Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen Â
|
|
|
- Ellen Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse: Oversigt Indledning  Bog 1. Privatejendom Sektion A. Privatejendommens begreb Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen  Sektion B. Teorier om privatejendommen Kapitel 3. Teorihistorisk oversigt  Kapitel 4. Begrundelser af privatejendommen  Kapitel 5. Hayek's funktionalistiske forklaring af privatejendommen Kapitel 6. Privatejendommens oprindelse  Bog 2. Markedsøkonomi Sektion C. Kritik af subjektiv værditeori Kapitel 7. Østrigsk og neoklassisk værdi- og pristeori  Kapitel 8. Kausale og teleologiske forklaringer  Kapitel 9. Nytteteoriens senere udvikling  Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen  Sektion D. Fundamentet for en kritisk teori om markedsøkonomi Kapitel 11. Menneske og privatejer  Kapitel 12. Koordinationsproblemet  Kapitel 13. Den private økonomi: Grundmodellerne  Sektion E. Marked og penge Kapitel 14. Kritik af pengeteorier  Kapitel 15. Penge  Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet  i
2 Bog 3. Kapitalisme Kapitel 17. Teorihistorisk oversigt  Sektion F. Kapital og tid: Kritik af østrigsk kapitalteori Kapitel 18. Tidspræference  Kapitel 19. Omvejsproduktion og forskudsøkonomi  Kapitel 20. Individualistisk kapitalteori  Sektion G. Udbytning: Kritik af Marx kapitalteori Kapitel 21. Overgangen fra penge til kapital  Kapitel 22. Lønarbejdet: Salg af arbejdskraft eller af arbejde?  Kapitel 23. Lønarbejde og polarisering  Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori  Sektion H. Marginalproduktivitet og intertemporal ligevægtsteori: Kritik af neoklassisk kapitalteori Kapitel 25. Ældre neoklassisk kapitalteori: Clark  Kapitel 26. Kapitalkontroversen  Kapitel 27. Moderne neoklassisk kapitalteori  Kapitel 28. Det neoklassiske billede af kapitalismen  Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper  Kapitel 30. Virksomhedskapital  Kapitel 31. Den kapitalistiske produktionsmåde  Sektion J. Produktiv og finansiel kapital Kapitel 32. Aktiekapital og informationskapital  Kapitel 33. Fra markedsøkonomi til kapitalistisk planøkonomi  Kapitel 34. Rente og lånekapital  Kapitel 35. Fra produktiv til finansiel kapital  ii
3 Bog 4. Demokrati Sektion K. Kritik af demokratiteorier Kapitel 36. Teorihistorisk oversigt  Kapitel 37. Idealistisk demokrati  Kapitel 38. Demokrati i markedets optik  Kapitel 39. Arrow's valgparadox Â70 Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati  Sektion L. Demokratiets begreb Kapitel 41. Demokratiets form  Kapitel 42. Demokratiets domæne  Kapitel 43. Demokratiets værdi  Bog 5. Økonomisk demokrati Sektion M. Privatejendom og demokrati  Kapitel 44. Det formelle forhold mellem privatejendom og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati  Sektion N. Vilkårene for demokrati Kapitel 46. Fra klassekamp til polarisering  Kapitel 47. Den kapitalistiske stat  Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati  Sammenfatninger  Temaregister  Navneregister  Litteraturliste  iii
4 Indholdsfortegnelse: Detailleret Indledning Hovedsigte  Afhandlingens opbygning  2 Teorikritikkens rolle  Videnskabsteoretisk pluralisme?  Afhandlingens grundlag  Om metoden i fremstillingen  Teorien om demokrati  De aktuelle vilkår for økonomisk grundteori  Praktisk  Tak  Bog 1. Privatejendom Sektion A. Privatejendommens begreb Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom 1.1. Byttets forudsætninger  1.2. Afhandlingens særtræk i forhold til subjektivisterne og Marx  1.2. Arbejdsdeling og privatejendom hos Smith og Marx  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen 2.1. Foreløbig bestemmelse  2.2. Ejendom er et socialt begreb  2.3. Genstanden for privatejendom kan være uhåndgribelig  2.4. Privatejendom og fællesejendom  2.5. Privatejendom er ikke nødvendigvis individuel  2.6. Brugsret og afhændelsesret er fundamentalt udelelige  2.7. Privatejendom implicerer exklusivitet snarere end suverænitet  2.8. Ejendomsformen bestemmes af beslutningsretten, ikke af brugsretten  2.9. Privat og fælles ejendom kan delegeres  Privatejendom indbegriber ikke staten  Privatejendom indbegriber ikke produktion  Privatejendom indbegriber ikke udveksling  Sammenfatning  iv
5 Sektion B. Teorier om privatejendommen Kapitel 3. Teorihistorisk oversigt 3.1. Indledende  3.2. Forhistorien  3.3. Locke og arbejdsværdiargumentet  3.4. De borgerlige revolutioner: Privatejendommen bliver ukrænkelig 3.5. Marx's kritik  3.6. Utilitarismen  Kapitel 4. Begrundelser af privatejendommen 4.1. Indledende  4.2. Retfærdighed  Locke  Nozick  Rawls  4.3. Nytte  Ejendomsretsskolen  Privatejendom, kaos og fællesejendom  Magt, omkostninger og information  4.4. Frihed  Buchanan: Back to basics  Buchanan's teori  Kritik  4.5. Konklusion  Kapitel 5. Hayek s funktionalistiske forklaring af privatejendommen 5.1. Alment om funktionalistiske forklaringer af privatejendommen 5.2. Grundtræk af Hayek's teori  5.3. Er privatejendom og marked selekteret?  5.4. Er privatejendom og marked gavnlig?  5.5. Hayek's retsfilosofi  5.6. Konklusion  Kapitel 6. Privatejendommens oprindelse 6.1. Indledning  6.2. Det overvejende mønster  v
6 vi 6.3. Privatejendommens historiske forudsætninger  Subjektive forudsætninger: Udvikling af behovene  Objektive forudsætninger: Produktivitet og arbejdsdeling Sociale forudsætninger: Fremmedhed  6.4. Konklusioner Â
7 Bog 2. Markedsøkonomi Sektion C. Kritik af subjektiv værditeori Kapitel 7. Østrigsk og neoklassisk værdi- og pristeori 7.1. Indledende  7.2. Modsigelsen i Jevons' værditeori  7.3. Østrigsk omkostningsteori: Tilskrivningsprincippet og alternative omkostninger  7.4. Neoklassikere eller østrigere?  Pristeori  Værditeori  Kapitel 8. Kausale og teleologiske forklaringer 8.1. Teleologi og kausalitet: Den gamle diskussion  8.2. Teleologi og kausalitet: Filosofisk  Kapitel 9. Nytteteoriens senere udvikling 9.1. Indledning  9.2. Det neoøstrigske projekt: Frihed til at vælge  9.3. Det neoklassiske projekt: Forbrugeradfærd  9.4. Sammenligning af de to projekter  Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen Robinson  Markedsøkonomi  Individualismen som subjektivismens begrundelse  Sammenfatning af Sektion C  Sektion D. Fundamentet for en kritisk teori om markedsøkonomi Kapitel 11. Menneske og privatejer Indledning  Individualismens almene problem  Individualisme og markedsøkonomi  Schumpeter's ugyldige slutning  Magt og prisbestemmelse  Ikke mennesket, men privatejeren er subjekt  Privatejeren som pseudo-subjekt  vii
8 11.4. Selviskhed  Teorihistorisk  Privatejeren som sådan: Før markedet  Privatejeren som udvekslingens subjekt: På markedet Er udvekslingsaltruisme alligevel tænkelig?  Fortolkning  Bytteværdimaximering og brugsværdimaximering  Teorihistorisk  Analytisk  Subjektiv motivationsstruktur og objektiv interessestruktur Afslutning  Kapitel 12. Koordinationsproblemet Indledende  Subjektivisterne: Markedet som frihedens rige  Marx: Markedet som harmonisk  Første konklusion: Det private gode er bestemt for andre  Neoklassikerne: Ligevægt og optimalitet  Udgangspunktet  Ligevægt versus velfærdsoptimalitet  Existensanalyse versus stabilitetsanalyse  Stabilitetsanalysen  Velfærdsteorien  Subsistensbehovene i neoklassisk teori  Koordinationsproblemet og debatten om socialistisk kalkulation Indledende  Existensanalysen: Universalhistorisk?  Stabilitetsanalysen: Marked eller plan?  Rationelle agenter?  Kritikken  Informationsproblemet i neoklassisk teori  Auktionarius  Søgen  Den principielle uvidenhed om fremtidspriserne Det særlige problem ved privat produktion  Forsikring mod fremtidens usikkerhed  Anden konklusion: Koordination må ikke forudsættes  Det strukturelle problem  viii
9 Agentproblemet  Rationalitet i videnskaben og agenterne  Den østrigske kritik er ikke institutionel  Østrigerne: Markedsproces og frihed  Fællestræk  De moderate østrigere: Markedet som koordineringsproces De radikale østrigere: Markedet giver frihed  Markedets ex post koordinering  Tredje konklusion: Planlagt og uplanlagt koordination  Mennesket som existensbetingelse for markedet  De objektive behov  Teorihistorisk: Arbejdsværdilæren og de objektive behov  De objektive behovs rolle: En præcisering  Fjerde konklusion  Kapitel 13. Den private økonomi: Grundmodellerne Metodologisk indledning  Markedsøkonomiens grundmodsætning  Proportionel distribution  Proportionel produktion  Almen markedsøkonomi og virkeligheden  Indledende  Grundteori og konkret teori  Markedsanalyse og empirisk blandingsøkonomi  Den simple vareproduktions sammenbrud  Sektion E. Marked og penge Kapitel 14. Kritik af pengeteorier Indledning  Subjektivismen: Penge er middel  Penge og generel ligevægtsteori  Problemet  Walras  Neowalrasianerne  Tre ejendommeligheder ved det neoklassiske pengebegreb Clower og den effektive efterspørgsel  ix
10 Kapitel 15. Penge Indledning  Det simple byttes problem  Penge som pris: Ideel relation mellem varerne  Penge som cirkulationsmiddel: Reel relation mellem varerne Pengenes konstituering  Striden om pengene  Monetær polarisering  Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet Penge som upersonlig social sammenhæng  Privatejerens perspektiv: Penge som frihed og som upersonlig tvang  Systemets perspektiv: Penge som kilde til diskoordinering  Udbud og efterspørgsel som sociale totaliteter  Muligheden for økonomisk krise  Sammenfatning af analysen af marked og penge  x
11 Bog 3. Kapitalisme Kapitel 17. Teorihistorisk oversigt Kapitalens mange ansigter  Antikken og Middelalderen: Normativ analyse af lånerenten De klassiske økonomer: Profit som overskud  Kapital som en social relation og profit som udbytning  Krisen i kapitalteori før 1870erne  Den individualistiske revolution  Subjektiv kapitalteori: Tidspræference  Objektiv kapitalteori: Tidsproduktivitet og marginalproduktivitet Kapitalkontroversen  Fisher's syntese af subjektiv og objektiv kapitalteori  Afsluttende  Sektion F. Kapital og tid: Kritik af østrigsk kapitalteori Kapitel 18. Tidspræference Hvad er tidspræference?  Grunde for tidspræference  Alment  Forskellige intertemporale forsyninger  Livets korthed  Usikkerhed  Nutidige og fremtidige subsistensmidler  Kortsynethed  Foreløbig konklusion  Tidspræference efter Böhm-Bawerk  Tidspræference og individualistisk værditeori  Konklusion  Kapitel 19. Omvejsproduktion og forskudsøkonomi Indledning  Omvejsproduktion  Producerede produktionsmidler som dateret arbejde og jordydelse  Kritik af tidsproduktiviteten  Produktionsperioden som et mål for kapitalen  Kapital = realkapital  xi
12 Kapital = alle input  Forskudsmodellen  Appendix: Forslag til rekonstruktion af en materialistisk individualistisk kapitalteori  Kapitel 20. Individualistisk kapitalteori Indledning  Idéer og modeller hos Böhm-Bawerk  Oversigt over Böhm-Bawerk's værk  Forskudsmodellens uforenelighed med tidsproduktivitet Forskudsmodel med tidspræference  Forskudsmodel uden tidspræference  Foreløbig sammenfatning  Den subjektivistiske kritik af den objektiv kapitalteori  Det subjektive standpunkt  Böhm-Bawerk's modargument  Renten som meta-kategori  Kirzner's kapitalteori  Individualistisk kapitalteori: Grænser og indsigter  De metodologiske mangler i Böhm-Bawerk's værk  Kritikkens overordnede resultat  Kapitalen som en extra dimension  Renten som social rigdomspræmie  Er kapitalens mål fremtidsforbrug eller rente?  Afslutning: Hinsides individualismen  Sektion G. Udbytning: Kritik af Marx kapitalteori Kapitel 21. Overgangen fra penge til kapital Indledende  Grundrisse: Kapitalens nødvendighed  Første mangel i den enkle cirkulation: Penge som begrænset repræsentant for den almene rigdom  Værdien som subjekt  Anden mangel i den enkle cirkulation: Pengene forsvinder både i og udenfor cirkulationen  Das Kapital: Kapitalens mulighed  Afslutning  xii
13 Kapitel 22. Lønarbejdet: Salg af arbejdskraft eller af arbejde? De tre problemer  Bliver lønarbejderen slave?  Det frie lønarbejde  Marx s løsninger  Udlejes arbejdskraften?  Sælges arbejdskraften partielt?  Foreløbig konklusion  Væsenet: Arbejdskraftens værdi  Marx's bestemmelse  Arbejdskraftens værdi og det udgivne arbejde  Produceres arbejdskraften som en vare?  Husholdningsarbejdet  Konsumptionstiden  Foreløbig konklusion  Lønformen  Marx's strategi  Er 'arbejdets værdi' irrationel?  Er lønformen nødvendig?  Økonomisk lov og juridisk ret  Foreløbig konklusion  Kapitel 23. Lønarbejde og polarisering Indledende  Kritikkens negative resultat  Lønarbejdet som institution  Historisk  Logisk  Kapitalismens generelle uligevægt  Er arbejdskraften kapital?  Polariseringen  Marx's positive bidrag  Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori Indledende  Udbytning  Normativ og positiv teori om profit og rente  xiii
14 24.4. Socialt nyttigt arbejde  Sociale behov  Kommunisme?  Sektion H. Marginalproduktivitet og intertemporal ligevægtsteori: Kritik af neoklassisk kapitalteori Kapitel 25. Ældre neoklassisk kapitalteori: Clark Kapitalbegreber  Renteteori  Udbytning?  Kapitel 26. Kapitalkontroversen Joan Robinson's beklagelser  Den fundamentale ligning  Opklaring af to konfusioner  Marginalproduktivitetsteorien om maskinydelser  Maskinleje versus rentefod  Interlude: The Fable of the Eccentric Builder  Kornmodellen  Capital Reversal: Ét system  Modelforudsætninger  Analyse af forholdet mellem kapitalværdi og rentefod Reswitching: Mere end ét system  Fænomenet  Forklaring af fænomenet  anomali: Høj rentefod og høj løn  Konklusion og fortolkning  Kapitel 27. Moderne neoklassisk kapitalteori Intertemporal generel ligevægtsteori  Indledning  Den almene kapitalteori  Særlige kapitalteorier  Kritik  Fisher's teori  Indledning  Optimal fordeling af en given intertemporal indkomst Produktion af den optimale intertemporale indkomst  xiv
15 Bestemmelse af rentefoden  Transformation over tid  Konklusioner og lærdomme  Kapitel 28. Det neoklassiske billede af kapitalismen Kredsløbsmodellen  Baggrund: Den klassiske model  Virksomhed eller marked: Walras og Coase  Virksomhed og kapital: Walras og Knight  Kan husholdningen være kapitalist?  Kredsløbsmodellens ugyldighed  Afslutning  Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper  Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital Den kapitalistiske produktionsmåde: Konkurrencekapitalismen og dens ophævelse  Aktiekapital og informationskapital  Den moderne kapitalismes sejr over markedet  Renten og styrkelsen af finanskapitalen  Om ordet 'kapital'  Afslutning  Kapitel 30. Virksomhedskapital Indledning  Grundtræk i den abstrakte virksomhedsmodel  De uselvstændige: Faktorejerne  De selvstændige: Kapitalejerne  Forholdet mellem faktorejer og virksomhed  Den konkrete virksomhedsmodel: Virksomheden som maskinejer Privatejendommens 3 former  Kapitel 31. Den kapitalistiske produktionsmåde Konkurrencekapitalisme Hobbes' logik  Konkurrencen mellem kapitalerne  Profitmaximering og nyttemaximering  Virkeliggørelsen af kapitalismens existensbetingelser xv
16 31.2. Konkurrencens ophævelse  Tendens til monopolisering  Kritik af den neoklassiske teori om konkurrencekapitalisme  Empiri  Afsluttende  Sektion J. Produktiv og finansiel kapital Kapitel 32. Aktiekapital og informationskapital Aktiekapital  Historisk  Aktieselskabet: Formelt-juridisk  Legitimering af aktieselskaber  Privatejendommens nye former  Aktieselskab og individualisme  Hvem har magten i aktieselskabet?  Den produktive kapitals fremtid  Informationskapital  Informationskapitalens betydning  Historisk  Viden kan privatiseres, men ikke sælges  Patenter og copyright  Legitimering af patenter og copyright  Monopolet er retfærdigt  Monopolet er samfundsnyttigt  Er intellektuel protektionisme samfundsøkonomisk rationelt?  Privat eller offentlig vidensproduktion?  Markedsgørelsen af viden  Monopolisering og polarisering  Markedsgørelsens problemer  Sammenfatning  Kapitel 33. Fra markedsøkonomi til kapitalistisk planøkonomi Indledning  Giver liberalisering mere konkurrence?  Teori  Empiri (Danmark, EU, USA og fattige lande)  xvi
17 33.3. Det globale marked  Forhåndsforventninger og metode  Branchenivo  Empiri  Oligopoli  Generelle nivo  Alle TNCer  De største TNCer  Ejerkoncentration  Alle TNCer  Fusioner, overtagelser og gensidigt eje  Hvem eller hvad ejer selskaberne?  Det integrerede internationale produktionssystem  TNCernes internalisering af markedet  Selskabet og underleverandørerne  Inter-firma relationer: Strategiske alliancer  Dunning s tolkning af alliancekapitalismen  Opsummering: Udfasning af markedsøkonomien  Rekapitulation: Teorier om markedsøkonomi og kapitalisme Appendix: Økonomiske kategorier og statistiske problemer  Kapitel 34. Rente og lånekapital Indledning  Lånekapitalens forudsætninger  Udlånets formelle existensbetingelser  Udlånets indholdsmæssige existensbetingelser  Udlån og usikkerhed  Tilbagebetalingsproblemet  Keynes' likviditetspræference  Rentens to grunde  Rentens polariserende effekt  Pengerenten  Penge og kredit  Indledende  Kredittens udvikling  Private penge?  Kredittens statsliggørelse og pengenes privatisering Heinsohn's og Steiger's penge- og renteteori  xvii
18 34.9. Lånekapital  Er rentefænomenet universalhistorisk?  Afslutning  Kapitel 35. Fra produktiv til finansiel kapital Lånekapitalens rolle i kapitalismen  Forbrugslån  Investeringslån  Finanskapitalen: Former og interesser  Finanssektoren i teorihistorisk belysning  Finanssektorens funktion og øgede betydning  Fordeler kreditvæsenet kapitalen rationelt?  Kapitalkontroversen og den internationale fordeling  Er prisen på værdipapirer rationelt bestemt?  Tilgængelig information?  Fra produktiv til finansiel kapital  Den empiriske tendens  Hvorfor finansiel opsvulmning?  Underefterspørgsel og Keynesianismens krise  Valutakriserne  Finansiel markedsmagt  Afslutning  xviii
19 Bog 4. Demokrati Sektion K. Kritik af demokratiteorier Kapitel 36. Teorihistorisk oversigt Aristoteles: Demokrati som de fattiges styre  Demokratiske tendenser i Middelalderen  Privatejendom og demokrati i den engelske revolution  Locke: Demokrati som flertalsvalg mellem privatejerne  Den franske og amerikanske revolution  Utilitaristerne  Demokratiets udvikling  Stuart Mill og Lord Acton: Liberalisme eller demokrati  Marx og demokratiet  Afslutning  Kapitel 37. Idealistisk demokrati Indledning  Rousseau  Social frihed  Almenviljen  Loven og folket  Demokrati og terrorisme  Kant  Indledende  Moralfilosofi  Mod politisk lighed  Politisk frihed og humanisme  Kritik af idealismen: Værdirelativisme og ideologikritik  Problemet i idealistisk demokrati  Kapitel 38. Demokrati i markedets optik De to problemer i liberal demokratiteori  Buchanan: Frihed eller demokrati?  Almene position  Frivillig politik  Almen, men ikke lige valgret  Frihed, lighed og demokrati  xix
20 38.3. Hayek: Demokratiets begrænsede domæne  Idealforfatningen  Demokrati eller tradition?  Hayek og Rousseau  Schumpeter: Demokrati som marked  Downs: Den selviske vælger  Sammenfatning  Kapitel 39. Arrow s valgparadox Indledning  Paradoxet  Beslutningsproblemet: Er demokratiet ustabilt?  Rationalitetsproblemet: Er demokratiet meningsløst?  Riker's forsvar for liberalt demokrati  Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati Proletarisk demokrati: Flertalsstyre  Idealistiske demokrati: Politisk lighed  Liberalt demokrati: Politisk frihed  Arrow: Mod proceduralt demokrati  Sektion L. Demokratiets begreb Kapitel 41. Demokratiets form Metodologi  Flertalsstyre  Nødvendig betingelse  Utilstrækkelig betingelse  Politisk frihed  Nødvendig betingelse  Hvad er politisk frihed?  Utilstrækkelig betingelse  Politisk lighed  Alf Ross og Tocqueville  Nødvendig betingelse  Tilstrækkelig betingelse  Er demokratiets mennesker frie og lige?  Liberal og demokratisk frihed  Frihed og socialisme  Sammenfatning  xx
21 Kapitel 42. Demokratiets domæne Almene bestemmelser  Metodologisk  Beslutningerne må ikke ophæve demokratiet  Beslutningerne skal tages af det suveræne folk  Kriteriet om ikke-objektivitet  Relevanskriteriet  Carl Schmitt om demokrati og stat  Politisk eller upolitisk økonomi?  Problemstillingen  Universalhistoriske økonomibestemmelser  Historisk specifikke økonomibestemmelser  Sammenfatning  Kapitel 43. Demokratiets værdi Indledende  Demokrati som metaværdi  Demokrati som meningernes ligeværdighed  Demokrati og fællesskab  Afslutning  xxi
22 Bog 5. Økonomisk demokrati Sektion M. Privatejendom og demokrati Kapitel 44. Det formelle forhold mellem privatejendom og demokrati Private og demokratiske valg  Kapitalisme og demokrati  Kapitalistisk planøkonomi  Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Liberalisme  Socialisme  Økonomisk demokrati  Afsluttende  Sektion N. Vilkårene for demokrati Kapitel 46. Fra klassekamp til polarisering Indledende  Marx og klassekampen  Lønmodtagernes kapital  Polariseringen mellem rige og fattige  Afsluttende  Kapitel 47. Den kapitalistiske stat Stat og demokrati  Den kapitalistiske stats stadier  Presset på velfærdsstaten  Nyliberalismens stat  Mindre stat?  Den kapitalservicerende stat  Statens markedsgørelse og privatisering  Nyliberalismens internationale system  Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati Indledende  Minimaldemokrati  Kapitalistisk, kommunistisk og demokratisk planlægning  xxii
23 48.4. Markedet som kapitalens ideologi  Veje til økonomisk demokrati  Selskaberne  Fondene  Den offentlige sektor  Informationsfrihed  Afslutning  Sammenfatninger  Temaregister  Navneregister  Litteraturliste  xxiii
Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital
235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres
Kapitel 30. Virksomhedskapital
Kapitel 30. Virksomhedskapital 30.1. Indledning Udgangspunktet for analysen i dette kapitel er identisk med slutresultatet af analysen af den simple vareproduktion. Dette slutresultat var polariseringen
Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati
Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres
Replik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori
En artikel fra KRITISK DEBAT Replik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. oktober 2009 I april udgaven af Kritisk Debat beskæftigede jeg mig med krisen
Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde
Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati
Kapitel 40. Intentionalt og proceduralt demokrati Demokrati kan betyde styre ved folket eller styre for folket. Det første begreb betegner en bestemt procedure, karakteriseret ved at folket deltager i
Afhandlingens opbygning
Indledning Hovedsigte I et demokrati tæller man hoveder: én stemme pr. person. På markedet, derimod, afhænger indflydelsen af tykkelsen af vor tegnebog, eller mere generelt af hvor megen privatejendom
Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen
Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen "The nation as such is not a large subject that has needs, that works, practices economy and consumes;.. It is not a large singular economy; the phenomena
Kapitel 23. Lønarbejde og polarisering
Kapitel 23. Lønarbejde og polarisering 23.1. Indledende Efter i afsnit 23.2 at have opsummeret kritikken af Marx's kapitalteori søger jeg - som i den forrige sektion - at uddrage de positive lærdomme.
Temaet i Bog 3 er kapitalteori. Hvad er kapital, rente og profit og hvorpå beror disse økonomiske kategorier? Bogen indledes med en teorihistorisk
Temaet i Bog 3 er kapitalteori. Hvad er kapital, rente og profit og hvorpå beror disse økonomiske kategorier? Bogen indledes med en teorihistorisk oversigt i Kapitel 17. Derefter følger en kritisk diskussion
Carl Menger og den østrigske skole
Carl Menger og den østrigske skole Libertas konference om Anarkisme og Den Østrigske Skole 10. februar 2018 Torben Mark Pedersen 1 Carl Menger (1840-1921) Principles of Economics 1871 Revolution i økonomisk
Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet
Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet 16.1. Penge som upersonlig social sammenhæng Overfor kollektivismen, forstået som en idé om et upersonligt samfund, blev det i Kapitel 12
Kapitel 34. Rente og lånekapital
Kapitel 34. Rente og lånekapital 34.1. Indledning Vi har nu afsluttet analysen af den kapitalistiske produktionsmåde i snæver forstand. Metodologisk faldt denne i to dele: a) Overgangen til kapital som
Valg til Folketinget mandater og stemmetal
Valg til Folketinget - - og stemmetal Konservative Erhvervspartiet Slesvigsk parti Frie Dansk Samling Valgdelt. Folketingsmedlemmer /-.,.,.,.,, i /-.,.,.,.,. ii,.,.,, iii /-.,.,.,.,. iv,.,.,, + /-.,.,.,.,.
Hvorfor er kritik af den politiske økonomi vigtig?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorfor er kritik af den politiske økonomi vigtig? Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 15. oktober 2015 Dette spørgsmål er foranlediget af Jan Helbaks kritik af min
De samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori
Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori 24.1. Indledende En normativ socialistisk normativ teori er ifølge sagens natur ikke 'rigtig' eller 'forkert'. Kriterierne for en god teori må i stedet
Socialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Sektion E. Marked og penge. Kapitel 14. Kritik af pengeteorier
Sektion E. Marked og penge Kapitel 14. Kritik af pengeteorier 14.1. Indledning I dette kapitel diskuteres udvalgte pengeteorier, eller snarere de centrale synspunkter indenfor de forskellige teoriretninger.
Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Jürgen Habermas. Heine Andersen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Jürgen Habermas 1. Intellektuel profil, indledning 2. Baggrund, væsentligste bidrag 3. Teorien om kommunikativ handlen, system og livsverden 4. Politisk teori, demokratiteori 5. Intellektuelt politisk
Marx: Den trinitariske formel
Ved ANDERS FOGH JENSEN Marx: Den trinitariske formel Karl Marx: Den trinitariske formel Kapitalen, bd. III, kapitel 48 Sidehenvisninger til den danske oversættelse Rhodos 1972. v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk
Spil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple
Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling
Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og
Læseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter
for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING
Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning
Standardformular STANDARDFORMULAR 1
1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:
Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
BOG 2: MARKEDSØKONOMI
100 BOG 2: MARKEDSØKONOMI 101 I Bog 1 analyserede vi den nødvendige, om end ikke tilstrækkelige, forudsætning for markedet, nemlig privatejendommen. I Bog 2 er genstanden det almene markeds nødvendige
Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry
2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål
Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS
Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Dansk kapitalisme gennembrud, storhed og stagnation
En artikel fra KRITISK DEBAT Dansk kapitalisme gennembrud, storhed og stagnation Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 16. oktober 2017 Dette er titlen på en bog, som jeg netop har udgivet på forlaget
Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod
Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Kompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Pårørende( involvering fakta og evidens
Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre
Deleøkonomi. Potentialer og problemer. Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015
Deleøkonomi Potentialer og problemer Liva de Vries Bækgaard og Peter Nielsen (RUC) 22. September 2015 Oversigt Deleøkonomiens rødder Velfærdsstatens storhed og fald Nyliberalismen og finanskrisen Deleøkonomi:
KONSOLIDEREDE UDGAVER AF
7.6.2016 Den Europæiske Unions Tidende C 202/1 KONSOLIDEREDE UDGAVER AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE (2016/C 202/01) 7.6.2016 Den Europæiske Unions
Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Rationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF
Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Kapitel 38. Demokratiet i markedets optik
Kapitel 38. Demokratiet i markedets optik 38.1. De to problemer i liberal demokratiteori Vi så i Kapitel 36 at liberalismens politiske stamfædre - Locke, Stuart Mill og Lord Acton - dårligt kan betegnes
Samfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag C Kristian
Kapitel 28. Det neoklassiske billede af kapitalismen
Kapitel 28. Det neoklassiske billede af kapitalismen 28.1. Kredsløbsmodellen Neoklassikernes grundmodel er den generelle ligevægtsteori, og den mest almene version heraf er den intertemporale model. I
Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati
Kapitel 48. Demokratiets krise og muligheden for demokrati 48.1. Indledende Sigtet med dette afsluttende kapitel er både kritisk og konstruktivt. For det første vil jeg argumentere at den moderne, uhæmmede
Gunnar Viby Mogensen. Gyldendal. Tiden efter 1970. Bindi
Gunnar Viby Mogensen Tiden efter 1970 Bindi Gyldendal Forord DEL I. VELFÆRDSSAMFUNDENES VERDEN FØR 1970 Kapitel 1. Velfærdssamfundet som begreb 15 1.1. De kommunistiske lande i Europa som velfærdssamfund?
Kontraktteori John Rawls
Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale
Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?
Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab
Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning
Læseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9
Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Appendiks - Speciale ITU 2002 Offline XML Datavarehus. Figuroversigt. Afsnit 1 Figur 1.1 Fiktiva s nuværende datastruktur
Figuroversigt 1. Kapitel Testdata Afsnit 1 Figur 1.1 Fiktiva s nuværende datastruktur Afsnit 2 Figur 1.2 Fiktiva s fremtidige datastruktur Afsnit 3 Figur 1.3 Datamodel for forhandler databaser Afsnit 4
Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive?
Det socialistiske frihedsbegreb i den sociologiske teoritradition - hvad har det været, hvad kan det blive? Tema I mit oplæg vil jeg fokusere på følgende: 1) En diskussion af det liberale frihedsbegreb
Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT),
Foreningsmeddelelser Bjarne Nielsen : Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), 1906-2006 Årg. 01 1906-1907 1-2 I -III Generalforsamlingen [Stiftende, 15. Oktober 1906] 1-2 III - IV Love for Dansk
Årsplan for hold E i historie
Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder
Læseprøve Kurs mod demokrati?
Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,
Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring.
Jesper Jespersen Jesperj@ruc.dk 14. maj 2007 Post-keynesiansk vækstteori og den metodologiske forankring. Gæsteforelæsning, Københavns Universitet, auditorium A Tirsdag, den 15. maj 2007, kl. 10.15-12.00
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - Maj 2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2017 Institution Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse Uddannelse Fag og niveau Lærer HHX International
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Bachelorfag (F10) International politik og organisation International Relations Fagnr. 9305202 Esbjerg Kolding Odense Scient.pol.
Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD
Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering
Velkommen til ØkIntro!
Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:
Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014
Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil
Økonomisk vækst som politisk mål?
Økonomisk vækst som politisk mål? Finn Arler Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Hvad er økonomisk vækst? Udveksling af varer og tjenester Selvforsyning Arbejdsdeling + maskineri
Erik Gaden Jesper Jespersen. Introduktion til. Mikro. økonomi 2. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikro økonomi 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til Mikroøkonomi Erik Gaden Jesper Jespersen Introduktion til Mikroøkonomi 2. udgave
Fra arbejdsværditeori til værdikritik
En artikel fra KRITISK DEBAT Fra arbejdsværditeori til værdikritik Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. december 2015 Hvad handler den såkaldte arbejdsværditeori om? Havde Marx en sådan
http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1
Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null
Sektion L. Demokratiets begreb
86 Sektion L. Demokratiets begreb Sigtet i denne sektion er at give en systematisk fremstilling af demokratiets begreb. Efter teorikritikken i forrige Sektion vasker vi tavlen ren og begynder forfra. Undersøgelsen
Kapitel 12. Koordinationsproblemet
Kapitel 12. Koordinationsproblemet 12.1. Indledende Kun privatejeren har den formelle ret til at udveksle, men vil hun og kan hun? Det første spørgsmål ('vil') diskuteres i afsnit 12.2, i form af en diskussion
CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Værditeori og kapitalismeanalyse
En artikel fra KRITISK DEBAT Værditeori og kapitalismeanalyse Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. august 2015 Indledende I dette indlæg vil jeg argumentere for, at den marxske værditeori-
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1
Velkommen til ØkIntro!
Velkommen til ØkIntro! 2. november 2007 25. januar 2008 (Blok 2) Kursushjemmeside: www.econ.ku.dk/lpo/okintro0708.htm 1 Forelæsere: Lars Peter Østerdal, Økonomisk Institut, telefon 35 32 35 61. Email:
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 19 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Kapitalisme. kontra. Johan Galtung.
1 Kapitalisme kontra Menneskehed Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kapitalisme kontra Menneskehed Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Globaliseret hyperkapitalisme har i voksende
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2017 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse
Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid
Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse
som økonomiteoriens Flogiston
Pengemarkedet som økonomiteoriens Flogiston Det giver god mening at tale om et valutamarked, hvor kroner udveksles med dollars, eller et kreditmarked, hvor nutidspenge udveksles med fremtidspenge. Men
1. INDLEDNING KAPITALISMEN MARX' VÆRDITEORI MARX' UDBYTNINGSTEORI LOVEN OM PROFITRATENS TENDENS TIL FALD
1 1. INDLEDNING... 3 2. KAPITALISMEN... 5 3. MARX' VÆRDITEORI... 8 4. MARX' UDBYTNINGSTEORI... 14 5. LOVEN OM PROFITRATENS TENDENS TIL FALD... 19 6. EN VURDERING AF MARX SOM ØKONOM... 21 7. DERFOR TOG
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017
UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155426 UDKAST VEDTÆGTER FOR FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S CVR-nr. 34 08 61 92 1. SELSKABETS NAVN 1.1 Selskabets
Videnskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem