Skabelse af aktive læringsrum i virksomheder af Claus Nygaard & Morten Oxenbøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelse af aktive læringsrum i virksomheder af Claus Nygaard & Morten Oxenbøll"

Transkript

1 cph:learning/whitepaper serie. Vol. 1, No. 1, august Skabelse af aktive læringsrum i virksomheder af Claus Nygaard & Morten Oxenbøll Overblik I denne artikel giver vi konkrete forslag til, hvordan virksomheder bedst skaber aktive læringsrum til strategisk kompetenceudvikling af sine medarbejdere til gavn for virksomhedens performance. I moderne kompetenceudviklingsterminologi taler man om high-impact-learning. Som virksomhed er det vigtigt at vide, hvordan man kan facilitere high-impact-learning med fokus på medarbejdernes transfer fra uddannelsessituation til arbejdssituation. Det vil vi se nærmere på her. For at kunne komme med brugbare forslag til strategisk kompetenceudvikling af medarbejderne er det nødvendigt for de uddannelsesansvarlige i virksomheden at have konkret kendskab til, hvordan mennesket lærer. Derfor behandler vi her læring på et teoretisk niveau. Ikke for teoriens skyld, men for at kunne give klare anvisninger til, hvordan virksomheder strategisk kan skabe aktive læringsrum for sine medarbejdere. Til gavn for både medarbejdernes kompetenceudvikling og virksomhedens performance. Om forfatterne Claus Nygaard, ph.d. i business administration og cand.merc. i strategi, organisation og ledelse, professor i Management Education på Copenhagen Business School, stiftende partner i cph:learning [www.cphlearning.dk] og Executive Director for den internationale akademiske association LiHE (Learning in Higher Education) [www.lihe.info]. Morten Oxenbøll, ph.d., er assistant professor på Indiana University USA og konsulent i læringsledelse hos cph:learning. Han arbejder også med strategiimplementering ved brug af Augmented Reality. Udfordringen I 1951 skrev Schueler en provokerende artikel i The Journal of Higher Education med titlen The Madness of Method in Higher Education. Det undrede ham, at videregående uddannelse på det tidspunkt entydigt blev baseret på forelæsninger, der byggende på et skolastisk læringsparadigme. Det skolastiske læringsparadigme antager, at viden uhindret kan overføres gennem tid og rum. At transfer altid sker på den planlagte måde. At alle studerende lærer, når underviseren siger stoffet højt i auditoriet, og at alle studerende tilmed lærer det samme, når de hører det samme. Inden for det skolastiske paradigme vil vi høre undervisere undre sig, hvis studerende er dårlige til eksamen, for de er jo blevet undervist i stoffet. Underviseren ville f.eks. udbryde: Han burde ellers vide det, for vi har haft det i forelæsningen. Upåagtet tid og rum antages det, at alle studerende får det samme udbytte af undervisningen. Det skolastiske læringsparadigme vil typisk svare på differentieret læring ved at kategorisere studerende som gode eller dårlige studerende. Selv i en tid, hvor uddannelseslitteraturen bugner af argumenter om fleksibilitet, refleksivitet, livslang-læring, praksislæring og kompetenceudvikling, indretter vi langt de fleste læringsrum på traditionel vis. Det gælder på alle niveauer af uddannelsessystemet. Fra folkeskolen til universitetet og videre til efteruddannelsessystemet. Det synes som om, vi i store dele af uddannelsessystemet hænger fast i den behavioristiske læringsteori der foreskriver at elever og studerende skal lære givne fakta og færdigheder gennem ydre stimuli (Skinner, 1958) - og det til trods for, at vi har fået nye og overbevisende kontekstuelle og situerede læringsteorier (Lave & Wenger, 1991; McLellan, 1995). for private og offentlige virksomheder Side 1 af 8

2 Selvom Schueler pegede på det officielle uddannelsessystem, er en sådan traditionel tilgang til læring ikke kun forbeholdt uddannelsesinstitutioner. Vi ser også i høj grad virksomheder bruge deres uddannelsesmidler på traditionel vis uden indsigt i transfer og effekt. Hos cph:learning er det vores ambition at inspirere virksomheder til at anvende deres uddannelsesmidler til gavn for både medarbejdernes kompetenceudvikling og virksomhedens performance. Denne artikel er tiltænkt at inspirere dertil. I artiklen inspirerer vi ved at besvare to udfordrende spørgsmål, som er relevante for alle, der arbejder professionelt med kompetenceudvikling af medarbejdere: 1. Hvordan lærer mennesket? 2. Hvordan skabes aktive læringsrum i virksomheden? Hvordan lærer mennesket? Som begreb har læring udviklet sig fra at handle om, hvad vi lærer, til også at handle om hvordan vi lærer, hvad vi kan bruge vores læring til, og hvordan vi videreudvikler det, vi har lært (Illeris, 2000). Siden 1970 erne er refleksion blevet et centralt begreb i læringsteorien, og læringsniveauer er blevet erstattet af niveauer af refleksion. Refleksion er flere steder blevet draget frem som det kendetegnende ved vores tid, det refleksivt moderne (Ziehe & Stubenrauch, 1983; Giddens, 1991; Bauman, 1991; Beck et al., 1994). Der synes således at være kommet en stærk tro på, at fokus på refleksion i undervisningen vil tilføre læreprocesserne en energi, som omsættes i øget læring (Ziehe, 1989; Bjørgen, 1994; Rasmussen, 1996; Bruner, 1998; Illeris, 1999; Hermansen, 2003). Inden for den moderne læringsdiskurs kan man se to vigtige læringsteoretiske retninger, som hver har sine bud på, hvordan mennesket lærer. Den ene er kognitiv læringsteori (Piaget, 1970; Bruner, 1998; Freeman, 1999; Frøyen, 2000). Den anden er social læringsteori (Bandura, 1975; Vygotski, 1987; Kolb, 1984; Lave & Wenger, 1991; Wenger, 1998). Kognitiv læringsteori Den kognitive læringsteori ser konstruktion af mening som det centrale element i læringen. Den kognitive tænkning kom som et opgør med behaviorismen og objektivismen, som indtil 1950 erne havde siddet tungt på psykologien. Uenighederne blev ført videre i den kognitive tænkning, og mens mening stadig tænkes centralt for nogle kognitive teoretikere (f.eks. Bruner, 1999), sætter en anden retning individet i centrum for at studere, hvordan information modtages, bearbejdes og lagres. Fokus for læring er individets modtagelse (gennem sanserne) og bearbejdning (med hjernen) af stimuli fra omverden. Man arbejder bl.a. med korttidshukommelse og langtidshukommelse (Imsen, 1998; Frøyen, 2000) som indikatorer for grader af læring. Inden for denne teoriretning fremstår en forestilling om individet (som det lærende subjekt) i omgivelserne (iblandt objekter). Hovedfokus er på individet som læringsparat (eller kompetent om man vil), og læring er i høj grad et individuelt anliggende. Abonnerer man på kognitiv læringsteori, gælder det om at finde den i udgangspunktet mest kompetente og læringsparate medarbejder til jobbet og efterfølgende investere sine udviklingsmidler i at videreudvikle medarbejderens kompetencer. Social læringsteori Forskere inden for social læringsteori sætter også individet i centrum, men studerer bl.a. hvordan individets sociale relationer (også kaldet social indlejring) og sproget bidrager til individets forståelse af verden. Argumentet er, at læring opstår i sociale situationer (også kaldet situeret læring), hvorfor læring er et socialt anliggende (i modsætning til et individuelt anliggende). Når social læringsteori forklarer, at individet lærer ved at udvikle praksis i fællesskaber med andre individer (eller strukturer, systemer, maskiner osv.) og argumenterer for at læring er situeret, fremstår ligeledes en distinktion mellem individet og omverden, som man også finder i den kognitive læringsteori. Men alligevel er der nogle klare forskelle. for private og offentlige virksomheder Side 2 af 8

3 Læring antages her at være socialt situeret i en kontekst. McDermott (1999:15) skriver om kontekst, at: context is not so much something into which someone is put, but an order of behavior of which one is a part. At se kontekst som en orden af adfærd, muliggør fokus på processer mellem individer og omverden snarere end på kontekstens arkitektur og struktur. Selvom det er individet, der lærer, er læringen en socialt indlejret proces, som påvirkes af individets position i ongoing systems of social relations (Granovetter, 1992). Argumentet om indlejring (embeddedness) er defineret som: the argument that the behaviour and institutions to be analyzed are so constrained by ongoing social relations that to construe them as independent is a grievous misunderstanding... Actors do not behave or decide as atoms outside a social context, nor do they adhere slavishly to a script written for them by the particular intersection of social categories that they happen to occupy. Their attempts at purposive action are instead embedded in concrete, ongoing systems of social relations. (Granovetter, 1992:53-58). Med Granovetter s koncept embeddedness, argumenteres for, at læring (og vidensproduktion) ikke kan tages for givet selv gennem strukturerede læringsforløb. Læring er socialt situeret (det er bundet til en orden af adfærd, som udspiller sig i læringssituationen, i samspillet mellem ledere og medarbejder, i samspillet mellem medarbejdere og strukturer, systemer, maskiner, osv.). Den nævnte orden af adfærd kan sagtens være reguleret af organisationsstrukturer, IT-systemer, produktionsmaskiner osv. Det er ikke blot individer, der etablerer orden af adfærd fra scratch i lærings- eller beslutningssituationer. Det er nogle af de struktureringsmekanismer vi f.eks. finder hos Giddens (1991), når han taler om kontekstens betydning for det moderne refleksive menneske. Argumenterne om, at systemer af sociale relationer er ongoing, og at kontekst er en orden af adfærd, fordrer, at relationerne mellem den lærende medarbejder og omgivelserne aldrig er stabile, men konstant udfolder sig i nye formationer over tid. Således kan det strukturerede læringsrum (f.eks. kurset for medarbejderne) ikke opfattes som et læringsrum, der er identisk for alle medarbejdere og spiller den samme rolle for deres læring hverken i nu et eller over tid. Enhver socialt situeret læringssituation konstituerer et nyt ongoing system of social relations, hvorfor læringens kontekst ændres og aldrig er identisk. Den kontekstuelle forankring af læreprocessen tager udgangspunkt i, at læring også er psykologiske processer, der foregår i individerne, dog med den væsentlige tilføjelse at konteksten samvirker med, og har afgørende betydning for, hvordan den aktuelle læreproces forløber. Sagt med andre ord spiller omgivelserne og medarbejderens egen historie, erfaringer og forudsætninger en stor rolle for, hvad der læres i en given situation. Ikke mindst for hvordan læringen omsættes til ændret adfærd i arbejdssituationen. Refleksion over medarbejderudvikling Meget medarbejderudvikling synes at være informeret af den kognitive læringsteori og ser ud til at glemme, hvad især de sociale læringsteorier kan fortælle os. Ofte er kompetenceudvikling af medarbejdere tilrettelagt ud fra en funktionel kausal relation mellem medarbejderen og læringssituationen. Ofte er kompetenceudviklingen et privat anliggende for den betroede medarbejder, der af ledelsen har fået lov til at efteruddanne sig på forventet efterbevilling. Dvs. at ledelsen tror på/håber på, at medarbejderen er ansvarlig nok til at bringe sin læring i spil i arbejdssituationen til gavn for virksomheden. Om det reelt sker, er et anliggende for medarbejderen. Det kan f.eks. være et kursus for medarbejdere, en instruktionsbog eller online træningsmateriale udarbejdet til medarbejderne. Her fokuserer man på medarbejderen på den ene side og uddannelsesmaterialet på den anden side - og måler vedkommendes viden/færdigheder/ kvalifikationer med tests. Hvis vi ellers tror på det objektive i tests (hvad vi ikke gør hos cph:learning, men vi anvender her eksemplet for argumentets for private og offentlige virksomheder Side 3 af 8

4 skyld), vil vi kunne se en mulig tilvækst i viden/færdigheder/kvalifikationer ved gentagne tests. Vi har ingen anden mulighed end fejlagtigt at slutte os til, at uddannelsesmaterialet har medført denne tilvækst. Subjekt-objekt distinktionen gør det ikke muligt at fokusere på læreprocessen. Vi kan reelt set ikke forklare, hvordan, hvorfor og hvornår læreprocessen finder sted. Som forskere i læring og designere af kompetenceudviklingsforløb, der gerne skulle føre til high-impact-learning for medarbejderne, synes vi, at denne tilgang er trist. Baseret på indsigterne fra især de sociale læringsteorier vil vi efterfølgende søge at besvare det andet spørgsmål: Hvordan skabes aktive læringsrum i virksomheden? Hvordan skabes aktive læringsrum i virksomheden? Hvis vi vil skabe aktive læringsrum for medarbejdere i virksomheder, kan vi ud over vores indsigt i sociale læringsteorier også hente hjælp i den fænomenografiske forskning i læring blandt universitetsstuderende. Den har vist, at den studerende griber sin personlige læreproces an ud fra sin egen subjektive opfattelse af konteksten (Trigwell og Prosser, 1991; Ramsden, 1997). Der er intet, der tyder på, at arbejdspladslæring adskiller sig væsentligt fra universitetslæring på dette punkt. Også på arbejdspladsen varierer medarbejderens måde at gribe sin læreproces an på med hensyn til to faktorer: 1) medarbejderens intention med at lære nyt; 2) medarbejderens strategi for at indgå i læreprocessen. Groft sagt kan medarbejdernes strategi for at indgå i læreprocessen inddeles i to kategorier: Overfladisk tilgang og dyb tilgang (Marton og Säljo, 1976). Den overfladiske tilgang er karakteriseret ved intentionen om at kunne håndtere de definerede krav: bestå eksamen, nå ledelsens benchmarks og produktionsmål. Strategien er cue-søgning, hvor medarbejderens opmærksomhed er rettet mod ledelsens forventninger til præstationen. Medarbejderen reflekterer ikke over ledelsens forventning i forhold til egen forståelse af indholdet i læreprocessen. Her finder vi to typer af medarbejdere: 1) Den tilpasningsdygtige medarbejder, som (modvilligt) deltager i efteruddannelsesaktiviteter uden større begejstring eller engagement. Medarbejderen gør det, ledelsen forventer, i håbet om at stille ledelsen tilfreds/at bevare sit arbejde. 2) Den opportunistiske medarbejder, som deltager i Medarbejderens strategi for at indgå i læreprocessen Overfladisk tilgang: Min strategi er at gøre det, der forventes af mig i uddannelsesforløbet Dyb tilgang: Min strategi er at finde nye mønstre, der knytter mine personlige erfaringer med det nye stof i uddannelsesforløbet Medarbejderens intention med at lære nyt Jeg vil lære nyt for at Jeg vil lære nyt for at indfri de krav, der stilles videreudvikle mig selv, så til mig fra ledelsen jeg kan bidrage med udvikling til mit Medarbejdertype 1: Den tilpasningsdygtige medarbejder. Medarbejdertype 3: Den omstillingsparate medarbejder. arbejdsfelt Medarbejdertype 2: Den opportunistiske medarbejder. Medarbejdertype 4: Den innovative medarbejder. Skema 1: Medarbejderes intentioner og strategier i kompetenceudvikling. Nygaard & Oxenbøll (2013). for private og offentlige virksomheder Side 4 af 8

5 uddannelsesaktiviteten for at udvikle sig, men kun engagerer sig i forhold til det, der lige akkurat kræves i uddannelsesforløbet. Den dybe tilgang er karakteriseret ved intentionen om at danne personlig mening i indholdet. Strategien er at deltage i søgeprocesser efter nye mønstrer, der relaterer sig til tidligere erfaringer. Her finder vi de typer af medarbejdere, som (engageret) deltager i efteruddannelsesaktiviteter for at lære nyt og aktivt forsøge at sætte dette nye i relation til arbejdssituationen. Her finder vi også to typer af medarbejdere: 1) Den omstillingsparate medarbejder, som gerne vil engagere sig i uddannelsesaktiviteter og lære nyt, men som ser det som en aktivitet, der skal tjene til, at man som medarbejder bliver i stand til at omstille sig i relation to ledelsens forventninger og krav. Personlig kompetenceudvikling tjener det formål at kunne spille på kendt terræn. 2) Den innovative medarbejder, som ud over at udvikle sig selv som person også aktivt søger at udvikle virksomhedens procedurer og praksisser, så den bliver i stand til at reagere konstruktivt og systemisk lærende på sine udfordringer. De skitserede kategorier af intentioner og strategier medfører kvalitativt forskellige læreprocesser og dermed kvalitativt forskellig læring. Medarbejderen indtræder i enhver læringskontekst med tidligere erfaringer for, hvad læring er, og hvad det indebærer at være deltager i et læringsforløb. Og de indtræder som tilpasningsdygtige-, opportunistiske-, parate- eller innovative medarbejdere. Samtidig får medarbejderens opfattelse af læringskonteksten betydning for, hvordan medarbejderen sætter sine erfaringer i spil i læringssituationen. Det er dette (komplicerede) samspil mellem medarbejderens erfaringer og læringskonteksten, der bliver afgørende for, hvordan den aktuelle læreproces gribes an og forløber for medarbejderen. Medarbejderens refleksion og bevidsthed bliver derfor centralt for effekten af kompetenceudviklingen. Set i det lys er det meget vigtigt, at enhver virksomhed, som ønsker at bruge midler på kompetenceudvikling, gør sig klart, hvordan den kan bruge denne viden om medarbejdernes måde at lære på i skabelsen af aktive læringsrum i virksomheden. Det vil vi se på i den sidste del af artiklen. Virksomhedens aktive læringsrum Enhver ændring af adfærd i arbejdssituationen forudsætter læring. Det stiller den uddannelsesansvarlige ledelse i virksomheden over for nogle udfordringer. For det første må man gøre sig klart, at der ikke er nogen simpel vej til skabelse af aktive læringsrum. Alle medarbejdere opfatter situationer forskelligt og lærer forskelligt. Uanset om man taler om læringsstile eller abstraktionsniveauer, er det helt essentielt at acceptere, at der ikke findes to medarbejdere, som får identisk læring af at modtage den samme information eller at deltage i samme uddannelsesaktivitet. Læringen er erfaringsbaseret og situeret. For det andet må man i mange tilfælde omtænke den måde, hvorpå man kompetenceudvikler medarbejdere. Man må i høj grad tage udgangspunkt i de enkelte medarbejderes behov og erfaringer, når man udvikler uddannelsesaktiviteter. Dette stiller naturligvis store krav til den uddannelsesansvarlige ledelse. I Skema 2 illustrerer vi de forsøg på at skabe læringsrum, som typisk anvendes af virksomheder, når medarbejderne skal kompetenceudvikles. Som vores diskussion hidtil har peget i retning af, er vi ikke de store tilhængere af det vi her kalder Læringsrum 1 for den tilpasningsdygtige medarbejder. Den består oftest af standardkurser, hvor store grupper undervises i samme stof uden hensyntagen til individuelle læringsbehov og forudsætninger. Dette skal ikke forstås som om, man med denne metode ikke lærer noget som helst. Det er ikke tilfældet, hvilket da også ville være ualmindeligt trist for vores uddannelsessystem, som oftest er indrettet efter denne model. Og de fleste, der har taget en længerevarende uddannelse, føler vel også med rette, at de har lært et eller andet undervejs. for private og offentlige virksomheder Side 5 af 8

6 Medarbejderens strategi for at indgå i læreprocessen Min strategi er at gøre det, der forventes af mig i uddannelsesforløbet Min strategi er at finde nye mønstre, der knytter mine personlige erfaringer med det nye stof i uddannelsesforløbet Medarbejderens intention med at lære nyt Jeg vil lære nyt for at indfri Jeg vil lære nyt for at de krav, der stilles til mig fra videreudvikle mig selv, så jeg kan ledelsen bidrage med udvikling til mit Læringsrum 1 for den tilpasningsdygtige medarbejder: Standardkurser for medarbejderne. Manualer. Online træningsprogrammer. One-size fits all. Læringsrum 3 for den omstillingsparate medarbejder: Åbne kurser på kursusmarkedet valgt af den enkelte medarbejder efter eget erkendt behov. arbejdsfelt Læringsrum 2 for den opportunistiske medarbejder: Åbne kurser på kursusmarkedet valgt af den enkelte medarbejder efter eget erkendt behov. Læringsrum 4 for den innovative medarbejder: Action-reflection-learning forløb for medarbejder, team, afdeling eller organisation. Skræddersyede kompetenceudviklingsforløb, der stiller krav om engagement af medarbejder, team, afdeling eller organisation. Skema 2: Virksomhedens skabelse af læringsrum, der matcher medarbejdernes intentioner og strategier i kompetenceudvikling. Nygaard & Oxenbøll (2013). Problemet er imidlertid, at læringen forbliver individuel og dermed tilfældig set fra virksomhedens synspunkt. Samtidig appellerer metoden til de tilpasningsdygtige medarbejdere med en overfladisk tilgang til læring. Ledelsen har så at sige ingen indsigt i (eller kontrol over ), hvad den enkelte medarbejder lærer. Bedre ser det ud, når medarbejderen selv har indflydelse på sit valg af uddannelsesaktivitet på basis af egne behov. Det kan f.eks. være medarbejderen, som på baggrund af sin status og stilling har ret til selv at vælge et kursus på det åbne kursusmarked. Her finder vi i princippet Læringsrum 2 for den opportunistiske medarbejder, som ikke nødvendigvis engagerer sig i videreudvikling uden for kursets rammer og ikke nødvendigvis bruger kurset til at videreudvikle praksis i virksomheden. Samme type af uddannelsesaktivitet passer oftest til Læringsrum 3 for den omstillingsparate medarbejder, hvor medarbejderen har valgt et åbent kursus, som matcher de erkendte behov i virksomheden. Det kan være, at man i virksomheden har haft udfordringer med at styre sine projekter og begejstres, hvis en omstillingsparat medarbejder kommer og foreslår sin deltagelse på et projektlederkursus. Udfordringen her er, at der ligger et stort ansvar hos den enkelte medarbejder for at skabe transfer fra læringssituation til praksissituation i virksomheden. Ingen af de tre nævnte læringsrum kan i udgangspunktet antages at være aktive læringsrum (set fra virksomhedens perspektiv). Skal virksomheden skabe aktive læringsrum, kræver det en målrettet kobling af både medarbejder og læringsmetode. I skema 2 betegner vi Læringsrum 4 for den innovative medarbejder som et aktivt læringsrum. Her tages udgangspunkt i en situeret action-reflectionlearning-tilgang til uddannelsesaktiviteten, der er designet til at tage udgangspunkt i medarbejderens egen baggrund og forforståelse. Hermed øges sandsynligheden for at skabe læring for private og offentlige virksomheder Side 6 af 8

7 og ny adfærd hos medarbejderen. Her er der langt større chancer for at medarbejderen foretager de nødvendige kognitive loops, der kan skabe ny og værdifuld indsigt for sig selv og for virksomheden (Argyris og Schön, 1978; Illeris, 1999). Hvis målet for en formaliseret læringssituation ikke blot er at få certificeret allerede opnåede kompetencer, men derimod at skabe rum for innovation af ny viden, er det nødvendigt, at virksomheden tager udgangspunkt i læreprocessens kompleksitet gennem mere skræddersyede action-reflectionlearning-forløb. Derved opnår man med stor sandsynlighed, at medarbejderen aktivt kobler den orden af adfærd i de indlejrede systemer fra sit eksisterende verdensbillede med den nye viden fra uddannelsessituationen. Det øger mulighederne for at personificere læringssituationen og muliggør, at medarbejderen kontinuerligt øger sin læring også efter afslutningen af det formaliserede uddannelsesforløb. Hvis vi applicerer ovenstående diskussion, må vi sande, at man i mange tilfælde i virksomhederne griber til de nemmeste, billigste og desværre også mindst nyttige løsningsmodeller og enten udarbejder standardkurser eller giver medarbejderne frit valg til at finde et kursus, der er legitimt inden for konteksten. Ser vi i stedet på det aktive læringsrum, der skabes i Læringsrum 4 for den innovative medarbejder, så handler high-impact-learning ikke om at proppe mest mulig information ind i hovedet på medarbejderen på kortest mulig tid. Det ville kun kunne sammenlignes med en dårlig slankekur, hvor man efter kort tid vil være tilbage, hvor man startede blot lidt mere frustreret. I stedet handler high-impact-learning om at skabe aktive læringsrum, hvor medarbejderen selv skaber mening og læring gennem et skræddersyet uddannelsesforløb, der tager højde for individernes kognitive barrierer, muligheder og kulturelle forforståelser. Det er vores erfaring, at Læringsrum 4 for den innovative medarbejder er det bedste bud på at engagere og udvikle medarbejderes kompetencer til gavn for såvel medarbejderes udvikling som for virksomhedens performance. Det er nemmere sagt end gjort. Og i praksis er det ikke let. Skal det lykkes at udvikle medarbejdernes kompetencer og virksomhedens praksis og performance i strategisk øjemed, er det nødvendigt, at såvel medarbejdere som den uddannelsesansvarlige ledelse engagerer sig i fælles formulering af læringsbehov, læringsmetode og læringshorisont. Ellers fastholdes virksomheden med en blanding af tilpasningsdygtige-, opportunistiske- og omstillingsparate medarbejdere. Det fører hverken til innovative medarbejdere eller highimpact-learning med øget performance til følge. Bonusinformation Claus Nygaard har sammen med Eirik J. Irgens (professor i uddannelsesledelse ved NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Tondheim) skrevet et internationalt bogkapitel om udvikling af et succesfuldt action-reflection-learning-baseret uddannelsesforløb for det øverste ledelseslag i den danske offshorevirksomhed NOV Flexibles. Her arbejdede 32 deltagere målrettet med udvikling af aktivt lederskab på såvel individuelt som kollektivt niveau. Efter deltagernes egne vurderinger lykkedes det i høj grad at skabe aktive læringsrum med highimpact-learning, som blev forankret i praksis. Bogkapitlet findes i bogen: Claus Nygaard, Nigel Courtney & Liezel Frick (2011): Postgraduate Education Form and Function. Oxfordshire: Libri Publishing Ltd. for private og offentlige virksomheder Side 7 af 8

8 REFERENCER Argyris, C. & Schön, D.A. (1978): Organizational Learning: A Theory of Action Perspective. Reading, Mass.: Addison-Wesley. Bandura, A. (1975): Social Learning & Personality Development. New Jersey: Holt, Rinehart & Winston. Bauman, Z. (1991): Modernity and ambivalence. Cornell University Press Beck, U., Giddens, A. & Lash, S. (1994): Reflexive modernization: politics, tradition and aesthetics in the modern social order. Cambridge: Polity Press. Bjørgen, I. (1994): Ansvar for egen læring : "den profesjonelle elev og student". Trondheim: Tapir. Bruner, J. (1998): Uddannelseskulturen, Munksgaard. Bruner, J. (1999): Mening i handling, Klim. Freeman, W. J. (1999): How Brains Make Up their Minds. Phoenix: Orion Books. Frøyen, W. (2000): Ansvar for andres læring. København: Gyldendal. Giddens, A. (1991): Modernity and self-identity: self and society in the late modern age. Cambridge. Granovetter, M. (1992): The sociology of economic life. Boulder: Westview Press. Hermansen, M. (2003): Omlæring. Århus: Klim. Illeris, K. (1999): Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Illeris, K. (red.) (2002): Udspil om læring i arbejdslivet. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Imsen, G (1998): Elevens verden - en innføring i pedagogisk psykologi. Oslo: Tano Aschehoug. Kolb, D.A. (1984): Experiential Leaning. Englewood Cliffs: Prentice Hall. Lave & Wenger (1991): Situated Learning: Legitimate peripheral participation. Cambridge: Cambridge University Press. Marton, F. og Säljö, R. (1976): On qualitative differences in Learning - Outcome and process. British Journal of Educational Psychology, vol. 46, side McDermott, R. P. (1999): On Becoming Labelled the Story of Adam. In P. Murphy (Ed.): Learners, Learning & Assessment (side 1-21). London: Paul Champan Publishing, Ltd. McLellan, H. (1995): Situated Learning Perspectives. New Jersey: Englewood Cliffs: Educational Technology Publications. Piaget, J. (1970): Psykologi og pædagogik. København: Hans Reitzel. Ramsden, P. (1998): Learning to lead in higher education. London: Routledge. Rasmussen, J. (1996): Socialisering og læring i det refleksivt moderne. København: Unge Pædagoger. Schueler, H. (1951): The Madness of Method in Higher Education. The Journal of Higher Education, Vol. 22, No. 2, side Skinner, B. F. (1953): Science and Human Behavior. Macmillan Free Press. Trigwell, K og Prosser, M. (1991): Relating learning approaches, perceptions of context and learning outcomes. Higher Education, Vol. 22, side Vygotsky, L. S. (1987): The collected works of L. S. Vygotsky. Volume 1: Problems of general psychology. London: Plenum Press. Wenger, E. (1998): Communities of Practice. Learning, Meaning and Identity. Cambridge: Cambridge University Press. Ziehe, T. (1989): Ambivalenser og mangfoldighed: en artikelsamling om ungdom, skole, æstetik og kultur. I Johan Fornäs og Elo Nielsen, Politisk revy. Ziehe, T. og Stubenrauch, H. (1983): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser: kulturel frisættelse og subjektivitet, Politisk revy. for private og offentlige virksomheder Side 8 af 8

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Tema Læring: Arbejdsmønstre

Tema Læring: Arbejdsmønstre Tema Læring: Arbejdsmønstre Formålet er, at eleven lærer at anvende viden om læreprocesser til at styrke egen læring og kan tage medansvar for egen læreproces. Det er generelt vigtigt, at det af opgaveforlægget

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU

Læring i praksis. kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog. Bent Illum UCC & DPU Læring i praksis kropslige erfaringer og kundskaber processens dialog Bent Illum UCC & DPU Indledning Et af de didaktiske områder der er stor interesse for i nutiden er læring i praksis. Læring i praksis

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring

Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring Artiklen er publiceret på WWW.LEADINGCAPACITY.DK Coaching - situationsbestemt ledelse til udvikling og læring af Reinhard Stelter Coaching er et begreb, som kommer fra idrættens verden og, som har fungeret

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED

SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED INTRODUKTION TIL 4IMPROVE SAMMEN SKABER VI VÆRDIFULDE FORANDRINGER I DIN VIRKSOMHED VI HJÆLPER DIG MED AT SKABE FORANDRING Kunder, medarbejdere og netværkspartnere oplever en intensiv og stejl læringskurve

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç Du er i centrum Competenze Care tager altid udgangspunkt i dig og din virksomheds særlige behov og kultur. Vi hjælper dig som leder, dine medarbejdere og hele virksomheden til at yde optimalt både med

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis.

Ledelseslaboratorium. Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. 1 Ledelseslaboratorium Avanceret træning i facilitering til at udvikle din ledelse sådan implementerer du teorierne i praksis. Måske har du allerede taget en Diplomuddannelse i Ledelse, som har gjort dig

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Læring som meningssøgende proces

Læring som meningssøgende proces Læring som meningssøgende proces 1.Indledning Hvordan ved jeg, at jeg har lært noget? Det gør jeg når jeg ved mere om verden og andre mennesker, end før når jeg kan noget, jeg ikke kunne før når jeg har

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken?

Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Masterstuderendes kobling af teori og praksis. Inspiration til videreudvikling af masterpædagogikken? Vibe Aarkrog, lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Vibe Aarkrog

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm.

Projektet er et samarbejde mellem DPU v. professor Niels Egelund, Forskningsstyrelsen og Munkholm. xxx RITA-projektet er et projekt med vægt på rummelighed og IT-Analyser. Projektleder Steen Hilling, direktør (neuropsykolog & exam.certificeret personlighedspsykolog) Projektet er et samarbejde mellem

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Skal alle være kreative?

Skal alle være kreative? 1 2 Dette var en forfilm til dette års Disney produktion til børn i alderen 4-6 år. Hvad sker der i filmen? Skal alle være kreative? Ja, og nej 3 4 med håbet om at lave en original impact på samfund, studerende

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Oplæg om lektier. Data og overvejelser

Oplæg om lektier. Data og overvejelser Oplæg om lektier Data og overvejelser Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere