Kapitel 30. Virksomhedskapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 30. Virksomhedskapital"

Transkript

1 Kapitel 30. Virksomhedskapital Indledning Udgangspunktet for analysen i dette kapitel er identisk med slutresultatet af analysen af den simple vareproduktion. Dette slutresultat var polariseringen mellem de uselvstændige og selvstændige. Fremstillingen er abstrakt. Vi betragter den enkelte virksomhed og ser dermed bort fra relationen - dvs. konkurrencen - mellem de mange virksomheder; først i næste kapitel analyserer vi den kapitalistiske økonomi i sin helhed. Desuden abstraherer vi fra aktiekapital og lånekapital Grundtræk i den abstrakte virksomhedsmodel I den simple vareproduktion er alle agenter både forbrugere og selvstændige producenter. Efter konkurrencens polarisering har vi to, kvalitativt forskellige agenter: Den selvstændige producent, der har en virksomhed. Qua vinder ejer han penge; dette er hans definitoriske særtræk. Da det var som selvstændig producent, han vandt i konkurrencen, ejer han også produktionsfaktorer, men det er uvæsentligt for det videre forløb - køb af nye faktorydelser - og ikke indbegrebet i hans vinderstatus; derfor abstraherer vi i første omgang fra denne mulighed. Og så den agent, der ikke selv kan producere. Hun er qua taber uden penge, men må antages - ellers er hun udstødt - at besidde én eller flere værdifulde produktionsfaktorer. Denne agent er uselvstændig. Da hun ikke selv kan bruge sine faktorer, må hun overlade dem til andre, og kommer for så vidt under andres kontrol; dette er naturligvis mest åbenbart for arbejderen, hvis arbejde bliver undergivet virksomhedens styring. Vi må forudsætte, at agenten kun sælger faktorydelsen, ikke selve faktoren, thi i modsat fald afhændes hendes eneste kilde til rigdom, og hun vil glide ud af det økonomiske system, altså blive reduceret til udstødt. Min argumentation for denne model har været dobbelt: Positiv, ved at udlede den af simpel vareproduktion, og negativ, ved at kritisere kredsløbsmodellens antagelse om en ressourceløs virksomhed. Den 'reviderede' kredsløbsmodel fungerer naturligvis på den måde, at virksomheden med sine penge køber faktorydelser, og dernæst organiserer ydelsernes samvirke til et produkt der sælges til faktorejerne; disse har gennem salg af faktorydelserne sikret finansieringen af købet af 244

2 færdigvarer. Dermed får vi foruden markedet for færdigvarer også et marked for faktorydelser. Idet vi ser bort fra virksomhedskapitalistens eget køb af færdigvarer, kan modellen illustreres således: Betaling for varer Uselvstændige agenter: Produktionsfaktorer Varer Selvstændige agenter: Penge Faktorydelser Faktorindkomster Agenterne er ikke ligestillede, så modellen er ikke symmetrisk. Udgangspunktet er virksomhedens penge, for her ligger magten. I symbolsk form må modellen derfor udtrykkes således: Penge : IDNWRU\GHOVHU : SURGXNWHU : SHQJH mens faktorejernes (underordnede) kredsløb er: Faktorydelser : SHQJH IDNWRULQGNomst) : IRUEUXJVgoder. Dette er i modsætning til den simple vareproduktion, hvor agenterne er kvalitativt identiske, således at der kun er ét kredsløb. Udgangspunktet er agenternes produktionsfaktorer; disse forarbejdes til produkter, der sælges for penge, hvorefter agenten med disse penge køber forbrugsgoder: Produktionsfaktorer : SURGXNWHU : SHQJH : IRUEUXJVJRGHU 245

3 Det er klart at virksomhedskapitalens kredsløb er uden mening, med mindre det resulterer i et pengeoverskud, en profit. Hvordan er positiv profit mulig? Hvorfor udtømmes provenuet fra varesalget ikke i omkostningerne, altså betalingerne til faktorejerne? Før vi tager fat på dette spørgsmål, skal de to agenttyper nærmere omtales De uselvstændige: Faktorejerne Produktionsfaktorerne kan opdeles i arbejdskraft, natur ('jord') og producerede produktionsmidler ('maskiner'). Denne opdeling er udtømmende, fordi en faktor enten er menneskelig eller ikke-menneskelig eller en kombination heraf. Andre kategoriseringer kan tænkes, men denne har den fordel at aflønningen til ydelserne fra disse faktorer er etablerede økonomiske kategorier, nemlig løn, jordrente og 'rental'; det sidste gengiver jeg på dansk som 'maskinleje', især for at undgå forveksling med 'rente', der er en væsensforskellig kategori. Böhm-Bawerk har ret i at maskiner er afledede og for så vidt en metakategori i forhold til de to 'oprindelige' produktionsfaktorer, og i at maskinens særtræk i forhold til disse er tiden. Denne teknologiske analyse er imidlertid økonomisk irrelevant. Økonomisk går skellet mellem maskiner og jord, der kan sælges (om end kun deres ydelser bliver solgt i vor model) og arbejdskraft, der ikke kan sælges; dette fremgik af kritikken i Kapitel 22.2 af Marx's teori om at arbejdskraften er en vare under kapitalismen. Og økonomisk er der intet skel mellem ydelsen fra de tre faktorer: Arbejde, jordydelse og maskinydelse kan alle sælges som enhver anden vare, og dermed give den pågældende faktorejer en indkomst. Økonomisk set er de tre ydelser på samme logiske nivo; dette harmonerer med de moderne neoklassikeres opfattelse, som det fremgår af deres kredsløbsmodel. I øvrigt ser jeg i resten af afhandlingen stort set bort fra jorden. Faktorejerne udlejer deres faktorer. Denne økonomiske relation er væsensforskellig fra det udlån, som vi analyserer i Kapitel 34. Udlån er en intertemporal udveksling af to forskellige varer, en nutidsvare og en fremtidsvare. Lad os se bort fra penge og rente og koncentrere os om selve udlånsformen: Hvis jeg nu udlåner 10 stole, skal jeg blot have 10 stole af samme kvalitet tilbage, ikke nødvendigvis de samme 10 stole, om end dette naturligvis ikke er udelukket (såfremt jeg ikke har brugt stolene, hvorved de ville være blevet slidt og altså ikke længere 246

4 være de samme stole). Udleje er et helt andet 'dyr'. Hvis jeg udlejer de 10 stole, skal jeg have netop disse stole tilbage. Det, udlejer for evigt har afhændet og solgt, er 'stoleydelsen', dvs. lejerens nytte ved at bruge stolene i fx ét år. Udleje er identisk med salg af ydelsen, og dette er en ganske almindelig udveksling; ligesom ved salg af en ost er det naturligvis muligt at betalingen falder før eller efter leveringen af godet; fx kan arbejdet betales forud for ydelsen, simultant med den (upraktisk) eller efterfølgende, men disse komplikationer må vi se bort fra, hvis vi vil forstå fænomenet rent. Hvilke motiver må vi tillægge de uselvstændige? Her følger jeg den neoklassiske model, iflg. hvilken de stræber efter nytte; om denne stræben er grænseløs (nyttemaximering) eller ej (nyttesatisfiering) diskuteres i næste kapitel. Deres umiddelbare mål er naturligvis at maximere indkomsten fra faktorudlejningen, men denne indkomst bruger de derefter til at købe færdigvarer. Det er muligt, at en faktorejer med held og/eller dygtighed kan få en så god pris for sin ydelse, at der bliver et så stort pengeoverskud (efter køb af færdigvarer) at hun kan købe fremmede faktorydelser med henblik på at etablere en ny virksomhed. I så tilfælde bliver hun virksomhedskapitalist, men jeg har tidligere argumenteret for at det ikke er videre sandsynligt, at taberen kan rejse sig igen; kortene er på forhånd pakket til fordel for de etablerede virksomheder, så avisdrengen der bliver millionær er undtagelsen. Som vi skal se i Kapitel 32 ændres denne situation, når virksomheden antager form af et aktieselskab: så kan selv et beskedent overskud på kr investeres i en virksomhed. I grundmodellen ser vi imidlertid bort fra muligheden af, at den uselvstændige antager disse nye karaktermasker. Vi holder os til at de køber færdigvarer for at opnå nytte, altså anvender pengene ikke-kapitalistisk (som cirkulationsmiddel). I denne model er faktorerne ikke kapital, heller ikke maskinen; deres ejere er derfor ikke kapitalister, jvf. kritikken i Kapitel 28.5: Den første betingelse for at noget er kapital må være at det har økonomisk værdi, og det har faktorerne ikke, eftersom de ikke købes og sælges på markedet: Arbejdskraften kan ikke sælges, og de øvrige faktorer må vi antage ikke sælges, da deres ejere i modsat fald mister deres eneste aktiver og glider over i rækken af udstødte. Der existerer derfor ikke faktorpriser, kun priser på faktorydelser. Faktorerne er at betragte som exogene forudsætninger for økonomien, på linie med dennes naturlige forudsætninger. Det er lige så irrelevant at tilskrive dem en 247

5 pris som at beregne solsystemets økonomiske værdi (når vi senere i kapitlet tager højde for at virksomheden kan købe og eje maskiner, ændres disses økonomiske status) De selvstændige: Kapitalejerne Virksomheden er allerførst bestemt som vinder i konkurrencen; derfor giver det sig selv at den begynder med et pengeoverskud (profit). Derimod giver det ikke sig selv at disse penge investeres i produktion og dermed antager form af virksomhedskapital. Det kan tænkes at de udlånes, men det ser vi bort fra indtil Kapitel 34. Videre er der intet i vore forudsætninger, der udelukker at vor agent anvender pengene til køb af forbrugsgoder; han kan fortsætte med at producere på det 'gamle' nivo, og omsætte overskuddet i umiddelbar, konkret nytte. Først den kapitalkonkurrence, der omtales i næste kapitel, tvinger agenten til at investere med henblik på at forøge pengene. Men antag nu at vor agent investerer pengene produktivt. Kapitalen antager nu skiftende former: Efter at pengene er blevet givet ud inkarneres kapitalen i de indkøbte faktorydelser og dernæst i de fremstillede produkter, for til slut - gennem salget - at returnere til pengeformen. Kapitalejerens umiddelbare mål må i så tilfælde være at få et så stort afkast fra pengene som muligt; han vil med andre ord stræbe efter at maximere profitten, dvs. salgsprovenu minus omkostninger til køb af faktorydelser. Dette må være konsekvensen på kapitalnivo af den bytteværdimaximering, som jeg argumenterede for i Kapitel Dette gælder hvad enten den genererede profit ønskes anvendt til (fremtids)forbrug eller atter investeres, for begge disse formål virkeliggøres desto bedre, jo større profitten er. Stræben er én ting, succes noget ganske andet. Investeringer er behæftet med stor usikkerhed; Keynes betegnede dem som kun lidt mere sikre end en expedition til Sydpolen (Keynes, 1936: 162). Og selvom vi - som i dette kapitel - ser bort fra aktiekapital og de svingende aktiekurser, fremgår det af hele den hidtidige analyse at markedets immanente uberegnelighed gør forudberegninger mere end vanskelige. Vi skal senere se at bestræbelsen for at overvinde denne usikkerhed er en væsentlig grund for tendensen mod monopolisering. 248

6 30.5. Forholdet mellem faktorejer og virksomhed Hvordan deles et givet salgsprovenu (minus reinvesteringer) mellem faktoraflønning og profit? Kan der overhovedet gives grunde for en tendens til positiv profit? Besvarelsen af disse spørgsmål afhænger af hvilken pris faktorejerne kan få for deres ydelser. Der er her ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved marginalproduktivitetsteorien som en teori om virksomhedens efterspørgsel efter faktorydelser; denne teori rammes ikke af neoricardianernes kritik. Det må være rigtigt at ydelsens marginalprodukt er faldende, og at den rationelle - dvs. profitmaximerende - virksomhed efterspørger ydelser indtil det punkt, hvor indtægten fra en extra ydelse er faldet til at være lig med udgiften, dvs. prisen på faktorydelsen. Før dette punkt - denne efterspurgte mængde af faktorydelser - er der stadig en profit at hente, men derefter er der tab. Efterspørgslen ved alternative priser på faktorydelser kan bestemmes for den enkelte virksomhed, og disses efterspørgselsfunktioner kan adderes til den samlede efterspørgsel. Problemet ligger på udbudssiden. Neoklassisk teori betragter udbudet af faktorydelser som en funktion af faktorprisen, og ved given pris afhænger udbudets størrelse af faktorspecifikke forhold. Arbejdsudbudet afhænger af det marginale ubehag (negative nytte) ved at arbejde mere. Udbudet af maskinydelser afhænger i første omgang af omkostningerne ved at producere maskiner, og i anden omgang - mere fundamentalt - af det formodede marginale venteoffer. Dette meget kort fortalt. Dette er en subjektiv teori. Dens gyldighed er snævert begrænset af institutionelle og objektive forhold, hvilket vi nu skal se. Som det fremgik af kritikken af Marx i Kapitel 22 er arbejdskraften (selve faktoren) ikke en vare, der produceres til et marked og her opnår en markedspris; da mængden af arbejdskraft ikke reguleres af markedet, er denne mængde en exogen størrelse. Udbudet af arbejdsydelsen er selvfølgelig afhængig af lønnen (om end sammenhængen ikke er éntydig, jvf. den bagudbøjede udbudskurve), men med den givne arbejdsstyrke (mængde af arbejdskraft) er der bestemte, absolutte grænser for antal udbudte arbejdstimer; få kan arbejde 16, og ingen 24 timer i døgnet. Arbejdsstyrken, dermed det maximale arbejdsudbud, kan være så lille, at det giver anledning til en gigantisk løn, uden at markedet kan modvirke dette (idet vi ser bort fra substitution fra arbejde til maskinydelser). Der er ingen markedsøkonomiske mekanismer, der kan sætte et maximum for lønnen. 249

7 Men skønt markedet ikke, i sidste instans, kan fremlokke mere arbejde, kan det udskille socialt overflødigt. Arbejdsstyrken kan være så stor dermed arbejdsudbudet så overvældende - at arbejdsmarkedet overfyldes, således at lønnen falder under subsistensnivoet; men sker det, udstødes arbejdere fra markedsøkonomien (hvad enten de dør af sult eller finder andre overlevelsesmuligheder). Arbejdsmarkedet kan ikke koordinere positivt, kun negativt, på den hårde ex post facon. Derfor er lønnen ubestemt, bortset fra at den har et minimum. Vi kan udtrykke det på den måde at 'overskudslønnen' - over det nævnte minimum - er exogent bestemt; dette er også Sraffa's resultat, men hans argumentation er en helt anden. Det er klart at vi med disse ræsonnementer befinder os indenfor en meget abstrakt model. Arbejdsudbudet ses i det store og hele som determineret af arbejdskraften, og arbejdet ses som en homogen størrelse; i mere konkrete modeller må der tages højde for arbejdskraftens vidt forskellige kvalifikationer. Lad os nu betragte udbudet af maskinydelser. Der er ingen institutionelle hindringer for køb og salg af maskiner - og i næste afsnit inddrages dette da også - men både vor aktuelle model såvel som neoklassikernes mest abstrakte kredsløbsmodel ser bort herfra. Derfor gælder præcis det samme for maskinlejen som for lønnen, dvs. den er ubestemt. Også her er der dog et minimum, for så vist som maskinejeren skal kunne leve af lejen; falder lejen herunder glider faktorejeren ud af økonomien. Da virksomhedens omkostninger således i sidste instans er økonomisk ubestemte, er profitten det også. I Marx's teori er det arbejdsdagens længde, der er økonomisk ubestemt; det kan kritiseres, men hans følgeslutning forekommer mig rigtig: at forholdet mellem faktorindkomst og profit så må bestemmes af det nøgne, økonomiske magtforhold. Trækker dette i retning af positiv profit? eller peger det snarere på at salgsprovenuet udtømmes i faktorbetalinger? Det første. Især når vi som her forudsætter fri konkurrence, og dermed ser bort fra fagforeninger, er styrkeforholdet overvældende på virksomhedskapitalens side. Det er fejlagtigt at sige at de to parter er ligestillede, med henvisning til at mens virksomheden har penge har faktorejerne produktionsfaktorer. I en markedsøkonomi vil den aktuelle og potentielle konkrete rigdom altid være sekundagoder i forhold til pengene. Produktionsfaktorerne er en usikker kilde til indkomst, mens pengene er sikker indkomst; kan parterne ikke blive enige om en pris på faktorydelserne, kan kapitalisten stadig klare sig i kraft af sine penge, mens faktorejeren er fortabt. I en konfliktsituati- 250

8 on kan arbejdskøberen holde ud meget længere end arbejdssælgeren. For så vidt er der en kraftig tendens til positiv profit; fx bliver virksomhedens oprindelige 10 mio kr på ét år til 11 mio kr, hvilket betyder en profit på 1 mio kr. Men kan det ikke - med Walras - tænkes at konkurrencen mellem kapitalisterne vil erodere profitten? I næste kapitel begrunder jeg, at det snarere er profitten der eroderer konkurrencen. Den måde, hvorpå 'profitproblemet' ofte opstilles, fx hos Marx, kan kritiseres. Spørgsmålet er her: 'Hvor kommer profitten fra?', og herved forstås at vi skal finde ud af hvad profitten (merværdien) inkarnerer; vi skal afdække profitten for at identificere dens skjulte kerne, altså hvad den 'i virkeligheden' - under pengesløret - består af. Efter at have tilbagevist, at profitten kan udspringe af varecirkulationen - købe billigt, sælge dyrt - når Marx som bekendt frem til at profittens væsen er merværdien, altså 'i virkeligheden' er arbejde (merarbejde). Det er prisværdigt at ville støde frem til et fænomens kerne eller essens, og derfor er det en rigtig bestræbelse at søge at bestemme 'profittens grund'; det er det, jeg forsøger. Men i Marx's spørgsmål og svar tingsliggøres denne essens. Noget andet er at arbejdsværdilæren som normativ teori kan argumentere, at kun en arbejdsindsats berettiger til indkomst (jvf. Kapitel 24). Bag profit ligger der ikke eget arbejde - i så fald ville vi ikke have profit men løn - så ud fra den betragtning repræsenterer profit udbytning, 'merarbejde'. - Når et givet salgsprovenu (minus andre faktoromkostninger) skal fordeles på løn og profit, giver det sig selv at lønarbejder og virksomhedsejer står i en éntydig interessekonflikt; højere løn giver mindre profit og vice versa. Dette var betragtningen ovenfor, hvor løn og profit var absolutte størrelser, bestemte beløb. Men dette er kun den ene side af sagen. I Kapitel 26.7 så vi at lønnen og profitraten (der dér blev kaldt rentefoden ) ikke nødvendigvis står i modsætning til hinanden, eftersom profitraten afhænger både af lønnen og af kapitalværdien; derfor kan løn og profitrate samtidig stige eller samtidig falde. Dette giver plads til et interessesammenfald mellem lønarbejde og kapital. På et mere jordnært plan er det velkendt, at også arbejderne har en interesse i at virksomheden går godt og generer en høj profit, der kan reinvesteres, men det samme er altså tilfældet, når vi betragter forholdet alment og strukturelt. 251

9 Marx gjorde ikke meget ud af dette interessesammenfald, men ret beset er det implicit i hans generelle opfattelse af forholdet mellem lønarbejde og kapital som en dialektisk modsætningsfuld enhed. På den ene side har vi interessemodsætningen, der manifesterer sig i løn- og klassekamp. På den anden side subsumeres lønarbejdet under kapitalen, når arbejdere ansættes; for så vist er lønarbejdet ikke adskilt fra, men en del af kapitalen og deler dermed skæbne og interesser med kapitalen. Dette ændrer dog intet ved de to konklusioner ovenfor: At lønnen er økonomisk ubestemt og at profitten normalt er positiv; og hvis profitten er positiv må profitraten også være det Den konkrete virksomhedsmodel: Virksomheden som maskinejer Det er indlysende at ovenstående abstrakte model ikke 'ligner', for det ses ikke ofte at uselvstændige maskinejere lever af at udleje maskiner. Det vi normalt ser er kapitalistiske virksomheder, der producerer maskiner, som købes til evig arv og eje af de virksomheder, som har brug for dem. Sjældnere ser vi virksomheder, der opbygger en maskinpark - kraner, skibe - som udlejes til virksomheder, der enten ikke har råd til så store investeringer eller kun periodisk har brug for dem. Med hvilken begrundelse opererer vi da med den abstrakte, oplagt urealistiske model? Neoklassikerne holder fast i at virksomheden pr. definition er ressourceløs, så når der observeres en maskine i en fabrikshal, vil de sige at en husholdning med sin maskine er flyttet ind; reelt ejer virksomheden maskinen, men analytisk må vi forestille os at virksomhedslederen qua entreprenør lejer maskinen af sig selv qua husholder. Reelt betaler man selvfølgelig ikke til sig selv, men analytisk kan vi sige - siger neoklassikerne - at virksomheden nu betaler en implicit maskinleje til sig selv i sin egenskab af maskinejer. Sådanne implicitte omkostninger spiller en rolle i de faktiske virksomheders regnskaber. Men økonomi er ikke regnskabslære (jvf. Kapitel 28.4), og økonomisk må idéen om sådanne implicitte betalinger afvises. Ikke fordi det er en abstraktion, men fordi konstruktionen er en abstraktion fra denne konkrete virksomheds institutionelle fundament, nemlig ejendomsforholdene. En agent 'køber' ikke noget af sig selv, hun 'betaler' ikke til sig selv. At anvende disse kategorier i denne forbindelse er det samme som at se bort fra deres betydning, som er juridisk-institutionel. 252

10 Det er det samme som at sige at ejendomsforholdene er uvigtige og kan bortabstraheres. 1 Dette lægger - ligesom virksomhedernes regnskabspraksis - en tung dyne af uigennemskuelighed over de virkelige økonomiske magtforhold i dagens kapitalisme. Hvordan kan vi da forsvare den abstrakte virksomhedsmodel? Abstrakte modeller 'ligner' aldrig. De henter ikke deres begrundelse i empirien, men i teorien. Min begrundelse er at det er denne model, der følger af at udvikle kapitalen af den simple vareproduktions sammenbrud. Teorien må holde sig til disse vragrester, ellers får vi ad hoc teori, hvor forudsætninger indføres efter forgodtbefindende. Logisk set er det fuldt så tænkeligt, at den fallerede producent lever af at udleje maskiner som af at udleje arbejdskraft; den umiddelbare model er derfor en, hvor ejere af arbejdskraft og maskiner står overfor virksomheden som pengebesidder. Den historiske overgang til kapitalismen er en anden sag. Her opstod de uselvstændige producenter i mindre grad ved at de tabte i konkurrencen på markedet, og i højere grad ved at selvstændige producenter (især på landet) med legale og illegale metoder blev berøvet deres produktionsmidler (især jorden); dermed blev de frataget muligheden for at udleje disse, samtidig med at de blev uselvstændige. Det eneste, de derfor kunne udleje, var deres arbejdskraft; denne kunne de ikke berøves. Det er denne proces, Marx har beskrevet. Desværre tog han her historien som model for teorien, nemlig ved i sin grundmodel af kapitalismen at sætte ejeren af arbejdskraft op overfor ejeren af de andre produktionsfaktorer. Idet vi nu tænker indenfor teorien, er der gode grunde til at den abstrakte virksomhedsmodel må udvikle sig til den konkrete model, hvor virksomheden ejer maskinerne. For det første er det vanskeligt for den uselvstændige maskinejer at fastholde anvendelige maskiner; hun kan vel i beskedent omfang magte at reparere og forny dem, men hvordan finansiere nye typer maskiner, når den teknologiske udvikling rammer de gamle med 'moralsk forældelse' (som Marx kaldte det)? Også for arbejderen er det svært at fastholde kvaliteten af sin faktor, især i takt med at simpelt arbejde erstattes af kvalificeret. Også de rammes nu af udstødning (i den udstrækning staten ikke formår at omskole dem). For det andet har virksomhedskapitalisten oftest en klar interesse i selv at eje redskaberne og maskinerne. Han undgår usikkerheden om priser og levering på markedet for faktorydelser; i stedet opnår han umiddelbar kontrol med dette element i produktionsprocessen (tænk på besværet med 253

11 at kontrollere det indkøbte arbejde). Virksomhedskapitalen består nu af penge, fx 5 mio kr, plus maskiner til en værdi af måske 10 mio kr, i alt 15 mio kr; pengene gives ud til lønninger. Hvis maskinerne holder ét år og det årlige salgsprovenu er 18 mio kr, bliver den absolutte profit 3 mio kr, og profitraten p' = 3/15 = 20% Privatejendommens 3 former Overgangen fra vare over penge til kapital påtrykker privatejendommen skiftende former. Så længe vi ikke har penge, men blot konkrete varer der udveksles, har vi simpel privatejendom. Godet er sikker ejendom for ejeren, for så vidt som det er sikret mod tyveri. Privatejeren kan forhindre andre i at bruge godet, men har omvendt ingen sikkerhed for at de andre er interesseret i det og derfor vil aftage det; for så vidt er privatejendommen her rent negativ, som i sin grundbestemmelse (jvf. Kapitel 2.7). Under simpel vareproduktion formidles udvekslingen af penge, bestemt som sikker bytteværdi. Pengebesidderen kan nyde godt af at alle andre er interesseret i hans penge. I den forstand er penge social privatejendom; privatejendommen er skiftet fra at være negativ og defensiv til at være positiv og udadvendt. Når pengene antager form af kapital, får vi den offensive og expanderende privatejendommen. I første omgang - i dette kapitel - er den kapitalistiske privatejendom bestemt rent subjektivt (eller 'østrigsk'), nemlig ud fra pengebesidderens formål; han vælger investeringen, men som sagt ville intet være til hinder for at vor pengebesidder straks omsatte pengene i forbrug og dermed valgte et andet formål. I anden omgang - i næste kapitel - vil vi se hvordan og hvorfor denne subjektive frihed fordufter, hvorved kapitalen bestemmes ud fra sin objektive funktion. NOTER 1. Denne praksis når sine tvivlsomme højder, når økonomerne taler om at Robinson betaler 'løn' og 'rente' til sig selv. 2. Det erindres at Kapitalkontroversens - og Sraffa's - modeller alene beregner profitten/ renten på maskinværdien samtidig med at der antages lønarbejde, altså lønudgifter. Dette er ubegribeligt. 254

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital

Sektion I. Teorien om kapitalisme. Kapitel 29. Teoriens etaper. 29.1. Overgangen til kapital: Fra polarisering til virksomhedskapital 235 236 Sektion I. Teorien om kapitalisme Kapitel 29. Teoriens etaper Teorikritikken har sat nogle store spørgsmålstegn ved kapitalismens rationalitet. Dens normative rationalitet - legitimitet - problematiseres

Læs mere

Kapitel 23. Lønarbejde og polarisering

Kapitel 23. Lønarbejde og polarisering Kapitel 23. Lønarbejde og polarisering 23.1. Indledende Efter i afsnit 23.2 at have opsummeret kritikken af Marx's kapitalteori søger jeg - som i den forrige sektion - at uddrage de positive lærdomme.

Læs mere

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen Â

Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen  Indholdsfortegnelse: Oversigt Indledning  Bog 1. Privatejendom Sektion A. Privatejendommens begreb Kapitel 1. Fra markedsøkonomi til privatejendom  Kapitel 2. Det formelle begreb om privatejendommen

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology of Production

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production

Kapitel 6 Produktion. Overblik over emner. Introduktion. The Technology of Production. The Technology of Production. The Technology of Production Overblik over emner Kapitel 6 Produktion Teknologien Isokvanter Produktion med et variabelt input Produktion med to variable Inputs Returns to Scale Chapter 1Chapter 6 Slide 2 Introduktion The Technology

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Om forældrekøb og senere salg

Om forældrekøb og senere salg - 1 Om forældrekøb og senere salg Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Forældrekøb er igen blevet et hit, og nu ikke blot for at skaffe barnet en bolig, men som et mangeårigt investeringsprojekt.

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori

Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori Kapitel 24. Skitse til en normativ socialistisk teori 24.1. Indledende En normativ socialistisk normativ teori er ifølge sagens natur ikke 'rigtig' eller 'forkert'. Kriterierne for en god teori må i stedet

Læs mere

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS

Bilag I. ~ i ~ Oversigt BILAG II MATEMATISK APPENDIKS. The Prisoner s Dilemma THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS Oversigt BILAG I I THE PRISONER S DILEMMA INTRODUKTION I RELATION TIL SAMORDNET PRAKSIS I I II BILAG II III GENNEMSIGTIGHEDENS BETYDNING III MATEMATISK APPENDIKS V GENERELT TILBAGEDISKONTERINGSFAKTOREN

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 4 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 4 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 3 påpegede mulige gevinster ved

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 14 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 13 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 13-17: Virksomhedsadfærd og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Salgsprognose for halvår 2. halvår Total P super P alm

Salgsprognose for halvår 2. halvår Total P super P alm OPGAVE 3 Virksomheden Model2 A/S skal udarbejde budget for 2003. Model2 A/S producerer og sælger to elektroniske produkter, P super og P alm. Produktionen er organiseret i 2 produktionsafdelinger, A og

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 15 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 14 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Kapitel 1 behandlede udelukkende en

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester

MAKROØKONOMI ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Mankiw kap. 3, 6, 7 & årsprøve, 2. semester MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw kapitel 3 ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT Mankiw kap. 3, 6, 7 & 8. Husk grundlæggende forudsætning vedr. langt sigt: Priserne er fleksible. Statiske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 2 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 18 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013

2013-5. Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt. 12. marts 2013 2013-5 Overgang til efterløn ophør af det personlige arbejde mere end midlertidigt En mand ansøgte om at gå på efterløn pr. 16. januar 2009, hvilket var to år efter, at manden fyldte 60 år og havde modtaget

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 8 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Reeksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 12. juni 2007 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladte.

Læs mere

Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet

Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet Kapitel 16. Pengenes koordinering og diskoordinering af markedet 16.1. Penge som upersonlig social sammenhæng Overfor kollektivismen, forstået som en idé om et upersonligt samfund, blev det i Kapitel 12

Læs mere

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko.

Hvad er en option? Muligheder med en option Køb og salg af optioner kan både bruges som investeringsobjekt samt til afdækning af risiko. Hvad er en option? En option er relevant for dig, der f.eks. ønsker at have muligheden for at sikre prisen på et aktiv i fremtiden. En option er en kontrakt mellem to parter en køber og en sælger der giver

Læs mere

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I

Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Rette vejledning til Eksamensopgave i Prioritering & Styring 2009I Da det er besluttet, at målbeskrivelsen skal være en del af rette vejledningen til alle fag ved Økonomisk Institut, så indledes med målbeskrivelsen

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

Hvorfor er kritik af den politiske økonomi vigtig?

Hvorfor er kritik af den politiske økonomi vigtig? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvorfor er kritik af den politiske økonomi vigtig? Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 15. oktober 2015 Dette spørgsmål er foranlediget af Jan Helbaks kritik af min

Læs mere

Værdiansættelse af aktier værdiansættelseskriterium - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2013.726.VLR, jf. tidligere SKM2012.499.

Værdiansættelse af aktier værdiansættelseskriterium - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2013.726.VLR, jf. tidligere SKM2012.499. - 1 Værdiansættelse af aktier værdiansættelseskriterium - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2013.726.VLR, jf. tidligere SKM2012.499.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet

fundament for AGL Charlotte Bruun 28. marts, 2007 Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet Lektor Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning Aalborg Universitet empiriske AGL 28. marts, 2007 empiriske empiriske Makroøkonometriske AGL kalibrering dynamiske AGL Den offentlige sektor AGL empiriske

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer

BNP skabelsen. Output. Input. Arbejdskraft. Kapital. Varer og tjenesteydelser. Råvarer BNP skabelsen Input Output Arbejdskraft Kapital Varer og tjenesteydelser Råvarer Produktivitetskommissionen Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været

Læs mere

Værditeori og kapitalismeanalyse

Værditeori og kapitalismeanalyse En artikel fra KRITISK DEBAT Værditeori og kapitalismeanalyse Skrevet af: Esben Bøgh Sørensen Offentliggjort: 15. august 2015 Indledende I dette indlæg vil jeg argumentere for, at den marxske værditeori-

Læs mere

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes?

Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? - 1 Skal forældrekøb (og lighedsprincippet) afskaffes? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Medierne har i den forløbne uge beskæftiget sig med forældrekøb. Det er herunder særligt anført, at

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR

Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM LSR - 1 Kursgevinstloven - tab ved internetsvindel - SKM2016.101.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/2 2016, ref. i SKM2016.101.LSR, ikke grundlag

Læs mere

Replik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori

Replik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori En artikel fra KRITISK DEBAT Replik til Sven Tarp: Marxs økonomiske teori Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. oktober 2009 I april udgaven af Kritisk Debat beskæftigede jeg mig med krisen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Prisdannelsen på faktormarkeder

Prisdannelsen på faktormarkeder J.Andersen & H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 5, side 1 Kapitel 5 Prisdannelsen på faktormarkeder 1. Efterspørgslen efter produktionsfaktorer De foregående kapitler har ført os vidt

Læs mere

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel.

Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. Kapitel 1: Markedet for lejeboliger - et eksempel. November 8, 2008 Kapitel 1 er et introducerende kapitel. Ved hjælp af et eksempel illustreres nogle af de begreber og ideer som vil blive undersøgt mere

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Virksomhedsinvesteringer for alle

Virksomhedsinvesteringer for alle Side 2 Virksomhedsinvesteringer for alle Jan Pedersen Jan Pedersen 2014 Redaktion: Forlaget Solhøj Sats: Forlaget Solhøj 2. udgave, 1. oplag 2015 ISBN: 978-87-996503-8-5 Side 3 Side 4 Forord: Det er målsætningen

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Danske Parkdage 2013. Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!!

Danske Parkdage 2013. Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!! Danske Parkdage 2013 Direktør Michael Petersen Danske Anlægsgartnere! Udbud set fra! entreprenør perspektiv!! Udfordringer for DAG:! Historiske erfaringer i helikopterperspektiv 8 myter ved offentlige

Læs mere

Kapitel 28. Det neoklassiske billede af kapitalismen

Kapitel 28. Det neoklassiske billede af kapitalismen Kapitel 28. Det neoklassiske billede af kapitalismen 28.1. Kredsløbsmodellen Neoklassikernes grundmodel er den generelle ligevægtsteori, og den mest almene version heraf er den intertemporale model. I

Læs mere

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation

Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Makroøkonomi 1, 25/11 2003 Henrik Jensen Om Inflation and Unemployment : Nærmere detaljer vedr. pris- og lønfastsættelsen og deres relation Prisfastsættelsen Modelantagelser: Monopolistisk konkurrence

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 7 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 7 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Forelæsning 4-6 analyserede hvordan markedsmekanismen

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere