Miljøprojekt Ishøj Miljøambassadørkursus fase 1+2

Transkript

1 Miljøprojekt Ishøj 2009 Miljøambassadørkursus fase Formål At uddanne indvandrerkvinder på frivillige miljøambassadørkursus, hvor de tilbydes aftensmad og børnepasning under kurserne. 2. Delmål a. at der rekrutteres ca. 100 kvinder indenfor de 3 største minoritetsgrupper (tyrkere, pakistanere og berbere) b. Miljøambassadørkursus over 6 kursusgange, 4x3 timer i 4 uger, herefter en uge, hvor kvinderne formidler deres viden til andre og 6. kursusgang til evaluering og det videre uddannelsesforløb som kvinderne kan tilmelde sig planlægges. c. Deltagerne får et kursusbevis. 3. Resultater a. 37 kvinder gennemførte miljøambassadørholdet. Fremmødeprocenten var relativ høj for langt de fleste kvinder: 7 kvinder eller 18,9 % deltog i en kursusgang 6 kvinder eller 16,2 % deltog i to kursusgange 4 kvinder eller 10,8 % deltog i tre kursusgange 8 kvinder eller 21,6 % deltog i fire kursusgange 12 kvinder eller 32,4 deltog i fem kursusgange Kursusgange tyrkere urdu berber alle kumuleret % antal kurser Tyrkere urdu berber alle kumuleret 1 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , Det lykkedes ikke at få 100 kvinder til at deltage i kurset. Dette skyldes flere faktorer, dels var kvinderne svære at rekruttere, selvom vi var på gaderne, i Bilka, til Eid fest og havde banebryderne med til at hjælpe med at rekruttere. Rekrutteringen tog lang tid og der mødte langt færre kvinder op end dem, der havde givet tilsagn om deltagelse. b. Miljøambassadørkurserne blev ændret til at foregå over 5 gange i 2 timer, da flere kvinder ved rekrutteringen gav udtryk for at de kunne deltage i 2 timer og ikke mere. Diplomoverrækkelsen foregik udover de 5 kursusgange ved en festmiddag, hvor alle partere havde medbragt mad.

2 Formidlingen af kvindernes viden foregik dels imellem hvert kursus, og kvinderne rapporterede fra kursus gang til kursus gang om, hvem de havde formidlet til og hvad de havde formidlet. Formidlingen af kvindernes nye viden foregik også på en kvindefredag hos Banebryderne, hvor kvinderne, der havde gennemført miljøambassadørkursus fortalte de andre fremmødte kvinder til kvindefredag om deres nyerhvervede viden. d. Mange af kvinderne gav i kursusforløbet udtryk for at have ændret adfærd i deres drift af deres boliger, bl.a. vandforbrug, elforbrug og indeklima. Hver kursusgang startede med at kvinderne skulle fortælle om de havde foretaget nogle ændringer siden sidste kursusgang, her kom historier om slukning af standby apparater, om bedre udluftning og om afsløring af utætte toiletter. e. Kvinderne der deltog i kurserne gav udtryk for at de gerne ville lære mere om andre emner bla. demokrati og processer, skole etc. f. Projektet er formidlet på Dansk Oplysnings Forbunds landsmøde 16. maj og deltagerne har her vist stor interesse for projektet. Flere deltagere ønsker projektet flyttet til deres byer. Flere deltagere til landsmødet gav udtryk for, at de ser projektet, som en døråbner til at få indvandrer ind i aftenskole regi. Ishøj daghøjskole og Fellov Consult vil når projektet er afsluttet, undersøge muligheder for at sprede miljøambassadørkurserne på landsplan. 4. Resumé af hovedpunkter i projektforløb 4.1 Samarbejdspartnere og aktører (?) Ishøj daghøjskole, Ishøj Oplysningsforbund og Ishøj Kommune har været samarbejdspartnere i projektforløbet og har deltaget ved udførsel af forskellige opgaver såsom trykning af undervisningsmateriale, pressekontakt, formidling af lokale miljøforhold, diplomoverrækkelse m.m. 4.2 Rekruttering af kursister og fastholdelse af kursister Rekruttering af kursister er sket på gaden, I Ishøj centret og ved Eid fest i december. Der har været sendt pressemeddelelser og Vestegnen har skrevet om kurset i opstartsfasen og kom til diplomoverrækkelsen. Der kom dog ikke en artikel nr. 2. Rekruttering har taget meget lang tid og mange partere har været involveret i rekrutteringen. Fastholdelse af kursister er sket ved ugentlig kontakt med dem igennem sms og telefonopringninger. 4.3 Udarbejdelse af undervisningsplan og materialer Undervisningsplanen var tilrettelagt, så kvinderne nåede igennem alle 5 relevante områder i miljøvenlig drift af boliger. Som understøttelse af den teoretiske undervisning var medbragt en del materialer såsom rengøringsmidler, oversigt over faresymboler, et molekyle sæt, elspareskinner, sparometer, sparepærer, og materialer til at demonstrere indeklimaproblematikker og fugtighed i boliger. 4.4 Undervisningsdelen Undervisningen foregår ved dels teoretisk gennemgang af emnet, praktiske øvelser, hvis det kan lade sig gøre og ved at se og røre de medbragte elementer såsom sparometer, køleskabet 8på stedet), rengøringsmidlerne etc. Hver undervisningsgang starter med at værdisætte det relevante emne eks. vand og herefter gennemgang af vands infrastruktur, vands værdi i økonomi og herefter spareråd med beregninger af hvad det vil betyde for de enkelte familier, hvis kursisten går hjem og lærer sparerådene videre hjemme.

3 4.5 Det sagde kursisterne om kurset Mange af kursisterne har fået en øjenåbner om, hvordan systemer fungerer (eks. affaldssystemet i Ishøj, vandets vej fra grundvand til vandhane). Flere gange under kursusforløbet kunne sætningen hvorfor har I ikke fortalt os det noget før?, høres. 4.6 Diplomoverrækkelse og afslutning Diplomoverrækkelse var en dejlig dag. Alle har mad med og diplomerne blev overrakt af Györgyi Csato (Ishøj Daghøjskole) og Jan Howy Rasmussen (Ishøj oplysningsforbund). Diplomerne er vigtige for kvinderne, de modtager dem enkeltvis og der klappes af hver enkelt kvinde. Der er meget stolthed omkring diplomet, så da der var enkelte stavefejl i kvindernes navne på diplomet, måtte der fremsendes nye diplomer til disse kvinder. Tidligere erfaringer viser, at diplomerne bliver brugt ved jobansøgninger. 4.7 Planlægning og budget frem og tilbage Det har været en meget svær opgave at få gennemført kurserne. Der er anvendt langt mere tid på planlægning og budgetter, da budgetter er tiltrådt og siden frafaldet. Der har været en del tilpasninger og en del frafald af deltagere i den oprindelige styregruppe/planlægningsgruppe. 4.8 Det videre forløb * Mødet med Ruth Ruth Cordoa har iværksat miljøcafeer i Vejlåparken og her håber hun, at kunne få kvinderne til at deltage med deres viden. * Mødet med kursister på gaden Ad flere omgange har projektlederen mødt kvinderne på gaden i Ishøj, det er med kram og forespørgsel om der snart skal være nye kurser. * Formidling af den tillærte viden, under kurset og efter kurset Kursisterne har formidlet deres viden fra kursusgang til kursusgang. De har rapporteret, hvad de har fortalt og til hvem. Der er formidlet til familie go tætte venner. 5. Presse Der blev taget kontakt til Vestegnen, som kom ved diplomoverrækkelsen. Vestegnen trykte en artikel om kurset og ville lave en opfølgende artikel en uge senere. Den artikel kom dog aldrig i avisen. Bilag A: eksempler på ugebreve

4 Miljøformidler fase Formål At afholde et kursus på 9 uger, hvor deltagere fra det tidligere kursus får mulighed for at deltage. 2. Delmål a. kursusforløb over 9 uger b. Ekskursioner c. Kurset sætter deltagerne i stand til at lave opsøgende arbejde blandt alle bebore i lokalområdet. d. Efter endt kursus vil miljøformidlerne inviteres til at udbyde kurser, foredrag, debatarrangement på aftenskolen/daghøjskolen 3. Resultater Resultater uddannelsesforløb og grønne besøg a. Kursusforløb er gennemført over 5 uger. Emnerne vand, el, affald, rengøring, kemikalier, varme og indeklima er gennemgået. I undervisningen er sundhedsaspektet inddraget i forhold til indeklima og anvendelse af rengøringsmidler og kemikalier. b. Der er foretaget ekskursioner til Vestforbrændingen, Avedøre Spildevandsanlæg og til Ishøj genbrugsstation. c. I kursusforløbet er kvinderne blevet trænet i kropssprog, formidling og adfærdsændring. Kvinderne har dagligt fremlagt miljøemnerne for hinanden efter blot 3 dages kursusforløb. Fredag d. 19. juni holdt kursisterne et oplæg på Ishøj daghøjskole, hvor andre kursister var inviteret. Oplæggets varighed var tre kvarter. Det teoretiske kursus på 5 uger er pt. færdigt og der følger herefter 4 ugers praktisk udførsel af formidling til beboerne. De praktiske ugers formidling til beboere starter d. 29. juni og varer til 24. juli. d. Kvinderne har i uge 4 af deres teoretiske kursus del, været inviteret til at holde oplæg på Ishøj daghøjskole for andre kursister. Fredag d. 19. juni holdt kursisterne et oplæg på Ishøj daghøjskole, hvor andre kursister var inviteret. Oplæggets varighed var tre kvarter. Resultater 4 ugers praktik med grønne besøg Samlede besøg 120 Alle døre er banket på i alle boligafdelinger Vildtbanegården Antal besøg; 44 Antal minutter i alt; 1422 Gennemsnitlige besøg 32,32 minutter Vejleåparken og Stenbjerggård: Antal besøg: 76 Antal minutter: 2804 Gennemsnitlige besøgstid: 36,89 min Oprindelse Vildtbanegården AAB

5 bosnisk 0 1 chilensk 0 1 danske gambianer 0 1 ghanesiske 1 1 guinea 0 1 indisk 0 1 kinesisk 0 1 maldivere 1 0 pakistanske 5 26 polske 1 1 tyrkiske 8 13 uvist 3 5 i alt Erfaringer med de grønne besøg 1. Der er store lokale kulturforskelle. Det er langt lettest at komme ind i Østergården og sværeste at komme ind i Vejlebrodalen og Vejlebrovej. Vi har oplevet borgere, der har råbt af os og smækket døren i. Der er blevet banket på alle døre i de 3 boligområder. 2. Projektet bør ikke gennemføres med matchgruppe 4. Langt de fleste af de visiterede kvinder fra matchgruppen 4 i dette projekt har været syge på en eller anden måde. Der er vedlagt liste over sygdomme og oplevelser. 3. I projektet er det af hensyn til registreringen af besøg vigtigt, at deltagerne ikke er analfabeter. På projektet deltog 3-4 analfabeter, hvilket gør registreringsarbejdet svært og derudover så skal deltagerne kunne huske gennemgået undervisningsmateriale rigtig godt og har ikke fordelen af at kunne slå op i materialet igen. 4. Pga. bevillinger og budgetter blev projektet skudt fra forårsmånederne til sommermånederne. Det er ikke en god ide, da det er meget hårdt at gå på trapper til 4. og 5. sal i 25º-30ºC varme. Der er risiko for dehydrering udover, at vi, der har gået på trapperne 5 timer om dagen, ikke har kunnet foretage os andet på hele dagen end de 5 timers arbejde. I varmen er der langt flere sygemeldinger end om foråret. Deltagerne brænder ud, i forvejen var de fleste ikke i særlig god form, de var også syge (blodtryk, sukkersyge, mavesår, anorexi, depression, overvægtige etc.). Projektlederen som er i relativ god form og rask, nåede i de 4 ugers forløb på trapperne at tabe alt fedt på kroppen, tage 2,5 kg på i muskler og havde fra 2. uge til afslutningen konstante smerter i alle muskler. 5. Der skal være større fokus på de arbejdsskader, der kan tilkomme ved sådan et projekt. En af deltagerne blev skåret af et glasskår eller en kniv ved at sidde på et gulv og måle standby el fra apparater. Ulykken resulterede i et 5-7 cm snitsår på inderlåret. Ulykken skete for projektlederen. 6. Der er store besparelsespotentialer, specielt hos de etniske udenlandske familier, når vi spørger til eks. elregninger oplever vi mange familier med elforbrug svarende til kr. pr. år. I forhold til vandforbruget er der en del familier, der ikke har kendskab til at vandet i hanerne kommer fra undergrunden, derudover har mange etnisk udenlandske familier ikke kendskab til energi pilene. Der generelt for alle nationaliteter stor interesse for viden om indeklima, miljømærker og mal-koder og faresymboler. I forhold til anvendelse af klorholdige rengøringsmidler, så anvender langt de færreste danskere disse. Blandt de etniske udenlandske familier er det vores oplevelse, at tyrkerne anvender mest klorholdige produkter og ofte til toilet, køkkenvask/borde og vasketøj. Nogle familier anvender 2-3

6 flasker om ugen, af disse taler flere om hovedpine og problemer med luftvejene. En del af dem, der anvender klorholdige produkter blander dem også med andre rengøringsmidler. Brugen af dettol er ikke udpræget, der er få (5) af de besøgte familier, der anvender dettol, men de anvender så dettol til personlig hygiejne og en enkelt anvender dettol til sin baby. 7. Langt de fleste familier vi har besøgt er rigtige glade for at få besøg og få ny viden og indsigt. Nogle familier, specielt danske, har viden, men bruger besøget som en reminder til hvad de kan gøre i deres hjem. 8. Mange danskere siger nej tak til besøg, når vi banker på døren. 4. Resume af hovedpunkter i forløbet 4.1Rekruttering af kursister I første omgang forsøgte vi at rekruttere kursister fra miljøambassadørkurserne og der blev holdt flere møder med disse kvinder. Herudover blev der ringet til alle kvinder adskillige gange. Det lykkedes ikke at rekruttere en eneste kvinde fra miljøambassadørkurserne, mange var allerede i arbejde og enkelte ville gerne men blev forhindret af graviditet, manglende pasning af børn og sygdom. Rekrutteringen foregik i stedet igennem jobcentrene. Ishøj Daghøjskole og Banebryderne foretog kontakten til jobcentrene. Fellov Consult mødte op i jobcenteret og fremlagde projektet for sagsbehandlerne og herefter for et par enkelte kvinder. Rekrutteringen tog en del tid, men det lykkedes at få rekrutteret i alt 18 kvinder igennem aktivering. I alt mødte igennem hele kursusforløbet 12 kvinder op, disse kvinder er danske, tyrkiske og en enkelt pakistaner. Fremmødeprocenten på kurset er meget vekslende, da mange af kvinderne der er visiteret til deltagelse i dette kursus har behov for hospitalsbesøg o.lign. I alt vil 8 af de 12 fremmødte kvinder være i stand til at gennemføre formidling til andre beboere og heraf vil et par enkelte kun kunne formidle på deres modersmål. 4.2 Undervisningsplan og forløb Der er udarbejdet undervisningsplan og ugeskemaer for hele forløbet. Ugeskemaerne har dog måtte suspenderes, da der var et vekslende fremmøde og flere af kursisterne først møde en til to uger senere end kurset startede. Undervisningsmaterialet er også blevet tilpasset ad flere omgange. Det viste sig at flere af kvinderne på kurset ikke kan læse dansk og har erfaringer om at være ordblinde på eget sprog. Så undervisningsmaterialet har været meget billedligt og der er brugt meget tid på at tegne på tavle for at forklare indholdet. 4.3 Undervisningsdelen Undervisningen har bestået af teoretisk miljøfaglig viden og formidling. Miljøfaglig viden er blevet gennemgået dagligt om formiddagen og om eftermiddagen har vi arbejdet med formidling, adfærdsændringer, kropssprog og kommunikation. Der er lavet øvelser i at gå ind ad en dør, at formidle et fagligt emne og i kropssprog. Det har været svært for nogle af kursisterne at skulle stå ved tavlen og fremlægge, men ved daglige øvelser er de alle blevet i stand til at fremlægge ved tavle. Øvelser i kropssprog, kommunikation, formidling og adfærdsændring er meget grænseoverskridende, hvilket også kom til udtryk her på holdet. Trods at vi indimellem måtte stoppe øvelserne, fordi de var for hårde, så har alle kursisterne udtrykt, at de var glade for øvelserne.

7 4.4 Kursisternes ord om kurset i uge 5 Ayfer: For mig er det det bedste kursus, jeg har gået på, fordi vi har lært meget. Hvis man har et godt kropssprog får man mere respekt, man får mere styrke. Godt kropssprog får andre til at få lyst til at møde en. Sultan: Jeg kan godt lide kurset, fordi man lærer mange ting. Du fortæller os tingene igen og igen indtil man forstår det. Kropssprogøvelserne gør en mere sikker og giver mere selvtillid. Nasreen: Det er rigtig godt. Der er masser ting jeg har lært. Det er rigtig godt at jeg kom med her. Kropssprogsøvelserne gør mig mere ung, nu kan jeg masser af ting. Fatma: Jeg er glad for kurset, jeg har lært mange ting. Jeg er glad for læreren, du lærer os det godt. Det er godt med kropssprogsøvelser. Ayse; Jeg er glad for kurset, vi lærte mange ting. Nikita: Det er et lærerigt kursus, vi kom med en lille viden og går herfra med et nyt syn og en bedre viden. Vi bliver klogere, vi gør en indsats for os selv og for andre. Vi er blevet mere miljøbevidst. Alle skulle have mulighed for det. Kurset skal være lidt længere. Det er godt vi har øvet kropssprog, man kan bruge det i mange sammenhæng 4.5 Medarbejderudviklingssamtaler Der har været afholdt medarbejderudviklingssamtaler for kvinderne, igennem disse samtaler forsøger vi at pejle os ind på, hvilke områder i undervisningen de synes er svære, hvor de gerne vil have flere udfordringer og på emnet samarbejde og kollegaer. Det har været rigtig dejlige samtaler, som har givet et indblik i, hvordan kursisterne kan styrkes i at opnå miljøviden og i formidling. Herudover har kursisterne fortalt om, hvad de ønsker, når kurset er endt, kvindernes ønsker forsøger Ishøj Daghøjskole og Fellov Consult at iværksætte, mens kvinderne slutter kurset. Derudover er Ishøj Kommune i gang med at kontakte mulige steder for relevant jobtræning af kursisterne. 4.6 Forsinkelse af projektet Projektet har været forsinket ad flere omgange. Dels stoppede Kirsten Schalburg i projektet, dels har der været afholdt mange møder med nogle af de oprindelige styregruppemedlemmer og dels har budgetter og projektindhold for samarbejdspartnere været trukket ud. 4.7 Formidling til beboerne i Ishøj Generelt er vi blevet vel modtaget, når vi har banket på dørene. Langt de fleste er glade for besøgene og alle vi besøgte, med få undtagelser, har vi formidlet ny viden til. Bettina Fellov Fellov Consult ApS

8 Bilag A Eksempler på ugebreve, miljøambassadørkurser 14. januar 2009 Hej alle Som Jan ved, gik det godt i mandags. Vi havde nogle forståelsesproblemer, men dem løser vi. I dag var det vist 12 kursister (Lisbeth sender liste til Jan i morgen) og det gik rigtig godt. Jeg fornemmede, at alle forstod og hjalp hinanden med at oversætte og forklare. Fantastisk dynamik og specielt fordi verden, fra kursisterne kom ind i lokalet til de gik igen, var forandret. Det er jo altid skønt at undervise, når man føler, at sammenhænge bliver forstået. Rigtig dejlig aften. Vi gjorde os så også en anden erfaring, nemlig at mange af de telefonnumre vi har fået er fastnetnumre (de ligner nu mobil numre). Lisbeth tager en ringe runde i morgen og fredag til alle kursister (tilmeldte) og taler med dem om kurser i næste uge. Jeg har fuld kalender de næste par dage, så kontakt Lisbeth hvis I har spørgsmål. 22. januar 2009 I aften kom der ca. 16, i hvert fald flere end sidst. Lisbeth får rammen til at fungere og jeg er på. Lisbeth har alle eksakte data, dem får du/i. faktisk fortalte de os, at der i alle invitationer i det marrokanske samfund står, Tag ikke børn med, derfor har de ikke børn med på kursus, det er en kulturel ting. 6-7 pakistanere og 9-10 marokanere. 2 børn. Marokanere har ikke kultur for at tage børn med, dem passer far, når mor er ude. Det er en ny erfaring for os. Det har været en meget begivenhedsrig aften, vi har gennemgået lidt om atomer og molekyler, for hvordan ellers forklare CO2 problematikken og el produktion. Kursisterne var ved at falde døde om af viden. Indimellem når jeg så på kursisterne, så var det som om at deres kasket lettede. Den første time var op ad bakke både for dem og for mig. Gudskelov faldt tiøren lige pludselig og når tingene bliver håndterbare.. sådan gør man i køkkenet, sådan med TV etc., så får tingene form.. ok det er her jeg kan gøre en forskel. Dagen sluttede med at jeg sagde til dem, at det er hårdt at lære de her nye ting om atomer, fordi man skal tænke anderledes end man ellers har tænkt. En kursist svarede at nej det er ikke hårdt, men dejligt at bruge hjernen og få ny indsigt. 4. februar 2009 Vi sagde farvel til alle. Stort set alle sagde tak for mad og vi er nu på kindkys med adskillige flere end i sidste uge. Langt de fleste gik med ordene, vi ses i næste uge. Også denne gang var marokanerne gode til at slæbe kasser, computer, lærred, toiletpapir, sæbe, æbler etc. ned for os. Det var en god dag, både kursister og vi blev udfordret i dagens tekst. Vi havde en enkelt ting, som var lidt ærgerlig. En kvinde havde spurgt om vi kunne bestille lidt blandet pizzaer, hvilket Lisbeth gjorde. Der kom to anderledes pizzaer, en hvor der var peperonilignede pølse på og en hvor der var bayersk pølse på. Lisbeth havde spurgt og forsikret sig om, at det var kalkunpølse og oksepølse, der var kalkun strimler på den ene pizza. Pizzariaet forsikrede Lisbeth, at de slet ikke havde svinekød i butikken. Det smagte heller ikke af svinekød (skinkestrimler). Den ene pizza blev ikke rørt, den var dømt til svinekød uanset, at pølsen var oksekød. Vi havde dog et godt kort i denne pizza sag, vi blev spurgt om pizzeriaets navn og kunne sige Bella Milano, hvilket gjorde at vi fik nikkende og anerkendende udtryk som svar. Dejligt at Tine havde rådet os om, at et pizzeria ikke er et pizzeria i Ishøj, men skal være et for vores målgruppe anerkendt pizzeria. Vi tabte pølse pizzaen, men vandt terræn ved at kunne svare Bella Milano. Hvad man sætter til på gyngerne, vinder man på karrusellerne. Det var dagens stemningsbillede. Her kommer tilbagemelding om mandagens undervisning, Jan har fået en mundtlig tilbagemelding: I mandags kom kun 6 tyrkere, dette, vurderer vi, var grundet, at vi sparede tolk. Vi har nu, hvor banebryderne har bidraget med legepatruljen ansat en tolk til at være til stede ved det tyrkiske hold. Trods kun 6 deltagere (et par teenagere), så gik undervisningen rent hjem. Atomer og molekyler blev forstået, el produktion ligeså og sparemuligheder. Vi fik tilbagemelding fra kursisterne i mandags, at de havde formidlet videre i deres netværk og en glad tyrkisk kvinde fortalte, at hun havde tjekket hendes toilet for utætheder og det var utæt. Hendes toilet er nok 28 år gammelt sagde hun, så hun og hendes mand havde besluttet sig for at få et nyt. Vi regnede vandforbruget ud i hendes familie i forhold til hendes vandregning.. de bruger 190 liter pr. person i hendes familie.

9 En anden kvinde sagde under pausen og pizza; hvad skal vi have næste gang? Jeg svarede affald. Hun kiggede på kvinden med toilettet og sagde, det skal du glæde dig til, jeg har hørt noget (underforstået hos Tine og Annemarie) og hun fortsatte, man tror ikke så meget, som kan bruges af affald. Kvinden med toilettet svarede, jeg kommer hver gang.