse af faser i den kreative proces: forberedelse, inkubation, illumination og verifikation. Processen fra hensigt til det kreative produkt går gennem den kreative proces i snæver forstand, gennem processen i centrum der hvor der går et lys op for personen. Figur 4: Model for kreativ tænkning Det er netop dette blendingteorien stiller skarpt på. Blendingteorien er således med til at udvide forståelsen af den musikalsk skabende proces. Den kreative proces i musik er en nødvendighed i selve læringsprocessen en forudsætning for at lære noget virkelig nyt for at skabe ny, kognitiv struktur, for at skabe ny indsigt og forståelse. Den kreative proces får således en afgørende betydning for læring. Heri ligger et markant skift i forståelsen af det kreatives betydning i et læringsperspektiv fra hovedsaglig at være et anliggende vedrørende selvtillid og identitet til at vedrøre helt centrale forhold ved læring. 85
6 Fauconnier og Turner s blendingteori kaster således nyt lys på en vigtig side ved læring. Blendingprocessen er en forudsætning for overførsel, mens overførsel, forstået i rammen af Gärdenfor s teori, bidrager med at bygge indholdet i den nydannede struktur op. Den læringsmæssige konsekvens af blendingteorien er, at nydannelse kræver en åben og eksperimenterne, kreativ proces og at i mangel af denne kunne en undervisning i værste fald blive til meningsløs og resultatløs indlæring de tomme øjnes kor. Tilsammen åbner de to teorier nye perspektiver for musikalsk læring ved at være et muligt teoretisk fundament for en form for kortlægning af conceptual integration networks og det spændende og utvivlsomt provokerende spørgsmål om integrerede forbindelser på tværs af domæner - inklusiv domæner, som ikke regulært tilhører det musikalske område. Referencer Fauconnier, G. og Turner, M. (1994) Conceptual Projection and Middle Space. Dept. of Cognitive Science. La Jolla: University of California, San Diego. Fauconnier, G & Turner, M. (2002) The Way We Think: Conceptual Blending and the Mind s Hidden Complexities. Basic Books, New York. Gardner, H. (1983) Frames of Mind, The Theory of Multiple Intelligences. NY: Basic Books. Gärdenfors, P (2000) Conceptual Spaces, The Geometry of Thought. MIT Press. Guilford, J. P. (1967) The nature of human intelligence. London: McGraw-Hill. Holst, F. (2001) Børns opfattelse af melodisk forventning. I: Konferencerapport: Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark, Holgersen, S-E. og Nielsen, F.V. (red). København: DPU. Lerdahl, F (2001) Tonal Pitch Space, Oxford University Press, Oxford / New York. Narmour, E. (1992) The Analyses and Cognition of Melodic Complexity, The Implication-Realisation Model. University of Chicago Press. Narmour, E. (1990) The analysis and cognition of basic melodic structures: The implication-realization model. Chicago, University of Chicago Press. Rauscher, F.H. (1997) A cognitive basis for the facilitation of spatial-temporal cognition through music instruction. In Verna Brummett (Ed.), Ithaca Conference 96, Music as Intelligence: A Sourcebook, (pp ). Ithaca: Ithaca College Press. Schellenberg, E. G. (1996) Expectancy in melodi: test of the implication-realisation model, Cognition 58, s Wallas, G. (1945) The Art of Thought, London: Watts & Co. Webster, P. R. (1987) Conceptual Bases for Creative Thinking in Music. In: Peery, J.C. and Zatorre, R. J. og Halpern, A. R. (1999) When That Tune Runs Through Your Head: A PET Investigation of Auditory Imagery for Familiar Melodies. Cerebral Cortex, Oct/ Nov 1999: 9. pp Oxford University Press. 86
Artikkel i: NORDISK MUSIKPEDAGOGISK FORSKNING- ÅRBOG 2002. Computeren som kreativt værktøj i musikalske læreprocesser Finn Holst
Artikkel i: NORDISK MUSIKPEDAGOGISK FORSKNING- ÅRBOG 2002. Computeren som kreativt værktøj i musikalske læreprocesser Finn Holst Indledning Musik og computer kan ses som et aspekt af det samlede område
Læs mereDe mange intelligenser
De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange
Læs mereKreativ tænkning - Af Mads Lund, Cand.mag., Innovationskonsulent, Center for Kvalitet, Region Syddanmark.
Kreativ tænkning - Af Mads Lund, Cand.mag., Innovationskonsulent, Center for Kvalitet, Region Syddanmark. Det er vigtigt, at ledelserne på de enkelte afdelinger lukker op for kreativ tænkning og dermed
Læs mereWebstedet som betydningsrum
Webstedet som betydningsrum Søren Vigild Poulsen Ph.d.-studerende, SDU ISK Slagelse vigild@sdu.dk 1 Webstedet som rum Lynch & Horton (2009): Web style guide (med reference til Stewart Brands How Buildings
Læs mereSynopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.
Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,
Læs mereKognition og IT ved Brian Olesen Midtsjællands Gymnasieskoler
Kognition og IT ved Brian Olesen Midtsjællands Gymnasieskoler DASG-kursus: Matematik, IT og fagdidaktik Torsdag d. 1. februar, 2013 Liselund, Slagelse Brug af IT i matematik Orienteringsmøde for kommende
Læs mereDe mange Intelligenser og Læringsstile
De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at
Læs meremandag den 23. september 13 Konceptkommunikation
Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different
Læs mereKreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)
Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereMatematik og bevægelse
Matematik og bevægelse Matematik i marts 2015 Hvad jeg ikke vil gøre Sundhedsdiskussionen Den kognitive diskussion om at øget aktivitet hvor man får pulsen op giver øget hjernemotion. Motivationsfaktoren
Læs mereElevernes alsidige, personlige udvikling.
Elevernes alsidige, personlige udvikling. Mange måder at lære på Udvikle evnen til aktivt at opsøge og udnytte faglig viden fra relevante medier i forhold til personligt og socialt meningsfulde projekter
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereGennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()
Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereMatematikken i kunstig intelligens: Socialt intelligente robotter
Matematikken i kunstig intelligens: Socialt intelligente robotter Thomas Bolander, DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet 2. juni 2018 Thomas Bolander, Matematikken i AI, DTU Compute, 26. april 2018
Læs mereLÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES
HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad
Læs mereHvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces?
Hvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces? We call this toilet valley http://www.bbc.com/news/world-africa-38905195 When we design, we bake into the product our own frames, be it through
Læs mereDesign af læreprocesser eller møder: Checkliste
Design af læreprocesser eller møder: Design-elementer: Checkliste Inden processen / mødet: Forspil / Forberedelse. Formål: skabe fokus for og gøre klar til mødet. - Deltagernes meniningsfuldhed på bordet.
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -
ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL
Læs mereEN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?
EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Jeg vil forsøge kort at svare på spørgsmålet, om kognitionsforskning
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereSocial bæredyg5ghed i Paamiut Asasara
09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER
Læs mereST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN
KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereDesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole
www.engagingexperience.dk/hellerup.pdf DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk Hvordan
Læs mereArbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.
Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt. Annette Esbensen Forskergruppen for Børneaudiologopædi, Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet 5. Nordiske
Læs mereDen interaktive rejse imod fremtiden
I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet
Læs mereMatematik i stort format Udematematik med åbne sanser
17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?
Læs mereSprog, krop og hjerne
Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereSAMLEVEJLEDNINGER / COLLECTION GUIDES
SAMLEVEJLEDNINGER / COLLECTION GUIDES INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT 1 MONTERINGSHULLER 3 ANGLE BORDBEN 5 PIN BORDBEN 9 LINK U - BEN 11 CROSS BUKKE 13 INDEX GENERAL 2 MOUNTING SPOTS 4 ANGLE TABLE LEGS 6
Læs mereSangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning
Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereStomp i skolen En introduktion.
Stomp i skolen En introduktion. Mette Berggreen / Finn Holst (c) 2000 Udgivet som del af Fredemusen, jan. 2000. Frederiksborg Amts Musiklærerforening. Indledning. Stomp bygger på en sammensmeltning af
Læs meresprog om erfaringerne med leg Professor Helle Marie Skovbjerg Designskolen Kolding
sprog om erfaringerne med leg Professor Helle Marie Skovbjerg Designskolen Kolding Oplæggets pointer Leg er en central almenmenneskelig aktivitet Samtidens legeforståelse er domineret af en bestemt sprogliggørelse
Læs mereSTYRK DIT FOKUS, NÅR DU SKAL IQ TESTES. Til forløbet: Brugen af test i rekrutteringen. Tips & Tricks til Løsning af logiske test
Til forløbet: Brugen af test i rekrutteringen STYRK DIT FOKUS, NÅR DU SKAL IQ TESTES Tips & Tricks til Løsning af logiske test MATEMATISK VERBALT SPEED - PERCEPTION SPATIALT 1 TIPS & TRICKS MATEMATISK
Læs mereREKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB
REKORDHØJ OPBAKNING TIL DANSK EU-MEDLEMSKAB Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Ifølge en ny måling fra Parlamentets Eurobarometer mener en rekordhøj andel
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereDato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013
Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs mereReligionspædagogik. Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til
Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til * frem til * ud til * ned til * over til Religionspædagogik Pædagogik: At føre (børn eller voksne) * hen til et givet stof * frem til
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereDialog en enkel vej til godt samarbejde
Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereDiskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU
Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes
Læs mereMartin Lohse. Passing. Three mobile for accordion. Composed
Martin Lohse Passing Three mobile for accordion Composed 2011-12 Passing Three mobile for accordion The score is in exact pitch, and the proposed registers can be changed according to room and instrument
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs mereKREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING
KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent
Læs mereKunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.
Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig
Læs mereKreativitet Dette materiale introducerer til Billedkunstforløbet Musik i fællesskab, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Børnekulturpakkerne i Lejre Kommune. Den bagvedliggende vision
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereDet var sjovt. AMEE konference LYON Tutorcentret AH HVH Tirsdag den 13. november LL/UUA-046/Karsten Friis
Tutorcentret AH HVH Tirsdag den 13. november 2012 Det der ikke blev sagt - et ganske uhøjtideligt og uvidenskabeligt indlæg om videnskabelige oplæg i medicinsk uddannelse.. -Tænk at få lov at deltage.
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereVores projekt/vores undervisningsmateriale
Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs mereOPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING
OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye
Læs mereBørn, bevægelse og udvikling (læring)
Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereKevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX
Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære
Læs mereFørste Stifinderprogram blev gennemført i Kernen i programmet har været under videre udvikling i mere end 20 år
FAKTA Stifinderprogrammet er et transformativ ledelsesprogram som giver mulighed for udvikling af et nyt mindset - the self-authored mindset Første Stifinderprogram blev gennemført i 1994. Kernen i programmet
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereKompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring
Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs mereMangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?
Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din
Læs merePersonlig vækst og gennemslagskraft
Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det
Læs mereSådan kommer du godt i gang
Sådan kommer du godt i gang visualisere (skrive og tegne) relevante ord, billeder og former det at gøre en bevægelse eller udviklingsproces lettere for andre Startede i 1970 erne i San Francisco, inspireret
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs merePsykologisk perspektiv på god undervisning
Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereÅrsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereMatematik i samspil - når matematikken skal bruges. Niels Grønbæk. Institut for Matematiske Fag
Matematik i samspil - når matematikken skal bruges Niels Grønbæk Institut for Matematiske Fag Danske Gymnasier Hvad vil vi med matematikken? 2. februar 2016 Hovedbudskaber fra Fremtidens Matematik, maj
Læs mereAarhus Universitet 5. februar Meddelelse 2
fdeling for Teoretisk Statistik IOSTTISTIK Institut for Matematiske Fag Preben læsild arhus Universitet 5. februar 2003 Meddelelse 2 Forelæsningerne i uge 6 (3-7.2) Ved forelæsningen den 4.2 gav Frank
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereNordic Study Abroad Conference
Nordic Study Abroad Conference En introduktion og beskrivelse Hvem er vi? + En non-profit organisation Nordic Study Abroad Conference (NSAC) er et non-profit studenternetværk, som sigter efter at hjælpe
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereDe Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mereHjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede
Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,
Læs mereCitation for pulished version (APA): Terp, L. B. (2009). Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen: et inspirationsmateriale til teori og praksis.
University Colleges Didaktiske redskaber i idrætsundervisningen Terp, Lene Bjerning Publication date: 2009 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished
Læs mereUd i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen
Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet
Læs mereVærdsættende Samtale et fælles projekt
Cand.mag. læring og forandringsprocesser Aalborg Universitet - Institut for uddannelse, læring og filosofi 10. semester - juni 2008 Værdsættende Samtale et fælles projekt Artikel Udarbejdet af Tine Bilgram
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs mereComputational Thinking i de gymnasiale uddannelser
Danmarks Læringsfestival 14. marts 2019 Computational Thinking i de gymnasiale uddannelser Kai Thor Hansen, projektleder i DASG Adam Etches, akademisk medarbejder på AU og lektor ved Egaa Gymnasium Frode
Læs mere