Skabelse af aktive læringsrum i virksomheder af Claus Nygaard & Morten Oxenbøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelse af aktive læringsrum i virksomheder af Claus Nygaard & Morten Oxenbøll"

Transkript

1 cph:learning/whitepaper serie. Vol. 1, No. 1, august Skabelse af aktive læringsrum i virksomheder af Claus Nygaard & Morten Oxenbøll Overblik I denne artikel giver vi konkrete forslag til, hvordan virksomheder bedst skaber aktive læringsrum til strategisk kompetenceudvikling af sine medarbejdere til gavn for virksomhedens performance. I moderne kompetenceudviklingsterminologi taler man om high-impact-learning. Som virksomhed er det vigtigt at vide, hvordan man kan facilitere high-impact-learning med fokus på medarbejdernes transfer fra uddannelsessituation til arbejdssituation. Det vil vi se nærmere på her. For at kunne komme med brugbare forslag til strategisk kompetenceudvikling af medarbejderne er det nødvendigt for de uddannelsesansvarlige i virksomheden at have konkret kendskab til, hvordan mennesket lærer. Derfor behandler vi her læring på et teoretisk niveau. Ikke for teoriens skyld, men for at kunne give klare anvisninger til, hvordan virksomheder strategisk kan skabe aktive læringsrum for sine medarbejdere. Til gavn for både medarbejdernes kompetenceudvikling og virksomhedens performance. Om forfatterne Claus Nygaard, ph.d. i business administration og cand.merc. i strategi, organisation og ledelse, professor i Management Education på Copenhagen Business School, stiftende partner i cph:learning [www.cphlearning.dk] og Executive Director for den internationale akademiske association LiHE (Learning in Higher Education) [www.lihe.info]. Morten Oxenbøll, ph.d., er assistant professor på Indiana University USA og konsulent i læringsledelse hos cph:learning. Han arbejder også med strategiimplementering ved brug af Augmented Reality. Udfordringen I 1951 skrev Schueler en provokerende artikel i The Journal of Higher Education med titlen The Madness of Method in Higher Education. Det undrede ham, at videregående uddannelse på det tidspunkt entydigt blev baseret på forelæsninger, der byggende på et skolastisk læringsparadigme. Det skolastiske læringsparadigme antager, at viden uhindret kan overføres gennem tid og rum. At transfer altid sker på den planlagte måde. At alle studerende lærer, når underviseren siger stoffet højt i auditoriet, og at alle studerende tilmed lærer det samme, når de hører det samme. Inden for det skolastiske paradigme vil vi høre undervisere undre sig, hvis studerende er dårlige til eksamen, for de er jo blevet undervist i stoffet. Underviseren ville f.eks. udbryde: Han burde ellers vide det, for vi har haft det i forelæsningen. Upåagtet tid og rum antages det, at alle studerende får det samme udbytte af undervisningen. Det skolastiske læringsparadigme vil typisk svare på differentieret læring ved at kategorisere studerende som gode eller dårlige studerende. Selv i en tid, hvor uddannelseslitteraturen bugner af argumenter om fleksibilitet, refleksivitet, livslang-læring, praksislæring og kompetenceudvikling, indretter vi langt de fleste læringsrum på traditionel vis. Det gælder på alle niveauer af uddannelsessystemet. Fra folkeskolen til universitetet og videre til efteruddannelsessystemet. Det synes som om, vi i store dele af uddannelsessystemet hænger fast i den behavioristiske læringsteori der foreskriver at elever og studerende skal lære givne fakta og færdigheder gennem ydre stimuli (Skinner, 1958) - og det til trods for, at vi har fået nye og overbevisende kontekstuelle og situerede læringsteorier (Lave & Wenger, 1991; McLellan, 1995). for private og offentlige virksomheder Side 1 af 8

2 Selvom Schueler pegede på det officielle uddannelsessystem, er en sådan traditionel tilgang til læring ikke kun forbeholdt uddannelsesinstitutioner. Vi ser også i høj grad virksomheder bruge deres uddannelsesmidler på traditionel vis uden indsigt i transfer og effekt. Hos cph:learning er det vores ambition at inspirere virksomheder til at anvende deres uddannelsesmidler til gavn for både medarbejdernes kompetenceudvikling og virksomhedens performance. Denne artikel er tiltænkt at inspirere dertil. I artiklen inspirerer vi ved at besvare to udfordrende spørgsmål, som er relevante for alle, der arbejder professionelt med kompetenceudvikling af medarbejdere: 1. Hvordan lærer mennesket? 2. Hvordan skabes aktive læringsrum i virksomheden? Hvordan lærer mennesket? Som begreb har læring udviklet sig fra at handle om, hvad vi lærer, til også at handle om hvordan vi lærer, hvad vi kan bruge vores læring til, og hvordan vi videreudvikler det, vi har lært (Illeris, 2000). Siden 1970 erne er refleksion blevet et centralt begreb i læringsteorien, og læringsniveauer er blevet erstattet af niveauer af refleksion. Refleksion er flere steder blevet draget frem som det kendetegnende ved vores tid, det refleksivt moderne (Ziehe & Stubenrauch, 1983; Giddens, 1991; Bauman, 1991; Beck et al., 1994). Der synes således at være kommet en stærk tro på, at fokus på refleksion i undervisningen vil tilføre læreprocesserne en energi, som omsættes i øget læring (Ziehe, 1989; Bjørgen, 1994; Rasmussen, 1996; Bruner, 1998; Illeris, 1999; Hermansen, 2003). Inden for den moderne læringsdiskurs kan man se to vigtige læringsteoretiske retninger, som hver har sine bud på, hvordan mennesket lærer. Den ene er kognitiv læringsteori (Piaget, 1970; Bruner, 1998; Freeman, 1999; Frøyen, 2000). Den anden er social læringsteori (Bandura, 1975; Vygotski, 1987; Kolb, 1984; Lave & Wenger, 1991; Wenger, 1998). Kognitiv læringsteori Den kognitive læringsteori ser konstruktion af mening som det centrale element i læringen. Den kognitive tænkning kom som et opgør med behaviorismen og objektivismen, som indtil 1950 erne havde siddet tungt på psykologien. Uenighederne blev ført videre i den kognitive tænkning, og mens mening stadig tænkes centralt for nogle kognitive teoretikere (f.eks. Bruner, 1999), sætter en anden retning individet i centrum for at studere, hvordan information modtages, bearbejdes og lagres. Fokus for læring er individets modtagelse (gennem sanserne) og bearbejdning (med hjernen) af stimuli fra omverden. Man arbejder bl.a. med korttidshukommelse og langtidshukommelse (Imsen, 1998; Frøyen, 2000) som indikatorer for grader af læring. Inden for denne teoriretning fremstår en forestilling om individet (som det lærende subjekt) i omgivelserne (iblandt objekter). Hovedfokus er på individet som læringsparat (eller kompetent om man vil), og læring er i høj grad et individuelt anliggende. Abonnerer man på kognitiv læringsteori, gælder det om at finde den i udgangspunktet mest kompetente og læringsparate medarbejder til jobbet og efterfølgende investere sine udviklingsmidler i at videreudvikle medarbejderens kompetencer. Social læringsteori Forskere inden for social læringsteori sætter også individet i centrum, men studerer bl.a. hvordan individets sociale relationer (også kaldet social indlejring) og sproget bidrager til individets forståelse af verden. Argumentet er, at læring opstår i sociale situationer (også kaldet situeret læring), hvorfor læring er et socialt anliggende (i modsætning til et individuelt anliggende). Når social læringsteori forklarer, at individet lærer ved at udvikle praksis i fællesskaber med andre individer (eller strukturer, systemer, maskiner osv.) og argumenterer for at læring er situeret, fremstår ligeledes en distinktion mellem individet og omverden, som man også finder i den kognitive læringsteori. Men alligevel er der nogle klare forskelle. for private og offentlige virksomheder Side 2 af 8

3 Læring antages her at være socialt situeret i en kontekst. McDermott (1999:15) skriver om kontekst, at: context is not so much something into which someone is put, but an order of behavior of which one is a part. At se kontekst som en orden af adfærd, muliggør fokus på processer mellem individer og omverden snarere end på kontekstens arkitektur og struktur. Selvom det er individet, der lærer, er læringen en socialt indlejret proces, som påvirkes af individets position i ongoing systems of social relations (Granovetter, 1992). Argumentet om indlejring (embeddedness) er defineret som: the argument that the behaviour and institutions to be analyzed are so constrained by ongoing social relations that to construe them as independent is a grievous misunderstanding... Actors do not behave or decide as atoms outside a social context, nor do they adhere slavishly to a script written for them by the particular intersection of social categories that they happen to occupy. Their attempts at purposive action are instead embedded in concrete, ongoing systems of social relations. (Granovetter, 1992:53-58). Med Granovetter s koncept embeddedness, argumenteres for, at læring (og vidensproduktion) ikke kan tages for givet selv gennem strukturerede læringsforløb. Læring er socialt situeret (det er bundet til en orden af adfærd, som udspiller sig i læringssituationen, i samspillet mellem ledere og medarbejder, i samspillet mellem medarbejdere og strukturer, systemer, maskiner, osv.). Den nævnte orden af adfærd kan sagtens være reguleret af organisationsstrukturer, IT-systemer, produktionsmaskiner osv. Det er ikke blot individer, der etablerer orden af adfærd fra scratch i lærings- eller beslutningssituationer. Det er nogle af de struktureringsmekanismer vi f.eks. finder hos Giddens (1991), når han taler om kontekstens betydning for det moderne refleksive menneske. Argumenterne om, at systemer af sociale relationer er ongoing, og at kontekst er en orden af adfærd, fordrer, at relationerne mellem den lærende medarbejder og omgivelserne aldrig er stabile, men konstant udfolder sig i nye formationer over tid. Således kan det strukturerede læringsrum (f.eks. kurset for medarbejderne) ikke opfattes som et læringsrum, der er identisk for alle medarbejdere og spiller den samme rolle for deres læring hverken i nu et eller over tid. Enhver socialt situeret læringssituation konstituerer et nyt ongoing system of social relations, hvorfor læringens kontekst ændres og aldrig er identisk. Den kontekstuelle forankring af læreprocessen tager udgangspunkt i, at læring også er psykologiske processer, der foregår i individerne, dog med den væsentlige tilføjelse at konteksten samvirker med, og har afgørende betydning for, hvordan den aktuelle læreproces forløber. Sagt med andre ord spiller omgivelserne og medarbejderens egen historie, erfaringer og forudsætninger en stor rolle for, hvad der læres i en given situation. Ikke mindst for hvordan læringen omsættes til ændret adfærd i arbejdssituationen. Refleksion over medarbejderudvikling Meget medarbejderudvikling synes at være informeret af den kognitive læringsteori og ser ud til at glemme, hvad især de sociale læringsteorier kan fortælle os. Ofte er kompetenceudvikling af medarbejdere tilrettelagt ud fra en funktionel kausal relation mellem medarbejderen og læringssituationen. Ofte er kompetenceudviklingen et privat anliggende for den betroede medarbejder, der af ledelsen har fået lov til at efteruddanne sig på forventet efterbevilling. Dvs. at ledelsen tror på/håber på, at medarbejderen er ansvarlig nok til at bringe sin læring i spil i arbejdssituationen til gavn for virksomheden. Om det reelt sker, er et anliggende for medarbejderen. Det kan f.eks. være et kursus for medarbejdere, en instruktionsbog eller online træningsmateriale udarbejdet til medarbejderne. Her fokuserer man på medarbejderen på den ene side og uddannelsesmaterialet på den anden side - og måler vedkommendes viden/færdigheder/ kvalifikationer med tests. Hvis vi ellers tror på det objektive i tests (hvad vi ikke gør hos cph:learning, men vi anvender her eksemplet for argumentets for private og offentlige virksomheder Side 3 af 8

4 skyld), vil vi kunne se en mulig tilvækst i viden/færdigheder/kvalifikationer ved gentagne tests. Vi har ingen anden mulighed end fejlagtigt at slutte os til, at uddannelsesmaterialet har medført denne tilvækst. Subjekt-objekt distinktionen gør det ikke muligt at fokusere på læreprocessen. Vi kan reelt set ikke forklare, hvordan, hvorfor og hvornår læreprocessen finder sted. Som forskere i læring og designere af kompetenceudviklingsforløb, der gerne skulle føre til high-impact-learning for medarbejderne, synes vi, at denne tilgang er trist. Baseret på indsigterne fra især de sociale læringsteorier vil vi efterfølgende søge at besvare det andet spørgsmål: Hvordan skabes aktive læringsrum i virksomheden? Hvordan skabes aktive læringsrum i virksomheden? Hvis vi vil skabe aktive læringsrum for medarbejdere i virksomheder, kan vi ud over vores indsigt i sociale læringsteorier også hente hjælp i den fænomenografiske forskning i læring blandt universitetsstuderende. Den har vist, at den studerende griber sin personlige læreproces an ud fra sin egen subjektive opfattelse af konteksten (Trigwell og Prosser, 1991; Ramsden, 1997). Der er intet, der tyder på, at arbejdspladslæring adskiller sig væsentligt fra universitetslæring på dette punkt. Også på arbejdspladsen varierer medarbejderens måde at gribe sin læreproces an på med hensyn til to faktorer: 1) medarbejderens intention med at lære nyt; 2) medarbejderens strategi for at indgå i læreprocessen. Groft sagt kan medarbejdernes strategi for at indgå i læreprocessen inddeles i to kategorier: Overfladisk tilgang og dyb tilgang (Marton og Säljo, 1976). Den overfladiske tilgang er karakteriseret ved intentionen om at kunne håndtere de definerede krav: bestå eksamen, nå ledelsens benchmarks og produktionsmål. Strategien er cue-søgning, hvor medarbejderens opmærksomhed er rettet mod ledelsens forventninger til præstationen. Medarbejderen reflekterer ikke over ledelsens forventning i forhold til egen forståelse af indholdet i læreprocessen. Her finder vi to typer af medarbejdere: 1) Den tilpasningsdygtige medarbejder, som (modvilligt) deltager i efteruddannelsesaktiviteter uden større begejstring eller engagement. Medarbejderen gør det, ledelsen forventer, i håbet om at stille ledelsen tilfreds/at bevare sit arbejde. 2) Den opportunistiske medarbejder, som deltager i Medarbejderens strategi for at indgå i læreprocessen Overfladisk tilgang: Min strategi er at gøre det, der forventes af mig i uddannelsesforløbet Dyb tilgang: Min strategi er at finde nye mønstre, der knytter mine personlige erfaringer med det nye stof i uddannelsesforløbet Medarbejderens intention med at lære nyt Jeg vil lære nyt for at Jeg vil lære nyt for at indfri de krav, der stilles videreudvikle mig selv, så til mig fra ledelsen jeg kan bidrage med udvikling til mit Medarbejdertype 1: Den tilpasningsdygtige medarbejder. Medarbejdertype 3: Den omstillingsparate medarbejder. arbejdsfelt Medarbejdertype 2: Den opportunistiske medarbejder. Medarbejdertype 4: Den innovative medarbejder. Skema 1: Medarbejderes intentioner og strategier i kompetenceudvikling. Nygaard & Oxenbøll (2013). for private og offentlige virksomheder Side 4 af 8

5 uddannelsesaktiviteten for at udvikle sig, men kun engagerer sig i forhold til det, der lige akkurat kræves i uddannelsesforløbet. Den dybe tilgang er karakteriseret ved intentionen om at danne personlig mening i indholdet. Strategien er at deltage i søgeprocesser efter nye mønstrer, der relaterer sig til tidligere erfaringer. Her finder vi de typer af medarbejdere, som (engageret) deltager i efteruddannelsesaktiviteter for at lære nyt og aktivt forsøge at sætte dette nye i relation til arbejdssituationen. Her finder vi også to typer af medarbejdere: 1) Den omstillingsparate medarbejder, som gerne vil engagere sig i uddannelsesaktiviteter og lære nyt, men som ser det som en aktivitet, der skal tjene til, at man som medarbejder bliver i stand til at omstille sig i relation to ledelsens forventninger og krav. Personlig kompetenceudvikling tjener det formål at kunne spille på kendt terræn. 2) Den innovative medarbejder, som ud over at udvikle sig selv som person også aktivt søger at udvikle virksomhedens procedurer og praksisser, så den bliver i stand til at reagere konstruktivt og systemisk lærende på sine udfordringer. De skitserede kategorier af intentioner og strategier medfører kvalitativt forskellige læreprocesser og dermed kvalitativt forskellig læring. Medarbejderen indtræder i enhver læringskontekst med tidligere erfaringer for, hvad læring er, og hvad det indebærer at være deltager i et læringsforløb. Og de indtræder som tilpasningsdygtige-, opportunistiske-, parate- eller innovative medarbejdere. Samtidig får medarbejderens opfattelse af læringskonteksten betydning for, hvordan medarbejderen sætter sine erfaringer i spil i læringssituationen. Det er dette (komplicerede) samspil mellem medarbejderens erfaringer og læringskonteksten, der bliver afgørende for, hvordan den aktuelle læreproces gribes an og forløber for medarbejderen. Medarbejderens refleksion og bevidsthed bliver derfor centralt for effekten af kompetenceudviklingen. Set i det lys er det meget vigtigt, at enhver virksomhed, som ønsker at bruge midler på kompetenceudvikling, gør sig klart, hvordan den kan bruge denne viden om medarbejdernes måde at lære på i skabelsen af aktive læringsrum i virksomheden. Det vil vi se på i den sidste del af artiklen. Virksomhedens aktive læringsrum Enhver ændring af adfærd i arbejdssituationen forudsætter læring. Det stiller den uddannelsesansvarlige ledelse i virksomheden over for nogle udfordringer. For det første må man gøre sig klart, at der ikke er nogen simpel vej til skabelse af aktive læringsrum. Alle medarbejdere opfatter situationer forskelligt og lærer forskelligt. Uanset om man taler om læringsstile eller abstraktionsniveauer, er det helt essentielt at acceptere, at der ikke findes to medarbejdere, som får identisk læring af at modtage den samme information eller at deltage i samme uddannelsesaktivitet. Læringen er erfaringsbaseret og situeret. For det andet må man i mange tilfælde omtænke den måde, hvorpå man kompetenceudvikler medarbejdere. Man må i høj grad tage udgangspunkt i de enkelte medarbejderes behov og erfaringer, når man udvikler uddannelsesaktiviteter. Dette stiller naturligvis store krav til den uddannelsesansvarlige ledelse. I Skema 2 illustrerer vi de forsøg på at skabe læringsrum, som typisk anvendes af virksomheder, når medarbejderne skal kompetenceudvikles. Som vores diskussion hidtil har peget i retning af, er vi ikke de store tilhængere af det vi her kalder Læringsrum 1 for den tilpasningsdygtige medarbejder. Den består oftest af standardkurser, hvor store grupper undervises i samme stof uden hensyntagen til individuelle læringsbehov og forudsætninger. Dette skal ikke forstås som om, man med denne metode ikke lærer noget som helst. Det er ikke tilfældet, hvilket da også ville være ualmindeligt trist for vores uddannelsessystem, som oftest er indrettet efter denne model. Og de fleste, der har taget en længerevarende uddannelse, føler vel også med rette, at de har lært et eller andet undervejs. for private og offentlige virksomheder Side 5 af 8

6 Medarbejderens strategi for at indgå i læreprocessen Min strategi er at gøre det, der forventes af mig i uddannelsesforløbet Min strategi er at finde nye mønstre, der knytter mine personlige erfaringer med det nye stof i uddannelsesforløbet Medarbejderens intention med at lære nyt Jeg vil lære nyt for at indfri Jeg vil lære nyt for at de krav, der stilles til mig fra videreudvikle mig selv, så jeg kan ledelsen bidrage med udvikling til mit Læringsrum 1 for den tilpasningsdygtige medarbejder: Standardkurser for medarbejderne. Manualer. Online træningsprogrammer. One-size fits all. Læringsrum 3 for den omstillingsparate medarbejder: Åbne kurser på kursusmarkedet valgt af den enkelte medarbejder efter eget erkendt behov. arbejdsfelt Læringsrum 2 for den opportunistiske medarbejder: Åbne kurser på kursusmarkedet valgt af den enkelte medarbejder efter eget erkendt behov. Læringsrum 4 for den innovative medarbejder: Action-reflection-learning forløb for medarbejder, team, afdeling eller organisation. Skræddersyede kompetenceudviklingsforløb, der stiller krav om engagement af medarbejder, team, afdeling eller organisation. Skema 2: Virksomhedens skabelse af læringsrum, der matcher medarbejdernes intentioner og strategier i kompetenceudvikling. Nygaard & Oxenbøll (2013). Problemet er imidlertid, at læringen forbliver individuel og dermed tilfældig set fra virksomhedens synspunkt. Samtidig appellerer metoden til de tilpasningsdygtige medarbejdere med en overfladisk tilgang til læring. Ledelsen har så at sige ingen indsigt i (eller kontrol over ), hvad den enkelte medarbejder lærer. Bedre ser det ud, når medarbejderen selv har indflydelse på sit valg af uddannelsesaktivitet på basis af egne behov. Det kan f.eks. være medarbejderen, som på baggrund af sin status og stilling har ret til selv at vælge et kursus på det åbne kursusmarked. Her finder vi i princippet Læringsrum 2 for den opportunistiske medarbejder, som ikke nødvendigvis engagerer sig i videreudvikling uden for kursets rammer og ikke nødvendigvis bruger kurset til at videreudvikle praksis i virksomheden. Samme type af uddannelsesaktivitet passer oftest til Læringsrum 3 for den omstillingsparate medarbejder, hvor medarbejderen har valgt et åbent kursus, som matcher de erkendte behov i virksomheden. Det kan være, at man i virksomheden har haft udfordringer med at styre sine projekter og begejstres, hvis en omstillingsparat medarbejder kommer og foreslår sin deltagelse på et projektlederkursus. Udfordringen her er, at der ligger et stort ansvar hos den enkelte medarbejder for at skabe transfer fra læringssituation til praksissituation i virksomheden. Ingen af de tre nævnte læringsrum kan i udgangspunktet antages at være aktive læringsrum (set fra virksomhedens perspektiv). Skal virksomheden skabe aktive læringsrum, kræver det en målrettet kobling af både medarbejder og læringsmetode. I skema 2 betegner vi Læringsrum 4 for den innovative medarbejder som et aktivt læringsrum. Her tages udgangspunkt i en situeret action-reflectionlearning-tilgang til uddannelsesaktiviteten, der er designet til at tage udgangspunkt i medarbejderens egen baggrund og forforståelse. Hermed øges sandsynligheden for at skabe læring for private og offentlige virksomheder Side 6 af 8

7 og ny adfærd hos medarbejderen. Her er der langt større chancer for at medarbejderen foretager de nødvendige kognitive loops, der kan skabe ny og værdifuld indsigt for sig selv og for virksomheden (Argyris og Schön, 1978; Illeris, 1999). Hvis målet for en formaliseret læringssituation ikke blot er at få certificeret allerede opnåede kompetencer, men derimod at skabe rum for innovation af ny viden, er det nødvendigt, at virksomheden tager udgangspunkt i læreprocessens kompleksitet gennem mere skræddersyede action-reflectionlearning-forløb. Derved opnår man med stor sandsynlighed, at medarbejderen aktivt kobler den orden af adfærd i de indlejrede systemer fra sit eksisterende verdensbillede med den nye viden fra uddannelsessituationen. Det øger mulighederne for at personificere læringssituationen og muliggør, at medarbejderen kontinuerligt øger sin læring også efter afslutningen af det formaliserede uddannelsesforløb. Hvis vi applicerer ovenstående diskussion, må vi sande, at man i mange tilfælde i virksomhederne griber til de nemmeste, billigste og desværre også mindst nyttige løsningsmodeller og enten udarbejder standardkurser eller giver medarbejderne frit valg til at finde et kursus, der er legitimt inden for konteksten. Ser vi i stedet på det aktive læringsrum, der skabes i Læringsrum 4 for den innovative medarbejder, så handler high-impact-learning ikke om at proppe mest mulig information ind i hovedet på medarbejderen på kortest mulig tid. Det ville kun kunne sammenlignes med en dårlig slankekur, hvor man efter kort tid vil være tilbage, hvor man startede blot lidt mere frustreret. I stedet handler high-impact-learning om at skabe aktive læringsrum, hvor medarbejderen selv skaber mening og læring gennem et skræddersyet uddannelsesforløb, der tager højde for individernes kognitive barrierer, muligheder og kulturelle forforståelser. Det er vores erfaring, at Læringsrum 4 for den innovative medarbejder er det bedste bud på at engagere og udvikle medarbejderes kompetencer til gavn for såvel medarbejderes udvikling som for virksomhedens performance. Det er nemmere sagt end gjort. Og i praksis er det ikke let. Skal det lykkes at udvikle medarbejdernes kompetencer og virksomhedens praksis og performance i strategisk øjemed, er det nødvendigt, at såvel medarbejdere som den uddannelsesansvarlige ledelse engagerer sig i fælles formulering af læringsbehov, læringsmetode og læringshorisont. Ellers fastholdes virksomheden med en blanding af tilpasningsdygtige-, opportunistiske- og omstillingsparate medarbejdere. Det fører hverken til innovative medarbejdere eller highimpact-learning med øget performance til følge. Bonusinformation Claus Nygaard har sammen med Eirik J. Irgens (professor i uddannelsesledelse ved NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Tondheim) skrevet et internationalt bogkapitel om udvikling af et succesfuldt action-reflection-learning-baseret uddannelsesforløb for det øverste ledelseslag i den danske offshorevirksomhed NOV Flexibles. Her arbejdede 32 deltagere målrettet med udvikling af aktivt lederskab på såvel individuelt som kollektivt niveau. Efter deltagernes egne vurderinger lykkedes det i høj grad at skabe aktive læringsrum med highimpact-learning, som blev forankret i praksis. Bogkapitlet findes i bogen: Claus Nygaard, Nigel Courtney & Liezel Frick (2011): Postgraduate Education Form and Function. Oxfordshire: Libri Publishing Ltd. for private og offentlige virksomheder Side 7 af 8

8 REFERENCER Argyris, C. & Schön, D.A. (1978): Organizational Learning: A Theory of Action Perspective. Reading, Mass.: Addison-Wesley. Bandura, A. (1975): Social Learning & Personality Development. New Jersey: Holt, Rinehart & Winston. Bauman, Z. (1991): Modernity and ambivalence. Cornell University Press Beck, U., Giddens, A. & Lash, S. (1994): Reflexive modernization: politics, tradition and aesthetics in the modern social order. Cambridge: Polity Press. Bjørgen, I. (1994): Ansvar for egen læring : "den profesjonelle elev og student". Trondheim: Tapir. Bruner, J. (1998): Uddannelseskulturen, Munksgaard. Bruner, J. (1999): Mening i handling, Klim. Freeman, W. J. (1999): How Brains Make Up their Minds. Phoenix: Orion Books. Frøyen, W. (2000): Ansvar for andres læring. København: Gyldendal. Giddens, A. (1991): Modernity and self-identity: self and society in the late modern age. Cambridge. Granovetter, M. (1992): The sociology of economic life. Boulder: Westview Press. Hermansen, M. (2003): Omlæring. Århus: Klim. Illeris, K. (1999): Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (red.) (2002): Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Imsen, G (1998): Elevens verden - en innføring i pedagogisk psykologi. Oslo: Tano Aschehoug. Kolb, D.A. (1984): Experiential Leaning. Englewood Cliffs: Prentice Hall. Lave & Wenger (1991): Situated Learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge: Cambridge University Press. Marton, F. og Säljö, R. (1976): On qualitative differences in Learning - Outcome and process. British Journal of Educational Psychology, vol. 46, side McDermott, R. P. (1999): On Becoming Labelled the Story of Adam. In P. Murphy (Ed.): Learners, Learning & Assessment (side 1-21). London: Paul Champan Publishing, Ltd. McLellan, H. (1995): Situated Learning Perspectives. New Jersey: Englewood Cliffs: Educational Technology Publications. Piaget, J. (1970): Psykologi og pædagogik. København: Hans Reitzel. Ramsden, P. (1998): Learning to lead in higher education. London: Routledge. Rasmussen, J. (1996): Socialisering og læring i det refleksivt moderne. København: Unge Pædagoger. Schueler, H. (1951): The Madness of Method in Higher Education. The Journal of Higher Education, Vol. 22, No. 2, side Skinner, B. F. (1953): Science and Human Behavior. Macmillan Free Press. Trigwell, K og Prosser, M. (1991): Relating learning approaches, perceptions of context and learning outcomes. Higher Education, Vol. 22, side Vygotsky, L. S. (1987): The collected works of L. S. Vygotsky. Volume 1: Problems of general psychology. London: Plenum Press. Wenger, E. (1998): Communities of Practice. Learning, Meaning and Identity. Cambridge: Cambridge University Press. Ziehe, T. (1989): Ambivalenser og mangfoldighed: en artikelsamling om ungdom, skole, æstetik og kultur. I Johan Fornäs og Elo Nielsen, Politisk revy. Ziehe, T. og Stubenrauch, H. (1983): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser: kulturel frisættelse og subjektivitet, Politisk revy. for private og offentlige virksomheder Side 8 af 8

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?

Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode PKL-PUF ÅRSMØDE 6. maj 2014 2 THE SUCCESS CASE METHOD (SCM) BAGGRUND En forskningsbaseret metode til at evaluere effekt af uddannelse i den kontekst, hvor den

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Slutrapport. Projektets formål var at undersøge, om der skete læring og i givet fald hvilken, når rammen var peer-learning.

Slutrapport. Projektets formål var at undersøge, om der skete læring og i givet fald hvilken, når rammen var peer-learning. Sundheds CVU Aalborg Projektets navn og nr.: Peer-learning i professionsuddannelserne. 4427 Projektets start og sluttidspunkt: Feb 2005 feb 2006 Projektansvarlig: Dorte Drachmann og Erna Rosenlund Meyer

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager?

Læringsarkitekten. På kurset arbejder du med: Undervisning målrettet organisation og deltagere. Del af uddannelse. Hvem deltager? Læringsarkitekten Læringsarkitekten Lær at designe og tilrettelægge målrettede undervisnings- /læringsforløb Undervisning målrettet organisation og deltagere Læringsarkitekten er et kursus, hvor du får

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Litteratur om baggrunden for det stigende fokus på kompetenceudvikling og livslang læring

Litteratur om baggrunden for det stigende fokus på kompetenceudvikling og livslang læring Litteraturliste Litteratur om baggrunden for det stigende fokus på kompetenceudvikling og livslang læring Korsgaard, Ove (1999): Kundskabs-kapløbet. Uddannelse i videnssamfundet. Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016

ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016 ODENSE SOM VÆKSTMOTOR? Realdania Privat Boligforum 12. oktober 2016 1 REG LAB REG LAB = REGIONAL LÆRING, ANALYSE OG BEST PRACTICE. ET MEDLEMSBASERET LABORATORIUM DER INDSAMLER, UDVIKLER OG FORMIDLER GOD

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid - 2 dage i Kolding Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

PROGRAM HVAD ER AKTIONSLÆRING? EKSEMPEL STRATEGISK AKTIONSLÆRING - INDSIGT I KERNEBEGREBER INSPIRATION TIL EGEN PRAKSIS/ GRUPPE FRA PRAKSIS ARBEJDE

PROGRAM HVAD ER AKTIONSLÆRING? EKSEMPEL STRATEGISK AKTIONSLÆRING - INDSIGT I KERNEBEGREBER INSPIRATION TIL EGEN PRAKSIS/ GRUPPE FRA PRAKSIS ARBEJDE PROGRAM HVAD ER AKTIONSLÆRING? STRATEGISK AKTIONSLÆRING - INDSIGT I KERNEBEGREBER EKSEMPEL FRA PRAKSIS TEAMKOORDINATOR -KURSUS INSPIRATION TIL EGEN PRAKSIS/ GRUPPE ARBEJDE Kimen blev lagt på VEJEN TIL

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København

Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Ledelse af læring og udvikling Morgenmøde Aarhus + København Hvorfor morgenmøder? Vores vision er at udvikle ledelseskapacitet, der fremmer mere ansvarlige og værdiskabende samfund, organisationer og virksomheder

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed

Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed Jobnetværket om fastholdelse i job for mennesker med psykisk sårbarhed http://knudramian.pbworks.com/jobnettet www.cfk.rm.dk Indhold Dagens program Hvem er vi? Hvorfor fastholdelse? Hvad er fastholdelse

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Læring som meningssøgende proces

Læring som meningssøgende proces Indholdsfortegnelse Læring som meningssøgende proces 1.indledning Hvordan ved jeg, at jeg har lært noget? Det gør jeg når jeg ved mere om verden og andre mennesker, end før når jeg kan noget, jeg ikke

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere