Frivillighed og kræft - hvad ved vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivillighed og kræft - hvad ved vi?"

Transkript

1 Frivillighed og kræft - hvad ved vi? En rapport om forskning i og erfaringer med frivilligt arbejde, udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse af Kirsten Bohl, Ertebølle Kommunikation

2 Kræftens Bekæmpelse 2007 Produktion: Esben Bregninge Design Tryk: Salogruppen Oplag: 500 stk. Rapporten kan ses på

3 Frivillighed og kræft - hvad ved vi? En rapport om forskning i og erfaringer med frivilligt arbejde, udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse af Kirsten Bohl, Ertebølle Kommunikation

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 1 Hvad er frivillighed? 6 2 Danskernes indstilling til frivillighed 6 De frivillige i Kræftens Bekæmpelses motiver til frivillighed Motiver for mænd Motiver for kvinder Motiver for direkte berørte Motiver for unge Unges begrundelser for at forblive frivillig Frivilliges mening om indflydelse/magt Frivilligt arbejde/status 3 Frivillighed og kompetence 9 Hvilke kompetencer har de frivillige? Krav Kompetenceløft 4 Belønning 10 Argumenter til ikke-professionelle Argumenter i forhold til professionelle, ulønnede frivillige Økonomi/dagpenge/autorisation Indgå i social kontekst 5 Rekruttering 12 Rekruttering udefra Rekruttering indefra og udefra Professionelle som ulønnede frivillige Konkrete forslag til rekruttering/organisering Professionel opgave at finde de frivillige Mål/Projekt/Fokuseret 6 Kan frivillige ledes? 14 7 Professionelle og frivillighed 14 Faglighed Fra den praktiske virkelighed: Forskellige roller til professionelle og frivillige Overlæge & patienter: Vi har brug for KB s frivillige på hospitalerne Overenskomster Løn >< Filantropi Flere frivillige end lønnede ansatte i den del af nonprofitsektoren, der handler om sundhed 8 Kan Kræftens Bekæmpelse lære af andre NGO er? 17 Indtænk at de ansatte har det nødvendige grundsyn Afklar, hvad I forventer og hvad I frygter Frivillige vil arbejde ad hoc og i projekter, de vil ha krav og rammer og frihed inden for rammerne 9 Udfordringer og muligheder for KB 18 Demografien Flere søger at tiltrække frivillige Nye muligheder for Kræftens Bekæmpelse Referencer 20 Bilag 21 4 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

5 Forord Frivillighed at gøre nytte Kræftsagen og Kræftens Bekæmpelse er båret frem af frivillighed. Knap medlemmer og praktisk taget hele den danske befolkning bakker os op i den fortsatte bestræbelse på at skabe bedre forebyggelse, patientstøtte, behandling og forskning. Kræftens Bekæmpelses organisering med ca. 100 lokalforeninger, 5 regionsudvalg, hovedbestyrelse m.v. er det demokratiske frivillige fundament for hele vores virke. Hertil kommer tusinder af frivillige, som giver os en hånd ved indsamling, event, patientstøtte, forebyggelse, forskning m.v. Til trods for denne kæmpe opbakning, så er behovet for hjælp og støtte og nye landevindinger større end mulighederne. Det er på denne baggrund, at nærværende rapport er blevet til. Kræftens Bekæmpelse har en frivillighedspolitik, hvoraf fremgår, at vi ønsker at involvere frivillige i vores arbejde, fordi: foreningen får en folkelig forankring frivillige har andre muligheder end ansatte for at yde medmenneskelig hjælp frivillige har en anden gennemslagskraft end ansatte flere opgaver kan løses. I rapporten fremlægger vi andre organisationers erfaringer med de frivillige, arbejde, befolkningens opbakning til det frivillige arbejde og i et vist omfang erfaring fra udlandet. Der er ikke tale om et politikoplæg. Der er tale om et videns- og erfaringsgrundlag, som Kræftens Bekæmpelse vil bruge for at undersøge, om vi kan blive endnu bedre til at støtte og hjælpe den kræftsyge. Hovedbestyrelsen havde i efteråret 2007 en første drøftelse om det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Efter en grundig drøftelse vil hovedbestyrelsen igen drøfte hele det frivillige arbejde. Drøftelserne fortsætter og munder i løbet af 2008 ud i nyvurdering af det frivillige arbejde i foreningen. Der skal lyde en stor tak til Kirsten Bohl, Ertebølle kommunikation for et stort og grundigt arbejde. Jeg ser frem til en god debat om hele det frivillige arbejde. De frivilliges arbejde i Kræftens Bekæmpelse hviler på fællesskab, troværdighed, demokrati, ansvar, åbenhed og glæde. Uagtet flotte formål og et stærkt værdisæt må vi vedvarende spørge: Kan vi gøre det endnu bedre? Arne Rolighed adm. direktør 5

6 1 Hvad er frivillighed? Den frivillige sektor er betegnelsen for aktiviteter og organisationsformer, der hverken er offentlige eller kommercielle, og som heller ikke hører ind under familien. (Bjarne Ibsen og Ulla Habermann i Socialforskningsinstituttets Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning, 2006) 2 Danskernes indstilling til frivillighed Lystprincippet er en hellig ko i frivilligt arbejde, som lever af lyst og dør af pligt. Ulla Habermann En tredjedel af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde, og 45 pct. af samtlige ikke-frivillige svarer ja til, at de kunne tænke sig at deltage i frivilligt, ulønnet arbejde, hvis nogen bad dem. Det viser Den danske Frivillighedsundersøgelse, udgivet af Socialforskningsinstituttet 2006 og baseret på tal fra 2003 og Det er især de ældre, der svarer nej til evt. at blive frivillig, mens det i de yngste aldersgrupper er over halvdelen og blandt de yngste 64 pct., som kunne tænke sig at deltage, hvis de blev bedt. Jo yngre aldersgrupper, desto større synes potentialet altså at være. Andre hovedresultater er: Det frivillige arbejde er fordelt over mange områder med idrætsområdet som det absolut største med 11 pct. aktive, efterfulgt af bolig- og lokalsamfundsområdet med 6 pct. af befolkningen. På sundheds- og sygdomsområdet er 3 pct. frivillige ( = personer). Der er en klar tendens til, at det er de 30- til 49-årige børneforældre med fuldtidsarbejde, der mest hyppigt er frivillige. Jo højere uddannelse, jo flere engagerede i frivilligt arbejde, ligesom et religiøst engagement og politisk interesse har en signifikant, selvstændig sammenhæng med frivilligt arbejde. Kun på social- og sundhedsområdet synes der at være lige så meget brug for de ældre, dem uden uddannelse og dem uden for arbejdsmarkedet som for de travle, ressourcestærke årige. De fleste er gået ind i frivilligt arbejde, fordi de er blevet spurgt og fordi feltet enten interesserer dem eller på grund af en pårørendes situation. (Hhv. 54 pct. af mændene og 55 pct. af kvinderne). I gennemsnit bruger de frivillige 17 timer om måneden på det frivillige arbejde. På det sociale område, der bl.a. omfatter sundhed og rådgivning, er gennemsnittet 15 timer, svingende fra 31 pct., der arbejdede mellem 1 og 4 timer sidste måned, til 22 pct., der arbejdede over 20 timer. 52 pct. af danskerne har hjulpet uformelt i forhold til familie, venner og naboer uden for egen husholdning. 25 pct. af hjælpen blev givet til forældre/svigerforældre, 31 pct. til slægtninge, naboer og venner. Resultatet stemmer godt overens med den danske del af den såkaldte EuroVol-undersøgelse, hvor godt 50 pct. svarede, at de var frivillige på grund af deres sociale og politiske holdninger, i solidaritet med sagen, eller fordi der var behov for det i lokalsamfundet. Forskningen viser, at der er kommet lidt flere frivillige i Danmark siden 1995, men de står ikke i kø. En stor del af den målte stigning i Frivillighedsundersøgelsen 2006 hænger efter forskernes mening sammen med, at man nu også medtæller skolebestyrelser/forældrebestyrelser/råd i kommunerne etc. 6 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

7 Der er langt flere frivillige i nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med. I Danmark er 35 af 100 frivillige, i Norge 58 og i Sverige 51. I England er tallet 30 og i USA 22. På de nederste pladser ligger Frankrig og Australien med henholdsvis 14 og 13. (Fra den norske stortingsmelding Frivillighet for alle, august 2007) De frivillige i Kræftens Bekæmpelses motiver til frivillighed Ulla Habermann, Institut for Idræt, Københavns Universitet indtil sommeren 2007 og Danmarks fremmeste motivforsker ang. frivillighed har i 2000 undersøgt de frivillige i KB s motiver til frivillighed. Hun slår fast, at svarene bygger på de frivilliges erfaringer og selvforståelse, og at undersøgelsen dermed giver svar på, hvorfor folk fortsætter med at være frivillige. Interessante resultater er, at: Værdier er det væsentligste motiv (76 pct.) og kræftsagen det næstvigtigste (43 pct.) Derefter følger læring (41 pct.), identitet (27 pct.), kammeratskab (14 pct.), indflydelse (12 pct.), sociale forventninger (9 pct.) og karriere (2 pct.). Næsten hver pct. af de frivillige er eller har været kræftpatienter. 62 pct. er eller har været pårørende Hver 3. af de pårørende og hver anden af de frivillige, der har eller har haft kræft, har selv tidligere været i kontakt med nogle af KB s frivillige. I gennemsnit har de frivillige inden for den sidste måned arbejdet 9 timer, fordelt med 2-3 timer om ugen. Det er mindre end det, man finder i idrætsforeninger (19 timer) og sociale foreninger (24 timer). 43 pct. har været med i mere end seks år, 35 pct. i 2-5 år og 23 pct. i mindre end 2 år. Der er altså tale om en erfaren og vedholdende gruppe. 77 pct. er kvinder, de fleste mellem 40 og 60 år 10 pct. er under 40 år og 2 pct. under 30 år 38 pct. er over 60 år Mændene er ældst: 45 pct. af dem er over 60 år. Se en kort oversigt over de vigtigste resultater om KB s frivilliges motiver i Bilag 1. En kort oversigt over de frivillige i idrætsforeningers motiver kan ses i Bilag 2. Ulla Habermanns bog En postmoderne helgen? rummer en sammenfatning af tre spørgeskemaundersøgelsers resultater mht. motiver, herunder undersøgelsen fra KB. Motiver for mænd Mænd lægger meget mere end kvinder vægt på, at de er blevet opfordret til at deltage. Jeg blev opfordret til at gå ind i besøgsarbejdet og sagde straks ja. Jeg følte det som en tillidserklæring, skrev en mand fx til Ulla Habermann i forbindelse med motivundersøgelserne. - Det er tankevækkende, at mænd i den grad gør det til en del af deres narrative strategi at være udvalgt, opfordret, særlig ønsket, skriver Ulla Habermann i bogen En postmoderne helgen? Jeg tror ikke, det betyder, at de er mere karrige med deres tid eller særligt forgængelige, men på en eller anden måde giver det status at blive opfordret, skriver hun. Fra bogens mange eksempler & øvrigt materiale om frivilligt arbejde kan denne negativ- og positivliste opstilles: Mænds negativliste Traditionel omsorg Mænds positivliste Bestyrelsesposter (50 pct. besættes af mænd, selv om der kun er 20 pct. af de frivillige, der er mænd) Går i byen, reparerer ting, spiller kort Køreture, udflugter, sport, teaterture Snakker, lytter og giver ofte konkrete råd Motiver for kvinder Kvinderne tager sig af omsorgen, det sociale aspekt af foreningens liv, børnene. De bliver sjældent formænd, de vil ikke bruge tiden på det, men der burde være muligheder for at få dem mere med, når børnene er hjemmefra. Ulla Habermann tror, de unge kvinder bliver mere tilbøjelige til at gå ind i ledelsesopgaver. Men det er foreløbig gætterier, det kan ikke ses i forskningen. I Norge er der lavet kvotaordninger i det frivillige bestyrelsesarbejde som i erhvervslivet og der er grøde i det i både Sverige og Norge. (Interview med Ulla Habermann, Bilag 3) Ældre Sagens erfaring er, at veluddannede kvinder med ledererfaring buldrer ind som frivillige hos dem. Motiver for direkte berørte De frivillige i Unge & Sorg har den baggrund, som mange af KB s frivillige og potentielt frivillige også har: De har fået hjælp i organisationen og er nu så langt, at de kan hjælpe andre. De beskriver selv, at ringen sluttes på en måde, når de hjælper andre unge. De finder mening i meningsløsheden ved at kunne hjælpe andre på vej med deres egne, dyrekøbte erfaringer. (Interview med Unge & Sorgs leder, centerchef Preben Engelbrekt, Bilag 4) Fælles for de fleste af de frivillige i Gladsaxe Kommunes Livtag med kræft er, at de vil prøve at gøre livet lidt lettere for dem, der får kræft, end det var for dem selv. En ung 7

8 mand har meldt sig, fordi han vil gi et tilbud til unge, der får sygdommen der var intet til ham, da han blev syg. De fleste har prøvet at stå uden for lægens dør, alene, mens tankerne for gennem hovedet. Skal jeg dø? Hvad nu? (Se mere i interview med projektmedarbejder Hanne Becker, Gladsaxe Kommune, Bilag 5) Motiver for unge Ifølge spørgeskemaundersøgelserne, der er basis for En postmoderne helgen?, kommer karriere-motivet generelt sidst i rækken af begrundelser for at være frivillig. (Kun 15 pct. i patientforeningen). Men i idrætsforeningerne med mange unge er tallet 38 pct., så er ønsket at tiltrække unge, ser det ud til at være relevant. DGI s erfaring er, at vil man tiltrække unge som frivillige, skal man i dag 1) Spørge dem 2) Kunne give et godt svar på, hvad de får ud af det. Derfor spørger DGI og derfor tilbyder foreningen som noget helt nyt realkompetence i form af en målrettet uddannelse med indhold, de frivillige kan bruge både i DGI og deres arbejde/studium. (Se Bilag 6 om DGI s uddannelsestilbud).- Det, der bl.a. tænder, er, at vi i DGI tør sige: Vi vil være de bedste til det her. Vi har sat overliggeren højt og ved, det kræver en stor og ekstraordinær indsats, siger Peder Nedergaard. (Bilag 7) Unges begrundelser for at forblive frivillig DGI uddannelsesforum samler i sit temahæfte Unge med i foreningen svarene på, hvad der får unge til at blive, under fire overskrifter: Nødvendighed hjælpe andre, være til nytte, moralsk/etisk ansvar, sagen/aktiviteten Samvær venner, familie, nye bekendtskaber, fællesskab Personlig udvikling realkompetencer, identitet, selvtillid, kvalificering Indflydelse foreningsindsigt, medbestemmelse, beslutningstagen. Frivilliges mening om indflydelse/magt Ulla Habermanns bog En postmoderne helgen? rummer en sammenfatning af tre spørgeskemaundersøgelsers resultater mht. motiver, herunder undersøgelsen fra KB. Det hedder (side 192), at det ikke er ens personlige, men foreningens indflydelse, som har de frivilliges interesse: 40 pct. gav en høj placering til dette udsagn, mens kun 10 pct. rangerede den samlede dimension højt. Patientforeningens frivillige er mest positive, når det gælder om at vurdere deres forenings indflydelse på politiske beslutninger de øvrige foreningers frivillige har ikke stor tiltro til, at man som frivillig kan være med til at påvirke (lokal)politik. De frivilliges egen status og magt betyder mindre i hvert fald hvis vi skal tage de frivilliges udsagn for pålydende. Men da det er de mest aktive frivillige (ofte bestyrelsesmedlemmer), som rangerer indflydelse højest, så kan en tolkning være, at indflydelse faktisk kan være med til at fastholde de frivillige i foreningerne. Frivilligt arbejde/status Ulla Habermann har en fornemmelse af, at der de senere år er blevet lidt mere status i at være frivillig, og at det anerkendes mere i offentligheden (Interview, Bilag 3). DGI prøver at tale status frem med gode historier, fx om uddannelsespotentialet (Interview med konsulent Jette Vellling Lindholm og medlem af DGI s landsudvalg, Peder Nedergaard, Bilag 7). Blandt de unge i Unge & Sorg giver det tydeligt status: De er kommet så langt nu, at de kan hjælpe andre. Se evt. undersøgelsen: Factors Important to Success in the Volunteer Long-Term Care Ombudsman Role 8 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

9 3 Frivillighed og kompetence - Hvilke kompetencer har de frivillige? DBO ernes force er, at de kan sige Jeg og deres erfaringer kunne gentages med alle andre kræftformer. Det kan ikke overgås. Ulla Habermann Frivillige har alle slags kompetencer: Nogle har som fx kræftpatient eller pårørende prøvet det selv, andre ønsker praktisk erfaring som del af en uddannelse, nogle ønsker at gøre godt, og nogle vælger at bruge en professionel kompetence i et frivilligt arbejde. Da både forskere og praktikere understreger, at det er afgørende, at de professionelle er professionelle og de frivillige frivillige, er beskrivelsen af deres forskellige kompetencer samlet under Professionelle og frivillighed. Så her kun et par udsagn om frivilliges kompetencer: De frivillige skal bruges til noget andet end det, de professionelle bruges til, og komme med noget andet end det, organisationen selv kan. Det er meget afgørende, at det frivillige arbejde ikke bliver en erstatning for det professionelle, og det er især vigtigt inden for sundhed/sygdom. (Interview Ulla Habermann, Bilag 3) Vi har altid troet, det var så godt med frivilligt arbejde, fordi de frivillige har god tid. Sådan er det ikke, de har ikke god tid. Den dimension, vi ikke har haft øje for, er deres særlige position. Den frivillige har ikke nogen magtposition over patienten. Den frivilliges position er gæstens, den fremmedes. Og de kommer til at spille en meget stor rolle. Jeg oplevede, patienterne fortalte dem de hemmeligheder, de havde brug for at dele med nogen (fx utroskab), de fortalte om alt det, de ikke turde/ville fortælle pårørende og personale (fx ønsker om selvmord) og de fortalte om det, de ikke turde tale med behandlerne om (fx alternativ behandling). (Interview med medlemskonsulent Janni Poort, FriSe, paraplyorganisationen for lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, Bilag 8) Krav Kompetenceløft Janni Poorts speciale viser, at patienternes eget krav er frivillige med en vis erfaring. Det er af uvurderlig betydning, siger hun. (Bilag 8) De mange danske organisationer, der søger efter frivillige, opstiller ikke mange krav, men taler mere om det, de frivillige selv kan få ud af at være med. I England er det mere almindeligt at se krav i noget, der nærmest kan ligne en ansættelsesaftale. Marie Curie Cancer Center stiller fx på sin frivillig-hjemmeside bl.a. disse krav til én, der skal overvåge nogle af dets genbrugsbutikker: Det er ønskeligt, at vedkommende kan samle, analysere og evaluere fakta og er i stand til at forberede og udarbejde præcist skrevne skriftlige rapporter. Det ville være godt med adgang til pc og basiskendskab til Word og Excel. Frivillige, der vil gå ind i dette arbejde, skal som personer ikke være parat til at tro på alt, der bliver sagt, men skal udfordre og være forberedt på at bruge deres fornuft til at gå ind i de sager, der måtte komme. (Bilag 9 om frivilligt arbejde i England) DGI Krav: DGI har udviklet en ny udvælgelsespraksis: Man starter alt frivilligt arbejde med at aftale konkrete opgaver for et kortere projekt. Den frivillige får at vide, hvad han præcist skal lave hvor længe og uden bindinger på, at han skal mere end det. Med andre ord: Et krav, formuleret som en aftale, hvor det er let at se, om kravet opfyldes. Det betyder, at det er let at afslutte samarbejdet, hvis det ikke fungerer, uden at nogen taber ansigt. Kompetenceløft: I Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger deltager hvert år ca frivillige i uddannelsesaktiviteter, spændende fra 3 timers kurser til diplomuddannelser. 9

10 Tre nye tværgående initiativer, sat i gang af Uddannelsesforum og åbne for både ansatte og frivillige, giver realkompetence. Målet er at højne samfundets syn på, at man yder en frivillig indsats, samt at gøre opmærksom på, at frivillige rent faktisk lærer værdifulde kompetencer, som kan bruges både hos DGI og på arbejdspladsen/i studiet. (Bilag 6 om DGI s uddannelsestilbud, herunder realkompetencetilbuddet). Unge & Sorg Krav: De frivillige skal være kommet sig så meget over deres tab, at de dels kan hjælpe andre unge, dels stå som beviset på, at det kan lade sig gøre at få et godt liv igen. Der skal mindst gå et halvt år, fra de selv stopper i Unge & Sorg, til de bliver frivillige. Kompetenceløft: Alle deltager i et introduktionskursus en weekend. Her trænes, hvordan de kan bruge deres egne erfaringer de skal jo netop bruge sig selv og ikke være professionelle. De starter som føl hos en erfaren frivillig en månedstid, og derefter opkvalificeres de under løbende supervision af professionelle og på et seminar hvert andet år for alle frivillige. Kompetenceløft og belønning smelter sammen i alle frivillige organisationer, så se mere i afsnittet Belønning. 4 Belønning Ingen arbejder gratis. Så vi skal gøre os umage for at finde ud af, hvad de frivillige i Kræftens Bekæmpelse vil have. Hanne Brandt, fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse. - Det, der betyder noget for frivillige, er anerkendelsen. Tak dem. Giv dem privilegier, uddannelse, adgang til kurser, konferencer etc. Og sørg for, at det ikke bare er de fine udvalg, der får ordentlig tak. Det skal gå helt ned. Vær lige så glad for dem, der samler ind, som for dem, der rådgiver. Der er en tendens til, at det ikke opfattes som lige godt. Men det er det jo for KB, konkluderer Ulla Habermann sine erfaringer som frivillighedsforsker, bruger af frivillige og selv frivillig i KB. DGI tilbyder uddannelse, ledelsesansvar, realkompetencer og fremhæver, at det kan fremme karrieren. Mødrehjælpens tilbud er efteruddannelse og erfaringsudveksling omkring emner, der har relation til Mødrehjælpens arbejde - for eksempel sorg og krise, kommunikation eller psykisk arbejdsmiljø, og Hjerteforeningens frivillige kan få Oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab. Man får et netværk selv, både med de andre frivillige og med dem, man hjælper. - Man kan jo tale om mange interessante ting, mens man går tur med en nyopereret hoftepatient, er erfaringen i Koordinationsrådet for det frivillige arbejde i Hørsholm Kommune. (Bilag 10) En række frivillige organisationer bruger deres hjemmesider, medlemsblade, pjecer og lignende til at reklamere efter frivillige, og disse udsagn er udvalgt som typiske: Argumenter til ikke-professionelle På Hjerteforeningens hjemmeside er oplistet tre argumenter for at blive frivillig: 1) Oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab 2) Tilfredsstillelsen ved at gøre en indsats 3) Personlige kvalifikationer gennem kurser, foredrag og lærerige oplevelser. Fair Trades argumenter følger samme spor: Nogle gør det for at udvide deres personlige netværk og indgå i en social sammenhæng med et godt formål. Andre er med, fordi de gerne vil arbejde for en mere retfærdig verden(shandel), og så er der dem, der synes, butiksarbejdet er spændende og lærerigt! Mødrehjælpen har lagt et interview på hjemmesiden med en af sine ca. 200 uundværlige frivillige, hvor det bl.a. om belønningen hedder: - Det at være frivillig er jo ikke en uddannelse, men jeg tror, at de fleste af os higer efter at dygtiggøre os, og det har vi mulighed for ved at deltage i kurser og temadage. Man får ny viden, som kan bruges i arbejdet med mennesker, siger den frivillige. De unge i Unge & Sorg der alle selv har levet med syge forældre eller mistet beskriver selv, at ringen sluttes på en måde, når de hjælper andre unge. Desuden får de en supervision, der også fungerer som terapi. Andre belønnin- 10 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

11 ger er, at de får ejerskab til Unge & Sorg Unge & Sorg er Vi for dem - de får kvalificering på kurser og seminarer, og de får via en evaluering mulighed for at præge det fortsatte arbejde i organisationen. (Se nærmere i interviewet med Preben Engelbrekt, Bilag 4) Ældre Sagen tilbyder bl.a. indflydelse: Som sundheds- og ældrepolitisk aktiv kan du bidrage til, at Ældre Sagens stemme bliver hørt lokalt ved at gå i dialog med politikere og embedsmænd, indkalde til borgermøde om specifikke emner eller tale med pressen. Vores 600 ældre- og sundhedspolitisk aktive lokale stemmer sørger for, at Ældre Sagen bliver hørt både på landsplan og lokalt. Ungdomsorganisationernes tilbud er primært uddannelse, ansvar og fællesskab som tidligere beskrevet. Endnu en belønning er karrieremuligheder: Dansk Ungdoms Fællesråd har fx i sommeren 2006 fået Gallup til at spørge 200 erhvervsledere, hvordan de ser arbejdet i det frivillige foreningsliv i forhold til deres karriere og succes som ledere. Af de 200 har 151 været aktive i foreningsarbejde, og af dem mener 51 pct., at erfaringen fra det frivillige arbejde har bidraget til, at de blev ledere, og de er overbevist om, at erfaringen i høj eller i nogen grad har bidraget til deres karriere. 84 pct. af dem igen mener, at det frivillige arbejde har bidraget til, at de blev bedre ledere.(duf juni 2007, undersøgelsen kan læses på Argumenter i forhold til professionelle, ulønnede frivillige Livsliniens ca. 150 frivillige spænder aldersmæssigt fra først i 20'erne til sidst i 60'erne. De fleste er kvinder, og de er psykologer, sygeplejersker, læger (og -studerende) foruden teologi- og filosofistuderende, socialrådgivere, psykoterapeuter og socialpædagoger. Deres tilbud er et tværfagligt miljø, hvor mange af dine personlige og faglige kompetencer kan komme i spil. Du får desuden mulighed for at videreuddanne dig på en række kurser og uddannelsesforløb. Som frivillig på Livslinien rustes du til at kunne håndtere de mange svære samtaler på telefonrådgivningen. Når du starter som frivillig, gennemgår du derfor en obligatorisk grunduddannelse. Det indebærer blandt andet 30 timers undervisning og lyttevagter med erfarne rådgivere. SIND s tilbud til de frivillige psykologer er metodefrihed, supervision både som almindelig dagligdags sparring, kollegial supervision, mere fastlagt individuel supervision og gruppesupervision. Økonomi/dagpenge/autorisation Foreninger har mulighed for uden dokumentation at godtgøre foreningens ulønnede frivillige de udgifter, som medhjælperne har i forbindelse med arbejdets udførelse. Det drejer sig nærmere om udgifter til bl.a. befordring i egen bil, rejseudgifter, merudgifter til fortæring, udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug m.v. Godtgørelsen skal udbetales med de satser, som Skatterådet har fastsat. Udbetales godtgørelsen med større beløb end Skatterådets satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. Det er en særdeles udbredt form for kompensation blandt trænere i mange idrætsforeninger. Indtil september 2007 var beløbet max kr. om året, nu er det steget til fx kr. for telefon- og internet (mod kr.), kr. for administration (mod 800 kr.) og 60 kr. pr. dag for fortæring (mod 50 kr.). Ulla Habermann: Traditionen har været, at på idrætsområdet skulle der skabes vilkår, så folk skulle kunne få råd til at blive frivillige. I det sociale arbejde er det folk, der har råd, som er frivillige og motivundersøgelsen fra KB viser, at der i KB er stor tilslutning til, at frivillige ikke skal lønnes. Desuden ved vi fra patienterne, det betyder noget, at frivillige kommer som besøgsven med tryk på ven fordi de har valgt det, ikke fordi de får løn for det. Se i øvrigt om DGI s gode erfaringer med at lønne frivillige for helt konkrete, meget arbejdskrævende opgaver sideløbende med at de udfører det normale, frivillige arbejde gratis.(bilag 6.) Ældre Sagen tilbyder sine frivillige bl.a. denne økonomiske fordel: Har du brug for en computer til dit frivillige arbejde, så har Ældre Sagens medlemskab af ISOBRO bevirket, at du kan indkøbe Microsoft Sofware til yderst favorable priser. Hvis du modtager dagpenge og gerne vil arbejde som frivillig hos os, skal du oplyse AF og din A-kasse herom. Du kan udføre frivilligt arbejde i op til 4 timer om ugen uden fradrag, taget som et gennemsnit over en udbetalingsperiode og Dersom man er i arbejde min. 15 timer på en arbejdsplads, tæller supervisionen med til autorisationen. (fra SINDS hjemmeside) Indgå i social kontekst Det er de yngste og de ældste de uddannelsessøgende og dem uden erhvervsuddannelse der mest hyppigt nævner ønsket om at indgå i et socialt fællesskab som anledningen til at komme i gang. Det korresponderer med, at det efter alder er de yngste og de ældste, der mest hyppigt nævner dette ønske. (Befolkningsundersøgelsen Frivilligt Arbejde/Torben Fridberg, Inger Koch-Nielsen og Lars Skov Henriksen, 2006) 11

12 5 Rekruttering Med hensyn til mulighederne for at rekruttere nye og flere frivillige peger Socialforskningsinstituttet s Den frivillige sektor i Danmark på 4 hovedudfordringer: 1) Det er af stor betydning at blive opfordret til frivilligt arbejde. Rekruttering er afhængig af sociale netværk eller social kapital, som øger chancen for at blive opfordret. 2) Blandt de ressourcestærke er der stor interesse for frivilligt arbejde, og mange bliver bedt om at være med. Deres problem er tid, og det typiske tidsforbrug på timer om måneden til frivilligt arbejde er formentligt for mange den tid, det er muligt at afse til frivilligt arbejde. 3) De ældre og mennesker med færre ressourcer er mindre med. På social- og sundhedsområdet er der imidlertid en mindre klar sammenhæng mellem fx uddannelsesmæssige forudsætninger og frivillige aktiviteter, og det peger på, at hvis opgaverne er de rigtige, kan disse grupper engageres i frivilligt arbejde i samme omfang som andre grupper i befolkningen. 4) Blandt de unge synes interessen og villigheden at være størst og de gør det mere af interesse, end fordi de er blevet spurgt. Det synes relevant at overveje, hvordan man mere kan bede de unge være med og evt., om rekruttering af disse grupper kræver nye metoder. (Vær obs på, at DGI s erfaring er, at de unge bliver frivillige, fordi de bliver spurgt og at unge, der ikke er frivillige, siger, de gerne ville have været det, hvis de var blevet spurgt/red.) Rekruttering udefra Hvordan kommer man i kontakt? Kun få i frivillighedsundersøgelsen nævner, de er kommet i gang efter annoncering efter frivillige eller artikler/udsendelser om det. Social- og sundhedsområdet skiller sig dog ud ved, at lidt flere frivillige her nævner dette som anledningen, måske fordi det især er på dette område, man har afprøvet annoncering, og fordi medierne særligt har interesseret sig for dette område. Det er mest hyppigt de ældste, som oplyser, de er kommet i gang, fordi de har set en annonce efter frivillige, ligesom det mest er den gruppe, der oplyser, at anledningen var, at de fik tid til overs til at lave frivilligt arbejde. FrivilligJob.dk Et oplagt sted at rekruttere udefra er FrivilligJob.dk. Organisationen bag har netop fået udført en brugerundersøgelse, som viser, at organisationer, der opretter en annonce på FrivilligJob.dk, i gennemsnit får 2,5 henvendelser pr. annonce. Men der er stor forskel på, hvilke annoncer, der kommer henvendelser på. Fx kommer der mange henvendelser på annoncer, hvor der søges frivillige til kommunikation, journalistik eller rådgivning, mens det er langt vanskeligere at rekruttere fx besøgsvenner. Det er primært de unge, der bruger portalen godt 2/3 er under 35. (Kilde: Marie Tolstrup, FrivilligJob.dk) Rekruttering indefra og udefra Unge & Sorg rekrutterer som KB også har en ganske særlig mulighed for at gøre ved at bede dem, de har hjulpet, og som nu har det godt, om at hjælpe. Enkelte gange har organisationen slået plakater op på uddannelsesinstitutioner. Men det er ikke alle, der er klar, selv om de selv synes det: Engang meldte 15 sig. De fire kunne bruges, resten blev sendt i terapi. Unge & Sorg efterlyser undertiden frivillige på nettet, og de fleste af de unge, der melder sig uden selv at have fået hjælp, har set efterlysningen på nettet. Kræftens Bekæmpelse har en oplagt mulighed som også er anvendt meget professionelt i at beskrive arbejdet på hjemmesiden og i sit blad. Breve til medlemmer, gavebrevsydere og andre er også en mulighed. Professionelle som ulønnede frivillige Ulla Habermann: Læring og selvudvikling er et meget stort motiv for frivillige, så det burde være muligt at knytte fx studerende til sig i en slags uddannelsesstilling. Men det kræver nøje supervision, og guleroden er bl.a. privilegier som deltagelse i konferencer, kurser etc. Ang. rekruttering i gruppen af professionelle, der melder sig som ulønnede frivillige, én erfaring fra Preben Engelbrekt i Unge & Sorg: Vær meget omhyggelig i rekrutteringen. Nogle af dem har ikke kunnet finde en plads på det traditionelle arbejdsmarked, og det er der ofte en grund til. Konkrete forslag til rekruttering/organisering Peder Nedergaard, medlem af DGI s landsudvalg: Find ud af, hvad der motiverer den enkelte frivillige og tilpas det til jeres behov. Det er ikke den enkelte, der må tilpasse sig de opgaver, der er. Det er helt som på det almindelige arbejdsmarked med den demografiske situation, vi står i lige nu. Og I skal være opmærksomme på, at der ikke står en kø af folk, der gerne vil være med, og at man undertiden må sige nej til at lade frivillige udføre den opgave, de selv ønsker. Kunststykket er her at finde en anden opgave end den, de selv havde tænkt sig. 12 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

13 Ulla Habermann har med sin forskningsmæssige og praktiske erfaring et konkret råd til KB om rekruttering: 1) Rems alle de områder op, hvor I har eller ønsker frivillige, FU og HB inkl., og opstil for hver gruppe Indhold Forventning Hvilken støtte giver vi? 2) Giv alle jobs et eftersyn og afklar jeres forventninger. Skal de kunne lave det samme som de professionelle? Skal de kunne noget andet? Er det symbolsk sagt i dette job godt nok at kunne græde lidt sammen med en syg eller pårørende? 3) Lav et jobopslag på alle frivillige jobs og lad tilbudsdelen fylde lige så meget som kravsdelen 4) Ansøgerne skal screenes grundigt. Og kan folk så ikke lige det, de gerne selv vil, må man tilbyde dem noget andet 5) Erkend, at det koster meget arbejde at have frivillige. For skal de fungere og ha lyst til at arbejde for jer skal de have en ordentlig støtte 6) Ansæt en frivillighedskoordinator til rekruttering og som sparringspartner for både de frivillige og de ansatte i organisationen. Professionel opgave at finde de frivillige Preben Engelbrekt fra Unge & Sorg understreger sin erfaring med frivilligt arbejde i egen og andre organisationer: Det er en professionel opgave at finde de frivillige. Steder, hvor frivillige selv supplerer med frivillige, bliver kvaliteten ikke god nok. Medlemskonsulent Janni Poort fra FriSe, paraplyorganisationen for lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, har samme erfaring og mener fx, at succes en for KB s projekt på onkologisk afdeling i Århus kan tilskrives Det Palliative Teams og KB s arbejde med at finde erfarne frivillige, mennesker der evner at være sammen med patienter på den måde, det kræves i denne særlige situation. (Bilag 8) som et led i karrierepleje). Og hvorvidt de frivillige foretrækker opgaver, som tilgodeser deres personlige motiver for at yde frivilligt arbejde. Resultaterne viste, at folk holdningsmæssigt vurderer opgaverne i forhold til de motiver, de tilgodeser. Derudover viste de, at når det er muligt at vælge, fortrækker folk opgaver, der matcher deres relevante personlige motiver. Forskerne har også et bud på, hvordan de frivillige organisationer skal forholde sig: Tilbyd så vidtspændende opgaver som muligt Giv de frivillige frihed til at vælge opgaver, hvor det er muligt Lav en grundig rekruttering. De slår fast, at de ekstra kræfter, det kræver i rekrutteringen, kan komme mange gange igen i form af mere tilfredse og dedikerede frivillige. Forskerne bag A Functional Approach to Volunteerism: Do Volunteer Motives Predict Task Preference? er Barbara J. Houle, Riverland Community College, Brad J. Sagarin, Northern Illinois University, Martin F. Kaplan, Osher Institute, California State University Channel Islands (2005.) Se undersøgelsen på Anna Whitaker har for den svenske Socialstyrelse i 1999 skrevet om, hvordan man i Sverige har rekrutteret frivillige til hospice i I livets slutskede: Frivilligmedverkan i vården. Hun fortæller om, hvordan man her i modstrid med den svenske folkebevægelsestradition med en stærk betoning af medlemskab har annonceret og kontaktet folk personligt. Man ville ikke bare have pensionister, men forskellige mennesker. Selektionen av de anmälda volontärerna sker sedan genom att de får genomgå ett slags anställningsintervju och svara på en mängd frågor. Denna information ligger sedan till grund för urvalet av volontärer med rätt egenskaper och erfarenheter. Därefter får de genomgå en obligatorisk kurs eller utbildning, anpassad för och inriktad mot den vård och omsorg som ges. Hele undersøgelsen kan ses på: Mål/Projekt/Fokuseret En central antagelse for tilgangen til frivilligt arbejde er, at den samme tilgang kan have flere funktioner for forskellige mennesker. Senest er denne antagelse blevet brugt for at forstå motiverne bag en frivillig indsats. Et amerikansk forskerhold har undersøgt, om særlige frivillig-opgaver (fx oplæsning for blinde, inddateringsopgaver) tilfredsstiller særlige behov (for eksempel at markere holdninger eller 13

14 6 Ledelse Kan frivillige ledes? Peder Nedergaard, DGI: Min tese er: Kan frivilliges arbejde måles? Er svaret ja og det er det kan de også ledes. Den måde, DGI leder på, er at vi definerer opgaverne så præcist, at to piger på 17 år kan blive deres egne ledere og selv klare opgaven. Men der skal naturligvis være folk lige bag dem, så de ikke oplever sig alene. Tænk opgaveorienteret, så der er mindst behov for ledelse. Gå fra overvågningsledelse til at coache, sparre og være mentor. Den fremtidige idrætsleder er mere coach og mentor end leder i gammeldags opfattelse, så det adskiller sig ikke voldsomt fra at være professionel leder i dag. (Bilag 7) Ulla Habermann: Ledelsen af frivillige må ske ved, at organisation er klar i sine krav og udmeldinger. At opgaverne defineres klart, og at råderummet er ret stort. Det er vigtigt, det ikke bliver for stramt. En spændende ting ved frivilligt arbejde er, at det viser, hvor god den professionelle ledelse er. Det er afgørende, at de frivillige ved, de kan komme med deres problemer og få kvalificeret sparring og hjælp. Og pas på, at der ikke går bureaukrati i jeres ledelse af de frivillige. Det er ikke godt for deres lyst til at knytte sig til jer. (Bilag 3) 7 Professionelle og frivillighed Det er vigtigt, at de frivillige får lov til at beholde rollen som lægfolk og ikke forvandles til personalets forlængede arm. Hvis frivillige professionaliseres, er selve grundideen med frivilligt arbejde gået tabt. Westman og Ternestedt Der er skrevet meget om, hvad de professionelle mener om frivillige, og hvorfor de ikke vil/kan samarbejde, men det omvendte bliver højst beskrevet på en halv side, noterer Mette Kirstine Hansen og Ulla Habermann i notatet Forholdet mellem frivillige og professionelle (1996). De skriver bl.a.: Mange af de forbehold, ansatte har over for frivillige, bunder i frygten for deres egen position en klassisk myte om frivilligt arbejde er netop, at det stjæler jobs. Men hverken herhjemme eller i udlandet har det været muligt at finde undersøgelser, der viser, at dette skulle være sandt. Det eneste danske undersøgelse på dette område (Nørrung og Ravn 1989) har tværtimod vist, at der er for få frivillige i forhold til ansatte. Seniorforsker, Ph.d., Kjeld Høgsbro, Anvendt Kommunalforskning, har i en undersøgelse fra 1992 om den selvorganiserede selvhjælp bl.a. identificeret tre forskellige typer af opfattelser, som de frivillige havde i forhold til de professionelle: Oplevelsen af, at professionelle klientgjorde andre deltagere sådan, at de pr. definition følte sig ressourcesvage En oplevelse af, at de professionelle tilranede sig rampelyset i offentligheden og dermed dominerede samarbejdet i kraft af deres faglige baggrund Oplevelsen af, at de professionelle ikke havde de nødvendige forudsætninger for at indgå i organisationens arbejde, selvom de jo var professionelle. Endnu en vinkel påpeges af Nørrung og Ravn: De frivillige er ofte afhængige af de ansatte og ønsker derfor ikke at komme med kritik. De har brug for den faglige opbakning og for henvisningerne. En besøgstjeneste er fx et tilbud, hvor man er afhængig af at stå sig godt med de instanser, der har adgang til de hjem, hvor der er behov for en besøgsven. 14 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

15 Og så er der jo den klassiske konflikt, beskrevet af en frivillig: En aften sad vi seks frivillige og én ansat og lavede noget udvalgsarbejde. Da kl. var 22, måtte vi stoppe, selv om diskussionen var god. Den ansattes arbejdsdag var slut, og hun fik ikke løn for mere. Men vi andre havde da siddet der hele aftenen uden løn. (Imer, 1992) Andre citater om professionelle og frivillighed: Det væsentligste forbehold, ansatte har over for frivillige, skal måske findes i konkurrencen om den menneskelige kontakt. (Nørrung og Ravn) Kort sagt mener professionelle bl.a., at frivilligt arbejde er discount, og at de frivillige er uprofessionelle og amatøragtige. (Drevland 1993, Kaasa 1993 og Wilson 1986). Men de ser også fordelen ved, at frivillige kommer med en anden kompetence: - Det løftede mit arbejde at blive makker med nogle af de frivillige, fordi jeg blev opmærksom på, hvor enkelt tingene også kunne gøres. (Bømler 1996) Se i øvrigt undersøgelsen Career professional who volunteer: Should their motives be accepted or managed? af Sheila M. Puffer fra College of Business Administration, Northeastern University. Konklusionen er, at afhængig af, hvad man ønsker af sine frivillige, skal man vælge den ene eller den anden attitude. Fra den praktiske virkelighed: Forskellige roller til frivillige og professionelle Lederen af Unge & Sorg, Preben Engelbrekt præciserer, at de frivillige og de professionelle har hver sin rolle. Han har stillet det op på denne måde: Den frivillige indsats Kan sige: Det forstår jeg godt Skal vove noget meget personligt Skal være til stede og støtte bedst muligt Skal være et forbillede for de unge Skal skabe tillid Skal kunne være sig selv Skal kunne overlade problemerne til de professionelle Skal ikke altid være på højde med situationen Det professionelle arbejde Kan ikke sige: Det forstår jeg godt Skal have en høj grad af fagligt overblik Har en faglig identitet og faglig forpligtelse Kan ikke være et forbillede for de unge Er en positiv autoritet i kraft af professionalismen Overtager ansvaret for svære problemer Sikrer kvaliteten i U & S s arbejde Konsulent Jette Velling Lindholm, ansat i DGI til bl.a. at arbejde med frivillige & Peder Nedergaard, medlem af DGI s landsudvalg: Skal man arbejde med succes med frivillige, skal der ikke bare afsættes ressourcer. Organisationen skal også sikre sig, dens ansatte har det nødvendige grundsyn, den nødvendige mentalitet og kultursyn. Det vil sige ansatte, der klart signalerer, at de frivillige ikke er frivillige, fordi de skal løse en opgave for mig eller min organisation, men fordi de har lyst til at være med der forstår, at det er de mange frivillige, der giver foreningen pondus der gør det interessant for de frivillige at være med, bl.a. ved at de får kredit for deres indsats og succes med de opgaver, de løser. Skal man bruge tid på frivilligt arbejde, skal det lykkes. Ellers gider man ikke med ydmyghed, som forstår, at det er deres ansvar at udfordre de frivillige til at efterspørge ting af de ansatte, og som ikke irriteres over, at noget går for langsomt eller udvikles for lidt. Ingen løber baglæns med vilje. Fungerer 15

16 det ikke, er det, fordi vi ansatte ikke har formået at udfordre dem rigtigt. Jette Velling Lindholm udbygger: Som medarbejder skal man kunne gå forrest og holde sig i baggrunden. Og modsat. Medarbejderne skal sikre, at de frivillige kan gøre det, de ønsker men vi skal også være med til at få dem til at ændre praksis/udvikle sig. Peder Nedergaard: Det er en kæmpefordel at sætte professionelle og frivillige ved siden af hinanden, men opgaven skal være spændende, og den frivillige kompenseres på en måde, der kan bruges i anden sammenhæng, i privatlivet/ på arbejde etc. De frivillige skal løse den opgave, der er aftalt, men de kommer jo også med kompetencer fra deres private liv og dem skal organisationen tage imod og bruge. (Bilag 7) Fra Mødrehjælpens hjemmeside/interview med en frivillig: Der er faste grænser for, hvilket arbejde der udføres af de frivillige, og hvilket arbejde der udføres af de lønnede medarbejdere. Der er ingen misstemning ved at arbejde på lige fod sammen med det lønnede personale. Den professionelle samtale udføres af en rådgiver, og vi frivillige må være meget påpasselige med ikke at gå ind på det område, for det kan skade mere, end det kan gavne. Det er ledelsen, der laver kaffe til de frivillige. De er kommet for at lave det job, de har sagt ja til og så skal kaffen være lavet, stolene stillet op etc. Ulla Habermann Overlæge & patienter: Vi har brug for KB s frivillige på hospitalerne Det, at de frivillige kommer og selve mødet, understøtter patienternes oplevelse af normalitet og af, at der findes en normalitet derude, og patienternes oplevelse af sig selv som nogle, der stadig har betydning ude i samfundet og ikke blot er en syg eksistens at man er det, og at man ikke er glemt. Fra Janni Poorts speciale om frivillige på Onkologisk Afdeling i Århus Overlæge, dr. med. Hans Skovgaard Poulsen har et bud på, hvordan man kan supplere den professionelle indsats med frivillige på hans afdeling på Rigshospitalets Onkologiske Klinik, Strålebiologisk Laboratorium. Hans forslag er, at man bygger integrerede enheder op omkring de store onkologiske afdelinger, bemandet med sundhedspersonale, ansatte fra kommunernes sociale og rehabiliterings-institutioner og professionelle og frivillige fra Kræftens Bekæmpelse. -Lad disse enheder være indgangen for patienterne og de pårørende og planlæg lige fra starten en god behandling, en god støtte og et godt social/rehabiliterings program. Det ville give et robust patientforløb med fokus på både patient og familie, der formentlig ville være meget mere værdifuldt og effektivt, end det er i dag, siger Hans Skovgaard Poulsen. (Se hele forslaget, Bilag 11). Er der interesse for forslaget i KB, er der i bilaget også forslag til besøg på centre i USA, der arbejder med mange frivillige. Medlemskonsulent Janni Poort fra FriSe, paraplyorganisationen for lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, oplevede mens hun skrev speciale om frivillige på onkologisk afdeling i Århus at mange kræftpatienter ønskede, at der altid var frivillige på afdelingen, i hvert fald om aftenen. (Bilag 8). Janni Poorts egen erfaring, som tidligere kræftpatient, er, at man som kræftpatient kender så meget til angsten. Det gør de andre ikke. - Den erfaring skulle man bruge meget mere. Det kunne fx være som frivillig om aftenen, siger hun. For de frivillige kan noget, de professionelle ikke kan, siger en patient fx i et interview i hendes speciale:..de er så indoktrinerede i, hvad de skal, sådan rent plejemæssigt. Ja, der kan igen være en ud af hundrede, måske ik, der har den medfødte evne der var to jeg kunne tale med, men det var alligevel ikke det samme.. Jeg tror ikke, sygeplejerskerne kan erstatte det, ikke en der er ansat i hvert fald det er det, at det er fuldstændig frivilligt og anonymt. 16 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

17 Overenskomster Hvis du modtager dagpenge og gerne vil arbejde som frivillig hos os, skal du oplyse AF og din A-kasse herom. Du kan udføre frivilligt arbejde i op til 4 timer om ugen uden fradrag, taget som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Dersom man er i arbejde min. 15 timer på en arbejdsplads, tæller supervisionen med til autorisationen.(fra SINDS hjemmeside) Løn >< Filantropi Undersøgelsen Motiver til frivillighed frivillige i Kræftens Bekæmpelse (2000) viser, at selv om det koster de frivillige penge at være frivillige det er halvdelen helt eller delvist enige i er der absolut ikke opbakning til, at arbejdet i højere grad skal lønnes. Jo ældre, de frivillige er, og jo længere de har været frivillige, desto mere er de enige i, at det koster den frivillige at deltage i frivilligt arbejde. Kvinderne er lidt mere end mændene indstillet på i nogen grad at lønne de frivillige for deres indsats. To tredjedele af dem foretrækker, at ledelsen af det frivillige arbejde skal være lønnet. Foreninger har som omtalt mulighed for uden dokumentation at godtgøre foreningens ulønnede frivillige de udgifter, som medhjælperne har i forbindelse med arbejdets udførelse. I DGI har man desuden nu indført, at frivillige, der løser større, præcist definerede opgaver i et projekt, kan honoreres med fx 5000 kr. Det blev indført, fordi det ofte var en virkelig stor arbejdsbyrde, der skulle løftes. Bestyrelsen var meget ængstelig for, det skulle give uro. Det er ikke sket i nævneværdig grad, men udvalgsformænd/ledere er instrueret i at være særdeles opmærksomme og definere opgaven så nøje, at det er åbenlyst, hvad der betales for. Og dermed også, hvad der ikke betales for. Oplevelsen er, at det er blevet legitimt for frivillige at stille krav om fx penge for ekstraordinært indsats sideløbende med at de laver det ordinære frivillige arbejde gratis. (Bilag 7). De fleste frivillige tilbydes kørepenge. Flere frivillige end lønnede ansatte i den del af nonprofitsektoren, der handler om sundhed Professor Thomas P. Boje, Syddansk Universitet, har i sin undersøgelse Nonprofitsektorens samfundsøkonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning (2006) opgjort, at der i 2004 var personer i lønnet arbejde i den del af nonprofitsektoren, der handler om sundhed. Omregnet til heltidsansatte er tallet I samme felt var der mennesker, der arbejdede ulønnet. Omregnet til heltidsansættelser er det Til sammenligning var der omregnet til heltidsansættelser , der arbejdede frivilligt i området Kultur og fritid, i Social service og i området Religion. 8 Kan Kræftens Bekæmpelse lære af andre NGO er? Måske dette citat fra Mødrehjælpen samler, hvad KB i hvert fald skal sikre: Klarhed over rettigheder og pligter, mennesker, der er tovholdere og hjælpere, så de frivillige føler sig taget vare på: Da Birthe Seerup begyndte i Mødrehjælpen, var retningslinjerne for de frivilliges arbejde ikke særligt tydelige. - Nyankomne frivillige kunne tidligere godt føle sig lidt udenfor, når de startede. Nogle var i tvivl om, hvorvidt man overhovedet havde brug for dem, andre var beskedne og sad tålmodigt og ventede på at blive sat i gang. Det har Mødrehjælpen rådet bod på, og der er i dag nedfældet en frivillighedspolitik, som indeholder oplysninger om rettigheder og pligter. I dag har man for eksempel en tovholder, som er igangsætter, og som man kan henvende sig til, hvis der opstår problemer i arbejdet. Ansatte og gamle frivillige er også blevet gode til at vejlede og støtte, så der bliver taget vare på de nyankomne. Interview på Mødrehjælpens hjemmeside. I de interviews, der er gennemført, er den aftalte disposition brugt som spørgeramme og i svarene rapporten igennem kan hentes inspiration til KB s arbejde, både med hensyn til nye opgaver, rekruttering og organisering men de ildsjæle, jeg mødte, og det var de virkeligt, havde mere på hjerte om frivillighed. Interviewene er vedlagt som bilag, så her kun nogle af de interessante udsagn: 17

18 Indtænk at de ansatte har det nødvendige grundsyn Jette Velling Lindholm og Peder Nedergaard, DGI: Skal man arbejde med frivillige med succes, skal man: Indtænke i ansættelsespolitikken, uddannelsestilbuddene etc., at de ansatte har det nødvendige grundsyn, den nødvendige mentalitet og kultursyn Finde ud af, om man vil være medlemsbaseret eller en serviceorganisation. Jeg ser serviceorganisationer, hvor de frivillige er blevet til besvær, så ser en organisation sig ikke som medlemsbaseret, er det nok bedst ikke at inddrage frivillige Ansætte mennesker til at arbejde med de frivillige, som hele tiden udfordrer de frivilliges nærmeste udviklingszone/hvad kunne være den næste interessante opgave for dig? Afklar, hvad I forventer og hvad I frygter Ulla Habermann foreslår KB at afklare: Hvad forventer I af de frivillige? Og hvad frygter I? Afklar hvad det er, de frivillige kan og skal bruges til, som er noget andet end det, de professionelle kan og bruges til Afklar om I kan bruge dette andet, eller om det er romantik. Og om organisering disse erfaringer fra hende: Erkend, at det koster meget arbejde at have frivillige. For skal de fungere og ha lyst til at arbejde for jer skal de have en ordentlig støtte Ansæt en frivillighedskoordinator til rekruttering og som sparringspartner for både de frivillige og de ansatte i organisationen. Frivillige vil arbejde ad hoc og i projekter, de vil ha krav og rammer og frihed inden for rammerne I Ældre Sagen er fire spændende udviklinger i gang: Flere unge melder sig som frivillige, specielt i storbyerne Flere, unge som gamle, ønsker i stigende grad at arbejde i ad hoc grupper og projekter De vil arbejde inden for beskrevne krav og rammer, det gælder særligt de veluddannede, og i dag opstilles nærmest en stillingsbeskrivelse for de frivillige opgaver med forventninger og en beskrivelse af projektet, delt op i tid. Og så vil de frivillige have frihed til at arbejde inden for de satte rammer Stadigt flere melder sig, fordi de gerne vil bruge deres professionelle kompetence i det frivillige arbejde, det gælder særligt inden for sundhedspolitik/sygehuse/motion-kost og IT. (Se interview med afdelingschef Finn Brændgaard, Ældre Sagen, Bilag 12) 9 Frivillige i den politiske og praktiske virkelighed: Udfordringer og muligheder for KB Om fremtidens udfordring i det frivillige arbejde skriver Ulla Habermann i En postmoderne helgen?, at det handler om at fastholde den folkelige opbakning, som materialiseres i det frivillige arbejde og i medlemskaberne, og hvor balancen mellem mål (værdier) og midler (opgaven) og graden af autonomi bliver afgørende for, om organisationens sag kan opfylde kravet om at give mening og identitet til de frivilliges livsfortælling siden 1980 er antallet af foreninger steget markant, hvorimod antallet af frivillige i befolkningen har holdt sig nogenlunde stabil, så den enkelte frivillige altså har langt flere valgmuligheder i forhold til sit frivillige arbejde fremtidens frivillige vil lægge mere vægt på det individuelle valg og interesser i forhold til frivilligt arbejde og mindre vægt på traditionelle værdier og tilhørsforhold det er en betingelse, at de frivillige fortsat kan eje deres organisationer i den forstand, at de har indflydelse på de grundlæggende værdier, aktiviteten er baseret på. De frivillige vil både det store fællesskab og autonomien i det små. Med udgangspunkt i Paul Hirst s Det associative demokrati peger hun på faren i, at de store og effektive og økonomisk velfunderede foreninger kan skubbe frivilligheden ud i mørket. Spørgsmålet er, skriver hun, om frivillige vil bruge deres tid på at være arbejdsgivere for professionelle under 18 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

19 stramme regler, der følger den offentlige finansiering? Den store vægt, de frivillige i denne undersøgelse lægger på det medmenneskelige møde og på et engagement i en sag, tyder ikke på det. (En postmoderne helgen? side 310ff) Demografien DGI har reageret på den demografiske situation ved at tiltrække frivillige præcist, som de tiltrækker ansatte: Find ud af, hvad der motiverer den enkelte frivillige og tilpas det til jeres behov. Det er ikke den enkelte, der må tilpasse sig de opgaver, der er i den demografiske situation, vi har, siger Peder Nedergaard. Flere søger at tiltrække frivillige Kampen om de frivillige bliver hårdere: Langt flere organisationer og også kommunerne søger at tiltrække frivillige. (Se som eksempel interview med Ingrid Hjarnaa, der er i gang med at udvikle det frivillige arbejde i Hørsholm Kommune, Bilag 10, og interview med Hanne Becker fra Gladsaxe Kommunes Frivillighus, Bilag 5). Københavns Kommune har i sit budget for 2008 afsat 5 mio. kr. til drift af frivilligt arbejde. Parterne vil drøfte videreførelsen af tilskuddet i forbindelse med budgetforhandlingerne for Socialminister Karen Jespersen har i september 2007 bebudet et udspil til en moderniseret version af det frivillige arbejde. Det frivillige arbejde har også en central plads hos Socialdemokraterne. Helle Thorning-Schmidt sagde 11. august til Berlingske Tidende: Socialdemokraterne vil bl.a. forpligte alle kommuner til at udarbejde frivillig-politikker, der redegør for kommunens evne til at samarbejde med og inddrage de frivillige organisationer. Der skal være et formelt samarbejdsforum og en kommunal frivillighedsbørs, der kan formidle kontakt mellem ressourcestærke borgere og organisationer. Nye muligheder for KB I alt 50 kommuner har oprettet frivilligcentre og flere er på vej. For Kræftens Bekæmpelse kan kommunernes frivillige arbejde i frivilligcentre ikke blot være en udfordring, men også betyde nye muligheder for at komme langt længere ud i patientstøttearbejdet, oven i købet med kommunal medfinansiering. I Gladsaxe Kommune er et samarbejde allerede i gang mellem kommunen og KB, i Hørsholm vil KB være meget velkomne i det nye frivillighus. I den model, der er valgt i Hørsholm, kan kommunens kræftpatienter få akut hjælp, bl.a. til det, ingen offentlige instanser ellers tager sig på, og sådan formuleret af den forhenværende formand for Etisk Råd, Erling Tiedemann: Og hvem skal passe min kanariefugl Mille, mens jeg er på sygehuset? (Bilag 8) Medlemskonsulent Janni Poort fra FriSe, paraplyorganisation for landets lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter, ser et meget stort potentiale for Kræftens Bekæmpelse i lokalt at gå med ind i arbejdet på frivilligcentrene i kommunerne. - Det må antages, at borgergrupper vil etablere forskellige projekter med kræftpatienter som målgruppe. Det må også forventes, at mange af patientforeningerne, herunder KB s lokalafdelinger, vil etablere et samarbejde med frivilligcentrene om at udvikle og etablere nye tilbud til kræftpatienter. De ville kunne serviceres af personalet i frivilligcenteret med hensyn til idéudvikling, rekruttering af frivillige og ideer til finansiering. Det vil også være oplagt at indlede et samarbejde med et af de lokale selvhjælpsprojekter om etablering af relevante gruppetilbud. Her har borgere med kræft mulighed for helt lokalt at deltage i en gruppe, baseret på hjælp til selvhjælp. I forbindelse med strukturreformen har kommunerne overtaget det meste af rehabiliterings- og forebyggelsesområdet. I Sundhedsstyrelsens vejledning (Forebyggelse og Sundhedsfremme i kommunen en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 1 og 2, 2007) opfordres kommunerne til at samarbejde med de frivillige organisationer om disse områder (s. 22). Derudover er de forpligtet til at udarbejde en sundhedspolitik (s. 19 ff). - Det ville være oplagt, om frivilligcentre og de frivillige lokale organisationer kunne foreslå/ arbejde for at få kommunerne til at indskrive det frivillige element som en del af deres sundhedspolitik, siger Janni Poort. Men, understreger hun: Uanset hvad, koster det at have frivillige. Man skal ikke have dem for at ha en gratis arbejdskraft, de har brug for sparring, uddannelse og støtte. Og man skal heller ikke tro, de kan erstatte de professionelle. Man skal have dem, fordi de kan noget andet. Noget de professionelle ikke kan, gennem samtalen, ved at være til stede sammen. Sundhedsstyrelsens vejledning kan findes her: - og Janni Poorts konkrete forslag til, hvordan projekter kan etableres, kan ses i Bilag

20 Referencer: Den frivillige sektor i Danmark omfang og betydning (2006)/Socialforskningsinstituttet En postmoderne helgen?/museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, Udsolgt, men udkommer efter planen i 3.oplag før jul./ulla Habermann Motiver til frivillighed Frivillige i Kræftens Bekæmpelse (2000)/Ulla Habermann Genus og civilt samhälle, Sköndalinstitutets skriftserie nr 23/Erik Blennberger, Ulla Habermann og Eva Jeppsson Grassman DGI uddannelsesforums temahæfte Unge med i foreningen. (2007) DGI s pjece Hvad lærer vi ved at være frivillige få papir på det, du kan. (2007) DGI s hjemmeside om realkompetence på DGI s årsberetning for 2006 Den norske stortingsmelding Frivillighet for alle, august sider om det norske frivillige arbejde, herunder også i sygdomsbekæmpende organisationer tnsgallups Undersøgelse af erhvervsledere og frivillig foreningsaktivitet for Dansk Ungdoms Fællesråd, oktober 2006 A Functional Approach to Volunteerism: Do Volunteer Motives Predict Task Preference?, Barbara J. Houle, Riverland Community College, Brad J. Sagarin, Northern Illinois University, Martin F. Kaplan, Osher Institute, California State University Channel Islands (2005.) Forholdet mellem frivillige og professionelle. Notat. 1996/Mette Kirstine Hansen og Ulla Habermann Volontärverksamhet inom offentlig vård. Från idé till verklighet. Rapportserie 1995:1. Örebro: Centrum för omvårdnadsvetenskap/ternestedt, B-M. & Westman, A. I livets slutskede: Frivilligmedverkan i vården/volontärverksamheter inom hospicevård./ Anna Whitaker, Socialstyrelsen, Sverige, 1999 Desuden en lang række hjemmesider, der henvises til i rapporten. 20 Frivillighed og kræft hvad ved vi?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011

Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Rekruttering og fastholdelse af frivillige Norddjurs kommune, 1. marts 2011 Del 1: a) Motiver til frivilligt arbejde b) Hvad får folk til at blive? Del 2: a) Hvad skal frivillige lave? b) Tips og tricks

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN KRÆFTENS BEKÆMPELSE ET OVERBLIK 5MIN VISION KRÆFT I TAL VI VIL ET LIV UDEN KRÆFT A B VELKOMMEN TIL KRÆFTENS BEKÆMPELSE MISSION C A. En ud af tre får kræft. B. To ud af tre bliver pårørende. C. Fire ud

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission

Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission FRIVILLIGHEDS POLITIK Frivillighedspolitik i KFUMs Soldatermission Dette er KFUMs Soldatermissions overordnede frivillighedspolitik. Lokalt kan der udarbejdes mere præcise retningslinjer. 1. Formålet med

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde

Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Tendenser og perspektiver i frivilligt arbejde Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet 20. Maj 2014, Byens Rum SFI rapport 14:09 UDVIKLINGEN I FRIVILLIGT ARBEJDE

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige

GUIDE. Sådan rekrutterer I nye frivillige GUIDE Sådan rekrutterer I nye frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Sådan rekrutterer I nye frivillige.................................................... 3 2 Guide Sådan rekrutterer I nye frivillige Dette

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver

Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Frivilligt arbejde. Udvikling og perspektiver Lars Skov Henriksen Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hjerteforeningen, Nyborg Strand, 9. maj 2015 1 Hvad vil jeg komme ind på

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik Bliv frivillig fordi du gerne vil være ambassadør for badminton og badmintonsportens værdier du har stor kærlighed for badmintonsporten -

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Frivillighed i fremtidens forening

Frivillighed i fremtidens forening Frivillighed i fremtidens forening Oplæg ved DM i Foreningsudvikling Lørdag den 8. oktober 2011 Oplæg ved (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige

Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige Fastholdelse, motivation og ledelse af frivillige Lørdag d. 5. November Torsten H. Hansen Vi hjælper det frivillige Danmark KURSER & NETVÆRK PROJEKT FRIVILLIG RÅDGIVNING - online guides VIDEN - Frivilligrapport

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik

Den attraktive arbejdsplads. Personalepolitik Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen

socialt arbejde, og hvad det er, de risikerer at blive kastet ud i. Ventilen Interview Af Anders Lundt Hansen I FRIVILLIGHEDENS TJENESTE I økonomisk forstand står bundlinjen tom. Hvad får psykologer mon ud af arbejde frivilligt og ulønnet for sociale foreninger og projekter? En

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis

Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Ia Brix Ohmann Frivilligafdelingen, Ældre Sagen Rådet for frivilligt socialt arbejde 2004-2008 03-04-2008 Ældre Sagen master 1 Definitioner:

Læs mere

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed

Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Workshop om ledelse og motivation til frivillighed Oplæg ved DM i foreningsudvikling, Vejle, 28. september 2013 v/, ph.d. stipendiat Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle

Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle Workshop om frivillige og frivillighed Oplæg ved Foreningsudviklingskonferencen Lørdag den 27. september 2014 i DGI Huset i Vejle Postdoc, ph.d. Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere