Frivillighed og kræft - hvad ved vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighed og kræft - hvad ved vi?"

Transkript

1 Frivillighed og kræft - hvad ved vi? En rapport om forskning i og erfaringer med frivilligt arbejde, udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse af Kirsten Bohl, Ertebølle Kommunikation

2 Kræftens Bekæmpelse 2007 Produktion: Esben Bregninge Design Tryk: Salogruppen Oplag: 500 stk. Rapporten kan ses på

3 Frivillighed og kræft - hvad ved vi? En rapport om forskning i og erfaringer med frivilligt arbejde, udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse af Kirsten Bohl, Ertebølle Kommunikation

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 1 Hvad er frivillighed? 6 2 Danskernes indstilling til frivillighed 6 De frivillige i Kræftens Bekæmpelses motiver til frivillighed Motiver for mænd Motiver for kvinder Motiver for direkte berørte Motiver for unge Unges begrundelser for at forblive frivillig Frivilliges mening om indflydelse/magt Frivilligt arbejde/status 3 Frivillighed og kompetence 9 Hvilke kompetencer har de frivillige? Krav Kompetenceløft 4 Belønning 10 Argumenter til ikke-professionelle Argumenter i forhold til professionelle, ulønnede frivillige Økonomi/dagpenge/autorisation Indgå i social kontekst 5 Rekruttering 12 Rekruttering udefra Rekruttering indefra og udefra Professionelle som ulønnede frivillige Konkrete forslag til rekruttering/organisering Professionel opgave at finde de frivillige Mål/Projekt/Fokuseret 6 Kan frivillige ledes? 14 7 Professionelle og frivillighed 14 Faglighed Fra den praktiske virkelighed: Forskellige roller til professionelle og frivillige Overlæge & patienter: Vi har brug for KB s frivillige på hospitalerne Overenskomster Løn >< Filantropi Flere frivillige end lønnede ansatte i den del af nonprofitsektoren, der handler om sundhed 8 Kan Kræftens Bekæmpelse lære af andre NGO er? 17 Indtænk at de ansatte har det nødvendige grundsyn Afklar, hvad I forventer og hvad I frygter Frivillige vil arbejde ad hoc og i projekter, de vil ha krav og rammer og frihed inden for rammerne 9 Udfordringer og muligheder for KB 18 Demografien Flere søger at tiltrække frivillige Nye muligheder for Kræftens Bekæmpelse Referencer 20 Bilag 21 4 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

5 Forord Frivillighed at gøre nytte Kræftsagen og Kræftens Bekæmpelse er båret frem af frivillighed. Knap medlemmer og praktisk taget hele den danske befolkning bakker os op i den fortsatte bestræbelse på at skabe bedre forebyggelse, patientstøtte, behandling og forskning. Kræftens Bekæmpelses organisering med ca. 100 lokalforeninger, 5 regionsudvalg, hovedbestyrelse m.v. er det demokratiske frivillige fundament for hele vores virke. Hertil kommer tusinder af frivillige, som giver os en hånd ved indsamling, event, patientstøtte, forebyggelse, forskning m.v. Til trods for denne kæmpe opbakning, så er behovet for hjælp og støtte og nye landevindinger større end mulighederne. Det er på denne baggrund, at nærværende rapport er blevet til. Kræftens Bekæmpelse har en frivillighedspolitik, hvoraf fremgår, at vi ønsker at involvere frivillige i vores arbejde, fordi: foreningen får en folkelig forankring frivillige har andre muligheder end ansatte for at yde medmenneskelig hjælp frivillige har en anden gennemslagskraft end ansatte flere opgaver kan løses. I rapporten fremlægger vi andre organisationers erfaringer med de frivillige, arbejde, befolkningens opbakning til det frivillige arbejde og i et vist omfang erfaring fra udlandet. Der er ikke tale om et politikoplæg. Der er tale om et videns- og erfaringsgrundlag, som Kræftens Bekæmpelse vil bruge for at undersøge, om vi kan blive endnu bedre til at støtte og hjælpe den kræftsyge. Hovedbestyrelsen havde i efteråret 2007 en første drøftelse om det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Efter en grundig drøftelse vil hovedbestyrelsen igen drøfte hele det frivillige arbejde. Drøftelserne fortsætter og munder i løbet af 2008 ud i nyvurdering af det frivillige arbejde i foreningen. Der skal lyde en stor tak til Kirsten Bohl, Ertebølle kommunikation for et stort og grundigt arbejde. Jeg ser frem til en god debat om hele det frivillige arbejde. De frivilliges arbejde i Kræftens Bekæmpelse hviler på fællesskab, troværdighed, demokrati, ansvar, åbenhed og glæde. Uagtet flotte formål og et stærkt værdisæt må vi vedvarende spørge: Kan vi gøre det endnu bedre? Arne Rolighed adm. direktør 5

6 1 Hvad er frivillighed? Den frivillige sektor er betegnelsen for aktiviteter og organisationsformer, der hverken er offentlige eller kommercielle, og som heller ikke hører ind under familien. (Bjarne Ibsen og Ulla Habermann i Socialforskningsinstituttets Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning, 2006) 2 Danskernes indstilling til frivillighed Lystprincippet er en hellig ko i frivilligt arbejde, som lever af lyst og dør af pligt. Ulla Habermann En tredjedel af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde, og 45 pct. af samtlige ikke-frivillige svarer ja til, at de kunne tænke sig at deltage i frivilligt, ulønnet arbejde, hvis nogen bad dem. Det viser Den danske Frivillighedsundersøgelse, udgivet af Socialforskningsinstituttet 2006 og baseret på tal fra 2003 og Det er især de ældre, der svarer nej til evt. at blive frivillig, mens det i de yngste aldersgrupper er over halvdelen og blandt de yngste 64 pct., som kunne tænke sig at deltage, hvis de blev bedt. Jo yngre aldersgrupper, desto større synes potentialet altså at være. Andre hovedresultater er: Det frivillige arbejde er fordelt over mange områder med idrætsområdet som det absolut største med 11 pct. aktive, efterfulgt af bolig- og lokalsamfundsområdet med 6 pct. af befolkningen. På sundheds- og sygdomsområdet er 3 pct. frivillige ( = personer). Der er en klar tendens til, at det er de 30- til 49-årige børneforældre med fuldtidsarbejde, der mest hyppigt er frivillige. Jo højere uddannelse, jo flere engagerede i frivilligt arbejde, ligesom et religiøst engagement og politisk interesse har en signifikant, selvstændig sammenhæng med frivilligt arbejde. Kun på social- og sundhedsområdet synes der at være lige så meget brug for de ældre, dem uden uddannelse og dem uden for arbejdsmarkedet som for de travle, ressourcestærke årige. De fleste er gået ind i frivilligt arbejde, fordi de er blevet spurgt og fordi feltet enten interesserer dem eller på grund af en pårørendes situation. (Hhv. 54 pct. af mændene og 55 pct. af kvinderne). I gennemsnit bruger de frivillige 17 timer om måneden på det frivillige arbejde. På det sociale område, der bl.a. omfatter sundhed og rådgivning, er gennemsnittet 15 timer, svingende fra 31 pct., der arbejdede mellem 1 og 4 timer sidste måned, til 22 pct., der arbejdede over 20 timer. 52 pct. af danskerne har hjulpet uformelt i forhold til familie, venner og naboer uden for egen husholdning. 25 pct. af hjælpen blev givet til forældre/svigerforældre, 31 pct. til slægtninge, naboer og venner. Resultatet stemmer godt overens med den danske del af den såkaldte EuroVol-undersøgelse, hvor godt 50 pct. svarede, at de var frivillige på grund af deres sociale og politiske holdninger, i solidaritet med sagen, eller fordi der var behov for det i lokalsamfundet. Forskningen viser, at der er kommet lidt flere frivillige i Danmark siden 1995, men de står ikke i kø. En stor del af den målte stigning i Frivillighedsundersøgelsen 2006 hænger efter forskernes mening sammen med, at man nu også medtæller skolebestyrelser/forældrebestyrelser/råd i kommunerne etc. 6 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

7 Der er langt flere frivillige i nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. I Danmark er 35 af 100 frivillige, i Norge 58 og i Sverige 51. I England er tallet 30 og i USA 22. På de nederste pladser ligger Frankrig og Australien med henholdsvis 14 og 13. (Fra den norske stortingsmelding Frivillighet for alle, august 2007) De frivillige i Kræftens Bekæmpelses motiver til frivillighed Ulla Habermann, Institut for Idræt, Københavns Universitet indtil sommeren 2007 og Danmarks fremmeste motivforsker ang. frivillighed har i 2000 undersøgt de frivillige i KB s motiver til frivillighed. Hun slår fast, at svarene bygger på de frivilliges erfaringer og selvforståelse, og at undersøgelsen dermed giver svar på, hvorfor folk fortsætter med at være frivillige. Interessante resultater er, at: Værdier er det væsentligste motiv (76 pct.) og kræftsagen det næstvigtigste (43 pct.) Derefter følger læring (41 pct.), identitet (27 pct.), kammeratskab (14 pct.), indflydelse (12 pct.), sociale forventninger (9 pct.) og karriere (2 pct.). Næsten hver pct. af de frivillige er eller har været kræftpatienter. 62 pct. er eller har været pårørende Hver 3. af de pårørende og hver anden af de frivillige, der har eller har haft kræft, har selv tidligere været i kontakt med nogle af KB s frivillige. I gennemsnit har de frivillige inden for den sidste måned arbejdet 9 timer, fordelt med 2-3 timer om ugen. Det er mindre end det, man finder i idrætsforeninger (19 timer) og sociale foreninger (24 timer). 43 pct. har været med i mere end seks år, 35 pct. i 2-5 år og 23 pct. i mindre end 2 år. Der er altså tale om en erfaren og vedholdende gruppe. 77 pct. er kvinder, de fleste mellem 40 og 60 år 10 pct. er under 40 år og 2 pct. under 30 år 38 pct. er over 60 år Mændene er ældst: 45 pct. af dem er over 60 år. Se en kort oversigt over de vigtigste resultater om KB s frivilliges motiver i Bilag 1. En kort oversigt over de frivillige i idrætsforeningers motiver kan ses i Bilag 2. Ulla Habermanns bog En postmoderne helgen? rummer en sammenfatning af tre spørgeskemaundersøgelsers resultater mht. motiver, herunder undersøgelsen fra KB. Motiver for mænd Mænd lægger meget mere end kvinder vægt på, at de er blevet opfordret til at deltage. Jeg blev opfordret til at gå ind i besøgsarbejdet og sagde straks ja. Jeg følte det som en tillidserklæring, skrev en mand fx til Ulla Habermann i forbindelse med motivundersøgelserne. - Det er tankevækkende, at mænd i den grad gør det til en del af deres narrative strategi at være udvalgt, opfordret, særlig ønsket, skriver Ulla Habermann i bogen En postmoderne helgen? Jeg tror ikke, det betyder, at de er mere karrige med deres tid eller særligt forgængelige, men på en eller anden måde giver det status at blive opfordret, skriver hun. Fra bogens mange eksempler & øvrigt materiale om frivilligt arbejde kan denne negativ- og positivliste opstilles: Mænds negativliste Traditionel omsorg Mænds positivliste Bestyrelsesposter (50 pct. besættes af mænd, selv om der kun er 20 pct. af de frivillige, der er mænd) Går i byen, reparerer ting, spiller kort Køreture, udflugter, sport, teaterture Snakker, lytter og giver ofte konkrete råd Motiver for kvinder Kvinderne tager sig af omsorgen, det sociale aspekt af foreningens liv, børnene. De bliver sjældent formænd, de vil ikke bruge tiden på det, men der burde være muligheder for at få dem mere med, når børnene er hjemmefra. Ulla Habermann tror, de unge kvinder bliver mere tilbøjelige til at gå ind i ledelsesopgaver. Men det er foreløbig gætterier, det kan ikke ses i forskningen. I Norge er der lavet kvotaordninger i det frivillige bestyrelsesarbejde som i erhvervslivet og der er grøde i det i både Sverige og Norge. (Interview med Ulla Habermann, Bilag 3) Ældre Sagens erfaring er, at veluddannede kvinder med ledererfaring buldrer ind som frivillige hos dem. Motiver for direkte berørte De frivillige i Unge & Sorg har den baggrund, som mange af KB s frivillige og potentielt frivillige også har: De har fået hjælp i organisationen og er nu så langt, at de kan hjælpe andre. De beskriver selv, at ringen sluttes på en måde, når de hjælper andre unge. De finder mening i meningsløsheden ved at kunne hjælpe andre på vej med deres egne, dyrekøbte erfaringer. (Interview med Unge & Sorgs leder, centerchef Preben Engelbrekt, Bilag 4) Fælles for de fleste af de frivillige i Gladsaxe Kommunes Livtag med kræft er, at de vil prøve at gøre livet lidt lettere for dem, der får kræft, end det var for dem selv. En ung 7

8 mand har meldt sig, fordi han vil gi et tilbud til unge, der får sygdommen der var intet til ham, da han blev syg. De fleste har prøvet at stå uden for lægens dør, alene, mens tankerne for gennem hovedet. Skal jeg dø? Hvad nu? (Se mere i interview med projektmedarbejder Hanne Becker, Gladsaxe Kommune, Bilag 5) Motiver for unge Ifølge spørgeskemaundersøgelserne, der er basis for En postmoderne helgen?, kommer karriere-motivet generelt sidst i rækken af begrundelser for at være frivillig. (Kun 15 pct. i patientforeningen). Men i idrætsforeningerne med mange unge er tallet 38 pct., så er ønsket at tiltrække unge, ser det ud til at være relevant. DGI s erfaring er, at vil man tiltrække unge som frivillige, skal man i dag 1) Spørge dem 2) Kunne give et godt svar på, hvad de får ud af det. Derfor spørger DGI og derfor tilbyder foreningen som noget helt nyt realkompetence i form af en målrettet uddannelse med indhold, de frivillige kan bruge både i DGI og deres arbejde/studium. (Se Bilag 6 om DGI s uddannelsestilbud).- Det, der bl.a. tænder, er, at vi i DGI tør sige: Vi vil være de bedste til det her. Vi har sat overliggeren højt og ved, det kræver en stor og ekstraordinær indsats, siger Peder Nedergaard. (Bilag 7) Unges begrundelser for at forblive frivillig DGI uddannelsesforum samler i sit temahæfte Unge med i foreningen svarene på, hvad der får unge til at blive, under fire overskrifter: Nødvendighed hjælpe andre, være til nytte, moralsk/etisk ansvar, sagen/aktiviteten Samvær venner, familie, nye bekendtskaber, fællesskab Personlig udvikling realkompetencer, identitet, selvtillid, kvalificering Indflydelse foreningsindsigt, medbestemmelse, beslutningstagen. Frivilliges mening om indflydelse/magt Ulla Habermanns bog En postmoderne helgen? rummer en sammenfatning af tre spørgeskemaundersøgelsers resultater mht. motiver, herunder undersøgelsen fra KB. Det hedder (side 192), at det ikke er ens personlige, men foreningens indflydelse, som har de frivilliges interesse: 40 pct. gav en høj placering til dette udsagn, mens kun 10 pct. rangerede den samlede dimension højt. Patientforeningens frivillige er mest positive, når det gælder om at vurdere deres forenings indflydelse på politiske beslutninger de øvrige foreningers frivillige har ikke stor tiltro til, at man som frivillig kan være med til at påvirke (lokal)politik. De frivilliges egen status og magt betyder mindre i hvert fald hvis vi skal tage de frivilliges udsagn for pålydende. Men da det er de mest aktive frivillige (ofte bestyrelsesmedlemmer), som rangerer indflydelse højest, så kan en tolkning være, at indflydelse faktisk kan være med til at fastholde de frivillige i foreningerne. Frivilligt arbejde/status Ulla Habermann har en fornemmelse af, at der de senere år er blevet lidt mere status i at være frivillig, og at det anerkendes mere i offentligheden (Interview, Bilag 3). DGI prøver at tale status frem med gode historier, fx om uddannelsespotentialet (Interview med konsulent Jette Vellling Lindholm og medlem af DGI s landsudvalg, Peder Nedergaard, Bilag 7). Blandt de unge i Unge & Sorg giver det tydeligt status: De er kommet så langt nu, at de kan hjælpe andre. Se evt. undersøgelsen: Factors Important to Success in the Volunteer Long-Term Care Ombudsman Role 8 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

9 3 Frivillighed og kompetence - Hvilke kompetencer har de frivillige? DBO ernes force er, at de kan sige Jeg og deres erfaringer kunne gentages med alle andre kræftformer. Det kan ikke overgås. Ulla Habermann Frivillige har alle slags kompetencer: Nogle har som fx kræftpatient eller pårørende prøvet det selv, andre ønsker praktisk erfaring som del af en uddannelse, nogle ønsker at gøre godt, og nogle vælger at bruge en professionel kompetence i et frivilligt arbejde. Da både forskere og praktikere understreger, at det er afgørende, at de professionelle er professionelle og de frivillige frivillige, er beskrivelsen af deres forskellige kompetencer samlet under Professionelle og frivillighed. Så her kun et par udsagn om frivilliges kompetencer: De frivillige skal bruges til noget andet end det, de professionelle bruges til, og komme med noget andet end det, organisationen selv kan. Det er meget afgørende, at det frivillige arbejde ikke bliver en erstatning for det professionelle, og det er især vigtigt inden for sundhed/sygdom. (Interview Ulla Habermann, Bilag 3) Vi har altid troet, det var så godt med frivilligt arbejde, fordi de frivillige har god tid. Sådan er det ikke, de har ikke god tid. Den dimension, vi ikke har haft øje for, er deres særlige position. Den frivillige har ikke nogen magtposition over patienten. Den frivilliges position er gæstens, den fremmedes. Og de kommer til at spille en meget stor rolle. Jeg oplevede, patienterne fortalte dem de hemmeligheder, de havde brug for at dele med nogen (fx utroskab), de fortalte om alt det, de ikke turde/ville fortælle pårørende og personale (fx ønsker om selvmord) og de fortalte om det, de ikke turde tale med behandlerne om (fx alternativ behandling). (Interview med medlemskonsulent Janni Poort, FriSe, paraplyorganisationen for lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, Bilag 8) Krav Kompetenceløft Janni Poorts speciale viser, at patienternes eget krav er frivillige med en vis erfaring. Det er af uvurderlig betydning, siger hun. (Bilag 8) De mange danske organisationer, der søger efter frivillige, opstiller ikke mange krav, men taler mere om det, de frivillige selv kan få ud af at være med. I England er det mere almindeligt at se krav i noget, der nærmest kan ligne en ansættelsesaftale. Marie Curie Cancer Center stiller fx på sin frivillig-hjemmeside bl.a. disse krav til én, der skal overvåge nogle af dets genbrugsbutikker: Det er ønskeligt, at vedkommende kan samle, analysere og evaluere fakta og er i stand til at forberede og udarbejde præcist skrevne skriftlige rapporter. Det ville være godt med adgang til pc og basiskendskab til Word og Excel. Frivillige, der vil gå ind i dette arbejde, skal som personer ikke være parat til at tro på alt, der bliver sagt, men skal udfordre og være forberedt på at bruge deres fornuft til at gå ind i de sager, der måtte komme. (Bilag 9 om frivilligt arbejde i England) DGI Krav: DGI har udviklet en ny udvælgelsespraksis: Man starter alt frivilligt arbejde med at aftale konkrete opgaver for et kortere projekt. Den frivillige får at vide, hvad han præcist skal lave hvor længe og uden bindinger på, at han skal mere end det. Med andre ord: Et krav, formuleret som en aftale, hvor det er let at se, om kravet opfyldes. Det betyder, at det er let at afslutte samarbejdet, hvis det ikke fungerer, uden at nogen taber ansigt. Kompetenceløft: I Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger deltager hvert år ca frivillige i uddannelsesaktiviteter, spændende fra 3 timers kurser til diplomuddannelser. 9

10 Tre nye tværgående initiativer, sat i gang af Uddannelsesforum og åbne for både ansatte og frivillige, giver realkompetence. Målet er at højne samfundets syn på, at man yder en frivillig indsats, samt at gøre opmærksom på, at frivillige rent faktisk lærer værdifulde kompetencer, som kan bruges både hos DGI og på arbejdspladsen/i studiet. (Bilag 6 om DGI s uddannelsestilbud, herunder realkompetencetilbuddet). Unge & Sorg Krav: De frivillige skal være kommet sig så meget over deres tab, at de dels kan hjælpe andre unge, dels stå som beviset på, at det kan lade sig gøre at få et godt liv igen. Der skal mindst gå et halvt år, fra de selv stopper i Unge & Sorg, til de bliver frivillige. Kompetenceløft: Alle deltager i et introduktionskursus en weekend. Her trænes, hvordan de kan bruge deres egne erfaringer de skal jo netop bruge sig selv og ikke være professionelle. De starter som føl hos en erfaren frivillig en månedstid, og derefter opkvalificeres de under løbende supervision af professionelle og på et seminar hvert andet år for alle frivillige. Kompetenceløft og belønning smelter sammen i alle frivillige organisationer, så se mere i afsnittet Belønning. 4 Belønning Ingen arbejder gratis. Så vi skal gøre os umage for at finde ud af, hvad de frivillige i Kræftens Bekæmpelse vil have. Hanne Brandt, fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse. - Det, der betyder noget for frivillige, er anerkendelsen. Tak dem. Giv dem privilegier, uddannelse, adgang til kurser, konferencer etc. Og sørg for, at det ikke bare er de fine udvalg, der får ordentlig tak. Det skal gå helt ned. Vær lige så glad for dem, der samler ind, som for dem, der rådgiver. Der er en tendens til, at det ikke opfattes som lige godt. Men det er det jo for KB, konkluderer Ulla Habermann sine erfaringer som frivillighedsforsker, bruger af frivillige og selv frivillig i KB. DGI tilbyder uddannelse, ledelsesansvar, realkompetencer og fremhæver, at det kan fremme karrieren. Mødrehjælpens tilbud er efteruddannelse og erfaringsudveksling omkring emner, der har relation til Mødrehjælpens arbejde - for eksempel sorg og krise, kommunikation eller psykisk arbejdsmiljø, og Hjerteforeningens frivillige kan få Oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab. Man får et netværk selv, både med de andre frivillige og med dem, man hjælper. - Man kan jo tale om mange interessante ting, mens man går tur med en nyopereret hoftepatient, er erfaringen i Koordinationsrådet for det frivillige arbejde i Hørsholm Kommune. (Bilag 10) En række frivillige organisationer bruger deres hjemmesider, medlemsblade, pjecer og lignende til at reklamere efter frivillige, og disse udsagn er udvalgt som typiske: Argumenter til ikke-professionelle På Hjerteforeningens hjemmeside er oplistet tre argumenter for at blive frivillig: 1) Oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab 2) Tilfredsstillelsen ved at gøre en indsats 3) Personlige kvalifikationer gennem kurser, foredrag og lærerige oplevelser. Fair Trades argumenter følger samme spor: Nogle gør det for at udvide deres personlige netværk og indgå i en social sammenhæng med et godt formål. Andre er med, fordi de gerne vil arbejde for en mere retfærdig verden(shandel), og så er der dem, der synes, butiksarbejdet er spændende og lærerigt! Mødrehjælpen har lagt et interview på hjemmesiden med en af sine ca. 200 uundværlige frivillige, hvor det bl.a. om belønningen hedder: - Det at være frivillig er jo ikke en uddannelse, men jeg tror, at de fleste af os higer efter at dygtiggøre os, og det har vi mulighed for ved at deltage i kurser og temadage. Man får ny viden, som kan bruges i arbejdet med mennesker, siger den frivillige. De unge i Unge & Sorg der alle selv har levet med syge forældre eller mistet beskriver selv, at ringen sluttes på en måde, når de hjælper andre unge. Desuden får de en supervision, der også fungerer som terapi. Andre belønnin- 10 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

11 ger er, at de får ejerskab til Unge & Sorg Unge & Sorg er Vi for dem - de får kvalificering på kurser og seminarer, og de får via en evaluering mulighed for at præge det fortsatte arbejde i organisationen. (Se nærmere i interviewet med Preben Engelbrekt, Bilag 4) Ældre Sagen tilbyder bl.a. indflydelse: Som sundheds- og ældrepolitisk aktiv kan du bidrage til, at Ældre Sagens stemme bliver hørt lokalt ved at gå i dialog med politikere og embedsmænd, indkalde til borgermøde om specifikke emner eller tale med pressen. Vores 600 ældre- og sundhedspolitisk aktive lokale stemmer sørger for, at Ældre Sagen bliver hørt både på landsplan og lokalt. Ungdomsorganisationernes tilbud er primært uddannelse, ansvar og fællesskab som tidligere beskrevet. Endnu en belønning er karrieremuligheder: Dansk Ungdoms Fællesråd har fx i sommeren 2006 fået Gallup til at spørge 200 erhvervsledere, hvordan de ser arbejdet i det frivillige foreningsliv i forhold til deres karriere og succes som ledere. Af de 200 har 151 været aktive i foreningsarbejde, og af dem mener 51 pct., at erfaringen fra det frivillige arbejde har bidraget til, at de blev ledere, og de er overbevist om, at erfaringen i høj eller i nogen grad har bidraget til deres karriere. 84 pct. af dem igen mener, at det frivillige arbejde har bidraget til, at de blev bedre ledere.(duf juni 2007, undersøgelsen kan læses på Argumenter i forhold til professionelle, ulønnede frivillige Livsliniens ca. 150 frivillige spænder aldersmæssigt fra først i 20'erne til sidst i 60'erne. De fleste er kvinder, og de er psykologer, sygeplejersker, læger (og -studerende) foruden teologi- og filosofistuderende, socialrådgivere, psykoterapeuter og socialpædagoger. Deres tilbud er et tværfagligt miljø, hvor mange af dine personlige og faglige kompetencer kan komme i spil. Du får desuden mulighed for at videreuddanne dig på en række kurser og uddannelsesforløb. Som frivillig på Livslinien rustes du til at kunne håndtere de mange svære samtaler på telefonrådgivningen. Når du starter som frivillig, gennemgår du derfor en obligatorisk grunduddannelse. Det indebærer blandt andet 30 timers undervisning og lyttevagter med erfarne rådgivere. SIND s tilbud til de frivillige psykologer er metodefrihed, supervision både som almindelig dagligdags sparring, kollegial supervision, mere fastlagt individuel supervision og gruppesupervision. Økonomi/dagpenge/autorisation Foreninger har mulighed for uden dokumentation at godtgøre foreningens ulønnede frivillige de udgifter, som medhjælperne har i forbindelse med arbejdets udførelse. Det drejer sig nærmere om udgifter til bl.a. befordring i egen bil, rejseudgifter, merudgifter til fortæring, udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug m.v. Godtgørelsen skal udbetales med de satser, som Skatterådet har fastsat. Udbetales godtgørelsen med større beløb end Skatterådets satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. Det er en særdeles udbredt form for kompensation blandt trænere i mange idrætsforeninger. Indtil september 2007 var beløbet max kr. om året, nu er det steget til fx kr. for telefon- og internet (mod kr.), kr. for administration (mod 800 kr.) og 60 kr. pr. dag for fortæring (mod 50 kr.). Ulla Habermann: Traditionen har været, at på idrætsområdet skulle der skabes vilkår, så folk skulle kunne få råd til at blive frivillige. I det sociale arbejde er det folk, der har råd, som er frivillige og motivundersøgelsen fra KB viser, at der i KB er stor tilslutning til, at frivillige ikke skal lønnes. Desuden ved vi fra patienterne, det betyder noget, at frivillige kommer som besøgsven med tryk på ven fordi de har valgt det, ikke fordi de får løn for det. Se i øvrigt om DGI s gode erfaringer med at lønne frivillige for helt konkrete, meget arbejdskrævende opgaver sideløbende med at de udfører det normale, frivillige arbejde gratis.(bilag 6.) Ældre Sagen tilbyder sine frivillige bl.a. denne økonomiske fordel: Har du brug for en computer til dit frivillige arbejde, så har Ældre Sagens medlemskab af ISOBRO bevirket, at du kan indkøbe Microsoft Sofware til yderst favorable priser. Hvis du modtager dagpenge og gerne vil arbejde som frivillig hos os, skal du oplyse AF og din A-kasse herom. Du kan udføre frivilligt arbejde i op til 4 timer om ugen uden fradrag, taget som et gennemsnit over en udbetalingsperiode og Dersom man er i arbejde min. 15 timer på en arbejdsplads, tæller supervisionen med til autorisationen. (fra SINDS hjemmeside) Indgå i social kontekst Det er de yngste og de ældste de uddannelsessøgende og dem uden erhvervsuddannelse der mest hyppigt nævner ønsket om at indgå i et socialt fællesskab som anledningen til at komme i gang. Det korresponderer med, at det efter alder er de yngste og de ældste, der mest hyppigt nævner dette ønske. (Befolkningsundersøgelsen Frivilligt Arbejde/Torben Fridberg, Inger Koch-Nielsen og Lars Skov Henriksen, 2006) 11

12 5 Rekruttering Med hensyn til mulighederne for at rekruttere nye og flere frivillige peger Socialforskningsinstituttet s Den frivillige sektor i Danmark på 4 hovedudfordringer: 1) Det er af stor betydning at blive opfordret til frivilligt arbejde. Rekruttering er afhængig af sociale netværk eller social kapital, som øger chancen for at blive opfordret. 2) Blandt de ressourcestærke er der stor interesse for frivilligt arbejde, og mange bliver bedt om at være med. Deres problem er tid, og det typiske tidsforbrug på timer om måneden til frivilligt arbejde er formentligt for mange den tid, det er muligt at afse til frivilligt arbejde. 3) De ældre og mennesker med færre ressourcer er mindre med. På social- og sundhedsområdet er der imidlertid en mindre klar sammenhæng mellem fx uddannelsesmæssige forudsætninger og frivillige aktiviteter, og det peger på, at hvis opgaverne er de rigtige, kan disse grupper engageres i frivilligt arbejde i samme omfang som andre grupper i befolkningen. 4) Blandt de unge synes interessen og villigheden at være størst og de gør det mere af interesse, end fordi de er blevet spurgt. Det synes relevant at overveje, hvordan man mere kan bede de unge være med og evt., om rekruttering af disse grupper kræver nye metoder. (Vær obs på, at DGI s erfaring er, at de unge bliver frivillige, fordi de bliver spurgt og at unge, der ikke er frivillige, siger, de gerne ville have været det, hvis de var blevet spurgt/red.) Rekruttering udefra Hvordan kommer man i kontakt? Kun få i frivillighedsundersøgelsen nævner, de er kommet i gang efter annoncering efter frivillige eller artikler/udsendelser om det. Social- og sundhedsområdet skiller sig dog ud ved, at lidt flere frivillige her nævner dette som anledningen, måske fordi det især er på dette område, man har afprøvet annoncering, og fordi medierne særligt har interesseret sig for dette område. Det er mest hyppigt de ældste, som oplyser, de er kommet i gang, fordi de har set en annonce efter frivillige, ligesom det mest er den gruppe, der oplyser, at anledningen var, at de fik tid til overs til at lave frivilligt arbejde. FrivilligJob.dk Et oplagt sted at rekruttere udefra er FrivilligJob.dk. Organisationen bag har netop fået udført en brugerundersøgelse, som viser, at organisationer, der opretter en annonce på FrivilligJob.dk, i gennemsnit får 2,5 henvendelser pr. annonce. Men der er stor forskel på, hvilke annoncer, der kommer henvendelser på. Fx kommer der mange henvendelser på annoncer, hvor der søges frivillige til kommunikation, journalistik eller rådgivning, mens det er langt vanskeligere at rekruttere fx besøgsvenner. Det er primært de unge, der bruger portalen godt 2/3 er under 35. (Kilde: Marie Tolstrup, FrivilligJob.dk) Rekruttering indefra og udefra Unge & Sorg rekrutterer som KB også har en ganske særlig mulighed for at gøre ved at bede dem, de har hjulpet, og som nu har det godt, om at hjælpe. Enkelte gange har organisationen slået plakater op på uddannelsesinstitutioner. Men det er ikke alle, der er klar, selv om de selv synes det: Engang meldte 15 sig. De fire kunne bruges, resten blev sendt i terapi. Unge & Sorg efterlyser undertiden frivillige på nettet, og de fleste af de unge, der melder sig uden selv at have fået hjælp, har set efterlysningen på nettet. Kræftens Bekæmpelse har en oplagt mulighed som også er anvendt meget professionelt i at beskrive arbejdet på hjemmesiden og i sit blad. Breve til medlemmer, gavebrevsydere og andre er også en mulighed. Professionelle som ulønnede frivillige Ulla Habermann: Læring og selvudvikling er et meget stort motiv for frivillige, så det burde være muligt at knytte fx studerende til sig i en slags uddannelsesstilling. Men det kræver nøje supervision, og guleroden er bl.a. privilegier som deltagelse i konferencer, kurser etc. Ang. rekruttering i gruppen af professionelle, der melder sig som ulønnede frivillige, én erfaring fra Preben Engelbrekt i Unge & Sorg: Vær meget omhyggelig i rekrutteringen. Nogle af dem har ikke kunnet finde en plads på det traditionelle arbejdsmarked, og det er der ofte en grund til. Konkrete forslag til rekruttering/organisering Peder Nedergaard, medlem af DGI s landsudvalg: Find ud af, hvad der motiverer den enkelte frivillige og tilpas det til jeres behov. Det er ikke den enkelte, der må tilpasse sig de opgaver, der er. Det er helt som på det almindelige arbejdsmarked med den demografiske situation, vi står i lige nu. Og I skal være opmærksomme på, at der ikke står en kø af folk, der gerne vil være med, og at man undertiden må sige nej til at lade frivillige udføre den opgave, de selv ønsker. Kunststykket er her at finde en anden opgave end den, de selv havde tænkt sig. 12 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011

Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Del 1: a) Motiver til frivilligt arbejde b) Hvad får folk til at blive? Del 2: a) Hvad skal frivillige lave? b) Tips og tricks

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!!

HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! HUSK ALTID AT TALE MED DIN A-KASSE OM DIT FRIVILLIGE ARBEJDE!! Regler for dit frivillige arbejde, når du modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn Indledning Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis

Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Ia Brix Ohmann Frivilligafdelingen, Ældre Sagen Rådet for frivilligt socialt arbejde 2004-2008 03-04-2008 Ældre Sagen master 1 Definitioner:

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog

FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET. Erfaringshåndbog FORÆLDREINDDRAGELSE I FORENINGSLIVET Erfaringshåndbog Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune 2011 Nærværende håndbog indeholder en række konkrete forslag til, hvad man som forening kan gøre,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3

Kvinder på toppen. om kvinder, idræt og ledelse. Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning af delrapport 1, 2 og 3 Gertrud Pfister i samarbejde med Laila Ottesen og Ulla Habermann Kvinder på toppen om kvinder, idræt og ledelse Sammenfatning

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.?

Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? Arbejdsdirektoratet Februar 2008 Hvad må jeg, når jeg får dagpenge, efterløn mv.? INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. ARBEJDE...3 3. FRITIDSAKTIVITETER (HOBBY)...3 4. AKTIVITETER OG FRIVILLIGT, ULØNNET ARBEJDE...3

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Center for frivilligt socialt arbejde

Center for frivilligt socialt arbejde Center for frivilligt socialt arbejde Formål: Center for frivilligt socialt arbejde skal fremme og støtte det frivillige sociale arbejde i Danmark Centret arbejder for en mangfoldig og selvstændig frivillig

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne.

Denne rapport giver ingen svar, men skal udelukkende bruges til drøftelse omkring ovenstående emne. Forord: DBU s Breddedommergruppe har bedt DBU s Rekrutterings og Fastholdelsesgruppe(R&F) om at se på, hvordan man bedst muligt kan rekruttere og fastholde vejledere og udviklere. Denne rapport giver ingen

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Frivilliges behov og motivation for uddannelse

Frivilliges behov og motivation for uddannelse Frivilliges behov og motivation for uddannelse Henriette Bjerrum, Vejen 31. maj 2012 Foto: Colourbox Dagens program Brændende platform for uddannelseskulturen i idrætsforeninger? Stærk uddannelsestradition

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere