EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?
|
|
- Jesper Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Jeg vil forsøge kort at svare på spørgsmålet, om kognitionsforskning repræsenterer en revolutionerende nyudvikling inden for en række videnskaber eller ikke [2]. 1. Det fundamentalt nye Det afgørende nye i kognitionsforskningen er hypotesen, at intelligent adfærd produceres af en særdeles kompliceret mekanisme til behandling af information. Der er i det mindste i dag ikke noget alternativ at øjne til denne hypotese. Begreberne information, data og proces og deres matematiske og datalogiske følgebegreber (system, kontrol, arkitektur, modul, input, output, etc.) er i færd med dybt at forandre forskning og teoridannelse i kognitionsforskningens kernediscipliner: psykologi, lingvistik, logik, neurovidenskab og kunstig intelligens. Disse begreber og hypotesen om, hvordan intelligent adfærd produceres, udgør det første fælles fundament nogen sinde for disse videnskaber [6]. En illustration er, at kognitiv psykologi opstod omkring 1960, kognitiv neurovidenskab i 1970'erne, og kognitiv lingvistik i 1980'erne. Vi kan i dag ikke se grænserne for den nye indsigt, der kan opnås på det fælles fundament. Udtrykket "intelligent adfærd" skal i denne forbindelse forstås ganske bredt, omfattende ikke blot intelligent adfærd hos mennesker men også simple mekanismer bag lavtstående dyrs tilpasning til omgivelserne. 2. Delområder Kognitionsforskning er i dag opdelt i stærkt interdisciplinære delområder med tilhørende forskersamfund, der hver studerer en klasse af de processer til informationsbehandling, der producerer intelligent adfærd. Klasserne selv er velkendte. Det drejer sig om kognitive egenskaber eller delfunktioner såsom at kunne se, høre, forstå og producere sprog, tænke, osv. Den interdisciplinære opdeling antyder, at en revolutionerende udvikling er i gang. Her følger nogle eksempler: - synsforskningen er stærkt interdisciplinær. Den udføres af ingeniører, matematikere, dataloger, psykologer, neuroforskere og forskere i kunstig intelligens, og har grænser til lingvistikken; - forskning i taleforståelse og -produktion er stærkt interdisciplinær. Den udføres af ingeniører, matematikere, dataloger, lingvister, psykologer, neuroforskere og forskere i kunstig intelligens; - forskning i robotik er interdisciplinær. Den udføres af ingeniører, matematikere, dataloger, forskere i kunstig intelligens, neuroforskere og psykologer; - datalingvistikken (computer-behandling af sprog) er stærkt interdisciplinær. Den udføres af lingvister, dataloger, ingeniører, matematikere, logikere, forskere i kunstig intelligens, og psykologer, og har grænser til neuroforskningen;
2 - forskningen i kognitive centralprocesser (vidensrepræsentation, tænkning, inferens, ræsonneren) er stærkt interdisciplinær. Den udføres af forskere i kunstig intelligens, psykologer, logikere og dataloger, og har grænser til lingvistikken og neurovidenskaben. Fælles for forskningen inden for delområderne er, at de deltagende videnskabelige discipliner hver bidrager med deres individuelle metoder og teoretiske baggrund til at konstruere fælles modeller for bestemte kognitive egenskaber eller delfunktioner. 3. Forskningsparadigmer Kognitionsforskning er så vidt karakteriseret af en overordnet hypotese om intelligent adfærd som frembragt gennem informationsbehandling, af tværvidenskabelige delområder og af fælles modeller af kognitive delfunktioner. "Informationsbehandling" er imidlertid et vidt begreb. Hvis vi i dag skal forsøge at præcisere, hvordan vi nærmere forstår den informationsbehandling, der frembringer intelligent adfærd, viser det sig, at der findes to forskellige hovedopfattelser. De to opfattelser udgør kognitionsforskningens to forskningsparadigmer. Ifølge den ene opfattelse, som vi kan kalde hypotesen om fysiske symbolsystemer, frembringes intelligent adfærd gennem regelstyret behandling af symbolsk information. Kognitionsforskning består primært i at finde frem til reglerne og symbolerne, og det vil nærmest sige at opdage de datalogiske programmer, hvis operationer frembringer intelligens. Ifølge den anden opfattelse, som vi kan kalde konnektionismen, frembringes intelligent adfærd af netværk af simple enheder eller processorer, der hver især kun kan udføre ganske enkle operationer til behandling af information. Det er uklart, hvor forskellige de to paradigmer egentlig er, selv om de hviler på forskellig matematik, og deres indbyrdes forhold er for tiden genstand for omfattende diskussion [3], [5]. Men deres eksistens betyder, at kognitionsforskningen endnu mangler et centralt kendetegn på videnskabelig enhed, nemlig et fælles og stabilt teoretisk grundlag. De modeller for kognitive delfunktioner, man udvikler, er typisk enten symbolske eller konnektionistiske, og hviler derfor i en vigtig henseende ikke på fælles teori. Man kunne sige, at kognitionsforskningen har et fælles begrebsligt fundament, nemlig hypotesen om intelligens som produceret gennem informationsbehandling, men savner et fælles teoretisk fundament, nemlig en fælles teori om den informationsbehandling, der frembringer intelligent adfærd på udvalgte områder. 4. Udviklingen fremover Nogle gæt om udviklingen i de kommende år er - at integrationen af kognitionsforskningens discipliner vil fortsætte og inddrage endnu flere videnskaber. Vi vil i endnu højere grad se de forskellige discipliner bidrage til etablering af fælles teorier, modeller og systemer. Holder dette, vil vi se etableringen af et fælles metodearsenal for kognitionsforskning; - at forskningen (og forskersamfundene) fra de forskellige delområder langsomt vil integreres ; - at konkret model- og systemudvikling i stigende grad vil få en drivende indflydelse på forskningen, også på grundforskningen, i kognition efter følgende grove model for opgave-dreven forskning [4]: 2
3 (a) Et givet, allerede konstrueret system (synssystem, taleforståelsessystem, etc.), S1, kan med en rimelig præstation udføre opgaverne O1, O2 og O3. (b) For at et efterfølgende system, S2, kan blive i stand til at udføre den mere avancerede opgave O4, er det nødvendigt med bedre modeller af de kognitive domæner D1, D2, D3. (c) Ny grundforskning og strategisk forskning er nødvendig for at modellere D1-D3, herunder forskning i, hvordan biologiske systemer løser O4. Et eksempel på denne model er udviklingen i dag på området menneske-maskine dialogsystemer med talt input. Maskinerne til talegenkendelse bliver langsomt bedre, og man kan i dag konstruere systemer som automatisk gennemfører simple dialoger med menneskelige partnere [7], [8]. Man kan også temmelig præcist sige hvad det er for problemer, grundforskningen og den strategiske forskning nu må løse for at det kan blive muligt at konstruere bedre maskiner til sprogforståelse. En sådan forskning er opgave-drevet: Den studerer ikke kognitive fænomener og processer i isolation fra teknologisk udvikling, men i nær sammenhæng med den teknologiske udvikling af intelligente systemer. 5. Forbehold Det er langt fra givet, at udviklingen hen imod modellering og konstruktion af stadig mere intelligente systemer vil gå stærkt. Der er mange og store uløste problemer. Kognitionsforskningen kan ikke love hurtige løsninger på disse, og ingen kan sige, hvornår et fælles teoretisk grundlag eventuelt vil foreligge. Videnskabshistorien har mange eksempler på, at nye ideer har skabt overdreven optimisme. Her er nogle eksempler fra kognitionsforskningens korte historie: Forskere i kunstig intelligens troede for 30 år siden, at maskiner med menneskelig intelligens kunne konstrueres inden for de følgende 30 år. Fremkomsten af de såkaldte "ekspertsystemer" for 15 år siden fik mange til at tro, at maskiner snart ville erstatte menneskelig ekspertise. Opblomstringen af det konnektionistiske paradigme inden for de sidste 10 år har skabt forventninger, som vi allerede i dag kan se var for store. Et nyligt eksempel på afsløring af overdreven optimisme i kognitionsforskningen kan ses inden for forskningen i menneske-computer interaktion. Den kognitive psykologi har vist sig ikke at være et holdbart fundament for forståelsen af de problemer, der må løses for at skabe brugervenlig og risikofri avanceret informationsteknologi. Det videnskabelige fundament er dels alt for spinkelt, eftersom menneske-computer interaktion drejer sig om adfærden hos komplette kognitive systemer (brugerne) som langt fra kan modelleres i dag; og dels har man genopdaget den historiske lektie fra ingeniørvidenskaben, at anvendt videnskab ikke blot består i at udlede praktiske løsninger fra videnskabelige grundsætninger [1]. Kognitionsforskningen kan ikke garantere en løsning på sine fundamentale spørgsmål ved hjælp af de nu kendte teoretiske tilgange. Nye forskningsparadigmer kan vise sig nødvendige. Eksempelvis er der grund til at antage, at biologiske neuroner er langt mere komplicerede processorer af information end de simple enheder i konnektionistiske netværk. Skepsis og modstand fra traditionel disciplinær forskning er en faktor, man stadig må regne med. Et eksempel er den nylige diskussion i tidsskriftet Nature af indholdet af det internationale Human Frontier Science Program (Wada, Nature , to artikler af Nature redaktionen , Tocchini-Valentini i Nature , Bernsen i Nature ). Diskussionen afspejler en konflikt, der har stået på siden programmets start i 1989, om hvorvidt programmet skal støtte andet og mere end biologisk forskning, herunder også kognitionsforskning. 3
4 På den anden side er der betydelig opmærksomhed over for kognitionsforskning i mange nationale forskningssystemer i Europa. F.eks. startede det britiske Joint Council Initiative i kognitionsforskning og menneske-computer interaktion i 1987 og det franske Cogniscience program i Konklusion Kognitionsforskning hviler på nogle ganske dybe ideer som for første gang muliggør en teoretisk integration af videnskaber, der hidtil har udviklet sig i større eller mindre indbyrdes isolation. Der er ingen absolutte grænser at øjne for realiseringen af forskningsprogrammet [6]. Men der er tvivl om, hvorvidt de forskningsparadigmer, der dominerer i dag, er tilstrækkelige til at realisere programmet. Om man vil beskrive denne situation som en 'kognitiv revolution' eller ikke er en fortolkningssag. Der kan gives grunde for begge positioner. En kognitiv evolution er der under alle omstændigheder tale om. Referencer [1] Barnard, P., Bernsen, N.O., Brehmer, B., and Funke, J.: Towards applied basic research in HCI. Joint Task Force Report on Esprit Basic Research Actions MOHAWC, AMODEUS AND KAUDYTE (udkommer1993). [2] Bernsen, N.O.: Den kognitive revolution? Proceedings fra Første Danske Årsmøde i Kognitionsforskning, Roskilde Universitet, Oktober CCI TopiCS in Cognitive Science and HCI, Vol. 2, CCI [3] Bernsen, N.O.: Systematicity in the vision to language "chain". I Hookway, C. and Peterson, D. (Eds.): Philosophy and the Cognitive Sciences. Cambridge University Press [4] Bernsen, N.O., Granström, B., Giachin, E., Klein, E., Mariani, J., Nooteboom, S., Thompson, H. and Uszkoreit, H.: European Strategic Research in Speech and Natural Language. Report by the ELSNET (European Language and Speech Network) Research Coordination Task Group. Draft 3.2, Edinburgh, Centre for Cognitive Science, 11 August, [5] Bernsen, N.O. and Ulbæk, I.: Two games in town. Systematicity in distributed connectionist systems. Artificial Intelligence and Simulation of Behaviour Quarterly, Special Issue on Hybrid Models of Cognition Part 2, No. 79, Spring 1992, [6] Bernsen, N.O. and Ulbæk, I.: Naturlig og Kunstig Intelligens. Introduktion til Kognitionsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag [7] Larsen, L.B. (Ed.), Bernsen, N.O., Brøndsted, T., Dybkjær, H., Dybkjær, L., Music, B., Povlsen, C., and Ravnholt, O.: State-of-the-Art of Spoken Language Systems - a Survey. Report 1 from the project: Spoken Language Dialogue Systems. STC, Aalborg University, CST, Copenhagen University and CCI, Risø National Laboratory and Roskilde University. September
5 [8] Larsen, L.B. (Ed.), Bernsen, N.O., Brøndsted, T., Dybkjær, H., Dybkjær, L., Kristiansen, J., Lindberg, B. and Music, B.: Overall Specification and Architecture of P1. Report 2 from the project: Spoken Language Dialogue Systems. STC, Aalborg University, CST, Copenhagen University and CCI, Risø National Laboratory and Roskilde University. December
DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø
DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Resumé: Artiklen skitserer kognitionsforskningens historiske rødder, forskningsprogram
Læs mereKOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet
1 1 6.6.1991/NOB KOGNITIONSFORSKNING Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet Hvad sker der, hvis man handler efter følgende model: Man tager dele af en fem-seks eller flere vidt forskellige, etablerede
Læs mereDESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM. Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet
29.4.92/NOB DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet Indledning Descartes indtager en særstilling i tænkningens historie, fordi
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mereCCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET
1 27.5.92/NOB/BS/LL DRAFT CCI BROCHURE CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET CCI er et center, der forener Sektionen for Kognitive
Læs mereAnsøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition Computere og informationsteknologi indgår på flere og flere måder i vores hverdag. Derfor har virksomheder et stigende
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereHVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN?
1 12 HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN? Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet, Danmark 1. Indledning Titlens spørgsmål er muligvis utilgiveligt, akademisk set, også selv om det uddybes til: Hvorfor
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereEt dansk elitemiljø et dansk MIT
Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE NYERE DISKUSSIONER BLANDT FORSKERE OG UNDERVISERE Innovation vs. entreprenørskab Noget der er derude? Noget der skabes? Genstand
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereMatematik, maskiner og metadata
MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereEvaluering af kompetencer
Evaluering af kompetencer Odense den 13. maj 2013 http://tinyurl.com/cca2glm Montaigne Man burde spørge hvem der ved rigtigst, ikke hvem der ved mest. KOMPIS http://tinyurl.com/d4m295w Målsætning og planlægning
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereEr det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03
Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereEpistemisk logik og kunstig intelligens
Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik
Læs mereLogik. Af Peter Harremoës Niels Brock
Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereHammershøy tilbyder reality check
Hammershøy tilbyder reality check Når vi er ude at lave reality check møder vi oftest 9 ekspedienter for hver sælger, så omsætning og fortjeneste fosser sikkert også ud af din virksomhed. Hvad vil du gøre
Læs mereKunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine
Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til
Læs mereBevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.
Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering
Læs mereHvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.
1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &
Læs mereKan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?
Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens? Kan man træne sig til et godt liv med demens? Hvordan kan træning være med til at forhale demenssygdommens udvikling og fastholde et meningsfyldt
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs meretransfaglighed Drømmen om
scanpix Drømmen om transfaglighed Fagene er under pres. Tidens krav om grænseløse kompetencer truer med at rive faggrænserne ned for at slå porten op til transfaglighedens forjættede land. Men der findes
Læs mereSupplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr
NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereHverdagslivsforskning. Foto: David Ryle
Foto: David Ryle 34 nr. 01 2016 Af Thomas Møller Larsen, journalist Der er for meget kemi og for lidt virkelighed i den globale psykologiforskning, mener bogaktuelle forskere. Ernst Schraube læner sig
Læs mereKognitionsforskning Findes Gud i hjernen?
Kognitionsforskning Findes Gud i hjernen? Introduktion til emnet; motivation To fagområder forsøger at bruge hinandens metoder og arbejdsfelter for at vinde nyt terræn. For at undersøge dette nye forskningsområde,
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereMobiltelefonens rolle i Intelligente Bygninger
1 Mobiltelefonens rolle i Intelligente Bygninger Lektor, PhD Marianne Graves Petersen PhD Stud. Raghid Kawash Interactivespaces.net IT-byen Katrinebjerg, Århus Forskning, undervisning (Århus Universitet,
Læs mereDMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer
DMRI Teknologisk Institut Resultatkontrakt Produktionsteknologi til fødevarer Brugercentreret design Teknologi med mennesket i fokus v. Ole Vestergaard og Peter Ørbæk, DMRI Teknologisk Institut. Udvikling
Læs mereINSPIRE - BAGGRUND INFRASTRUKTUR
INSPIRE - BAGGRUND Miljøområdets behov 5-10 år frem > Multisektor/Multianvendelse/Multiniveau > Behov for fælles regler > Udgangspunkt * Koordination * Eksisterende data * Gradvis forbedring * Interoperabilitet
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereSarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13
Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad
Læs mereDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.
EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs mereTale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012
Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012 1. Indledning Det er en glæde for Danmarks Forskningsningsbiblioteksforening at være partner med Danmarks Biblioteksforening
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mere3D GeoInformation. Systemudvikling. 1. Introduktion til Systemudvikling og Projektmodeller. Systemudvikling L7 2007 Lars Bodum
Systemudvikling 1. Introduktion til Systemudvikling og Projektmodeller Systemudvikling L7 2007 Lars Bodum Program Hvad er et system? Universe of discourse Leavitt s model for forandring Projektmodeller
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereStyrk den sociale kapital
Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereWorkshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning
Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.
Læs mereHvem skal samle handsken op?
85 Hvem skal samle handsken op? Henrik Peter Bang, Christianshavns Gymnasium, Niels Grønbæk, Institut, Claus Richard Larsen, Christianshavns Gymnasium, Kommentar til Udfordringer ved undervisning i enzymer,
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereFrom Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design
? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,
Læs mereKognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1
Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 01.09.2014 Johan Trettvik Velkommen Dagsorden: Hvad skal I kunne og hvordan bliver I prøvet Den faglige repræsentation Hvad er kognitiv psykologi Slides kan findes
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKognitiv systemanalyse og elicitering af brugerkrav
Kognitiv systemanalyse og elicitering af brugerkrav Hans H. K. Sønderstrup-Andersen, Roskilde Universitet LUG B første værksted 15. januar 2014, Sorø LUG delprojekt B første værkstedsmøde Net handel støttet
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereAT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1
AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for
Læs mereForskningspolitisk sammenfatningsnotat
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Læs mereIndkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen
Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo
Læs mereTræning, ridesikkerhed og hestevelfærd. Jan Ladewig
Træning, ridesikkerhed og hestevelfærd Jan Ladewig Black Tent Publications eller på dansk: www.ridesikkerhed.com ISES s ti træningsprincipper Andrew McLean og Paul McGreevy De ti træningsprincipper 1.
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs merePRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103
PRÆDIKEN JULEDAG 2011 Tekster: Es. 9,1-6a; 1.Joh.4,7-11; Joh.1,1-14 Salmer: 99,100,118,123,103 Kom, Jesus, vær vor hyttegæst Hold selv I os din julefest! Da skal med Davids-harpens klang Dig takke højt
Læs mereBRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden
BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mere