NOGET GAMMELT OG NOGET NYT? OM UNDERSØGELSEN AF KLASSERELATIONER OG KLASSEIDENTITET I DAG

Transkript

1 NOGET GAMMELT OG NOGET NYT? OM UNDERSØGELSEN AF KLASSERELATIONER OG KLASSEIDENTITET I DAG Gitte Sommer Harrits Department of Political Science, Aarhus University

2 AT FORSKE I SAMFUNDET

3 AT FORSKE I SAMFUNDET II Samfundets spørgsmål/problemer vs. videnskabens spørgsmål/problemer: Det epistemologiske brud Redskabskassen til konstruktion af videnskabelige modeller Teorier og begreber Metoder Data Din videnskabelige model er altid kun en model vend tilbage til samfundet

4 Det er [den] dobbelte sandhed på et objektivt og et subjektivt plan, der er den egentlige sandhed om den sociale verden. Pierre Bourdieu i Refleksiv Sociologi

5 AT FORSKE I SOCIAL KLASSE: PROBLEMET Kilde: Valgundersøgelsen 0-10

6 I modernitetens post-traditionelle orden og på baggrund af nye former for formidlet erfaring bliver selvidentiteten en refleksivt organiseret stræben. [ ]. I moderne socialt liv får begrebet livsstil en særlig betydning. Jo mere traditionen mister sit tag [ ] desto mere tvinges individerne til at træffe valg om livsstil blandt mange forskellige muligheder. Anthony Giddens, Modernitet og selvidentitet

7 Folketingsvalget den 20. november var historisk. [ ] Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker efter, hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i der er dem, og der er os. Det var et opgør med klassekampen. (Anders Fogh Rasmussen, Åbningstale til Folketinget, 4/ ) Det er længe siden Socialdemokraterne har talt om klasser og klassesamfund. Hvis vi i Danmark skal fremad, så skal vi arbejde i fællesskab. Jeg accepterer ikke tanken om, at vi er modstående klasser. (Helle Thorning-Schmidt, Weekendavisen, 19. november 2010)

8 8 Slut på diasshowet. Klik for at afslutte A A R H U S U N I V E R S I T E T

9 AT FORSKE I SOCIAL KLASSE: REDSKABER

10 NYE REDSKABER Capital is accumulated labour (in its materialized form or its incorporated embodied form), which, when appropriated on a private, i.e. exclusive, basis by agents or groups of agents, enables them to appropriate social energy in the form of reified living labour [ ] Capital, which in its objectified or embodied forms, takes time to accumulate [ ] is a force inscribed in the objectivity of things, so that everything is not equally possible or impossible. Pierre Bourdieu, The forms of capital

11 NYE REDSKABER II

12 NYE REDSKABER III Michelle Lamont (US): Sociale grænser og symbolske grænser Mennesker skaber symbolske grænser i inklusions- og eksklusions-relationer Kan legitimere og producere sociale grænser (dvs. fordeling af ressourcer) Beverly Skeggs (UK): Kapital er det, der anerkendes som kapital (på markedet) Nogles livsstil værd(i)sættes og andres livsstil devalueres Undersøge klasserelationer og klassehabitus multidimensionelt Undersøge klasserelationer som klassekategorier og klasseidentitet

13 Mange politiske Følger med og diskuterer ressourcer Deltager traditionelt / i personlige netværk Især vidensressourcer Følger med og diskuterer Især det lille demokrati og alternative former Passive / Iagttagere Muligt handlings-potentiale Især handleog netværksressourcer De passive / ekskluderede Deltager ikke, følger ikke med Få politiske ressourcer Kilde: Gitte Sommer Harrits, Hvad betyder klasse, Politica,

14 AT FORSKE I KLASSE: RESULTATER Politiske ressourcer er homologe til sociale ressourcer Ressourcer / position strukturer en politisk habitus og en politisk livsstil Den politiske habitus naturaliseres og legitimerer forskelle Førhen synes jeg altid at det var mig der skulle, for jeg vidste jo lige hvordan. Så jo, det kan du jo også høre, jeg har jo os rakt hånden op, når der har været brug for folk til ting og sager, ik, det har jeg været glad for. Det gør jeg jo stadig, nu fungerer jeg bare andre steder end i.. altså nu er det jo så inden for mit fagområde i virkeligheden, hvor jeg bruger de samme (Overlæge) Altså for en almindelig udenforstående [ ] jamen jeg kan sagtens sidde og føle at jeg er faldet ned på en forkert planet ik os altså. (Arbejdsløs, visiteret til fleksjob)

15 AT FORSKE I KLASSE: RESULTATER II

16 AT FORSKE I KLASSE: RESULTATER II Ingen (få) vil tale om klasse Men alle (!) accepterer et hierarki (op/ned) De fleste peger på økonomiske ressourcers betydning Men mange er også enige om andre ressourcer Alternative hierarkier fremhæves som trods (implicit accept af hierarki) Uenighed om mobilitet Alle kan pege på egen position i hierarki

17 A Men der kunne jeg godt tænke mig at spørge dig så, hvad, hvad mener du samfundsmæssigt, hvem har mest status af de to? To Jamen det er jo, det er jo det som vi alle sammen vi har målt også ik, det er klart nok at som samfund ik jamen så bliver der jo peget på Morten, det gør der. P Vi gør det jo selv. To Hva ba? P Ja vi gør det jo selv. To Ja vi gør det jo selv. A Jaaa det ved jeg ikke, altså jeg putter dem bare ind i klasser. To Men jeg har det bare lidt sådan med det P Men er det økonomi-klasser? A Det er økonomi og erhverv og så videre og så videre. To Jeg synes jo bare det her det giver sgu stor anerkendelse ved Maja. To Men samfundet, de har brug for ham her. P Mmm. Ti Men de har sandelig også brug for hende til at sende nogle unger ordentligt afsted ud i To Selvfølgelig. Ti Og hvorfor er det at vi, ingen af os, tænker at hun rangerer højere? A Det er altså fordi, når jeg gør det her, så er det altså fordi at jeg kigger på først og fremmest erhverv og økonomi og uddannelse og sådan nogle parametre, og det er fordi det er den tænkning mener jeg, der ligger i den klasse Ti Men vi gør det jo alle sammen lidt på samme måde uden at have aftalt det på forhånd.

18 AT FORSKE I KLASSE: RESULTATER III Politisk indsats mod negativ social arv : Udpegning af børn med muligt behov for hjælp Varetages i høj grad af velfærdsprofessionelle i statens frontlinje Velfærdsprofessionelle anvender både faglige redskaber og symbolske kategorier Centralt sted for produktion af symbolske kategorier og hierarkier De symbolske kategorier og hierarkier skaber / fastholder sociale grænser

19 RESULTATER: SYMBOLSKE SOCIALE KAT. Hvor jeg sådan tænker, kommer man så fra det, han kommer fra, eller hun eller en anden, hvordan skal man kunne leve op til det? Det er bare så vigtigt at man har noget godt med i rygsækken et eller andet sted. (PD16) Og når vi nu ser tilbage på hendes, hvad hedder det, far og hans søstre, der havde gået på skolen og tilbage på hendes farforældre, hvor farmoren også har gået på skolen.[ ] Så er det jo, altså så er det den samme cirkel, der bliver ved med at brede sig for hende nu. (LB08) Men, vi må oss sige, at han lever i den familie som han lever i. Den familie kan vi ikke tage fra ham. Der lever han de næste ti år. (PD17) Og hvor man så hører, at de forældre har en rigtigt svær baggrund også. Øh der tænker jeg nogle gange uha, hvordan skal det gå det barn. Med den sociale arv. Og så er der også nogle familier, man kommer ind i, første besøg hvor man tænker ups her skal jeg lige passe på. Uden man altid lige kan sætte finger på hvad det er. (SC09)

20 RESULTATER: SYMBOLSKE LIVSSTILS- KAT. Jeg har haft, nej han var så overhovedet ikke autist, jeg har bare haft en som simpelthen bare ikke passede ind. Der var ikke rigtig noget opbakning hjemmefra, far var ikke rigtig tilstede og mor var ehm, både han og hun var ordblind, og ikke sådan rigtig interesseret i ehm, at. Hun sørgede for at han havde sine ehm 14 yoghurter med til frokost så han kan få et sukkerrush og sådan noget (LB09). Jamen det kan være mange ting. Det kan være, at jeg ikke kan fastholde en mor. Og hun ikke kan finde ud af at overholde en aftale eller hun ikke kan finde ud af at holde styr på sit liv med, at det ringer på døren og nu kommer inkassovognen og vil have penge, eller hun ikke er der, når man kommer og hvor alt er kaos i hjemmet og barnet er uroligt og hun ikke kan finde ud af at lægge barnet til at sove. (SA01)

21 KONKLUSION Klasserelationerne er ikke forsvundet Klasserelationerne er blevet multi-dimensionelle Der foregår ikke kun en fordelingskamp men også en definitionskamp Mekanismerne for fordeling og definition af klasserelationer skal også findes i symbolske grænsedragninger mellem oppe og nede Naturaliseringen af oppe og nede legitimerer (og fastholder) kapitalformer og fordeling

22 KONKLUSION II Samfundets sandheder og selvforståelser må konstant udfordres: vær stædig, vær kritisk! Gamle teorier og begreber må både fastholdes og udfordres af nye Et gammelt problem og en gammel kerne (kampen om sociale ressourcer) kan suppleres med nye begreber (kapital og symbolske relationer) Den samfundsvidenskabelige forsknings dynamik findes i Den konstante dialog mellem teorier, metoder og data / resultater Den konstante dialog mellem den objektive og subjektive sandhed Kræver en stor og mangfoldig værktøjskasse: læs meget, lær mange metoder, samarbejd, vær kreativ! Bevar refleksiv forståelse for forholdet mellem objektiv og subjektiv virkelighed.

23 Harrits, G. S. & Pedersen, H. H. (under review), Class awareness and class categories. The case of Denmark. British Journal of Sociology. Harrits, G. S., & Møller, M. Ø. (2014). Prevention at the Front Line: How home nurses, pedagogues, and teachers transform public worry into decisions on special efforts. Public Management Review, 16(4), Harrits, G. S. (2013). Class, Culture and Politics: On the Relevance of a Bourdieusian Concept of Class in Political Sociology. Sociological Review 61(1), Harrits, G. S. (2011). Political power as symbolic capital and symbolic violence. Journal of Political Power, 4(2), Harrits, G. S., Prieur, A., Skjott-Larsen, J., & Rosenlund, L. (2010). Class and politics in Denmark.: Are both old and new politics structured by class?. Scandinavian Political Studies, 33(1), Harrits, G. S. (2014). Klasse og kategori: En analyse af symbolske hierarkier i dansk forebyggelsespolitik. I C. S. Hansen (red.), Socialt rum. Symbolsk magt: Bourdieuske perspektiver på klasse. (s ). Forlaget Hexis. Harrits, G. S. & Møller, M. Ø. (under review), De måske bekymrende. Implementering af forebyggelsespolitikker blandt sundhedsplejersker, pædagoger og lærere. Hans Reitzels Forlag. Harrits, G. S. (2014). Klasse: En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag.