Indvandrere splittes i et A- og B-hold

Transkript

1 24. JANUAR Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat Indvandrere splittes i et A- og B-hold Danmark har sværere end andre EU-lande ved at få indvandrere gjort jobparate og ind i arbejdsstyrken. Men når indvandrerne først er i arbejdsstyrken, er vi til gengæld bedre end gennemsnittet i EU til at få dem i job. Dermed er Danmark godt på vej til at skabe et arbejdsmæssigt A- og B-hold blandt indvandrere. Det viser en DA-analyse på baggrund af en ny særkørsel fra EU s centrale statistikenhed, Eurostat. En indvandrer vil i denne analyse sige en person, som ikke er statsborger i et EU-land (se boks). I sammenligning med bl.a. Tyskland, Sverige og Holland, der ligesom Danmark har modtaget et stort antal flygtninge og indvandrere fra mindre udviklede lande, klarer vi os ganske godt. At det danske arbejdsmarked er åbent for indvandrere bekræftes også af, at mange tusinde indvandrere er kommet i job de seneste år (se artikel side 4). Indvandrere fra ikke-eu-lande i arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens for statsborgere fra lande uden for EU i pct., EU-gennemsnit IRL BEL HOL SVE DAN LUX FRA TYS UK ITA SPA FIN GRÆ ØST POR Danmark er placeret i den dårligste tredjedel af EU-landene med hensyn til at få indvandrere fra lande uden for EU fra offentlig forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Andelen af danske indvandrere i arbejdsstyrken er under EU-gennemsnittet på godt 60 pct. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Indvandrere i EU Analysen er baseret på Eurostats arbejdskraftundersøgelser af beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken i Europa i Opgørelsen opererer med tre kategorier af ledige: Statsborgere i det enkelte land, statsborgere fra andre EU-lande og statsborgere fra lande uden for EU. Den sidste kategori rummer især alle de ikke-vestlige lande, men også statsborgere fra USA og de nordiske lande uden for EU. Eurostats tal er baseret på Labour Force Survey, der tager udgangspunkt i statsborgerskab. Det er forskelligt fra Integrationsministeriets opgørelse, der tager udgangspunkt i oprindelsesland (se artiklen side 4). Integrationsministeriets tal er fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). Mange helt uden for arbejdsstyrken Danmark er imidlertid dårligere end flertallet af EU-lande til at få indvandrere fra lande uden for EU ind i arbejdsstyrken. Da antallet af indvandrere uden for arbejdsstyrken er mange gange større end antallet af ledige indvandrere, fremstår dette som den største udfordring. Ifølge Eurostats tal er 58 pct. af de danske indvandrere i arbejdsstyrken. Det er femte-dårligst i EU og under EU-gennemsnittet (se figur). I den tungeste ende af skalaen ligger Irland og Belgien med under 50 pct. af indvandrerne i arbejdsstyrken. Middelhavslandene Portugal, Grækenland og Spanien samt Finland og Østrig kommer bedst ud af sammenligningen EU EU s borgere skal rustes bedre til at bo og arbejde i andre lande, foreslår eksperter. Side 3 På ét år er flere indvandrere kommet i job, men samtidig forsørges flere. Side 4 Nye sanktionsregler har ikke fået indvandreres høje fravær fra danskkurser ned. Side 5

2 24. JANUAR 2002 SIDE 2 Ledige indvandrere i EU Ledighedsprocent for indvandrere fra lande uden for EU, EU-gennemsnit IRL POR LUX ØST HOL Kilde: Eurostat Danmark placerer sig under EU-gennemsnittet, når man sammenligner ledigheden blandt indvandrere fra lande uden for EU. GRÆ UK ITA DAN TYS SPA SVE FRA BEL FIN med over 70 pct. af indvandrerne i arbejdsstyrken. Sammenligner med lande, der i vid udstrækning har modtaget indvandrere med samme baggrund som Danmark, viser tallene, at såvel Sverige som Holland har en endnu lavere andel af indvandrere i arbejdsstyrken end Danmark. Derimod har Tyskland en højere andel af indvandrere i arbejdsstyrken end os. Når andelen af indvandrere i arbejdsstyrken er så lav i Danmark, skyldes det ikke mindst, at Danmark har en høj andel af familiesammenførte og flygtninge fra ikke-vestlige lande, der typisk har ringe eller ingen uddannelsesmæssige forudsætninger eller erhvervserfaring for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Ligesom Danmark har været dårlig til at stille krav og se ressourcerne fremfor svaghederne hos indvandrergruppen. DK-ledighed under gennemsnittet Danmark er imidlertid bedre end EUgennemsnittet til at få indvandrere i job, når de først er i arbejdsstyrken. Og som det er uddybet i historien side 4, har der siden 1994 været en enorm jobfremgang blandt indvandrere i Danmark. Indvandrere fra lande uden for EU har i alle lande højere ledighed end EU-landenes øvrige befolkninger, men ledigheden varierer meget fra land til land. I Danmark er 13 pct. af indvandrerne fra lande uden for EU ledige. Det er under EU-gennemsnittet på 17 pct., og langt under lande som Belgien, Finland, Frankrig og Sverige, hvor ledigheden er oppe på pct. Irland og Portugal har den laveste indvandrerledighed, men er samtidig blandt de lande i EU, der har den laveste andel af indvandrere, viser Eurostats tal. Af de lande vi typisk sammenligner os med, er det kun Holland med 10 pct. ledige, der har en lavere ledighed end os. Mere præcis metode De nye ledighedstal fra EU fortæller en noget anden historie end fx OECD s analyser. Ifølge OECD har indvandrere i Danmark, i sammenligning med andre OECD-lande, en meget høj overledighed i forhold til den øvrige befolkning. OECD s metode er upræcis i den forstand, at den taler om alle indvandrere som samlet gruppe, og dermed ikke skelner mellem indvandrere fra fx Somalia og indvandrere fra andre EU-lande, selvom deres forudsætninger for at begå sig på arbejdsmarkedet typisk er meget forskellige. Sammenligner man fx indvandreres overledighed i Belgien og Danmark, viser OECD s metode en næsten ensartet overledighed i begge lande. Eurostats ledighedstal viser imidlertid, at Belgien har en mere end dobbelt så høj ledighed blandt indvandrere fra ikke EU-lande end Danmark. Forklaringen er, at OECD ikke skelner mellem indvandrere fra andre EU-lande og indvandrere fra lande uden for EU. Dermed tager OECD s opgørelse ikke højde for, at EU-hovedlandet Belgien har mange gange flere indvandrere fra andre EU-lande end fx Danmark - der som bekendt er dårlig til at tiltrække EU-arbejdskraften. Derudover har ledigheden blandt den øvrige befolkning igennem en årrække været lavere i Danmark end i de fleste andre EU-lande. - anl

3 24. JANUAR 2002 SIDE 3 EU EU-borgere skal allerede i grundskolen rustes til at bo og arbejde i andre EU-lande, foreslås det i en ny EU-rapport. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælpere: Agnete Thomassen Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen agenda@da.dk Internet: (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: ISSN: EU-borgere skal uddannes til jobmobilitet Flere skal arbejde mere A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening færre i arbejdsstyrken i løbet af de næste år flere uden for arbejdsstyrken i løbet af samme tidsrum. Det er de barske udfordringer, som den nuværende og de kommende regeringer vil blive nødt til at tage op. Et så grundlæggende problem kan ikke løses med et snuptag. Der skal arbejdes vedvarende over år og på alle fronter. Regeringen har taget fat med det klare standpunkt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det er indlysende rigtigt, men det er nødvendigt at tilføje, at det også skal kunne betale sig at arbejde mere. Samtidig må de unge hurtigere vælge og gennemføre en kompetencegivende uddannelse. De unge er for længe om at vælge en uddannelse, de er for lang tid om uddannelsen, og de vælger for ofte om. De unge er ikke dovne de fleste arbejder, både mens de overvejer et studie og under studiet, men generelt er det ikke ufaglærte, der er mangel på. Derfor vil en hurtigere vej igennem uddannelsessystemet både give flere med en kompetencegivende uddannelse, en bedre udnyttelse af uddannelsessystemet og flere jobåbninger til personer, der kæmper for at få en plads på arbejdsmarkedet. Allerede i de tidlige skoleår skal EU-borgere rustes til at bo og arbejde i andre EU-lande: Børn skal lære det første fremmedsprog senest fra 8-års alderen, og de skal mestre to fremmedsprog, inden de forlader grundskolen. Senere i uddannelsesforløbet skal EU s studerende kunne tage en tredjedel af deres videregående uddannelse i et andet EU-land. Det er nogle af de forslag, der står i en EU-rapport om, hvordan den meget lave mobilitet imellem EU-landene kan blive større. Rapporten er udarbejdet af en international ekspertgruppe på bestilling af Kommissionen og Ministerrådet. Ifølge rapporten er under fem pct. af EU-borgerne flyttet til et andet EU-land inden for de seneste 10 år - og mobiliteten i dag er dermed faktisk lavere end i erne, før EF blev oprettet. Tallene bekræfter det billede af lav jobmobilitet i EU, som ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda beskrev i nr. 16/2001. Bred indsats Borgernes forudsætninger for at flytte til og arbejde i andre EU-lande skal ikke alene styrkes i uddannelsessystemet, men også gennem større samordning af udlændingepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Konkret foreslår ekspertgruppen en udbygning af den europæiske jobdatabase EURES og et nyt fælles system til anerkendelse af erhvervserfaring. Kommissionen forventes at tage ekspertgruppens anbefalinger med i sin handlingsplan, der skal godkendes af stats- og regeringscheferne på topmødet i Barcelona til marts. - lil/ant Skal balancen i samfundsøkonomien holdes, må det på samme måde gøres attraktivt for de ældre, der er sunde og raske, at blive længere på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at flere og flere ældre er fuldt arbejdsdygtige det må systemet indrettes på. Integration af indvandrere på arbejdsmarkedet må også have høj prioritet. Problemerne kan næppe løses én gang for alle, men jo mere robust og selvregulerende vi indretter arbejdsmarkedet, desto mere sandsynligt er det, at markedet selv vil skabe den rummelighed, der skal til for at give plads til personer, der ikke fuldt ud har de kompetencer, der efterspørges. Endelig kan den offentlige beskæftigelsesudvikling ikke løsrives fra arbejdsstyrkeproblemet. Det er vigtigt med en politisk styring, der tøjler den offentlige vækst og det offentlige forbrug, men der skal også gøres alt for at sikre produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor, så det serviceniveau, som politikerne fastlægger, kan indfris med færre ansatte. Denne dagsorden er nok tung og ikke ny, men på samme måde, som problemerne er skabt af politiske beslutninger, kan de og skal de løses med de rigtige politiske beslutninger. Det er kun svært, hvis vi gør det svært.

4 24. JANUAR 2002 SIDE 4 Antallet af indvandrere, der er integreret på arbejdsmarkedet, er mere end fordoblet på 10 år. Det samme er antallet af indvandrere, der er uden for arbejdsstyrken flere fra tredjelande i job på et år Flere og flere indvandrere får fodfæste på arbejdsmarkedet. Alligevel stiger samtidig antallet af indvandrere på passiv forsørgelse, viser nye tal fra Integrationsministeriets udlændingedatabase. På bare ét år er flere indvandrere kommet i beskæftigelse herhjemme. Det er en beskæftigelsesfremgang på over 10 pct. Til sammenligning steg beskæftigelsen for hele befolkningen i samme periode med under to pct. Set i et 10-årigt perspektiv er antallet af indvandrere, som er i job, blevet mere end fordoblet. I alt var indvandrere fra tredjelande i beskæftigelse i 2000, mod i Beskæftigelsesfremgangen blandt indvandrere har ført til et markant fald i ledigheden. Fra 1999 til 2000 faldt ledighedsprocenten fra ca. 18 til 14. Set over en ti-årig periode steg arbejdsløsheden blandt indvandrerne fra 1990 til 1994 for derefter at blive halveret frem til nu. Der er dog stadig et stykke vej, før indvandrernes ledighed er på niveau med den samlede befolknings ledighed på ca. 4. pct. Flere indvandrere i job - og flere uden for arbejdsstyrken årige indvandrere fra 3.lande Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase Arbejdsstyrke Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Selv om der gennem de sidste 10 år er kommet flere indvandrere i arbejde, har beskæftigelsesvæksten ikke været tilstrækkelig til at forhindre en fortsat stigning i antallet af indvandrere på passiv offebtlig forsørgelse uden for arbejdsstyrken. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A årige fra tredjelande Tallene i analysen stammer fra Integrationsministeriets udlændingedatabase og er baseret på oplysninger fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS), som Danmarks Statistik udarbejder. Analysen af indvandrernes arbejdsmarkedstilknytning i Danmark er derfor ikke direkte sammenlignelig med forsideanalysen baseret på tal fra Eurostat. Analysen i denne artikel fokuserer på indvandrere fra tredjelande i den erhvervsaktive alder år - og tredjelande vil i denne sammenhæng sige landene uden for Norden, EU og Nordamerika. Også flere på passiv forsørgelse I den samme ti-årige periode er antallet af indvandrere på passiv forsørgelse imidlertid vokset endnu mere end antallet af beskæftigede indvandrere var passivt forsørgede i 2000, mod i Det svarer til, at ca. halvdelen af alle indvandrere fra tredjelande i den erhvervsaktive alder i dag er helt uden for arbejdsstyrken. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at flere indvandrere kan komme i arbejde. Det skal blandt andet ske ved at gøre det mere attraktivt at arbejde, fx ved at skære i kontanthjælpen. Som omtalt i ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda nr. 12/2001, skal en kontanthjælpsmodtager, der er gift med en anden kontanthjælpsmodtager tjene kr. om måneden for at få 500 kr. ekstra om måneden ud af at arbejde. Ender i private job Integrationsministeriets tal giver ikke noget svar på, hvor indvandrerne kommer i job, men ifølge en tidligere DA-analyse ender langt størstedelen i den private sektor. I perioden 1994 til 1999 har de private virksomheder stået for 90 pct. af stigningen i indvandrernes beskæftigelse. Væksten er fortrinsvis sket inden for privat service og handel, restauration, transport og fremstillingsvirksomhed. Hvis den tendens er fortsat, betyder det, at mere end af de nybeskæftigede indvandrere har fået job i private virksomheder. - anl

5 24. JANUAR 2002 SIDE 5 UDDANNELSE Nye sanktionsregler har ikke kunnet dæmme op for fraværet på sprogskolerne. Nye sanktioner har ikke bremset fravær Trods nye regler, der skulle begrænse ubegrundet fravær på landets sprogskoler, er fraværet ikke faldet. Tværtimod er der tale om en lille stigning i fraværet på sprogskolerne fra 2000 til 1. halvår 2001, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Kommunernes Landsforening (KL) erkender at de nye sanktionsregler ikke er gennemført ensartet i kommunerne. Det betyder formentligt, at kommunerne ikke lever fuldt op til de nye regler, der siger, at ubegrundet fravær skal medføre nedsættelse af integrationsydelsen. Regler minus effekt Den 1. januar 2001 trådte nye sanktionsregler i kraft. Herefter skal kommunerne, i modsætning til tidligere, trække kursister, der kun har ledighed som problem, i deres ydelse, hvis de ikke møder op til undervisningen. Mere end halvdelen af landets 51 sprogcentre havde imidlertid et højere fravær i 1. halvår 2001 end i centre havde et uændret fravær, mens 13 sprogcentre ikke kunne nedbringe fraværet i forhold til året før. Fraværsprocenterne i kommunerne svingede i 1. halvår 2001 mellem 18 og 31 pct. Gennemsnitligt steg fraværsprocenten på landsplan fra 24 pct. i 2000 til 25 pct. i 1. halvdel af Fravær registreres forskelligt Herning Sprogcenter hører til den gruppe, der har haft et stigende fravær blandt kursisterne. Når fraværsprocenterne varierer, skyldes det ifølge forstander Michael Stubberup bl.a., at nogle sprogcentre har oprettet særlige tilbud til særligt belastede flygtninge, der har højere fravær end gennemsnittet. En anden årsag til forskellene er, at skolerne opgør fraværet forskelligt. Ministeriet har et fælles sæt regler for, hvordan fraværet skal registreres, men reelt foregår det forskelligt. På nogle skoler registrerer man fx kun det ulovlige fravær og sorterer det lovlige fravær fra, siger Michael Stubberup. Den udlægning af fraværsproblemet, genkender man ikke i Integrationsministeriet. Pædagogisk konsulent Wissam Chami siger: Vi har lavet en vejledning i, hvordan man registrerer fravær, og den forventer vi bliver fulgt. Wissam Chami er enig i, at det stigende fravær kan tolkes som et udtryk for, at kommunerne ikke gør nok for at nedbringe fraværet for de kursister, der modtager ydelse. Men han mener ikke, at fraværsprocenterne siger noget om, hvorvidt sanktionsreglerne har virket eller ej. Det er kommunernes skøn, om fraværet er begrundet eller ubegrundet. Først når vi har en samlet opgørelse for 2001, kan vi sammenligne med tidligere år og vurdere omfanget af en evt. stigning i fraværet, siger han. Ifølge Michael Stubberup er dårlige beskæftigelsesudsigter og manglende incitamenter til at komme i job nogle af de forhold, der påvirker fraværet i en negativ retning. Hvis man skal fraværet til livs er det nødvendigt at trække kursisterne i ydelse, men nogle kommuner er mere effektive til at skride ind over for fraværet end andre. Og det er ikke mit indtryk, at alle kommuner har gennemført de nye sanktionsregler, siger han. KL erkender problem Birger Mortensen, konsulent i KL s integrationskontor, erkender, at sanktionsreglerne bliver håndteret forskelligt i kommunerne, men mener, at det er et overgangsproblem. Reglerne er blevet ændret fra, at kommunerne tidligere kunne trække kursisterne i ydelse til, at de skal trække i ydelsen ved ubegrundet fravær. Derfor vil der altid være en fase, hvor reglerne ikke bliver tolket ens, siger han. Ifølge Birger Mortensen gør KL allerede meget for at få kommunerne til at efterleve de nye fraværsregler gennem informationsvirksomhed, kurser og øget samarbejde med sprogcentrene. - anl

6 24. JANUAR 2002 SIDE 6 NOTA BENE Færre får førtidspension Knap personer fik tilkendt en førtidspension i 3. kvartal 2001 mod knap i samme kvartal året før. Dette svarer til et fald på 7,7 pct., viser en kvartalsrapport fra Den Sociale Ankestyrelse. Der er tale om en fortsat tendens, idet tallet er faldet markant siden 1998, hvor der blev tilkendt knap nye førtidspensioner. Selvom kommunerne ifølge loven skal afprøve alle muligheder for at få en ansøger tilbage i arbejde, før de starter en pensionssag, havde kun lidt over halvdelen af ansøgerne deltaget i en arbejdsrettet foranstaltning. Sydeuropas kvinder haler ind Danske kvinders meget høje beskæftigelsesgrad er tilsyneladende ved at blive indhentet af kvinderne i de øvrige EUlande. Mens danske kvinder i 2001 havde en meget lav vækst i beskæftigelse på 0,1 pct., steg beskæftigelsen for spanske, italienske og irske kvinder i beskæftigelse med over tre pct. Den gennemsnitlige beskæftigelsesvækst for kvinder i EU var på 2 pct., viser tal fra Eurostat ubesatte job i Tyskland De tyske virksomheder melder om mangel på arbejdskraft på trods af at arbejdsløsheden er på næsten 10 pct. Det viser en undersøgelse fra Institut der Deutchen Wirtschaft. I alt er der over en halv million ubesatte stillinger i Tyskland, og 60 pct. af dem har været ubesatte i over tre måneder. Der er mangel på faglærte og akademikere, især ingeniører. Færre arbejdsulykker i Danmark Antallet af arbejdsulykker i Danmark ligger langt under det gennemsnitlige antal for EU. Danmark havde i 1998 knap arbejdsulykker med mere end tre dages fravær pr beskæftigede, mens EU-gennemsnittet var på arbejdsulykker, viser tal fra Eurostat. Især lande som Spanien, Tyskland og Finland havde markant flere arbejdsulykker end Danmark. - lil/ant