Kapitel 30. Virksomhedskapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 30. Virksomhedskapital"

Transkript

1 Kapitel 30. Virksomhedskapital Indledning Udgangspunktet for analysen i dette kapitel er identisk med slutresultatet af analysen af den simple vareproduktion. Dette slutresultat var polariseringen mellem de uselvstændige og selvstændige. Fremstillingen er abstrakt. Vi betragter den enkelte virksomhed og ser dermed bort fra relationen - dvs. konkurrencen - mellem de mange virksomheder; først i næste kapitel analyserer vi den kapitalistiske økonomi i sin helhed. Desuden abstraherer vi fra aktiekapital og lånekapital Grundtræk i den abstrakte virksomhedsmodel I den simple vareproduktion er alle agenter både forbrugere og selvstændige producenter. Efter konkurrencens polarisering har vi to, kvalitativt forskellige agenter: Den selvstændige producent, der har en virksomhed. Qua vinder ejer han penge; dette er hans definitoriske særtræk. Da det var som selvstændig producent, han vandt i konkurrencen, ejer han også produktionsfaktorer, men det er uvæsentligt for det videre forløb - køb af nye faktorydelser - og ikke indbegrebet i hans vinderstatus; derfor abstraherer vi i første omgang fra denne mulighed. Og så den agent, der ikke selv kan producere. Hun er qua taber uden penge, men må antages - ellers er hun udstødt - at besidde én eller flere værdifulde produktionsfaktorer. Denne agent er uselvstændig. Da hun ikke selv kan bruge sine faktorer, må hun overlade dem til andre, og kommer for så vidt under andres kontrol; dette er naturligvis mest åbenbart for arbejderen, hvis arbejde bliver undergivet virksomhedens styring. Vi må forudsætte, at agenten kun sælger faktorydelsen, ikke selve faktoren, thi i modsat fald afhændes hendes eneste kilde til rigdom, og hun vil glide ud af det økonomiske system, altså blive reduceret til udstødt. Min argumentation for denne model har været dobbelt: Positiv, ved at udlede den af simpel vareproduktion, og negativ, ved at kritisere kredsløbsmodellens antagelse om en ressourceløs virksomhed. Den 'reviderede' kredsløbsmodel fungerer naturligvis på den måde, at virksomheden med sine penge køber faktorydelser, og dernæst organiserer ydelsernes samvirke til et produkt der sælges til faktorejerne; disse har gennem salg af faktorydelserne sikret finansieringen af købet af 244

2 færdigvarer. Dermed får vi foruden markedet for færdigvarer også et marked for faktorydelser. Idet vi ser bort fra virksomhedskapitalistens eget køb af færdigvarer, kan modellen illustreres således: Betaling for varer Uselvstændige agenter: Produktionsfaktorer Varer Selvstændige agenter: Penge Faktorydelser Faktorindkomster Agenterne er ikke ligestillede, så modellen er ikke symmetrisk. Udgangspunktet er virksomhedens penge, for her ligger magten. I symbolsk form må modellen derfor udtrykkes således: Penge : IDNWRU\GHOVHU : SURGXNWHU : SHQJH mens faktorejernes (underordnede) kredsløb er: Faktorydelser : SHQJH IDNWRULQGNomst) : IRUEUXJVgoder. Dette er i modsætning til den simple vareproduktion, hvor agenterne er kvalitativt identiske, således at der kun er ét kredsløb. Udgangspunktet er agenternes produktionsfaktorer; disse forarbejdes til produkter, der sælges for penge, hvorefter agenten med disse penge køber forbrugsgoder: Produktionsfaktorer : SURGXNWHU : SHQJH : IRUEUXJVJRGHU 245

3 Det er klart at virksomhedskapitalens kredsløb er uden mening, med mindre det resulterer i et pengeoverskud, en profit. Hvordan er positiv profit mulig? Hvorfor udtømmes provenuet fra varesalget ikke i omkostningerne, altså betalingerne til faktorejerne? Før vi tager fat på dette spørgsmål, skal de to agenttyper nærmere omtales De uselvstændige: Faktorejerne Produktionsfaktorerne kan opdeles i arbejdskraft, natur ('jord') og producerede produktionsmidler ('maskiner'). Denne opdeling er udtømmende, fordi en faktor enten er menneskelig eller ikke-menneskelig eller en kombination heraf. Andre kategoriseringer kan tænkes, men denne har den fordel at aflønningen til ydelserne fra disse faktorer er etablerede økonomiske kategorier, nemlig løn, jordrente og 'rental'; det sidste gengiver jeg på dansk som 'maskinleje', især for at undgå forveksling med 'rente', der er en væsensforskellig kategori. Böhm-Bawerk har ret i at maskiner er afledede og for så vidt en metakategori i forhold til de to 'oprindelige' produktionsfaktorer, og i at maskinens særtræk i forhold til disse er tiden. Denne teknologiske analyse er imidlertid økonomisk irrelevant. Økonomisk går skellet mellem maskiner og jord, der kan sælges (om end kun deres ydelser bliver solgt i vor model) og arbejdskraft, der ikke kan sælges; dette fremgik af kritikken i Kapitel 22.2 af Marx's teori om at arbejdskraften er en vare under kapitalismen. Og økonomisk er der intet skel mellem ydelsen fra de tre faktorer: Arbejde, jordydelse og maskinydelse kan alle sælges som enhver anden vare, og dermed give den pågældende faktorejer en indkomst. Økonomisk set er de tre ydelser på samme logiske nivo; dette harmonerer med de moderne neoklassikeres opfattelse, som det fremgår af deres kredsløbsmodel. I øvrigt ser jeg i resten af afhandlingen stort set bort fra jorden. Faktorejerne udlejer deres faktorer. Denne økonomiske relation er væsensforskellig fra det udlån, som vi analyserer i Kapitel 34. Udlån er en intertemporal udveksling af to forskellige varer, en nutidsvare og en fremtidsvare. Lad os se bort fra penge og rente og koncentrere os om selve udlånsformen: Hvis jeg nu udlåner 10 stole, skal jeg blot have 10 stole af samme kvalitet tilbage, ikke nødvendigvis de samme 10 stole, om end dette naturligvis ikke er udelukket (såfremt jeg ikke har brugt stolene, hvorved de ville være blevet slidt og altså ikke længere 246

4 være de samme stole). Udleje er et helt andet 'dyr'. Hvis jeg udlejer de 10 stole, skal jeg have netop disse stole tilbage. Det, udlejer for evigt har afhændet og solgt, er 'stoleydelsen', dvs. lejerens nytte ved at bruge stolene i fx ét år. Udleje er identisk med salg af ydelsen, og dette er en ganske almindelig udveksling; ligesom ved salg af en ost er det naturligvis muligt at betalingen falder før eller efter leveringen af godet; fx kan arbejdet betales forud for ydelsen, simultant med den (upraktisk) eller efterfølgende, men disse komplikationer må vi se bort fra, hvis vi vil forstå fænomenet rent. Hvilke motiver må vi tillægge de uselvstændige? Her følger jeg den neoklassiske model, iflg. hvilken de stræber efter nytte; om denne stræben er grænseløs (nyttemaximering) eller ej (nyttesatisfiering) diskuteres i næste kapitel. Deres umiddelbare mål er naturligvis at maximere indkomsten fra faktorudlejningen, men denne indkomst bruger de derefter til at købe færdigvarer. Det er muligt, at en faktorejer med held og/eller dygtighed kan få en så god pris for sin ydelse, at der bliver et så stort pengeoverskud (efter køb af færdigvarer) at hun kan købe fremmede faktorydelser med henblik på at etablere en ny virksomhed. I så tilfælde bliver hun virksomhedskapitalist, men jeg har tidligere argumenteret for at det ikke er videre sandsynligt, at taberen kan rejse sig igen; kortene er på forhånd pakket til fordel for de etablerede virksomheder, så avisdrengen der bliver millionær er undtagelsen. Som vi skal se i Kapitel 32 ændres denne situation, når virksomheden antager form af et aktieselskab: så kan selv et beskedent overskud på kr investeres i en virksomhed. I grundmodellen ser vi imidlertid bort fra muligheden af, at den uselvstændige antager disse nye karaktermasker. Vi holder os til at de køber færdigvarer for at opnå nytte, altså anvender pengene ikke-kapitalistisk (som cirkulationsmiddel). I denne model er faktorerne ikke kapital, heller ikke maskinen; deres ejere er derfor ikke kapitalister, jvf. kritikken i Kapitel 28.5: Den første betingelse for at noget er kapital må være at det har økonomisk værdi, og det har faktorerne ikke, eftersom de ikke købes og sælges på markedet: Arbejdskraften kan ikke sælges, og de øvrige faktorer må vi antage ikke sælges, da deres ejere i modsat fald mister deres eneste aktiver og glider over i rækken af udstødte. Der existerer derfor ikke faktorpriser, kun priser på faktorydelser. Faktorerne er at betragte som exogene forudsætninger for økonomien, på linie med dennes naturlige forudsætninger. Det er lige så irrelevant at tilskrive dem en 247

5 pris som at beregne solsystemets økonomiske værdi (når vi senere i kapitlet tager højde for at virksomheden kan købe og eje maskiner, ændres disses økonomiske status) De selvstændige: Kapitalejerne Virksomheden er allerførst bestemt som vinder i konkurrencen; derfor giver det sig selv at den begynder med et pengeoverskud (profit). Derimod giver det ikke sig selv at disse penge investeres i produktion og dermed antager form af virksomhedskapital. Det kan tænkes at de udlånes, men det ser vi bort fra indtil Kapitel 34. Videre er der intet i vore forudsætninger, der udelukker at vor agent anvender pengene til køb af forbrugsgoder; han kan fortsætte med at producere på det 'gamle' nivo, og omsætte overskuddet i umiddelbar, konkret nytte. Først den kapitalkonkurrence, der omtales i næste kapitel, tvinger agenten til at investere med henblik på at forøge pengene. Men antag nu at vor agent investerer pengene produktivt. Kapitalen antager nu skiftende former: Efter at pengene er blevet givet ud inkarneres kapitalen i de indkøbte faktorydelser og dernæst i de fremstillede produkter, for til slut - gennem salget - at returnere til pengeformen. Kapitalejerens umiddelbare mål må i så tilfælde være at få et så stort afkast fra pengene som muligt; han vil med andre ord stræbe efter at maximere profitten, dvs. salgsprovenu minus omkostninger til køb af faktorydelser. Dette må være konsekvensen på kapitalnivo af den bytteværdimaximering, som jeg argumenterede for i Kapitel Dette gælder hvad enten den genererede profit ønskes anvendt til (fremtids)forbrug eller atter investeres, for begge disse formål virkeliggøres desto bedre, jo større profitten er. Stræben er én ting, succes noget ganske andet. Investeringer er behæftet med stor usikkerhed; Keynes betegnede dem som kun lidt mere sikre end en expedition til Sydpolen (Keynes, 1936: 162). Og selvom vi - som i dette kapitel - ser bort fra aktiekapital og de svingende aktiekurser, fremgår det af hele den hidtidige analyse at markedets immanente uberegnelighed gør forudberegninger mere end vanskelige. Vi skal senere se at bestræbelsen for at overvinde denne usikkerhed er en væsentlig grund for tendensen mod monopolisering. 248

6 30.5. Forholdet mellem faktorejer og virksomhed Hvordan deles et givet salgsprovenu (minus reinvesteringer) mellem faktoraflønning og profit? Kan der overhovedet gives grunde for en tendens til positiv profit? Besvarelsen af disse spørgsmål afhænger af hvilken pris faktorejerne kan få for deres ydelser. Der er her ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved marginalproduktivitetsteorien som en teori om virksomhedens efterspørgsel efter faktorydelser; denne teori rammes ikke af neoricardianernes kritik. Det må være rigtigt at ydelsens marginalprodukt er faldende, og at den rationelle - dvs. profitmaximerende - virksomhed efterspørger ydelser indtil det punkt, hvor indtægten fra en extra ydelse er faldet til at være lig med udgiften, dvs. prisen på faktorydelsen. Før dette punkt - denne efterspurgte mængde af faktorydelser - er der stadig en profit at hente, men derefter er der tab. Efterspørgslen ved alternative priser på faktorydelser kan bestemmes for den enkelte virksomhed, og disses efterspørgselsfunktioner kan adderes til den samlede efterspørgsel. Problemet ligger på udbudssiden. Neoklassisk teori betragter udbudet af faktorydelser som en funktion af faktorprisen, og ved given pris afhænger udbudets størrelse af faktorspecifikke forhold. Arbejdsudbudet afhænger af det marginale ubehag (negative nytte) ved at arbejde mere. Udbudet af maskinydelser afhænger i første omgang af omkostningerne ved at producere maskiner, og i anden omgang - mere fundamentalt - af det formodede marginale venteoffer. Dette meget kort fortalt. Dette er en subjektiv teori. Dens gyldighed er snævert begrænset af institutionelle og objektive forhold, hvilket vi nu skal se. Som det fremgik af kritikken af Marx i Kapitel 22 er arbejdskraften (selve faktoren) ikke en vare, der produceres til et marked og her opnår en markedspris; da mængden af arbejdskraft ikke reguleres af markedet, er denne mængde en exogen størrelse. Udbudet af arbejdsydelsen er selvfølgelig afhængig af lønnen (om end sammenhængen ikke er éntydig, jvf. den bagudbøjede udbudskurve), men med den givne arbejdsstyrke (mængde af arbejdskraft) er der bestemte, absolutte grænser for antal udbudte arbejdstimer; få kan arbejde 16, og ingen 24 timer i døgnet. Arbejdsstyrken, dermed det maximale arbejdsudbud, kan være så lille, at det giver anledning til en gigantisk løn, uden at markedet kan modvirke dette (idet vi ser bort fra substitution fra arbejde til maskinydelser). Der er ingen markedsøkonomiske mekanismer, der kan sætte et maximum for lønnen. 249

7 Men skønt markedet ikke, i sidste instans, kan fremlokke mere arbejde, kan det udskille socialt overflødigt. Arbejdsstyrken kan være så stor dermed arbejdsudbudet så overvældende - at arbejdsmarkedet overfyldes, således at lønnen falder under subsistensnivoet; men sker det, udstødes arbejdere fra markedsøkonomien (hvad enten de dør af sult eller finder andre overlevelsesmuligheder). Arbejdsmarkedet kan ikke koordinere positivt, kun negativt, på den hårde ex post facon. Derfor er lønnen ubestemt, bortset fra at den har et minimum. Vi kan udtrykke det på den måde at 'overskudslønnen' - over det nævnte minimum - er exogent bestemt; dette er også Sraffa's resultat, men hans argumentation er en helt anden. Det er klart at vi med disse ræsonnementer befinder os indenfor en meget abstrakt model. Arbejdsudbudet ses i det store og hele som determineret af arbejdskraften, og arbejdet ses som en homogen størrelse; i mere konkrete modeller må der tages højde for arbejdskraftens vidt forskellige kvalifikationer. Lad os nu betragte udbudet af maskinydelser. Der er ingen institutionelle hindringer for køb og salg af maskiner - og i næste afsnit inddrages dette da også - men både vor aktuelle model såvel som neoklassikernes mest abstrakte kredsløbsmodel ser bort herfra. Derfor gælder præcis det samme for maskinlejen som for lønnen, dvs. den er ubestemt. Også her er der dog et minimum, for så vist som maskinejeren skal kunne leve af lejen; falder lejen herunder glider faktorejeren ud af økonomien. Da virksomhedens omkostninger således i sidste instans er økonomisk ubestemte, er profitten det også. I Marx's teori er det arbejdsdagens længde, der er økonomisk ubestemt; det kan kritiseres, men hans følgeslutning forekommer mig rigtig: at forholdet mellem faktorindkomst og profit så må bestemmes af det nøgne, økonomiske magtforhold. Trækker dette i retning af positiv profit? eller peger det snarere på at salgsprovenuet udtømmes i faktorbetalinger? Det første. Især når vi som her forudsætter fri konkurrence, og dermed ser bort fra fagforeninger, er styrkeforholdet overvældende på virksomhedskapitalens side. Det er fejlagtigt at sige at de to parter er ligestillede, med henvisning til at mens virksomheden har penge har faktorejerne produktionsfaktorer. I en markedsøkonomi vil den aktuelle og potentielle konkrete rigdom altid være sekundagoder i forhold til pengene. Produktionsfaktorerne er en usikker kilde til indkomst, mens pengene er sikker indkomst; kan parterne ikke blive enige om en pris på faktorydelserne, kan kapitalisten stadig klare sig i kraft af sine penge, mens faktorejeren er fortabt. I en konfliktsituati- 250

8 on kan arbejdskøberen holde ud meget længere end arbejdssælgeren. For så vidt er der en kraftig tendens til positiv profit; fx bliver virksomhedens oprindelige 10 mio kr på ét år til 11 mio kr, hvilket betyder en profit på 1 mio kr. Men kan det ikke - med Walras - tænkes at konkurrencen mellem kapitalisterne vil erodere profitten? I næste kapitel begrunder jeg, at det snarere er profitten der eroderer konkurrencen. Den måde, hvorpå 'profitproblemet' ofte opstilles, fx hos Marx, kan kritiseres. Spørgsmålet er her: 'Hvor kommer profitten fra?', og herved forstås at vi skal finde ud af hvad profitten (merværdien) inkarnerer; vi skal afdække profitten for at identificere dens skjulte kerne, altså hvad den 'i virkeligheden' - under pengesløret - består af. Efter at have tilbagevist, at profitten kan udspringe af varecirkulationen - købe billigt, sælge dyrt - når Marx som bekendt frem til at profittens væsen er merværdien, altså 'i virkeligheden' er arbejde (merarbejde). Det er prisværdigt at ville støde frem til et fænomens kerne eller essens, og derfor er det en rigtig bestræbelse at søge at bestemme 'profittens grund'; det er det, jeg forsøger. Men i Marx's spørgsmål og svar tingsliggøres denne essens. Noget andet er at arbejdsværdilæren som normativ teori kan argumentere, at kun en arbejdsindsats berettiger til indkomst (jvf. Kapitel 24). Bag profit ligger der ikke eget arbejde - i så fald ville vi ikke have profit men løn - så ud fra den betragtning repræsenterer profit udbytning, 'merarbejde'. - Når et givet salgsprovenu (minus andre faktoromkostninger) skal fordeles på løn og profit, giver det sig selv at lønarbejder og virksomhedsejer står i en éntydig interessekonflikt; højere løn giver mindre profit og vice versa. Dette var betragtningen ovenfor, hvor løn og profit var absolutte størrelser, bestemte beløb. Men dette er kun den ene side af sagen. I Kapitel 26.7 så vi at lønnen og profitraten (der dér blev kaldt rentefoden ) ikke nødvendigvis står i modsætning til hinanden, eftersom profitraten afhænger både af lønnen og af kapitalværdien; derfor kan løn og profitrate samtidig stige eller samtidig falde. Dette giver plads til et interessesammenfald mellem lønarbejde og kapital. På et mere jordnært plan er det velkendt, at også arbejderne har en interesse i at virksomheden går godt og generer en høj profit, der kan reinvesteres, men det samme er altså tilfældet, når vi betragter forholdet alment og strukturelt. 251

9 Marx gjorde ikke meget ud af dette interessesammenfald, men ret beset er det implicit i hans generelle opfattelse af forholdet mellem lønarbejde og kapital som en dialektisk modsætningsfuld enhed. På den ene side har vi interessemodsætningen, der manifesterer sig i løn- og klassekamp. På den anden side subsumeres lønarbejdet under kapitalen, når arbejdere ansættes; for så vist er lønarbejdet ikke adskilt fra, men en del af kapitalen og deler dermed skæbne og interesser med kapitalen. Dette ændrer dog intet ved de to konklusioner ovenfor: At lønnen er økonomisk ubestemt og at profitten normalt er positiv; og hvis profitten er positiv må profitraten også være det Den konkrete virksomhedsmodel: Virksomheden som maskinejer Det er indlysende at ovenstående abstrakte model ikke 'ligner', for det ses ikke ofte at uselvstændige maskinejere lever af at udleje maskiner. Det vi normalt ser er kapitalistiske virksomheder, der producerer maskiner, som købes til evig arv og eje af de virksomheder, som har brug for dem. Sjældnere ser vi virksomheder, der opbygger en maskinpark - kraner, skibe - som udlejes til virksomheder, der enten ikke har råd til så store investeringer eller kun periodisk har brug for dem. Med hvilken begrundelse opererer vi da med den abstrakte, oplagt urealistiske model? Neoklassikerne holder fast i at virksomheden pr. definition er ressourceløs, så når der observeres en maskine i en fabrikshal, vil de sige at en husholdning med sin maskine er flyttet ind; reelt ejer virksomheden maskinen, men analytisk må vi forestille os at virksomhedslederen qua entreprenør lejer maskinen af sig selv qua husholder. Reelt betaler man selvfølgelig ikke til sig selv, men analytisk kan vi sige - siger neoklassikerne - at virksomheden nu betaler en implicit maskinleje til sig selv i sin egenskab af maskinejer. Sådanne implicitte omkostninger spiller en rolle i de faktiske virksomheders regnskaber. Men økonomi er ikke regnskabslære (jvf. Kapitel 28.4), og økonomisk må idéen om sådanne implicitte betalinger afvises. Ikke fordi det er en abstraktion, men fordi konstruktionen er en abstraktion fra denne konkrete virksomheds institutionelle fundament, nemlig ejendomsforholdene. En agent 'køber' ikke noget af sig selv, hun 'betaler' ikke til sig selv. At anvende disse kategorier i denne forbindelse er det samme som at se bort fra deres betydning, som er juridisk-institutionel. 252

10 Det er det samme som at sige at ejendomsforholdene er uvigtige og kan bortabstraheres. 1 Dette lægger - ligesom virksomhedernes regnskabspraksis - en tung dyne af uigennemskuelighed over de virkelige økonomiske magtforhold i dagens kapitalisme. Hvordan kan vi da forsvare den abstrakte virksomhedsmodel? Abstrakte modeller 'ligner' aldrig. De henter ikke deres begrundelse i empirien, men i teorien. Min begrundelse er at det er denne model, der følger af at udvikle kapitalen af den simple vareproduktions sammenbrud. Teorien må holde sig til disse vragrester, ellers får vi ad hoc teori, hvor forudsætninger indføres efter forgodtbefindende. Logisk set er det fuldt så tænkeligt, at den fallerede producent lever af at udleje maskiner som af at udleje arbejdskraft; den umiddelbare model er derfor en, hvor ejere af arbejdskraft og maskiner står overfor virksomheden som pengebesidder. Den historiske overgang til kapitalismen er en anden sag. Her opstod de uselvstændige producenter i mindre grad ved at de tabte i konkurrencen på markedet, og i højere grad ved at selvstændige producenter (især på landet) med legale og illegale metoder blev berøvet deres produktionsmidler (især jorden); dermed blev de frataget muligheden for at udleje disse, samtidig med at de blev uselvstændige. Det eneste, de derfor kunne udleje, var deres arbejdskraft; denne kunne de ikke berøves. Det er denne proces, Marx har beskrevet. Desværre tog han her historien som model for teorien, nemlig ved i sin grundmodel af kapitalismen at sætte ejeren af arbejdskraft op overfor ejeren af de andre produktionsfaktorer. Idet vi nu tænker indenfor teorien, er der gode grunde til at den abstrakte virksomhedsmodel må udvikle sig til den konkrete model, hvor virksomheden ejer maskinerne. For det første er det vanskeligt for den uselvstændige maskinejer at fastholde anvendelige maskiner; hun kan vel i beskedent omfang magte at reparere og forny dem, men hvordan finansiere nye typer maskiner, når den teknologiske udvikling rammer de gamle med 'moralsk forældelse' (som Marx kaldte det)? Også for arbejderen er det svært at fastholde kvaliteten af sin faktor, især i takt med at simpelt arbejde erstattes af kvalificeret. Også de rammes nu af udstødning (i den udstrækning staten ikke formår at omskole dem). For det andet har virksomhedskapitalisten oftest en klar interesse i selv at eje redskaberne og maskinerne. Han undgår usikkerheden om priser og levering på markedet for faktorydelser; i stedet opnår han umiddelbar kontrol med dette element i produktionsprocessen (tænk på besværet med 253

11 at kontrollere det indkøbte arbejde). Virksomhedskapitalen består nu af penge, fx 5 mio kr, plus maskiner til en værdi af måske 10 mio kr, i alt 15 mio kr; pengene gives ud til lønninger. Hvis maskinerne holder ét år og det årlige salgsprovenu er 18 mio kr, bliver den absolutte profit 3 mio kr, og profitraten p' = 3/15 = 20% Privatejendommens 3 former Overgangen fra vare over penge til kapital påtrykker privatejendommen skiftende former. Så længe vi ikke har penge, men blot konkrete varer der udveksles, har vi simpel privatejendom. Godet er sikker ejendom for ejeren, for så vidt som det er sikret mod tyveri. Privatejeren kan forhindre andre i at bruge godet, men har omvendt ingen sikkerhed for at de andre er interesseret i det og derfor vil aftage det; for så vidt er privatejendommen her rent negativ, som i sin grundbestemmelse (jvf. Kapitel 2.7). Under simpel vareproduktion formidles udvekslingen af penge, bestemt som sikker bytteværdi. Pengebesidderen kan nyde godt af at alle andre er interesseret i hans penge. I den forstand er penge social privatejendom; privatejendommen er skiftet fra at være negativ og defensiv til at være positiv og udadvendt. Når pengene antager form af kapital, får vi den offensive og expanderende privatejendommen. I første omgang - i dette kapitel - er den kapitalistiske privatejendom bestemt rent subjektivt (eller 'østrigsk'), nemlig ud fra pengebesidderens formål; han vælger investeringen, men som sagt ville intet være til hinder for at vor pengebesidder straks omsatte pengene i forbrug og dermed valgte et andet formål. I anden omgang - i næste kapitel - vil vi se hvordan og hvorfor denne subjektive frihed fordufter, hvorved kapitalen bestemmes ud fra sin objektive funktion. NOTER 1. Denne praksis når sine tvivlsomme højder, når økonomerne taler om at Robinson betaler 'løn' og 'rente' til sig selv. 2. Det erindres at Kapitalkontroversens - og Sraffa's - modeller alene beregner profitten/ renten på maskinværdien samtidig med at der antages lønarbejde, altså lønudgifter. Dette er ubegribeligt. 254

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen

Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen Kapitel 10. Om begrundelsen af subjektivismen "The nation as such is not a large subject that has needs, that works, practices economy and consumes;.. It is not a large singular economy; the phenomena

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse

Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati

Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati Kapitel 45. Liberalisme, socialisme og demokrati I forrige kapitel betragtede vi det principielle modsætningsforhold mellem privatejendom, i dens forskellige skikkelser, og demokrati. I dette kapitel diskuteres

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model:

Et Markedet for lejeboliger til studerende. Model: Kapitel 1: Markedet - et eksempel. Et Markedet for lejeboliger til studerende Model: 1. Alle lejligheder er identiske. 2. Men nogle ligger tæt på universitet (indre ring), andre længere væk (ydre ring).

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:

Opgave 1: Sommereksamen 2. juni 1997. Spørgsmål 1.1: Spørgsmål 1.2: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen 2. juni 1997 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

1 Oligopoler (kapitel 27)

1 Oligopoler (kapitel 27) 1 Oligopoler (kapitel 27) 1. Vi har set på to vigtige markedsformer: (a) Fuldkommen konkurrence. Alle virksomheder pristagere - en rimelig antagelse i situation mange små konkurrenter. (b) Monopol. Kun

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale.

1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Opgave 1 1.1 Beregn priselasticiteten for de to produkter ved de givne priser og vis v.h.a. monopolprisformlen om priserne er optimale. Liniens ligning for strømper: p = am + b To tal på linien: Nuværende

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Brug for en ny medarbejder her og nu?

Brug for en ny medarbejder her og nu? København Brug for en ny medarbejder her og nu? Få hjælp til rekruttering - spar tid og penge Jobcenter København leverer dine kommende medarbejdere - hurtigt og gratis. Vi kalder det Kvikservice. Ring

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Strategisk Risikostyring / - ledelse

Strategisk Risikostyring / - ledelse Strategisk Risikostyring / - ledelse - Eksempler fra det virkelige liv" Risikobegrebet hvordan bliver det strategisk? Styring eller ledelse? Helhed eller specialfokus? Nogle konkrete eksempler. Læring

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet)

dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet) dcomnet-nr. 8 Simpel aritmetik på maskinniveau Computere og Netværk (dcomnet) Efterår 2009 1 Simpel aritmetik på maskinniveau I SCO, appendix A, er det beskrevet, hvordan man adderer ikke-negative heltal

Læs mere

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9)

Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Indenrigsministeriet Dato: 28. april 2002 Kontor: 2.ø.kt. J.nr.: 1999/1425-9 Afgørelse af 00-12-04 - Dansk Supermarked A/S (1999/1425-9) Ved anvendelse af lønningsreglen er det den samlede kommunale skatteandel,

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Kortlæg din læringsstil

Kortlæg din læringsstil Kortlæg din læringsstil For hver af de 44 spørgsmål som følger skal du svare enten a eller b. Du skal vælge udelukkende ét svar for hver spørgsmål. Hvis du føler, at du både kan besvare et spørgsmål med

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu Rentesregning Vi skal kigge på hvordan en lille rente kan have stor betydning på den samlede gæld. Vi skal kigge på lånetyper og opsparings samt gældsformlerne. Version 2.1 Sct. Knud Henrik S. Hansen Dine

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Skærpet beskatning af iværksættere

Skærpet beskatning af iværksættere - 1 Skærpet beskatning af iværksættere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Undertiden nægter skattemyndighederne fradrag for underskud ved en given aktivitet ud fra den betragtning, at der ikke

Læs mere