GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Hellerup Skole

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Hellerup Skole 2011/2012

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Formålet med Hellerup skole er, at give vores børn et stærkt fagligt og dannelsesmæssigt springbræt til resten af livet. På Hellerup Skole skal alle børn udnytte og udvikle deres ressourcer og potentialer maksimalt. Vi skal sikre, at skolens børn får de nødvendige kundskaber og færdigheder, samtidig med, at vi understøtter børnene i at blive kompetente, rummelige, videbegærlige og ansvarsbevidste samfundsborgere. I en foranderlig og uforudsigelig verden er det Hellerup Skoles opgave at udvikle børnenes evne til at lære af nye situationer, at være kritiske og kunne indse, hvad der er væsentligt og handle derefter. En foranderlig verden stiller krav om en fleksibel og omstillingsparat skole. Det betyder, at Hellerup Skole ser anderledes ud I forhold til dét, som mange traditionelt forbinder med en folkeskole - dette både arkitektonisk, som læringsrum, i vores børnesyn samt i vores syn på læring. Skoleåret var det første år for Hellerup Skoles kompetencecenter Nordstjernen, hvor 9 indskolingsbørn med vanskeligheder indenfor ADHD-spektret har haft mulighed for at skærmes i løbet af skoledag og eftermiddag. Børnene har været tilknyttet stamklasser på skolen, og det har været et pædagogisk højdespring at gennemføre inklusion og rummelighed på denne måde. Dette har været muligt, fordi alle børn og voksne omkring Hellerup Skole har haft en forståelse og vilje til, at Hellerup Skole skal være et godt tilbud for alle. Nordstjernens etablering på Hellerup Skole er en succeshistorie i forhold til rummelighed og inklusion. Dog er vi meget opmærksomme på, hvilke konsekvenser det kan have for klassernes øvrige elever samt personalet, og vil løbende have fokus på det. Hellerup Skoles praksis hviler på følgende pædagogiske og organisatoriske grundpiller: God faglig og social trivsel er hinandens forudsætninger og en betingelse for et velfungerende læringsmiljø. For at realisere det fulde læringsmæssige potentiale skal børn føle sig trygge, opleve anerkendelse, have en æstetisk ramme at arbejde i og udvikle gode venskaber. Samtidig er børnenes faglige trivsel en vigtig forudsætning for at kunne trives socialt. Læringen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem faglige og tværfaglige projektperioder, og perioder med fagopdelt undervisning, også kaldet kursusuger. Projektarbejde stimulerer blandt andet børnenes evne til arbejde med problemformuleringer, at opsøge viden samt at arbejde fremadrettet i grupper. I naturlig sammenhæng hermed deltog Hellerup Skole i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens forsøg med nye tværfaglige naturfagsprøver i foråret Se beskrivelse heraf senere i denne rapport. Efter et forberedende udviklingsarbejde i to år er Hellerup Skoles udskoling blevet udvalgt til såkaldt "Gennembrudsprojekt" i henhold til Gentofte Kommunes nye skoleudviklingsprogram "Læring uden grænser", og i foråret 2012 gennemførte vi et stort planlægnings- og informationsarbejde for elever og forældre for at forberede alle til denne satsning, som er understøttet økonomisk af Gentofte Kommunes udviklingsmidler. Børn har mange måder at lære på. Derfor er det nødvendigt, at skolens læringsstrategier favner så tilpas bredt, at det enkelte barns læringspræference bliver tilgodeset. Det gør vi blandt andet via et fleksibelt læringsmiljø, via arbejdet med læringsstile, cooperative learning og andre læringsstrategier. 2

4 Lærere i udskolingen og på mellemtrinnet og lærere og pædagoger i indskolingen arbejder sammen i selvledende team omkring en gruppe børn. Teamarbejdet har afsæt i en tænkning om, at teammedlemmernes komplementære kompetencer sikrer en høj kvalitet i barnets faglige og alsidige personlige udvikling. Alle team udarbejder en årsplan, som udgør en organisatorisk og indholdsmæssig ramme omkring børnenes faglige og alsidige personlige udvikling. Årsplanen udleveres til forældrene ved skoleårets start. På Hellerup Skole planlægger vi således, at der er en rød tråd i barnet hele dag i indskolingen. Det fælles læringsrum og teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger sikrer børnene en sammenhængende dag, hvor der veksles mellem kan og skal aktiviteter, således at børnenes behov for både fordybelse, bevægelse, udforskning og leg kan imødekommes bredt over dagen. Vi kalder det for det brede læringsbånd. Hellerup Skole arbejder systematisk med evaluering og dokumentation. Alle team evaluerer hvert år udvalgte læringsforløb med henblik på at kvalitetssikre- og videreudvikle læringen og læringsmiljøet. På Hellerup Skole har vi fokus på det gode samarbejde med skolens forældrekreds. En vigtig forudsætning herfor er et godt forældrekendskab til det nye Springbræt, som er skolens mission, vision og værdigrundlag. Springbrættet blev revideret i en proces i foråret 2012, hvor medarbejdere og skolebestyrelse var involveret. En vigtig forudsætning for et godt skole-hjemsamarbejde er endvidere en fælles anerkendelse af, at alle parter arbejder mod samme mål. Dialogen mellem skole og hjem er derfor baseret på gensidig tillid og anerkendelse. Hellerup skole har fokus på at inddrage forskning og ny viden i vores pædagogiske arbejde. Vi indgår derfor I partnerskaber med både private virksomheder, højere læringsanstalter samt skoler i både ind- og udland. Hellerup Skole er åben for verden omkring os, og udveksler viden og erfaringer med både nationale og internationale skolefolk, arkitekter, politikere, studerende og andre faggrupper via skolens besøgsordning. Endelig har Hellerup Skole fokus på kost, sundhed og bevægelse ud fra en erkendelse af, at børns læring fremmes af sunde kostvaner samt bevægelse som en integreret del af læringsaktiviteterne. Vores madbod, "Den flyvende Tallerken" er en stor succes i hverdagen 3

5 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter I de senere år har skolens fokuspunkter været: - Børnenes læseudvikling - Styrkelse af børnenes faglige niveau i matematik - Faglig læsning i naturfag - Børnenes trivsel Arbejdet med disse punkter har resulteret i udarbejdelse af en generel læsepolitik og målrettet vægt på læsevejledning, herunder styrkelse af vejlederfunktionen med 6 nye vejledere, som har resulteret i at børnene har forøget deres faglige niveau i læsning og matematik. I forhold til opfølgning på sidste års resultater og resultatrapporter besluttede vi også i foråret to store organisatoriske ændringer. For at styrke fagligheden gik vi fra en såkaldt "lodret opdeling" på mellemtrinnet til en "vandret klassetrinsopdeling", således at alle klasser på et klassetrin nu ligger ved siden af hinanden i ét område. På denne måde kan vi sikre, at hovedparten af fagene "parallellæses" fra begyndelsen af dette skoleår, d.v.s. at f.eks. alle tre 5.klasser har dansk samtidigt, matematik samtidigt o.s.v., hvilket giver øget mulighed for øget holddeling. Omkring organiseringen af udskolingen blev der i foråret 2012 gennemført en dialog og udviklingsproces, der resulterede i, at der fra begyndelsen af dette skoleår undervises i 3 udskolingshjemområder (på trinnet - parallellagt) og i 3 x 6 uger om året projektorienteret i de tre faguniverser "Naturium", "Det internationale Univers" og "Det æstetiske Univers". Dette tiltag har som formål at styrke klassetrinssamarbejdet og fagligheden. Som led i udskolingsprojektet har vi etableret en såkaldt "kontaktlærerordning", hvor alle lærere i udskolingen er kontaktlærer for ca. 15 elever. Der afholdes strukturerede lærer/elev-samtaler ca. èn gang om måneden, som danner grundlag for den løbende og fremadrettede evaluering og fastsættelse af nye faglige og sociale mål. Hermed øges kendskabet til det enkelte barns/unges læringspotentialer og trivsel, hvilket er helt i tråd med Gentofte Kommunes pædagogiske vision, "Læring uden Grænser". 4

6 3 Sammenfattende helhedsvurdering I nærværende rapport har skolens ledelse i samarbejde med relevante medarbejdere vurderet og kommenteret på udvalgte målbare resultater i skoleåret Resultatrapporten har endvidere været drøftet med skolebestyrelsen på bestyrelsesmødet tirsdag d. 9. oktober Det overordnede formål er konstant at øge den faglige og brugeroplevede kvalitet. I skemaet nedenfor er det skitseret, hvilke delmål Hellerup Skole fokuserer på til at opnå det overordnede formål jævnfør ovenfor. Observation Mål Indsats Læsning I skoleåret 2010/2011 var Fortsat høj prioritering af - Læsekonferencer, hvor antallet af usikre læsere for læseindsatsen, så antallet af hvert enkelt barns højt om end det var sikre og hurtigere læsere resultater vurderes og reduceret set i forhold til øges evalueres mhp. en evt. skoleåret 2009/2010 forstærket indsats - Ressurceundervisning - Fortsat fokus på inddragelsen af uddannede læsevejledere ved udvikling af årsplaner, konkrete undervisningsforløb samt ved valg af undervisningsmaterialer Matematik Skolen havde i skoleåret Styrke børnenes - Matematik konferencer 2010/11 ikke matematikfærdigheder (se ovenfor) tilfredsstillende afgangskarakterer i matematik -Matematik lektielæsning - Faglig læsning i matematik og inddragelse af uddannede vejledere udvikling af årsplaner, konkrete undervisningsforløb samt ved valg af undervisningsmaterialer Naturfag Skolen havde i skoleåret Styrke børnenes - Ny prøveform i naturfag 2010/11 ikke naturfaglige færdigheder, - Faglig læsning i naturfag 5

7 tilfredsstillende herunder kunne vise afgangskarakterer i naturfaglige sammenhænge fysik/kemi Organisation Behov for styrkelse af Sikre indskolingsbørnene - Hjemområderne på overgang fra indskoling til en god overgang til mellemtrinnet består nu af mellemtrin sat samarbejdet mellemtrinnet en 4., 5. og 6. klasse på tværs af mellemtrinnets klassetrin - pædagogerne inddrages i undervisningen på mellemtrinnet 1) Samlet vurdering af den faglige kvalitet Når vi som ledelse ser på skolens faglige resultater for i sammenhæng med de beskrevne indsatser nedenfor, så er der i vores optik tale om en skole i rigtig god faglig og organisatorisk udvikling. Vi oplever meget mere stabilitet i udskolingen og afgangsklasserne. Skolens ledelse har fokus på løbende at tilrette eksisterende aktiviteter samt at afprøve nye udviklingstiltag med det formål konstant at øge den faglige og brugeroplevede kvalitet. Når vi opsummerende vurderer årets resultater, ser vi følgende: Den faglige kvalitet læsning: Hellerup Skoles Læsehandleplan folder sig ud. Der gennemføres fortsat læsekonferencer på alle klassetrin med deltagelse af relevante lærere, læsevejledere og ledelse, ligesom der følges systematisk op på klassernes testresultater via særlige indsatser, handleplaner m.v. Vi oplever generelt, at indsatsen har haft den forventede effekt i forhold til skolens testresultater. Drengene på Hellerup Skole er kommet bedre med i læsning set i forhold til pigerne - hvor man nationalt ser en modsat tendens. Pigerne læser dog stadig en smule mere sikkert end drengene i 1., 3. og 4. klasse, mens det omvendte billede gør sig gældende på 2. og 5. klasse (se figur 1). De systematiske læseevalueringer, som vi gennemfører, viser en meget glædelig læsefremgang for vore indskolingsklasser op til og med 4.kl. Vi skal være opmærksomme på, at der fortsat skal gøres en særlig indsats for 5.kl.trin - og vi skal i samarbejde med forældrene stimulere til øget læsning for vore børn på mellemtrinnet. Det systematiske, tværgående samarbejde omkring den faglige læsning har helt klart styrket læsningen hos udskolingseleverne. 6

8 Den faglig kvalitet - matematik: Systematiserede matematikkonferencer, fokus på faglig læsning og styrket samarbejde blandt skolens matematiklærere har bevirket, at niveauet for elevernes matematikfærdigheder generelt er forbedret. Afgangsprøvekaraktererne i færdighedsregning blev i 2011/2012 hævet markant - med over èt karakterpoint i forhold til de seneste år, og problemregningsniveauet blev også hævet med 0,5 karakterpoint. Denne årgang var den første årgang, der har gået alle 10 år på Hellerup Skole. Der er virkelig sket en positiv udvikling, men området skal fortsat have fokus. De kommunale evalueringer viser, at eleverne i indskolingen på Hellerup Skole har solide faglige matematiske færdigheder. Nationale test: Niveauet af testresultaterne i de nationale test på 2., 4., 6. og 8. årgang indenfor læsning er helt tilfredsstillende på alle årgangene. Resultaterne indenfor matematik på 3. årgang stemmer overens med de kommunale resultater og for 6. årgang ligeledes i forhold til vores interne evalueringer på årgangen, hvor eleverne klarer sig fint. Resultatet i de nationale test i engelsk på 7. årgang modsvarer de resultater, eleverne generelt opnår i afgangskarakterer i engelsk på Hellerup Skole. I de naturvidenskabelige fag i udskolingen opnår eleverne ligeledes et fyldestgørende resultat. 2) Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Trivsel og undervisningsmiljø: Generelt på hele skolen arbejdes der indgående med børnenes undervisningssmiljø og deres trivsel. Der gennemføres forebyggende klassemøder, som har til formål at styrke den sociale trivsel og give børnene gode konfliktløsningskompetencer. Endvidere er elever fra skolens 7. klasse blevet uddannet til at virke som konfliktmæglere for de yngre elever på mellemtrinnet. Der gennemførtes i den store Undervisningsmiljøvurdering, som vil være gældende for de næste 3 år. Alle elever deltog i undersøgelsen, der er udmøntet i en konkret handleplan for forbedring af elevernes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøvurderingen (UMV) kan læses på skolens hjemmeside. 3) Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet 7

9 Pædagogiske strategier: Der er gennemført en naturfaglig læseindsats på mellemtrinnet, som har til formål at styrke både matematik, naturfag samt den faglig læsning i naturfagene. Indsatsen fortsætter i de kommende skoleår. Endvidere har Hellerup skole nu i alt 6 færdiguddannede faglige vejledere i hhv. dansk, engelsk, matematik, naturfag samt to i læsevejledning. Vi investerer mange ressourcer i udviklingen af et vejlederkorps, som yder vejledning og faglig støtte til kolleger ifm. udvikling af de faglige årsplaner, konkrete undervisningsforløb samt ved valg af undervisningsmaterialer. Vejlederkorpset har endvidere sit eget mødeforum, hvor relvante emner tages op m.h.p. på videreformidling til skolens lærere. Samlet set er der ingen tvivl om, at vejlederkorpset har haft stor betydning for, at det faglige niveau generelt er hævet. Sundhedsmæssige strategier: "Den flyvende Tallerken". Blandt både medarbejdere, forældre og ledelse har der i mange år været et stort ønske om at gøre noget ambitiøst ved mad og måltidspolitikken på Hellerup Skole. Vi har derfor valgt at prioritere ressourcer fra skolens øvrige drift til etablering af en madbod og ansættelse af en køkkenassistent, som i skoleåret har sikret børnene et tilbud om et sundt formiddags- og frokostmåltid. Omådet foran madboden under den store trappe er nu indrettet til et elevcafèmiljø, primært for de store elever. Samarbejdsmæssige og personalemæssige strategier: Skole-hjem samarbejde Samarbejdet med skolebestyrelsen og kontaktforældrene er af afgørende betydning for skolen udvikling. Vi er meget glade for det gode og tætte samarbejde mellem skolen og hjemmene og venter os meget af den delvis nyvalgte skolebestyrelses indsats. I foråret 2012 gennemførte vi en intern proces med det pædagogiske personale omkring "Den attraktive arbejdsplads", som udmøntede sig i en fælles udarbejdet handleplan for arbejdsmiljøet på skolen. Skolen har igennem de seneste 8 år haft en sund økonomi, som har givet mulighed for løbende at investere i kompetenceudvikling, udvikling af læringsrummet samt i udvikling af den pædagogiske praksis. Vi har et meget stabilt medarbejderkollegium med høj faglig og menneskelig kvalitet. Vi har en god medarbejdertrivsel, hvilket ses i både de foregående års tilfredshedsundersøgelser samt i et tilfredsstillende lavt sygefraværsbillede. Skolen er desuden engageret i forskellige faglige og professionelle netværk for derigennem at fremme skolens pædagogiske kerneopgaver, og styrke skolens position som en fagligt stærk og udviklingsorienteret skole. 8

10 Skolen har deltaget i et spændende netværksamarbejde med Ungdomsskolen og Søgaardsskolen med fokus på at udnytte og udfolde medarbejderkompetencer på de tre skoler i et "in-house"-projekt, hvor medarbejderne underviser og holder oplæg for medarbejdere fra de to andre skoler i netværket. Dette netværk har for ledelsens del været et godt innovations- og sparringsforum, hvor vi har kunnet - og kan - adressere og kvalificere vores ledelsesudfordringer. Økonomiske konsekvenser: Ser vi på de økonomiske konsekvenser, så kan vi ved at sammenholde prisen pr. elev med dataene i både "tabel 22. Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår" og "tabel 23. Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet" se, at faldet i pris pr. elev til delvis kan tilskrives, at klassekvotienten generelt er øget, samtidigt med, at den økonomiske ramme er reduceret. Reduktion i økonomirammen har betydet, at der skal ske "service i udvikling" - med andre ord at skolen skal levere udvikling og kvalitet for færre penge. 9

11 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2011/12 plus samlet antal elever på klassetrin 18. april maj 2012 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2011/12 Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2009/ /12. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Og fokus er således ikke på børnenes progression over år. Skolen har gennemført test med 304 børn ud af 319 mulige, hvilket vi mener giver et retvisende billede af børnenes læsetestresultater. Årsagen til at 15 børn ikke har deltaget i denne evaluering skyldes overvejende regulært fravær - sygdom og ekstra ferie. For et par elever har vi vurderet, at de ikke skulle deltage i testene grundet psyko-sociale forhold. Samlet set læser pigerne en smule mere sikkert end drengene, hvilket er et kendt nationalt fænomen. Forskellen i læsekompetencer blandt drenge og piger på Hellerup Skole er dog mindsket sammenholdt med resultaterne fra forrige skoleår. På landsplan er tendensen, at forskellen øges. 10

12 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 For første gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang, der går i 1. klasse i 2009/10 bliver 2. klasse i 20/11 og 3. klasse i 2011/12. Forårets kommunale læseevalueringer viser, at Hellerup Skole generelt har elever i indskolingen og på mellemtrinnet, som tidligt læser hurtigt og sikkert. Gruppen af usikre læsere er generelt lille, hvilket i indskolingen til dels kan tilskrives vores systematiske indsats med supplerende holdundervisning i læsning for elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder. Skolens 1. årgang har et flot resultat med en stor procentdel (89 %), der er sikre og hurtigere læsere. 2. årgang ligger fint med 81 %, hvad angår sikre og hurige læsere. Gruppe af langsomme læsere på 2. årgang er et pågående indsatsområde for den supplerende undervisning dette skoleår med i alt 19 %. 3. årgang har forbedret deres læseresultater sammenlignet med årgangens resultater fra skoleåret før. Ingen elever befinder sig længere i kategorien for usikre læsere (25% på 1. klassetrin og 11% på 2. klassetrin). Dette skyldes et målretttet og stadig pågående samarbejde mellem almenundervisningen og den supplerende undervisningsindsats. 4. årgang ligger fint med 83 % sikre og hurtige læsere, mens læseresultatet på 5. årgang leverer rum for forbedringer med kun 75 % sikre og hurtige læsere. Andelen af usikre læsere er for høj. Eleverne synes at have været særligt udfordret i denne type af læsetest, hvor fokus ikke længere er på selve afkodningen af enkelte ord eller sætninger, men læseforståelse i en længere fortløbende faglig tekst. I skoleåret 2012/2013 fortsætter Hellerup Skole sin kontinuerlige stræben mod at forbedre læseudviklingen indenfor samtlige årgange. Som led i vores lokale læsehandleplan foretages interne, formative evalueringer, som sammen med de kommunle test analyseres på årgangens læsekonferencer, hvor resultaterne danner grundlag for planlægning af undervisningspraksis. I indskolingen planlægges i et samarbejde mellem PUC'en, læsevejledningen og almenunderviserne et intensivt læseundervisningsforløb på tværs af klasserne i hjemområderne af en måneds varighed. Derudover oprettes hold på 11

13 tværs af årgangene, som led i den foregribende indsats, hvor elever i risiko for udvikling af læsevanskeligheder tilbydes supplerende undervisning udenfor deres almindelige undervisningstid. Den nye struktur på mellemtrinnet skaber gode rammer for differentieret læseundervisning i alle fag. I skoleåret 2012/2013 er det didaktiske samarbejde lærerne imellem intensiveret. I skoleåret 2011/2012 påbegyndtes et samarbejde mellem matematikvejleder, naturfagsvejleder, læsevejleder og mellemtrinnets lærere omkring læsning i alle fag. Dette arbejde videreføres skoleåret 2012/2013, hvor fokus er på digitalisering af læringsmidlerne, som vi forventer vil sikre en forbedret inkludering af elever med læseudfordringer i alle fag. Vi oplever fortsat en væsentlig udfordring i, at eleverne på mellemtrinnet generelt ikke læser nok i deres fritid. Vi vil fortsætte med at indgå i dialog om dette med forældrene og inspirere til fritidslæsning gennem PUC-arrangementer som den årlige læsequiz, jævnlige booktalks og andre tiltag for at skabe læselyst hos vores mellemtrinselever. Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Test er et didaktisk redskab, som primært skal anvendes til understøttelse af lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Den fortsatte kvalificering af læseundervisningen og forældresamarbejdet omkring dette udgør et fundamentalt omdrejningspunkt i Hellerup Skole. De kommunale læseevalueringer fra skoleåret 2011/2012 er med til at dokumentere, at eleverne på Hellerup Skole generelt har et fint læseniveau. 12

14 4.1.2 Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 ud af det samlede antal elever pr. 18 april 2012 fordelt på klassetrin Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 fordelt på køn Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm 13

15 Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Skolen har testet 244 børn ud af 254 mulige, hvilket i vores optik sikrer et retvisende billede af børnenes matematikresultater. Testen viser for 3. og 4. klasse, at vi har en stor del, der indlærer matematik sikkert, og under 10 % der er usikre i deres indlæring. For 2. klasse gælder det, at drengene for størstedelens vedkommende indlærer matematik sikkert, hvor det kun er ca. 50 % af pigerne, der ligger i samme kategori. For 1. klasses vedkommende ligger både piger og drenge stort set ens i indlæring af matematik med 70 % sikre og resten henholdsvis usikre eller slet ikke indlært. Hellerup Skole har fortsat i skoleåret 2012/2013 rettet et særligt fokus på matematikundervisningen. Vi afholder ligesom sidste år konferencer fælles for læsning og matematik, hvor klassens testresultater analyseres, og indsatser koordineres på alle årgange. Der er yderligere et fokus på, om der er et sammenfald i forhold til usikker indlæring på læse- og matematikdelen for den enkelte elev. Der er fortsat afsat timer til matematikvejledning både i undervisningspraksis og samtaler med den enkelte matematiklærer samt til samarbejde læsevejleder og matematikvejleder imellem. De kommunale evalueringer viser, at eleverne i indskolingen på Hellerup Skole har solide faglige matematiske færdigheder for de fleste klassers vedkommende. Vi ser i år en glædelig tendens, da vores elever i 4. klasse tilsyneladende ikke indlærer mere usikkert, selvom de har rykket til et trin, hvor matematikken lægger op til mere læsetung matematik. På 1. og 2. klassetrin har vi for mange elever, som i testen udviser usikre matematiske færdigheder. Her er potentiale for udvikling og der udarbejdes en handlingsplan herfor Resultater af de nationale test De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre 14

16 tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Niveauet af testresultaterne i de nationale test på 2., 4., 6. og 8. årgang indenfor læsning er helt tilfredsstillende på alle årgangene. Resultaterne indenfor matematik på 3. årgang stemmer overens med de kommunale resultater og for 6. årgang ligeledes i forhold til vores interne evalueringer på årgangen, hvor eleverne klarer sig fint. Resultatet i de nationale test i engelsk på 7. årgang modsvarer de resultater, eleverne generelt opnår i afgangskarakterer i engelsk på Hellerup Skole. I de naturvidenskabelige fag i udskolingen opnår eleverne ligeledes et fyldestgørende resultat. 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

17 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012, samt det samlede gennemsnit fra prøver i 2010, 2011 og 2012 Antallet af elever, der fik dispensation: Tidligere var der et større antal børn, som var på særlige prøvevilkår. Det er i skoleåret 2011/2012 mere stabilt med 6 elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve Gennemsnitskarakterer: Hellerup Skoles afgangskarakterer ligger generelt på et meget højt niveau, og skolen er samlet set særdeles tilfreds med afgangskarakterene for 2011/12. Set i forhold til skolens gennemsnit over de seneste tre år er der en positiv fremgang i følgende fag: Dansk læsning: 8,0 mod 7,5 i gennemsnit i 3 skoleår. Matematik færdighed: 8,2 mod 7,1 i gennemsnit i 3 skoleår. Matematik problemregning: 7,4 mod 6,9 i gennemsnit i 3 skoleår. Fysik/kemi: 8,3 mod 5,8 i gennemsnit i 3 skoleår 16

18 Eleverne fik endvidere særdeles flotte karakterer i den nye tværfaglige prøveform i naturfag, som vi deltog i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervsining (se tabellen nedenfor). Denne fremgang er et meget flot resultat, som er i overensstemmelse med vores skærpede fokus på øgning af børnenes læse- og matematikfærdigheder samt opnåelse af styrkede kompetencer i naturfag. Skolens afgangskarakterer i dansk retskrivning og skriftlig fremstilling går i en beskeden negativ retning med et fald på 0,1 point, mens mundtlig dansk falder med 0,7 point set i forhold til skolens gennemsnit i 3 år. Der er udsving på trinene år for år. Ny prøveform i Naturfag på Hellerup Skole: Hellerup Skole deltog som nævnt i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens forsøg med nye tværfaglige naturfagsprøver. Der var i foråret 2012 samtidigt lagt op til en genindførelse af gruppe-prøven. Prøven blev gennemført i 3 klasser med i alt 71 elever. Holddelingen blev også brugt til prøven. Prøveformen er en synopseprøve med en tværfaglig problemstilling, som eleven selv formulerede på baggrund af lodtrækning fra undervisningens hovedtemaer over 2 år. Under 3 dages vejledning, udarbejdede eleverne en synopse, der kunne danne grundlag for den senere 2 timers praktisk/mundtlig tværfaglige naturfagsprøve i juni måned. Desuden fik eleverne mulighed for i 3 dage at indsamle data og arbejde i laboratoriet med de praktiske eksperimenter, som de selv fandt frem til. Hensigten med synopsens indhold er at lægge op til, at prøveoplæggets problemstilling kunne besvares ved brug af flere forskellige naturfag samtidigt. Der skulle være en oplagt mulighed for, at eleverne kunne vise deres evne til at demonstrere fagets arbejdsmetoder og tankegange, drage paralleller og vise naturfaglige sammenhænge. Derudover skulle de kunne perspektivere og forklare naturfaglige fænomener, problemstillinger og lovmæssigheder. Eleverne har gennem mange år på skolen været fortrolige med projektarbejdsformen, og derfor passede denne prøveform perfekt til deres arbejdsvaner. Kombinationen af tværfaglig teoretisk viden, perspektivering og praktiske eksperimenter fik prøveformen til at fremstå som en succesrig oplevelse. Vi deltager også i prøveformen i skoleåret , forudsat at vi kan opnå endnu en dispensation, og alt tyder på at denne prøveform vil blive obligatorisk i Resultater naturfag 2012 Alle Piger Drenge Praktisk/Mundtlig tværfaglig naturfagsprøve 7,7 7,7 7,7 Fysik/kemi skriftlig 8,0 7,6 8,3 17

19 Biologi skriftlig 7,0 6,6 7,7 Geografi skriftlig 8,0 6,8 9,18 18

20 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 19

21 Tabel 9: Afgangskarakterer for 2011 korrigeret for socioøkonomisk baggrund (samlet karaktergennemsnit for alle prøvefag minus dansk orden) 1 samt skolens undervisningseffekt Skolens afgangskarakterer ligger i skoleåret 2011/2012 generelt på et tilfredsstillende højt niveau. Det samlede karaktergennemsnit for alle fag lå præcist på 7 i skoleåret BEMÆRK her, at der i denne tabel benyttes karaktergenemsnit, som er èt år ældre end de i denne rapport nævnte karaktergennemsnit fra afslutningen af skoleåret Denne forskydning skyldes, at de socio-økonomiske faktorer først kan regnes ind med ca. et års forsinkelse. Gennemsnittet er udtryk for (som tidligere nævnt), at vi har stabiliseret niveauet for de fleste fag, samtidigt med, at vi på særlige indsatsområder er lykkedes med at højne niveauet markant. Vi ser, at resultaterne fra skoleåret yderligere vil hæve det samlede gennemsnit, således at undervisningseffekten fremover igen vil vil være over det forventelige. 1 Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Undervisningseffekten er et udtryk for forskellen mellem skolens faktiske karakterer og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er udtryk for, at skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre end forventeligt set i lyset af deres socioøkonomiske baggrund. 20

22 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 10: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 2 Tabel 11: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2012 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år I forhold til elevernes videre færd i uddannelsessystemet, så har Hellerup skole en ambition om, at alle afgangselever går videre på og færdiggør en ungdomsuddannelse. Tabel 11 viser hvor mange børn der er i gang med en uddannelse og hvor mange der har afbrudt en uddannelse. Det kan konstateres, at ingen unge afbrød den uddannelse, de var påbegyndt i løbet af de tre seneste skoleår. 2 Data om elevernes efterfølgende uddannelsesmønster stammer fra UU-Nord, som kun har data om aktuel uddannelsesstatus for de unge, som fortsat bor i Gentofte Kommune. Procent ukendt refererer til andelen af skolens tidligere elever på den pågældende årgang, som er fraflyttet Gentofte Kommune efter afsluttet 9. klasse, og hvis aktuelle uddannelsesstatus vi derfor ikke har kendskab til. 21

23 Hellerup Skole følger den videre udviklingen med stor interesse. 22

24 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Elevfravær og skoleskift Tabel 12: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2011/12) Det gennemsnitlige sygefravær ligger over gennemsnittet for Gentofte Kommune. Bag tallene gemmer sig nogle tilfælde af langtidssygdom for udskolingslever, hvor der er samarbejdet med andre instanser om hjælp til disse elever. Det ulovlige fravær ligger på niveau med gennemsnittet i Gentofte Kommune. Vi har strammet op omkring det ulovlige fravær, bl.a. ved et konsekvent krav til forældrene om, at der skal anmodes til ledelsen om planlagt fravær af en varighed på mere end to dage. Dette er fortsat et fokuspunkt. Tabel 13: Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2011/12, (hvor kommer eleverne fra/hvilke skoler skifter de til). (Opgjort pr. 6. september til og med juni). Ved udgangen af skoleåret sagde Hellerup Skole farvel til sin tidligere 4-sporede årgang, der i sit sidste 9.skoleår var sammenlagt til 3 klasser med i alt 71 elever. 23

25 Normalt optager vi ca. 60 nye BH.-kl.børn pr. år, så vi havde forudset en lille nedgang i elevtallet. Det er imidlertid glædeligvis ikke sket, idet antallet af elever, der forlader skolen, er halveret. Samtidigt vedtog Gentofte Kommunes Kommunalbestyrelse i juni 2012, at den numeriske grænse for optag af elever i klasserne skulle være den samme, uanset om ansøgerne kom fra Gentofte Kommune eller fra andre kommuner. Da Hellerup Skole ligger på grænsen til Københavns Kommune, fik vi i ugerne op mod sommerferien en ekstraordinær stor søgning til skolen, hvilken vi delvist kunne imødekomme. Samlet set betyder det, at skolens elevtal ved starten af skoleåret 2012 er på 651 elever. 24

26 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 14: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet Skolerne i Gentofte Kommune tildeles en ensartet budgetramme baseret på antallet af børn på skolen. Der kan forekomme mindre udsving i forhold til kommunens gennemsnitlige pris pr. elev, hvilket skyldes individuelle forskelle i forhold til bygningsmassen, antallet af børn med særlige behov og lign. I prisen pr. elev indgår følgende omkostninger: samlet lønninger; undervisningsmidler; og øvrige udgifter. Og i prisen pr. elev total er yderligere tillagt omkostninger til ejendomsvedligholdelse mv. Der er sket et markant fald i prisen pr. elev både eksklusiv og inklusiv udgifter til ejendomsvedligeholdelse mv. over de seneste tre regnskabsår ( ). Ved at sammenholde prisen pr. elev med dataene i både "tabel 22. Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår" og "tabel 23. Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet" fremgår det, at faldet i pris pr. elev til delvis kan tilskrives, at klassekvotienten generelt er øget, samtidigt med, at den økonomiske ramme er reduceret. Reduktion i økonomirammen har betydet, at der skal ske "service i udvikling" - med andre ord at skolen skal levere udvikling og kvalitet for færre penge. 25

27 6.1.2 Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 15: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på faggruppe over en tre-årig periode (2009/ /12) sammenlignet med minimumstimetallet Tabel 16: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på enkeltfag over en tre-årig periode (2009/ /12) sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 17: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2011/12 sammenlignet med kommunegennemsnittet 26

28 Tabel 18: Andel vikarundervisningstimer og aflyste timer i skoleåret 2011/12 ud af det samlede antal planlagte timer 3 Minimumstimetal: Hellerup Skole lever i den nævnte tre-årige periode op til minimumstimetallet på alle fagområder - både i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen. Undervisningsprocenten: Det er lykkedes at hæve undervisningsprocenten markant, således at Hellerup Skoles undervisningsprocent nu ligger over gennemsnittet i Gentofte Kommune. Aflyste timer og vikardækning: Der aflyses ikke undervisningstimer på Hellerup Skole. Hvis en lærer har kendt fravær, dækkes hans/hendes undervisning af teamet - eller læses på et andet tidspunkt. Forudsætningen herfor er lærernes organisering i selvstyrende teams - og i den fleksible skemalægning, hvor fagenes timer læses i en årsnorm. Ved akut sygdom vikarbesættes timerne. 3 Data stammer fra en undersøgelse af planlagte, gennemførte og aflyste undervisningstimer i folkeskolen udført af UNI C for Undervisningsministeriet. Alle landets skoler er blevet bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer i oktober til november

29 6.1.3 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i fag Tabel 19: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faser 28

30 Tabel 20: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faggrupper Vi anerkender linjefagsdækning eller tilsvarende kompetencer som udtryk for faglig kvalitet sammenholdt med andre undervisningskomponenter og erfaring. I vore ansættelser tager vi udgangspunkt i det konkrete behov for linjefagsdækning eller tilsvarende kompetencer. Vi har p.t. en meget stabil personalesituation. I årets fagfordeling og teamsammensætning sikres linjefagsdækningen eller tilsvarende kompetencer så vidt muligt. Vi har også god erfaring med at inddrage pædagogernes faglige kompetencer i undervisningsdelen Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 21: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Kortidssygefraværet for lærerne er faldet over de seneste tre år, mens der er en mindre stigning i langtidssygefraværet fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 2011/12 på 0,5 %. Både korttids- og langtidssygefraværet blandt lærerne er på niveau med det kommunale gennemsnit. I GFO'en er både korttids- og langtidssygefraværet faldet over de seneste 3 skoleår, og både korttids- og langtidssygefraværet ligger under det kommunale gennemsnit. Udsving på sygefraværet kan bero på, hvilke epidemier personalet rammes af, men kan også udlægges som en indikator for god trivsel. 29

31 7 Øvrige nøgletal Tabel 22: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 23: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Skolens elevtal er stigende, og med 651 elever ved udgangen af skoleåret har skolen nået det højeste elevtal nogensinde. Grænsende op til Københavns Kommune på to sider og Øresund på den tredje side har Hellerup Skole ikke et naturligt skoledistrikt, hvor børnene kan komme ind til en skole i centrum af skoledistriktet. Samtidigt faldt skolebusordningen væk ved starten af skoleåret På trods af disse udfordringer er det lykkedes at holde elevtallet, også på BH.-kl.trinnet og i indskolingen, hvor trafikken omkring skolen kan være skræmmende for forældrene. Tabel 24: Antal tosprogede elever på skolen 4 (opgjort d ) Skolen havde i skoleåret 2011/12 39 tosprogede børn, hvilket ville svare til den gennemsnitlige fordeling på de 11 folkeskoler i kommunen, hvis antallet ellers var ligeligt fordelt. 4 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 30

32 Dette er imidlertid ikke tilfældet, og det er et faktum, at Hellerup Skole rummer flere tosprogede børn, end de nærmeste naboskoler gør. Disse børn udgør et vigtigt element i forhold til, at skolen er en rummelig og mangfoldig skole. 31

33 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund