midt nyt Udvid rammerne for innovation - Flyt dig! Nr marts 2009 X-factor-dommeren Thomas Blachman var blandt oplægsholderne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "midt nyt Udvid rammerne for innovation - Flyt dig! Nr. 5 11. marts 2009 X-factor-dommeren Thomas Blachman var blandt oplægsholderne"

Transkript

1 Nr marts 2009 midt nyt FOTOS: JØRN GADE, KOMMUNIKATION Udvid rammerne for innovation - Flyt dig! X-factor-dommeren Thomas Blachman var blandt oplægsholderne ved MidtLab s konference om innovation. Dyrk det originale og bliv noget særligt Verden er foranderlig. Og rigtig meget i verden er blevet forandret inden for meget kort tid så det kan være svært både som medarbejder og som firma og organisation at følge med og at skabe det nye, som rykker og giver mening, produkter og arbejdspladser i morgen. MidtLab, Region Midtjyllands innovative laboratorium, har som mål at støtte nytænkning i regionen og har i den forbindelse en tæt kontakt til en række erhvervsvirksomheder og undervisnings- og forskningsmiljøer, der meget gerne vil gå nye veje. MidtLab afsluttede projektet Teknologibaseret Brugerdreven Innovation med konferencen Flyt dig! mandag den 9. marts. Hospitaleplan til folkelig debat med sundhedsministeren side 5-6 Tid til kerneydelser - og mindre spild side 7-12 Exdellence Center i Silkeborg side It ta r hånd om deres nye medarbejdere side Region Midtjylland Kommunikation Skottenborg Viborg

2 Mens man ved andre konferencer kan blive bedt høfligt om at slukke sin mobil, bad arrangørerne i stedet om at deltagerne sms ede deres begrundelse for ikke at gi sig i kast med nyt. Sms din holdning Til stede ved konferencen var repræsentanter for en række virksomheder og forskningsmiljøer. De blev præsenteret for spændende oplægsholdere og en lille workshop, hvor to firmaer fik afprøvet deres vilje til at lade sig rykke og tage imod nye input. Tulip Food Company, slagterikoncernen med hovedsæde i Randers, og den fynske legepladskoncern Kompan stillede op med såvel pølsevogn og medarbejdere samt ikke mindst udfordringen om at inddrage konferencens deltagere. I forvejen har netop de to gjort brug af blandt andet innovative, nytænkende kræfter som Idéværkstedet fra VIA University College i Horsens. Her har man for og i samarbejde med dets studerende udviklet nye redskaber, så man får hurtigere og lettere tilbagemeldinger om eksempelvis brugerholdninger. Det kan ske og blev afprøvet på konferencen med her og nu svar på sms er fra mobiltelefoner. Mens det således er vanligt, at deltagere ved møder bliver mindet om at slukke deres mobiltelefoner, så blev de på Flyt dig! -konferencen bedt om i starten at tage mobilen frem og sende en sms om, hvad der i deres virksomhed og afdeling bremser for innovation og nye tanker. Det samme centrale spørgsmål kan vel også stilles til regionens medarbejdere? Mad og leg og stjerneskør professor Tulips pølser og pølsevogne er på mange måder noget meget dansk og for de fleste noget uforanderligt. Men i stedet for at læne sig konservativt tilbage har virksomheden stillet sig den opgave at udvikle den danske pølse trods sundhedsbølger og finanskriser. Tilsvarende ønsker Compan at udvikle det legende element i deres anerkendte legepladsudstyr i stedet for at læne sig vuggende tilbage. Begge virksomheder ved at det er vigtigt at inddrage deres brugere for at kunne flytte grænser og have salgbare produkter i fremtiden. Kewin Warvick, professor i cybernetics ved University of Reading i England, er kendt som manden, der i begyndelsen af 90 erne udviklede en robot med en række menneskelige sanser. Den type robotter ses i dag Tulip Pølser / Danish Crown bruger ny teknologi for at udvikle nye salgbare produkter. midt nyt nr. 5, 11. marts

3 Det gamle elværks turbinehal i Århus lagde rammer til afslutningskonferencen om Teknologibaseret Brugerdreven Innovation. blandt andet som bomberydder-robotter, der kan noget uden at sætte menneskers liv i fare. Senere tænkte Warwick på, hvordan ny teknik kunne bruges positivt for og af mennesker lidt tættere på, så han lod en lille chip indoperere i sin arm, så ellers låste døre på hans universitet automatisk åbnede sig, hans computere af sig selv sagde god morgen, mr. Warwick og andet behageligt. I dag er chips skudt ind i katte og andre husdyr virkelighed. Fra computernetværk til nerver Senere blev en særlig chip af Warwicks chip indopereret i hjernen hos en person med Parkinsons sygdom. Med denne kunne invaliderende anfald standses, da der viste sig en række neurologiske sammenhænge, der indtrådte Læs mere om før anfaldene. Teknik, som kan tænkes udviklet og Teknologibaseret Brugerdreven Innovation brugt i forbindelse med andre invaliderende hjernelidelser. på: Men her stoppede Kevin Warwick s eksperimenter ikke. Han ønskede at sætte computerne og de elektroniske chips i en konkret forbindelse med menneskets neuralenervebaner. Det skete, da han lod en lille chip indoperere i sin underarm. I første omgang så underarmens og håndens bevægelser kunne sættes til at styre en kunstig arm. I den gale videnskabsmands hjerne blev forsøgene udviklet, så også hans hustru fik opereret en neural chip ind i sin arm. Lyder det vildt, så skal dertil lægges, at Kevin Warwick er en formidabel oplægsholder, som fik de ellers så fremtidsorienterede innovationsfolk til både at gyse og grine. Et scoop fra arrangørerne i MidtLab at få en sådan person på programmet. Styrk din innovative X-factor Afslutningen på Flyt dig! var et oplæg fra musikeren, komponisten og ikke mindst X-factor-dommeren Thomas Blachman, som i over en time provokerede og talte som et vandfald. Jeg taler før jeg tænker og får på den måde sat noget i gang. Sådan er det også med min musik. Jeg er også ordblind og skal se det og høre det for mig, før jeg ved, om det er rigtigt. Englænderen Kevin Warvick lod i begyndelsen af 90 erne en lille chip indoperere i armen... det var bare begyndelsen midt nyt nr. 5, 11. marts

4 X-factor-dommer Thomas Blachman lod sig før han gik på scenen med sit talkshow undervise af VIA University College i Horsens om hvilke muligheder, der er for en simpel brugerafstemning lader sig gøre. Det er urmennesket i mig. Hvis jeg kommer til at sige noget forkert her, skal jeg være den første til at dementere det Thomas Blachman tror ikke meget på, at vi blot kan masseproducere innovatorer. Det er en skræmmende tanke at tro det, når højest en promille har den særlige evne og det særlige talent. Men det talent for det ene eller det andet kommer, når vi giver det plads når vi hver for sig finder ned til vores værdier: Tal med jeres børn, gør dem stolte, lød det fra Blachman, som blev citeret for, at vi alle burde nøjes med en 4-dages arbejdsuge og så i stedet skulle have en dags obligatorisk undervisning livet igennem: - Visionerne kommer ikke af sig selv. Blachman tror og håber, at der må komme et generationsoprør, som får samfundet og det rodløse Danmark tilbage i førerfeltet, så den eneste fællesnævner ikke længere bliver de gode gamle dage. Ordene de rigtig mange ord genererede en række tanker - hos Flyt dig! -tilhørerne, der snart var enige og snart var uforstående eller uenige. Men Blachmans vilje til at turde tage stilling og tale imod var meget mere end et underholdende pust, der sendte konferencens deltagere ud og tilbage til virkeligheden. jga kort om regionen Hospitalsledelse blogger på intranettet Folketingstilsyn på besøg hos BUC Kongelig ros Inden længe vil du kunne komme i direkte dialog med ledelsen for Hospitalsenheden Silkeborg. Hospitalsledelsen får nemlig sin egen blog på dets intranet. Formålet med bloggen er at give debatten på hospitalsenheden et mere personligt præg samtidig med, at den giver mulighed for at stille direkte spørgsmål til hospitalsledelsen. Det er hospitalsledelsen, som står for indlæggene på bloggen, men det er tanken, at grundlaget for indlæggene skal være spørgsmål fra medarbejderne. Der vil blive lagt nye indlæg på hver 14. dag, og der vil som udgangspunkt ikke blive redigeret eller censureret i spørgsmål og kommentarer. For at kunne stille spørgsmål eller kommentere skal du dog identificere dig med navn og efternavn. Klippet fra personalebladet under kitlen, Hospitalsenheden Silkeborg, nr. 04 / marts kommer Folketingets 71-tilsyn på besøg i Region Midtjylland, hvor de skal besøge Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center BUC i Risskov. 71-tilsynet består af ni medlemmer af Folketinget, der skal føre tilsyn med den administrative frihedsberøvelse; det vil sige behandlingen af blandt andet tvangsindlagte psykiatriske patienter, demente, der bliver tilbageholdt på et plejehjem, og tvangsanbragte børn. De ni folketingsmedlemmer har denne gang bedt om at besøge BUC i Risskov. Du kan læse mere om 71-tilsynets arbejde på Folketingets hjemmeside: Det skriver Kort og Klart - nyhedsbrev for Psykiatri og Social, 6. marts 2009 Fortjenstmedaljen i sølv er netop blevet tildelt Annette Kløjgaard Jensen, plejer ved Regionscenter Viborg; Ellen Gerda Juul Schou, sygeplejerske ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, samt til Johanne Kathrine Østergård Nielsen, sygehjælper på Regionshospitalet Herning. midt nyt nr. 5, 11. marts

5 Hospitalsplan til skarp debat på borgermøder FOTOS: HENRIK BRØNS Interessen var stor for at møde sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) og regionsrådsformand Bent Hansen (S), da de to tirsdag i sidste uge var værter for borgermøder i Holstebro og Skejby. Begge steder men ikke mindst i Holstebro - var de to politikere skydeskiver for en lang række kritiske spørgsmål fra borgere og ansatte ved Regionshospitalet. Det var to meget forskellige møder, sundhedsministeren og regionsrådsformanden stillede op til tirsdag aften. Begge steder var regeringens planer for fremtidens sygehuse på dagsordenen, men både tilhørerne og spørgsmålene viste hver deres tilgang til emnet. Mens der slet ikke var plads til de ca. 700 deltagere i Mejdal Hallen i Holstebro, hvor borgerne fyldte både cafeteria, foyer og endda stod ud på vejen, En sundhedsminister og en regionsrådsformand. var der masser af siddepladser til overs i auditoriet i Skejby, hvor det andet møde fandt sted. Begge steder understregede sundhedsministeren, at hans vision for et godt sundhedsvæsen var samling af specialer på færre enheder, så de akutte patienter vil få en mere kvalificeret behandling. Øvelse gør mester, og derfor skal lægerne have et større befolkningsunderlag at arbejde med. Alt andet vil føre til ringere kvalitet, også for borgerne i de tyndt befolkede Holstebros borgmester Arne Lægaard var blandt dem, egne af landet, mener han. der blandede sig i debatten. Du er rejsende i falsk tryghed, sagde han flere gange til Esther Jakobsen fra Thyholm, der har gået foran i kampen for at bevare hospitalet i Holstebro. Den behandling I skal have, skal være lige så god, som den de får i Århus. Og det får I ikke på de små sygehuse, understregede ministeren. For at sikre trygheden også der, hvor der bliver langt til det nærmeste akuthospital lagde Jakob Axel Nielsen samtidig vægt på, at de lokale behandlingstilbud bliver udbygget med lægehuse, skadeklinikker og et akutberedskab, hvor der maksimalt må gå 15 minutter før ambulancerne er fremme. Jeg ved godt, Bent Hansen skriver det ned i regnskabet, hver gang jeg siger det. Og det bliver også dyrt. Det kræver blandt andet flere ambulancestationer. Det er jeg godt klar over, sagde sundheddsministeren. midt nyt nr. 5, 11. marts

6 Vi har sagt nej til at bygge et nyt sygehus i Gødstrup, fordi vi synes, det er fjollet at bygge noget nyt fem kilometer uden for Herning, hvor der er en god bygningsmasse og en fornuftig placering. Og ja løbet er kørt for Holstebro, sagde Jakob Axel Nielsen i følge Dagens Medicin, Sygehuse til fremtiden I sine visioner for fremtidens sygehuse lagde ministeren vægt på, at der er tale om ambitiøst byggeri, der er bæredygtigt og lever op til fremtidens krav. Således ser han Vestdanmarks flagskib: Det Nye Universitetshospital i Århus placeret blandt verdens 10 eller 20 bedste sygehuse og medicinske forskningsmiljøer. Den udmelding var der dog nogen skepsis til blandt forsamlingen i Århus. Bent Hansen lagde ud med at referere, hvordan statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ved et besøg i Skejby i oktober 2007 havde lovet mia. kr. til nyt sygehusbyggeri. Et beløb, der nu er svundet ind til 25 mia. Regionsrådsmedlem Bjarne Schmidt Nielsen (S) konstaterede, at med det beløb, regeringen havde givet til byggeriet af Det Nye Universitetshospital, var der ikke råd til at bygge hverken bæredygtigt eller fleksibelt, så man kan leve op til fremtidens krav. Er det virkelig sundhedsministerens ambitionsniveau?, spurgte han. Men Jakob Axel Nielsen fastholdt, at ambitionsniveauet var det samme. Hans eksperter sagde bare noget andet end regionens eksperter. Piller plan i stykker Et andet regionsrådsmedlem, spidskandidat for Venstre, Anne V. Kristensen, undrede sig over, at regeringen først udstikker retningslinjer, så regionerne med knofedt og hårdt arbejde kan sætte en akutplan sammen. Hvorefter samme regering piller planen i stykker ved kun at satse på dele af den (DNU og Viborg), så den ikke længere hænger sammen. Til det henviste Jakob Aksel Nielsen til næste runde, hvor de sidste 10 mia. kr. af regeringens 25 mia. til hospitalsbyggeri skal deles ud. Også Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd (DSR) var repræsenteret ved mødet i Århus. Fra den regionale lægeforenings side understregede formanden for koordinationsforum, Susanne Scheppan, at Lægeforeningen bakker op om samling af akutmodtagelser på færre enheder og 15 minutters responstid. Men foreningen ser helst akutbilerne bemandet med anæstestilæger. Sygeplejerske på Århus Universitetshospital, Skejby, og bestyrelsesmedlem af DSR i Region Midtjylland, Ronny Andersen, var bekymret for kvaliteten af det offentlige sundhedsvæsen. Vores vision er at satse på et offentligt sundhedsvæsen, og vi er bekymrede for, om man forventer en mindre del af aktiviteten skal foregå i det offentlige, når man satser så lidt på udbygningen, sagde han. Når vi kommer med 25 mia. kr. og eksempelvis kræftpakker, så er det da fordi, vi ønsker et godt offentligt sundhedsvæsen, forsikrede Jakob Aksel Nielsen, men tilføjede, at han var pragmatisk i forhold til, hvor patienterne bliver behandlet. Blot finansieringen af sundhedsvæsenet sker over skatterne. midt nyt nr. 5, 11. marts

7 Nej til it-problemer, kontrolsystemer og andre tidsrøvere Tid til kerneydelser, tid til nærvær og til meningsfuldt arbejde FOTO: JØRN GADE Af Flemming Witt, Birthe Jensen og Louise Rosendahl Iversen, konsulenter ved Arbejdsgange & Logistik, Center for Kvalitetsudvikling, og Gitte Skov, udviklingskonsulent på Århus Universitetshospital, Skejby. Baggrund og formål Undersøgelsen Tid til Kerneydelsen er et pilotprojekt, som er blevet gennemført på Århus Universitetshospital, Skejby i samarbejde med Arbejdsgange & Logistik, Center for Kvalitetsudvikling. Baggrunden for undersøgelsen er en igangværende diskussion om det tiltagende tidsforbrug på administrative opgaver. Læger og sygeplejersker efterlyser mere tid til kerneydelsen, hvilket har givet anledning til at undersøge følgende: Overlægers og sygeplejerskers fordeling af tidsforbrug på arbejdsopgaver Tidsforbrug på kerneydelser Tidsforbrug på ikke-kerneydelser Definition af kerneydelsesbegrebet Opgaveglidning, prioritering, optimering Undersøgelsen har til formål at tilbyde aktuelle data samt udtalelser om oplevede forhold som baggrund for videre diskussion. 6 basissygeplejersker, 1 afdelingssygeplejerske og 5 overlæger fra Nyremedicinsk Afdeling C og Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I har deltaget i projektet. Projektet Tid til Kerneydelsen er gennemført i vinterhalvåret 2008/ Deltagerne har på baggrund af strukturerede dagbøger selv registreret tidsforbrug af opgaver samt vurderet opgaven som kerneydelse/ikke-kerneydelse. Et tværfagligt konsulentteam bestående af en økonom, en sygeplejerske og en antropolog har gennemført observationsstudier af deltagerne samt afholdt to workshops. Formålet med de to workshops har været at diskutere emner som opgaver, tidsforbrug, begrebet kerneydelse og opgavefordeling ud fra det indsamlede datamateriale. Tidsforbrug og den kontekstafhængige kerneydelse Figur 1 (næste side) illustrerer tidsforbruget fordelt på arbejdsopgaver og er indsamlet ud fra både dagbogsregistreringerne og observationsstudierne. Tallene viser blandt andet, at de deltagende sygeplejersker samlet bruger 34 % af deres tid på specifik sygepleje, hvilket er i tråd med resultater fra andre lignende undersøgelser. Som det fremgår af figur 2, så bruger overlægerne 34 % af deres tid på stuegang. Undersøgelsen viser endvidere, at administrativt arbejde fylder 12 % af arbejdsdagen for sygeplejersker og 7 % for overlæger. Ud fra det registrerede tidsforbrug har deltagerne vanskeligt ved at vurdere, hvor meget tid de reelt anvender på kerneydelsen. Baggrunden for dette er, at kerneydelsen defineres ud fra konteksten, og dermed ikke er en konkret afgrænset størrelse. Eksempelvis vurderer overlægerne, at det er en kerneydelse at følge en patient til røntgenundersøgelse, hvis det er en kompliceret patient, men ikke hvis det skyldes mangel på andet personale. For sygeplejerskerne er det en kerneydelse at hente en midt nyt nr. 5, 11. marts

8 FOTO: JØRN GADE Teamet bag rapporten, foran hospitalet, hvor de gjorde deres arbejdsstudier - fra venstre Louise Rosendahl Iversen, Gitte Skov og Flemming Witt. Overordnede opgaver der af deltagerne ikke betragtes som kerneydelser: Håndtering af it og teknik Rengøring Diverse serviceopgaver (ex: tømning af opvaskemaskine, opfyldning af varer, kopiering, hente, bringe, lede efter mv.) Koordineringsopgaver, som ikke omhandler patientforløbet på sygehuset (ringe til, henvise til, rykke for, bestille osv.) Registrere i kontrolsystemer udelukkende for kontrollens skyld samt godkende ligegyldige/ikke relevante analysesvar Sekretærarbejde (ex: printe, faxe) speciel pude til en patient med et særligt behov, men ikke hvis det er en pude, der hører under generelt opfyldningsarbejde på den enkelte stue. Som en hovedregel beskriver deltagerne kerneydelser som aktiviteter, der giver god mening i forhold til patientbehandlingen eller patientplejen. Kerneydelsesbegrebet er dermed vanskeligt at generalisere og konkretisere i forhold til at opstille konkrete opgaver og aktiviteter. Hvad er ikke en kerneydelse? Undersøgelsen peger dog samtidig på, at det er muligt at opnå enighed om en række overordnede arbejdsopgaver, som falder uden for deltagernes fagområde, og dermed også tager tid fra kerneydelsen. Daglige irritationsmomenter er problemer med it og elektroniske systemer i forhold til logon, netværk der går ned under brug af epj, elektroniske systemer med for mange unødvendige godkendelses/sikkerheds-popups. Afbrydelser, omvendt opgaveglidning og ventetid Undersøgelsen giver et billede af faggrupper, hvor afbrydelser i udførslen af opgaver er en indgroet og ureflekteret del af arbejdskulturen. Eksempelvis afbrydes en over- FIGUR 1: Sygeplejerskernes tid fordelt på alle opgaver Orientering om patient Andet Anden koordinering Diverse opgaver Pauser Personalerelateret arbejde Kommunikation m patient/pårørende Stuegang Vejledning internt Administrativt arbejde Specifik sygepleje Tidsforbrug i procent midt nyt nr. 5, 11. marts

9 læge 42 gange i løbet af sin dagvagt med spørgsmål, som i mange tilfælde lige så godt kunne være stillet til andre eller i andre fora. Afbrydelserne er betinget af en samarbejdskultur, hvor man som læge og sygeplejerske forventes at være tilgængelig og koordinerende på alle tidspunkter. Afbrydelser skal dog også ses i relation til arbejdsgange, der ofte kræver hurtig omstilling, omkoordinering og ændringstiltag. Dette kan resultere i en fragmenteret dagsrytme, der igennem afbrydelser vænner personalet til at reagere i stedet for at organisere. Andre undersøgelser viser også, at afbrydelser har betydning for patientsikkerheden. FIGUR 2: Overlægernes tid fordelt på alle opgaver Visitation Pauser Registrering Dedikerede ansvarsområder Undervisning/supervision Administration og møder i øvrigt Konference Diverse opgaver Stuegang Tidsforbrug i procent Afbrydelserne er også et udtryk for ansvarsfølelse, samarbejdsvilje og imødekommenhed, idet koordinering og oplæring også betragtes som en kerneydelse. Især overlægerne påtager sig naturligt rollen som afdelingens bagstopper, der sørger for den daglige driftsmæssige afvikling. Denne ansvarsfølelse udvikler sig til en form for omvendt opgaveglidning, hvor overlægerne oplever, at det er svært for dem at prioritere i forhold til deres faglige kompetence. Eksempelvis løses ukomplicerede lægefaglige opgaver, såsom referatskrivning og godkendelse af blodprøver, af overlæger. Disse opgaver kunne løses af sygeplejersker, sekretærer eller reservelæger, men primært pga. personalemangel er de der ikke til at varetage disse opgaver. Prioritering og fordeling af arbejdsopgaver kræver god koordinering, hvilket midt nyt nr. 5, 11. marts

10 En vigtig konklussion på undersøgelsen af forbruget af tiden til kernydelser er, at hver afdeling diskuterer sig frem til hvad der er afdelingen og dens ansattes konkrete kerneydelser. også kan resultere i meget ventetid faggrupperne imellem. Det medfører ofte spildtid, dobbelte og afbrudte arbejdsgange. Venter eksempelvis en sygeplejerske på en overlæge til at gå stuegang, befinder hun sig i en kunstig venteposition og gætterier om en anden arbejdsopgave skal startes, eller om hun kan nå at gå til pause. Meget af tiden går således på at holde sig ledig i forhold til, hvornår overlægen har mulighed for at gå stuegang. Opgaveglidning er det muligt? Opgaveglidning eller opgavebytning er et emne deltagerne oplever en vis resignation omkring, da der ses en tendens til at alle værger sig og føler de har nok at lave. Dog når de frem til forskellige forslag, der fagligt skal/kan varetages af andre. De deltagende overlæger mener, at særligt dokumentations- eller administrationsopgaver som f.eks. referatskrivning og kopiering bør laves af sekretærer. Kliniske opgaver som f.eks. at anlægge venflon og akutte EKG kan laves af sygeplejersker. Sygeplejersker vil gerne have flere kliniske opgaver, men det kræver at de kommer af med nogle andre. Eksempler på disse opgaver er service- og rengøringsopgaver, som efter sygeplejerskernes opfattelse bør laves af serviceassistenter eller en slags husmor (udvidet servicefunktion). De ønsker servicefunktionen tilknyttet sygehuset på samme vis som portørcentralen, da tilknytningen betyder større engagement, ansvarsfølelse og samarbejdsmuligheder. Vejen frem Et centralt spørgsmål at stille i forhold til undersøgelsens resultater er: Hvad skal der til for at skabe mere tid til kerneydelsen? Nedenstående beskriver temaer og indsatsområder, der kan optimere tid til kerneydelsen: En øget tværfaglig forståelse sikrer bedre udnyttelse af ressourcer og opgavefordeling. Et større fokus på den enkelte faggruppes kernekompetence sikrer at de udnyttes optimalt. Forandring i form af arbejdsgange og/eller fordeling af arbejdsopgaver starter hos frontlinjepersonalet. En arbejdsopgave kan ikke altid defineres som kerneydelse eller ikke-kerneydelse, da den er afhængig af konteksten, som også konstant forandrer sig. Forbedring af it og elektroniske systemer sikrer at arbejdsopgaver understøttes og optimeres. Et højere fokus på arbejdskultur og især de ukritiske forstyrrelser sikrer bevidsthed omkring afbrydelser, hvordan de influerer på arbejdsmiljøet, og hvordan de øger forvirring og forsinkelser. midt nyt nr. 5, 11. marts

11 Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsgange & Logistik består af seks medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund - en sygeplejerske, en lægesekretær, en antropolog, en jurist og to økonomer. Enheden har følgende hovedopgaver: At være katalysator for effektivitetsfremmende projekter. At opsamle og formidle viden omkring forbedring af arbejdsgange og logistik med henblik på skabelse af øget effektivitet og kvalitet. At deltage i udviklingsprojekter eller selv tage initiativ til udviklings-projekter med henblik på at skabe rum for forbedring af effektiviteten og kvaliteten. At være med til at sikre den bedst mulige udnyttelse af kompetencer inden for effektiviseringsområdet i en koordineret indsats med regionens andre videnscentre. Enheden har været involveret i omkring 50 opgaver, der omhandler arbejdsprocesser og logistik på hospitalerne, i psykiatrien og på det administrative område. Det drejer sig eksempelvis også om: Kobling mellem patientsikkerhed og arbejdsgange for psykiatrien i Horsens og lokalpsykiatrien i Silkeborg Effektivisering af visitationsprocessen ved it-opgaver på Regionshospitalet Horsens Oprydning og systematisering af depoter og skabe på børneafdeling, Regionshospitalet Randers Gennemgang af arbejdsgange med klargøring af journaler, henvisning, visitering og booking til ambulant behandling indenfor urologien for Regionshospitalet Randers Optimering af vare- og sengeflow på Regionshospitalet Viborg Workshop om Lean i praksis med ca. 200 deltagere fordelt på fire halve dage Indførelse af forbedringstavle på en række hospitaler i Region Midtjylland. Undersøgelsen danner grobund for en videre diskussion af kerneydelser og ikkekerneydelser. I forhold til det administrative arbejde oplever deltagerne ikke at tidsforbruget på administration har taget overhånd. Deltagerne har ikke noget imod administrative opgaver, så længe disse opgaver er patientrelaterede og giver god mening. En forudsætning er dog, at de rigtige administrative værktøjer skal være til stede og være velfungerende, samt at afdelingsog hospitalsledelsen systematisk vurderer personalets involvering i diverse administrative opgaver. Deltagerne fortæller i forhold til den administrative byrde at: dampen er taget af tromlen (citat overlæge), og at de oplever sygehusledelsen har taget de seneste års kritik til sig. Iværksættelse af nye administrative tiltag bliver overvejet nøje. Ligeledes roses ledelsen for at være et velfungerende filter mod krav fra det politiske system. Sæt fokus på arbejdskulturen Undersøgelsen har været afgrænset til to afdelinger med deltagelse af få repræsentanter fra to faggrupper overlæger og sygeplejersker, men har til trods for dette haft et helhedsorienteret perspektiv. Tidsregistrering giver sammen med observationer og workshopdiskussioner et nu-anceret og underbygget billede af den faktiske hverdag, og er med til eliminere myter, generaliseringer, og forudindtagede opfattelser. Tid til kerneydelsen har givet deltagerne forståelse for hinandens hverdag og opgaver, samt indsigt i hvilken arbejdskultur de som faggrupper befinder sig i. Metoden og resultaterne giver følgende konkrete anbefalingstiltag de enkelte afdelinger kan arbejde videre med: midt nyt nr. 5, 11. marts

12 Arbejdsgangsanalyser: En projektgruppe med repræsentanter for alle faggrupper bør nedsættes. - Arbejdsgangsanalyser er nødvendig for at kortlægge de enkelte ar-bejdsgange som eksempelvis stuegang og andre it baserede arbejdsgange med henblik på at reducere spildtid, dobbelte og afbrudte arbejdsgange. I forhold til at identificere og løse generelle/konkrete it-problemer er det en stor fordel at involvere frontpersonalet. Et værktøj til dette kan være en forbedrings/implementeringstavle, der kan fungere som katalysator for processen. - Arbejdsgangsanalyser er også nødvendige i forhold til at se på opgaveglidning. Analysen giver indsigt i hver enkelt faggruppes arbejdsopgaver, og hvordan grænserne imellem dem kan flyttes, således at serviceopgaver kun varetages af servicepersonale. Sygeplejersker kan derefter påtage sig kliniske opgaver, som læger laver i dag. Patientforløbsbeskrivelser: - Patienter og pårørende stiller krav til det sammenhængende patientforløb. For patienten er det vigtigt at opleve, at de forskellige sektorer, afdelinger og fagpersoner formår at arbejde sammen om planlægning af forløbet, videregivelse af information og inddragelse af patienten. For at få viden om, hvad de enkelte patientgrupper lægger vægt på i deres forløb, vil det ofte være relevant at inddrage patienternes viden og erfaringer. Dette kan gøres ved hjælp af forskellige dataindsamlingsmetoder. Kultur for ukritiske forstyrrelser: Nedbringelse af forstyrrelser kræver fokus på arbejdskulturen på den enkelte afdeling. Tiltag som eksempelvis vil ikke forstyrres veste og posters kan være med til at skabe en bevidsthed og synlighed omkring forstyrrelser og afbrydelser. Analysens resultater giver grund til vidensdeling med andre afdelinger. Dermed dannes et yderligere solidt analysefundament på tværs af afdelinger i forhold til at lave forbedringstiltag og dermed sikre mere tid til kerneydelsen. kort om regionen Mulighed for tjenestefrihed Sygeplejersker og læger, der har 4-års kontrakt med det danske forsvar om at stå til rådighed for internationale missioner, har mulighed for at få tjenestefri fra deres daglige arbejde i de perioder, de er i udlandet. Det er det centrale i en ny aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Sundhedskartellet. Når en ansat er blevet indkaldt til forsvarstjeneste, skal han eller hun ved lov underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for indkaldelsen senest 2 uger efter, at indkaldelsen er modtaget. Danske Regioner har vurderet, at 4-års kontrakterne ikke må betyde fravælgelse af ansøgere til en ledig stilling. Der skal således laves en samlet vurdering af de enkelte ansøgeres kvalifikationer mv. til jobbet. Klippet fra NYHEDSBREV fra Hospitalsledelsen Vest midt nyt nr. 5, 11. marts

13 Stor interesse for muligheder i fremtidens hospital Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital i Århus, DNU, har sammen med Rådgivergruppen DNU I/S inviteret interesserede til konferencen DU har ideen vi har projektet, mandag den 16. marts. Ved tilmeldingsfristens udløb var der fuldt hus med 163 tilmeldte. Vi glæder os meget til at præsentere DNU-projektet for mange af områdets innovative miljøer og personer, siger hospitalsdirektør Villy Helleskov. Formålet med konferencen er, at Det Nye Universitetshospital gerne vil vise innovationsmiljøer, forskere og private firmaer, hvilke muligheder for innovation og udvikling som projektet for DNU åbner op for, og på denne måde iværksætte en endnu bredere proces. DNU rummer et enormt potentiale for at generere nye ideer. Det er ikke sikkert, at vi har dem alle sammen selv internt, selv om der både i Projektafdelingen og i Rådgivergruppen af arkitekter og ingeniører er samlet rigtigt mange spidskompetencer. På den her måde forsøger vi at lægge nogle af de mere komplekse udfordringer, et så stort projekt har, frem for andre kloge hoveder, så de kan tænke lidt med. Og hen ad vejen opstår der så måske nye ideer, Hospitalsdirektør Villy Helleskov. der kan gavne projektet, samfundet og patienterne, siger ser frem til fortælle om og høre eksterne eksperter komme med flere bud. Villy Helleskov. Foruden workshops om temaerne Hvordan trimmer vi byggeprocessen, Fremtidige arbejdsmetoder, Menneskelige relationer på hospitalet og DNU i samfundet vil deltagerne kunne høre oplæg ved professor Flemming Besenbacher, leder af Interdiciplinært Nanoscience Center ved Aarhus Universitet, institutleder Michael Mullins, Arkitektur og Design på Aalborg Universitet, og direktør Trine Winterø, Med- Tech Innovations Center. kort om regionen Generalforsamling nu med portvin! Personaleforeningen ved Regionshuset Viborg indkalder sine medlemmer til den årlige generalforsamling nu på tirsdag den 17. marts, kl. 16 i kantinen. Og for de medlemmer, der dukker op, er der efterfølgende et særligt portvinsarrangement samme sted og samme dag kl For at deltage i den sidste og mere vinøse del af arrangementet skal man ikke bare være medlem af personaleforeningen, men også have tilmeldt sig. jga midt nyt nr. 5, 11. marts

14 Center of Excellence en ny måde at tænke hospital på! Vi har allerede haft den første patient i Center of Excellence! Sådan lyder det fra hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen i Silkeborg. Han fortæller her om, hvad vi egentlig skal med det der center, og hvad det vil betyde for medarbejderne. Af Dorte Hangst, informationsmedarbejder, Hospitalsenheden Silkeborg Hvis svaret er Center of Excellence, hvad er så spørgsmålet? Spørgsmålet er, hvordan sikrer vi, at sundhedsvæsenet til stadighed har de rigtige ydelser. Vi ved, at vi skal udvikle metoder, som er tættere på borgerne og på deres hverdag. Det handler blandt andet om, at vi har data, der viser, at man, når man er syg, kommer sig bedre og hurtigere, hvis man kan blive undersøgt og behandlet uden en lang indlæggelse. Hele den udvikling fra indlæggelse til ambulant har vi set inden for kirurgien specielt ortopædkirurgien og vi er nu også på vej til det på det medicinske område. Samtidig kan vi udnytte personaleressourcerne meget bedre ved at omlægge til dagtid og ambulant aktivitet. Det bliver vores helt særlige forpligtelse at varetage den opgave på en systematisk og struktureret måde, og vi får ro til at gøre det, fordi vi ikke samtidig skal håndtere en masse akutte patienter. Hvad vil det betyde for medarbejderne? Det er vigtigt at pointere, at de kompetencer vi har i huset lige nu, vil vi stadig have brug for. Vi har ikke brug for andre typer medarbejdere end dem vi har, men vi har brug for, at man kan se perspektiverne i det nye. Det er samtidig også utrolig vigtigt, at det ikke bare bliver opfattet som et lægernes Center of Excellence, men det bliver noget, som giver mening for alle medarbejdere i huset. Vi står midt i en proces, hvor vi ikke har alle svarene på rede hånd, men vi skal være med til at udvikle dem. Det vil appellere til, at man kan se nye muligheder. En overskrift for det kunne være en kultur, hvor man har innovation og udvikling som fokus, og det er jo heldigvis ikke noget nyt på HSI. Hvordan får resten af sundhedsvæsenet gavn af Center of Excellence? Vi er et eksperimentarium for Region Midtjylland og for hele Danmark. Vi prøver nye metoder af og via vores dokumentation vores erfaring med, hvad der virker i praksis, kan det blive udbredt til resten af sundhedsvæsenet. Hvornår har vi patient nr. 1 i et Center of Excellence forløb? Det har vi allerede! Et eksempel er, at de praktiserende læger allerede nu på daglig basis har mulighed for at komme i kontakt med speciallægerne fra Medicinsk Afdeling, Ortopædkirurgisk Afdeling og Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling og få enten en kollegial rådgivning eller en aftale om en hurtig udredning af deres patienter. Dette tilbud om hurtig ambulant udredning bliver udbygget fra den 1. april, hvor vi overtag- midt nyt nr. 5, 11. marts

15 Nyt indhold i kendte Silkeborg rammer. er hele Kjellerup-området fra Skive. Generelt set kan man sige, at vi allerede har mange af elementerne i den palet af tilbud, som skal indgå i Center of Excellence, og vi skal nu i gang med at strukturere de forskellige indsatser. Hvilke udfordringer skal overstås først? Det er utrolig vigtigt, at Center of Excellence bliver forankret i hele huset som en måde vi arbejder på. Det indebærer, at vi arbejder meget bevidst med dokumentation og med nogle konkrete behandlingsprotokoller. Det skal være en kultur, som præger hele huset. Lige nu sprudler det frem med ideer, og vi skal sørge for, at der er fremdrift, og at vi får de rigtige ideer taget op. Helt konkret handler det om at få organiseret det på en måde, så vi gør tingene i den rigtige rækkefølge. Af den grund har vi har vi netop ansat en projektleder. Hvad med resten af huset, som ikke skal være Center of Excellence? Det er i virkeligheden på det punkt, at Center of Excellence kommer til at stå sin prøve, for det skal være en samlet vision for hele huset. Alle afdelinger vil have elementer af Center of Excellence. Jeg vil godt understrege, at Center of Excellence ikke er et nedskæringsprojekt, men et udviklingsprojekt, hvor vi på en række områder - hvor vi ved, at der kommer stor efterspørgsel - har de rette, alternative ydelser: hurtig udredning og behandling og indsatser over for kroniske patienter. Beskriv hvordan et forløb for en typisk patient forløber før og efter Center of Excellence hvor er de mest markante ændringer? Hvis vi tager den patient, som i dag bliver indlagt kl. 23 efter vagtlægen har været ude hos vedkommende, og hvor hjemmeplejen måske også er involveret, så vil et muligt scenarie se sådan her ud: Vagtlægen starter med at ringe til visitatoren på hospitalet for at drøfte de forskellige muligheder. Det kan for eksempel være en ambulant tid næste morgen, hvor vi kan køre et fuldt undersøgelsesprogram igennem. Et andet eksempel kunne være i dagtiden, hvor den praktiserende læge kan drøfte en patient direkte med en speciallæge fra Center of Excellence, og vedkommende får en tid samme dag eller dagen efter. Det er et eksempel på en akut indlæggelse, der i stedet er blevet til et planlagt ambulant forløb. Taget fra personalebladet under kitlen, Hospitalsenheden Silkeborg, nr. 04 / 2009 midt nyt nr. 5, 11. marts

16 Nye centre vil styrke kvaliteten af de sociale tilbud Centerchef Søren Johnsen, Center for Børn, Unge og Specialrådgivning. Centerchef Lars Kjeldgaard, Center for Voksensocial. Med det nye år har vi taget hul på en helt ny organisering af psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland. Siden årsskiftet har vi fået en ny psykiatri- og socialledelse. Samtidig har de hidtidige driftsområder for henholdsvis Voksensocial og Børn, Unge og Specialrådgivning fået status af selvstændige centre, hvor CVOS er en fusion mellem det gamle Voksensocial og socialpsykiatrien. For medarbejderne i de to centre har det betydet en del omvæltninger med nye opgaver, kollegaer og ledere. Fælles for både gamle og nye medarbejdere i de to centre er, at de har engageret sig i den nye organisation. Med den nye centerstruktur har vi et stort ønske om fortsat at udvikle kvaliteten og fagligheden på de sociale tilbud. For at fortsætte denne udvikling er det vigtigt at sikre smidigheden og effektiviteten i de to centres interne organisering. Derfor har vi valgt at inddrage medarbejderne i opbygningen af de to centre, som efter vores opfattelse styrker medarbejdernes engagement og opbakning til det nye. Den høje, faglige kvalitet, der hidtil har kendetegnet regionens sociale tilbud til borgerne, vil blive videreført i Det indebærer, at vi fortsat vil udvikle vores pædagogiske metoder. Det betyder også, at vi fortsat vil tilbyde de bedst mulige opholds- og aktivitetstilbud, baseret på den nyeste viden inden for området. Analysearbejder er fx i gang omkring ventelister og akut-funktion på voksenområdet, ligesom et employer branding-projekt er i støbeskeen, videokonferenceudstyr skal tages i brug, og Den Danske Kvalitetsmodel på socialområdet ser dagens lys. De to centre har indledt samarbejde omkring overgang fra barn til voksen, og vi forventer, at der i 2009 vil blive sat flere skibe i søen, hvor vi på tværs af de to centre vil samarbejde om forskellige temaer. Vi vil også i 2009 fastholde det tætte samarbejde med henholdsvis Regionspsykiatrien, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center og sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Endelig glæder vi os til at være med til at bidrage og skabe en ny social strategi, der skal tegne regionens socialområde de kommende år. Vi er overbeviste om, at vi i de to nye centre er rustet til at møde de udfordringer, som venter i 2009 og årene fremover. Det skriver centerchef Lars Kjeldgaard, Center for Voksensocial (CVOS) og centerchef Søren Johnsen, Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS) i den nyeste udgave af PS nyhedsbrev midt nyt nr. 5, 11. marts

17 WALK-UP også patienterne (og ansatte) skal røre sig Det er sundt at være aktiv især for patienter er det særlig vigtigt at røre sig under en indlæggelse. I den forbindelse har fotograf Suste Bonnén har lavet nogle inspirerende plakater til patienter om at bevæge sig mere. Vi opfordrer afdelinger og afsnit til at benytte sig af tilbuddet om at hænge plakaterne op synlige steder, hvor patienterne færdes. Plakaterne kan rekvireres kvit og frit på I forbindelse med plakaterne Tab for alt ikke lysten til er der udgivet en bog WALKat gå. Jeg går mig hver UP så går det bedre skrevet dag det daglige velbefindende til og går fra Bente Klarlund Pedersen. af professor overlæge dr.med. enhver sygdom. Jeg har Bogen er illustreret med Suste gået mig mine bedste Bonnéns fotos og matcher tanker til, og jeg kender plakaterne. Bogen henvender ingen tanke så tung, at sig primært til svækkede og man jo ikke kan gå fra syge personer. Bogen kan frit den. hentes på Søren Kierkegaard, 1847 Man kan også bestille et oplag af bogen. Prisen afhænger af oplagets størrelse. Det skriver Nyhedsbrev nr. 10 / 2009 fra Hospitalsledelsen Vest. Det kan tilføjes at kampagnen med bog og plakater er udarbejdet i et samarbejde mellem Rigshospitalet og TrygFonden. Og ligeledes at vi regionale medarbejdere, hvis vi ikke motionerer på anden vis, selvfølgelig også bedre kan holde os sunde og friske blot ved at gå. NIP-data og InfoRM smelter sammen jga Vigtige sundhedsdata er efter et større og intensivt forarbejde på vej til at blive samlet. Det drejer sig om data fra det Nationale Indikator Projekt (NIP) som på individniveau nu integreres i Sundhedsvisningen på InfoRM. Den nye funktionalitet markeres ved et arrangement mandag den 16. marts ved Kvalitet og Sundhedsdata, kl i Blok C, 1. sal. Her vil de nye muligheder blive demonstreret, ligesom der vil blive informeret nærmere om de videre perspektiver ved de nye muligheder. Til arrangementet er inviteret repræsentanter fra hospitalerne, de berørte folk fra administrationen - herunder Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed samt Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Århus Universitetshospital. jga midt nyt nr. 5, 11. marts

18 FOTO: JØRN GADE I den nye udgave af It-afdelingens interne It-Nyt, 9. marts 2009, fortælles om, hvordan regionens It-afdeling har taget hånd om den gode modtagelse af nye kolleger. Selvom der er stor forskel mellem regionens forskellige afdelinger og stabe, så er nye tanker om en god start altid positiv: Hvordan vil du gerne modtages? It tager hånd om nye medarbejdere Mere fokus på introduktionen af nye medarbejdere giver bedre tid og plads til at præsentere It. Den øgede information bliver rost af nyansatte, der blandt andet er glade for at få sat ansigter på nøglepersoner i organisationen. Seks timers introduktion til en ny arbejdsplads kan lyde af meget, men det er ikke desto mindre virkeligheden, når nye ansigter i RM It skal introduceres. Vi har kun kørt et formelt introkursus siden efteråret 2008, og der varede det kun halvanden time, forklarer Lone Stoffer Bekker. Hun er kompetencekonsulent i It-stab, og har været med til at udvikle introkurset til den form, det har i dag. Baggrunden for, at introduktionsdagen kom på dagsordenen var i første omgang, at en af Lone Bekkers kollegaer i It-stab oplevede et stigende behov blandt nye medarbejdere for mere generel information om RM It. Vi tog handsken op og lavede en standard for, hvem der skulle tale på et intromøde, og hvilke informationer der er vigtige at få, forklarer Lone Bekker. Behovet for mere information bunder i, at It-afdelingen er et svært sted at komme til, da der i øjeblikket foregår store forandringer for alle medarbejdere. De store omorganiseringer på eksempelvis driftsområdet betyder, at nye medarbejdere ikke har noget tydeligt billede af, hvilken organisation de er blevet ansat i. Derfor vurderede Lone Bekker og hendes kolleger, at både generel information om organisationen og mere nuanceret information om de enkelte afdelinger var vigtig. Nogle af de ord, man skal vænne sig til, når man kommer til en organisation som RM It, er ESDH, MEDudvalg, ØS2000 og Service Desk. Derfor har Lone Bekker også sikret, at der ud over it-chefen også er repræsentanter fra Service Desk, økonomifunktionen i It-stab og MEDudvalget på introkurserne. Det betyder, at de nye folk møder mange af de personer, som de skal have kontakt med i deres dagligdag, men som de ikke nødvendigvis deler kontor med, forklarer Lone Bekker. Få sat ansigt på chefen Det lange introduktionskursus får rosende ord med på vejen fra de Lone S. Bekker fra It-stab er facilitator på introduktionsdagen i It. midt nyt nr. 5, 11. marts

19 medarbejdere, der var til stede den 12. januar Det var første gang, at mødet varede en hel dag. En af de nye medarbejdere fortalte, at det var en grundigere introduktion, end han havde fået i mange private virksomheder. Det var rart at få at vide, for vi har virkelig gjort meget ud af, at alle skal føle sig vel modtaget og vel informeret, fortæller Lone Bekker. Erna Larsen, der er ny sekretær i It-stab, var også med på mødet den 12. januar, og hun mener også, at tiden blev udnyttet optimalt. Vi møder jo it-chefen og lederne fra forskellige afdelinger, og det betyder, at man føler sig værdsat. Jeg fik en følelse af, at ledelsen i It tager sig tid til at møde de nye medarbejdere, og det er vigtigt, synes jeg. Langt mellem afdelingerne En anden af grundene til, at det er så vigtigt med en god introduktion og få sat ansigt på it-chefen er, ifølge Lone Bekker, at RM It er en ny organisation, der er spredt ud over et stort geografisk område. Det betyder, at mange medarbejdere føler, at itledelsen er lidt usynlig i dagligdagen. Det stiller derfor også store krav til den enkelte medarbejder, hvis RM It skal opnå målsætningen om at fungere som én samlet itafdeling både fagligt og socialt. Vi forsøger at opbygge en god fællesskabsfølelse og et godt arbejdsklima. Det starter med introduktionsdagen, hvor nye medarbejdere møder nogle af deres nye kollegaer fra mange forskellige grene af organisationen, siger hun. Især arbejdsklimaet betyder meget, og forhåbentligt kan introduktionsdagen være med til at vise nye medarbejdere, at It er en organisation i forandring, men som samtidig forsøger at tage sig godt af medarbejderne. En anden af de ting, der bliver vægtet højt på introduktionsdagen, er netop at fortælle nye medarbejdere om RM mission, vision og værdigrundlag og RM It s målsætninger. Der er også afsat tid til, at de nye folk kan sætte ord på, hvordan det er at være ny i It. Ud over selve introduktionskurset har It-stab også lavet en opfølgningsplan for nye medarbejdere, hvor der er skemalagt opfølgningssamtaler med den enkelte. Næste introduktionsdag er planlagt til starten af marts, og Lone Bekker ser frem til at møde et nyt hold it-medarbejdere. Kort om introduktionsdagen Introduktionsdagen bliver afholdt cirka én gang om måneden, alt efter hvor mange nye medarbejdere, der bliver ansat. Det er planen, at introduktionsdagen skal afholdes på de forskellige adresser i It. Indtil videre har den kun været afholdt i Viborg og Århus. Der skal være mellem otte og 15 nye medarbejdere, før der bliver afholdt et intromøde > Nyheder og info > It s nyhedsbrev > 9 marts > Introdag i It midt nyt nr. 5, 11. marts

20 Koncert ved informationsaften om angst Guitaristen Kaare Norge, der selv tidligere har lidt af angst, er gået i samarbejde med PsykInfo og Psykiatrifonden om at udbrede kendskabet til sygdommen. Torsdag den 19. marts giver han koncert i Århus i forbindelse med en informationsaften om angst. Den prisbelønnede klassiske sologuitarist, der netop har udgivet en ny cd, er i marts på turné og tager i den forbindelse del i Psykiatri- Omkring mennesker i Fondens oplysningsindsats Landsindsatsen mod Angst med koncerter i Danmark lider af angst. Og ca. Århus, Aalborg og København. dobbelt så mange vil få angst For nogle år siden oplevede jeg selv angst og kom efter en omfattende på et eller andet tidspunkt i behandling ud på den anden side. Derfor ved jeg, hvor altoverskyggende livet. Alligevel er angst omgærdet af uvidenhed og tabuer. om sygdommen, både for en selv og for ens nærmeste, fortæller Kaare og ødelæggende angst kan være, og hvor vigtigt det er med information De færreste ved, at angst kan Norge om baggrunden for samarbejdet med PsykInfo og Psykiatrifonden. behandles med gode resultater. Århus-koncerten foregår i Sankt Lukas Kirke, Ingerslev Boulevard, Århus Det ønsker PsykiatriFonden torsdag den 19. marts, kl at ændre med oplysningsindsatsen Landsindsatsen mod Århus, indleder med en introduktion om angst. Chefpsykolog Nicole Rosenberg, Klinik for Angst- og Tvangslidelser, Angst, der har til formål at Tilmelding til koncert og introduktion sker via PsykInfo, udbrede viden om angst, og eller tlf på hverdage kl hvordan vi håndterer sygdommen, hvis den rammer os selv Carl Nielsen, går til Landsindsatsen mod Angst. Overskuddet fra koncerterne, hvor der spilles værker af bl.a. Chopin og eller en af vores nærmeste. Læs mere om PsykInfo s tema-aftner på kort om regionen Svensker Den svenske stjernekirurg Torbjörn Holm opererer i øjeblikket på Kirurgisk Afdeling P ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Under sit ophold fungerer han som overlæge på gæsteopererer i forbindelse med for eksempel tarmkræft, hvilket er hans speciale. Den 55-årige Torbjörn Holm afdelingen, hvor man blandt andet udfører kolorektal kirurgi. Det vil sige kirurgi i tarmen i Århus er uddannet i Stockholm og arbejder til daglig på Karolinska Universitetssygehus. Han betragtes som en af de dygtigste kolorektal-kirurger i Skandinavien. Afdeling P er den bedste i Skandinavien inden for kolorektal kirurgi. De har en bred vifte af kompetencer og et højt antal patienter, siger han som sit valg af at afprøve og virke i Århus. Under sit ophold i Danmark håber han at kunne dele nogle gode erfaringer med sine århusianske kolleger. Dels håber jeg, at jeg kan bidrage med nogle af mine kompetencer, først og fremmest når det drejer sig om lokalt avanceret kolorektal cancer. Og dels håber jeg at kunne lære af de kompetencer, som de har her, siger Torbjörn Holms, der som mål med opholdet også ønsker at skabe et længerevarende samarbejde mellem de svenske og de danske kolorektalkirurger på forsknings- og uddannelsesområdet. midt nyt nr. 5, 11. marts

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling

Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020. Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner for sygehusvæsenet i Region Sjælland 2020 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling 4 6 20 22 Vi skaber fremtidens sygehusvæsen gennem sammenhæng og udvikling Visioner Vi

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri integreret forskning, uddannelse og klinik attraktivt arbejdsmiljø innovative processer

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen.

nyhedsbrev I eventyrlandet Røntgenafdelingens - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. Røntgenafdelingens nyhedsbrev Nr. 01 maj 2015 - Nyhedsbrev om lidt af hvert I eventyrlandet - sagde katten til Alice: Man kan ikke komme videre, hvis ikke man ved hvor man vil hen. - I eventyrlandet -

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Udviklingsperspek-ver

Udviklingsperspek-ver Udviklingsperspek-ver Det nære sundhedsvæsen - Eksempel fra Holstebro 90 % Det nære sundhedsvæsen KL s konference 10. nov. 2014 Om delega-on og kommunal praksis på området 10 % Sygehusvæsen Anders Kjærulff

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør

Tomas Joen Jakobsen konstitueret vicedirektør Nr. 37 27. oktober 2014 INDHOLD: Tomas Joen Jakobsen konstitueret som vicedirektør To mio. kr. til motionstilbud til overvægtige børn Er du klar til Windows 7? Ny og forbedret kursusportal Ansættelsesstop

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Velkommen til Koncern HR Udvikling Hvad kan vi hjælpe dig med?

Velkommen til Koncern HR Udvikling Hvad kan vi hjælpe dig med? Velkommen til Koncern HR Udvikling Hvad kan vi hjælpe dig med? Psykisk arbejdsmiljø Procesoptimering Udvikling af ledelse Innovation Laboratorier Eksperimenter Camps Organisationsudvikling Koncern HR Udvikling

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere

For hver kompetence skal der være følgende billede:

For hver kompetence skal der være følgende billede: For hver kompetence skal der være følgende billede: 1.Der skal være formuleret et tydeligt forventningsbillede (kende til/kunne udføre.) 2.Der skal være mulighed for at angive medarbejderens egen vurdering

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

2013-2015 HVOR SKAL VI HEN?

2013-2015 HVOR SKAL VI HEN? STRATEGI 20132015 2013-2015 HVOR SKAL VI HEN? PTU har de seneste år været gennem en stor udvikling. Vi har fået foretaget en om- og udbygning af vores faciliteter i Køben havn, og vores afdeling i Århus

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

nyhedsbrev Afrapportering fra SIGNAL Hospitalsenheden Vest Staben Herning og Holstebro HR, Kvalitet og Udvikling, Ledelsessekretariatet og Økonomi

nyhedsbrev Afrapportering fra SIGNAL Hospitalsenheden Vest Staben Herning og Holstebro HR, Kvalitet og Udvikling, Ledelsessekretariatet og Økonomi nyhedsbrev Nr. 2 30. januar 2014:Nyhedsbrev fra Stabens ledelse Afrapportering fra SIGNAL Afrapportering fra SIGNAL Medarbejdernyt teknik Nyt arbejde Innovation fra teori til praksis Præsentations- Møde

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U

Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Trivselsmålinger Inspiration fra social kapital v. Karin Kell Nielsen Leder organisationsudvikling, arbejdsmiljø og socialrådgivning, HR&U Konference Nyborg Strand 29. november 2010 Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Hogaard: E -mail: tobias.viskum.hogaard@systematic.com

Hogaard: E -mail: tobias.viskum.hogaard@systematic.com Regionshospitalet Randers: Projektforløb Klyngeafdelingen gynækologisk/obstetrisk afdeling og børneafdeling, et kompetenceudviklende forløb. Hvordan holder man gejsten og motivationen? Hvordan sørger man

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK

SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK SERVICELOGISTIK MED ASCOM JOB AGENT ASCOM JOB AGENT VEJEN TIL EFFEKTIV SERVICELOGISTIK UNDGÅ FLASKEHALSE OG ØG EFFEKTIVITETEN MED 25% Servicelogistikken på et hospital er bindeleddet mellem de forskellige

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere