Men inden vi kommer så langt så lad os vende blikket på året der er gået på værket.

Transkript

1 Redigeret Rønde Fjernvarmeværk Generalforsamlingsberetning for året 2012/13. Efter en særdeles varm og dejlig sommer melder efteråret sig atter vi begynder at skrue op for varmen i vores boliger. Dermed er det endnu engang blevet tid til at aflægge beretning for status og udvikling i Rønde Fjernvarme gennem det sidste år. Når det alligevel føles lidt særligt at skulle aflægge beretningen i år, skyldes det, at dette er min syvende og sidste beretning som formand for Rønde Fjernvarme. Når generalforsamlingen er afsluttet, afholdes et bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen konstituerer sig. Jeg har på forhånd meddelt bestyrelsen, at jeg ikke genopstiller som formand, idet jeg har planlagt at min nuværende valgperiode bliver den sidste. Jeg har 1 år tilbage af min valgperiode og efter 7 år som formand mener jeg det vil være den bedste måde at videregive stafetten på, at jeg tager det sidste år som menigt medlem. Men inden vi kommer så langt så lad os vende blikket på året der er gået på værket. Som sædvanligt, vil jeg indlede med vores vision fra 2006: Rønde Fjernvarme vil være et miljøvenligt og effektivt fjernvarmeværk der leverer en driftssikker varmeforsyning til en attraktiv pris. Lad os starte med en status på miljø og energiområdet. Som halmfyret værk er vi født miljøvenlige, idet vi ikke anvender fossilt brændsel - og dermed ikke udleder CO2 gennem vores varmeproduktion. At vi på denne måde er et miljøvenligt varmeværk har gennem mange år medført, at vi har nydt godt af, at miljøkrav og afgifter i langt højere grad har ramt varmeproduktion der bygger på fossile brændstoffer som f.eks. gas, olie og kul. Men det er slut nu. Statskassen fattes penge og efterhånden som miljøkrav og afgiftspolitikken har tvunget forbrugerne over på mere miljøvenlige energiformer bliver også de miljøvenlige varmeværker pålagt markante energisparekrav og afgifter som alt andet lige, vil få vores varmepris til at stige fremover. Lad mig komme med et par helt konkrete eksempler: Der blev i 2008 indgået en politisk aftale der pålagde energiselskaberne at gennemføre energispareindsatser på 2% af varmeleveringen hvert år - i perioden For Rønde Fjernvarme betød det, at vi hvert år skal kunne dokumentere, at have iværksat initiativer, der medfører energibesparelser på 360 MWH om året. De initiativer vi som fjernvarmeværk kan benytte os af for at levere energibesparelser er f.eks: - tilslutning af nye forbrugere - Renovering af ledningsnettet - Energirådgivning og -eftersyn ude hos forbrugerne og - Indførelse af motivationstarifsystem Det er netop indsatser vi har været gode til at gennemføre gennem de senere år og vi har da også været langt foran vores energisparemål og har ikke skullet købe dem på markedet. Men den 13. november 2012 blev der indgået en ny politisk energispareaftale som betyder, at de energibesparelser Rønde Fjernvarme skal levere stiger fra årligt 360 MWH til 960 MWH 1

2 altså næsten en tredobling af energisparekravet. Vi har til og med 2012 indrapporteret energibesparelser på MWH og med besparelseskravene fra 2011 og 2012 på 720 er vi således ca MWH foran besparelseskravet. Men når det årlige besparelseskrav fra stiger til 960 MWH kan selv vi få udfordringer med at nå dette de sidste år frem mod Og så der afgifterne. Her betaler vi på Rønde Fjernvarme svovl- og NOX-afgift og denne afgift er over de seneste 4 år 9-doblet og vi forventer i 2013/14 at denne afgift vil koste fjernvarmeforbrugerne på Rønde Fjernvarme 1,6 mio. kr. om året. Herudover har politikerne indført en ny afgift som de kalder forsyningssikkerhedsafgiften. Hvad afgiften har med forsyningssikkerhed at gøre, har jeg svært ved at gennemskue. Det ligner mest af alt en ny skat som pålægges energiforsyningsselskaber som f.eks fjernvarmeværker, således at staten kan få finansieret de de afgiftslettelser og øvrige subsidier de har givet til sol- og vindenergien. Så nyd endelig udsigten til solcellerne på din nabos tag du er nemlig også med til at betale dem. Og kære andelshavere. Det er ikke småpenge vi taler om. Vi forventer at forsyningssikkerhedsafgiften i 2014 vil udgøre 185 kr. pr. tons halm vi forbrænder hvilket svarer til at afgiften bliver ca. 65 kr. pr. MWH. Med en pris på 408 kr. pr. MWH betyder afgiften en stigning i varmeprisen på 15%. Samlet betyder afgiften en ekstrabetaling for Rønde Fjernvarme på knap 2 mio. kr. om året. Afgiften træder i kraft pr. 1. januar 2014 og vi har for varmeåret 2013/14 indregnet en udgift på 980 tkr. i vores budgetter. Afgiften stiger herefter år for år frem mod 2020, hvor vi forventer at afgiften vil udgøre 160 kr. pr. MWH altså et samlet beløb for Rønde Fjernvarme på 4,8 mio. kr. om året. Lad os således vende blikket mod vores vision om attraktive varmepriser. Og lad os slå fast, at vi fortsat har meget attraktive varmepriser på Rønde Fjernvarme. Afgiftsstigningerne ramme heldigvis de alternative opvarmningkilder på samme måde. Vi har siden år 2000 haft en meget stabil pris pr. MWH frem til 2011 på 345 kr. men i 2011/12 blev vi både ramt af en våd sommer og et lunt forår - som både gav et lavt varmesalg og stigende brændselspriser. Herudover betyder de stigende afgifter og øvrige prisstigninger at vi ikke kommer tilbage på de gamle priser - men vi skal naturligvis hele tiden sørge for at have billig fjernvarme i forhold til de energimæssige alternativer. Ser vi på fjernvarmeprisen omregnet i faste priser hvor vi tager højde for inflationen kan vi med glæde konstatere, at prisen pr. MWH er faldet relativt gennem de sidste 12 år. I år 2000 kostede en MVH 345 kr. og i 2012 kostede den tilsvarende 317 kr. Sammenligner vi vores samlede varmepris både de faste afgifter og betalingen for varmeforbruget - med de øvrige knap 430 fjernvarmeværker i Danmark, har udviklingen også været meget tilfredsstillende for Rønde Fjernvarme. Energitilsynet udarbejder 3 gange om året en prissammenligning ud fra et standardparcelhus med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Da vi i 2006 udarbejde vores vision, lå vi indenfor de 41% billigste værker i Danmark og vores målsætning var da, at komme ned mellem de 33% billigste. Vi nåede målet og bestyrelsen nye mål er at vi senest i 2015 skal være mellem de 15-20% billigste i Danmark. I sammenligningen fra marts 2013 var vi blandt de 21% billigste værker altså 3%-point bedre end i 2012 og meget tæt på vores målsætning for Som vi ser det lige nu forventer vi faktisk at komme ned blandt de 19% billigste i det kommende år, hvilket er meget tilfredsstillende. 2

3 Når vi således siger, at vi forventer at blive billigere må vi hellere kaste et blik på tarifferne for det kommende år. Vi kommer nærmere ind på dette senere på dagsordenen men vi tager dem her i hovedtræk: Abonnementsafgiften forbliver uændret på 800 kr. årligt. Rumafgiften forbliver også uændret på 17 kr. pr. m2. Men vi nedsætter MWH-prisen fra 408 kr. til 405 kr. Samlet for hele året bliver det altså lidt billigere at have fjernvarme og for et standardhus falder den årlige varmeudgift fra til kr. Det synes måske ikke af meget men husk så lige på, at vi heri har taget højde for at vi fra 1. januar 2014 skal afregne forsyningssikkerhedsafgift med 65 kr. pr. MWH. Det er klart, at vi med disse målsætninger konstant er nødt til at have fokus på værkets omkostninger. Og ved siden af brændsel, er personaleomkostninger en af de tunge poster i regnskabet. Efter vi siden 2006 har brugt mange kræfter på at etablere fjernvarme i nye områder er vi nu gået ind i en mere stabil fase. Dermed har vi fra bestyrelsens side også fundet det nødvendigt at foretage en reduktion på medarbejdersiden med 1 medarbejder en omkostningsbesparelse der økonomisk vil få effekt fra det nye regnskabsår. Lad os i øvrigt vende blikket mod værkets udvikling og lad os starte med antallet varmeaftagere på Rønde Fjernvarme. Vi budgetterede med at vi skulle have en tilgang på 50 nye forbrugere i 2012/13. Vi fik 53 og er dermed oppe på forbrugere på værket. Vi har som sagt nu overstået de store områdeetableringer og tilgangen er også jævnt fordelt fra hele forsyningsområdet. Næste billede viser udviklingen i varmesalget siden Efter et lidt skuffende varmesalg i 1011/12 som følge af den milde fyringssæson, har vi i 2012/13 taget revanche med et salg på MWH et niveau som er noget over de MWH vi havde budgetteret for året men helt på linje med, hvad vi budgetter med at sælge det kommende år. Vi har en halmkontrakt med vores halmleverandører som løber frem til og prisen er således aftalt for den kommende fyringssæson. Der er aftalte en stigning i standardprisen fra 600 til 620 kr., svarende til en stigning på 3,3%. Det skal samtidig nævnes, at vi i år har øget kvalitetskontrollen med den halm vi modtager. I takt med at prisen på halmen stiger og vi skal sikre en mere og mere energieffektiv forbrænding, betyder det meget at de krav vi har til halmen og som fremgår af aftalen med halmleverandørerne overholdes. Det gælder f.eks halmens fugtprocent som ikke må overstige 22%. Værkets medarbejdere har i år konsekvent afvist at modtage våd halm, hvilket har betydet, at enkelte halmleverandører har måttet tage halm med retur. Det er klart, at den skærpede kontrol har medført nogle gnidninger med halmleverandørerne. Men det kan ikke være anderledes. Når prisen stiger er vi også nødt til at stille krav til at de aftalte kvalitetskrav overholdes. På sidste års generalforsamling annoncerede vi, at vi i år ville se nærmere på mulighederne i en eventuel fusion med Thorsager Fjernvarme. Baggrunden for tanken var, at vi på mange områder allerede har et tæt samarbejde om f.eks. halmleverandørforeningen, vagtordning samt på nogle administrative opgaver. Vi er efterhånden kommet så tæt på hinanden, at man kunne spørge sig selv: Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og slå de 2 værker sammen og derved formalisere samarbejdet og dermed også realisere en række synergier og omkostningsbesparelser? 3

4 Vi har hen over året undersøgt flere aspekter ved en eventuel fusion både ud fra juridiske, økonomiske og praktiske vinkler. Og selv om processen og samarbejdet om fusionen forløb godt og jeg også føler, at lysten til at fusionere er til stede, kan vi fra Rønde Fjernvarmes side ikke på nuværende tidspunkt få det økonomiske grundlag for en fusion til at hænge sammen. De to primære årsager er, at vi ikke forventer at kunne gennemføre personalemæssige besparelser i forhold til bemandingen på de to værker i dag samt - og det er nok det væsentligste at det egentlige grundlag vil kræve, at vi får etableret et fælles produktionsapparat. Altså får samlet produktionskapaciteten på de to værker og derved opnår en stor andel af fællesomkostninger så det giver reel mening at tale om en fælles omkostningsbase og dermed også en fælles tarifsætning. Hvornår emnet atter kan blive aktuelt at tage op er svært at sige. Men grundlæggende kan man vel sige, at Rønde Fjernvarme på sigt kan komme til at mangle produktionskapacitet hvis Rønde/Ugelbølle fortsat vokser. Og Thorsager Fjernvarme har samtidig en overskudskapacitet på deres kedel som de ikke ser ud til at kunne udnytte mange år frem. Man kan samle de to værker på to måder enten bygge et nyt fæles værk et centralt sted eller- nok mere realistisk etablere en ny forsyningsledning mellem de to værker i Rønde og Thorsager således vi kan trække på en samlet produktionskapacitet. Og så vil en reel fusion give mening. Jeg nævnte også sidste år, at der var nogle juridiske apspekter som talte for en fusion i og med at vi på en række områder har haft et tæt men uformelt samarbejde som reelt burde formaliseres. Dette forhold har vi nu på alternativ vis bragt i orden ved at deltidsansætte medarbejderne på begge værker således at medarbejderne på Rønde Fjernvarme også er deltidsansat på Thorsager Fjernvarme ligesom vi formelt har ansat driftslederen i Thorsager, Svend Arvesen, på deltid i Rønde. Et af de større projekter vi har gennemført i året er udskiftningen af hovedledningen i Hovedgaden i Rønde. Det var en ret kompliceret opgave som tillige skulle gennemføres med minimale gener for trafikken og de handlende, så jeg synes det var flot, at opgaven kunne løses indenfor den planlagte tid og den budgetterede ramme på 2,5 mio. kr.. Stor ros til værkets personale for løsningen af denne opgave, som både krævede kreativitet, planlægning og hårdt arbejde. Der skal naturligvis finansiering til de forskellige opgaver vi gennemfører men vi har valgt ikke at optage yderligere lån siden vi i 2011 hjemtog den sidste del af finansieringen på Følle/Ugelbølle projektet. Hovedgaden samt de øvrige løbende investeringer vi foretager på værket er således finansieret ud af vores løbende drift, hvilket også kan ses af kassebeholdningen i regnskabet. Dette vil kassereren også komme ind på under regnskabsgennemgangen. Et at de nye initiativer vi fra har igangsat for at kunne gennemføre de krævede energibesparelser er igangsætningen af motivationstariffer. Efter en prøveperiode er det nu alvor. For den enkelte forbruger virker motivationstariffen således, at man kan reducere prisen på varmen, hvis man kan bringe tilbageløbstemperaturen ned under en vis grad. På planchen kan I se et eksempel på, hvordan det virker. Er man i det grønne område får man en rabat og dermed en lavere varmeregning. Er man i det gule område er prisen uændret. Er man i det røde område får man et tillæg og dermed en dyrere varmeregning. Afregningen sker en gang årligt i forbindelse med årsopgørelsen. Så det bliver spændende at se, hvordan det påvirker afregningen når vi sender årsopgørelsen ud pr

5 Her mod slutningen af min beretning, vil jeg gerne rette en tak til medarbejderne på Rønde Fjernvarme og ikke mindst til vores driftsleder Torben Olsen. Jeg har nu haft den glæde at arbejde sammen med Torben siden vi ansatte ham som driftsleder i 2007 og jeg skal ikke undlade at nævne, at det et langt stykke hen ad vejen er Torbens fortjeneste, at Rønde Fjernvarme er hvor vi er i dag. Torben har naturligvis ikke kunnet gøre det alene han har haft gode medarbejdere på værket og i al beskedenhed en seriøs bestyrelse som medspiller. Men uden Torbens ambitioner og drive for at ville have et både teknisk optimalt og kundevenligt varmeværk var vi ikke kommet dertil, hvor vi er i dag. Afslutningsvis vil jeg nævne, at vi i årets løb har afholdt 8 bestyrelsesmøder. Herudover har der også i år været behov for at holde en del adhoc-møder i forskellige forretningsudvalg. Jeg vil derfor gerne sige et stort tak til bestyrelsen for jeres indsats gennem året. Jeg vil naturligvis også benytte lejligheden til at takke for det samarbejde og den opbakning jeg har oplevet i de 7 år som formand for bestyrelsen. Jeg ser frem til at følge værkets fremtid fra sidelinjen men er sikker på, at vi også fremover vil have et miljøvenligt og effektivt fjernvarmeværk, der leverer en driftssikker varmeforsyning til en attraktiv pris. /Lars Møller Kristensen Formand 5