Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener"

Transkript

1 Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener, som benyttes i forbindelse med selektion af genetisk modificerede celler, er generelt uønskede i planter, som skal dyrkes kommercielt. En ny metode gør det muligt at fremstille genetisk modificerede bygplanter uden brug af selektionsgener. Af Inger B. Holme, Henrik Brinch-Pedersen, Mette Lange og Preben Bach Holm, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Inga C. Bach, Planteforskning.dk De mest anvendte metoder til at få DNA ind i planteceller er via infektion med Agrobacterium eller ved beskydning med en genkanon. For at få integreret et nyt DNA-fragment i en plantes arvemasse, skal det først passere cellevæg og plasmamembran i en enkelt celle, uden at cellen dør undervejs. Under infektionen med Agrobacterium sker der en aktiv overførsel af en bestemt del (T-DNA) fra et plasmid i bakterien til plantecellen. Benyttes en genkanon, kommer DNA et ind i plantecellen på overfladen af en metalpartikel. Når DNA-fragmentet er kommet ind i cytoplasmaet, skal det transporteres over kernemembranen, og det skal integreres i et af plantecellens kromosomer. Derefter skal cellen dele sig til en gruppe af celler, som efterfølgende skal udvikle sig til en ny plante, der kan vokse til modenhed og sætte de frø, som udgør den næste generation. Uanset om man bruger Agrobacterium eller en genkanon til transformation af planteceller, benyttes som regel væv indeholdende mange celler. Til transformation af byg og hvede anvendes ofte kim (embryoer) fra umodne kerner. Disse kim indeholder mange celler, men det nye DNA-fragment vil kun være integreret i kromosomerne hos ganske få af cellerne (Figur 1). Selektion af transformerede celler Man er nødt til at udvælge (selektere) og regenerere netop de celler, hvor et nyt DNA-fragment er blevet sat ind. Hvis man blot uden selektion regenerede planter fra transformerede umodne embryoer, ville transgenet kun findes i en ganske lille andel af planterne. For at kunne udvælge de få transformerede planteceller, indsættes et selektionsgen sammen med det stykke DNA, som man ønsker at sætte ind (interessegenet). I genteknologiens barndom indsatte man som regel et gen for antibiotikaresistens, f.eks. nptii. Dette selektionsgen Figur 1. Umodne embryoer er blevet beskudt med GUS-genet. Efter nogle dage er embryoerne blevet farvet, så man kan se hvilke celler, som udtrykker genet. Kun i en lille del af de celler, som udtrykker genet, er genet blevet integreret stabilt i et kromosom. De øvrige celler har kun transient ekspression og genet nedarves ikke til næste generation. Foto: Henrik Brinch-Pedersen.

2 gør plantecellen resistent overfor kanamycin, og for at selektere de transgene planteceller tilsatte man kanamycin til dyrkningsmediet. Planteceller med nptii-genet vokser og deler sig, mens planteceller uden dette gen hæmmes i vækst, når der er kanamycin i dyrkningssubstratet. I dag findes forskellige typer selektionsgener, og ofte bruges et selektionsgen, som gør den transgene plante tolerant overfor et ukrudtsmiddel (herbicid). Herbicidtolerance hos den transgene plante er således et biprodukt af transformationsprocessen. Til kommerciel dyrkning er selektionsgener ofte uønskede. Hvis selektionsgen og interessegen er blevet sat ind på hvert sit kromosom eller meget langt fra hinanden på samme kromosom, kan man fjerne selektionsgenet ved krydsning og udvælgelse af afkomstplanter, hvor selektionsgenet er spaltet ud. Ofte er generne blevet sat ind samme sted på kromosomet. Så nedarves selektionsgenet sammen med interessegenet, og det er meget vanskeligt at få det fjernet uden også at miste interessegenet. Ny metode til transformation af byg En ny metode til transformation af byg er udviklet ved Forskningscenter Flakkebjerg. I stedet for at bruge umodne embryoer, som indeholder mange hundrede celler, transformeres kun en enkelt celle, den befrugtede ægcelle (zygoten). Da der kun transformeres én celle, er det muligt at undlade brugen af selektionsgener. Transformationen skal ske før den første deling af Figur 3. Udprepareret frugtknude med støvfang. Foto: Inger B. Holme. zygoten for at sikre, at alle celler i planten stammer fra den transformerede zygotecelle. Tidspunktet for befrugtningen må derfor kontrolleres. Byg er normalt en selvbestøver, og det er derfor nødvendigt at fjerne støvknapperne fra blomsterne (emaskulere) nogle dage før pollenkornene modner (Figur 2). Tre til fire dage senere håndbestøves akset med pollen fra en anden bygplante. Det tager 45 min for pollenspiren at nå ægcellen i frøanlægget (ovulen), så befrugtningen kan ske. Kromosomfordoblingen forud for den første celledeling begynder ca. 12 timer efter befrugtningen. Integrationen af det nye gen i et af zygotens kromosomer skal være afsluttet, før der sker kromosomfordobling og deling af zygoten, da regenererede planter ellers kan blive kimære. Frugtknuderne (Figur 3) tages derfor ud af akset og frøanlæggene isoleres omkring en time efter håndbestøvningen. Frugtknuderne overfladesteriliseres efter at de er taget ud. Herefter foregår alt håndtering sterilt i en sterilbænk. Frøanlæggene isoleres fra frugtknuderne med finspidsede pincetter. Straks herefter inficeres frøanlæggene med Agrobacterium, for at T-DNA et kan nå at blive overført indenfor de 12 timer. Ved hjælp af en lille injektionssprøjte inficeres de nyisolerede frøanlæg (Figur 4). Agrobacterium og frøanlæg dyrkes sammen i 24 timer. Frøanlæggene flyttes herefter til et dyrkningsmedium tilsat et antibiotikum (timentin), som specifikt dræber bakterierne, men ikke plantecellerne. Figur 2. Støvknapperne fjernes (emaskulering) fra alle blomster i et aks, inden de har bestøvet hunblomsterne. Hunblomsterne bestøves med pollen fra en anden bygplante 3-4 dage efter emaskulering. Ca. 45 minutter efter bestøvning er pollenrøret vokset ned gennem griflen og ægcellen befrugtes. Foto: Henny Rasmussen. Figur 4. Frøanlæggene perforeres ved hjælp af en lille injektionssprøjte og inokuleres med Agrobacterium. Bakterier og frøanlæg dyrkes sammen i 24 timer. Frøanlæggene flyttes herefter til et dyrkningsmedium tilsat et antibiotikum, som dræber bakterien. Øverst th ses et frøanlæg. Foto: Inga C. Bach.

3 Figur 5. Frøanlæg 10 dage efter befrugtning. Zygoten har gennemgået celledelinger og er ved at udvikle sig til et embryo. Foto: Inger B. Holme. Bakterier er generelt mere følsomme overfor antibiotika end planteceller. Kulturerne dyrkes ved 23ºC i mørke (Figur 5). Efter 3 uger er embryoerne store nok til at blive overflyttet til regenerationsmedie. Her vil embryoerne spire til hele bygplanter (Figur 6). Til optimering af transformationsmetoden blev reportergenet, som koder for et grønt fluorescerende protein GFP (Green Fluorescent Protein), anvendt. Dermed kunne processen følges uden at ødelægge plantecellerne (Boks 1). Fordele ved transformation af zygoter Den nye transformationsmetode er arbejdskrævende og kræver stor fingerfærdighed, men der er store fordele ved at transformere zygoter frem for embryoer. En af fordelene er at man kan fremstille transgene planter uden brug af selektionsgener. Med den nye metode inficeres kun en enkelt celle med Agrobacterium. Behovet for at selektere bliver dermed langt mindre, end hvis man inficerer et embryo, hvor hver eneste af embryoets mange hundrede Figur 6. Transgene embryoer er spiret og har udviklet sig til små planter. Planterne på billedet er 8 uger gamle. Foto: Inger B. Holme. celler i teorien kan udvikle sig til en ny plante. En anden fordel er, at risikoen for at der sker mutationer er mindre. Cellerne i umodne embryoer er begyndt at differentiere, og før de kan danne embryoer, skal de gennemgå en fase, hvor de vokser og deler sig som udifferentierede celler (kallus). Når man i stedet transformerer zygoten, kan den transformerede celle fortsætte sin naturlige udvikling til et embryo. Man undgår dermed kallusfasen, hvor der kan ske mutationer. Evnen til at danne embryoer ud fra vegetative celler er Boks 1. Green fluorescent protein Til udvikling og optimering af en ny transformationsmetode er reportergener vigtige redskaber. Traditionelt har man brugt GUS-genet, men for at se, om GUS-genet er kommet ind og udtrykkes i cellerne, skal plantevævet farves. Det ødelægger cellerne. Den nye transformationsmetode til byg er udviklet ved hjælp af GFP-genet, der koder for et grønt fluorescerende protein. GFP-proteinet lyser grønt, når det belyses med ultraviolet lys. Man kan dermed følge udviklingen af transformerede celler ved at se på dem i et fluorescensmikroskop. Herunder vises eksempler på, hvordan GFP-ekspressionen i de transformerede celler kan følges først i vævskultur og i pollen fra transgene planter. GFP-ekspression i den delende zygote kan identificeres få dage efter infektion med Agrobacterium (A). Efter 3 uger har zygoten udviklet sig til et embryo (B), som kan spire (C). Foto: Inger B. Holme. A B C 3

4 meget afhængig af genotypen. Derfor benyttes som regel specielle sorter med høj embryodannelse, når man vil lave transgene planter. Sorter, som egner sig godt til dyrkning i vævskultur har ikke nødvendigvis særlig høj dyrkningsværdi. Derfor skal det indsatte gen krydses ind i moderne sorter ved hjælp af et almindeligt krydsningsprogram. Det tager flere år, og derfor er der et stort behov for at få udviklet transformations- og vævskulturmetoder med mindre genotype-afhængighed. Zygoten er det naturlige forstadium til embryoet. Derfor er dens evne til at danne embryoer uafhængig af genotypen. Uafhængighed af genotypen vil betyde, at også moderne sorter med høj dyrkningsværdi vil kunne transformeres. GM-byg på vej De genetisk modificerede planter, som er på markedet i dag indeholder DNA fra forskellige typer af organismer, f.eks. bakterier og svampe. Det øgede kendskab til planters arvemateriale og forbedrede molekylærbiologiske teknikker gør det nu muligt at udvikle gensplejsede planter, som kun indeholder plantens eget genetiske materiale. Et eller flere af plantens egne gener kan sættes ind i ekstra kopier, eller man kan slukke for et specifikt gen. Gensplejsede planter, som kun har fået tilført et ekstra DNA-fragment fra samme art eller fra nært beslægtede arter, som kan krydses med afgrødearten, kaldes cisgene planter. Udvikling af metoder til transformation uden brug af selektionsgener, som ofte stammer fra bakterier eller svampe, er essentielt for fremstilling af cisgene planter. Blandt de egenskaber, som man ønsker at tilføre til bygsorter er forbedret ernæringsværdi, f.eks. i form af øget fordøjelighed af fytinsyre og forbedret aminosyresammensætning i kernerne. Som eksempel på dyrkningsmæssige egenskaber kan nævnes øget kvælstofoptagelse, stresstolerance og sygdomsresistens. Reference Holme IB, Brinch-Pedersen H, Lange M, Holm PB (2006) Transformation of barley (Hordeum vulgare L.) by Agrobacterium tumefaciens infection of in vitro cultured ovules. Plant Cell Rep 25: Ordforklaring Agrobacterium - Bakterieslægt, som under naturlige forhold kan inficere planteceller og indsætte et DNA-fragment (T- DNA) i plantecellens arvemasse. Antibiotikaresistens - Modstandsdygtighed overfor et antibiotikum, f.eks. kanamycin. Cisgenese - Genetisk modifikation af planter ved brug af DNA, som stammer fra samme eller meget nært beslægtede plantearter. Differentiere - Specialisering af celler til væv, som f.eks. blad eller rod. Dyrkningssubstrat - Flydende eller fast næringssubstrat, som bruges til dyrkning af planteceller i vævskultur. Det indeholder makro og mikronæringsstoffer, kulhydrater og evt. plantehormoner. Emaskulere - Fjerne støvknapper fra blomst før de har frigivet pollen. Embryo - Kim. Frugtknude - Organ i blomst, som indeholder frøanlæg. Betegnes også ovarie. Frøanlæg - Organ i blomst, som indeholder kimsæk med ægcelle. Betegnes også ovule. Genkanon - Apparat til beskydning med metalpartikler, som bærer DNA. Gensplejsning - Begrebet bruges både om splejsning af DNA-molekyler udenfor en levende organisme og om overførsel og integration af DNA-fragmenter i en levende organismes genom. Se også transformation. GFP-genet - Et almindelig brugt reportergen, som koder for et fluorescerende protein (Green fluorescent protein; GFP). GFP-genet stammer fra en vandmand. GUS-genet - Et almindelig brugt reportergen, som koder for enzymet beta-glucuronidase (GUS). GUS-genet stammer fra E. coli. Herbicidtolerance - Mange afgrøder er naturligt tolerante overfor visse herbicider, men der bliver også indsat mikrobielle gener i planter, som giver tolerance overfor f.eks. glyphosat. Kallus - Udifferentierede planteceller, som dannes, når planten heler et sår eller når planteceller dyrkes i vævskultur. Kanamycin - Antibiotikum, som hæmmer både bakteriers plantecellers vækst. Kimær - Organismer, som består af celler eller hele vævsstykker med forskellig genetisk sammensætning. nptii - Gen, som koder for enzymet neomycin phosphotransferase II. Dette protein inaktivierer kanamycin. Genet stammer fra E. coli. Plasmid - Cirkulært DNA-molekyle. Vildtyper af Agrobacterium bærer et såkaldt Ti-plasmid (Tumor Inducing plasmid). Ti-plasmidet indeholder et T-DNA med gener, som inducerer dannelse af en tumor på det sted, som planten er blevet inficeret. Reportergen - Et gen, hvis udtryk er let at følge, enten visuelt eller ved en simpet test. Selektere - Udvælge. Selektionsgen - Et gen, som gør det muligt at selektere transformerede celler eller væv på et dyrkningssubstrat, som indeholder et selektionsmiddel. Ofte anvendes et antibiotikaresistensgen, f.eks. nptii eller et gen, som giver tolerance overfor et herbicid. T-DNA - Den del af et plasmid, som overføres til en anden organismes genom ved Agrobacterium-transformation. Transformation - Overførsel og integration af DNAfragmenter i en levende organismes genom. Se også gensplejsning. Zygote - Befrugtet ægcelle. 4

5 Relaterede forskningsprojekter I Danmark er forskere fra flere forskellige institutioner igang med projekter som involverer genetisk modifikation af byg. Der er tradition for samarbejde på tværs af faggrænser, forskningsinstitutioner og nationale grænser. Følgende forskningsprojekter er igang ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Ny metode til transformation af byg og hvede Formålet med projektet Development of novel transformation techniques for barley and wheat var bl.a. at udvikle metoder til effektiv og genotype-uafhængig transformation af korn uden selektionsgener i planterne. Projektet blev uført ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Forskningscenter Flakkebjerg, Aarhus Universitet. Det blev påbegyndt i 2004 og afsluttet i Midlerne blev bevilget via Forskningsrådet SJVF. Kontaktpersoner: Preben Bach Holm og Inger B. Holme. Udvikling af byg med forbedret aminosyresammensætning Sammensætningen af aminosyrer i byg- og hvedekerner passer dårligt til de ernæringsmæssige behov hos forbrugerne primært grise og kyllinger. Vi har vist at vi ved gensplejsning kan ændre proteinsammensætningen i byg, således vi får en mere optimal aminosyrersammensætning til grisefoder. De gensplejsede bygplanter bliver nu dyrket i marklignende forhold og herfra vurderes, hvordan de klarer sig. Samtidig arbejdes der på genniveau for at identificere nogle overordnede reguleringsmekanismer (transkriptionsfaktorer), der kontrollerer aminosyrersammensætning. Rollen for disse transkriptionsfaktorer bliver analyseret og transkriptionsfaktorer, der viser sig særlige nyttige ifm, reguleringen af aminosyrersammensætningen vil kunne bruges til transformation. Projektet er finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion startende januar Kontaktperson: Mette Lange. Cisgen byg og hvede til foder Formålet med projektet Cisgenic barley and wheat for animal feed er at vurdere og imødekomme to af befolkningens væsentligste indvendinger mod gensplejsede planter, nemlig brug af artsfremmede gener og spørgsmålet om nytteværdi. I den praktiske del af projektet benyttes cisgenese konceptet, hvor man kun gensplejser med plantens egne gener, til at udvikle byg og hvede med positive effekter på miljøet og optimal ernæring af husdyr. Projektet blev påbegyndt i 2007 og forventes afsluttet i Projektet har deltagere fra bl.a. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (Dels Institut for Jordbrugsvidenskab, dels Center for bioetik og Risikovurdering), Dansk Landbrugsrådgivning, og Sejet Planteforædling A/S. Midlerne blev bevilget af Direktoratet for FødevareErhverv. Kontaktperson: Preben Bach Holm. 5

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel.

Læs mere

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse Seniorforsker Inger Bæksted Holme Aarhus Universitet, Science and Technology, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Afgrødegenetik og Bioteknologi Hypotese Det

Læs mere

University of Copenhagen. Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Grønlund, Jesper T. ; Bach, Inga Christensen; Grasser, Klaus

University of Copenhagen. Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Grønlund, Jesper T. ; Bach, Inga Christensen; Grasser, Klaus university of copenhagen University of Copenhagen Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Grønlund, Jesper T. ; Bach, Inga Christensen; Grasser, Klaus Published in: Planteforskning.dk Publication date:

Læs mere

Planter i petriskåle

Planter i petriskåle Planter i petriskåle Kloning, halvering og fordobling af antallet af kromosomer, udskiftning af organeller og gensplejsning er eksempler på bioteknologiske metoder, der forudsætter, at man kan dyrke plantevæv

Læs mere

Specifik mutation med nålestiksoperation

Specifik mutation med nålestiksoperation Specifik mutation med nålestiksoperation Mutanter af byg er vigtige i forskningen og benyttes også, når der forædles nye sorter til dyrkning. Hidtil har det kun været muligt at inducere mutationer tilfældige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Biologisk vækstregulering af potteplanter

Biologisk vækstregulering af potteplanter Biologisk vækstregulering af potteplanter Potteplanter kan ikke sælges, hvis de er høje og ranglede. Derfor behandles de med vækstregulerende sprøjtemidler i gartnerierne. Disse sprøjtemidler udfases,

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi Svampegeners funktion afsløres med genteknologi Filamentøse svampe som Fusarium og Aspergillus kan danne et arsenal af biologisk aktive stoffer, hvoraf mange er giftige for både planter og dyr. Disse stoffer

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du: 1 Søens onde cirkler Eksamensspørgsmål 3bbicfh1 Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. Forklarer, hvordan en sø reagerer, hvis der tilføres organisk stof eller store mængder af næringssalte

Læs mere

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU Gensplejsede planter TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 23/1998 m Gensplejsede planter Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Danmarks

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Gensplejsede planter. Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg

Gensplejsede planter. Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Gensplejsede planter Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Danmarks Miljøundersøgelser 1998 TEMA-rapport fra DMU, 23/1998, Gensplejsede planter Forfattere: Christian Damgaard,

Læs mere

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 8.10.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0281/2010 af Marie Moritz, tysk statsborger, om dyrkningen af den genetisk modificerede kartoffelsort

Læs mere

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-6820-00119 Ref. olk/besso/red. masch Den 28. oktober 2013 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ansøgning om godkendelse

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN MAJ 2000 2000-6-1 BIOLOGI HØJT NIVEAU Onsdag den 10. maj 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STORE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Teknikker til forædling af frø

Teknikker til forædling af frø Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi C enkeltfag Alle Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr. FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture

Læs mere

Reagensglasbefrugtning af koæg

Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Indholdsfortegnelse 1. Øvelsesvejledning 2. Ordforklaringer 3. Mere information om emnet Om forsøget Reagensglasbefrugtning af koæg består

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-December 2014 Institution Vestegnens hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C

Læs mere

Forskerspirer 2013 - NAT

Forskerspirer 2013 - NAT Forskerspirer 2013 - NAT Alexander T. Kristensson - Roskilde Gymnasium Genmanipulering af Arabidopsis til produktion af langkædede alkoholer Abstract This paper outlines a proposed pathway to produce fuel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B: Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Vi må lave et genomisk bibliotek i en lambdafag, cosmid, BAC eller YAC plasmid. Til dette vil vi skære det genomiske DNA partielt med Sau3A, så vi får stykker

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2014 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HFe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Hvad er det vi taler om? ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Begrebet ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Grundlaget for ALS-inhibitor-tolerance Hvordan blev

Læs mere

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B2 Indledning Landbrugets produktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise,

Læs mere

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia.

Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages gerne. Kh Claudia. Transformation af E.coli K 12 Version 3. marts 2009 (C) Claudia Girnth-Diamba og Bjørn Fahnøe Dette er en kladde til et genoptryk af Eksperimentel Genteknologi fra 1991. Ideer, rettelser og forslag modtages

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 Institution Uddannelse VUC Vestegnen Hfe-flex Fag og niveau Biologi C Kursisterne er et såkaldt

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 208 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 19. januar 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

Mit æble rådner - journalark

Mit æble rådner - journalark Mit æble rådner - journalark Hypotese: Et æble vil blive brunt når det kommer i kontakt med oxygenet i luften. Dette kan dog forhindres eller mindskes med antioxidanter, som citronsyre, askorbinsyre og

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne

Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Hvad er cisgenese, og hvad er mulighederne Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Science and Technology, Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Plantekongres

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Undersøges gensplejsede planter godt nok?

Undersøges gensplejsede planter godt nok? Som et indlæg i O-debatten initieret af Carsten Christophersen i Dansk Kemi nr. 6/7, side 10-11, har vi modtaget denne artikel. Undersøges gensplejsede planter godt nok? Der stilles i dag meget skrappere

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution HF VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Karsten

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

pglo-transformationskit

pglo-transformationskit Katalog nummer 166-0003-EDU pglo-transformationskit arac ori pglo bla GFP Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen og Lars Moeslund, 2004 Brugen af dette kit til undervisningsbrug skal varetages

Læs mere

Arvelige sygdomme. Blodtyper. Testosteron

Arvelige sygdomme. Blodtyper. Testosteron Arvelige sygdomme Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om arvelige sygdomme som f.eks. cystisk fibrose. Kom herunder ind på sygdommens genetiske

Læs mere

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier

Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier Fremskridt i forskningen i symbiose mellem bælgplanter og Rhizobium-bakterier Verdens fødevareproduktion ville revolutioneres, hvis man kunne overføre bælgplanters evne til symbiose med kvælstoffikserende

Læs mere

GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 199 Offentligt Skov- og Naturstyrelsen 29. april 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0018 Miljøministeriet gsp/lwe/sns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen december 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Marie Gottschalk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0815 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Den 25. januar 2008 FVM 493 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

De fremstillede transformerede kloner kan eventuel analyseres som beskrevet i punkt C.

De fremstillede transformerede kloner kan eventuel analyseres som beskrevet i punkt C. 11. juni UVM sags nr. 166.471.021 AT jnr. 20050002257 Aftale mellem Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet om retningslinjer for godkendte forsøg med genteknologi i henhold til Bekendtgørelse om genteknologi

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Arvelige sygdomme Med udgangspunkt i vedlagte bilagsmateriale og relevant eksperimentelt arbejde skal du holde et oplæg om arvelige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi B Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 2016 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Dorthe

Læs mere

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion

Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter samt genteknologisk storskalaforsøg eller produktion Anmeldelse til Arbejdstilsynet efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om genteknolog og arbejdsmiljø

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi C Nanna Danneskiold-Samsøe

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Klimaforandring og svampe som meldug

Klimaforandring og svampe som meldug Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 17. maj 2005 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 17. maj 2005 kl STUDENTEREKSAMEN MAJ 2005 2005-6-1 BILGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17. maj 2005 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares. STRE

Læs mere

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon

Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på. Nye markedsmuligheder for Exiqon Ny teknologi til analyse af vores gener ændrer måden, vi forebygger og behandler sygdom på Nye markedsmuligheder for Exiqon De seneste års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015, eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere