Pierre Bourdieu. Gitte Sommer Harrits, Ph.d., Lektor Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET
|
|
- Sofia Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pierre Bourdieu Gitte Sommer Harrits, Ph.d., Lektor Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
2 Dagens oplæg 1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi 2. Kapital 3. Det sociale rum 4. Fordelingen af livsstile 5. Feltanalysen 6. Habitus 7. Symbolsk magt og social reproduktion 8. Opsummering og afslutning 2
3 Liv og værk Født 1930 i Pyrenæerne i Frankrig Død : Uddannet i filosofi 1964: Professor i sociologi 1981: College de France Vigtige værker: 1970: Reproduction in Education,Society and Culture 1980: Logic of Practice 1984: Distinction. A Social Critique of the judgement of taste 1984: Homo Academicus 1989: State Nobility 1993: The Weight of the World 1998: Masculine Domination Annick Prieur & Carsten Sestoft, Pierre Bourdieu. En Introduktion, København: Hans Reitzels Forlag
4 1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi Det sociologiske greb: Undersøgelserne bygger på en forestilling om, at det allermest personlige i realiteten er det mest upersonlige og at mange af de mest intime og personlige konflikter, folk oplever, er affødt af objektive, interne modsigelser og tvangsforanstaltninger på arbejdsmarkedet, i boligsektoren, i skolen og helt generelt i de mekanismer, der formidler den sociale arv. (Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 183)
5 1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi (II) Det er [den] dobbelte sandhed på et objektivt og et subjektivt plan, der er den egentlige sandhed om den sociale verden. (Bourdieu & Wacquant, Refleksiv Sociologi, p. 236) Metodisk: Epistemologiske brud Objektiverende analyse (relationerne, positionerne) Subjektiverende analyse (praktikkerne, positioneringerne)
6 1. Arkitekturen i Bourdieu s sociologi III Det sociale rum Praksis Felter Illusio, doxa Kapital Symbolsk kapital Positioner /Klasse Dispositioner (Livsstil) HABITUS Strukturelt niveau Symbolsk niveau 6
7 2. Kapital Capital is accumulated labour (in its materialized form or its incorporated embodied form), which, when appropriated on a private, i.e. exclusive, basis by agents or groups of agents, enables them to appropriate social energy in the form of reified living labour [ ] Capital, which in its objectified or embodied forms, takes time to accumulate [ ] is a force inscribed in the objectivity of things, so that everything is not equally possible or impossible. (Bourdieu, The forms of capital, in John G. Richardson, Handbook of Theory and Reserach for the Sociology of Education, 1986, )
8 2. Kapital (II) Akkumuleret arbejde Magt / Ressourcer der kan akkumuleres Og bruges senere (kapacitet til handlig) Social-fysisk energi
9 2. Kapitalformer og kapitaltyper Uendeligt mange Typiske kapitalformer Objektiveret Institutionaliseret Kropsliggjort Typiske kapitaltyper Økonomisk kapital Kulturel kapital Social kapital
10 2. Mere præcist Kapitalformer er altid relationelle (mere/mindre end) Kapitalformer skal anerkendes af andre (efterspørgsel) Kapitalformer udvikles historisk DERFOR: reale effekter af symbolske forandringer
11 2. Mere præcist: Økonomisk kapital It is important to observe [ ] that the precapitalist economy does not provide the conditions necessary for an indirect, impersonal domination secured quasi-automatically by the logic of the labour-market. In fact, wealth can function as as capital only in relationship with a specifically economic field, presupposing a set of specialized agents with specific interests and modes of thought. (Bourdieu, Logic of practice, p. 123)
12 2. Mere præcist: Kulturel kapital By detaching cutural resources from persons, literacy enables a society to move beyond anthropological limits particularly those of individual memory and liberates it from the constraints implied by mnemotechnic devices such as poetry, the conservation technique par exellence of nonliterate societies; it makes it possible to accumulate the culture previously conserved in the incorporated state and, by the same token, to perform the prinmitive accumulation of cultural capital, the total or partial monopolizing of the society s symbolic resources in religion,philosophy, art and science. (Bourdieu, Logic of practice, p. 125)
13 3. Det sociale rum Analyseredskab Undersøge de grundlæggende dimensioner i fordelingen af ressourcer/positioner fordelingen af praktikker/positioneringer Empirisk påstand: kapitalvolumen kapitalsammensætning kapitalhistorie
14 Meget kapitel Kunstnere Læger Kulturel overklasse Professorer Overklassen Virksomhedsejere Økonomisk overklasse Direktører Off. Ledere Kulturel kapital Kulturel middelklasse Pædagoger Mediefolk Lærere Sygeplejersker Middelklassen Bankansatte Kontoransatte Små selvstændige Økonomisk middelklasse Håndværkere Økonomisk kapital Ufaglærte Studerende Underklassen Msk. på offentlige overførsler Ingen / lidt kapital Kilde: Gitte Sommer Harrits, Hvad betyder klasse, Politica, 2005
15 3. Klasser i det sociale rum Klasser = områder i det sociale rum Strukturelt klassebegreb Multidimensionelt klassebegreb Empirisk udledt klassebegreb Klasser på papiret
16 4. Fordelingen af livsstile
17 Meget kapitel Internationale Designermøbler Politiken nyheder Symfoniorkester Svend Åge Madsen Miles Davis Installationskunst Køber Fedtfattig økologisk mad Afstanden til nødvendighed Mange antikviteter Jyllandsposten Køber ind på internettet Eksklusivt hjem Børsen Kulturel kapital Drengene fra Angora Moderne hjem Deadline Jazzfestival Læser bøger Ikke rent og Almindeligt hjem Karneval pænt hjem Stravinsky Robinson Den stræberiske smag Hvem vil være millionær? Går til håndbold (AAB) Pengemagasinet Tamra Rosanes Læser ikke bøger Økonomisk kapital Genbrugsmøbler Bruger internettet til chat Læser ikke avis Smagen for nødvendighed Kan ikke lide Stravinsky Nyheder om kongefamilien Ekstrabladet Traditionel mad BT Figurativ kunst Kandis Ingen / lidt kapital Kilde: Prieur, Annick, Lennart Rosenlund & Jakob Skjött-Larsen (2008), Cultural capital today. A case study from Denmark, Poetics, Vol. 36, no. 1, s
18 5. Feltanalysen Meget kapital Det sociale rum som rummet af felter Felter og subfelter Det overordnede magtfelt: Kampen om det dominerende dominansprincip Kulturel pol / autonom pol Økonomisk pol / heteronom pol Lidt kapital
19 5. Feltanalysen Kraftfelt og kampfelt Positioner og positioneringer / Kapital og praksis Illusio og Doxa Praksis = [(habitus) (kapital)] + felt Mødet mellem Generel kapital og feltspecifik kapital Habitus og feltets doxa + illusio Felter mellem autonomi og homologi
20 Mange politiske ressourcer Følger med og diskuterer Følger med og diskuterer Deltager traditionelt / i personlige netværk Især vidensressourcer Især det lille demokrati og alternative former Passive / Iagttagere Muligt handlingspotentiale Især handleog netværksressourcer De passive / ekskluderede Deltager ikke, følger ikke med Få politiske ressourcer Kilde: Gitte Sommer Harrits, Hvad betyder klasse, Politica, 2005
21 6. Habitus: En metafor for handlingsteori Ordet disposition synes særligt egnet til at udtrykke det, der indbefattes i ordet habitus (defineret som et system af dispositioner): Det udtrykker nemlig først resultatet af en organiserende handling og har her en betydning, der ligger meget tæt på meningen i ord som for eksempel struktur; dernæst betegner det en måde at være på, en normaltilstand (især for kroppen) samt frem for alt en prædisposition, en tilbøjelighed eller en tendens. Bourdieu, Pierre (2005) (2000/1972). Udkast til en praksisteori, s. 336, note 39.
22 6. Habitus Habitus er struktureret kropsliggjorte handlemåder orienteringsmåder / kognitive skemaer æstetisk smag normative forestillinger/værdier Habitus er strukturerende habitus er princippet i vores praksis / vore handlinger det generative princip håndskriften På mikro-niveau sættes symbolske grænser der reproducerer og fastholder (eller forandrer) fordelinger af kapital
23 6. Grænsen nedad: Arbejdsetikken Jeg synes, at de (veninderne, red.) stod meget stille, og jeg har haft det der med, at jeg vil noget mere. (...) De accepterer der, hvor de er, og tænker hvis der er arbejde til mig i morgen, så er det fint nok, og er der ikke, så er det også fint nok, hvor jeg er den type, at det er meget vigtigt for mig, at jeg kan gå ud og så yde noget. (...) Jeg kan ikke være tilknyttet en fagforening i to-tre år og så sidde og regne ud, hvor mange timer jeg skal have og så have det godt med det. Det kan nogle af dem der. Hvor de sådan ligesom siger Jamen jeg kan have 200 timer mere, før de sender mig ud. Det kan jeg ikke acceptere; det er ikke det, der er meningen med det. (Linnea, Social- og Sundhedshjælper) Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s
24 6. Grænsen opad: de rigtige prioriteter? Og der kan man godt mærke... nu kom de så op på campingpladsen og besøgte os i lørdags med tre teenagerbørn, der var simpelthen ved at: Avrd, sidder I bare heroppe i støvet, men det er jo så... er det klasseforskelle, er det interesseforskelle eller hvad er det? Det kan jeg ikke helt finde ud af, men de kom jo i hvert fald, fordi de havde lyst til at besøge os... men vi lever meget forskelligt i hverdagen - dem og os - fordi vi netop... jamen, det er deres prioriteter, ikke også? For eksempel vælger de at sige, at de bare skal væk fra matriklen, når de har fri, for ellers så vil han blive ædt op af arbejdet, og vi nyder at have en weekend hjemme, ik? (...) Men de gør det, og de skal ikke tænke på noget som helst, fordi han har det der job, hvor han nogen gange er ved at blive ædt op. Vi misunder ham ikke. Og vi har det fint nok, når vi er sammen (...), men i og med at vi lever så forskelligt så - altså vi gør jo stort set ikke de samme ting i hverdagen - så har vi heller ikke helt de samme ting at snakke om. Fra Stine Thideman Faber, På jagt efter klasse, s. 125
25 Politikopfattelse: Det abstrakte vs. det konkrete Jamen politik er det der sker, når der er nogen professionelle som udøver deres politiske observans, og som handler i forhold til det. Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i centraladministrationen Nogen gange når man ligger noget op til, så er det ikke altid at det er en håndsoprækning, hvor man kan sige Nå, men der var ti, der stemte for, ni imod, jamen så er det for, altså der er det bedste. Så kan man måske diskutere lidt og få synspunkterne op og så prøve at se, om man ik kan rykke nogen og lade være med at lave håndsoprækning, men i stedet for sige Jamen det må være de vigtigste argumenter de her Folkeskolelærer Ja jamen fx den der 50-øres Dankort der er der nu. Det er typisk. De prøver at love og så kan de ikke komme igennem, for der er ingen der vil stå ved det alligevel. Faglært håndværker, arbejder på fabrik
26 Politiske standarder vs. almene standarder Jeg synes, der er mange politikere, der gør en fejl ved at de opstiller sig selv som værende almindelige mennesker ved siden af at være politikere, fordi det mener jeg dybest set er fuldstændig irrelevant. Det er totalt uinteressant, fordi de er politikere, og de er professionelle mennesker, og de skal stille op som det. Og dybest set mener jeg, de bør vare sig meget for at stille op som andet, fordi de slører billedet. Hvad er det her for en, hvad er det her, er det en politiker som har en bestemt politisk observans, som jeg kan stemme på eller ej, eller er det et menneske, som jeg skal forholde mig personligt til, synes er godt eller ondt, har et pænt hus eller et grimt hus, altså det... På en eller anden måde så synes jeg det slører billedet utroligt meget Fuldmægtig m. ledelsesopgaver, ansat i centraladministrationen Ja altså de skal have et stort menneskesyn, altså de skal være øhm... altså for mig behøver de ikke være enormt veltalende. Øh... altså sådan at de kan alle mulige sprog, og de kan udtale alle ting perfekt. Altså har de rigtige vendinger og sådan noget. Altså for mig er det mere med om de er menneskelige. Altså at de har et godt menneskesyn. At de har en stor forståelse og sådan noget. Altså den der, sådan meget øh, altså ligetil og nede på jorden. Pædagogmedhjælper
27 Politik som viden / Ideer Ja, jeg synes Helge Sander er en idiot. Jeg synes også Brian Mikkelsen er en idiot. Jeg synes de der, de der ministre, der ikke har forstand på deres resort-områder. [ ] Og det er jo inkompetence simpelthen, så det skriger, ik. Altså, lige som Kaj Ikast, eller på det der niveau. Der er idioterne tilsyneladende kommet langt i politik. Fordi de kender statsministeren eller hvad ved jeg. Lektor, Humaniora En jeg ikke bryder mig om, Dansk Folkeparti, altså.. Camre Int: Mogens Camre? Forfærdelig. Og hende der Dahlerup. Forfærdelig jamen det er jo Int: Hvad er det ved dem? Er det bare fordi Dumhed. Altså det simpelhen, altså det er dumhed. Det nogen, der ik gør sig umage, det nogen, der taler kun ud fra deres følelsers vold. Der ik noget refleksivt bag, der ik noget intellekt bag, altså der ik noget man kan sgu ik kun regere et land ud fra følelser. Altså hvem er vi bange for. Man må da os ha nogen idealer for, hvordan vi kan gøre det gode samfund [ ] Filmproducent
28 Politik som effektivt lederskab Og Anders Fogh, han er en fantastisk ledertype, og passer i den rolle, han er i. [ ] Nej men jeg kan godt li den resultatorienterethed, han arbejder med. Ekstremt resultatorienteret Det gider jeg ikke mere. Jeg har sådan set været der, men jeg gider ikke mere. Jeg har givet op over for det. Jeg gider ik, det gør jeg sgu ik. Jeg har været der meget, men der er jeg slet ikke længere. Jeg har givet op over for det. Nu må der nye kræfter til [ ] Men øh altså du kan tage alle elementer i en beslutningsproces. Man kan ikke blive enige om, hvad man vil, øh for det første. Og det er øh hvilke interesser, der er, øh og så er der mange, der er snævertsynede. Og når man så endelig beslutter sig for et eller andet, så er der ingenting, der bliver gennemført. Så sådan alle elementer ned vejen igennem, det Selvstændig konsulent
29 7. Symbolsk kapital og legitimering Symbolsk magt: Den (autonome) magt der ligger i at sætte kategorier, drage symbolske grænser osv. Men symbolsk magt trækker ofte på den strukturelle magt (Agenter konstruerer egen verden men med udgangspunkt i den verden de kender) Symbolsk kapital: Kapital der miskendes som kapital (og erkendes som ære ) Symbolic violence is that particular form of constraint that can only be implemented with the active complicity which does not mean that it is conscious and voluntary of those who submit to it [ ]. Pierre Bourdieu, The State Nobility, p. 4 Staten har monopol på den legitime udøvelse af fysisk og symbolsk vold
30 7. Doxa på det politiske felt 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Dagtilbudsloven (2007) Et princip kan defineres som en ramme, der giver mulighed for flere forskellige handlinger. Det må således ikke indeholde konkrete handlingsanvisninger, da det er dagtilbudslederens ansvar at træffe de konkrete daglige beslutninger i dagtilbuddet. Man kan sige, at dagtilbudsbestyrelsen skal beslutte hvad (retningen), mens dagtilbudslederen i samarbejde med personalet beslutter hvordan (metoden). (Århus Kommunes Pjece om bestyrelsesarbejde i dagtilbud)
31 7. Habitus og illusio på det politiske felt Førhen synes jeg altid at det var mig der skulle, for jeg vidste jo lige hvordan. Så jo, det kan du jo også høre, jeg har jo os rakt hånden op, når der har været brug for folk til ting og sager, ik, det har jeg været glad for. Det gør jeg jo stadig, nu fungerer jeg bare andre steder end i.. altså nu er det jo så inden for mit fagområde i virkeligheden, hvor jeg bruger de samme Overlæge Det er sådan noget øhm os sådan for nok lidt for mig øh indviklet synes jeg. Sådan altså på mange måder. Det ik sådan ligetil (Sygeplejerske) Altså for en almindelig udenforstående [ ] jamen jeg kan sagtens sidde og føle at jeg er faldet ned på en forkert planet ik os altså. (Arbejdsløs, visiteret til fleksjob)
32 7. Skolen og social reproduktion Den direkte betydning af arvet kapital Strategier for veksling af kapital (-> habitus) Feltets doxa det der tages for givet En bestemt kropslig praksis? Et bestemt forhold til tid og planlægning? En bevægelse fra det konkrete til det abstrakte? Feltets illusio at spille spillet At erkende/anerkende vigtigheden af skolens kapital At være optaget af læring?
33 7. Den symbolske magts autonomi? [ ] og jeg blev så dygtig til det så jeg blev sjakbajs for det her sjak. Og begyndte at kunne lære andre op og aftale om akkorder, fik noget, jamen hvad kalder man det, magt eller indflydelse på den led ik, hvor man var et bindeled mellem kammeraterne og virksomheden. Og det er nok den måde jeg sådan let kommer ind i klublivet os, selvom jeg egentligt synes at, at det var spændende, og deltog altid i generalforsamlingerne, for der hørte man lidt mere end det man sådan til daglig hører. Men de synes så os at jeg ku bruges åbenbart, fordi at jeg bliver så foreslået til bestyrelsen og kom ind og sidde. [ ] Det er har jo gjort mig betydeligt stærkere altså mig selv, at overskride de grænser, og os at mærke folk øh altså jeg ku bruges til noget ik og ku fortælle andre noget. Og de ku bruge mig 33
34 8. Opsummering Strukturer og praktikker Praktikkernes generelle økonomi Kapital har mange former Kapital er relationel, historisk og symbolsk Homologi mellem sociale rum og livsstile Homologi mellem sociale rum og felter Habitus som metafor for handlingsteorien Symbolsk legitimering og social reproduktion
NOGET GAMMELT OG NOGET NYT? OM UNDERSØGELSEN AF KLASSERELATIONER OG KLASSEIDENTITET I DAG
NOGET GAMMELT OG NOGET NYT? OM UNDERSØGELSEN AF KLASSERELATIONER OG KLASSEIDENTITET I DAG Gitte Sommer Harrits Department of Political Science, Aarhus University AT FORSKE I SAMFUNDET AT FORSKE I SAMFUNDET
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereMagtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse
Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment
Læs mereAt konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereHvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.
Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereHvem er de unge, som har brug for en mentor?
Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereKevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt
Læs mereUdsat i børnehavens hverdag
Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereFRA SEMINARIUM TIL SKOLE
FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereEn teori om symbolsk vold
En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système
Læs mereAT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!
ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereProgression i arbejdsmarkedsparathed
Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,
Læs mereSocial Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes
5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereUniversity College Sjælland 24. maj 2011
At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University
Læs mereTale til studiestart 25. august 2015
Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik
Læs mereEMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereAnerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne
Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,
Læs mereBetydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland
Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning
Læs mereDen reflekterende praktiker
Den reflekterende praktiker Et forskningssamarbejde med lektor Søren Frimann og adjunkt Lone Hersted Center for Læring i Organisationer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Anne Søbye
Læs mereSymbolsk vold i børnehaven
Symbolsk vold i børnehaven af Brian Højer Lorentsen og Steen Søndergård (Upubliceret uddrag af Fysisk kontakt som symbolsk vold) Ved at observere i en almindelig dansk børnehave har vi set tre indikatorer
Læs mereTabel S.1: Sammensætning af fokusgrupperne
Lavere middelklasse Arbejderklasse Gruppe Klasseposition Antal deltagere Deltager Uddannelse Beskæftigelse Husstandsindkomst kr. Køn Fødselsår Nationalitet / Etnicitet Tabel S.1: Sammensætning af fokusgrupperne
Læs mereBegrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014
Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereAalborg Universitet. At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid. Publication date: Document Version Tidlig version også kaldet pre-print
Aalborg Universitet At konstruere et socialt rum Prieur, Annick Ingrid Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereAnmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark
Anmeldelser Hexis nyhedsbrev har tidligere bragt anmeldelser af to nyere danske introduktioner til Bourdieu. Da bøgerne fortsat er aktuelle og umiddelbart måske fremstår som konkurrenter har Praktiske
Læs mereMAD TIL ÆLDRE I ET SOCIOLOGISK PERSPEKTIV Hvilken betydning har maden for de ældre, og hvordan opfatter vi den mad de ældre tilbydes?
MAD TIL ÆLDRE I ET SOCIOLOGISK PERSPEKTIV Hvilken betydning har maden for de ældre, og hvordan opfatter vi den mad de ældre tilbydes? V. Lektor Jon Fuglsang, Ernæring og sundhedsuddannelsen Institut for
Læs mereHVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør
HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I
Læs mereSOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)
2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen
Læs mereMænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering
Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Mænd og De oplagte valg daginstitutionsarbejdets
Læs mereNytænkning og udvikling
Køb bøgerne i dag Nytænkning og udvikling D. 10. nov. 2014 Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?
ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereRichter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013
Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.
Læs mereBilag nr. 9: Interview med Zara
Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne
Læs mereIndivid, Institution og Samfund
UCC, PÆDAGOGUDDANNELSEN SYDHAVN JAGOO.DK Eksamens nr: Opgave 2: Artikel: Fjerner daginstitutioner social ulighed? Anslag: 19.232 Eksamensperiode: 27 marts 2012 30 marts 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHåndbog for pædagogstuderende
Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,
Læs mereAnne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference i Slagelse.
Anne Liveng, cand.comm. ph.d. Overheads til Udd. Konference 26.03.07 i Slagelse. De livshistoriske forudsætninger for at være social- og sundhedshjælperelev: Hvilke subjektive, livshistorisk tilegenede,
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs mereForældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011
Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereMenneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?
1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereKAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7
INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING 7 1.3 BEGREBSAFKLARING 7 KAPITEL 2 METODE 9 2.1 INDLEDNING 9 2.2 PROJEKTDESIGN 9 2.3 ERKENDELSESSKEMA
Læs mereAbstract Inequality in health
Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereBaggrund. Introduktion. Kan du genkende dig selv her:
Kan du genkende dig selv her: Har du tit stået og manglet noget, der kunne hjælpe dig med at få afklaret, om et givent job er noget for dig? Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at analysere dig
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereHelhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet
tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereDen store grønlandske ekspedition til Danmark
Den store grønlandske ekspedition til Danmark - kulturel kapital og kampe for tilkommende studerende Miriam Canu, Rasmus Kjeldbjerg & Simon Bach Pedersen Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereBourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning
Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereMENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED
21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereSom mentalt og moralsk problem
Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereDet hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens
Læs mereLars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU
Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereAnders Fogh Jensen. Filosof, Ph.D, D.E.A. Født 13. maj Web: Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN CV Anders Fogh Jensen Filosof, Ph.D, D.E.A Født 13. maj 1973. Email: anders@filosoffen.dk Web: www.filosoffen.dk 18-12-17 1/6 CV Arbejdstelefon: (+45) 26 80 95 55 Arbejdsadresse,
Læs mereEVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523
EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.
Læs mereBØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI
27-10-2016 Karen Wistoft, professor DPU/AU 1 BØRNS MAD, SMAG OG TRIVSEL I LYSET AF SAMFUNDETS SUNDHEDSHYSTERI Gå hjem møde 27. oktober 2016 Karen Wistoft, professor DPU, AU 27-10-2016 Karen Wistoft, professor
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereSnørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup...
Vindeltrappen Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Jo. Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup... Så længe de svupper, knækker de
Læs mereVedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereFrirum hvor der er trygge rammer. Her kan jeg være mig selv og jeg tør prøve noget nyt, en
Hvad er legen Frirum hvor der er trygge rammer. Her kan jeg være mig selv og jeg tør prøve noget nyt, en forstyrrelse af hverdagen. Og samtidig forskellig fra hverdagen. Man har en anden rolle i logen,
Læs mereGold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)
Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig
Læs mere7. Mestringskonference i psykiatrien. 1 www.regionmidtjylland.dk
7. Mestringskonference i psykiatrien 1 www.regionmidtjylland.dk Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt mennesker med psykisk sygdom Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereVIDEN OG VIDENSBEGREBER
VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi
Læs mere