magisterbladet Mellemspil om Metropols arbejdsmiljø Seniorjobbere oversvømmer kommunerne Tag elevatoren fra joblab til jobmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet Mellemspil om Metropols arbejdsmiljø Seniorjobbere oversvømmer kommunerne Tag elevatoren fra joblab til jobmarkedet"

Transkript

1 magisterbladet MAGASIN FOR MEDLEMMER AF DM NR APRIL 2013 Magister med side profil Mellemspil om Metropols arbejdsmiljø Det muliges kunst om OK 2013 Seniorjobbere oversvømmer kommunerne Tag elevatoren fra joblab til jobmarkedet

2 COPENHAGEN SUMMER UNIVERSITY EKSEMPLER FRA ÅRETS PROGRAM: Adfærdsøkonomi og Psykologiske Valg konsekvenser af menneskelig irrationalitet Coaching, Kierkegaard og Lederskab Ledelse med Forankring nytænkning med antropologisk metode Forandringsledelse uden Stress - psykologiske perspektiver på organisatoriske stressfaktorer Sundhedsrelateret Velfærdsteknologi fra patient til forbruger? Fødevarekompleksets Aktører forbrugeres, producenters og eksperters kamp om madens kvalitet og sikkerhed Den Danske Model under udvikling eller afvikling? Kommunikation 2.0 effektiv kommunikation på tværs af medier Kvantitativ Evaluering og Effektvurdering af Velfærdsydelser og Folkesundhed Decoding China! Power, Philosophy, Government Affairs and Lobbying in China copenhagensummeruniversity.ku.dk E: - T:

3 LEDER af Ingrid Stage, formand, DM 3 Magtarrogance Hovedbestyrelsen for Dansk Magisterforening Ingrid Stage, formand Peter Grods Hansen, I skrivende stund er gaderne fulde af lockoutede folkeskolelærere, der på gader og foran skoler med al tydelighed viser deres ønske om at levere kvalitet i undervisningen. De har vores fulde opbakning i denne altafgørende kamp for reelle forhandlinger, fastholdelse af hårdt tilkæmpede rettigheder og ret til medbestemmelse over eget arbejde. Det er jo absurd, at resultatet af de såkaldte forhandlinger synes at have været givet på forhånd, og at KL ikke har været villige til at flytte så meget som et komma i teksten. Det er vores vurdering, at lærerne har givet sig på nogle punkter, mens KL har været meget ultimativ i sit krav. En sådan magtarrogance tager vi skarpt afstand fra. Den vil aldrig kunne føre til noget godt resultat på hverken kort eller lang sigt. Derfor har DM hele tiden bakket lærernes kamp for kvalitet i undervisningen op, både med støtteerklæringer, som medindkalder til demonstrationer, med annoncer og debatindlæg i pressen og med Vores støtte til lærerne handlerom sympati for lærernes situation og om et forsvar for den danske aftalemodel, som de statslige og kommunale arbejdsgivere er i gang med at underminere. politisk lobbyarbejde. Det har vi gjort som en del af et samarbejde med de øvrige underviserorganisationer. Og vi har gjort det alene. Vores støtte til lærerne handler om sympati for lærernes situation og om et forsvar for den danske aftalemodel, som de statslige og kommunale arbejdsgivere er i gang med at underminere. DM vil løbende vurdere, hvordan vi bedst støtter vores kolleger i Danmarks Lærerforening, Uddannelsesforbundet og de øvrige underviserorganisationer. Vi vil opfordre de statslige og de kommunale arbejdsgivere til at komme tilbage til forhandlingsbordet og vise den imødekommenhed, som må kræves fra begge sider for at nå et resultat, der kan afslutte en ødelæggende konflikt. Jeg vægrer mig ved at tro, at der spekuleres kynisk i at gøre lærerne så møre og desperate, at de accepterer en helt ensidig arbejdsgiveroverenskomst. Selv om det unægtelig ser sådan ud, mens disse linjer skrives. Kampen for den danske aftalemodel er en kamp for den samlede fagbevægelse. Med den aktuelle konflikt og de overståede overenskomstforhandlinger på AC-området er værdien af reelle kollektive forhandlinger blevet aktualiseret. Det er absurd, hvad folkeskolelærerne bliver udsat for, og det lover skidt for fremtiden, hvis den fremgangsmåde, KL benytter, kommer til at danne skole på hele det offentlige aftalefelt. På AC-området var det heller ikke nemme forhandlinger denne gang. Men jeg vil dog understrege, at for DM s vedkommende har der faktisk været tale om reelle forhandlinger, om end det også denne gang holdt hårdt, og resultatet ikke er blevet, som vi kunne have ønsket det. Endnu en gang havde arbejdsgiversiden fokus på længere arbejdstider, som ikke skulle reguleres af overenskomsten, og øget fokus på individualitet i løndannelsen. Og det stod tidligt klart, at finansministeren ønskede et opgør med arbejdstidsaftaler på undervisningsområdet. DM s underviserområder på professionshøjskoler og universiteter er imidlertid, desværre, i forvejen karakteriseret af manglende aftaleret om forberedelsesnormer og arbejdstidens tilrettelæggelse. Vi har derfor ikke været udsat for ideologisk klapjagt i nær samme grad som gymnasielærere og folkeskolelærere. Og det har trods alt været muligt at fastholde, at den faktiske arbejdstid på professionshøjskolerne skal registreres, og at merarbejdet kan udbetales, ligesom der er uændret adgang til at indgå lokalaftaler. Resultaterne med tillægsforhøjelser og stillingsstrukturaftaler på DM s store underviserområder afspejler således en noget mere acceptabel forhandlingsproces end den, de øvrige underviserområder er blevet udsat for. Flertallet i DM s hovedbestyrelse og repræsentantskab har derfor vurderet, at isoleret set er AC-aftalerne udtryk for det muliges kunst i en svær forhandlingssituation, og vi har derfor anbefalet, at medlemmerne godkender dem. DM Offentlig Line He-Gjerløff, DM Offentlig Anders Chr. Rasmussen, DM Offentlig Frederik Dehlholm, DM Privat Camilla Gregersen, DM Privat Bjarke Friborg, DM Privat Leif Søndergaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Olav Wedege Bertelsen, DM Forskning & Videregående Uddannelse Helle Waagner, DM Forskning & Videregående Uddannelse Hans Beksgaard, DM Forskning & Videregående Uddannelse Erik Alstrup, DM Forskning & Formidling Ole Kentmark, DM Honorar- og timelønnede, deltidsansatte og arbejdssøgende Hanne Götzshe, DM Pensionist Charlotte Palludan, Fagforeningslisten Katrine Kier Nielsen, DM Studerende Mette Thygesen, DM Studerende Læs også Det muliges kunst på siderne

4 4 af Mogens Tanggaard, redaktør De uden arbejde Udfaldstruede og udfaldsramte er to nye ord i det danske sprog. De er (endnu) ikke optaget i ordbøgerne. Men det skal nok komme, hvis det fortsætter som nu. Så er der de nyuddannede kandidater, der ikke kan få et job de er ramt af dimittendledigheden. De kan få en introduktionsstilling til 80 % af den normale løn. Så er der de arbejdsløse seniorer, som ingen vil ansætte. De kan nu få et seniorjob i en kommune, hvis de ellers har den rette senioralder, er medlem af en a-kasse m.v. Og så er der alle de andre arbejdsløse eller arbejdssøgende, som lyder mere aktivt, ja nærmest selvvalgt. Ligesom at bruge ordet udfordret i stedet for ramt. Man sætter ølse for, man sætter ølse bag, pølsen bevarer dog sin smag: De har ikke et normalt og stabilt arbejde. Det har vi naturligvis skrevet om ved rigtig mange lejligheder i Magisterbladet, da det er et aktuelt og relevant emne for (desværre alt for) mange medlemmer af DM. Og vi har gjort det igen i dette nummer. Der er både opmuntrende og deprimerende historier. Opmuntrende er det, at DM har taget initiativ til et såkaldt joblab for dimittender, hvor de kan få gode råd, inspiration og sparring til at få gang i karrieren. Joblab er en succes. Læs på siderne Opmuntrende er det også at læse om Jørgen Rasmussen, som sidste år røg ud af dagpengesystemet, men som nu i kraft af den nye seniorjobordning har fået job i Slagelse Kommune som intet mindre end filosofisk konsulent. For en gangs skyld kunne min alder blive en fordel, som Jørgen Rasmussen siger. Til det mindre opmuntrende hører artiklerne om de tre udfaldstruede, vi skrev om i december sidste år. Hvad er der blevet af dem? Nu er de ramt, i hvert fald to af dem. Den ene af de to endda til desperation. Den tredje fandt et arbejde, 10 dage før hammeren faldt i en børnehave. Han er ph.d. i filmvidenskab. Sidst, men ikke mindst: Læs den sørgmuntre dagbog over Tina Høegs første 31 dage som ledig på side Flytter vi noget med disse artikler? Det er svært at sige. Men det er mange DM-medlemmers vilkår, som også fortjener eller har krav på en beskrivelse. FASTE RUBRIKKER 3 LEDER Magtarrogance 12 SIDEN SIDST 32 SIDEN SIDST 38 KOMMENTAR Ny læreruddannelse hastværk og topstyring 39 DEBAT 40 KRONIK Dagbog over 31 dages ledighed 42 DET MIT JOB Lektor i musik ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL 44 DM AKTUELT 46 JOBSEKTIONEN Ledige stillinger 53 MEDDELELSER Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: og bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Liv Kretzschmer Martin Ejlertsen Thomas Bøttcher Pernille Siegumfeldt Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s St. Kongensgade København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf

5 INDHOLD 5 10 Vi mødte en forhandlingsmodpart, der havde en klar dagsorden om ikke at rykke sig en tomme. ARTIKLER FOR EN GANGS SKYLD KUNNE MIN ALDER BLIVE EN FORDEL DAGBOG FRA EN TRÆDE- MØLLE 6 Mellemspil om Metropols arbejdsmiljø 10 Det muliges kunst 14 Stressdom er ikke principiel 16 Seniorjobbere oversvømmer kommunerne 18 Filosof i seniorjob 20 Magister med profil: Et nysgerrigt menneske 24 På kanten af systemet (1:3) 26 På kanten af systemet (2:3) 27 Hver femte diskrimineres 27 DM FAGLIGT NYT 28 På kanten af systemet (3:3) 30 Få uddannelser øger kvote 2 33 Ekstra SU-regning på 200 millioner 33 DM-medlemmer blandt lockoutramte 34 Tag elevatoren fra joblab til jobmarkedet Forsidefotos: Jesper Voldgaard Produktionsplan: Vignetter: Bob Katzenelson Oplag: eksemplarer ISSN Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 3. maj 22. april 23. april 23. april Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 24. maj 13. maj 14. maj 14. maj Nr Udkommer: Deadline debat: Deadline annoncer: Deadline kalender: 14. juni 3. juni 5. juni 5. juni Kontrolleret af NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Kontrolleret oplag: i perioden

6 6 ARBEJDSMILJØ af Thomas Bøttcher foto: POLFOTO Stefan Hermann overtog ifølge ham selv en slagmark, da han søgte stillingen ved Metropol. Men kampen er tilsyneladende ikke forbi. Mellemspil om Metropols arbejdsmiljø Arbejdstilsynet har tilbagekaldt sin kritik af arbejdsmiljøet ved Metropols læreruddannelse og påbegyndt en ny, grundigere undersøgelse. Samtidig røber en intern trivselsundersøgelse, at kun 14 pct. af underviserne når at løse deres arbejdsopgaver inden for den afsatte tid. Knap en uge efter at dm.dk og en række andre medier kunne afsløre, at tidspres og arbejdsmængder belaster underviserne ved læreruddannelsen på Metropol i en sådan grad, at det ifølge Arbejdstilsynet udgør en sundhedsrisiko, valgte Arbejdstilsynet i sidste time at trække deres udkast til en afgørelse tilbage. Beslutningen er truffet på baggrund af Metropols høringssvar, hvori skolens ledelse blandt andet indvender, at kritikken alene er truffet på baggrund af et gruppeinterview med seks medarbejdere. I høringssvaret undrer skolens ledelse sig samtidig over, at Arbejdstilsynet ikke har afventet resultaterne af den interne trivselsundersøgelse. Selvom Arbejdstilsynet har valgt at følge Metropols indvendinger, er sagen imidlertid ikke slut, oplyser tilsynschef i Arbejdstilsynet Kjeld Mann Nielsen. Vi trækker afgørelsen tilbage, fordi vi ikke synes, at vi har tilstrækkeligt data her og nu. Men det kan vi måske få, og derfor afholder vi flere gruppesamtaler og venter på, at vi får adgang til Metropols trivselsundersøgelse. Vi synes, der er nogle indikationer på, at det ikke står godt nok til med arbejdsmiljøet på læreruddannelsen. Det vil vi gerne have be- eller afkræftet. Medarbejdere: Vi mangler tid En del af svaret kan tilsynet måske finde i Metropols trivselsundersøgelse eller APV, der er offentliggjort, efter at tilsynet har truffet sin afgørelse. Af undersøgelsen fremgår eksempelvis, at kun 14 pct. af medarbejderne ved Metropols læreruddannelse når at løse deres arbejdsopgaver inden for den fastsatte tid. 79 pct. indikerer det modsatte. 80 procent af lærerne fortæller samtidig, at der ofte er så meget Direktionen har en eklatant mangel på respekt for medarbejdernes behov for meningstilskrivning i organisationen. Forandringerne begrundes ikke tilstrækkeligt. Fingerede dialoger mellem Metropol og medarbejderne.

7 ANALYSE 7 RINGE TILLID TIL DEN ØVERSTE LEDELSE Kilde: Metropols APV at lave, at det påvirker dem negativt, mens 60 procent oplever deres arbejde som følelsesmæssigt belastende. Arbejdsmiljørepræsentant på læreruddannelsen Nicolai Munksby siger om tallene: Trivselsundersøgelsen viser, at der tilsyneladende er en meget dårlig sammenhæng mellem lærernes arbejdsbyrde og deres arbejdstid. Det er også det indtryk, jeg har fra den virkelighed, jeg selv ser. Nicolai Munksby opfordrer til, at både lokale ledere og medarbejdere, men også Metropols øverste ledelse, tager ansvar for at forbedre forholdene. Vi må arbejde for at få skabt en god og konstruktiv proces, som selvfølgelig også må indbefatte direktionen. Jeg tror ikke, vi kan løse de her problemer alene. Det kræver ganske enkelt flere ressourcer. Mens medarbejderne har svært ved at nå deres arbejdsopgaver, viser APV en omvendt positive værdier, når det gælder fx motivation og engagement samt samarbejde og støtte fra nærmeste leder. Metropols rektor, Stefan Hermann, har tidligere afvist at udtale sig til Magisterbladet, men i et åbent brev med adresse til Dansk Magisterforening skriver han: Det er naturligvis ledelsens ansvar at sikre gode vilkår og ordentlige forhold, og vi anerkender, at det er svært. Derfor planlægger vi at evaluere ordningen (den nye, red.) i samarbejde med medarbejderne i den kommende tid. Det er en proces, hvor mange sten skal vendes, og hvor dialog er det vigtigste værktøj. Metropols rektor, Stefan Hermann, satte tillidsforholdet til sine egne medarbejdere på spil, da han gjorde fælles sag med KL i konflikten om skolelærernes arbejdstid. Få her et rids af forløbet. Murbrækkeren Få dage efter at undervisningsminister Christine Antorini (S) melder ud, at folkeskolens lærere skal bruge mere tid sammen med eleverne, og dermed indleder det opgør, der er kulmineret med lockouten lærerne, lufter Metropol-rektor Stefan Hermann i en kronik i Politiken lignende tanker. Lærernes arbejdstid er organiseret på en måde, der næppe fremmer kvalitet i undervisningen. Alt handler om tid til det ene, andet og tredje. Der er brug for mere fleksibilitet og faglighed, så lærerne er mere på skolen og kan have mere tid med elever og andre lærere, lyder det. Stefan Hermann vil gøre op med timetælleri og lønmodtagerkultur, og selvom det ikke nævnes direkte, er det de aftalte normer i lærernes arbejdstidsaftale, han sigter efter. På hans egen institution, Metropol, har Stefan Hermann syv måneder forinden opsagt den fælles arbejdstidsaftale. Aldrig har timingen til en indre modernisering været så god, som den er i øjeblikket, konstaterer Stefan Hermann i sin kronik: På den ene side er uddannelse højt prioriteret, på den anden side mangler der penge. Alt efter temperament kan kronikken udlægges som et kampskrift, der i sin kerne opfordrer til at nedbryde de fagprofessionelle fællesskaber (fastlåst konservatisme, interessevaretagelse) til fordel for et udvidet ledelsesrum (faglig og strategisk ledelse). Ligesom i al anden New Public Management-tænkning er grundtesen denne: De (lærerne) udfolder deres engagement og dygtighed på trods af rammerne og ikke på grund af dem. Rammer er lig privilegier som er lig egennytte. For lærernes formand, Anders Bondo, er kronikken en rød klud, men finansminister Bjarne Corydon (S), Stefan Hermanns nære ven fra Statskundskab i Aarhus, kommer ham til undsætning: Med den placering og indsigt, han har, bør alle lytte, lyder det fra Corydon. Den 14. august, fire dage før kronikken, har Stefan Her- Kvartalsopgørelserne betyder, at man i praksis underviser en hel masse i foråret, og at man tildeles forberedelsestimerne til selv samme undervisning i efteråret.

8 8 ANALYSE fortsat mann til et HSU-møde på Metropol fået udarbejdet et notat, der gør status over afskaffelsen af arbejdstidsaftalen. Notatet er baseret på interview med uddannelsesledere og skal etablere et fælles billede af udfordringer og succeser i arbejdet med de nye regler. Notatet konkluderer, at en gruppe undervisere er bekymrende over afskaffelsen af normerne, men, hedder det, langt størstedelen af underviserne er enten positive eller neutrale. Medarbejderne er rystede over konklusionerne. I al hast udarbejder de et alternativt notat til HSU-mødet, hvor det tværtimod fremgår, at fordelingen af arbejdsopgaver under de nye regler er blevet helt uigennemskuelig for de enkelte undervisere, og at der mange steder er store problemer med at overskue, hvor meget tid der er til hvilke arbejdsopgaver. Det understreges også i papiret, at den øgede undervisningstid, som var Stefan Hermanns målsætning, er sket på bekostning af kvaliteten i undervisningen. Endelig finder underviserne det bydende nødvendigt, at der rettes op på den manglende registrering af anvendt arbejdstid. Den 12. november: De studerende ved Metropols socialrådgiveruddannelse nedlægger undervisningen og blokerer skolens indgang i protest mod, hvad de opfatter som forringelser af deres uddannelses kvalitet i forbindelse med den ny arbejdstidsaftale. Frem til den 21. februar 2013, hvor Stefan Hermann igen trækker overskrifter i de danske medier, har Metropol undtaget ledelsens notat endnu ikke evalueret 70/20/10, som Stefan Hermann har døbt de nye ensidigt fastsatte arbejdstidsregler, og en evaluering venter fortsat. En klar indikation af effekten af 70/20/10 findes imidlertid i den interne trivselsundersøgelse/apv, som Stefan Hermann sammen med den øvrige direktion modtager omtrent samtidig. Som omtalt andetsteds på disse sider, viser APV en blandt andet, at 80 pct. af medarbejderne på læreruddannelsen har svært ved at nå at udføre deres opgaver inden for den tid, de har til rådighed. Om Stefan Hermann har set disse tal, da han den 21. februar på ny blander sig i den eskalerende konflikt mellem KL og skolelærerne, vides ikke. APV ens tilsyneladende alarmerende tal forhindrer ham dog ikke i at tale varmt for KL s sag netop med henvisning til Metropols gode erfaringer. Vores nye model går ud på at styrke kvaliteten i vores undervisning. Derfor har vi vedtaget, at 30 procent af den samlede lærerstabs tid skal bruges til læringstid. Mere undervisning fører alt andet lige til en bedre skole, hvis det følges op med kvalitetsudvikling, udtaler Stefan Hermann til KL s hjemmeside. Kort efter, den 7. marts, bringer dm.dk så historien om, at Arbejdstilsynet i en rapport har stemplet det psykiske arbejdsmiljø på Metropols læreruddannelse som sundhedsskadeligt. Stefan Hermanns modreaktion kommer straks i form af et åbent brev til Dansk Magisterforening (DM), hvori han påpeger, at Arbejdstilsynets rapport er et udkast. Han klandrer desuden DM for utidig indblanding i den interne dialog mellem A- og B-siden. Brevet med irettesættelsen af DM bliver offentliggjort på Metropols hjemmeside den 8. marts, altså ca. to uger efter at Stefan Hermann over for kl.dk erklærer sig sikker på, at skolelærerne nok vil kunne se fidusen, hvis det lykkedes KL at opsige deres arbejdstidsaftale. Tre dage efter, den 11. marts, er situationen blevet tillidsrepræsentanterne ved Metropol for meget. I et åbent brev til Stefan Hermann beskylder Metropols tillidsrepræsentanter Stefan Hermann for at føre et dobbeltspil. På den ene side taler Stefan Hermann om tæt dialog og samarbejde, lyder anklagen, på den anden side søger han at bruge forhandlingerne om læreroverenskomsterne som murbrækker og svække metropol-lærernes ønske om en fælles arbejdstidsaftale. I brevet hævder lærerne også, at 70/20/10 ifølge en rundspørge har ført til en halvering af forberedelsestiden, ligesom tillidsrepræsentanterne på ny efterlyser et redskab til registrering af anvendt arbejdstid. Den 14. marts afviser Stefan Hermann i et svar til tillidsrepræsentanterne, at undervisernes forberedelsestid er halveret. Han forklarer samtidig, at ledelsen har besluttet at vente med at udvikle et redskab til tidsregistrering, til de nye retningslinjer er evalueret. Omvendt oplyser Stefan Hermann samme dag over for Folkeskolen.dk, at Metropols lærerstuderende så vidt han ved ikke har Alle er presset i bund, og derfor er der ikke i samme grad som tidligere hjælp at hente fra kolleger og ledelse. De nye strukturer virker måske på papiret og i administrationen/topledelsen, men de virker ikke i resten af organisationen. fået flere undervisningstimer som følge af de nye regler: Jeg har ikke italesat det her som et mirakel. Det er en model, der var attraktiv og kunne rumme positive aspekter, siger Stefan Hermann. Den 21. marts: Tillidsrepræsentanterne skriver til ledelsen: Det er jeres (ledelsens) pligt at gøre det muligt for underviserne at registrere deres arbejdstid, når de er ansat på en årsnorm, og vi opfatter det som et brud på vores respektive overenskomster, at det her snart halvandet år efter administrationsgrundlagets indførelse fortsat ikke er muligt at registrere den faktiske anvendte arbejdstid. Vi vil derfor nu indrage vores fagorganisationer mhp. at lægge pres på dig/jer.

9 Den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse Styrk dit personlige lederskab med en forskningsbaseret lederuddannelse MPG er kendetegnet ved at være fleksibel, modulbaseret og kan gennemføres som en hel masteruddannelse på 2-6 år Ansøgningsfrist 1. maj 2013 og 1. november 2013 Informationsmøde 24. september telefon mpg er et samarbejde mellem copenhagen business school og københavns universitet uddannelsen udbydes også af aalborg universitet. læs mere på

10 10 OK 2013 af Thomas Bøttcher Det muliges kunst DM Offentlig jubler ikke over resultatet af overenskomstforhandlingerne, men der er alligevel lyspunkter. Du kan stemme indtil mandag den 15. april kl. 10. Det er ikke fremragende. Peter Grods Hansen, formand for DM Offentlig, lægger ikke skjul på, at overenskomstresultatet i staten, kommunerne og regionerne kun lige akkurat kan accepteres. Når han alligevel sammen med et solidt flertal i DM s hovedbestyrelse og med opbakning fra DM s repræsentantskab vælger at anbefale DM s medlemmer at godkende overenskomstresultatet, skyldes det ifølge Peter Grods Hansen, at DM og AC s forhandlere realistisk set har opnået det bedst mulige resultat. Vi mødte en forhandlingsmodpart, der havde en klar dagsorden om ikke at rykke sig en tomme. Sammenholdt med de store besparelser i det offentlige og den meget lave lønudvikling på det private arbejdsmarked synes jeg faktisk, man må anderkende, at vores forhandlere har ydet en god indsats, siger Peter Grods Hansen. Dermed anlægger han samme synspunkt som DM s formand, Ingrid Stage, der har kaldt resultatet uafgjort. I kroner og øre var der tale om en smal ramme, hvor forhandlingsstrategien var at kanalisere den størst mulige sum over på generelle lønstigninger for at beholde reallønnen. Ikke desto mindre vil et gennemsnit af DM s medlemmer i både stat, kommuner og regioner med lønstigninger i omegnen af to pct. over de næste to år efter alt at dømme opleve en reallønstilbagegang. Et af de helt store spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne var reguleringsordningen, som arbejdsgiverne ønskede at afskaffe. Det lykkedes dog at afvise dette hovedkrav. Når der kommer gang i økonomien igen, vil reguleringsordningen være med til at sikre, at de offentligt ansatte ikke sakker bagud lønmæssigt. I 25 år har reguleringsordningen været med til at løfte lønnen og faktisk stået for 40 pct. af lønforbedringerne på offentlige arbejdspladser. Så selvom den lige nu ikke giver meget, har det været væsentligt for os at holde fast i ordningen. Når det gælder løn, peger Peter Grods Hansen også på forbedringer af tillæg ved universiteter og professionshøjskoler som en sejr. Vi har fastslået, at det faktisk godt kan lade sig gøre at hæve centralt aftalte tillæg, hvilket Moderniseringsstyrelsen ellers har været lodret imod. For lektorer ved universiteterne er der tale om et lille løft, mens adjunkter ved professionshøjskolerne kan se frem til en pæn tillægsforhøjelse på kr. For lærerne ved professionshøjskolerne tæller det også på plussiden, at det lykkedes at afværge angreb på arbejdstidsbestemmelserne, ligesom et andet positivt element er aftalen om etablering af et tidsregistreringssystem. Introstillinger og udvidet dækning DM har sammen med AC ved flere overenskomstforhandlinger krævet dækning for grupper af akademikere, der trods deres kandidatgrad hidtil ikke har været omfattet af en akademisk overenskomst. Det er med ganske få undtagelser nu lykkedes, sådan Fakta om OK 2013 STATEN KOMMUNER

11 11 De sidste 25 år har reguleringsordningen været med til at løfte lønnen og faktisk stået for 40 pct. af lønforbedringerne. Så selvom den lige nu ikke fører meget med sig, har det været væsentligt for os at holde fast i ordningen. at kandidatuddannede, uanset typen af deres bachelorgrad, fremover vil være dækket af AC-overenskomsten. Det kan medføre betydelige forbedringer i løn- og ansættelsesvilkår for dem, der nu kan omfattes af AC-overenskomsten. Gennem de seneste mange år har vi set en udvikling på uddannelsesområdet, hvor flere og flere får en kandidatuddannelse med baggrund i en professionsbachelor. Vi har også rigtig længe arbejdet for at få dem ind under overenskomsten, og det er et gennembrud, at det nu er lykkedes, siger Peter Grods Hansen. En anden gruppe, der tages hensyn til med overenskomstresultatet, er den voksende gruppe af akademikere, der står uden for arbejdsmarkedet. Både i stat, kommuner og regioner oprettes etårige introduktionsstillinger for akademikere med mindst et års ledighed bag sig. I modsætning til fx løntilskudsjob bruger man ikke sin dagpengeperiode i en introduktionsstilling. Stillingerne er ordinære og dækket af overenskomsten, men til 80 pct. af startlønnen. Introstillingerne har til formål at mindske den katastrofale dimittendledighed, vi er ved at udvikle. Dagpengeperioden er halveret til to år, og vi kan se, at en stor del af dem, der mister dagpengedækningen, faktisk er dimittender. Hvis disse medlemmer skal bevare håbet om at få en akademisk livsbane fremover, så må vi bide skammen i os og acceptere, at der i en kriseperiode oprettes stillinger til 80 pct. af lønnen, siger Peter Grods Hansen. - - REGIONER

12 12 SIDEN SIDST af Mogens Tanggaard OFFENTLIGT ANSATTE TØR IKKE UDTALE SIG Fire ud af fem offentligt ansatte frygter at udtale sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, skriver Arbejdsmiljoviden.dk på baggrund af en undersøgelse foretaget af FOA blandt medlemmer. Helt op til 34 % af medlemmerne er bange for at blive fyret, hvis de udtaler sig offentligt om bl.a. dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, manglende tid eller sjusk og fejl på deres arbejdsplads. Foto: Colourbox Borgerløn til alle EU-borgere En gruppe borgere fra 15 forskellige EUlande arbejder på en idé om at indføre en borgerløn for alle borgere i Europa. Kampagnen er et såkaldt europæisk borgerinitiativ, som giver EU-borgere mulighed for at opfordre EU-Kommissionen til at foreslå lovgivning. Det samlede antal underskrifter skal være på mindst en million, heraf mindst i Danmark. Læs mere på kr. til MP Pensions medlemmer Akademikerne i de tre medlemsejede pensionskasser under Unipension, bl.a. MP Pension, fik i 2012 et afkast på cirka kr. pr. medlem. I procent var afkastet i 2012 på knap 13, og det akkumulerede afkast for årene var i gennemsnit på knap 51 %. Dertil kommer, at omkostningerne til administration er faldet for alle tre pensionskassers vedkommende, i MP Pension med 12 %. Årets samlede afkast blev på 5 mia. kroner. Foto: Colourbox CHEFEN SKAL VÆRE EN MAND Et flertal synes, at kvinder er de bedste ledere. Men alligevel vil flest helst have en mand som chef, skriver djoefbladet.dk på baggrund af en undersøgelse gennemført af virksomheden Ranstad i 32 lande med deltagelse af over 400 arbejdstagere mellem 18 og 65 år fra hvert land. 28 % af danskerne mener, at kvinder er de bedste chefer, mens 25 % mener, det er mænd, der er de bedste. Men hvis de selv kunne vælge deres chef, foretrækker 37 % en mand, mens 27 % foretrækker en kvinde. Man kan blive i tvivl om, hvorvidt det er en 45-årig og en 54-årig mand, der diskuterer, eller om det i virkeligheden er to børnehavebørn, der kæmper om det sidste stykke slik. Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever, i Information om Michael Ziegler og Anders Bondo Christensen forhandlinger

13 13 Alle jobportaler er ens Bortset fra én! På jobbing.dk ser du ikke kun job, du forventer at se vi viser dig også job, du ikke i forvejen vidste var noget for dig.

14 14 ARBEJDSMILJØ af Maja Skov Vang STRESSDOM ER IKKE PRINCIPIEL Da en stressramt advokat fik medhold i, at han var blevet uberettiget fyret, var eksperterne hurtige til at melde ud, at afgørelsen var principiel. DM mener ikke, at dommen skaber præcedens, men at den blot slår retspraksis fast. JydskeVestkysten den 5. februar 2013 efter Østre Landsrets afgørelse i en sag om en fyring af stressramt medarbejder. Stress-syge skal ikke længere frygte en fyreseddel, lød det fra flere eksperter i begyndelsen af februar, da en stresssygemeldt advokat i Østre Landsret fik medhold i, at hans fyring var uberettiget. Dommeren lagde vægt på, at den sygemeldte havde en lægeerklæring på, at han kunne vende tilbage til jobbet efter to måneder, og dømte arbejdsgiveren til at give den fyrede to måneders løn i erstatning. DM s arbejdsmiljøkonsulenter mener dog ikke, at dommen er principiel. Dommen slår retspraksis fast. Det har altid været sådan, at arbejdsgiver kunne bede om en lægeerklæring, og at en sygemeldt med den i hånden er svær at fyre. Det er sådan, at når arbejdsgiver kender din situation og den horisont, der er for, hvornår du er tilbage, så ved arbejdsgiver nemlig, om han skal ansatte en vikar. Så som sådan er der ikke noget nyt i sagen, siger Minna Melgaard, arbejdsmiljøkonsulent i DM. Hun pointerer, at selv med en lægeerklæring er man dog ikke umulig at fyre: Du kan altid blive fyret i Danmark, det drejer sig bare om, hvor høj en pris arbejdsgiver vil betale. Og hvis han vurderer, at din sygdom er en for voldsom gene, så kan han i princippet fyre dig. Tidsbegræns din stress Hverken Minna Melgaard eller Ole Grønne, der også er arbejdsmiljøkonsulent i DM, opfordrer stress-syge til at anskaffe sig en lægeerklæring. En lægeerklæring koster i dag penge, så vi siger til medlemmerne, at de skal vente med at skaffe en lægeerklæring, indtil arbejdsgiver beder om en, så er det nemlig arbejdsgiver, der skal betale den, forklarer Minna Melgaard. De to konsulenter mener desuden, at det er svært at sætte en tidsfrist for, hvornår du kan vende tilbage til jobbet, hvis du er ramt af stress: Det er jo ikke ligesom at have brækket benet, hvor man kan sige, at hvis du holder det i ro i tre uger, så er du klar. Det kan være en lang proces, der kræver, at du langsomt vender tilbage til jobbet. Selvom sagen i sig selv ikke ændrer meget, er Ole Grønne glad for, at medierne beskæftiger sig med sagen: Det er positivt, at sagen har fået den massive omtale, for det er en vigtig debat, og den sender et signal om, at man ikke bare skal fyre en sygemeldt. SAGEN KORT: - SÅ MANGE ER RAMT AF STRESS -

15 04270 TID TIL REFLEKSION KOMPETENCEGIVENDE EFTERUDDANNELSE TIL MAGISTRE Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Uddannelsen klæder vejledere på til selvstændigt at organisere, evaluere og kvalitetsudvikle vejledningsforløb for børn, unge og voksne om valg og gennemførelse af uddannelse samt om valg af erhverv og karriere. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Uddannelsen har fokus på at styrke kompetencerne hos ledere og medarbejdere i jobcentre, a-kasser og hos anden aktør. Diplomuddannelsen i Projektledelse En kompetencegivende projektlederuddannelse med mulighed for branchespecifik specialisering, bl.a. i forhold til konsulentbranchen. Du kan læse mere og tilmelde dig online på Du er desuden velkommen til at kontakte studievejleder Rita Buhl på tlf eller pr. til VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

16 16 SENIORJOB af Martin Ejlertsen Seniorjobbere oversvømmer kommunerne Kommunerne skal tilbyde langt flere ledige et seniorjob, end det er budgetteret i en aftale med regeringen sidste år. Halvering af dagpengeperioden og udvidelse af ordningen er den farlige cocktail. Landets kommuner kan se frem til at skulle ansætte fire gange så mange i seniorjob, som det ellers var aftalt med regeringen. Det kan blive de direkte konsekvenser af halveringen af dagpengeperioden, samtidig med at ordningen fra årsskiftet er blevet udvidet. I økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL var udgifterne til seniorjobordningen således baseret på, at der i år ville komme ca. 700 seniorjobbere. Med ændringen i seniorjobordningen fra årsskiftet blev det skøn opjusteret med yderligere 360 seniorjobbere til i alt personer. Men ifølge a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke vil omkring hver femte person, som mister dagpengeretten, have ret til at få anvist et seniorjob. Holder regeringens seneste opdaterede skøn, hvor mellem og mister retten til dagpenge i første halvår af 2013, så vil cirka personer have ret til et seniorjob i årets første seks måneder. Det vil betyde, at kommunerne skal finde endnu flere seniorjob, end de først havde påtænkt. Selvom det er staten, der betaler for udgifterne til ordningen, så er det klart, at det bliver en stor udfordring for kommunerne at finde meningsfyldt arbejde til så mange på så kort tid, siger Verner Sand Kirk, som er direktør i AK-Samvirke. Seniorjobordningen giver ledige ret til at få et fast fuldtidsjob i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis man har indbetalt til dagpenge og efterlønsordningen og opbrugt sin dagpengeret mindre end 5 år før efterlønsalderen. Hidtil har årige med dagpengeret haft ret til et seniorjob i kommunen, men den seneste udvidelse af seniorjobordningen i finanslovsaftalen 2013 betyder, at nu også årige, som mister dagpengene og har indbetalt til efterløn, kan få et seniorjob i kommunen. Den udvidelse får kommunerne til at forvente en endnu kraftigere vækst af seniorjobbere i de kommende måneder, fastslår kontorchef i KL Marianne Brinch-Fischer: Dels er ordningen netop blevet udvidet, dels ser vi, at mange står over MIDLERTIDIG OVERGANGS- ORDNING - - Kilde: Beskæftigelsesministeriet for at falde ud af dagpengesystemet. Derfor oplever vi nu en periode, hvor ekstra mange kommer ind i seniorjobordningen. Underfinansiering Verner Sand Kirk mener dog godt, at landets 98 kommuner kan løfte den opgave. Hvis skal have et senior- Verner Sand Kirk, direktør, AK-Samvirke

17 17 job de kommende seks måneder, betyder det, at hver kommune i gennemsnit skal ansætte seniorjobbere. Det er selvfølgelig en udfordring, men det kan lade sig gøre. Kommunerne har allerede sparet en masse job væk de sidste år, så dem kan man genopfinde. Problemet for kommunerne er, at de sidste år købte Finansministeriets påstand om, at langt færre ville ryge ud af dagpengesystemet, end vi ser nu. Det kan betyde en underfinansiering, siger Verner Sand Kirk. Den udlægning kunne tyde på at holde. At der i 2013 kun anslås at blive cirka seniorjobbere, er nemlig formentlig alt for lavt sat. Hvis den kraftige vækst af seniorjobbere fortsætter, så vil ordningen ifølge Marianne Brinch-Fischer derfor være underfinansieret. Som udgangspunktet er nu, tror jeg, det bliver meget svært at holde det nuværende niveau. Vi hører fra kommunerne, at de forventer væsentlig flere seniorjobbere end de knap personer, siger Marianne Brinch-Fischer, som mener, at seniorjobordningen bør løftes af flere parter end kun af kommunerne. Det er vanskeligt at forstå, hvorfor kommunerne alene skal bære den særlige forpligtelse, siger hun og fastslår, at det bliver en arbejdsgiverpolitisk udfordring for kommunerne at integrere en gruppe af seniorjobbere i SENIORJOBORDNINGEN meningsfyldt arbejde, når antallet vokser og vokser. Med et merbeskæftigelseskrav er det vigtigt, at vi ser på, hvor det kan give en effekt at ansætte seniorjobbere. Desuden har mange seniorjobbere en kortere eller slet ingen uddannelse. Det kan gøre udfordringen endnu større, siger Marianne Brinch-Fischer. - Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen Efteruddannelse 2013 Bliver din markedsværdi vedligeholdt? Læs mere på sdu.dk/efteruddannelse På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud af efteruddannelser, som giver dig flere kompetencer. Og som øger dine muligheder for at gøre et karrierespring. Kontakt os på tlf eller skriv til FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

18 18 SENIORJOB af Martin Ejlertsen foto: Kurt Johansen Filosof i seniorjob Tæt på økonomisk deroute blev Jørgen Rasmussen ansat i et seniorjob som filosofisk konsulent i Slagelse Kommune. Han skal bidrage til udviklingen af en etisk praksis i fordelingen af pressede velfærdsydelser. I oktober måned røg Jørgen Rasmussen ud af dagpengesystemet. Efter mange års kamp for at vinde fast fodfæste på arbejdsmarkedet så fremtiden nu for alvor dyster ud. Han havde set sig nødsaget til at søge om kontanthjælp, men midt i disse håbløse udsigter ændrede situationen sig med ét. Jeg hørte i radioavisen, at man som led i den kommende finanslov havde udvidet seniorjobordningen for at hjælpe dem, der var kommet i klemme, fordi aldersgrænsen for efterløn var blevet ændret til 63 år. Det fik mig til at standse op og tænke: Jamen, det er jo mig, siger Jørgen Rasmussen og fastslår: For en gangs skyld kunne min alder blive en fordel. Han kontaktede derfor straks sin kommune med henblik på at få et seniorjob. Finansloven skulle dog først vedtages, og tiden gik. Men efter tre uger på kontanthjælp, hvor hans økonomiske reserver var helt brugt op, lykkedes det at få en aftale. Han kunne begynde i starten af marts måned. Jeg har i nogle år været igennem en arbejdsmæssig ørkenvandring. At jeg nu kan koncentrere mig om at arbejde og udøve en filosofisk praksis i en social og vedvarende kontekst, giver en enorm arbejdsglæde. Det er helt fantastisk for mig at opleve efter de mange år, hvor der ikke rigtig var noget, der lykkedes på vedvarende basis, siger han. Et mirakel Jørgen Rasmussen, cand.mag. i filosofi og filmvidenskab, har altid været klar over, at han brænder for filosofien. Men det har ikke været nemt. I 1990 erne var han gymnasielærer i forskellige vikariater. Han har sidenhen bl.a. undervist på RUC, professionshøjskole og folkeuniversitet, og han har arbejdet som privat konsulent, men det har været svært, fordi mange potentielle kunder finder filosofi svært operativt. Nu skal vi modtage seniorjobbere, og det koster os ikke noget, fordi vi får refusion fra staten. Ellers havde vi nok aldrig ansat en filosof, hvis vi ikke havde haft denne mulighed og et godt match. Jonna Andersen, leder, Slagelse Kommunes Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Seniorjobbet har skabt arbejdsro og tryghed. Det er 37 timer om ugen på overenskomstmæssig løn. Det vil jeg nærmest karakterisere som et mirakel, siger Jørgen Rasmussen. Seniorjobbet er en del af et projekt, som er skudt i gang i et samarbejde mellem Slagelse og Vejle Kommune. Det handler om at styrke samarbejdet på det specialiserede socialområde. Jørgen Rasmussen er ansat i Slagelse Kommunes Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug, hvor man vil styrke den etiske profil. Hans rolle som filosof bliver bl.a. at formulere etik og velfærdsledelse som nye begreber i kommunens daglige arbejde med udsatte borgere. Jeg skal lave et analytisk udredningsarbejde om, hvad velfærd fremover skal være, og hvordan man skal definere velfærdsledelse. Derudover har kommunen en spændende etisk tilgang til, hvordan man bedst muligt fordeler velfærdsydelser inden for kommunens økonomisk pressede rammer, siger han. Godt match I Slagelse Kommunes Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug synes man, det var oplagt at ansætte en filosof. Kommunens igangsatte projekt om velfærdsledelse og udformningen af en etisk dialogmodel skal styrke den etiske dimension i sagsbehandlingen. Det forklarer Jonna Andersen, som er leder af centrets udviklingsafdeling og ansvarlig for ansættelsen af Jørgen Rasmussen. Det var oplagt for os at ansætte en filosof til at styrke den etiske dimension. Jørgen beskæftiger sig med etik, og det var den primære grund til at ansætte ham, siger Jonna Andersen. Hun forklarer, at tendensen til den megen fokus på økonomien i kommunerne har skabt en ubalance, hvor nedskæringer fylder for meget. Derfor er det på tide at få diskuteret, hvilke konsekvenser nedskæringerne rent faktisk har for borgerne og de ansatte. Slagelse Kommune har derfor nedsat et etisk dialogforum med lægfolk og kommunalt ansatte. Her kan kommunens politikere, handicapråd og udsatteråd samt sagsbehandlere og ansatte bringe

19 19 Jeg har i nogle år været igennem en arbejdsmæssig ørkenvandring. At jeg nu kan koncentrere mig om at arbejde og udøve en filosofisk praksis i en social og vedvarende kontekst, giver en enorm arbejdsglæde, siger Jørgen Rasmussen, der har fået et seniorjob som filosofiskkonsulent i Slagelse Kommune. sager ind, hvor der er et etisk dilemma. Det etiske dialogforum skal medvirke til at kvalificere dilemmaholderens beslutninger ud fra et nærhedsetisk, pligtetisk og konsekvensetisk perspektiv. Projektet har nu kørt et års tid og slutter i midten af At Jørgen Rasmussen kunne ansættes som seniorjobber i projektet har dog været afgørende for, at han overhovedet kunne ansættes. Nu skal vi modtage seniorjobbere, og det koster os ikke noget, fordi vi får refusion fra staten. Ellers havde vi nok aldrig ansat en filosof, hvis vi ikke havde haft denne mulighed og et godt match, siger Jonna Andersen, som finder det tankevækkende, at nogle af de velkvalificerede personer, der har været udsat for arbejdsløshed på grund af nedskæringer, nu kan ansættes i stort set de samme stillinger men nu som seniorjobbere: Sådan er udviklingen. Men det handler om at sørge for, at disse mennesker ikke mister deres dagpengeret, men kan blive på arbejdsmarkedet. Denne udvikling fortsætter nok, indtil der igen kommer ordinære job. Nye bud Jørgen Rasmussen skal komme med nogle nye bud på etiske rationaler, som skal køre sideløbende med det centrale økonomiske område. Det er komplekse områder at få til at spille sammen. Ud over mine filosofiske kompetencer ser kommunen også en idé i, at jeg fagligt ikke er sovset ind i den daglige forvaltningsretorik. Jeg stiller så at sige friske og naive spørgsmål, og det skaber en anden optik og synsvinkel på, hvordan man også kan opfatte tingene, siger Jørgen Rasmussen. Han påpeger, at projektet skal opfattes som et led i en større offentlig diskussion om, hvad der kendetegner de næste logiske skridt, som velfærdsstaten skal bevæge sig i retning af. De seneste år har økonomiske rationaler og New Public Management fyldt meget i kommunernes udvikling. Det har betydet, at der ud fra et humanistisk og etisk synspunkt i dag ikke bliver taget nok højde for den tillid og værdighed, der skal være i relationerne mellem kommunen og borgerne. Netop derfor spiller etisk tænkning en afgørende rolle. At forsøge at give svar på, hvor velfærdssamfundet skal bevæge sig hen, synes jeg som filosof er enormt spændende at arbejde med. Det kræver en normativ diskussion af, hvad velfærd er, og hvad det er, vi vil med den i forhold til nogle etiske standarder, hvor velfærden skal fordeles ud fra nogle givne økonomiske rammer, siger Jørgen Rasmussen og fastslår: Min ansættelse er en opmuntrende historie, som kan motivere andre akademikere til at målrette deres jobønsker så meget som muligt. Seniorjobordningen er en mulig ramme for et godt job. Jeg er blevet overbevist om, at det må være muligt at få langt flere positive aftaler i stand mellem højtuddannede og landets kommuner til gavn og glæde for alle parter. Også for velfærden.

20 20 MAGISTER MED PROFIL af Vivian A. Voldgaard foto: Jesper Voldgaard Et nysgerrigt Brian Bech Nielsen, fysiker og dekan, er udnævnt til ny rektor på Aarhus Universitet. Han har ordentlighed som ideal, cykler helst til og fra arbejde og hylder både spejderbevægelsen og verdenshistorien. En af de første ting, der blev sagt, da Brian Bech Nielsen blev udpeget som ny, kommende rektor for Aarhus Universitet, var skål. Forinden var gået noget, der til en vis grad tåler sammenligning med en havefest. Bestyrelsen havde inviteret topkandidaten til spørgetime, og de udnyttede til fulde muligheden for at grille den 55-årige fysiker på alle sider, både fagligt og menneskeligt. Og de kunne lide det, de så. Sådan en ansættelse foregår jo i etaper. Som noget af det sidste i forløbet skulle jeg besvare spørgsmål fra bestyrelsen på et møde, og det var der, jeg officielt blev udpeget til posten. Umiddelbart herefter var der en mindre, uformel reception med deltagelse af bestyrelsen samt den nuværende universitetsledelse, og det første, der blev sagt, var faktisk skål, fortæller han. Den kommende rektor fik dog sneget sig til side, så han kunne ringe til sin kone hjemme i Risskov og overbringe det glade budskab. Hun tog det pænt, og det samme gjorde de to døtre på 19 og 23 år. Den ældste, der læser folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, kvitterede med disse ord: Nåh, jeg troede ellers, du havde nok at se til i forvejen. Arbejdsom vestjyde Brian Bech Nielsens mor fik også en opringning fra sønnen. Hun er glad på hans vegne. Men også en smule bekymret. Hun er noget dobbelttydig. Selvfølgelig er hun stolt, det er jo enhver mors byrde. Men hun er også noget bekymret. Det her er en post, hvor jeg vil blive noget mere eksponeret, end jeg er vant til, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at man i pressen både kan få god og dårlig omtale. Det bekymrer hun sig over. Men det er vist bare det, der hedder moderlig omsorg, konstaterer han med en ikke skjult hjertelighed. Brian Bech Nielsen, der frem til tiltrædelsen i august passer sit job som dekan på universitetets nye storfakultet Science and Technology, er også selv stolt. En hel del over, at han nu får lov til at stå i spidsen for ansatte, flere end studerende og et budget på cirka seks milliarder. Men mindst lige så meget over at være vestjyde. For derfra fik han de værdier, som han i dag stadig finder uendelig værdifulde. Han lærte, at uddannelse har værdi, og at der altid er et incitament i at holde sig til bøgerne. Uddannelse var med andre ord godt og sikkert at sætte sin lid til. Moren er uddannet sygeplejerske, og faren møbelsnedker, så Brian Bech Nielsen er en vaskeægte førstegenerationsakademiker. Og det er ikke så skidt, mener han: Brian Bech Nielsen begyndte at læse fysik på Aarhus Universitet i Til august sætter han sig i rektorstolen. Vestjylland er jo kendetegnet ved, at det er en del af Danmark, hvor uddannelsesgraden stadig er temmelig lav i forhold til andre dele af landet. Derfor er vi faktisk en del førstegenerationsakademikere, der kommer derudefra. Men det er ikke nødvendigvis en ulempe, for når man ikke har nogen baggrund i den akademiske verden, lægger man måske lige en time eller to ekstra i arbejdet. Arbejdsmoralen er lidt anderledes i Vores universitets adelsmærke er, at vi har frihed, vi søger sandheden, og vi fortæller den også når nogle ikke bryder sig om det.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstid 2015

Undersøgelse af arbejdstid 2015 Undersøgelse af arbejdstid 2015 HL s undersøgelse er gennemført som en totalundersøgelse blandt samtlige foreningens lærermedlemmer i perioden 28. januar til 3. marts 2015. I alt 811 har gennemført, hvilket

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav

Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav www.gl.org Hovedbestyrelsens forslag til GL s OK18-krav Repræsentantskabet skal på repræsentantskabsmødet 26. april 2017 vedtage GL s krav til OK18. Hovedbestyrelsen indstiller, at nedenstående 15 krav

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

SUNDHEDSKARTELLETS FORLIG Overenskomstforhandlingerne det kommunale område

SUNDHEDSKARTELLETS FORLIG Overenskomstforhandlingerne det kommunale område SUNDHEDSKARTELLETS FORLIG Overenskomstforhandlingerne 2013 - det kommunale område DET SAMLEDE RESULTAT 2-årig aftale Generelle lønstigninger på 1,91 procent (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Arbejdsliv For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige: Et godt arbejdsmiljø, hvor krav og ressourcer hænger sammen og En fornuftig balance mellem arbejdsliv

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jobkonsulent i kreds Lillebælt

Jobkonsulent i kreds Lillebælt Akutpakken Hvad betyder akutpakken for de ledige - og for arbejdspladserne? Hvad er det der sker med dagpenge systemet og arbejdsmarkedspolitikken lige nu? Hvad vil fagbevægelsen og hvor står SL? Jobkonsulent

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

OK18 Det gode arbejdsliv

OK18 Det gode arbejdsliv OK18 Det gode arbejdsliv Baggrundstæppet for OK18 Det gode arbejdsliv HELE arbejdslivet og for ALLE socialrådgivere HB s politiske prioriteringer OK18-oplæg Baggrundstæppet OK17 OK-forhandling på private

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Oplæg om psykisk arbejdsmiljø på STS SCKK 15. marts 2004 Hvorfor overhovedet arbejde med det psykiske arbejdsmiljø? Beskrivelse af konflikten august 2000. Forløbet indtil. er " Leder af ny " Fyringer på

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3

Lillebælt-Fyn. Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 2 OG 3 1/2017 Lillebælt-Fyn SIDE 2 OG 3 Konditorelev fra Fredericia tager 2. plads til DM i Skills SIDE 4 OG 5 HK er og bager i fælles fodslag for bedre arbejdsmiljø Pauls leder Trygheden på arbejdsmarkedet er

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse 2013 Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivselsundersøgelse Ørestad Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Ørestad Gymnasium Medarbejdertrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Ørestad Gymnasium Der har deltaget i alt medarbejdere

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere