Udviklingen af de digitale teknologier har muliggjort udviklingen af en lang række nye

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen af de digitale teknologier har muliggjort udviklingen af en lang række nye"

Transkript

1 Digitale medier Af Rasmus Helles, MEF, KU Udviklingen af de digitale teknologier har muliggjort udviklingen af en lang række nye medier, hvoraf flere på rekordtid er blevet taget i anvendelse af store dele af befolkningen. Artiklen beskæftiger sig med forholdet mellem opfindelsen af de digitale teknologier i sig selv og den tilsvarende opfindelse af deres kulturelle og sociale anvendelser som medier. Medier og kommunikation Ordet kommunikation bruges ofte som en selvfølgelig betegnelse for den centrale menneskelige evne til at meddele sig til andre ved hjælp af symboler som fx det talte eller nedskrevne ord. Kigger man nærmere på, hvad der med rimelighed lader sig betegne som kommunikation, så viser det sig hurtigt at dreje sig om ganske mange aktiviteter, der indbyrdes er meget forskellige: Det er kommunikation at lægge en trøstende hånd på en trist vens skulder, og det er kommunikation at publicere en besked på sin Facebook-profil, hvor måske flere hundrede mennesker, fordelt over hele kloden, kan se den. Gennem sin lange historie har menneskeheden udviklet et støt voksende antal medier, der på forskellig vis kan bruges til at understøtte kommunikation. Megen af den kommunikation, der er foregået i menneskehedens historie, er dog blevet udfoldet uden brug af andre midler end den menneskelige krop, der i sig selv har en række egenskaber, der tillader kommunikation (som fx stemmebånd, ører og øjne). Udviklingen af forskellige medieformer har imidlertid haft stor betydning for samfundsudviklingen, blandt andet fordi nye medieteknologier historisk set har tilladt kommunikation at forløbe hurtigere og over større afstande, og fordi mange medier også tillader nye måder at oplagre og genkalde information på. Med opfindelsen af skriftsproget blev lagringen af viden gjort mere uafhængig af den menneskelige krop og hukommelse, hvilket letter transmissionen fra generation til generation betydeligt: Før skriftsproget var vidensoverførsel bundet til at foregå mundtligt og ansigt til ansigt, hvilket vanskeligt kan realiseres i større skala. Brugen af skrift gør det også muligt at genkalde informationer mere præcist end ved mundtligt overleverede vidnesbyrd: I orale kulturer (dvs. kulturer uden skriftsprog) indkodes vigtige informationer ofte i rim og remser for at gøre dem lettere at huske. Den digitale computer har gjort lagring, genkaldelse og udveksling af meddelelser muligt i en skala, som langt overskrider noget, der tidligere er set i menneskehedens historie, og på trods af at vi kun har haft adgang til disse muligheder i en (historisk set) meget kort periode, mærkes konsekvenserne allerede i talrige sammenhænge og på mange forskellige niveauer i samfundet. 142 DATALOGISK INSTITUT

2 Kommunikationsbegrebet Udforskningen af den menneskelige kommunikation er siden 1940 erne foregået under henvisning til en række kommunikationsmodeller. En af de mest indflydelsesrige blev foreslået af den russiske sprogforsker Roman Jakobson ( ). Kontekst Afsender Meddelelse Modtager Kode Kanal (Gengivet efter Jakobson, R. (1960) Closing statement. I: Sebeok, T.A. Style in language. Cambridge: MIT Press). Modellen fremstiller kommunikation som en proces, der fundamentalt forløber gennem udveksling af meddelelser mellem afsender(e) og modtager(e). Årsagen til, at det overhovedet er nødvendigt at udveksle meddelelser, er, at indre tilstande som fx tanker, følelser eller hensigter ikke umiddelbart er tilgængelige for andre end en selv og derfor må bringes på en anden form, hvis man vil delagtiggøre andre i dem. Den kode, som indgår i modellen, refererer til de systemer af regler og referencer, der bruges, når meddelelserne konstrueres. I talesproget udgøres koden bl.a. af reglerne for, hvordan bestemte lydbilleder kædes sammen med bestemte forestillinger (fx at ordet hest refererer til et dyr med fire ben, man kan ride på), samt de grammatiske og syntaktiske regler for, hvordan ord kan kombineres til sætninger. Koden skal kendes af begge parter: Hvis man forsøger at kommunikere med en person, der taler et sprog, man ikke forstår, så kan man nok modtage vedkommendes meddelelser (man kan høre, at de siger noget), men man kan ikke afkode et forståeligt indhold, da man ikke kender den sproglige kode. Der findes flere andre kodesystemer end det verbalsproglige: Således har kropssproget sine egne koder, ligesom visuelle medier som fx tv også betjener sig af konventionelle former. For at kommunikationen kan forløbe, må der også være en kanal til rådighed. Hvis man taler sammen ansigt til ansigt, er kanalen den atmosfæriske luft, som tillader lydbølgerne at brede sig fra stemmebånd til trommehinde. Hvis man bedriver medieret kommunikation, fx via s, er kanalen den digitale infrastruktur, der tillader såvel transport som fremvisning af meddelelserne, dvs. både netværket, -systemet og de computerterminaler, som afsender og modtager bruger til at læse og skrive på. Udviklingen af den digitale teknologi har bevirket, at antallet af tilgængelige kanaler er vokset betydeligt. I den sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at de konkrete teknologiske egenskaber ved kanalen har en betydning for, hvilke koder det er muligt at bruge: Fastnettelefoner tillader fx kun udveksling af lyd, hvorfor det er de koder, der knytter sig til sproglig kommunikation, der bruges. I systemer til videotelefoni kan de kommunikerende både se og høre hinanden, hvilket gør det muligt at inkludere visuelle koderegistre, som fx kropssprog, i kommunikationen. Mange af de nye medier har ført til skabelsen af specielle kodesystemer, eksempelvis i form af sms-sprog med mange forkortelser, smileys og blandinger af bogstaver og tal i samme ord. Blandt teenagere bruges disse specielle koder undertiden så intensivt, at meddelelserne i praksis er uforståelige for udenforstående. Endelig peger modellen også på konteksten som et centralt element i kommunikationsprocessen. Konteksten henviser til forhold og omstændigheder, der har betydning for kommunikationen, men som ikke er en eksplicit del af meddelelsen. Et udsagn som Det er godt nok surt! betyder to meget forskellige ting, afhængigt af om man siger det til en ven, der fortæller, at han er ved at miste sit job, eller om man skal fortælle, hvordan en skefuld citronsaft smager. Konteksten inkluderer også mere generelle sociale normer, som vi sjældent tænker over, men løbende indretter vores kommunikation efter: Vi kommunikerer fx meget forskelligt, alt efter om den, vi taler med, er af det modsatte eller det samme køn som os selv. På samme måde kommunikerer vi meget forskelligt, alt efter om vi taler i en offentlig eller en privat sammenhæng. Udviklingen af nye medier giver os ikke alene nye kanaler, vi kan kommunikere gennem, men påvirker også, hvilke kodesystemer vi har til rådighed, når vi bruger dem. På samme måde kan nye medier også sætte vores vante opfattelser af kontekstuelle forhold under pres: Hvor skellet mellem offentlig og privat tidligere i hovedsagen fulgte fysiske grænser (fx mellem hjemmet og bylivet), så er det ikke uden videre givet, hvor grænsen går på Facebook. Der er sikkert mange, der har prøvet at fortryde ting, de har skrevet på deres Facebook-wall, eller at blive pinligt berørt af fotos fra private situationer, som pludselig er dukket op på nettet. KØBENHAVNS UNIVERSITET 143

3 Åbenheden for programmering er central for udviklingen af digitale medier Hvad er digitale medier? En kortfattet definition af medier er, at de er tekniske systemer eller redskaber, der sætter os i stand til at meddele os til hinanden. I denne forstand kan et medie opfattes som en afgrænset kanal, der tillader transmissionen af meddelelser mellem en (eller flere) afsender(e) og en (eller flere) modtager(e). Efter denne definition er den digitale, netværksforbundne computer altså ikke i sig selv et medie, da den ikke kan betragtes som en afgrænset kanal. Den kan derimod ses som et metamedie eller som en infrastruktur, der tillader udviklingen af nye medier, der baserer sig på denne infrastruktur. Digitale medier kan således forstås som medier, der benytter sig af en digital infrastruktur, og som tillader udvekslingen af meddelelser mellem forskellige grupper af afsendere og modtagere. s og sms er samt onlinefora og sociale netværkstjenester kan i den sammenhæng opfattes som digitale medier, ligesom podcasts, netbaseret tv og meget andet. Udviklingen af den digitale computer op gennem anden halvdel af det 20. århundrede har således muliggjort udviklingen af talrige nye medier, hvoraf mange er blevet taget i anvendelse i såvel erhvervslivet og den offentlige forvaltning som i hverdagslivet. Bredden i anvendelsen betyder imidlertid også, at et samlet billede af de digitale medier og alle deres mange, specialiserede anvendelser ikke kan tegnes fyldestgørende i denne sammenhæng. I det følgende vil de digitale medier derfor blive diskuteret med henblik på deres brug blandt almindelige mennesker inden for rammerne af deres hverdagsliv, hvorimod den professionelle brug af digitale medier i fx administrative og organisatoriske sammenhænge vil blive forbigået. I mediehistorisk perspektiv er de digitale medier specielle, fordi de betjener sig af et fælles, teknologisk grundlag i form af netværksforbundne, digitale computere. Hovedeksemplet er den almindelige computer med forbindelse til internettet, som giver adgang til brugen af bl.a. s, chat og world wide web. Også GSM-baserede mobiltelefoner er i denne sammenhæng at betragte som digitale medier, selvom de første generationer af mobiltelefoner ikke var i stand til at få forbindelse til internettet: Det centrale er, at de baserer sig på digitaliseret information, da denne altid vil kunne bringes over på andre computersystemer og netværk, såfremt fx telefonselskaberne er villige til at åbne for muligheden. De fleste telefoner, der sælges i dag, kan desuden forbindes til internettet, og hvad der i denne sammenhæng er lige så vigtigt, så er en del af de nyere mobiltelefoner åbne for, at der kan udvikles programmer, der er tilpasset dem, og som kan tilgå internettet. Åbenheden for programmering er central for udviklingen af digitale medier, da det sammen med opkoblingen til et netværk betyder, at nye medier i vid udstrækning kan etableres gennem programmering og ofte med begrænsede investeringer i infrastruktur, ligesom eksisterende digitale medier kan ændres og udbygges uden udskiftning af den samlede infrastruktur. Til forskel herfra har udviklingen af nye analoge medier historisk set været forbundet med udrulningen af separate teknologiske systemer, ofte både til produktion og distribution af kommunikation: Etableringen af tv betød i 1950 erne, at der skulle etableres et system af tv-sendere og produktionsfaciliteter parallelt med det eksisterende radionet. På samme måde krævede etableringen af telefonsystemet i slutningen af 1800-tallet etablering af centraler og udrulning af telefonkabler. Til forskel herfra betjener både chatsystemer, s, world wide web og onlinespil sig alle sammen af internettet, og når måden at koble sig til internettet på ændrer sig, som fx ved overgangen fra langsomme modemforbindelser til hurtigere, ADSL-baserede bredbåndsforbindelser omkring 144 DATALOGISK INSTITUT

4 Figur 1: Den stærkt kontroversielle musikvideo til Madonnanummeret Like a Prayer (1989), som oprindelig kun kunne ses på tv, kan i dag ses døgnet rundt på youtube.com (screenshot fra youtube.com). Figur 2: Indførelsen af telefonen medførte i første omgang opstilling af talrige telefonmaster. Siden lagde man kablerne under jorden. Billederne viser samme gade i New York ca og 1910 før og efter nedgravningen af kablerne. årtusindskiftet, så får man både hurtigere s, hurtigere downloads af hjemmesider og kortere pingtider til World of Warcraft. En anden vigtig egenskab ved fleksibiliteten i den digitale infrastruktur er, at den både tillader dannelsen af historisk set nye medieformer (som fx chat) og genskabelsen af allerede eksisterende medieformer, ofte i en næsten identisk form. Eksempelvis kan både tv og radio sendes og modtages via internettet, og indholdet af en musik-cd kan rippes og distribueres via et fildelingsnetværk i en udmærket kvalitet, omend ikke altid lovligt. Det bliver på den måde muligt at flytte indhold fra ét medie til et andet og fra ét distributionskredsløb til et andet, hvilket på den ene side åbner for kulturel og social innovation, men på den anden side skaber problemer med fx ophavsret og betaling for indhold. KØBENHAVNS UNIVERSITET 145

5 Udviklingen af den digitale teknologi har således banet vejen for udviklingen af nye medieformer og for genskabelsen af eksisterende, analoge medier på en digital platform. Et landkort over digitale medier Den hastige tilvækst i antallet af nye medier og den meget forskellige udbredelse, de indtil videre har opnået, gør det meget vanskeligt at få et overblik over det samlede felt af digitale medier. En måde at ordne de digitale medier i forhold til hinanden på og i forhold til de eksisterende medier er at opdele dem efter, hvilken form for kommunikation de understøtter. I den nedenstående model er de digitale medier placeret efter, hvilken kommunikationsform de i hovedsagen benyttes til: Figur 3: Modellen er udviklet i fællesskab med prof. Klaus Bruhn Jensen. Seks prototypiske kommunikationsformer Asynkron Synkron En til en Sms er, s, papirbreve Chat, telefonsamtale (mobil og fastnet), samtale ansigt til ansigt En til mange Hjemmesider, podcasts, aviser, bøger Tv, radio, online-tv/radiokanaler Mange til mange Sociale netværkssider (Facebook), blogs, fildeling, onlinemultiplayerspil, opslagstavler Online-chatrum, forsamlingshusdiskussion, stadionspeak I modellen skelnes der på den ene side mellem mediernes typiske afsender- og modtagerforhold og på den anden side mellem kommunikationens tidslige forløb. Begge dimensioner er centrale for en given kommunikations konkrete forløb og udformning. Sondringen mellem synkron og asynkron kommunikation refererer til kommunikationens udstrækning i tid, altså om kommunikationen forløber i realtid eller forskudt. Synkron kommunikation er præget af, at man er nødt til at koncentrere sig om den igangværende kommunikation, hvis man vil have det fulde udbytte af den. Hvis man forlader en animeret diskussion under et middagsselskab i et par minutter, risikerer man at være hægtet af forløbet, når man kommer tilbage, ligesom det er tilfældet, hvis man forlader tv-stuen under en liveudsendelse. Til sammenligning er asynkron kommunikation mindre flygtig, og man har mulighed for at bladre et par sider tilbage i en bog, hvis man har mistet koncentrationen under læsningen, ligesom man kan gennemlæse tidligere meddelelser i en sms-korrespondance, hvis man har glemt, hvordan diskussionen startede. Sondringen mellem synkron og asynkron indebærer ikke, at den ene type er bedre end den anden, men at de er velegnede til forskellige ting, og at de to typer kommunikation realiseres meget forskelligt. I forhold til kommunikationsmodellen fra faktaboksen kan tidsdimensionen ses som en meget vigtig kontekstuel parameter, da den er afgørende for, om de involverede oplever, at de er del af en fælles situation eller ej. 146 DATALOGISK INSTITUT

6 Man bør være opmærksom på, at ikke alle medier kan klassificeres entydigt med hensyn til denne dimension i kommunikation: Eksempelvis er transmissionstiden for s ofte så kort, at det er muligt at bruge systemet til kommunikation, der kommer meget tæt på det, der kendes fra synkron chat, hvor man skriver korte meddelelser, der er tilgængelige for modtageren næsten omgående efter afsendelsen. Omvendt kan chatsystemer også bruges til asynkron kommunikation. Når de to medier er placeret forskelligt i modellen ovenfor, er det, fordi undersøgelser har vist, at de helt overvejende bruges til hhv. asynkron og synkron kommunikation. Sondringen mellem en til en, en til mange og mange til mange peger på, at kommunikationsforløb også præges af antallet af deltagere og deres indbyrdes konfiguration som afsendere og modtagere. Der er betragtelig forskel på, om man deltager i en diskussion med sine venner på Facebook, om man går ind på Danmarks Radios website, eller om man fører en -korrespondance med en ven. Mulighederne for at komme til orde varierer betydeligt, og ens muligheder for at få andre i tale og præge kommunikationsforløbet er meget forskellige i de tre tilfælde. Intermedialitet Foruden opdelingen i forskellige kommunikationsformer og den afledte klassifikation af medier, så kan modellen som helhed også give anledning til en yderligere iagttagelse, nemlig at de fleste danskere i dag har frit valg mellem samtlige modellens digitale medier. Internettet har ikke alene givet os adgang til en formidabel vidensressource, med store leksika, internationale aviser og tvog radiokanaler, men også til interaktion med andre mennesker på kryds og tværs af kloden, i det omfang vi har tid og lyst til at engagere os med dem. De mange parallelle valgmuligheder fordrer også, at vi rent faktisk træffer en række til- og fravalg: De enkelte medier er ikke alene om at facilitere kommunikation, men indgår i en samlet palet af valgmuligheder en egenskab, der betegnes som intermedialitet. Skabelsen af den digitale infrastruktur har således ikke resulteret i udviklingen af en række medier, der målrettet har ramt eksisterende, opfyldte behov, men har i stedet ført til en situation, hvor de digitale medier eksisterer som parallelle muligheder for at konfigurere kommunikation. Brugerne af de digitale medier er som regel udmærket klar over de eksisterende valgmuligheder og etablerer brugsmønstre, der trækker på et begrænset udvalg af de digitale medier. Dertil kommer, at de fleste bruger medier som led i en kommunikationsproces, der har et andet formål end blot selve mediebrugen sms er sendes for at meddele sig til andre, og vi lytter til podcasts for at få oplevelser eller lære noget nyt. Anvendelsen af de digitale medier sker således i et samspil mellem brugere, der har en række specifikke formål på den ene side og en række forskellige valgmuligheder på den anden side. I de følgende afsnit skal vi se på en række af de mest markante diskussioner om de digitale mediers muligheder på den ene side og deres faktiske anvendelse på den anden. De digitale medier eksisterer som parallelle muligheder En til mange-kommunikation Opdelingen i kommunikationens afsender- og modtagerforhold peger på, at de nye medier kan bruges til at formidle god, gammeldags massekommunikation: Der er i princippet ikke længere noget, der forhindrer almindelige mennesker i at starte deres egen tv-station. Søger man lidt på internettet, kan man hurtigt finde eksempler på, at der faktisk er nogle, der gør det, fx ved at sætte webcams op i deres dagligstue og lade dem transmittere i døgndrift til alle, der måtte ønske (og KØBENHAVNS UNIVERSITET 147

7 Figur 4: Nettet bruges fortsat i vid udstrækning til formidling af massekommunikation. Her ses Jon Stewarts The Daily Show på DR2 via internettet. Mulighederne for misforståelser er mange orke) at kigge med, eller ved at producere videopodcasts. Til sammenligning har etableringen af de gamle massemedier såsom fx tv eller aviser været forbundet med omfattende anlægsomkostninger og for tv og radios vedkommende også med en høj grad af statslig styring. Udviklingen af de digitale medier er således blevet set som en udfordring af de etablerede massemedier, fordi internettet teknisk set gør det let at etablere parallelle distributionssystemer, der principielt gør det muligt for enhver at konkurrere med de etablerede medier. I praksis har denne konkurrence imidlertid vist sig at være af begrænset omfang, og skønt der er skabt alternative medier online, fx i form af blogs med store læsertal eller rene online-tv-kanaler, så spiller disse medier fortsat en begrænset rolle i de fleste menneskers daglige forbrug af eksempelvis nyheder. Tværtimod har de digitale medier bidraget til en øget anvendelse af en til mange-kommunikation afsendt fra de etablerede medieinstitutioner: Hjemmesiderne fra Danmarks Radio, TV 2, Politiken og Jyllands- Posten hører således til i toppen af danskernes foretrukne hjemmesider. En væsentlig årsag til denne tilsyneladende konservatisme er, at de etablerede medier leverer indhold af en høj kvalitet i formater, der er letgenkendelige, og at de etablerede medier nyder en høj grad af troværdighed i befolkningen noget, som mange ikke umiddelbart tilskriver meget andet indhold online. Mange til mange-kommunikation Enkelte af de allermest benyttede sites på internettet tilbyder ikke massekommunikation, men derimod mange til mange-kommunikation, hvilket er bemærkelsesværdigt, da denne kommunikationsform ikke har nogen klare forløbere i mediehistorien. Det betyder (jf. faktaboksen), at koderne for udfoldelsen af denne kommunikationsform har måttet skabes fra bar bund. Problemerne med at klassificere kommunikationen på eksempelvis Facebook som enten offentlig eller privat er allerede omtalt og er typiske for et nyt medie, der er ved at finde en stabil kulturel form. Mulighederne for misforståelser er mange, så længe der ikke eksisterer kontekstuelle normer og koder for, hvordan mediet bruges, og hvordan kommunikationen i det skal opfattes. 148 DATALOGISK INSTITUT

8 Til sammenligning er introduktionen af fx s og mobiltelefoni utvivlsomt blevet lettet betydeligt af, at mange brugere havde et repertoire af koder fra meget lignende medier at trække på. Dette er imidlertid ikke tilfældet med mange til mange-kommunikationen, hvor først onlinefora og siden også de sociale netværkstjenester har tilbudt denne form for kommunikation. Lige siden internettets folkelige gennembrud i starten af 1990 erne har gruppekommunikationen tiltrukket sig meget stor opmærksomhed, også selvom det først er inden for de sidste cirka fem år, at den for alvor har opnået stor udbredelse, bl.a. gennem sociale netværk som Facebook. Her har omkring halvdelen af den danske befolkning i dag oprettet en profil, og Facebook er samtidig det enkeltsite, danskerne tilbringer mest tid på: I skrivende stund lægger sitet beslag på 18% af al den tid, danskerne bruger til private aktiviteter online. Den tidlige interesse for gruppekommunikation online tog i høj grad udgangspunkt i, at denne kommunikationsform blev anset for at have et demokratisk potentiale, og kun i ringe grad i analyser af den faktiske anvendelse af mange til mange-medierne. Udgangspunktet var i stedet de potentialer, man så i mulighederne for udviklingen af en online-debatkultur, der ikke var underlagt de samme restriktioner og krav som dannelsen af den offentlige mening i massemedierne. Her foregår dialogen for en stor dels vedkommende mellem professionelle meningsdannere og er underlagt en udtalt grad af redaktionel kontrol. I modsætning hertil blev onlinefællesskaberne set som en arena, hvor hvem som helst kunne komme til orde, og hvor den demokratiske debat kunne finde en mere komplet og uhildet form. Figur 5: Brugen af nye medier følger ofte brugernes umiddelbare behov og interesser tættere, end man måske bryder sig om at tænke på. Bemærk, at telegrafens opfindelse på tegningen dateres 72 år for tidligt. Kvantitativt set har den faktiske brug af mulighederne for gruppekommunikation online imidlertid i høj grad været domineret af andre hensyn end de rent demokratiske nettet er i vid udstrækning blevet brugt til kommunikation om emner af en mere umiddelbar og ordinær karakter, ikke mindst til vedligeholdelsen af eksisterende sociale relationer og eventuelt til indgåelsen af nye. Dermed er det ikke sagt, at internettet ikke har et demokratisk potentiale, hvilket i denne sammenhæng kommer til udtryk på to måder. Dels har mange organisationer, som fx politiske græsrodsbevægelser, fået nye muligheder for både intern og udadrettet kommunikation, hvilket kan have en demokratisk funktion af den type, man oprindeligt var interesseret i. Dels kan man argumentere for, at mulighederne for at interagere på sociale netværkssites i sig selv har KØBENHAVNS UNIVERSITET 149

9 en samfundsstyrkende karakter, uanset om interaktionen drejer sig om politiske emner eller ej. Sociale relationer kan i visse tilfælde vedligeholdes og styrkes blot ved at blive brugt, og de sociale netværkssider kan for eksempel gøre det muligt at bevare en sporadisk kommunikation med personer, man ikke længere omgås, og som man ellers helt ville miste kontakten til. De store forventninger til internettets demokratiske potentialer understreger en central pointe, nemlig at nye medier først opnår deres sociale betydning, når de tages i brug i konkrete sociale sammenhænge, samt at de sjældent tages i brug på måder, der fuldstændig bryder med etablerede mønstre i disse sammenhænge. Det er langt mere almindeligt at se, at nye medier bruges med udgangspunkt i allerede etablerede kommunikationsmønstre, som de kan være med til at udvikle og på den måde også forandre. På den led kommer den faktiske indlejring af de digitale medier i kulturen til at forløbe i nært samspil med eksisterende sociale og kulturelle mønstre og eksistensen af andre mediemæssige valgmuligheder. Det følgende afsnit viser, hvordan også brugen af mobiltelefonens to medier, sms og telefoni, indgår i et nært samspil med brugernes livssituation. En til en-kommunikation Mobiltelefonen er, som teknologi betragtet, i praksis udbredt til hele befolkningen, da der findes mindst et eksemplar i 98 % af alle husstande, hvilket betyder, at det er lige så sjældent at finde et hjem uden en mobiltelefon som at finde et uden tv. Blandt de under 60-årige bruges både sms og mobiltelefoni desuden af stort set alle, mens der er ca. 30 % af befolkningen over 60 år, der ikke bruger sms. Ikke desto mindre er der meget store forskelle på anvendelsesgraden af de to medier, der varierer på måder, der viser sig at være meget karakteristiske for brugernes alder og livssituation. Antal sms og talte minutter pr. uge fordelt på alder (cirkelstr. og etiket viser antal samtaler pr. uge) Antal talte minutter pr. uge ; ; ; 25 Teen; ; ; ; 9 Figur 6: Brug af sms og mobiltelefoni ift. alder ; Antal SMS pr. uge 150 DATALOGISK INSTITUT

10 Figuren viser, at teenagere har en meget klar præference for sms-kommunikation; faktisk taler teenagere så lidt i deres mobiltelefoner, at man skal op i gruppen af de over 40-årige, før man finder nogle, der taler lige så lidt som teenagerne. Figuren viser også, at personer mellem 20 og 30 år har en klar præference for at tale i deres mobiltelefon. En typisk 24-årig taler næsten tre gange så meget i sin telefon som en teenager, der til gengæld sms er næsten fire gange så meget. Forskning viser, at det mønster, der tegner sig i figuren, er dynamisk, sådan at brugen af de to medier ændrer sig, efterhånden som vi bliver ældre. Teenagerne lægger gradvis sms-brugen bag sig og øger i stedet brugen af mobiltelefoni, efterhånden som de kommer op i 20 erne, mens folk på den anden side af 30 gradvis sænker deres forbrug af begge medier, efterhånden som de bliver ældre. Der er således en tydelig forskel på, hvilket af de to medier der foretrækkes af personer, der befinder sig forskellige steder i livet. Teenagere bruger hyppigt sms-mediet til både en til en- og mange til mange-kommunikation: Sms er kan sendes til et valgfrit antal modtagere, og mens det blandt folk over 18 næsten udelukkende bruges som et en til en-medie, så står gruppe-sms er for cirka en tredjedel af teenagernes forbrug. Denne brug af mediet illustrerer et karakteristisk træk ved samværsformerne i denne aldersklasse, hvor kommunikationen med en større gruppe af venner, klassekammerater og bekendte spiller en central rolle. Sms-mediet har udviklet sig til at være et centralt (og omfattende) element i de fleste teenageres liv, hvor de fleste typisk sender omkring 25 om dagen og desuden modtager lige så mange, hvilket betyder, at de bruger mediet omkring 50 gange pr. dag. Teenagere har en meget klar præference for smskommunikation På trods af denne intensive brug, som for manges vedkommende udgør en fast, daglig rutine gennem flere år, så ændrer mønstret sig drastisk, når folk kommer op i 20 erne, hvor den intense sms-brug viger til fordel for en opprioritering af telefoni. Brugsmønsteret fra teenageårene er altså ikke fastere, end at de fleste kan lægge det om, når livsomstændighederne ændrer sig: Den periode, hvor sms-brugen nedtrappes, er samtidig det tidspunkt, hvor de fleste flytter hjemmefra og etablerer deres egen husstand, enten alene, med en partner eller sammen med andre. Samtidig er der også mange, der udskifter store dele af deres sociale omgangskreds i netop disse år i forbindelse med flytning til andre byer og lign., og den erstattes åbenbart ikke uden videre med en ny af tilsvarende størrelse og med samme intensive kommunikationsmønster. Til forskel fra teenagerne afspejler brugen blandt de unge i 20 erne et kommunikationsmønster, hvor den medierede kommunikation gradvis koncentreres omkring en støt mindre kreds af personer, der typisk udgøres af en partner og nogle venner og familiemedlemmer, som man især holder kontakt med gennem telefonsamtaler. Omlægningen til et hverdagsliv, der i højere grad er opdelt mellem fritid og arbejde, og som byder på flere tidskrævende forpligtelser og ansvarstyper, levner mindre plads til sms-kommunikationens talrige afbrydelser. Ved at lægge kommunikationen om til telefoni bliver det muligt for folk i 20 erne at bevare en relativt høj intensitet i udvalgte relationer og samtidig gøre plads til nogle stræk af relativt ubrudt tid hen over dagen. Hertil kommer naturligvis kommunikation via sociale netværkstjenester, som også spiller en rolle i disse aldersgrupper, men i forhold til de her angivne tal er denne kommunikation ikke intensiv nok til at rykke billedet afgørende. KØBENHAVNS UNIVERSITET 151

11 Brugen af de to medier viser imidlertid meget konkret, hvordan valget mellem forskellige digitale medier tydeligt er styret af kontekstuelle faktorer, og hvordan et medie, der er en naturlig del af hverdagen på ét tidspunkt i livet, få år efter kan være erstattet af et andet, som tillader et andet miks af kommunikation og kontekst. Opsamling Udviklingen af den digitale infrastruktur har muliggjort skabelsen af nye digitale medier, som tilsammen udgør en række parallelle valgmuligheder, der i dag står til rådighed for størsteparten af befolkningen. Brugen af de digitale medier er på den ene side præget af valgfrihed og på den anden side af en række etablerede kulturelle og sociale mønstre, som præger anvendelsen af disse nye medier på flere centrale områder. Den digitale medierevolution tegner sig i dag snarere som en langstrakt udvikling, der finder sted i et intimt samspil mellem nye medier og et gammelt samfund. Læs mere Finnemann, N. O. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Helles, R. (2009). Personlige medier i hverdagslivet. Københavns Universitet, København. Jensen, K. B. (2008). Medier og Samfund. En introduktion. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 152 DATALOGISK INSTITUT

12 Rasmus Helles Rasmus Helles er adjunkt i medievidenskab på Københavns Universitet, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF). Han blev i 2005 cand.mag. i medievidenskab og ph.d. i 2009 med afhandlingen Personlige medier i hverdagen. Rasmus primære forskningsområde er de nye medier og deres brugere, og han er desuden tilknyttet EU-forskningsprojektet Mediadem, der kortlægger den mediepolitiske regulering af både nye og traditionelle medier i 14 EU-lande. Han deltager i udviklingen af den nye bacheloruddannelse i kommunikation og it, der kombinerer humanistisk og samfundsvidenskabelig kommunikationsforskning med datalogi. På uddannelsen, der skabes i samarbejde mellem DIKU og MEF, underviser han bl.a. i grundlæggende kommunikationsteori og empiriske undersøgelsesmetoder. Af udvalgte publikationer kan nævnes Medium Theory (2009) og Hverdagslivets nye medier (2010). KØBENHAVNS UNIVERSITET 153

13 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Bogen er udgivet af Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) i anledning af instituttets 40 års jubilæum med bidrag fra forskere tilknyttet instituttet. Redaktion: Tariq Andersen, phd-studerende, Jørgen Bansler, professor, Hasse Clausen, lektor, Inge Hviid Jensen, kommunikationsmedarbejder og Martin Zachariasen, institutleder. Forsidemotiv: Foto af skulptur af Alan Turing, basegreen lokaliseret på flickr.om/photos/basegreen Oplag: 1000 eks. Grafisk design og produktion: Westring + Welling A/S ISBN: Datalogisk Institut Citater er tilladt under creative commons. 2 DATALOGISK INSTITUT

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG SPØRGESKEMAER En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke Køb bøgerne i dag Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke V/! Internationale Udviklingsstudier & Socialvidenskab Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Projektleder i REACT giver dig redskaber og

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Det kommunale intranetlandskab 2016

Det kommunale intranetlandskab 2016 Det kommunale intranetlandskab 2016 Introduktion Vi har foretaget denne undersøgelse i et forsøg på at sætte intranettet på den kommunale dagsorden, samt at undersøge opfattelsen af intranettets funktion

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Synkron kommunikation

Synkron kommunikation Synkron kommunikation Synkron kommunikation betyder, at kommunikationen foregår her og nu, med ingen eller kun lidt forsinkelse. De to kommunikatorer er synkrone de "svinger i samme takt". Et eksempel

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker

IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET. Susanne Bødker IT-SYSTEMERS BETYDNING FOR OG PÅVIRKNING AF MENNESKELIG AKTIVITET Susanne Bødker SUSANNE Professor i Menneske-Maskine Interaktion Arbejdet med samspil mellem design og brug siden 1980erne Underviser i

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Sæt strøm på dit kvarter

Sæt strøm på dit kvarter Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1:

Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Bilag_forforståelse: Forforståelse ved gruppe medlem 1: Forforståelse af ældre - Søminen introduktion Jeg tror at ældre lever længere, er bedre økonomisk stillet og for en stor dels vedkommende er mere

Læs mere

Klart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22

Klart språk i Norden. Når borger og kommune mødes digitalt. Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Når borger og kommune mødes digitalt Anja Flebbe Kilde: Klart språk i Norden, 2014, s. 17-22 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive 2014

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. Læs igen Ringkøbing-Skjern "Læs igen" Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder. Medarbejderne på

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL?

HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL? 08.11.12/LKH HVAD KAN JEG BRUGE INTERNETTET TIL? HVAD ER INTERNETTET? Internettet er et kæmpestort, verdensomspændende netværk af computere, og disse kan sende information og data til hinanden efter nærmere

Læs mere