Befolkningen efterlyser reformer

Transkript

1 Befolkningen efterlyser reformer AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er behov for reformer af dansk økonomi pga. offentligt underskud, færre hænder på arbejdsmarkedet og lav vækst. En befolkningsundersøgelse gennemført af Interresearch a s viser, at der i befolkningen er stor opbakning til gennemførelse af reformer. Hele 63 pct. af de adspurgte mener, der er behov for reformer, mens kun 14 pct. er af den modsatte opfattelse. Af de, der ønsker reformer, svarer 82 pct., at politikerne er for lang tid om at få gennemført de nødvendige reformer. Figur 1 Er der efter din mening behov for reformer i Danmark? Figur 2 Synes du, at politikerne er for lang tid om at få gennemført de nødvendige reformer? Ja; 82% Ja; 63% Nej; 14% Ved ikke; 23% Nej; 7% Ved ikke; 10% Kilde: Befolkningsundersøgelse gennemført af interresearch i marts n1= 1.133, n2 = 717. At undersøgelsen har dette resultat er et demokratisk sundhedstegn, fordi det viser, at befolkningen har forstået den økonomiske situations alvor. Krisebevidsthed er et solidt grundlag for en aktiv reformpolitik, der bør benyttes af Folketinget til at gennemføre de nødvendige reformer. Dansk Erhverv har en række forslag til en vækstreformpakke, der umiddelbart vil kunne implementeres. De mest nærliggende tiltag er afskaffelse af efterlønnen, sænkelse af selskabsskatten, afskaffelse af betalt frokostpause i det offentlige, brugerbetaling på offentlige services (lægebesøg mv.), tidligere skolestart, SU-reform for hurtigere studiegennemførelse, samt sænkelse af øverste marginalskat til 50 pct. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #31

2 Hvem støtter reformer? Den gennemførte undersøgelse viser, at et solidt flertal i befolkningen er af den opfattelse, at der er behov for reformer. Reformer er i sagens natur vanskelige at gennemføre, da en reform som hovedregel ændrer fordelingen af samfundets goder og derfor påvirker forskellige samfundsgrupper ulige. Flertal i alle partier og i alle befolkningsgrupper støtter reformer Der er dog en fælles interesse for at sikre væksten i det danske samfund. Det er derfor glædeligt, at støtten til reformer er så betydelig, og at den findes på tværs af befolkningsgrupper. I alle opdelinger på køn, alder, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning samt parti, man stemte på ved sidste valg, er der et flertal for reformer. Opdelt på uddannelse skiller specielt personer med en lang videregående uddannelse sig ud. I denne gruppe mener hele 84 pct., at der er behov for reformer. Behovet for reformer Dansk økonomi har tidligere været i en situation, hvor der har været behov for reformer for at løse fundamentale økonomiske ubalancer. Af de store reformer kan nævnes Schlütter-regeringens afskaffelse af dyrtidsreguleringen af lønnen og indførelsen af fastkurspolitikken. Samt Nyrup-regeringens arbejdsmarkedsreformer, der bl.a. forkortede dagpengeperioden betydeligt og indeholdt en ungeindsats, hvor et af flere virkemidler var en halvering af dagpengene for de helt unge efter 6 måneder. Størst støtte til reformer blandt de højtuddannede - 84 pct. ønsker reformer Flere modtagere af velfærdsydelser og færre til at betale Kendetegnende for disse reformer er, at de ikke på gennemførelsestidspunktet var populære, men at de siddende regeringer som hovedregel alligevel ikke blev straffet for den gennemførte politik, fordi der i stor grad i befolkningen var en generel opfattelse af behovet for reformer. Set med økonomiske briller er behovet for reformer markant. Frem mod 2020 falder arbejdsstyrken, og samtidig falder andelen af befolkningen, som er på arbejdsmarkedet, med 4 procent fra 2009 til 2018, jf. figur 2. Udviklingen lægger pres på dansk økonomi. Det Økonomiske Råd vurderer, at der er udsigt til permanente og offentlige underskud frem mod 2040, og at underskuddet, selv med Genopretningspakken fra 2010, vil stige voldsomt fra 2015 i. Der er med andre ord behov for strukturreformer til sikring af et større arbejdsudbud og højere produktivitet for at forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Der skal betydelige tiltag til og der skal handles nu DANSK ERHVERV 2

3 Figur 2 Udviklingen i arbejdsstyrken frem til : % 51% 50% 49% 48% Arbejdsstyrke Andel af befolkningen i arrbejdsstyrken(højre akse) % Kilde: DREAM befolkningsfremskrivning og Dansk Erhverv beregninger Behovet for at øge arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen samt skabe bedre rammer for højere produktivitet og mere effektiv udnyttelse af de ressourcer, vi har til rådighed, er altså stort. Mulighederne for at forbedre dansk økonomi her og nu er mange, men udfordringen er ikke kun at få budgettet til at gå op i dag, men i lige så høj grad at sikre, at den førte økonomiske politik stimulerer den rigtige, langsigtede udvikling. En reformpakke skal sikre en øget indsats af arbejdskraft, et større og mere produktivt kapitalapparat, en bedre uddannet arbejdsstyrke, øget satsning på forskning og udvikling samt en skærpet konkurrence, der kan fremme innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv. DANSK ERHVERV 3

4 Syv forslag til reformer, som styrker dansk økonomi ii Forslagene spænder vidt, men har det fællestræk, at de imødeser dansk økonomis hovedudfordringer ved at øge det samlede arbejdsudbud samt højne produktivitet og vækst. Afskaffelse af efterløn medfører større arbejdsstyrke og dermed beskæftigelse Tabel 1 Reformer der styrker dansk økonomi BNP Arbejdsstyrke Off. finanser Afskaffelse af efterløn Lavere selskabsskat + 37 timers reel arbejdstid i det offentlige + ++ Øget brugerbetaling års tidligere skolestart SU-reform Lavere marginalskat Note: Antallet af + markerer graden af den enkelte reforms effekt. Flere + betyder større effekt. 1. Afskaf efterlønnen nu Vi ved, at den arbejdende andel af befolkningen falder de kommende år pga. demografien. Vi ved, at øget arbejdsstyrke medfører øget beskæftigelse. Det så man eksempelvis ved kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og efter afskaffelsen af Overgangsydelsen. Især i en situation hvor arbejdsstyrken ellers falder, vil et øget arbejdsudbud let finde beskæftigelse. Den helt præcise gevinst ved en afskaffelse af efterlønnen kendes ikke, da det afhænger af, hvor mange der i fremtiden gør brug af efterlønnen iii. Antallet af efterlønsmodtagere vil aftage frem mod 2020, i takt med at færre har krav på ordningen. I dag er der dog fortsat personer (omregnet til fuld tid) på efterløn. En afskaffelse vil forbedre de offentlige finanser i størrelsesordnen mia. kr. iv samt medføre en betydelig forøgelse af arbejdsstyrken. 2. Selskabsskat En sænkning af selskabsskatten vil øge afkastet af kapital og derfor øge såvel indenlandske som udenlandske investeringer i Danmark. Det fører til et højere kapitalapparat pr. beskæftiget og dermed højere arbejdsproduktivitet, da nyt kapitalapparat typisk er mere produktivt end gammelt. Global konkurrence øger presset på selskabsskatten - men også mulighederne DANSK ERHVERV 4

5 En fornuftig politikregel vil være at fastsætte selskabsskattesatsen, så den ligger 5 procentpoint under EU27-gennemsnittet. Med en gennemsnitlig skattesats i EU på 23,2 pct. indebærer det en dansk selskabsskat på 18 pct. I den globale økonomi, hvor kapital søger hen, hvor afkastet efter skat er højest, har små åbne økonomier svært ved at tiltrække kapital og investeringer fra udlandet, hvis ikke selskabsskatten er konkurrencedygtig. En lavere selskabsskattesats vil øge investeringer i ny teknologi, kapitalapparatet vil vokse, og det vil øge den indenlandske produktivitet og økonomiske vækst. På sigt vil højere realløn og beskæftigelse blive resultatet. En sænkning af selskabsskatten fra 25 til 18 procent vil betyde flere fuldtidsbeskæftigede, årligt øge BNP med 5,1 mia. kr. og mindske det offentlige provenu med 6,6 mia. kr. 3. Afskaf den betalte frokostpause i det offentlige I den offentlige sektor er det hovedreglen (gælder for mindst 80 pct.), at de ansatte får betalt frokost, så den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokostpause. Dermed er den ugentlige arbejdstid 2,5 timer kortere for flertallet af offentligt ansatte, end det er normen i den private sektor. Dansk Erhverv mener, at arbejdstiden i det offentlige skal øges til reelle 37 timer. Arbejdstiden er kortere i den offentlige sektor end i den private Hvis den ugentlige arbejdstid i den offentlige sektor øges med 2,5 time (med fuld lønkompensation), så øger det arbejdsudbuddet med fuldtidsbeskæftigede. Holdes den samlede offentlige timebeskæftigelse konstant, så medfører det en forøgelse af real BNP med 22 mia. kr. (2009 priser), og forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 9 mia. kr. om året (2010 priser). Frokostpause? eller velfærd? Afskaffelse af den betalte frokostpause giver råd til velfærd og skaffer de varme hænder, der skal leverer fremtidens velfærd. 4. Øget brugerbetaling Der er behov for nye måder at øge produktiviteten på. Øget brugerbetaling på offentlige serviceydelser er et middel til dette, idet brugerbetaling reducerer ressourcetrækket. Med andre ord; når brugere bliver forbrugere, begynder de at prioritere og træffe aktive valg om, hvorvidt en ydelse er pengene værd. Det begrænser efterspørgslen efter skattefinansierede gratisydelser, og de frigjorte ressourcer kan anvendes til andre formål, der har en større værdi. Deraf kommer produktivitetsgevinsten. Brugerbetaling sikrer; lavere træk på den offentlige sektors ydelser, frigørelse af arbejdskraft, som kan kompensere for faldende arbejdsstyrke, at krævementaliteten i DANSK ERHVERV 5

6 forhold til den offentlige sektors ydelser reduceres. Provenuet fra brugerbetalingen kan tilbageføres til borgerne, så de i gennemsnit kompenseres for brugerbetalingen, uden at adfærdseffekten forsvinder. Brugerbetaling øger effektiviteten i den offentlige sektor Brugerbetaling kan give et provenu på 6 mia. kr. om året, der kan anvises effektivitetsgevinster på knap 9 mia. kr. om året, og der kan spares arbejdskraft svarende til fuldtidsbeskæftigede v års tidligere skolestart I Danmark starter et barn i skole, typisk når det er 7 år. I 156 ud af 204 lande i verden, deriblandt det store flertal af OECD-lande, begynder børn i skolen, når de er 6 år. Blandt lande med en tidligere skolestart er Norge, Island, Tyskland, Holland, USA, Canada, Frankrig, Belgien, Italien, Spanien, Portugal og Østrig, hvor skolestartalderen er 6 år, og den er 5 år i England og Australien. vi Tidligere skolestart øger arbejdsudbuddet. Et års tidligere skolestart vil øge arbejdsudbuddet, og samtidig også øge uddannelsesniveauet, og dermed produktiviteten. På sigt vil tidligere skolestart bedre de offentlige finanser med, hvad der svarer til 7,5 mia. kr. I det konkrete eksempel tages der udgangspunkt i 1 års tidligere skolestart, men det kunne lige så godt være eksempelvis et ½ års tidligere skolestart, hvorved effekterne ville være tilsvarende mindre, ligesom tidligere skolestart kan kombineres med såkaldt rullende skolestart, hvor børnene starter i skole den måned, de fylder år vii. 6. SU-reform Der er behov for at øge arbejdsudbuddet, og ikke mindst øge udbuddet af højt kvalificeret arbejdskraft. Det kan en reform af SU-systemet, der sigter mod at sænke kandidatalderen, være med til. Dansk Erhverv foreslår en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der bl.a. omfatter en afskaffelse af cafépengene og fjumreåret samt en omlægning af SU fra stipendium til lån på kandidatdelen. Samtidig foreslås det at forbedre SU for studerende, der læser et semester i udlandet. Reformforslagene sigter mod at sikre en hurtigere studiegennemførelse og lavere kandidatalder samt mere internationale uddannelser. Vi skal have studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet, hvilket vil: Øge arbejdsudbuddet, højne arbejdsstyrkens gennemsnitlige uddannelses- og produktivitetsniveau, øge de studerendes tilskyndelse til at vælge en uddannelse, der giver gode beskæftigelsesmuligheder, spare offentlige udgifter til SU og undervisning, øge den enkeltes personlige ansvar, når uddannelse bliver en investering for den enkelte. Kandidatalderen kan sænkes med SU-reformer DANSK ERHVERV 6

7 Dansk Erhvervs forslag til reformer vil samtidig forbedre den finanspolitiske holdbar hed med omkring 3,6 mia. kr. om året. 7. Sænkning af højeste marginalskat til 50 pct. En sænkning af topskatten med 6,1 procentpoint til 50 pct. vil øge arbejdsudbud og produktivitet. Den lavere marginalskat vil øge incitamentet til at arbejde flere timer pr. år gennem livet samt gøre det lettere at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Lavere marginalskat øger ligeledes afkastet af videregående uddannelse og incitamentet til såvel at påbegynde og afslutte uddannelsen hurtigere, ligesom det vil påvirke studievalget i retning af større vægtning af beskæftigelses- og løn udsigter. Endelig vil det påvirke muligheden for og tilskyndelsen til at løbe en risiko ved at starte egen virksomhed og dermed virke som en katalysator for iværksætteri. Ifølge Skattekommissionen vil en sænkning af den øverste marginalskat til 50 pct. øge arbejdsudbuddet med godt fuldtidsbeskæftigede, hvilket giver et årligt vækstbidrag på 0,04 procentpoint frem mod Dertil kommer bidraget til øget produktivitet, der stammer fra, at topskattebetalerne er mere produktive end gennemsnittet, en øget tilskyndelse til at tage en videregående uddannelse og til at starte egen virksomhed. Ifølge Skatteministeriet viii vil en sænkning af højeste marginalskat til 50 pct. inkl. kirkeskat koste 4,7 mia. kr. medregnet tilbageløb, men ikke dynamiske effekter. Provenutabet kan finansieres ved en ophævelse af nominal-princippet i ejendomsbeskatningen eller ved besparelser på det offentlige forbrug og indkomstoverførsler. Tages der højde for de dynamiske effekter, der er sigtet med at sænke topskatten, vil en sænkning til 50 pct. koste 2,7 mia. kr. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Befolkningen vil have reformer er 31. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 5. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KILDER Tydelig angivelse af kilder og en evt. metodebeskrivelse, såfremt dette er nødvendigt. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, MBA & cand. jur. (ansv.), analysechef Geert Laier Christensen (redaktør), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Det Økonomiske Råd, Store Finanspolitiske udfordringer september ii For mere uddybende analyser af de forskellige forslag: se Dansk Erhverv Perspektiv nr.: 01, 17, 18, 23, 26, 27, og 29. iii DREAM-gruppen revurderer i disse uger skønnet for udviklingen i efterlønsmodtagere. iv Hhv. Finansministeriet 2011 og Arbejdsmarkedskommissionen: Velfærd kræver arbejde side 260. August v Det har været lagt til grund for beregningerne, at det kan være et politisk ønske at begrænse de fordelingspolitiske konsekvenser af indførelse af brugerbetaling mest muligt. Det har den konsekvens, at det samlede skatte- og afgiftstryk inklusive brugerbetaling antages at skulle holdes uændret, men at effektivitetsgevinsterne fra et øget ressourcetræk kan anvendes til enten at forbedre den finanspolitiske holdbarhed eller forbedre den offentlige service på andre områder. Eksempelvis kunne de godt 4 mia. kr., der udgør de årlige effektivitetsgevinster inden for sundhedssektoren anvendes til forbedringer inden for samme sektor. vi Unesco Institute for Statistics vii Rullende skolestart betyder, at børnene starter i skolen, når de eksempelvis fylder 6 år, og ikke blot starter det år, de fylder 6. I en række kommuner (bl.a. Århus, Vejle og Roskilde) eksperimenteres med denne model. viii Folketingsspørgsmål Alm. Del. Svar 5 SAU alm. del - spm. 5 af 6. oktober 2010, fra skatteministeren. Folketingsspørgsmålet er beregnet ekskl. Kirkeskat på 0,7 procentpoint, så provenutabet er her skaleret op med 6,1/5,4. DANSK ERHVERV 8