FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING VISIONER FOR SKOLEVÆSENET PÅ
|
|
- Rikke Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING VISIONER FOR SKOLEVÆSENET PÅ FREDERIKSBERG Page 1 of 8
2 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor der er fokus på de bedste læringsbetingelser for eleverne og et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Dette er udgangspunktet for udfærdigelsen af Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg. FKFs visioner skal ses som konkrete bud på dén skolevirkelighed, vi som frederiksberg-lærere ønsker at udvikle og præge, og afsættet er pædagogisk og fagligt funderet. Visionsdokumentet er udarbejdet for at inspirere til og skabe rum for en konkret og fremadrettet indsats til gavn for det frederiksbergske skolevæsen, for lærere, ledelser og elever på skolerne. Derfor er det vores håb og forventninger, at dette dokument opfylder sine egne visioner og dermed bør revideres og udbygges hvert andet år. Den professionelle lærer. Kernen i lærerarbejdet kan beskrives gennem professionsidealet, som er vedtaget på DLF s kongres i Professionsidealet er et udtryk for grundlæggende fælles holdninger til det at være lærer og giver os et fælles sprog til beskrivelse af lærerarbejdet. Professionsidealet er fundamentet og dermed forudsætningen for den arbejdstidsaftale, der er fælles for alle skoler i kommunen. Aftalen fastholder - et stort pædagogisk råderum for den enkelte lærer og lærerteam - et maksimalt undervisningstimetal - en folkeskole fri for bureaukrati og med respekt for lærernes professionalisme - de nødvendige ressourcer svarende til opgavens omfang På Frederiksberg har vi opkvalificerede og kompetente lærere på vores skoler. Der er god mulighed for og tid til løbende efter- og videreuddannelse. Vi kan både tiltrække nye lærere og fastholde dem vi har. Frederiksberg skolevæsen har et godt ry. Det fastholder vi ved aktivt at tiltrække gode lærerkræfter. Arbejdstidsaftale. Der er indgået en kommunal aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening. Aftalen følger overenskomstperioden. Grundlaget for arbejdstidsaftalen er gensidig tillid, dialog og samarbejde om hele skolens virksomhed mellem lærere og skoleledelse. Aftalen lægger op til fleksibilitet i opgaveløsningen, således at opgaverne hen over skoleåret om nødvendigt kan justeres og prioriteres. Aftalen har skabt rammer for, at den enkelte lærer og lærerteam udfolder sit engagement, sin kunnen og kompetence. Aftalen indebærer, at de enkelte lærerteam/den enkelte lærer selvstændigt administrerer den aftalte tid til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen med ansvar for, at de opstillede mål nås. Hermed er teamsamarbejdet centralt placeret i arbejdsaftalen. 1 Se bilag DLF s professionsideal Page 2 of 8
3 Alle lærere er som udgangspunkt knyttet til ét team og som sådan til få klasser. Målet med teamsamarbejdet er, gennem målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering at kvalificere den samlede undervisningsopgave. Opgave- og ansvarsfordelingen i de enkelte team er nu fordelt mere ligeligt, idet det enkelte team i forbindelse med sin teamplan sikrer en prioritering af opgaverne under hensyntagen til de afsatte ressourcer og fordeler opgaverne mellem sig i forhold til den enkelte lærers kompetencer. I teamets arbejde indgår, på teamets opfordring, pædagogisk sparring med skoleledelsen, ligesom teamudviklingssamtaler er en naturlig del af teamets årshjul. Alle skoler har på baggrund af en længere proces med deltagelse af lærere, ledelse og skolebestyrelser skabt visioner for den enkelte skoles udvikling og fastlagt et værdigrundlag, mål og rammer for indhold. Skoleledelse og lærere er i løbende dialog om værdier, mål og resultater af undervisningen. Resultaterne er løbende vurderet i forhold til værdigrundlag, mål og rammer og ikke som kontrol af tiden. Tillidsrepræsentanten og skoleledelsen udarbejder i fællesskab skolens mål og rammer. Der er en løbende dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og tillidsrepræsentanten om tilrettelæggelsen af lærernes arbejde, herunder væsentlige ændringer, der måtte opstå i skoleåret Der er indgået akkorder inden for anden tid (opgaver, der ikke er i umiddelbar tilknytning til undervisningen) på alle skoler. Skolens ledelser har brugt fokusaftalerne som en mulighed for at sætte fokus på trivsel blandt ansatte og elever på skolen, herunder en særlig opmærksomhed på ledelsens rolle som pædagogisk vejleder og sparringspart. Ledelserne på de frederiksbergske skoler er derfor, gennem målrettet opkvalificering og kompetenceudvikling, gearet til at varetage opgaven som pædagogisk leder, og gennem løbende dialog med lærerne på den enkelte skole, er ledelsen opmærksom på og aktive i den fortsatte pædagogiske udvikling af undervisningen og undervisnings- og arbejdsmiljøet. Specialundervisning/rummelighed. Der er grænser for skolens rummelighed. Grænsen går der, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærerne forhindres i at gennemføre deres undervisning, og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Derfor er der kommunalt sat tydelige målsætninger og handleplaner for skolernes rummelighed og handleplaner for at sikre en ressourcemæssig overensstemmelse mellem mål og rammer. Dette er sket på baggrund af en tilbundsgående udredning af specialundervisningsområdet og i samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, FKF og lærerne. PPRs samarbejde med skolerne er styrket og udbygget. Der er skabt muligheder for en hurtigere udredning af eleverne samt skolernes muligheder for at trække på PPR til supervision/rådgivning og vejledning og støtte omkring undervisningen. PPR-medarbejderne er regelmæssigt fysisk til stede ude på skolerne, så lærerne har mulighed for sparring. Og den nye struktur på rådhuset muliggør et forbedret samarbejde med socialrådgivere omkring særligt socialt udsatte børn. Der er et øget udbud/tilbud af kurser, der udbygger de kompetencer, den særlige viden, den enkelte lærer vurderer, skal til for at tilgodese alle de børn, der skal rummes både socialt og fagligt. Page 3 of 8
4 Skolens specialundervisning er et sikkerhedsnet under den normale undervisning både fagligt og socialt. Der er derfor klare principper for, hvordan specialundervisningen er organiseret; en fælles afklaring i MEDregi mellem lærere og ledelse af, hvilke tiltag, der skal være forsøgt, inden en indstilling foretages og hvordan hele proceduren omkring indstillinger er på skolen. Specialundervisningen iværksættes umiddelbart efter, at der foretaget en vurdering af behovet. Skolelederen har nu også mulighed for at iværksætte et undervisningstilbud inden en udredning fra PPR foreligger, når skolen og forældrene er enige om det. Alle skoler har et specialcenter, der fungerer som rådgivnings-, planlægnings- og styringsorgan for den specialpædagogiske indsats på den enkelte skole. På specialcentrene er der som minimum udover nogle af skolens lærere med uddannelse/erfaring indenfor undervisning af elever med særlige behov knyttet en lærer med speciallæreruddannelse/pd i specialpædagogik, en lærer med uddannelse og erfaring (kompetence) inden for AKT/PD i AKT og en læsevejleder, en supervisor samt en psykolog fra PPR. Evaluering. På Frederiksberg har vi en evalueringskultur, der er fremadrettet, udviklende og med konstruktive formuleringer. Vi har en evalueringskultur, der bygger på mere end kun dokumentation. De obligatoriske kommunale og nationale tests er afskaffet og erstattet af reelle evalueringsværktøjer, som læreren har mulighed for at anvende i det omfang, det findes relevant for undervisningen. Vores kerneopgave som professionelle lærere er læring. Dette sker igennem kvalitativ, alsidig, motiverende og sjov undervisning. Derfor vil vi med vores evalueringskultur hele tiden arbejde med undervisningens fortrin, indsatser og muligheder. Dette arbejde skal bidrage til forbedring og fortsat udvikling af undervisningen i alle fag, samt danne grundlag for at elev og lærere kan sætte ind med forskellige tiltag for at videreudvikle stærke sider og kompensere for mindre stærke sider ved undervisning. Skolerne på Frederiksberg udarbejder elevplaner, men har udnyttet muligheden for dispensation via udfordringsretten, så retningslinjer for elevplanernes udformning fastsættes på den enkelte skole i samarbejde mellem lærere og ledelse i respekt for den enkelte skoles kultur og elevernes behov. Arbejdet med elevplaner er med til at sikre kvalitet i undervisningen for den enkelte elev. Dette vil i sin enkelthed betyde, at vi gør elev, lærere og forældre bekendt med, hvordan pågældende elev udvikler sig i forhold til målsætningerne for et givet fag, og hvordan eleven udvikler sine sociale og personlige kompetencer. Samarbejdet med forældre. Lærerne vægter samarbejdet med forældrene meget højt. Forældrene har et medansvar for barnets undervisning og udvikling. Samarbejdet mellem skole og forældre understøttes og udvikles for at give eleverne en god skolegang. Skolen afspejler lokalsamfundets multietniske præg. Det betyder, at skolerne, både i deres hverdag og i samarbejdet med forældrene, tager hensyn til de forskellige kulturer og holdninger, som eleverne og forældrene har. Skolens ledelse og lærere har taget initiativ til at videreudvikle et professionelt skole/hjem-samarbejde. Dialogen mellem skolebestyrelsen og skolens lærere er udbygget. Page 4 of 8
5 For at samarbejdet mellem skolen og hjemmet skal blive en gevinst for eleven, skal det tydeligt fremgå hvad skolen forventer sig af hjemmet og omvendt. En tydelig beskrivelse af skolens praksis og værdigrundlag vil kunne forhindre konflikter opstået på baggrund af misforståelser. Det er i den direkte samtale med forældrene, at skolens medarbejdere fremlægger de mest nuancerede oplysninger om elevens kundskaber, færdigheder og trivsel og forældrene udmelder deres iagttagelser. Til dette samarbejde har lærerne med Professionsidealet 2 fået et godt redskab i hænde. Og der er afsat de nødvendige ressourcer til udbygning af samarbejdet, herunder sikring af familier med særlige behov Samarbejdet med lokalpolitikere. FKF sikre en løbende, formaliseret dialog mellem de lokale politikere, skolebestyrelser og lærere om folkeskolens centrale opgaver. Lokalpolitikerne er orienterede om lærernes fagpolitiske forhold: Arbejdstid lønforhold og den pædagogiske udvikling. Lokalpolitikerne involveres/deltager aktivt i udarbejdelse af en kommunal arbejdstidsaftale. FKF udarbejder hvert år forslag til de kommunale budgetter, fremlægger disse i Område-MED og går i aktiv dialog med lokalpolitikerne herom. Skole og sundhed. Adskillige undersøgelser peger på, at sund kost og motion spiller en vigtig rolle for børns trivsel. Evne til indlæring, motorisk udvikling, sundhed etc. påvirkes afgørende af den kost og motion, barnet får. Samtidigt er fedme et voksende problem - ikke mindst blandt børn. Derfor har alle Frederiksbergskolerne gratis skolemadsordning til alle børn samt minimum en times motion dagligt på alle klassetrin enten i skoletiden eller i samarbejde med de lokale foreninger. Derfor har skolerne de nødvendige faciliteter og ressourcer til at skolernes udearealer understøtter intentionerne bag bedre kost og mere motion på skolerne. Skolens fysiske rum. Når undervisningen bygger på undervisningsdifferentiering under hensyntagen til elevernes læringsstile, og der arbejdes på tværs af fag og klasser i skiftende holdstørrelser, som foreskrevet i Folkeskoleloven, er det nødvendigt med rummelige skolebygninger med fleksibel indretning. I de frederiksbergske skoler er der derfor basislokaler til alle klasser og SFO, hvor man kan sætte sit eget præg på lokalet. Basislokalerne har fleksibel møblering, der giver mulighed for både klasseundervisning og anden organisering af undervisningen. Basislokalerne har alle it-arbejdspladser, og det er derfor ikke længere nødvendigt at omlægge undervisning til eksempelvis datalokalet. Skolen er velforsynet med faglokaler med moderne udstyr. Der er desuden adgang til faglokalerne, så lærerne i vid udstrækning kan tilbyde den bedst mulige undervisning i alle fag. Både faglokaler og basislokaler bliver vedligeholdt, og udstyr bliver repareret og udskiftet efter behov. 2 Se bilag DLF s professionsideal Page 5 of 8
6 Skolen er naturligvis indrettet under hensyntagen til elevernes undervisningsmiljø i bred forstand. Det betyder bl.a. at eleverne også har adgang til rekreative områder til pauser og velindrettede kantiner. Den moderne skole er også forsynet med tilstrækkelige arbejdspladser og mødefaciliteter til lærerne. It på skolerne. Frederiksberg Kommune har gennemført en målrettet it-handlingsplan, som sikrer stabil og effektiv drift af it på skolerne. Alle skoler på Frederiksberg har velfungerende og opdaterede it-materialer, herunder stationære og bærbare computere, printere, interaktive tavler samt internetadgang og diverse software, så lærerne er i stand til at opfylde kravene om at integrere it i undervisningen jf. Fælles Mål II. Dette indebærer bl.a. at: - Alle basislokaler har et antal it-arbejdspladser samt interaktiv tavle og projektor - Lærerne har adgang til et antal it-arbejdspladser til brug i forberedelsen af undervisningen - it-vejlederne er primært pædagogiske vejledere og bruger deres tid derefter Alt udstyr opdateres og udskiftes løbende, så lærerne til enhver tid kan regne med at have velfungerende it-materialer til rådighed for såvel undervisning som forberedelse. Alle lærere får skattefrit stillet en bærbar computer til rådighed hele skoleåret. Psykisk arbejdsmiljø. Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for et udviklende og trygt arbejdsklima, og er således også med til at fremme, at der på en skole er mulighed for og overskud til at udvikle, fremme og forankre nye pædagogiske idéer. På alle skoler er udarbejdet en personalepolitik, der er udviklet i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Det er en væsentlig del af personalepolitikken at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, samt sikre tilfredsstillende og udviklende arbejdsbetingelser og medvirke til at skabe gode rammer for arbejdet. Personalepolitikken er en integreret og aktiv del af skolens hverdag, og sikrer medarbejderne størst mulig indflydelse på og dermed tryghed i egen arbejdssituation. Samarbejdet mellem ledelse og ansatte i folkeskolen skal løbende udvikles og forbedres. Der tilbydes særlige indkøringsordninger for nyansatte. Kommunen fastholder gennem tilbud om særlige ordninger flere ældre ansatte på arbejdsmarkedet. Kommunen sikrer at nye arbejdsopgaver modsvares af tildeling af tilstrækkelige resurser, så der hele tiden er overensstemmelse mellem de arbejdsopgaver den enkelte lærer skal udføre og den tid der er afsat til arbejdet. En udviklende og imødekommende kultur på arbejdspladsen er af stor værdi for personalets generelle trivsel og motivation. Lærerne/børnehaveklasselederne og ledelsen må i fællesskab diskutere og udvikle de fælles mål på arbejdspladsen og for skolearbejdet som helhed. Læreren/børnehaveklasselederen vil selv gennem dialog med kollegaer og deltagelse i efteruddannelse arbejde med nye arbejdsmetoder, pædagogiske tanker og samarbejdsformer. Kommunen fremmer disse udviklinger ved selv at opstille mål der understøtter kvalitet og udvikling i det pædagogiske arbejde, og ved at sikre personalet mulighed for løbende at udvikle nødvendige kompetencer. Der er både på forvaltningsniveau, på ledelsesniveau og på den enkelte skole dannet udvalg/grupper der tager initiativer i forhold til pædagogisk udvikling og fremme af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Page 6 of 8
7 Sammenfatning. Lærerne på Frederiksberg er veluddannede og professionelle jf. DLF s professionsideal. 3 Evaluering er en naturlig del af vores arbejde. Vi har en arbejdstidsaftale som bygger på gensidig tillid, dialog og samarbejde om hele skolens virksomhed mellem lærere og skoleledelse. Vi har gode rammer for teamsamarbejde. Der er kommunalt sat tydelige målsætninger for skolernes rummelighed og udarbejdet handleplaner for at sikre en ressourcemæssig overensstemmelse mellem mål og rammer. Samarbejdet mellem skole og PPR er forbedret, så læreren får optimal støtte herigennem. Vi har et velfungerende skole/hjem-samarbejde, som bygger på gensidig forståelse og respekt. Vi har tidssvarende undervisningsmaterialer; herunder opdateret og effektivt it-udstyr, undervisningslokaler, skolebygninger. Arbejdsmiljøet er attraktivt, og baseret på en fælles, forankret personalepolitik. Lærernes og ledelsens fokus på sammenhæng mellem ressourcer og krav samt samarbejdet i MEDudvalget på skolen, sikrer en fortsat rekruttering og fastholdelse af lærere. Vi har fælles retningslinjer for at tiltrække nyuddannede, f.eks. indkøringsordninger, nedsat timetal, supervision mm. Vi har også seniorordninger, så vi kan fastholde ældre lærere. Skolens ledelse er kvalificeret til at virke pædagogisk og personalepolitisk ift. den ny arbejdstidsaftale Vedtaget på s Generalforsamling d. 16. marts Se bilag DLF s professionsideal Page 7 of 8
8 BILAG 1: DLF s professionsideal Hovedkonklusionerne i professionsidealet er: Læreren vil efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier. Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske. Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning. Læreren vil indgå i ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med SFO og forældrene om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse. Læreren vil bidrage til udviklingen af elevernes menneskelige, sociale og politiske dannelse, så alle elever får forudsætninger for aktivt at præge såvel deres eget liv som samfundet. Læreren vil fremme sin egen vækst og udvikling, engagere sig i almenmenneskelige livsspørgsmål og vise medleven i samfunds- og kulturlivet. Læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis. Læreren vil indestå personligt for, at de betroede opgaver udføres bedst muligt. Læreren vil indgå ligeværdigt og loyalt i samarbejde med kolleger og påtage sig medansvar for fælles faglig og pædagogisk refleksion og udvikling. Læreren vil ansvarligt opfylde pligterne som medarbejder ved sin skole og påtage sig medansvar for at virkeliggøre folkeskolens værdier. For den fulde tekst se - søg efter professionsideal Page 8 of 8
Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg
. Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg Page 1 of 7 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor der er fokus på de bedste læringsbetingelser
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereHVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen
Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i
Læs mereHvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?
Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,
Læs mereProfessionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)
Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs merePrincipprogram Allerød Hørsholm Lærerforening
Principprogram Allerød Hørsholm Lærerforening Principprogram vedtaget på generalforsamling d. 10. marts 2015. Tilrettet på KS-arbejdsdag d. 10. august 2016. Afsked og forflyttelse Allerød - Hørsholm Lærerforening
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereDet mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013
Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereSpecialundervisning, inklusion og fællesskab
Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereSammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune
Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereAftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende
Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende for skoleårene 2011/12 og 2012/13 Indholdsfortegnelse:
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for skoleåret
Lokal arbejdstidsaftale for skoleåret 2013-2014 Aftalen er indgået mellem Hørsholm Kommune og Danmarks Lærerforening, Kreds 29 på baggrund af Aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereGode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne
1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men
Læs mereVærdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune
Værdier og rammer for samarbejdet på skolerne i Viborg Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for skolevæsnet... 3 Samarbejdet om forståelsespapiret et fælles ansvar... 3 Samarbejde lokalt på skolerne...
Læs mereFrederiksberg Kommunelærerforening
Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereDokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18
Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereMiljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.
Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens
Læs mereSkolepolitik
Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild
Læs mereForståelsespapir. Konkret beskrivelse af indholdsdelen i forståelsesaftalen om udmøntningen af Lov 409 for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21.
Forståelsespapir Konkret beskrivelse af indholdsdelen i forståelsesaftalen om udmøntningen af Lov 409 for skoleårene 2018/19, 2019/20 og 2020/21. 1. Indledning og formål Forståelsespapiret er udarbejdet
Læs mereSjørring skoles inklusionsindsats
Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme
Læs mereALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs merePersonalepolitik revideret marts 2017
Personalepolitik revideret marts 2017 Forord EUC Nords Personalepolitik beskriver de for ventninger og krav, vi som medarbejdere og ledelse stiller til hinanden. Personalepolitikken sætter ord på de holdninger
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereUdover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereSkolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereDialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger SYDJYLLAND
Dialog om opgave- og arbejdstilrettelæggelse for skolepædagoger Uddrag fra indledning af arbejdstidsaftalen Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid også har betydning
Læs mereFAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.
FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mere1.0 Udviklingen af folkeskolen
1.0 Udviklingen af folkeskolen HOVEDOMRÅDE: 1.0 Folkeskolens udvikling Overordnet princip: IMAK ønsker en fælles folkeskole med et lokalt præg. Principper: 1.1 Skoleudvikling centralt Organisationen ønsker
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mere