PROJEKTBESKRIVELSE - SAMMEN FINDER VI UD AF DET PROJEKTBESKRIVELSE. Billund Kommune. Projektbeskrivelse. Juni Til. Dokumenttype.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKTBESKRIVELSE - SAMMEN FINDER VI UD AF DET PROJEKTBESKRIVELSE. Billund Kommune. Projektbeskrivelse. Juni 2014. Til. Dokumenttype."

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE Til Billund Kommune Dokumenttype Projektbeskrivelse Dato Juni 2014 PROJEKTBESKRIVELSE - SAMMEN FINDER VI UD AF DET Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

2 INDHOLD 1. Hvorfor "Sammen finder vi ud af det"? Projektets vision, formål, effekter og arbejdsprincipper Projektets erfaringsbaggrund: Hvordan skaber vi en fornyet offentlig sektor? Når "sammen finder vi ud af det" skal realiseres i Billund Hvordan anvendes viden og styring i en "Sammen finder vi ud af det"-kontekst? "Sammen finder vi ud af det": en del af kommunens DNA 4 2. For-projektets læring og praksisvisioner Forforløbets erfaringer Praksisvision og praksisoversættelse: Når "Sammen finder vi ud af det" møder praksis Samskabelse når det virker 7 3. Opbygning af et treårigt program Projektets karakter Projektets forløb og faser Projektets hovedspor Praksisspor: Kompetenceudviklingsspor: 11 Styring og organisering Forløbsskitse Inddragelse af politikere og interessenter Organisering og interessent-inddragelse Økonomi og projektets organisering Projektet organisering 14 BILAG Bilag 1 Forprojekter afrapportering

3 1 1. HVORFOR "SAMMEN FINDER VI UD AF DET"? Den offentlige velfærdsservice er i disse år præget af en række udviklingstendenser, der på én og samme tid øger krav og presset på den offentlige serviceleverance og åbner op for nye muligheder. Fremtrædende tendenser er blandt andet en styrket decentralisering, hvor flere velfærdsopgaver udlægges til kommunerne, en strammere statslig rammestyring, en aldrende demografi og øget global konkurrence, der bidrager til presset på de offentlige finanser, og nye teknologiske muligheder, der åbner op for nye og mere effektive måder at levere den offentlige service på. Mange projekter har fokuseret på, at sikre effektive arbejdsgange i forvaltningen. Fokus på dette projekt er, at opnå størst mulig effekt af den indsat kommunens medarbejdere yder. Der er på den baggrund behov for at nytænke, hvordan vi udformer vores offentlige sektor og service. Her er der blandt andet skabt positive resultater med øget inddragelse af borgere og andre aktørgrupper i serviceleverancen, fx i form af såkaldt samskabelse eller borgerdrevet innovation. Det er en tilgang, hvor den offentlige service søges udviklet i et ligeværdigt forhold mellem de professionelle, borger, virksomheder, foreninger mv. Og hvor der er fokus på, hvordan borgernes og andres ressourcer kan aktiveres i stræben efter bedre og mere effektiv velfærd 1. Det er projektets rationale, at borgere som myndiggøres i forhold til egne udfordringer og problemstillinger, ikke alene bidrager til bedre og mere holdbare løsninger, de bidrager også til væsentlige besparelsespotentialer, hvilket støttes af nationale og internationale erfaringer. Nøgleresultater og erfaringer med samskabelse omfatter bl.a. økonomiske besparelser gennem reduceret efterspørgsel og højere produktivitet i serviceleverancen, større borgertilfredshed, udvikling af innovativ praksis og styrket deltagelse og gennemsigtighed i lokaldemokratiet. Med det afsæt igangsatte Billund Kommune i 2013 i partnerskab med Rambøll Management procesforløbet "Sammen finder vi ud af det". Formålet var at afsøge potentialerne for en dialogbaseret serviceudvikling, hvor leverancen af den kommunale velfærd tager udgangspunkt i samskabelse og borgerinvolvering. Et omdrejningspunkt i procesforløbet har været et innovationslaboratorium, rettet mod at afprøve konkrete visioner og skabe erfaringer med, hvordan "Sammen finder vi ud af det" konkret kan fortolkes i kommunen som helhed og i den enkelte forvaltning. Inden for rammerne af innovationslaboratoriet har medarbejdere i kommunen udviklet ca. 20 konkrete projekter, der har innoveret og samlet erfaringer med forskellige dimensioner af samskabelsen. Sideløbende er der inden for partnerskabet sket en løbende afklaring af de behov og udfordringer som en systematisk videreudvikling af indsatsen indebærer. På den baggrund er projektbeskrivelsen for en 3-årig videreførsel af indsatsen formuleret. Sigtet er at videreudvikle forforløbets erfaringer og forankre en "Sammen finder vi ud af det"-tilgang i kommunens daglige drift. Projektbeskrivelsen introducerer i kapitel 1 vision og formål med projektet, i kapitel 2 redegøres der for læring og praksisvisioner fra det forudgående procesforløb. I kapitel 3 redegøres der nærmere for elementerne i en fremtidig indsats. I afsnit 4 skitseres en mulig politisk og omverdens involvering fulgt af en omkostningsstruktur for et tre årigt projekt. 1 For danske erfaringer se bl.a. Mindlabs arbejde (www.mindlab.dk.). MindLab er en tværoffentlig udviklingsenhed, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, der giver værdi for samfundet. Mindlab er en del af tre ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet) og en kommune (Odense). Se fx udgivelserne "How public design" og "Samproduktion på vej mod en ny velfærdsmodel (http://www.mind-lab.dk/formidling/mindlabs-udgivelser). For udenlandske erfaringer, se bl.a. den britiske ngo NESTA, der arbejder med innovation, herunder samskabelse (nesta.org), fx publikationen People powered health coproduction catalogue: Eller netværket the New Synthesis Project, Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

4 1-2 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1.1 Projektets vision, formål, effekter og arbejdsprincipper "Jeg er fra økonomiafdelingen, og for mig betyder projektet, at 2+2 = 5", Medarbejder og deltager i Innovationslaboratoriet i Billund På baggrund af det forudgående procesforløb er visionen for "Sammen finder vi ud af det" at: I 2016 er Billund en kommune, hvor værdi for borgeren og borgerens udvikling og muligheder er i fokus. Indsatsen planlægges og udføres i samarbejde mellem borgere, fagprofessionelle, virksomheder, civilsamfund og andre relevante aktører. Projektets formål er at lede kommunen gennem en grundlæggende gentænkning af velfærdsindsatsen, hvor den kommunale service efter projektets afslutning tager afsæt i en "sammen finder vi ud af det"-tilgang, og hvor kommunen herved gives tilbage til borgeren. Processen vil have betydning ikke kun for borgeren men også for roller og arbejdskultur blandt de fagprofessionelle, politikere i kommunen, borgere, virksomheder, civilsamfund og andre aktører. Projektets målgruppe: "Sammen finder vi ud af det"-projektets "vi" er i den bredeste forstand alle kommunale aktører - herunder borgere, civilsamfund, erhvervsliv, politikere og de kommunale medarbejdere der sammen tager del i den kommunale velfærdsleverance. I forlængelse heraf dækker projektets borgerbegreb over både den individuelle borger og andre aktører i kommunen, herunder civilsamfundets aktører, erhvervslivet. Som led i forforløbet er der formuleret de følgende centrale arbejdsprincipper for "Sammen finder vi ud af det": Borgerens mulighed for at bruge egne og netværkets resurser for at kunne lykkes motiveres og faciliteres i samarbejdet mellem borger og kommune Samarbejde og kommunikation sker i et et ligeværdigt samspil mellem borger og kommune, hvor opgaven er at skabe fælles forståelse og mening. Ægte ligeværdighed kræver forskelsbehandling for at opveje de forskellige udgangspunkter som borgeren har. Der afdækkes alternative udviklingsmuligheder, hvor borgeren mødes med et afslag Projektets forventede effekter Med baggrund i erfaringer fra forforløbets innovationsprojekter og fra international og national evidens omkring samskabelse, kan programmets effekter forventes at omfatte: Øget effektivitet: bedre resultater i serviceleverancen, fx i formidling af job, faglige præstationer i skole og uddannelse, virksomhedsservice, lavere og mere behovsfokuseret efterspørgsel osv. Øget produktivitet: hurtigere sagsbehandling, færre fejl mv. Øget borgertilfredshed med serviceleverancen og kommunen som helhed Større demokratisk deltagelse og gennemsigtighed i udvikling af velfærdsleverancen Et detaljeret styringsbarometer med konkrete effektmål udvikles som led i projektet. Her kan de fremdrift og nøgleresultater løbende følges. Givet projektets innovative karakter er det imidlertid centralt, at styringsbarometeret og effektmål holdes åbne for de nye uventede resultater som det konkrete projekt vil kunne bringe med sig.

5 1.2 Projektets erfaringsbaggrund: Hvordan skaber vi en fornyet offentlig sektor? "Sammen finder vi ud af det" ligger som nævnt i forlængelse af den tendens der inden for offentlig sektor udvikling har fokus på gennem en ressourcetilgang til borgeren at øge borgerens inddragelse og empowerment, og hermed understøtte borgerens evne til at mestre sit eget liv. 3 Samtidig er det en udviklingsretning der har fokus på at gentænke den offentlige sektor og udvikle nye og værdiskabende, offentlige løsninger gennem et ligeværdigt samarbejde og en aktiv brug af ressourcer blandt fagprofessionelle, borgere, civilsamfund, den private sektor, lokalsamfundet osv. Samskabelsestilgangen sigter også mod at sætte tidligere ind for at forebygge, at borgeren får brug for offentlig hjælp og styrke lokalsamfundets evne til at støtte op om medborgerne 2. Erfaringerne peger på, at tilgangen kan skabe mere tilfredse borgere og en mere effektiv og billigere service. Samtidig kræver det imidlertid også en grundlæggende gentænkning af den offentlige velfærdsopgave, de professionelle og politikernes rolle, og at der opbygges og benyttes andre ressourcer og platforme end de traditionelle. Vi har beskrevet en række eksempler fra Danmark og den øvrige vestlige verden i faktaboksene nedenfor. SAMSKABELSE VERDEN RUNDT 1 SAMSKABELSE VERDEN RUNDT 2 Australien mv: Local Area Coordination Indsatsen støtter handicappede til bedre livskvalitet i lokalsamfundet gennem lokalkoordinatorer, der fungerer som kontaktpersoner til de handicapperede og coacher dem i at udvikle deres evner og muligheder, bruge det lokale netværk og styrke lokalsamfundets ressourcer og netværk. LAC indsatsen sætter tidligt ind med et ressourceløft, styrker lokalsamfundet og forebygger tidligt kriser og problemer. Resultater: Tiltaget er udbredt fra Australien til UK, US og Canada. I Australien peger resultater af indsatsen på en 30 % besparelse i forhold til en tilsvarende normalindsats. Eksemplet er hentet fra den engelske ngo NESTAs publikation "People Powered Health Coproduction Catalogue" Ek Danmark: Ældrepleje I Fredericia Med afsæt i samskabelse har Fredericia kommune udviklet ældreindsatsen fra en tilgang til ældrepleje præget af et syn på ældre som sårbare og med behov for støtte til en ressourcetilgang der opmuntrer og opbygger de ældre til at kunne klare sig selv gennem. Resultater: En evaluering af tiltaget viser, at blandt 450 deltagere i Fredericia kan 45 procent klare sig selv og 40 procent har brug for mindre pleje end tidligere. I alt har 85 procent fået styrket livskvalitet. For kommunen har tiltage betydet økonomisk besparelse og bedre håndtering af ældreområdet. Eksemplet er hentet fra New Synthesis Project, SAMSKABELSE VERDEN RUNDT 3 Billund: Børn i Kvarteret Børn i Kvarteret har til formål at indsamle børns ideer og drømme om hvordan nærmiljøet skal se ud og fungere. Projektet har inddraget børn i forskellige processer, for at skabe input og gode ideer til, hvordan vi skal planlægge vores nærmiljøer, primært boligkvarterene. Børnene har fået mulighed for at udtrykke sig via tegning, modellering, kortlægning, tale og meget andet. SAMSKABELSE VERDEN RUNDT 4 Holland: Informal Pro-active Approach Model En hollandsk model der inddrager borgerne i forbindelse med offentlige afgørelser i borgersager. En præliminær afgørelse fremlægges og medieres for borgeren, som så kan kommentere den og stille spørgsmål til formuleringer, præmisser, inden den endelige afgørelse træffes. Resultat: Børnenes input og ideer er omsat til et Resultat: Tilgangen sikrer en fair, transparet idekatalog som skal anvendes som et arbejdsredskab og hurtig afgørelse, der har nedbragt antallet i den løbende med byplanlægning, anlæggelse, af klager og dermed omkostningerne med 20 drift og vedligeholdelse. Intentionen er at holde %. Brugertilfredshed er øget med 40 % og gang i idékataloget, så det kan blive en online idépose, medarbejdertilfredsheden med 20 %. hvor børn løbende kan byde ind med deres Eksemplet er hentet fra Direktør Saskia gode 2 Mindlab: idéer Samproduktion: til byens udvikling. På vej mod en ny velfærdsmodel. Se desuden fodnote Groenewegen, 1 Institut for Offentlig Administration, Eksemplet er hentet fra Billund Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. NL

6 1-4 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1.3 Når "sammen finder vi ud af det" skal realiseres i Billund Erfaringer fra det forudgående procesforløb og med samskabelse fra forskning og andre innovationstiltag i verden understreger et behov for grundlæggende at gentænke den kommunale tilgang til styring og anvendelse af viden. På samme vis ligger der et stykke arbejde i at implementere "Sammen finder vi ud af det tilgangen" i den daglige drift og praksis i kommunens DNA Hvordan anvendes viden og styring i en "Sammen finder vi ud af det"-kontekst? Forsøgsprojekterne i forforløbet peger på, at elementer i den nuværende arbejdskultur udfordrer en "Sammen finder vi ud af det" tilgang: Fx er sektoropdelingen mellem forvaltninger og kassetænkning en forhindring for at borgerens behov kommer først og for at der etableres et flydende samarbejde i sagsbehandlingen. Der er også brug for en større grad af vilje til at prøve nyt, udfordre lovgivning og rammer og se mulighederne - og at give plads til fejltagelser som middel til ny læring. Aktuelt er kommunens styringstilgang kendetegnet af en decentral mål- og rammestyring og en bestiller/udfører-model, der styrer på interne mål snarere end på eksterne effekter. En "sammen finder vi ud af det"-tilgang har brug for i højere grad at rette blikket mod effekter, der produceres i borgernes liv - fx job, uddannelse, sundhed og og på borgerens oplevelse og behov. Med det for øje skal Billund udvikle sig fra en vidensforbrugende mod en vidensproducerende organisation. En organisation, der selv vælger og udvikler den viden og de effekter der styres på. Og en organisation som inden for en resultatbaseret styringstilgang aktivt reflekterer over betydningen heraf i dialog mellem interne og eksterne parter. "Der er behov for at skabe rammer med buler for at udfordre lovgivningen, hinanden og rammerne" Fra Innovationslab om behovet for udvikling og forandring I en sådan arbejdskultur undergår også ledelsens rolle forandring, både på politisk og administrativt niveau: Der er brug for strategiske valg og drøftelser i forhold til organisationens overordnede mål og retning, snarere end et fokus på enkeltsager og produktion. Der er brug for en bevægelse bort fra "jeg ved bedst" mod en ligeværdig dialog mellem de forskellige lag i organisationen. Og endelig er der brug for, at det løbende møde med borgere og aktørgrupper er integreret i det daglige ledelsesarbejde og at bl.a. de nye kommunikationsmuligheder anvendes aktivt for at styrke borgernes politiske deltagelse "Sammen finder vi ud af det": en del af kommunens DNA For at transformere den kommunale organisation og service til en "Sammen finder vi ud af det"- tilgang, skal den overordnede tilgang og kultur udbredes så den gennemsyrer den daglige drift i de enkelte forvaltningers praksis. Udviklingen af det helhedsorienterede og den forvaltningsspecifikke tilgang er som illustreret i figuren nedenfor en gensidig proces, hvor det forvaltningsspecifikke udvikles ud fra den overordnede ramme, og hvor de forskellige erfaringer og behov fra forvaltningerne omvendt virker tilbage og kvalificerer den overordnede tilgang.

7 5 Figur 1 Udvikling af vision og praksis overordnet og inden for de fire forvaltningsområder Teknik og Miljø: Vi sion og praksis Børn og Kultur: Visioner og praksis Sammen finder vi ud af det Social og Sundhed: Vision og praksis Staben: Vision og praksis Erfaringerne fra forforløbet understreger, at der ligger en opgave i at udbrede en samskabende tilgang og de tidlige projekterfaringer til den enkelte fagforvaltnings drift og medarbejdere. Som led i projektet skal den enkelte forvaltning derfor arbejde tilbundsgående med at implementere og udbrede en samskabende kultur i alle dele af den daglige drift. Dette indebærer et forløb, hvor der udstikkes en forvaltningsspecifik vision og mål, og hvor forvaltningernes drift udsættes for et 360 graders eftersyn og forandringsforløb inden for projektets hovedspor: service, kompetencer. Det uddybes nærmere i kapitel 3. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

8 1-6 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 2. FOR-PROJEKTETS LÆRING OG PRAKSISVISIONER 2.1 Forforløbets erfaringer Billund Kommune igangsatte i 2013 procesforløbet "Sammen finder vi ud af det". Formålet var at afsøge potentialet for en dialogbaseret serviceudvikling i Billund, hvor leverancen af den kommunale velfærd tager udgangspunkt i samskabelse og borgerinvolvering. Et omdrejningspunkt for procesforløbet har været et Innovationslaboratorium, hvor deltagere fra kommunens forvaltninger har designet og igangsat forsøgsprojekter fra en samskabelsestilgang. Der blev igangsat omkring 20 forsøgsprojekter, hvor ildsjæle blandt medarbejdere og ledere på kryds og tværs i kommunen, og gennem inddragelse og dialog med borgere har eksperimenteret med samskabelse. Gennem projekterne har deltagerne gjort sig erfaringer om bl.a. styrket tværfagligt samarbejde og kendskab, samarbejde med foreninger, ekstern kommunikation og selvbetjeningsmuligheder, helhedsorienteret sagsbehandling mv. PROJEKT "DEN BETYDNINGSFULDE VOKSNE" Projektet: "Den betydningsfulde voksne fremmer elevens trivsel ved at opbygge en bedre og tættere relation mellem lærer og elev gennem dialog. Konkret tildeles lærere i teamet en kontaktfunktion til et antal elever. Kontaktfunktionen træder i steder for den generelle klasselærerfunktion. Erfaringer: Projektet bidrager til at bryde den sociale arv ved at styrke forældrekontakten og lærersamarbejdet omkring eleven. Selvom mange af projekterne har gjort sig gode erfaringer med samskabelse, er det læringen fra forløbet, at der er brug for mere tid til at udvikle og forankre samskabelse som praksis i kommunen: Flere af projekterne har færdiggjort en indledende forberedelse og målretning af tiltaget og er først nu rede til at implementere deres projekt. Andre projekter har på baggrund af de indledende erfaringer reorienteret deres projekter i anden retning eller justeret det oprindelige oplæg. Bilag 1 giver et overblik over projekterne og deres resultater PROJEKT "SUND MED APP" Projektet: Gennem en app om sundhed øges information og tilgængelighed af service for de borgere, der er i kontakt med kommunens Sundhedsindsats. Det er også målet, at projektet skal nedsætte sagsbehandlingsbyrden gennem øgede muligheder for selvbetjening. Erfaringer: Projektet øger sammenhørigheden mellem borger og kommune og gør kommunens indgang til kommunen nemmere og hurtigere. Der er dog behov for at investere i udvikling af app-en. 2.2 Praksisvision og praksisoversættelse: Når "Sammen finder vi ud af det" møder praksis Der er gennem forforløbet udviklet en konkret praksisvision for projektet som helhed, og praksisoversættelser af visionen i den enkelte forvaltning og forsøgsprojekt. Den udviklede vision og konkrete eksempler på praksisoversættelser fremgår af boksen nedenfor. Samlet er det et første udtryk for hvad "Sammen finder vi ud af det" betyder når tilgangen møder konkret praksis - et udtryk der skal udvikles og udfoldes langt mere inden for rammerne af det kommende 3-årige projekt.

9 7 PRAKSISVISION OG OVERSÆTTELSE AF "SAMMEN FINDE VI UD AF DET" Praksisvision for forforløbet: Sammen med borgeren vil vi afklare og udvikle mål, muligheder og behov. Sammen med borgeren har vi fokus på udvikling og vi planlægger vores fælles indsats ud fra det. Konkrete praksisoversættelser: Gennem åbenhed og borgerinddragelse finder vi sammen en løsning. Det stopper ikke ved et nej vi finder en anden løsning. Vi vil i gensidig respekt være i dialog med borgerene om fortsat udvikling af vores byer og landsbyer, infrastruktur, virksomheder, skov-, landbrugs- og naturområder Sammen flytter vi grænser og skaber et fælles "vi" Borgeren er kaptajn i eget liv den kommunale indsats er hjælp til selvhjælp; facilitering og dialog frem for regulering og myndighed På tværs af forvaltninger og projekter går en række fælles praksiserfaringer igen, som "Sammen finder vi ud af det" vil bygge videre på. Vigtigst er det at: Borgerne skal medinddrages i indsatsen og i dialog i et ligeværdigt forhold "Vi"-et peger ud over de kommunale myndighedspersoner og rummer alle aktører i kommunen: borgere, civilsamfund, virksomheder, kommunale medarbejdere osv. Indsatsen for borgeren skal være helhedsorienteret på tværs af sektorgrænser, og kommunen skal se det hele menneske. Økonomien skal følge borgeren For at behandle borgerne ens skal de behandles forskelligt: en fleksibel indsats med udgangspunkt i den enkelte Holdning og kultur blandt de professionelle skal ændres. Myndighed og autoritet skal erstattes af ligeværdighed og respekt Borgerne skal have én indgang til kommunen, og de skal møde én samarbejdende organisation Information og kommunikation til borgersen skal styrkes - og kommunens brand, fortællingen om kommunen blandt borgerne, skal forbedres Der er løbende behov for selvreflektion, en vilje til at prøve nyt, og risikere fejl Indsatsen skal forankres i den daglige drift i kommunens DNA. For at skabe en så grundlæggende kulturforandring er ledelsesopbakning og prioritering af indsatsen uomgængelig 2.3 Samskabelse når det virker Forforløbets projekter peger mod, at samskabelse, når det virker, har potentiale til at skabe: større borgertilfredshed, større tilfredshed blandt medarbejderne, øget fleksibilitet og trivsel, bedre service og højere faglighed. Deltagerne peger på, at der potentielt kan ligge besparelsesmuligheder i projekterne. Som led i projekt "Sammen finder vi ud af det" vil der blive lavet økonomisk opfølgning på effekten af samskabelsestilgangen. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

10 1-8 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 3. OPBYGNING AF ET TREÅRIGT PROGRAM Projektet er særligt i opstartsperioden i vid udstrækning et innovationsprojekt med behov, der heraf følger for fortsat at afprøve ideer, modeller og roller for servicemødet. I projektbeskrivelsen angiver vi derfor indsatsens overordnede retning og tilgang, projektets mål, hovedspor og projektfaser. Et detaljeret projektforslag vil først blive udarbejdet når projektet er politisk godkendt. 3.1 Projektets karakter Med en projekttitlen Sammen finder vi ud af det må der nødvendigvis stilles særlige krav til den måde, hvormed kommunen skal gribe projektet an. For at projektet skal vinde troværdighed, må det nødvendigvis også demonstrere, på en eksemplarisk måde, at det er sammen (medarbejdere, ledere, borgere m.v.), at løsninger skal skabes. Projektet kan karakteriseres som et udviklingsprojekt, hvor organisationen flytter og bevæger sig mod et givent mål, der ikke kan defineres nagelfast i udgangspunktet, men i højere grad udtrykker en intentionel retning. Målet vil derfor udvikle sig i takt med, at organisationen udvikler mere praktiske fortolkninger af, hvad intentionen betyder i den lokale, daglige praksis. Deraf kan også udledes, at projektet er et videns- og innovationsforløb, hvor løsninger ikke alene kan hentes udefra, men også må udvikles i organisationens praksis, gennem vidensdeling, læring og en nødvendig systematik, der gør organisationen i stand til at dokumentere effekterne af de forskellige initiativer. Vi foreslår derfor, at der arbejdes med en række begreber, der tydeliggør vigtige dimensioner i projektet: - På den ene side ser vi to hovedspor: et praksisspor, et kompetenceudviklingsspor. - På den anden side ser vi et processpor, der beskriver fremdrift inden for de enkelte hovedspor med tre procesfaser; mobilisering, konsolidering og gevinstrealisering. Praksissporet er det arbejde der sættes i gang for at få konkrete erfaringer med at omsætte Sammen finder vi ud af det. Praksissporet er tæt forbundet med kompetenceudviklingssporet da det udgøres af de projekter der sættes i gang i sammenhæng med konsulentuddannelsen. Projekternes fokus er, at omsætte visionerne i Sammen finder vi ud af det til, hvordan man sammen med borgerne kan udvikle velfærdsydelserne så borgerne så vidt muligt bliver styrket af kontakten med kommunen. De praktiske projekter skal ledes og udvikles i samspil mellem ledelsen og egne interne uddannede konsulenter som får til opgave at agere forandringsagenter internt i kommunen, fremfor at tilkalde eksterne konsulenter som facilitatorer. Praksissporet udfoldes skridtvis, så hver forvaltning afklarer egne overordnede målsætninger og vilje til forandring. Herefter arbejdes der mere decentralt for de enkelte velfærdsområder for til sidst at skabe lokale unikke projekter. Alle projekter forankres tværorganisatorisk i en projektgruppe på 4-5 konsulenter som hver især repræsenterer forskellige forvaltningsområder. Konsulenterne deltager alle i konsulentuddannelse som varetages af erfarne eksterne konsulenter. Kompetenceudviklingssporet baseres på en konsulentuddannelse for motiverede medarbejdere og ledere i kommunen som igennem et kursusforløb over 2 år. Uddannelsen gennemføres som et aktionslæringsforløb, hvor deltagerne løbende arbejder med konkrete projekter som de selv er med til at formulere, igangsætte og projektlede i egen organisation (praksissporet). Efter de første 3-4 moduler vil der være op mod 100 konkrete udviklingsprojekter i gang. Disse er drevet af medarbejderne og ledes med fokus på udvikling af borgercentrerede velfærdsleverancer. Projekterne superviseres af eksterne konsulenter og forankres i projektgrupper sammensat af deltagere på tværs af organisationen. Derudover oprettes et lederudviklingsprogram for at sikre at lederne er klædt på til at støtte op om projektet. Kompetenceudviklingssporet indeholder også et kommunikationskursus i borgercentreret dialog. Dette kursus, som gennemføres som workshops og korte kurser. Det henvender sig til alle medarbejdere og indeholder en årlig konference med politikkerne, hvor cases bruges som afsæt for en dialog om potentialerne for fremtidens kommunale praksis og politiske indsats. Træningen i

11 9 dialogbaserede tilgange varetages af de konsulenter som gennemgår uddannelsen. Dette sikrer en praksisnær relevans samt understøtter en videns udveksling internt i kommunen og dermed en synliggørelse af det som virker i praksis. 3.2 Projektets forløb og faser Projektet forløber over tre procesfaser, nemlig: 1. Mobilisering: Projektets hovedaktiviteter igangsættes inden for hovedspor og forvaltningsområder og de relevante aktører inddrages løbende. Den organisatoriske motivation og forankring er afgørende for, at udviklingen kommer godt i gang eller ved, at allerede igangværende aktiviteter kobles ind i projektet. 2. Konsolidering: Projektets hovedaktiviteter er nu udrullet og en egentlig konsolidering i kernedriften finder sted. De daglige praksisser og rutiner skal fastholdes, og den nye virkelighed dominerer organisationens arbejde. Motivationen skal fastholdes, og der skal sættes nye mål med afsæt i de lokalt forankrede erfaringer og successer. 3. Gevinstrealisering: Projektets hovedaktiviteter er en integreret del af driften og centrale gevinster begynder at være realiseret, både i den kommunale drift og service og i borgernes oplevelse. Det skal være tydeligt, hvilke gevinster som realiseres og historierne i og udenfor organisationen er i stigende grad forankret i den nye virkelighed. Overgangen mellem faserne er ikke skarp: Faser kan overlappe hinanden, overgangen er glidende og for de forskellige spor og aktiviteter i projektet kan faseovergangene finde sted på forskellige tidspunkter. Der vil gennem hele projektet være fokus på at sikre fremdrift mod en implementering i driften, således, at mens mobiliserings-dynamikker dominerer i projektets første år, vil konsolidering og gevinstrealisering gradvis tage over dominere mod projektets afslutning. Udviklingen er illustreret af nedenstående figur: Figur 2 Projektets udvikling over faser 3.3 Projektets hovedspor Projektforløbet drives frem inden for en række gensidigt afhængige hovedspor, nemlig et praksisspor, et rolle- og kompetencespor. Retning og formål for de enkelte spor er opridset i nedenstående tabel. Herefter redegøres der i nærmere detalje for hvad der på nuværende tidspunkt forventes af sporenes mål og indhold Spor Praksisspor Kompetenceudviklingsspor Retning og mål Kommunes service drejes, gennem en "Sammen finder vi ud af det" tilgang mod en praksis, der tager udgangspunkt i og skaber værdi for borgeren, dvs. har borgerens udvikling og muligheder for øje. Kommunens politikere og medarbejdere kompetenceopbygges til en samskabende praksis, og rollerne for de enkelte aktører udvikles og tydeliggøres Praksisspor: Praksissporet er rettet mod at udvikle nye arbejdsmetoder for en samskabende servicepraksis, dvs. for praksismødet mellem borgere og myndighedsindsatsen. Praksissporet har samtidig fokus på, at innovationen udbredes og implementeres i den daglige kommunale drift. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

12 1-10 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Praksissporet tager afsæt i de fire forvaltningsområder, hvor der arbejdes specifikt med praksis og mål. Et første skrift i processen vil derfor være at samle forvaltningernes medarbejdere og ledelse og skabe konkrete mål for forvaltningen samt kortlægge de erfaringer og god praksis, der allerede eksisterer. En sådan involvering og meningsskabelse er uomgængelig for at opbygge motivation og ejerskab til projektet. Sporet viderefører således erfaringerne fra forforløbets forsøgsprojekter, hvor gode resultater videreudvikles og målsætninger forskydes som ny viden. Forskellen er, at projekterne nu omfatter hele kommunen og alle medarbejdere og ledere. Samtidig er blikket for nye tiltag stadig åbent og hvor nogle elementer af praksisarbejdet tidligt kan træde ind i en konsolideringsfase og gevinstrealisering, holder løbende innovation muligheden for fortsat mobilisering åben. Som led i projektet vil forskellige dimensioner af praksissporet blive udfoldet. Nedenfor angives nogle af de elementer og metoder som det 3-årige projekt kan arbejde videre med: Sagsbehandling og borgermøde. Udvikling af serviceleverancen og borgermødet er et centralt omdrejningspunkt i projektet. Der skal derfor i tæt samspil med borgergruppen og ud fra et samskabelsesperspektiv eksperimenteres med udvikling heraf serviceleverancen. Centrale metoder, der vil blive afprøvet og bygget videre på i projektet omfatter: Dialogisk praksis: serviceleverancen skal bevæge sig fra en klassisk myndigheds- eller klientrelation mod en dialogisk praksis, hvor medarbejderen snarere har karakter af coach eller dialogpartner end af myndighedsperson. Sagsbehandlerens rolle bevæger sig således mod en dobbeltrollemodel, hvor medarbejdere på én og samme tid balancerer mellem rollen som myndighedsperson og som faciliterende, dialogiske kontaktperson. Dobbeltrollemodellen er blandt andet udviklet i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det kræver både kompetenceopbygning (se næste afsnit) samt en kulturændring af organisationen. Det individuelle skøn: Serviceleverancen skal tage udgangspunkt i et individuelt skøn, hvor traditionelle arbejdsgange og gængs praksis og lovfortolkning udfordres med det formål at imødekomme den enkelte borgers behov. Det fordrer dels kompetenceopbygning af organisationen, men også afsøgning af alternative praksismuligheder, fx i andre kommuner eller lande. En lærende, vidensproducerende organisation og praksis: Fra en "sammen finder vi ud af det"-tilgang skal praksis i højere grad at rette blikket mod de effekter, der produceres i borgernes liv - fx job, uddannelse, sundhed og og på borgerens oplevelse og behov. Med det for øje skal praksis bygge på en løbende vidensproduktion, og en løbende refleksion over betydningen af viden i dialog mellem interne og eksterne parter. Denne dimension hænger tæt sammen med styringsforståelse og anvendelse. Kommunikation og digitalisering: Ny teknologi og kommunikationsredskaber (internet, telefon, sms, apps, sociale medier mv.) åbner op for styrket kommunikation og borgerbaserede løsninger. Flere af forprojekterne har allerede peget på potentialerne hermed. I projektet vil der konkret blive udviklet og afprøvet metoder ift: Styrket information og kommunikation til borgeren omkring services og tilbud i kommunen. Fx har Helsingør Kommunes app "Bykongen" som guide til nytilflyttere i kommunen, ligesom at et af forforløbets forsøgsprojekter "Sund med app" har haft til formål at skabe en indgang til Billunds sundhedstilbud og anbefalinger. Styrkede selvbetjeningsløsninger, især for de målgrupper der kan selv, fx inden for beskæftigelsesområdet, kultur og fritid, borgerservice og information, skoleområdet mv. Her kan der fx bygges på erfaringer fra Københavns Kommune med selvbetjeningsløsninger for jobsøgende og med digitalisering af borgerservice. Tværgående koordination af serviceleverance,

13 En styrket tværsektorielt samarbejde sigter mod at borgere ikke falder mellem stole ex ved det fyldte 18 år, eller ved overgang mellem faggrænser. Dette aspekt udfoldes nærmere i forbindelse med organiseringsdimensionen Kompetenceudviklingsspor: Sporet sikrer, at de rette kompetencer er til stede i organisationen til at matche nye behov og roller fra et "Sammen finder vi ud af det"-perspektiv. Feedback fra forprojektet giver et entydigt billede af, at der i hele organisationen efterspørges et kompetenceløft i forhold til dialogiske, faciliterende og coachende kommunikationsredskaber, som eksempelvis dobbeltrollemodellen 3. Ligeledes peges der entydigt på, at kompetenceudviklingen skal bruges som en måde at mobilisere organisationen på, så der sker en udvidelse af horisonterne. Denne undervisning kan med fordel ses som en måde at igangsætte et fælles organisatorisk forløb, hvor der arbejdes med holdsammensætninger på tværs af forvaltninger bygget op med praksistræning mellem undervisningsgangene. Herudover vurderes det, at der er et konkret behov for at forankre en del af træningen tæt på den enkeltes faglige praksis. En glidende overgang fra et fælles kompetencespor til et mere forvaltningsmæssigt spor vil være hensigtsmæssigt. Som en del af en sådan overgang skal indtænkes en kortlægning og udfoldelse af de forskellige måder en samskabende, dialogisk praksis fungerer på indenfor de forskellige fagområder. Simultant med kommunikationstræningen skal ledelsen kompetenceudvikles, så den kan agere et skridt foran i processen mod nye praksisser og dermed bliver katalysatorer for forandring, fremfor som flaskehalse. Elementerne i DOL (Den Offentlige Lederuddannelse) kurserne, Udvikling, Forandring og Innovation samt Kvalitet og Effekt til borgere og brugere kunne rumme de væsentligste elementer i denne tidlige fase. Et forløb rettet mod lederne og projektet kunne således sættes sammen, så det skræddersyes til kommunen og projektet. På samme vis er der behov for at redefinere rollerne for de forskellige aktører. Ud fra en "Sammen finder vi ud af det"-tilgang har politikere, borgere, aktører, medarbejdere mv. andre roller og positioner i velfærdsleverancen: fra at være bestemmende myndigheder bliver relationen med borgeren i stedet kendetegnet af ligeværdighed og støtte den professionelle bliver i højere grad en coach, der støtter borgeren og inddrager relevante aktører, og politikeren en strategisk leder, der sætter retningen og evaluerer på effekterne. Kompetenceudvikling udvikles og konsolideres tidligt således at gevinsterne herfra hurtigst muligt kan styrke de øvrige spor. Træningen skal tilrettelægges som et aktionslæringsforløb, hvor der aktivt arbejdes med en integration af teori og udvikling af ny praksis. Styring og organisering Direktionen har ansvar for at sikre, at den kommunale styring tager udgangspunkt i en samskabende praksis fx om der er behov for, at der arbejdes med mål- og rammestyring hen imod en styringsform der afspejler den samskabende tilgang. Derudover har direktionen ansvaret for, at projektet indpasses i forhold til den samarbejdende kommune, hvor et tværgående samarbejde sikrer, at borgere ikke falder mellem stole, som for eksempel ved overgang til det fyldte attende år eller ved overgivelse mellem forvaltninger. Et godt eksempel på tværfaglig samarbejdsmodel findes i Socialstyrelsens projekt "Vejen til uddannelse og beskæftigelse". Her har fire kommuner implementeret en tværgående samarbejdsmodel omkring udsatte unge, herunder en række redskaber der sikrer ungeinddragelse i indsatsen og styrker de unges muligheder for at komme i job og uddannelse. Projektet er nærmere beskrevet i faktaboksen nedenfor. 3.4 Forløbsskitse 3 Dobbeltrollemodellen er blandt udviklet i regi af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og udtrykker sagsbehandlerens dobbelte rolle som både myndighedsperson og faciliterende, dialogiske kontaktperson. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

14 1-12 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Henover projektets tre årige forløb skal der udvikles en stærk masterplan, som gør det muligt at invitere det rette samarbejdspartnere ind i projektet. En foreløbig arbejdsskitse til organisering af forløbets aktiviteter se nedenfor og i Bilag 2. Figur 3 Overblik over projektets hovedspor 4. INDDRAGELSE AF POLITIKERE OG INTERESSENTER Et særligt element i projektet handler blandt andet om en fornyet politisk rolle, herunder inddragelse. En myndiggørelse af borgeren betyder blandt andet en mere unik tilrettelæggelse af de offentlige ydelser, fremfor en standardisering. Dette skifte betyder, at politikere i mindre grad kan arbejde med standardløsninger, der kan styrelse på. I stedet lægges styringen over på effekterne af indsatserne og på den måde giver politikerne organisationen et andet råderum til at arbejde fagligt med problemstillingerne i et mere pragmatisk helhedsperspektiv. Det stiller krav om en anden og mere nuanceret indsigt i de enkelte sager for netop at forstå de unikke forhold som gør sig gældende for de løsningsmodeller som bringes i anvendelse. Gevinsten for det politiske niveau ved en sådan praksis vil være en anden og mere fordybet dialog med organisationen (direkte som indirekte) om, hvordan opgaverne løses og derigennem en potentiel styrkelse af de demokratiske processer i kommunen. Nedenfor skitseres en ramme for politisk inddragelse samt inddragelse af andre eksterne interessenter. 4.1 Organisering og interessent-inddragelse En række interne og eksterne interessenter vil blive inddraget i den løbende udrulning af projektet, herunder vigtigst: Byrådets politikere: Politikerne i byrådet har en nøglerolle i forhold til projektets ledelse og formidling både over for byens borgere, andre aktører og medarbejderne. Politikerne skal desuden som beskrevet tidligere træde ind i en ny rolle som led i "Sammen finder vi ud af det". Med disse to formål for øje er nøgleaktiviteter for politikerinddragelsen følgende:

15 13 Opstarts- og inspirationsworkshop: Workshoppen tager afsæt i eksterne inspirationsoplæg fra eksperter og andre kommunale aktører. Der kan fx inviteres oplæg fra Mindlab, Fredericia eller Odense. Der præsenteres desuden cases fra Billunds forforløb, ex i form af performance teater. Herudfra arbejder politikerne visionært med ønsker og mål for processen. Workshop om politikerrollen: I projektets første år inviteres politikerne til en workshop hvor der drøfter rolle og kompetencer for politikere inden for en "Sammen finder vi ud af det"-tilgang. Studiebesøg: Det er en mulighed at Byrådets studietur har omdrejningspunkt i samskabelse og borgerinddragelse, og bringer byrådet til andre kommuner eller byer der har arbejdet med teamet. Ligeledes kan politikerbesøg i årets løb have fokus på kommunale eksempler på samskabelse. Årlig status og handlingsplan: Byrådet forelægges årlige statusoplæg og handlingsplaner for indsatsen til drøftelse og beslutning. Den årlige drøftelse kan ledsages af en temadrøftelse på det årlige budgetseminar af relevante temaer for projektet. Aktørpanel sammensat af borgerrepræsentanter og foreninger: Som led i projektet sammensættes et aktørpanel, der fungerer som sparringspartner og dialogkanal ud i lokalsamfundet omkring projektet. Aktørpanelet er sammensat af borgerrepræsentanter og civilsamfund. Repræsentanter for virksomheder: Der udvælges 3-4 nøglevirksomheder i kommunen, der fungerer som sparringspartnere og ambassadører for projektet i regi af erhvervslivet. Repræsentanter kan med fordel dække både store og små virksomheder, der dækker et bredt udsnit af forskellige fagbrancher. Repræsentanterne vil selv deltage i konkrete samskabelsesprojekter. 5. ØKONOMI OG PROJEKTETS ORGANISERING Projektets finansiering skal på plads inden endelig projektopstart. Der skal ansøges om ekstern medfinansiering og der skal ske en afvejning af forventede resultater og gevinster op i mod omkostninger forbundet med projektet. Nedenfor er angivet en cirka skitse til ressourcebehov henover den tre årige periode. Der er tale om omkostninger til køb af leverandører. Interne afledte omkostning og forbrugt tid hos medarbejderne indgår ikke i oversigten. Det samlede beløb udgør en forventet minimumsramme. Aktiviteter, dybde i arbejdet m.m. vil kunne reguleres op og ned så det matcher et andet beløb. Dog anbefales det ikke, at beløbet reduceres væsentligt, uden der samtidig sker en afstemning af projektet forventninger. Når der foreligger en politisk beslutning om projektets fremtid, vil der kunne laves et mere detaljeret budget og projektudkast. Spor 1 praksis (Facilitering og workshop med ekstern konsulent) Spor 2 - Kompetenceudvikling (Konsulenttræning, Undervisning og træning fra ekstern leverandør) Projektledelse (Deltagelse i styregrupper, sparring og År1 År2 År3 Sum Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

16 1-14 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. koordination med leverandører, forskellige konsulentopgaver i projektet, sparring og kommunikation med direktionen) I alt kr kr kr Beløb er angivet ekskl. moms og udlæg, kørsel m.m. 5.1 Projektet organisering Forprojektet har været organiseret med en række workshops som er blevet koordineret, godkendt og kommenteret i en styregruppe bestående af to repræsentanter fra direktionen, MED udvalgsrepræsentant, ledelsesrepræsentanter, HR medarbejder samt kommunens egen projektleder. Herudover har projektansvarlig konsulent fra Rambøll deltaget fast samt andre konsulenter efter behov. Kommunaldirektøren har været ordstyrende for gruppen. Organiseringen har gjort, at viden, erfaringer og fremadrettede aktiviteter løbende er blevet koordineret og justeret, hvilket har sikret en meget problemfri proces indtil nu. Gruppen er mødtes cirka en gang om måneden. Fremadrettet anbefales det, at der etableres en lignende model, hvor en styregruppe har et overordnet ansvar for hele projektet. Herunder etableres understyregrupper for projekter forankret i den enkelte forvaltning. Udover kommunens respektive repræsentanter (dog altid et medlem fra direktionen som bliver projektejer) for projekterne (interne som eksterne), deltager ekstern projektleder sammen med kommunens interne projektleder som faste medlemmer. Det sikrer, at erfaringer fra de enkelte projekter formidles videre op til den overordnede styregruppe, hvor kommunaldirektøren er overordnet projektejer. På den måde, kan der sikres en helhedsindsats, og problemstillinger kan håndteres, så der skabes en rød tråd gennem projektet. Med en månedlig kadence sikres en fremdrift i projekterne, og eksterne leverandører vil få en stærk dialogisk relation til kommunen, så alle parter oplever et projekt, hvor man er sammen om at finde de rigtige løsninger. Projektdiagram:

17 15 Overordnet programledelse Ansvarlig: Kommunaldirektør Programledelse af forvaltningsprojeter Ansvarlig: Direktør X Programledelse af forvaltingsprojekter Ansvarlig: Direktør X Programledelse af forvaltingsprojekter... Projekt 1 Ansvarlig: lokal projektleder Projekt a Ansvarlig: lokal projektleder Projekt.. Ansvarlig: lokal projektleder Projekt 2 Ansvarlig: lokal projektleder Projekt b Ansvarlig: lokal projektleder Projekt.. Projekt.. Projekt.. BILAG 1 FORPROJEKTER AFRAPPORTERING Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

18 1-16 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vil du arbejde videre med dit brand?

Vil du arbejde videre med dit brand? Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2014

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2014 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2014 1. Understøttelse af Byrådets arbejde med udarbejdelse af ny vision for Fredericia Kommune Vision 2012 udløb med udgangen af året. Derfor

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

ANSØGNINGSSKEMA. CVR/CPR-nummer: 64942212 Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen ANSØGNINGSSKEMA Ansøgningen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk. 1. Projektets navn og projektperiode Projektets navn: Fra faglig refleksion til innovation Projektperiode Starttidspunkt: 2. kvartal

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Sundheds og Kulturforvaltningen

Sundheds og Kulturforvaltningen Sundheds og Kulturvaltningen Implementering af Ny organisation i Vesthimmerlands Kommune pr. 2015 Vesthimmerlands Kommunes Byråd har på seminar i marts 2014 besluttet sig strategisk at holde sig til kommunens

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 4. april 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Holger Spangsberg Karen Heebøll Vibeke

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere