Videnskabsteori. noget for skolens naturfag? Kapitel 2. Svein Sjøberg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videnskabsteori. noget for skolens naturfag? Kapitel 2. Svein Sjøberg"

Transkript

1 Kapitel 2 Videnskabsteori noget for skolens naturfag? Svein Sjøberg Videnskabelig metodik består af procedurer, så man undgår at blive snydt af sig selv og af andre. (Norsk læreplan, LK06, generel del) I videnskabsteorien stiller man spørgsmål af typen: Hvad er naturvidenskab? Hvor sikker er vores viden om verden? Hvordan kommer forskerne frem til deres resultater? Hvordan bliver nye ideer anerkendt af andre? Eksisterer der én eller flere metoder, som kan give os den viden? Spørgsmål som disse har optaget filosofferne alle dage. Spørgsmålene er måske heller ikke så ligetil, som man ved første øjekast skulle tro. For hvad er det egentlig, forskere i naturvidenskab laver? Jo, deres aktiviteter er mangeartede: De studerer hiv-virus, de leder efter liv på andre planeter, de studerer, hvordan klimaet på jorden ændres, de studerer fossiler, som er millioner af år gamle, de studerer stjernetåger, som ligger milliarder af lysår fra os, de studerer parringsmønstre og social adfærd hos myrer, de knuser atomkerner med udstyr, der koster nogenlunde det samme som et middelstort lands statsbudget, osv. Hvad er det, der får os til at lægge alt det her i én og samme kasse og omtale det som naturvidenskab? Har disse forskellige områder noget til fælles? Og hvad er det eventuelt, de har fælles: De genstande, objekter eller ting, man studerer? Eller er det de fælles grundtræk i den viden, man finder frem til? Eller er det de fælles metoder for, hvordan man studerer disse ting? Den slags spørgsmål er vigtige både for filosofferne og for naturfagslæreren. Videnskabsteori noget for skolens naturfag? 1

2 Videnskabeligt bevist! Så stor er respekten for videnskaben, at man kan høre de mest absurde påstande, bare de bliver udtrykt i et sprog, hvor ordene ligner videnskabens udtryk og begreber. (James Clerk Maxwell ( ) Videnskabelig er et næsten magisk ord i vores kultur. Vi hører ustandselig, at noget er videnskabeligt bevist, eller at forskning har vist at Forskning og videnskab bliver brugt for at give troværdighed til produkter og ideer, til alt fra vaskemiddel til alternative behandlinger for kræft. Når nutidens forskere ryster på hovedet af mediernes misbrug af videnskab, og når de græmmes over reklamens letkøbte påstande om, at noget er videnskabeligt bevist, er det ikke nyt, som det fremgår af citatet ovenfor, der er formuleret af elektromagnetismens fader, James Clerk Maxwell, for 150 år siden. Ofte er det dem, der er allerlængst fra naturvidenskaben, som er hurtigst til at bruge den som argument. Men det forhold, den slags grupper har til naturvidenskab, er ofte præget af en stærk ambivalens: På den ene side en næsegrus og overdreven beundring på den anden side en foragt og afsky. Både foragten og beundringen udspringer ofte af uvidenhed om, hvad videnskab egentlig er. 2 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

3 Billedet på modstående side: Videnskabeligt bevist! Næsten alle produkter markedsføres i dag med henvisning til videnskab. Her er en lille detalje fra en reklame for sportsstrømper. Der henvises til billeder taget med nitrogen-afkølet termisk scanner, og der er et virvar af komplicerede tekniske og videnskabelige begreber. Lader købere sig imponere af den slags? Er det informativt eller bare taget med for at narre køberen? I den offentlige debat og i lærebøger i naturfag refereres der til den naturvidenskabelige metode. Der er en udbredt opfattelse af, at den naturvidenskabelige metode (det lyder, som om der kun er én) er en slags opskrift, hvor man skridt for skridt og ved enkle observationer og målinger kommer frem til sikre resultater. Et sådant syn på naturvidenskabens væsen er uholdbart, og det repræsenterer en trivialisering af, hvad videnskaben er, og hvordan den arbejder. Enkel videnskabsteori: tre vigtige retninger Det er umuligt at undervise i en videnskab uden at give en slags billede af den. Derfor er det umuligt at undervise, uden at man også præsenterer en eller anden form for videnskabsfilosofi. (videnskabsfilosoffen Gerard Fourez 1988) Både lærere og forskere i naturfag er ofte usikre på, hvordan de skal forholde sig til de mange påstande, der fremsættes enten på vegne af videnskaben eller med videnskaben som skydeskive og fjendebillede. Det er påfaldende, at selv naturvidenskabsfolk, som har et langt fagstudium bag sig, sjældent har haft timer eller kurser, hvor de kritisk har studeret deres eget fags egenart, metoder og sociale forankring. Når man aldrig ser sit eget fag udefra, kan man let komme til at overtage almindeligt udbredte myter og forestillinger, som viser sig ikke at holde stik. Man kan også let blive offer eller taber i en debat om videnskabens troværdighed, fordi modstanderne kan have tilegnet sig nogle videnskabsteoretiske kundskaber og begreber, som naturvidenskabsfolk ikke er godt nok inde i. Også af denne grund bør en lærer i naturfag have en vis grundlæggende indsigt i videnskabsteori. Som underviser formidler man under alle omstændigheder et syn på, hvad videnskab egentlig er. Hvis man ikke har et bevidst forhold til den slags spørgs- Videnskabsteori noget for skolens naturfag? 3

4 mål, er man efter al sandsynlighed bærer og formidler af det, man kan kalde hverdagsforestillinger. Og de holder sjældent stik. Op gennem filosofiens historie har vi haft mange forsøg på at beskrive videnskaben og dens virke. Men det har vist sig, at det, vi prøver at beskrive, er et mangesidet fænomen, og det er ikke tænkeligt, at én enkel teori kan give en dækkende beskrivelse. De forskellige teorier giver nok så forskellige billeder af, hvad der kendetegner videnskaben og dens metoder. I det følgende vil jeg ganske kort fremdrage tre forskellige hovedretninger, som jeg mener, at en naturfagslærer bør have kendskab til. Den første retning er den, der kendes under navnet positivisme. Den anden retning omtales dels som falsifikationsteori, dels som den hypotetisk-deduktive metode, hvor den vigtigste teoretiker er Karl Popper. Den tredje retning forbindes gerne med Thomas Kuhn, som introducerede begrebet paradigmeskift, og som lagde vægt på videnskabens sociale og til dels kulturelle karakter. Lad os kort se på disse tre retninger. Positivismens fremvækst og tilbagegang Stærkt forenklet og noget karikeret kan en positivistisk videnskabsteori beskrives således: Videnskabelig viden baseres på erfaringer, målinger, observationer og sanseindtryk. Forskeren skal forsøge at arbejde uden forudfattede meninger eller teoretiske antagelser. Ud fra de data, som samles ind, drages konklusioner i form af lovmæssigheder. Det sker ved, at man slutter eller generaliserer fra enkelttilfælde til det generelle. Dette kaldes induktion. Disse induktive generaliseringer er videnskabelig viden. Videnskabelig viden, som kommer frem ved brug af disse principper, hævdes at være objektiv, værdineutral og pålidelig. Ifølge positivismen altså. Ifølge positivismen baserer fakta sig på objektive sanseindtryk. De taler for sig selv, og de er grundlaget for ny viden. Den viden, man kommer frem til, er neutral, ikke farvet af ideologier, personlige interesser eller gruppeinteresser. Videnskaben, og derved verden, gør fremskridt. Vores viden vokser, jo flere fakta vi indoptager, målinger og observationer bliver mere nøjagtige og konklusioner bliver sikrere. Vores viden vokser støt og roligt. Positivister vil hævde, at vi på denne måde afdækker virkeligheden og opdager naturlovene, som nærmest eksisterer i kraft af sig selv og bare venter på at blive 4 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

5 opdaget. Virkeligheden er som et ukendt landskab, og videnskabens opgave er at kortlægge dette landskab. Terrænet eksisterer uafhængigt af os, og vi kan gradvist afdække og opdage det ukendte. Efterhånden som tiden går, bliver det kort, vi tegner af virkeligheden, stadig bedre, selv om vi endnu ikke ved alt det, der er at vide. Det ukendte er som hvide pletter på et kort, som vi er i færd med at tegne. Dette klassiske syn omtales af filosoffen Karl Popper som the common sense theory of knowledge, netop fordi det stemmer så godt med udbredte opfattelser af, hvad videnskab er. Når mange mennesker (og lærebøger) skal beskrive videnskabens metoder og egenart, har den mange af den slags træk. Det er også påvist, at denne opfattelse er temmelig udbredt blandt lærere i naturfag. Dette positivistiske videnskabssyn omtales også med ord som empirisme og induktivisme. Disse tre ord giver tilsammen grundtanken om, hvad man opstillede som ideal for videnskabelig viden: Bag begrebet positivisme ligger det grundsyn, at man bare skal bygge på det, som er positivt givet, og med det mente man som regel sanseindtryk. Begrebet empirisme giver en tilsvarende association: Man forestiller sig, at kilden til al videnskab er empiri, altså erfaringer fra den virkelige verden. Med sådan et grundsyn bliver det vigtigt at eliminere al metafysisk spekulation og alle ideer, som ikke kan forankres til noget sanseligt eller observerbart. Og endelig: Begrebet induktivisme antyder, at vi ved hjælp af induktive slutninger kan komme fra enkeltobservationer til videnskabelig viden, altså love og teorier. Positivismens grundtanke eller ideal er, at forskeren på en objektiv og uproblematisk måde kan afdække naturens love ved at foretage nøjagtige målinger og observationer. Og når man har et stort antal observationer, forestiller man sig, at man kan slutte sig til lovmæssige sammenhænge. Men dette syn på videnskaben har vist sig at have så store svagheder, at det i dag ikke har mange fortalere. Alligevel er disse ideer ret udbredte, og vi finder dem desværre ofte i lærebøger i skolerne. De to overordnede ideer i positivismen er altså, at man for det første kan observere uden at medtage teorier og opstille hypoteser, og for det andet at induktive slutninger er mulige. Men, for at gøre en lang historie kort, så har begge disse forudsætninger vist sig at være uholdbare. Ved alle obser- Videnskabsteori noget for skolens naturfag? 5

6 vationer tager man formodninger, forventninger og hypoteser med sig. Og tilsvarende findes der heller ikke nogen logisk gyldig vej fra enkelttilfælde til generelt gyldige lovmæssigheder. Induktive slutninger er ganske enkelt ikke gyldige. Der har været mange forsøg på at redde positivismen ved at eliminere svaghederne, men de er alle strandet, og positivisme som videnskabsfilosofi må i dag opfattes som forladt. Positivismen har imidlertid en del idealer, som man ikke uden videre skal forkaste: Respekten for observationer, fakta, evidens og empiri, samt ønsket om at undgå metafysisk, okkult spekulation og henvisning til religion og autoritet. Det er også vigtigt at fremhæve et andet særligt forbehold: Selv om en positivistisk beskrivelse af videnskaben ikke holder vand, betyder det ikke, at man ikke kan bruge induktion som pædagogisk metode i undervisningen! I undervisning i naturfag skal man ikke nødvendigvis kopiere de processer, der ligger bag videnskabens vækst. Dette uddybes i nogen grad i boksen Induktion i videnskaben og i skolen. Induktion i videnskaben og i skolen Der er en række svagheder ved at antage, at videnskabens vækst er baseret på induktive slutninger. Videnskabsteoretikere i dag er stort set enige om, at videnskabelig erkendelse ikke opstår som generaliseringer ud fra observationer. Hvad så med skolens naturfag? Skal man holde op med det, der længe har været god pædagogik, nemlig at gå fra det konkrete til det abstrakte, drage slutninger og lave regler ud fra nogle få og udvalgte eksempler? Skal man give afkald på en induktiv arbejdsform? Vores svar på det er et klart nej. Skolens naturfagundervisning skal ikke simulere videnskabens vækst op gennem tusinder af år. Undervisningens metoder behøver ikke efterligne forskerens metoder. Nej, undervisning i naturfag som i andre fag er også en delvis indføring i en kulturarv, som den faktisk foreligger. I en pædagogisk sammenhæng er der derfor til dels tale om at overtale eleven til at konstruere begreber og se netop de sammenhænge, som vi gennem videnskaben i dag mener er hensigtsmæssige værktøjer til at mestre og forstå verden. Derfor opstiller vi situationer, som vi tror kan lede i en sådan retning, og vi introducerer begreber, som kan bidrage til denne proces. I en sådan undervisningsproces er alle metoder i princippet åbne, de må vælges ud fra lærestoffets egenart og elevernes ståsted. I sådan en proses kan en induktiv fremgangsmåde være meget velegnet. Men så er valget af fremgangsmåde pædagogisk begrundet, og ikke begrundet i at det er sådan forskere arbejder. 6 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

7 Karl Popper: Kritiske undersøgelser og falsifikation Videnskabens store tragedie er, at en fantastisk teori kan blive væltet af et grimt lille faktum! (Thomas Huxley ) Man kan altså ikke, som positivisterne mente, udlede generelle love ud fra observationer, uanset hvor mange gange vi foretager dem. Men vi kan, som citatet ovenfor fra Thomas Huxley antyder, gøre det modsatte: Vi kan modbevise en lov bare ved at henvise til et eksempel på, at den ikke holder! Det ene modeksempel får større betydning end tusind bekræftelser. Mange hævder, at det netop er det, der er det centrale i videnskaben: De hævder, at videnskaben må opstille udsagn, som man så kan prøve at modbevise, eller med et fint ord: Falsificere. Udsagn, som i princippet ikke kan falsificeres, bør derfor ikke regnes som videnskabelige. Dette er en central ide i den videnskabsfilosofi, som er blevet udviklet af Karl Popper. Han var oprindelig østrigsk fysiker, men efter anden verdenskrig boede og arbejdede han i England til sin død i Han er måske den videnskabsfilosof, som i nyere tid har haft størst indflydelse på det at tænke om videnskabens væsen. Mange af hans centrale ideer har også slået rod blandt forskere og er blevet en del af videnskabens selvforståelse. Popper hævder, at en hypotese alene er videnskabelig, hvis den i princippet kan modbevises, falsificeres. Det betyder, at det skal være muligt at foretage observationer, som vil kunne vise, at den ikke er sand. Ud fra dette kriterium kan vi ifølge Popper adskille videnskab fra pseudovidenskab eller fupvidenskab, hvilket er meget vigtigt for Popper. Påstande (eller hele fagområder), som udgiver sig for at være videnskabelige, skal man altså ifølge Popper have mulighed for at undersøge nærmere. De må kunne underkastes kritik. Hvis hypoteserne skal kunne give os information om virkeligheden, må de også kunne tåle en nøjere granskning. Det er altså falsificerbarheden, der er Poppers afgrænsningskriterium for, hvad der er videnskab. Poppers krav om falsificerbarhed er et strengt krav. Ifølge et sådant kriterium ville meget af det, vi forbinder med videnskab, kunne klassificeres som uvidenskabeligt. For eksempel ville store dele af psykologien blive betragtet som uvidenskabelig i hvert fald al psykoanalyse for at tage et eksempel, Videnskabsteori noget for skolens naturfag? 7

8 som Popper selv bruger. Endvidere vil store dele af samfundsvidenskaberne falde udenfor. Samfundsvidenskabelige udsagn kan sjældent falsificeres på nogen entydig måde. Poppers krav om falsificerbarhed ser ud til at have størst gyldighed inden for naturvidenskaben. Popper hævder, at videnskaben gør fremskridt ved, at den lærer af sine fejl, og at den er åben for kritik. Han fremhæver et ganske andet videnskabsideal end det induktive: Mens videnskaben ifølge det induktive syn tager nogle små skridt ad gangen, hævder Popper, at videnskaben gør fremskridt ved at fremføre dristige hypoteser, som så bliver kritisk undersøgt i forsøg på at falsificere dem. Og fundamentet i vores videnskab er dristige påstande, som har modstået utallige forsøg på falsificering! Popper hævder, at videnskaben aldrig beviser, men altid forsøger at modbevise, falsificere. Ja, det er kun udsagn, som kan falsificeres, der kendetegner videnskab, og som adskiller videnskab fra pseudovidenskab og tågesnak! Dette strider måske mod den almindelige opfattelse af videnskab. Popper hævder, at videnskaben ikke leder efter bekræftelser på sine hypoteser. Han siger, at den prøver at finde modeksempler. Tusind bekræftelser er pludselig intet værd, hvis vi finder et modeksempel. Så må hypotesen forkastes eller i hvert fald ændres. Ifølge dette syn kan man aldrig sige om en videnskabelig teori, at den er sand. Man kan imidlertid sige, at den hidtil har vist sig at holde stik. Man kan også sige, at den er bedre end andre teorier. Når én teori bliver forkastet til fordel for en anden, er det, fordi den gamle er falsificeret, og den nye bedre er i stand til at beskrive virkeligheden. Det er sådan, videnskaben gør fremskridt ifølge dette videnskabssyn. Poppers videnskabssyn kan også omtales som hypotetisk-deduktivt. Han mener, at videnskaben består af to meget forskellige faser: Den dristige fremsættelse af hypoteser og så den kritiske og forsigtige fase, hvor man prøver at falsificere disse hypoteser eller konsekvenser, som man har deduceret fra dem. Det er typisk, at Poppers måske vigtigste bog bærer titlen Conjectures and Refutations (Popper 1969). Med Conjectures sigter han til den første dristige fase, det at fremsætte påstande, antagelser eller hypoteser. Med Refutations sigter han til den anden fase i videnskaben, det mere forsigtige og systematiske arbejde med at teste hypoteserne i kritiske situationer. 8 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

9 Første fase kan ifølge Popper dårligt beskrives logisk og ud fra en opskrift. Der er ingen opskrift, man kan følge for at få gode ideer og gode hypoteser. Her er der tale om inspiration og kreativitet. De gode ideer opstår imidlertid ikke af sig selv, de må i sagens natur vokse ud af overblik og fagkundskab. Popper opfatter det ikke som videnskabsteoriens opgave at beskrive i detaljer, hvordan den slags gode ideer opstår. Noget nedladende siger han, at dette er et arbejde for psykologer, og ikke for filosoffer. Han er imidlertid langt mere præcis, når det gælder beskrivelsen af videnskabens anden side: Den kritiske. Videnskabens anden side er altså at være kritisk og analytisk, forsøge at finde situationer, som vil sætte hypoteserne på en hård prøve. Og hypoteser, som er et let mål for angreb, som kan afkræftes på mange forskellige måder, er altså dem, der opfattes som mest videnskabelige. Mens videnskabens første fase er kreativ og skabende, næsten kunstnerisk, er den anden fase systematisk, velstruktureret og kritisk. Videnskaben opnår fremskridt i et samspil mellem disse to sider. Selv om det logisk set er to forskellige faser, vil de i praksis ofte gå hånd i hånd og ske mere eller mindre samtidig. Dristig tænkning og kritisk afprøvning. Selv brugte Karl Popper udtrykket kritisk rationalitet om sit syn på videnskaben. Selv om han afviste tanken om absolutte og endelige sandheder, var han på mange måder optimist. Han hævdede hårdnakket, at videnskabelig viden stadig bliver bedre, at nye tanker vinder fodfæste, fordi de faktisk er mere sande end de gamle. Det ligger i hans falsifikationsideal, at videnskabelige hypoteser skal lægges frem til offentlig debat og kritik. Han tror på den fornuftige samtale, dialogen. Et sted siger han: Jeg kan tage fejl, og du kan have ret, og ved fælles anstrengelse kan vi komme nærmere sandheden. Den, som ikke accepterer fornuften, kan heller ikke overtales med fornuftsargumenter. Poppers syn på videnskabelighed har efterhånden opnået stor tilslutning, også blandt forskerne selv. Beskrivelsen svarer ret præcist til, hvordan de selv opfatter deres eget virke. Eller i hvert fald hvordan de selv gerne vil have, at den skal være: Kreativ og skabende, men samtidig nådeløs kritisk over for sine egne påstande. Og med åbenhed og dialog. Videnskabsteori noget for skolens naturfag? 9

10 Men kritiske røster mener, at dette videnskabssyn ikke holder i praksis. Nogle argumenter er af teoretisk karakter, men det ligger uden for rammerne af en fremstilling som denne. Lige så vigtigt er det, at historien viser, at videnskaben slet ikke forlader en teori, selv om den synes at være falsificeret eller modbevist. I praksis bliver teorierne først forladt, når man har udviklet en anden og mere tilfredsstillende teori. Man har altså brug for en alternativ forklaring. Det er ikke nok, at den gamle er forkastet. Dette fører os til en vigtig side af videnskaben, nemlig at den drives af mennesker. Poppers teorier tager kun i mindre grad hensyn til, at mennesker i videnskaben ikke er væsentlig anderledes end folk i al almindelighed. Det betyder, at en teori om videnskab også må have elementer af psykologi og sociologi: Det drejer sig om det, der foregår inde i hovedet på den enkelte forsker, og det handler om det, der foregår i gruppen af forskere. Poppers teorier bringer os altså et langt skridt videre i forståelsen af videnskabens væsen, men han er mere optaget af videnskabens logiske sider end af de mennesker, der deltager i processen. Måske indebærer Poppers videnskabsteori gode idealer for, hvordan man bør handle og tænke, men teorien er ufuldstændig som beskrivelse af, hvordan forskningen faktisk fungerer. Så vi skal altså placere videnskaben i en samfundsmæssig sammenhæng, og det leder os frem til at se på ideer, som kan tillægges Thomas Kuhn. Thomas Kuhn: Videnskab, magt og samfund Fysikeren og videnskabsteoretikeren Thomas Kuhn ( ) har fået en enorm betydning, også langt uden for naturvidenskaben. Hans bog The Structure of Scientific Revolutions (Kuhn 1970, på dansk i 1995) har til dels skabt et nyt sprog for analyse af den slags forhold. Kuhn bringer i højere grad psykologiske og sociologiske sider ind i beskrivelsen af videnskabens egenart. Kuhn siger, at det sjældent er de logiske argumenter, der bestemmer, hvordan videnskaben arbejder. Han hævder, at forskere er som almindelige mennesker, i og med at de er optaget af prestige, magt og indflydelse. Kuhn afviser også Poppers billede af forskeren som en strengt logisk og kritisk person, som altid er villig til at ændre sit syn, når fakta tilsiger det. Tværtimod, hævder Kuhn, er forskere måske mere konservative end de fleste. De ændrer ikke deres opfattelse så let, de insisterer hellere på det, de tror på. Og dette er måske ikke så mærkeligt: Hvis man har brugt 10 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

11 et helt liv på at opbygge en virkelighedsforståelse, er det slet ikke så let at ændre den. Desuden får man efterhånden sin egen identitet og prestige som forsker hængt op på en bestemt teoretisk retning. Resultatet bliver ofte, at folk, som sidder i ledende stillinger, får en slags personlig interesse i at holde på de gamle forestillinger. De har en række magtmidler til deres rådighed: Det er de etablerede forskere, som skal uddanne de nye. Det er de gamle, som skal undervise, som skal give eksamensopgaver, som skal bedømme besvarelser. Og ved nye ansættelser er det de gamle, der skal vurdere, hvor gode de nye er. Det er også de veletablerede, som skal bedømme hvilke artikler og afhandlinger, der skal trykkes i bøger og tidsskrifter. I den slags situationer har man i sagens natur let ved at bedømme de synspunkter, man selv står for, som de rigtigste. Derfor er videnskaben ofte konservativ og bevarende, hævder Kuhn. Altså slet ikke dristig og kritisk, som Popper hævder. I og for sig er der måske ikke nogen stor forskel her: Popper beskriver måske, hvordan videnskaben bør være, når den tager sine idealer alvorligt, mens Kuhn hævder, at han beskriver videnskaben, som den faktisk har vist sig at fungere. Det, vi her har beskrevet, omtales af Kuhn som den normale situation i videnskaben, han kalder den normal science. Men selv om beskrivelsen ovenfor kan virke negativ, hævder Kuhn, at netop dette også sikrer kvalitet og fremgang. Ved at der findes veletablerede standarder for godt og dårlig, kan man lettere fjerne det amatøragtige. Ved eksamener og bedømmelseskomitéer bliver kandidaternes præstationer vurderet mod en given målestok, som har vist sig at være frugtbar for videnskaben. Normal videnskab omtales af Kuhn også som at lægge et puslespil, puzzle solving. Forskerne beskrives slet ikke som kritiske og banebrydende, men snarere som små arbejdsmyrer, der er travlt optaget af at bygge deres myretue af viden ud fra en given byggeplan. Selve planen bliver ikke vurderet, men de enkelte deltagere bliver dygtige arbejdere inden for de rammer, der er givet. Poppers kritiske forsker er travlt optaget af at afprøve dristige teorier. I Kuhns normale videnskab er det næsten omvendt: Det er teorierne, der afprøver forskeren! Dem, der gennem deres arbejde viser, at de behersker teorierne, får nye chancer for at arbejde inden for de samme rammer. Videnskabsteori noget for skolens naturfag? 11

12 En kendt fysiker, Max Planck ( ), sagde noget lignende længe før Kuhn. Han sagde, at nye ideer i videnskaben slet ikke når frem, fordi tilhængere af de gamle teorier ændrer mening. Nye ideer vinder derimod frem, fordi tilhængerne af gamle teorier efterhånden dør og bliver erstattet af dem, som tror på en anden teori! Normal videnskab er kendetegnet ved, at den udfolder sig inden for det, som Kuhn kalder et paradigme (et græsk ord, som betyder forbillede eller mønster). Med paradigme mener Kuhn nærmest hele det tankesæt og den virkelighedsforståelse, der ligger til grund for forskningen, de begreber, man beskriver verden med, de spørgsmål, der er rigtige at stille, de metoder, man bruger til at undersøge fænomener, osv. Normal videnskab udfolder sig altså inden for et paradigme, en virkelighedsforståelse, en tradition. Men paradigmer kan ændres, selv om det ikke sker så ofte. Når det sker i videnskaben, omtales det af Kuhn som en videnskabelig revolution. Når man er inde i et paradigmeskifte (eller før en videnskab har fået noget dominerende paradigme), mangler man en fast og fælles målestok for, hvad der er godt og dårligt. Både gode og dårlige ideer blomstrer. Ud af denne usikkerhed vokser der gerne et nyt paradigme. Når det er etableret, får videnskaben igen en fastere struktur, og den udvikler sig målrettet inden for de nye rammer. I boksen Paradigmeskift nogle eksempler antydes det, hvilke ændringer i videnskaben, der kan omtales som paradigmeskift. Paradigmeskift nogle eksempler Det er kun de helt store, nærmest revolutionære forandinger i videnskaben, som kan kaldes paradigemskift. Det sker ikke så ofte. Her er nogle af de mest grundlæggende. Det kopernikanske system Galilei og det nye heliocentriske verdensbillede (også kaldet den videnskabelige revolution!) Darwins evolutionsteori Newtons mekanik Atomteoriens indtog i kemi og andre naturvidenskaber Einstein og relativitetsteorien Kvantefysikken Wegeners teori om kontinentalforskydning Harvey og opdagelsen af blodomløbet Crick og Watson; dna og dobbelthelix 12 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

13 Hvad så? Elever og videnskabsteori Gennem skolens undervisning danner eleverne sig et billede af, hvad videnskab egentlig drejer sig om. De får et billede af grundlaget for videnskabens kundskaber, af dens arbejdsmetoder, af hvor stabil og varig kundskaben er, af om kundskaben kan opfattes som objektiv, osv. Den slags kundskaber om naturfaget har efterhånden fået stadig større plads i undervisningsplaner i naturfagene i hele verden. På engelsk kalder man det ofte The Nature of Science. Det er uden tvivl et bedre og mere acceptabelt udtryk end for eksempel videnskabsteori. Men det kan betale sig at komme med en lille advarsel: Videnskabsteori, videnskabsfilosofi og epistemologi kan være nok så kompliceret, og der er næppe nogen grund til at give eleverne detaljer i en sådan fremstilling. Men alligevel - der er nogle vigtige sider ved naturvidenskaben, dens metoder og kundskaber, som det kan være vigtigt at få frem også for nok så unge elever, og som alle lærere i naturfag bør kende til. Her er nogle helt grundlæggende pointer. Nedenfor er de opført som 10 punkter, ideer som i stor grad er accepteret af de fleste videnskabsfilosoffer Naturvidenskaben er empirisk. Den er baseret på erfaringer og observationer i den virkelige verden, enten direkte i naturen eller ved forsøg og eksperimenter i et laboratorium. Observationer og eksperimenter må altid fortolkes, de taler aldrig direkte til os. Forskere diskuterer og argumenterer for bedst at kunne forstå resultater og data. De lægger data og konklusioner frem for andre forskere. Ofte kan de samme data forstås på forskellige måder. Helt ny forskning (forskningsfronten) vil altid være præget af forskellige opfattelser. Debat og uenighed er derfor normalt i videnskaben. Men efterhånden arbejder man sig frem til enighed. Naturvidenskabens beskrivelse af virkeligheden må hele tiden afprøves og udfordres. Hvis man bare finder et enkelt eksempel på, at en hypotese eller lovmæssighed ikke stemmer med observationer, svækkes troværdigheden til denne lov betydeligt. Og hvis man desuden har andre måder at forklare observationerne på, vil de nye ideer efterhånden erstatte de gamle. Det findes ingen bestemt fremgangsmåde, opskrift eller metode til at udvikle nye tanker og ideer i videnskaben. Frem for alt kræver det åben- Videnskabsteori noget for skolens naturfag? 13

14 hed, fantasi og kreativitet, og måske også en lille smule dristighed og galskab. 6. For at forstå naturen, må man bruge begreber. Mange af disse begreber er opfundet (eller konstrueret) af forskere for bedre at kunne beskrive og forstå observationer og data. 7. Naturvidenskabens love og teorier bliver ofte fremstillet matematisk som formler og ligninger. Matematik er nærmest videnskabens sprog. 8. Videnskaben er lavet af mennesker, for at de skal kunne forstå verden. Men disse forskere er ofte børn af deres tid, de bærer ideer og forestillinger med sig, som kan præge de tanker, de får i deres arbejde. Videnskaben bliver derfor også formet af den tid og den kultur, som den er opstået i, selvom man prøver at være så objektiv og neutral som muligt. 9. Naturvidenskabens teorier og kundskaber kan aldrig opfattes som endelige. De udvikles og forbedres hele tiden. 10. Nogle gange må man også forkaste gamle teorier og forestillinger i videnskaben. Dette kalder vi en videnskabelig revolution. Men det mest almindelige er alligevel, at man bygger videre på teorier, som har stået deres prøve i lang tid. En sådan gennemgang af grundtræk ved videnskabens natur kan sikkert laves længere, og den må selvfølgelig tilpasses den aldersgruppe, man underviser. Litteratur Sjøberg, Svein (2005): Naturfag som almendannelse - en kritisk fagdidaktik, Forlaget Klim. I denne bog uddybes artiklens indhold og der henvises ligeledes til anden litteratur på området. 14 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.)

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) Metoder i naturfag - en antologi 2. udgave Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) - en antologi 2. udgave Metoder i naturfag en antologi Faglig redaktion Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Produktionsredaktion

Læs mere

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.)

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) Metoder i naturfag - en antologi 2. udgave Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) - en antologi 2. udgave Metoder i naturfag en antologi Faglig redaktion Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Produktionsredaktion

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 104 Litteratur Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket Mette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen Anmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen

Eksperimentel matematikundervisning. Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Eksperimentel matematikundervisning Den eksperimentelle matematik som didaktisk princip for tilrettelæggelse af undervisningen Matematikkens ansigter Ligesom den græske gud Morpheus, der i kunstneren Lionel

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Viden og videnskab - hvor står vi dag? Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management Lidt historie

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi

Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Videnskabelig udvikling

Videnskabelig udvikling Videnskabelig udvikling - evolutionær eller revolutionær? Eksamensopgave i videnskabsteori E2010 ved Finn Olesen Afleveret d. 12. januar 2011 Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet

Læs mere

Naturvidenskabens væsen - og naturfagsundervisning i folkeskolen

Naturvidenskabens væsen - og naturfagsundervisning i folkeskolen Naturvidenskabens væsen - og naturfagsundervisning i folkeskolen Af Keld Conradsen Abstract Naturvidenskaben er en grundpille i den moderne civilisation. Borgere i et demokratisk, sekulariseret samfund

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden

Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skriftlig opgave Thomas Kuhns paradigmebegreb og forståelsen af sand viden Skrevet af Mikkel Mathiasen Juni 2007 1 Indledning og problemformulering Hele vores liv baserer sig på at træffe beslutninger

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Videnskabsteori 1 Hjemmeopgave

Videnskabsteori 1 Hjemmeopgave Hjemmeopgave Videnskabsteori 1 Hovedargumentet for at anvende peer review, eller på dansk fagfællesbedømmelse, er at opnå en sikker videnskab med en høj kvalitet der lever op til både den videnskabelige

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Socialkonstruktivisme

Socialkonstruktivisme var et magtmiddel imod dem. Den havde en art illusionsskabende virkning, især gennem sin karakter af objektivitet og værdifrihed. den nymarxistiske kritik af videnskaben fik dog hurtigt følgeskab af en

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Videnskabsteori og faglige metoder

Videnskabsteori og faglige metoder Christian Lund Videnskabsteori og faglige metoder Frydenlund Videnskabsteori og faglige metoder 1. udgave, 1. oplag, 2011 Frydenlund og forfatteren ISBN 978-87-7118-169-2 Forlagsredaktion:FlemmingB.Olsen

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Videnskabsteori for naturvidenskab

Videnskabsteori for naturvidenskab Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere