Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum"

Transkript

1 Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Weisbjerg, Aarhus Universitet, AU-Foulum Baggrund Vurdering af proteinkvalitet - historisk Proteinnets kvalitet blev oprindeligt vurderet som fordøjeligt renprotein. Men problemer med bestemmelse af fordøjeligt renprotein, samt begyndende forståelse af betydningen af nedbrydning og syntese af protein i fordøjelseskanalen hos drøvtyggere gav anledning til at anbefale skift til fordøjeligt råprotein (Axelsson, 1942). Men det var først i 1961, at det officielt blev besluttet, at de nordiske lande skulle skifte til fordøjeligt råprotein (Eriksson, 1961). Fordøjeligt råprotein blev anvendt indtil sidst i 1980 erne, hvor AAT/PBV systemet blev indført til malkekøer (Madsen, 1985, Madsen et al., 1995), mens fordøjeligt råprotein blev fastholdt til ungdyr. Endelig vil det igangværende skift til NorFor AAT/PBV (Volden, 2011) nok medføre, at fordøjeligt råprotein helt udgår af proteinvurderingen. Fodermidlernes aminosyreindhold Indholdet af renprotein, eller aminosyreprotein (aminosyrer, peptider og proteiner), varierer betydeligt, og er generelt lavere i grovfodermidler end i kraftfodermidler. De almindeligt anvendte frø, oliekager og -skrå har mellem 80 og 85 % aminosyre N ud af total N (AAN/N), kornvarer ligger mellem 75 og 80 %, kløvergræs omkring 70 %, og kløvergræsensilage omkring 60 % (Misciatelli et al., 2002). Proteinets nedbrydning i vommen En stor del af aminosyre-proteinet i foderet vil blive nedbrudt af mikroberne i vommen, og afhængig af kulhydratforgæringen og passagehastigheden (foderoptagelsen) vil en varierende del blive genopbygget som mikrobielle aminosyrer og proteiner. Rå vegetabilske fodermidler har generelt en høj nedbrydningsgrad i vommen. Mange kraftfodermidler har gennemgået en tørring og/eller processing med opvarmning. Ved varmepåvirkning kan der, især hvis der er sukker og vand tilstede, ske såkaldte Maillard-reaktioner, der reducerer proteinnets nedbrydningsgrad i vommen, men bindingerne er ph labile og kan opløses i den sure løbe, således at proteinet kan fordøjes i tyndtarmen. Tilsvarende sker ved kunsttørring af græsmarksafgrøder. Men ved ensilering sker der derimod en nedbrydning af proteiner, således at proteinnedbrydningsgraden i vommen af ensilageprotein er endnu højere end af de friske afgrøder. Ensilering øger således protein nedbrydningsgraden i vommen med 7-10 % enheder i forhold til friske afgrøder (Hvelplund og Weisbjerg, 2000). Fordøjelighed af by-pass protein i tarmen For at by-pass proteinet kan udnyttes af koen, skal det være fordøjeligt i tyndtarmen. Fordøjeligheden varierer fodermidler imellem, og afhænger desuden af, hvor meget af det fordøjelige protein der allerede er nedbrudt i vommen. Diskriminering mellem AAN og ikke AAN I fodervurderingen antager vi, at nedbrydningen i vommen og fordøjeligheden i tarmen af AAN følger total N. Ideelt ville man ønske, at ikke AAN blev fuldstændig nedbrudt i vommen, da det ingen værdi har for koen til andet end at give PBV, og at AAN blev tilsvarende mindre nedbrudt i vommen. For kraftfoder følger AAN nogenlunde total N, med visse variationer mellem fodermidler og 1

2 tendens til lavere vomnedbrydning af metionin end sammenlignet med Total N og AAN, ligeledes følger tarmfordøjeligheden (mobile poser) af AAN og N hinanden (Weisbjerg et al., 1996). For grovfoder med lavere AAN/N andel vil en evt. forskel blive mere tydelig, og her synes der at være en højere effektiv nedbrydning i vommen af ikke AAN end af AAN, mens fordøjelighed i mobile poser ikke viste forskel mellem AAN og total N. Arginin synes at have en høj nedbrydningsgrad, også under ensilering, og derfor er nedbrydningsgraden af arginin fra ensilage modsat friske afgrøder lavere sammenlignet med øvrige AA (Skiba et al., 1996). Koens behov Hvilke græsmarksafgrøder opfylder så bedst koens behov, proteinrige eller proteinfattige, og med høj eller lav nedbrydningsgrad i vommen? Da mikroberne i vommen kan udnytte både aminosyrekvælstof og simple kvælstofforbindelser som ammoniak og aminer, er det væsentligt at gøre sig klart, hvilket proteinbehov køer har i den aktuelle situation, nemlig om det er nedbrydeligt protein til forsyning af vom-mikroberne (PBV), eller det er by-pass protein, der kan fordøjes i tarmen og bidrage til AAT. Derfor vil ønsket til proteinet i græsmarksafgrøderne fuldstændig afhænge af den øvrige rationssammensætning. Hvis det er et lille græsmarksfoder til supplement til et stort majsensilage og/eller roefoder, ønskes normalt højt proteinindhold, og proteinnet må gerne være nedbrydeligt i vommen. Hvis det derimod er et stort græsmarksfoder, som f.eks. i økologiske rationer, ønskes normalt et mere moderat proteinindhold og en lav nedbrydningsgrad i vommen. Dette indlæg vil omhandle kvalitet af protein i græs og kløver, samt betydningen af ensileringsprocessen for proteinkvaliteten. Græsser vs. kløver Resultater fra danske undersøgelser s egenskaber er diskuteret mere detaljeret af Weisbjerg et al. (2011), her vil der blive fokuseret på proteinværdien af rødkløver sammenlignet med andre bælgplanter og rajgræs. Proteinnedbrydningsprodukter Under ensileringen sker der en nedbrydning af protein, således at indholdet af polymere aminosyrer (renprotein) falder, mens peptid, aminosyre, og især amin og ammoniak indholdet stiger afhængig af hvor langt ensileringsprocessen løber. I et forsøg hvor græsmarksafgrøderne blev ensileret i vakuumposer (Weisbjerg et al., 2010) blev der analyseret for aminer i ensilagen. Der blev målt putrecin, tyramin, caverdin, histamin og tryptamin, der ud fra litteraturen blev vurderet til at være de kvantitativt mest betydende aminer. Det ses af Figur 1, at især lucerneensilage havde et højt indehold af aminer, også vurderet i forhold til total proteinindholdet. Kraftigere fortørring reducerede amin indholdet, og der var næsten dobbelt niveau af amin-n i ensilage, hvor afgrøden var ensileret ved 25 % ts sammenlignet med 31 % ts. Amin-N som % af total N varierede som gennemsnit fra 1,5 % for rødkløver til 3,5 % for lucerne. I forhold til ammoniak-n var niveauet for summen af det målte amin-n på mellem 1/3 og ½ af ammoniak-n. Samlet udgjorde ammoniak og amin N fra 6,4 % i rødkløver til 11,5 % i lucerne, ud af total N i ensilagen. 2

3 Rajgræs 25% ts 31% ts Rajgræs 25% ts 31% ts g/kg ts Det tyder således på, at rødkløver protein nedbrydes mindre under ensileringsprocessen end hvidkløver og især lucerne, og relateret til proteinindholdet også mindre end rajgræs. Aminer Putrecine Tyramine Cadaverine Histamine Ammoniak og Aminer Ammoniaktal (% N) Amin tal (% N) sum Afgrøde Fortør. Afgrøde Fortør. Figur 1. Grovfodertypens og fortørringens betydning for proteinnets nedbrydning til aminer og ammoniak under ensilering Nedbrydningsgrad i vommen Indholdet af protein er forholdsvis højt i bælgplanter (20-30 % af tørstof), især i hvidkløver, mens det er lavere og meget gødningsafhængigt i græsser (Weisbjerg et al., 2010). Proteinnedbrydningsgraden i vommen målt ved nylonposemetoder tydede på lavere nedbrydningsgrad i vommen for rødkløver sammenlignet med rajsvingel og lucerne. Den lavere effektive proteinnedbrydningsgrad skyldtes både lavere opløselighed og lavere nedbrydningshastighed af proteinet (Weisbjerg et al., 2010). Den lavere nedbrydningsgrad i vommen er i overensstemmelse med litteraturen, idet polyphenol oxidase (PPO) i rødkløver menes at beskytte proteinet (Lee et al., 2008). Bufferopløseligt protein er et mål for, hvor let nedbrydelig proteinet er i vommen, og er en væsentlig parameter i NorFor til beregning af AAT og PBV. Sammenligning mellem rajgræs, rajsvingel, lucerne og rød- og hvidkløver viste, at bufferopløselighed af råprotein var lavere for rødkløver samt for hvidkløver i 3. slæt, og det gjorde sig gældende for såvel friske som for ensilerede prøver (figur 2) (Weisbjerg et al., 2010). Af figur 2a ses ligeledes, at effekten af ensilering synes at være lavere for rødkløver og hvidkløver i 3 slæt. I figur 2b ses det, at der for græsserne, lucerne og hvidkløver i første slæt er en pæn lineær øgning i bufferopløselighed med øget proteinindhold, der er ligeledes en pæn lineær sammenhæng for rødkløver og hvidkløver i 3 slæt, men niveauet ligger ca. 20 procentenheder lavere. En lavere proteinnedbrydning i rødkløver end i de øvrige græsmarksafgrøder understøttes også af, at indholdet af proteinnedbrydningsprodukter er lavere i rødkløverensilage (figur 1). Forskellen i hvidkløver mellem 1. og 3. slæt skyldes sandsynligvis det store indhold af blomster i 3. slæt, og hvidkløverblomster er lignin (ADL) rige og lavt fordøjelige. Også fedtsyrer er tilsyneladende mere beskyttede for hydrogenering i rødkløver end i græsser, og i in vitro undersøgelser fandt Lejonklev et al. (2013) lavere hydrogenering for både hvid- og rødkløver end for rajgræsser. 3

4 Bufferopløselighed frisk (% N) Bufferopløselighed ensilage (% N) Bufferopløselighed ensilage (% N) y = x Alm.rajgræs Bufferopløselighed frisk (% N) Alm.rajgræs Alm.rajgræs Råprotein frisk (% ts) Råprotein ensilage (% ts) Figur 2. Bufferopløselighed af protein i ensilage vs. frisk (a), samt bufferopløselighed af protein vs. råproteinindhold i henholdsvis frisk (b) og ensilage (c). Fordøjelighed foder-fæces Fordøjelighedsforsøg med får tyder på, at totalfordøjeligheden af protein i rødkløver er lidt lavere end forventet ud fra proteinindholdet, dette er dog ikke fundet for totalfordøjelighed målt med mobil nylonpose (Weisbjerg et al., 2010). I figur 3 er vist en analyse af tidligere fordøjelighedsforsøg med får, hvor alm. rajgrræs er sammenlignet med rødkløver. I analysen er der lavet regression af fordøjet råprotein (% af tørstof) mod råproteinkoncentrationen (% af tørstof), en analyse hvor hældningen kan tolkes som sand fordøjelighed, og skæringen som endogent proteintab. Analysen viser en højere sand fordøjelighed for rajgræs, og en lavere for rødkløver, sammenlignet med den generelle formel, der er brugt til beregning af foderenheder i vores tidligere energivurderingssystem (sand fordøjelighed 93 %, endogent proteintab 30 g/kg fodertørstof, Weisbjerg & Hvelplund, 1993). Men selv om figur 3 klart tyder på lavere fordøjelighed for rødkløver, og en analyse viser, at der er statistisk forskel (P<0.0001) mellem hældningen for rajgræs og rødkløver, er den beregnede tilsyneladende fordøjelighed for en rødkløver med 20 % råprotein kun 3,6 procentenheder lavere end hvis beregnet med den generelle sammenhæng, dog lidt større forskel (4,7 procentenheder) hvis sammenlignet til alm. rajgræs. 4

5 Fordøjet råprotein (% ts) y = 0.957x R² = 0.99 y = 0.783x R² = Råprotein (% ts) Figur 3. Lucas plot af fordøjet råprotein (% af tørstof) vs. råprotein koncentrationen (% af tørstof) for 13 prøver af rødkløver (optrukken linje, for enkeltprøver) og 58 prøver af alm. rajgræs (stiplet linje). Hældningen kan tolkes som sand fordøjelighed og skæringen som endogent tab (dvs. for rajgræs sand fordøjelighed 96,7 % og endogent tab 33 g pr. kg optaget fodertørstof, for rødkløver sand fordøjelighed 78,3 % og endogent tab 9 g pr. kg optaget fodertørstof). Hældningen (sand fordøjelighed) er lavere for rødkløver end for rajgræs (P < ). Data fra fordøjelighedsforsøg med får gennemført på Foulum. Hvad kan man gøre for at øge proteinkvaliteten i græsmarksafgrøder og ensilage? Kan man, og skal man, gør noget for at øge proteinværdien af ensilage? Planteavl Potentielle muligheder indenfor planteavl for at reducere f.eks. proteinnedbrydningsgraden i vommen kunne være at introducere eller øge niveauet af f.eks. tanniner, PPO eller stay-green evnen i græsmarksafgrøder (Kingston-Smith et al., 2013). Men personligt tror jeg, det er klogere at koncentrere avlsarbejdet på højere udbytte og højere fordøjelighed af NDF og organisk stof. Dyrkning Protein koncentrationen i græs afhænger overvejende af gødningsniveauet, og er højt i bælgplanter, men proteinniveauet kan være vanskelig at styre i kløvergræsblandinger. Ensilering Som der er vist ovenfor (figur 1), vil begrænset forgæring reducere proteinnedbrydningen under ensileringen. Forgæringen kan f.eks. begrænses ved øget fortørring og ved hjælp af visse ensileringsmidler såsom myresyre. Begrænset forgæring kan foruden effekt på proteinværdien også forventes at påvirke foderoptagelsen positivt (Van Os et al., 1995), men her er effekten nok størst for meget fugtige afgrøder. Og så er der spørgsmålet, om den positive effekt af øget tørstofindhold vil modvirkes af øget bladspild i marken og reduceret stabilitet efter åbning af ensilagestakken. Hvad siger litteraturen? Det kan være svært at sammenligne græs med bælgplanter under alt andet lige forhold, fordi bælgplanter ligger højere i protein og lavere i NDF indhold. Men på trods af disse forbehold, er det forsøgt i figur 4 at give nogle generelle effekter af rødkløver vs. græs, og rødkløver vs. lucerne i in vivo fordøjeligheds- og produktionsforsøg. 5

6 vs. græs vs. lucerne Foderoptagelse Mælkeydelse Proteinnedbrydning i vommen Foder fæces proteinfordøjelighed ꜛ ꜛ ꜜ ꜜ 1 ꜜ ꜜ ꜜ ꜜ 2 Figur 4. Generelle effekter af rødkløver sammenlignet med henholdsvis græs og lucerne. Referencer: 1) Dewhurst et al., 2002; Bertilsson et al., 2003; Dewhurst et al., 2003; Merry et al., 2006; Vanhatalo et al., 2006; Moorby et al., 2008; Lee et al., 2009; Vanhatalo et al. 2009; Moorby et al., ) Broderick et al., 2000; Broderick et al., 2001; Broderick et al., Ikke nødvendigvis alle referencer i figur 4 er klare på alle effekter. F.eks. er det lavere foder fæces fordøjelighed ikke gældende for alle forsøg, og det højere foderoptag for rødkløver sammenlignet med græs er især udtalt for mere udviklede afgrøder, mens det kan være omvendt, hvis afgrøderne er høstet på et meget tidligt udviklingstrin (Kuoppala et al, 2009, Vanhatalo et al., 2009). Øget foderoptagelse ved øget udviklingstrin i bælgplanter er også set i danske undersøgelser med lucerne (Weisbjerg et al., 2007). Men generelt viser forsøgene, at rødkløver har en lavere nedbrydningsgrad i vommen, og sommetider en lavere foder-fæces fordøjelighed. Mælkeydelsen afspejler normalt foderoptagelsen, og foderoptagelsen af rødkløver er højere end af græs, men lavere end af lucerne. Ud fra produktionsdata er der således ikke noget, der antyder, at rødkløver proteinets værdi skulle være ringere eller bedre end andet grovfoderprotein, men udslag i produktion ville også kræve, at forsøgene er udført med rationer, hvor protein er begrænsende. Konklusion Ud fra egne undersøgelser og hvad der kan findes i litteraturen, synes det klart at rødkløverproteinet, sandsynligvis på grund af indholdet af PPO, har en lavere nedbrydning under ensilering og i vommen. Dette må overvejende betragtes som positivt. Analyse på fordøjeligheds data fra forsøg med får tyder på, at totalfordøjeligheden også er lidt lavere for rødkløver end for græs. Reduktionen i forhold til generel proteinfordøjelighed er dog begrænset. Litteratur Axelsson, J Smältbar äggvita eller smältbart (rå)protein. Nordisk Jordbrugsforskning Bertilson, J., Murphy, M Effects of feeding clover silages on feed intake, milk production and digestion in dairy cows. Grass and Forage Sci. 58, Broderick, G.A., Brito, A.F., Olmos Colmenero, J.J Effects of feedig formate treated Alfalfa silage or red clover silage on the production of lactation dairy cows. J. Dairy Sci. 90, Broderick, G.A., Walgenbach, R.P., Sterrenburg, E Performance of lactating dairy cows fed alfalfa or red clover as sole forage. J. dairy Sci. 83, Broderick, G.A., Walgenbach, R.P., Maignan, S Production of lactation dairy cows fed alfalfa or red clover silage at equal dry matter or crude protein contents in the diet. J. dairy Sci. 84, Ref. 6

7 Dewhurst, R.J., Evans, T.T., Scollan, N.D., Moorby, J.M., Merry, R.J., Wilkins, R.J Comparison of grass and legume silages for milk production. 2. In vivo and in sacco evaluations of rumen function. J.Dairy Sci. 86, Dewhurst, R.J., Fisher, W.J., Tweed, J.K.S., Wilkins, R.J Comparison of grass and legume silages for milk production. 1. Production responses with different levels of concentrate. J. dairy Sci. 86, Eriksson, S Förslag till proteinets analysering og värdering. Nord. Jordbrugsf. 43, Hvelplund, T. & Weisbjerg, M.R In situ techniques for the estimation of protein degradability and postrumen availability. In: D.I. Givens, E. Oven, R.F.E. Axford and H.M. Omed (eds). Forage evaluation in ruminant nutrition. CAB International Kingston-Smith, A.H., marshall, A.H., Moorby, J.M Breeding for genetic improvement of forage plants in relation to increasing animal production with reduced environmental footprint. Animal, 7, Lee, M.R.F., Theobald, V.J., Tweed, J.K.S., Winters, A.L., Scollan, N.D Effect of feeding fresh or conditioned red clover on milk fatty acids and nitrogen in lactating dairy cows. J. Dairy Sci. 92, Lee, M.R.F., Scott, M.B., Tweed, J.K.S., Minchin, F.R., Davies, D.R Effects of polyphenol oxidase on lipolysis and proteolysis of red clover silage with and without a silage inoculant (Lactobacillus planetarium L54). Anim. Feed Sci. Technol. 144, Lejonklev, J., Storm, A.C., Larsen, M.K., Mortensen, G., Weisbjerg, M.R. XXXX. Differences in rate of ruminal hydrogenation of C18 fatty acids in clover and ryegrass. Animal, doi: /s Madsen, J The basis for the proposed Nordic protein evaluation system for ruminants. The AAT-PBV-system. Acta. Agr. Scand. Suppl. 25, Madsen, J., Hvelplund, T., Weisbjerg, M.R., Bertilsson, J., Spörndly, R., Olsson, I., Harstad, O.M., Volden, H., Tuori, M., Varvikko, T., Huhtanen, R., Olafsson, B.L The AAT/PBV protein evaluation system for ruminants. A revision. Norwegian J. Agric. Sci. Suppl. No. 19, Merry, R.J., Lee, M.R.F., Davies, D.R., Dewhurst, R.J., Moorby, J.M., Scollan, D.D., Theodorou, M.K Effects of high-sugar ryegrass silage andmixures with red clover silage on ruminant digestion. 1. In vitro and in vivo studies of nitrogen utilization. J. Anim. Sci. 84, Misciattelli, L., Hvelplund, T., Weisbjerg, M.R., Madsen, J.M., Møller, J., Thøgersen, R. & Kjeldsen, A.M Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT. Rapport nr. 98, Landbrugets Rådgivningscenter. 56 pp. Moorby, J.M., Lee, M.R.F., Davies, D.R., Kim, E.J., Nute, G.R., Ellis, N.M., Scollan, N.D Assessment of dietary ratios of red clover and grass silages on milk production adn milk quality in dairy cows. J. Dairy Sci. 92, Moorby, J.M., Robinson, P.H., Fisher, W.J., Evans, R.T Comparison of red clover and ryegrass silage for dry cows and influence on subsequent lactation performance. J. dairy Sci. 91, Skiba, B., Weisbjerg, M.R. and Hvelplund, T Protein and amino acid degradability in the rumen and digestibility in total intestinal tract of different roughages determined in situ. J. Anim. Feed Sci. 5, Vanhatalo, A., Gäddnäs, T Microbial protein synthesis, digestion and lactation responses of cows to grass or grass-red clover silage supplemented with barley or oats. Agric. Food Sci. 15,

8 Vanhatalo, A., Kuoppala, K., Ahvenjärvi, S., Rinne, M Effects of feeding grass or red clover silage cut at two maturity stages in dairy cows. 1. Nitrogen metabolism and supply of amino acids. J. Dairy Sci. 92, Van Os, M., Dulphy, J.P., Baumont, R The effect of protein degradation products in grass silages on feed intake and intake behavior in sheep. Br. J. Nutr. 73, Weisbjerg, M.R ensilage til malkekøer resultater fra nye forsøg. Bilag, Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål, Herning Kongrescenter, Tirsdag 28. august Weisbjerg, M.R. & Hvelplund, T., Bestemmelse af nettoenergiindhold (FEK) i råvarer og kraftfoderblandinger. Forskningsrapport nr. 3, Statens Husdyrbrugsforsøg. 39 pp. Weisbjerg, M.R., Hvelplund, T., Hellberg, S., Olsson, S. & Sanne, S Effective rumen degradability and intestinal digestibility of individual amino acids in different concentrates determined in situ. Anim. Feed Sci. Technol. 62, Weisbjerg, M.R., Kristensen, N.B., Søegaard, K. & Thøgersen, R Ensilering og foderværdi af nye græsmarksafgrøder. I: ed. N.B. Kristensen. Ensilering af majs og græs. Intern rapport nr Weisbjerg, M.R., Søegaard, K., Duchwaider, V. & Nielsen, K.A til malkekøer hvad ved vi? Kvæginfo pp. 8

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter

Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder

Ny metode til bestemmelse af NDF nedbrydningshastighed (kd) i grovfoder KvægInfo nr.: 1643 Dato: 02-08-2006 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg Martin Riis Weisbjerg Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks JordbrugsForskning, PO Box 50, DK-8830 Tjele Martin.Weisbjerg@agrsci.dk

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele

Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand

Læs mere

Tørring og formaling af plantemateriale

Tørring og formaling af plantemateriale Tørring og formaling af plantemateriale Dette notat er udarbejdet af Karin Dyrberg, Mette Søegaard Ejsing-Duun, Peter Sørensen og Karen Søegaard. Alle fra Jordnær gruppen i institut for Agroøkologi Aarhus

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Malkekoens lysin og metionin behov

Malkekoens lysin og metionin behov KvægInfo nr.:971 30-04-2002 Forfatter: Lorenzo Misciattelli et al. Malkekoens lysin og metionin behov Lorenzo Misciattelli 1, Torben Hvelplund 2, Martin Riis Weisbjerg 2, Christian Friis Børsting 2, Torben

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Omsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud

Læs mere

Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter

Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie skala Pilot skala Semi produktion skala Laboratorie

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)

Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem

Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Konsekvenser af det nye fodervurderingssystem Ole Aaes og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - 41 - Indledning Kvægbrugets organisationer i 4 Nordiske lande (Island, Norge, Sverige og Danmark), er enige om at

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November Vejledere: Martin Riis Weisbjerg Betina Amdisen Røjen Marianne Johansen

Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November Vejledere: Martin Riis Weisbjerg Betina Amdisen Røjen Marianne Johansen Effekt af kløver- og græsarter på foderoptagelse og mælkeproduktion hos malkekøer Effect of clover and grass species on feed intake and milk production in dairy cows Jim Christensen Speciale, 45 ECTS November

Læs mere

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum

Foderanalyser. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Foderanalyser Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Foderanalyser Hvad er det relevant at analysere? I hvilke

Læs mere

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler

Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskil else Introduktion Hvad er fedt? Fedt i fodermidler Betydning af fedt i foderrationen for malkekøernes produktion, mælkekvalitet og metanudskillelse Weisbjerg, M.R., Larsen, M.K. & Brask, M, Institut for Husdyrbrug og Institut for Fødevarer, AU Foulum,

Læs mere

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG

FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG FODEROPTAGELSE OG MÆLKEPRODUKTION MED GRÆS OG BÆLGPLANTER - META-ANALYSE OG INTENSIVE FORSØG Mrinne Johnsen og Mrtin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskb Science nd Technology, Arhus Universitet -Foulum,

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Spørgsmålet er så, hvordan og hvornår gærkultur virker, og om det produktionsøkonomisk kan betale sig at bruge det?

Spørgsmålet er så, hvordan og hvornår gærkultur virker, og om det produktionsøkonomisk kan betale sig at bruge det? Vurdering af gærkultur til køer og kalve Konsulent Jens Christian Flye, Dansk Kvæg, fremlagt ved temadagen om aktuelle fodringsspørgsmål den 30. august 1999 i Herning kongrescenter. Virkning af tilskud

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind

Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind Aminosyrer, NorFor anbefalinger & indtryk fra USA N.I. Nielsen & M. Åkerlind SEGES, Kvæg & NorFor / ncn@seges.dk VÄXA, Sverige & NorFor / Maria.Akerlind@vxa.se Baggrund NorFor har manglet anbefalinger

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet

Læs mere

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting Sodahvede og glycerol er velkendte fodermidler til malkekvæg, selvom de tidligere

Læs mere

Udnyttelse af bypass stivelse

Udnyttelse af bypass stivelse Udnyttelse af bypass stivelse Forskningsprofessor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 33 Stivelse er et udbredt lagerkulhydrat i planter som korn og majs. Stivelse er opbygget

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen?

Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Bypass stivelse skåner vommen, men hvor godt udnytter køerne bypass stivelse i tarmen? Mogens Larsen, DJF-AU/AgroTech Bidrag fra Peter Lund, Niels B. Kristensen, Martin Weisbjerg og Torben Hvelplund, DJF-AU

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Struktursystemet Struktursystemet Formålet med struktursystem Sikre mod fordøjelsesforstyrrelser Sikre vommiljø for fiberfordøjelse Sikre høj foderoptagelse og mælkeydelse Beskytte mod lav fedtprocent Nyt struktur/tyggetidsindeks

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler

Læs mere

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien)

Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Baggrundsnotat til Teknologiblad for Reduceret tildeling af råprotein til malkekøer (AAT-PBV-teknologien) Beskrivelse Kvælstof (N), som malkekøer får tilført i foderet, bliver overordnet karakteriseret

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,

Læs mere

3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning 3 Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen, Lisbeth Mogensen og Torben Larsen Danmarks

Læs mere

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg Nr.: 745 Genudgivelse af nr.131-1991 7.september 2000 K-arkiv 4233 Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage Herværende

Læs mere

Urter og tanninrige bælgplanter i kløvergræsmarker

Urter og tanninrige bælgplanter i kløvergræsmarker Urter og tanninrige bælgplanter i kløvergræsmarker Ralf Loges Mareike Goeritz Friedhelm Taube Christian-Albrechts-Universität Kiel Institut for Planteproduktion/ Afdeling Økologisk Jordbrug Tyskland Indhold

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Maksimal N-udnyttelse under afgræsning

Maksimal N-udnyttelse under afgræsning Side 1 af 11 KvægInfo nr.: 1644 Dato: Peter Lund 1, Karen Søegaard 2 og Martin Riis Weisbjerg 1 Danmarks JordbrugsForskning, 1 Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, 2 Afd. for Jordbrugsproduktion

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere