Hvorfor er vi så forskellige? Cand. Psych Loney Skaaning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor er vi så forskellige? Cand. Psych Loney Skaaning"

Transkript

1 Hvorfor er vi så forskellige? Cand. Psych Loney Skaaning - en kort introduktion til Myers Briggs Type Indikator (MBTI) og til anerkendelse og anvendelse af vores medfødte forskellighed på konstruktive måder. Kantine eller korridorsnakken i mange organisationer indeholder jævnligt lettere kritiske udsagn om kolleger eller ledelse; Hun er da et rodehoved, han respekterer overhovedet ikke mit arbejde, - kommer aldrig med tingene til tiden. Er hun ikke lidt svær at komme ind på livet af. Han er helt umulig at samarbejde med, forsøger altid at finde fejl. Han er komplet urealistisk. Jeg kaster op, hvis jeg hører hende sige at vi skal være positive en gang til. osv. osv. Du har sikkert selv nogle eksempler du kan tilføje. På samme måder kan vi i vores familier nogle gange synes, at ægtefællen eller vores i øvrigt vidunderlige unger, er helt galt på den. Vi synes de resonerer helt skævt og træffer de forkerte afgørelser og valg. Sådanne situationer, der både går os på og som er i modstrid med vores egne standarder og overbevisninger, foranlediger os ofte til at synes, at de andre er forkert på den. Nogle gange har vi måske stået i den situation, at andre har syntes, at der er noget galt med os. Disse situationer kan medføre konflikter, samarbejdsproblemer og at vi skaber ukonstruktive alliancer imod hinanden. Nogle gange kan vi også skabe ukonstruktive alliancer imod os selv, fordi vi i mange af disse situationer, kommer til at opleve at vi selv er forkerte. Måske er man den eneste i familien der er realist, og alle de andre er drømmere, eller omvendt. Måske er man den eneste i familien, der gør alting i sidste øjeblik, medens alle andre er velstrukturerede og i god tid med deres deadlines. Vores opfattelse af, at vi selv eller andre er forkerte og gør det forkerte, bunder ofte i en manglende forståelse af hvordan det er, at vi mennesker, grundlæggende er forskellige, og at denne forskellighed kan medføre, at vi går forbi hinanden..

2 Om medfødte præferencer og Carl Gustav Jung. Den Schwiziske psykoanalytiker Carl Gustav Jung studerede gennem mange år menneskers opfattelse, valg og handlinger, og noterede sig at der var gennemgående mønstre i forskellighed, samt at denne forskellighed kunne spores tilbage til tidligste barndom. Jung udviklede på denne baggrund sin typeteori om menneskers medfødte præferencer, som ultrakort går ud på, at vi i forhold til især fire livsområder, har forskellige måder at være i verden på. Måder vi ikke har valgt og som vi ikke er opdraget til, men som er medfødte præferencer. Hans teori omfatter også, at når vi forstår vores præferencer og lever i overensstemmelse med dem, vil vi oftest opleve glæde, overskud og energi. Ligeledes vil vi, når vi er sammen med andre mennesker med samme præferencer som os selv, opleve at vi er på bølgelængde med hinanden, at der er god kemi. At finde ind i en gruppe hvor præferencerne er ensartede, kan opleves som at komme hjem. Vi drøfter det samme, træffer afgørelser ud fra forståelige argumenter. Vi indlærer på samme måde og vi handler meningsfyldt synes vi! Men, men. Verden er ikke kun befolket med mennesker, der har samme præferencer som os selv. Sådan ca. halvdelen af verdens befolkning, på tværs af kultur og køn, vil til hver en tid have den netop modsatte præference af vores egen. Det er i mødet med disse andre præferencer at vi kan opleve diskussioner i familien, konflikter i parforholdet, misforståelesr og at vi går helt forbi hinanden på arbejdspladsen, studiet, i netværkssammenhænge, og hvor vi ellers færdes. Vores uvidenhed om at baggrunden for forskelligheden skyldes de medfødte præferencer gør, at vi ofte tilskriver det vi oplever som manglende respekt, dovenskab, overpertentlighed, manglende interesse eller andre uheldige karaktertræk, og hermed er grundlaget for misstemninger og samarbejdsproblemer skabt. Myers-Briggs. De amerikanske søstre Myers og Briggs genoptog Jungs studier og videreudviklede teorien om præferencer samt et screening redskab, MBTI, der kunne afdække præferencerne. I det følgende vil jeg på baggrund af Jungs Typologi og Myers-Briggs forståelse, forsøge at forklare dig de forskellige præferencer og hvordan de kommer til udtryk. Indledende hvad er en præference? Forsøg helt indledningsvis at tage en blyant i den hånd, du plejer at skrive med, og skriv nu ordet Solskinsvejr Læg så blyanten over i den modsatte hånd, og skriv ordet igen! Måske er du helt usædvanligt dobbelthåndet, og kan uden vanskeligheder skrive flydende, stort set lige godt med begge hænder. Langt, langt de fleste oplever dog, at når de skriver med deres præferencehånd så kører det let, ubesværet, uden at skulle anstrenge sig, tænke sig om, gøre noget særligt ud af det. Hvorimod at skrive med den uvante hånd medfører kluntethed, at det gøres langsommere, at det fordrer energi og megen koncentration og selvom dette gives til opgaven, er resultatet slet ikke det samme, som når man skriver med præferencehånden.

3 På samme måde forholder det sig med de præferencer, de måder at være i verden på, som jeg vil illustrere i det følgende. Når vi er i tråd med vores præference, så glider det bare, og vi får tilført energi. Når vi står i situationer, og med opgaver hvor vi skal gøre noget andet, end det vi har præference for, - så bliver vi drænet for energi, i nogle tilfælde oplever vi os decideret belastede og stressede. Præferencer er medfødte, noget vi trives ved, noget vi har lettest ved, måder at være i verden på. Præferencer er forskellige, men kan aldrig være forkerte - husk endelig dette før du læser videre. De fire præference områder. De fire forskellige områder vi har forskellige præferencer på, omfatter fire mentale områder; 1) første område omfatter hvad du er orienteret mod, hvor du hovedsagelig får din energi fra, og for den sags skyld også din inspiration fra. 2) det andet område omfatter hvilke informationer i verden, som du især opfatter, et vigtigt område, da de informationer vi samler op - bliver grundlaget for den virkelighed vi opfatter. 3) det tredje område omfatter på hvilken baggrund du træffer afgørelser, beslutninger og vur deringer. Igen et vigtigt område, og den dimension, jeg ofte benævner som skilsmisse di mensionen, fordi vi netop her virkelig ikke kan forstå hinanden. 4) det fjerde område omfatter på hvilke måder vi indretter os, organiserer os og bevæger os rundt i verden på. Hvis du er et rodehoved, eller jævnligt irriteres over rodehoveder, så læs endelig med her. I det følgende beskriver jeg hvert område mere indgående. Du kan jo prøve at gætte, hvor du selv befinder dig indenfor området. For at gøre dette skal du forstå at der er ikke tale om sort/ hvide præferencer. Vi kan have en mere eller mindre klar præference, hvilket betyder, at vi kan have mere eller mindre tilbøjelighed og naturlig tiltrækning af den ene pol, men også noget af den anden pol. En præference dimension kan se således ud; E, I Du kan ikke ligge lige i midten, - men du kan ligge tæt på, med en lille overvægt til én af siderne. Du kan også ligge langt fra midten, med stor overvægt til den ene side. Når du læser om præferencerne mærker du efter hvor meget du kan genkende dig selv og hvad du reelt trives ved - altså ikke hvordan du faktisk handler og hvad du faktisk gør (fordi vi ofte handler i modsætning til vores præferencer, ud fra at vi har tillært os kompetencer i den anden pol). Når du har læst om begge polerne til hvert præference område, kan du placere din markering. Jo længere væk fra midten, udad mod polerne, jo mere tydelig er denne her præference for dig i dit liv. Så går vi i gang. Den første præference handler som nævnt om hvor og hvordan du tanker op, hvor du finder din energi og din inspiration. Her spænder dimensionen over en Ekstrovert præference i den ene ende og en Introvert præference i den anden ende. Ekstrovert, Introvert

4 Ekstrovert præference. Ekstroverte præference omfatter et ønske om at være i kontakt med andre mennesker, og at få energi af samværet, kontakten og dialogen med andre. Ekstroverte er ofte snakkesagelige, imødekommende overfor nye indtryk og muligheder, og får energi af oplevelser i den ydre verden. Ekstroverte søger bredde i tilværelsen, bl.a. med henblik på at få inspiration og oplever at få inspiration og finde frem til løsninger og svar gennem ping-pong dialog med andre. Kan på den anden side, ofte tale før de tænker og blive lidt utålmodige, kan vi ikke snart komme videre, både i tale og handling. Ekstroverte kan drænes for energi ved at være for meget alene, ikke have kontakten til og inspirationen fra andre mennesker. Jeg havde som eksempel en salgskonsulent, der efter andres mening havde fået et drømmejob. Var chef, havde god tid, eget kontor, kunne være der det meste af dagen og havde rigeligt tid, også til at læse avisen. Hans løn var langt højere, end da han var ude i marken. Men han oplevede selv at han blev trættere og trættere. Kunne næsten ikke slæbe sig afsted til jobbet. Mistede energien og arbejdsglæden. Hans ekstroverte præference blev slet ikke mødt i dette job. Omvendt kan Ekstroverte skabe situationer, hvor de konstant er i bevægelse, og måske knapt nok selv kan følge med, hvorved de stresses af alle de ting, de har sat i gang - og har de en meget klar ekstrovert præference, kan de blive næsten slave af at SKULLE have kontakt til andre, ellers keder de sig gudsjammerligt. Introverte Præference. Introverte præference omfatter ønsker om og behov for at kunne trække sig fra alle de ydre indtryk, så de kan få ro til at fordybe sig. Introverte tanker energi op fra deres indre verden og fra oplevelserne i den indre verden. I samvær med andre er de ofte iagttagende og fordybet i egne overvejelser. Introverte finder frem til rette løsninger og svar gennem sin fordybelse, og kan i gruppe sammenhænge ofte være den, der uden at have sagt særligt meget, pludseligt lægger det berømte guldæg på bordet. Sådan er løsningen. Kan på den anden side tænke længe før de taler, hvilket kan medføre at andre opfatter dem som reserverede og vanskelige at lære at kende. Kan have tendens til at være forbeholdne overfor alt for mange indtryk, og tilbøjelighed til at skulle tænke så længe, at de ikke rigtigt kommer videre. Introverte bruger særligt meget energi i sociale sammenhænge, og kan drænes hvis de altid er i kontakt med andre. Introverte kan stresses ved konstant at skulle være i kontakt og ved konstant at skulle forholde sig til nye informationer, nye sammenhænge m.v. I en terapi med en dagplejemor, der var gået ned med stress, foretog vi en MBTI screening. Hun fandt ved denne ud af hendes introverte præference, og hvorfor den konstante kontakt både med børnene og børnenes forældre havde udmattet hende og stresset hende til det yderste. Havde valgt at være dagplejemor for at kunne gå hjemme ved sine egne børn, men måtte erkende at jobbets krav ikke passede til hendes præferencer.

5 Prøv om det er muligt for dig at mærke hvor din præference befinder sig på Ekstrovert-Introvert dimensionen og tænk over hvilken betydning dette har i dit arbejde, i dine familie sammenhænge etc. Den næste dimension omfatter hvilke informationer, der er vigtige for dig i dit liv. Hvad bygger du din virkelighed på? Sansepræference. Når vi har en sansepræference tager vi tingene som de er, og er optaget af klarhed og realisme. Vi har et særligt fokus på detaljerne og på det der er konkret, det der er til stede her og nu, og på det, der er til at tage at føle på. Prøv at se dette lego-hus givetvis lavet af en person med sansepræference. Det er helt tydeligt at se, at det er et hus, med vægge, tag, placeret på en græsplæne, omgivet af et hegn. Huset er bygget så det realistisk ligner et hus. Farverne er udvalgt og passer systematisk sammen sort med sort, blå/grøn med blå/grøn. Sådan kan man godt lide det, når man har sansepræferencer. Systematik, orden, velkendthed, afgræsning, og for den sags skyld også sikkerhed, er vigtige elementer for sansernes trivsel. Med en sansepræference holder man af at arbejde praktisk og konkret, og der må gerne være gennemprøvede procedurer og en vis grad af rutiner. intuitive præference. Overfor sansepræferencen, i den anden ende, finder vi den intuitive præference. Her er informationer i form af helhed, mønstre og sammenhænge af betydning, og intuitive er mere optaget af hvad tingene kan blive til, end hvad de konkret er lige nu. Faktisk er det sådan, at de næsten overser de konkrete (realistiske) informationer og kun ser hvad tingene, situationen eller lignende kan blive til. Et lego-hus bygget af en person med intuitive præferencer, ligner ikke nødvendigvis et hus (det forestiller man sig bare). Det er ofte åbent, uden afgrænsning og det meste af husets funktioner må man forestille sig. intuitive præferencer er mulighedernes legeplads. De er ikke særligt interesserede i det der er afprøvet og de vil kede sig umådeligt, hvis de skal indgå i rutiner. Ændringer og variation giver energi og glæde. Forestil dig nu, at vi skabte et par ud af de to, og at dette par skulle lede efter et hus som deres fælles hjem. Når de besøger de forskellige huse, vil de opfatte dem højst forskelligt. Samme køkken fx, vil af sanserne blive opfattet med fuldkommen realisme hvorimod den intuitive kun kan se hvordan køkkenet ser ud, når det er renoveret og lavet om. Køkken set med sanse-præference. Samme køkken set med intuitiv præference.

6 Måske har du en fornemmelse af hvor du befinder dig på sanse-intuitive præference dimension. Før du afgør dette, så vær opmærksom på at intuitive præference ikke omfatter 6. sansen, den kan begge præferencer have i rigelig eller begrænset grad. Sansepræference, intuitive præference Prøv også at matche din præference med det job du har, og de familiemæssige sammenhænge du indgår i. Hvis du har sansepræference, er der så rutiner, genkendelighed og mulighed for realisme og systematik NOK, ellers kan du let blive stresset. Har haft mange kursister og klienter, der er blevet belastede af konstante omstillinger, ingen tydelighed i krav, og at chefen hele tiden kun forholdte sig til mulighederne i fremtiden. Omvendt hvis du har intuitive præferencer, er der så mulighed for at arbejde teoretisk, abstrakt, er dit job og dine sammenhænge varieret, foranderlige NOK, ellers kan du let tabe din energi, din arbejdsglæde og dit personlige overskud. På netop denne dimension er det let at se, hvor meget vi har brug for hinanden og hinandens præferencer. Jeg har selv en meget klar intuitiv præference, hvilket har kostet mig mange dyre løsninger, fordi jeg ikke så tingene realistisk nok. Har lært at alliere mig med en med en sanse præference før jeg køber eller lejer noget. Måske kender du Sten og Stoffer, der netop har hver sin præference på dette område, og måske kan du genkende dig selv i den ene eller den anden af dem. På et kursus for en række sælgere, blev det klart for dem, at de naturligvis kommunikerede med deres potentielle kunder, ud fra deres egne præferencer. Sansepræferencerne var således optaget af at fortælle om produkternes reelle beskaffenhed, om produkternes sikkerhed o.l. intuitive præferencer var optaget af at fortælle om alle de muligheder der var i forhold til produkterne, og af at pege på alt det produktet også kunne medføre. Helt ok, hvis deres kunder havde samme præference som dem selv - men ikke så genialt, hvis deres kunder havde modsatte præference. Også indenfor formidling og undervisning spiller denne dimension en rolle. Sansere vil gerne gå fra detalje til helhed i deres forståelse, og fra det konkrete til abstrakte. intuitive vil gerne have masser af metaforer og helst kunne gå fra helhed til detalje, fra det abstrakte til det konkrete. Nok at tænke på - også næste gang du vurderer et familiemedlem som en lyseslukker eller en kollega som en drømmer. Næste dimension omfatter på hvilken baggrund vi træffer beslutninger, afgørelser og vurderinger. Skilsmisse dimensionen som jeg tidligere har introduceret den som. Fordi det er her at vandene virkelig skilles, og her vi for alvor kan gå fejl af hinanden.

7 Tænkepræference, Følepræference Som du kan se er ordene tænke og føle anført som præferencer her. Før vi går i gang med denne dimension, skal du vide, at folk med følepræference sagtens kan tænke, og folk med tænkepræferencer kan have masser af følelser. Det er således ikke i dette lys præferencerne skal forstås. Tænkepræference. Når det kommer til at træffe afgørelser, beslutninger og vurderinger, vil folk med tænkepræferencer helt naturligt (uden at de tænker over det - :-) ) gribe beslutningen an ved at forholde sig til SAGEN. Ud fra objektive, systematiske analyser forholder de sig til den givne situations krav, og de ser udelukkende på sagen ude fra. De søger klarhed gennem analyse og de personlige kriterier for vurderinger er baseret på retfærdighed, fastlagte kriterier, eventuelt regler. Tænkepræferencer følger en logik, er optaget af hvordan tingene hænger sammen og stræber efter at bevare overblikket. Tænkepræfencernes udgangspunkt er fornuften siger at.. Følepræference. Helt modsat tænkerne, vil følepræferencer træffe afgørelser, beslutninger og vurderinger ved at gå ind i sagen og se på den indefra. De forholder sig helt primært subjektivt, og vurderer begivenheder og situationer ud fra hvilken betydning sagen har for de PERSONER som deltager i den. Følepræferencer er optaget af personlige standpunkter, menneskelige bevæggrunde og værdsætter relationer og harmoni. Følepræferencer følger deres subjektive holdninger, overbevisninger og værdier, som væsentligste elementer, når de træffer beslutninger. Følepræferencers udgangspunkt er Jeg mener at Sat på spidsen kan man sige, at tænkepræferencer argumentere ud fra sagen og følepræferencer argumentere ud fra personen. Dette kan give anledning til at man kan opfatte tænkerne som kolde og kyniske, og at man kan opfatte følerne som ureflekterede og følelsesladede. Lad mig give et eksempel. På et kursus i MBTI, fik vi i gruppen stillet en opgave, hvor alle skulle høres om et givent emne. Vi havde 30 minutter og vi skulle passe tiden. Den første i rækken, begyndte nu at give sit syn på sagen. Hun kom langt omkring, og efter 6-7 minutter bedyrede hendes sidemand, at nu har du vist brugt din kvote af tid. Sidemanden havde tænkepræferencer, forholdt sig til opgaven, havde gennem en rationel analyse opdelt hvor mange vi var (8 personer) og fordelt tiden herefter. Kvinden, der havde følepræferencer, og som netop nu forholdt sig til situationen indefra, tog hans udmelding meget personligt, og svarede med et personligt udspil om at han ikke skulle sidde der og lege boss for hende. Hurra! Vidunderligt lærereksempel, også på hvor hurtigt man kan få skabt en konflikt mellem præferencerne. Et andet eksempel kan findes da en journalist spurgte Prins Charles og Prinsesse Diana, lige efter deres forlovelse, hvordan er det at være så forelsket. Prins Charles svarede med; Ja hvad er nu forelskelse, er det kemi. Kold skid, har mangt en føler ment. Prinsesse Diana svarede med Det er som svæve på en lyserød sky, at være varm i hjertet. Lidt naiv og pladderromantisk vil mange tænkere mene.

8 Endnu et vigtigt område, hvor vi kan blive dybt frustrerede på denne dimension, er vores oplevelse af anerkendelse. At anerkende er at vurdere, og det gør vi naturligvis også ud fra hver vores præference. Tænkere anerkender andre, som de selv vil anerkendes, på deres kompetencer, på om det den anden har udført har givet mening, på om de er nået i mål. Følere anerkender andre, som de selv vil anerkendes, på deres person, hvor rart det er at være sammen med dem, på hvad de personligt bibringer gruppen, samværet etc. Og igen, er det her jo ganske gnidningsfrit, indtil vi krydser hinanden. Jeg havde for nylig en supervision med en kvinde, der mente, at hun aldrig blev anerkendt af hendes chef. Kvinden havde følepræferencer (og nej, der er ikke overvægt af kvinder med denne præference, også denne er ligeligt fordelt på tværs af køn og kultur) og hendes chef havde tænkepræferencer. Chefen havde mange gange sagt til hende, at hun da godt nok var alle penge værd, hvilket var ros fra chefen, men blev opfattet som en fornærmelse af kvinden. Omvendt, hvis en person med tænkepræferencer bliver rost med, du er vel nok behagelig at være sammen med, vil tænkeren opfatte dette som, hvad f n har jeg gjort galt, hvad var det der ikke virkede. Det sidste jeg vil sige om denne dimension, er at den præger vores sprog, og herigennem kan vi også blive irriterede på hinanden. Når tænkerne møder følernes sprog, vil de opfatte det som føleri, blødsødent, irrationelt, uvedkommende og når følerne møder tænkernes sprog, oplever de det som køligt, uinvolveret, indimellem kynisk og overrationelt. Igen vil jeg sige, at vi har brug for hinandens præferencer, for at gøre billedet helt, for at der både er omsorg for personerne og omtanke for sagen. Den sidste dimension omfatter vores måde at organisere os på i verden. Jeg vil her anvende de præferencekendetegn, der anvendes fra MBTI en, og benævne den ene præference type med et J (der står for Judgment) og den anden præferencetype med et P (der står for Perception). J- typen er strukturpræference og P-typen er procespræference. J/struktur, P/proces J/struktur præference. De som har strukturpræferencer trives i den grad ved, at der er klarhed, retning, at der er tydelige mål, og som udgangspunkt vil de helst lave en plan, så de sikrer sig at komme i mål, - og de følger også planen. Strukturpræferencer er meget optaget af deadlines, og får frisat oceaner af energi, ved at være færdige i god tid. De går i gang tidligt, er opmærksomme på tid og tidsfrister og arbejder sig organiseret frem imod målet. Strukturpræferencer er optagede af produktet undervejs i forløbet. Strukturpræferencer vil meget gerne, meget hurtigt have skabt afklaring, afslutning og aftaler. Når man har aftalt en given ting, tages aftalen for gode varer og tages ikke sådan lige op igen. Dette være sig både aftaler for hvor man næste gang tager på ferie, aftaler i forretningsmæssig øjemed, og aftaler indenfor familien, fx hvilken sofa man skal investere i. Da de også gerne vil vide hvad de skal i god tid, kan det være dem, der allerede i januar får bestilt rejsen til juli. Folk med strukturpræferencer kan godt lide at leve organiseret, og kan tit findes med madplaner på køleskabet, planer som de faktisk også følger.

9 P/proces præferencer. Folk med procespræferencer trives i modsætning hertil langt mere ved at kunne være improviserende og spontan, uden alt for mange fastlagte planer, for nogens vedkommende, helst helt uden. Når en person med procespræferencer fx i januar spørges om de skal noget, d. 20 marts, tjekker personen sin kalender, og svarer måske næh, den er åben, tager måske også mod invitationen, men er ikke helt vild med at skulle lukke dato en af, - der kunne jo komme noget der er meget vigtigere eller mere interessant. Procespræferencer er altid ude i sidste øjeblik med næsten alt de gør. Alene af den grund, at de først får deres genialitet og den rette energi når de mærker at tiden presser på. Så tænker de særligt fokuseret, særligt skarpt. De har ikke spildt tiden indtil da, men har i baghovedet samlet en helt masse informationer sammen til fx den opgave der skal afleveres. Procespræferencer ønsker fleksibilitet, er afsøgende, lægger sporet i takt med at toget kører, og tager sig gerne et par omveje, før de når i mål. Denne mentale indstilling gør sig gældende i mange områder af deres liv, fx også på deres skriveborde, der af mange vil blive bedømt som et uoverskueligt rod. For procespræferencerne er det blot et billede på deres måde at orientere sig i verden på, og tag ikke fejl, der er sammenhæng i kaos og mere tale om organiseret rod, end uoverskuelighed. Procespræferencerne ved lige præcis i hvilken bunke, hvor langt nede i bunken referatet fra sidste medudvalgsmøde ligger. Det værste der kan ske for ham eller hende er, at en velmenende person rydder op i bunkerne. Det er først her, kaos opstår. I både familie og arbejdsmæssige sammenhænge, vil mennesker med struktur præferencer blive urolige og stressede hvis de skal leve uden forudsigelighed, hvis det er umuligt at skabe planer, organisere livet og helt især hvis de ikke kan opfylde tidsfristerne. P-præferencerne klarer sig glimrende uden planer og forudsigelighed, og oplever til gengæld at blive kvalt, og at være frataget frihed, hvis rammerne ikke medgiver fleksibelhed og åbenhed. Måske har du også en fornemmelse af hvilken præference du har på dette område. Dette var dimensioner og præferencer; E I S N T F J P Hvis du nu samler bogstaverne fra hver af dine præferencer (husk at intuitive type har et N) så vil du få en sammenstilling, der fx kan se sådan her ud ESFP eller INFJ osv. Altså de kan samles på kryds og tværs, og de kan naturligvis også følge hele venstre side ( der især handler om klarhed, afgrænsning, systematik og struktur) eller følge hele højre side (der især handler om fornemmelse, symbolik, proces og improvisation).

10 Jeg har tidligere fortalt, at når vi er sammen med folk der har vore egne præferencer, så føler vi os hjemme. Men fakta er, at når vi taler om velfungerende team, både på arbejdet, i netværket og i familien (for den sags skyld), vil en supplering af præferencer være det mest optimale. Så kommer vi hele vejen rundt, både i forhold til fordybelse, ping-pong inspirationen, realisme og muligheder, harmoni og fokus på personerne sammen med klarhed og fokus på sagen, og vi kan både udarbejde planer og kunne improviserer i det kaos, der uværgerligt har det med at opstå. Måske er du fortsat i tvivl om hvad der er dine præferencer. Du kan i den følgende periode prøve at lægge mærke til hvad du helst vil, hvad du får mest energi af på de pågældende områder. Måske er du meget klar på dine præferencer, - og det er jo fint, nu skal du bare sikre dig en mulighed for at kunne efterleve dem., jævnfør, at du kan komme til at skrive med den bedst egnede hånd. Intenionen er at have kendskab til sine præferencer og at forstå at vores egen og andres forskellighed ikke er uvaner, ligegyldighed eller hvad vi kunne tilskrive dem. Kendskabet og det at efterleve præferencerne giver ro på bagsmækken, masser af energi og en oplevelse af at være hjemme i sig selv. Kendskabet kan også give forståelse for, hvorfor nogle helt uskyldige sammenhænge på arbejdet og i familien bare ikke fungerer for een. Der er i denne forbindelse intet galt med dig og heller ikke nødvendigvis med situationen, men matchet er elendigt. Nogle gange er vore præferencer ultraklare, så klare og så nødvendige for os, at vi nærmest bliver slaver af dem. Fx når man absolut må kunne planlægge, strukturere og være ude i god tid, ellers sitrer jeg øjeblikkeligt af stress, - eller jeg må bare have så meget frihed og bevægelighed i mit liv, ellers mister jeg helt min energi. I disse tilfælde handler det fortsat om kendskab til præferencerne, respekt for dem, anerkendelse af dem men også at vi prøver at udvide vores komfortzone til på et kompetence niveau at kunne være lidt på den anden side, - at kunne skrive lidt med den anden hånd. Rigtig god fornøjelse, Loney Skaaning

MBTI Re:Search Huddle

MBTI Re:Search Huddle MBTI Re:Search Huddle Kaldet Ikke kun en røst fra himlen Dine gaver Din personlige stil Dit kald og tjeneste Din passion Dine historier Formål At forstå din personlighed og hvordan den indvirker på dit

Læs mere

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Roller i samarbejdet DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Lidt om giraffen Organisationsantropolog med speciale i organisationsudvikling og kommunikation (Aarhus Universitet) Uddannelsesleder, projektleder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Ro de h ove d. eller ordensmenneske KEND DIT INDRE

Ro de h ove d. eller ordensmenneske KEND DIT INDRE KEND DIT INDRE Ro de h ove d eller ordensmenneske AF ANNETTE AGGERBECK / FOTO: GETTYIMAGES De senere år har Simple living, det enkle liv, spredt sig som reaktion på vores stressede hverdag. Mange af os

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, vil det nok være en god idé at overveje de områder af dit liv, hvor du vil anvende dit kendskab til MBTI-rammen. Hvis

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Har vi forskellig læringsstil? (testskema) Dette spørgeskema er udformet for at finde frem til din foretrukne læringsstil. I årenes løb har du sikkert udviklet læringsvaner, som hjælper til at give en

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN Introduktion til TYPE og TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH Introduktion Formålet med Introduktion til Type og Teams er at hjælpe dig

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline

Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline Af erhvervspsykolog Marianne Løwe ejer af Løwe Consulting, marts 2015 Caroline egen fortælling om at være introvert: Jeg er

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Nye veje. Kort om Hornstrup

Nye veje. Kort om Hornstrup Kort om Hornstrup Hornstrup Kursuscenter ved Vejle ejes og drives af Frie skolers Lærerforening og arbejder målrettet med læringsmiljø. Kursuscenteret har satset på innovativ kompetenceudvikling og har

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Der kan indimellem opstå konflikter og svære situationer med krævende kunder eller andre eksterne personer som kommer om bord. Det

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De unge BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de unge? De unge vil ses som individer ikke

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1

Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Tips og Tricks fra rejseholdene nr. 1 Principper for optimering af arbejdsgange I samtlige kommuner, hvor Rejseholdene har arbejdet med at beskrive og forbedre arbejdsgangen for udarbejdelse af husdyrgodkendelser,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere