FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING VISIONER FOR SKOLEVÆSENET PÅ

Transkript

1 FREDERIKSBERG KOMMUNELÆRERFORENING VISIONER FOR SKOLEVÆSENET PÅ FREDERIKSBERG Page 1 of 8

2 Indledning. Lærerne på Frederiksberg ønsker at arbejde i et progressivt, udviklingsorienteret skolevæsen, hvor der er fokus på de bedste læringsbetingelser for eleverne og et godt arbejdsmiljø for de ansatte. Dette er udgangspunktet for udfærdigelsen af Visioner for skolevæsenet på Frederiksberg. FKFs visioner skal ses som konkrete bud på dén skolevirkelighed, vi som frederiksberg-lærere ønsker at udvikle og præge, og afsættet er pædagogisk og fagligt funderet. Visionsdokumentet er udarbejdet for at inspirere til og skabe rum for en konkret og fremadrettet indsats til gavn for det frederiksbergske skolevæsen, for lærere, ledelser og elever på skolerne. Derfor er det vores håb og forventninger, at dette dokument opfylder sine egne visioner og dermed bør revideres og udbygges hvert andet år. Den professionelle lærer. Kernen i lærerarbejdet kan beskrives gennem professionsidealet, som er vedtaget på DLF s kongres i Professionsidealet er et udtryk for grundlæggende fælles holdninger til det at være lærer og giver os et fælles sprog til beskrivelse af lærerarbejdet. Professionsidealet er fundamentet og dermed forudsætningen for den arbejdstidsaftale, der er fælles for alle skoler i kommunen. Aftalen fastholder - et stort pædagogisk råderum for den enkelte lærer og lærerteam - et maksimalt undervisningstimetal - en folkeskole fri for bureaukrati og med respekt for lærernes professionalisme - de nødvendige ressourcer svarende til opgavens omfang På Frederiksberg har vi opkvalificerede og kompetente lærere på vores skoler. Der er god mulighed for og tid til løbende efter- og videreuddannelse. Vi kan både tiltrække nye lærere og fastholde dem vi har. Frederiksberg skolevæsen har et godt ry. Det fastholder vi ved aktivt at tiltrække gode lærerkræfter. Arbejdstidsaftale. Der er indgået en kommunal aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening. Aftalen følger overenskomstperioden. Grundlaget for arbejdstidsaftalen er gensidig tillid, dialog og samarbejde om hele skolens virksomhed mellem lærere og skoleledelse. Aftalen lægger op til fleksibilitet i opgaveløsningen, således at opgaverne hen over skoleåret om nødvendigt kan justeres og prioriteres. Aftalen har skabt rammer for, at den enkelte lærer og lærerteam udfolder sit engagement, sin kunnen og kompetence. Aftalen indebærer, at de enkelte lærerteam/den enkelte lærer selvstændigt administrerer den aftalte tid til undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen med ansvar for, at de opstillede mål nås. Hermed er teamsamarbejdet centralt placeret i arbejdsaftalen. 1 Se bilag DLF s professionsideal Page 2 of 8

3 Alle lærere er som udgangspunkt knyttet til ét team og som sådan til få klasser. Målet med teamsamarbejdet er, gennem målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering at kvalificere den samlede undervisningsopgave. Opgave- og ansvarsfordelingen i de enkelte team er nu fordelt mere ligeligt, idet det enkelte team i forbindelse med sin teamplan sikrer en prioritering af opgaverne under hensyntagen til de afsatte ressourcer og fordeler opgaverne mellem sig i forhold til den enkelte lærers kompetencer. I teamets arbejde indgår, på teamets opfordring, pædagogisk sparring med skoleledelsen, ligesom teamudviklingssamtaler er en naturlig del af teamets årshjul. Alle skoler har på baggrund af en længere proces med deltagelse af lærere, ledelse og skolebestyrelser skabt visioner for den enkelte skoles udvikling og fastlagt et værdigrundlag, mål og rammer for indhold. Skoleledelse og lærere er i løbende dialog om værdier, mål og resultater af undervisningen. Resultaterne er løbende vurderet i forhold til værdigrundlag, mål og rammer og ikke som kontrol af tiden. Tillidsrepræsentanten og skoleledelsen udarbejder i fællesskab skolens mål og rammer. Der er en løbende dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og tillidsrepræsentanten om tilrettelæggelsen af lærernes arbejde, herunder væsentlige ændringer, der måtte opstå i skoleåret Der er indgået akkorder inden for anden tid (opgaver, der ikke er i umiddelbar tilknytning til undervisningen) på alle skoler. Skolens ledelser har brugt fokusaftalerne som en mulighed for at sætte fokus på trivsel blandt ansatte og elever på skolen, herunder en særlig opmærksomhed på ledelsens rolle som pædagogisk vejleder og sparringspart. Ledelserne på de frederiksbergske skoler er derfor, gennem målrettet opkvalificering og kompetenceudvikling, gearet til at varetage opgaven som pædagogisk leder, og gennem løbende dialog med lærerne på den enkelte skole, er ledelsen opmærksom på og aktive i den fortsatte pædagogiske udvikling af undervisningen og undervisnings- og arbejdsmiljøet. Specialundervisning/rummelighed. Der er grænser for skolens rummelighed. Grænsen går der, hvor klassens fællesskab er i fare, hvor lærerne forhindres i at gennemføre deres undervisning, og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen. Derfor er der kommunalt sat tydelige målsætninger og handleplaner for skolernes rummelighed og handleplaner for at sikre en ressourcemæssig overensstemmelse mellem mål og rammer. Dette er sket på baggrund af en tilbundsgående udredning af specialundervisningsområdet og i samarbejde mellem kommunalbestyrelsen, FKF og lærerne. PPRs samarbejde med skolerne er styrket og udbygget. Der er skabt muligheder for en hurtigere udredning af eleverne samt skolernes muligheder for at trække på PPR til supervision/rådgivning og vejledning og støtte omkring undervisningen. PPR-medarbejderne er regelmæssigt fysisk til stede ude på skolerne, så lærerne har mulighed for sparring. Og den nye struktur på rådhuset muliggør et forbedret samarbejde med socialrådgivere omkring særligt socialt udsatte børn. Der er et øget udbud/tilbud af kurser, der udbygger de kompetencer, den særlige viden, den enkelte lærer vurderer, skal til for at tilgodese alle de børn, der skal rummes både socialt og fagligt. Page 3 of 8

4 Skolens specialundervisning er et sikkerhedsnet under den normale undervisning både fagligt og socialt. Der er derfor klare principper for, hvordan specialundervisningen er organiseret; en fælles afklaring i MEDregi mellem lærere og ledelse af, hvilke tiltag, der skal være forsøgt, inden en indstilling foretages og hvordan hele proceduren omkring indstillinger er på skolen. Specialundervisningen iværksættes umiddelbart efter, at der foretaget en vurdering af behovet. Skolelederen har nu også mulighed for at iværksætte et undervisningstilbud inden en udredning fra PPR foreligger, når skolen og forældrene er enige om det. Alle skoler har et specialcenter, der fungerer som rådgivnings-, planlægnings- og styringsorgan for den specialpædagogiske indsats på den enkelte skole. På specialcentrene er der som minimum udover nogle af skolens lærere med uddannelse/erfaring indenfor undervisning af elever med særlige behov knyttet en lærer med speciallæreruddannelse/pd i specialpædagogik, en lærer med uddannelse og erfaring (kompetence) inden for AKT/PD i AKT og en læsevejleder, en supervisor samt en psykolog fra PPR. Evaluering. På Frederiksberg har vi en evalueringskultur, der er fremadrettet, udviklende og med konstruktive formuleringer. Vi har en evalueringskultur, der bygger på mere end kun dokumentation. De obligatoriske kommunale og nationale tests er afskaffet og erstattet af reelle evalueringsværktøjer, som læreren har mulighed for at anvende i det omfang, det findes relevant for undervisningen. Vores kerneopgave som professionelle lærere er læring. Dette sker igennem kvalitativ, alsidig, motiverende og sjov undervisning. Derfor vil vi med vores evalueringskultur hele tiden arbejde med undervisningens fortrin, indsatser og muligheder. Dette arbejde skal bidrage til forbedring og fortsat udvikling af undervisningen i alle fag, samt danne grundlag for at elev og lærere kan sætte ind med forskellige tiltag for at videreudvikle stærke sider og kompensere for mindre stærke sider ved undervisning. Skolerne på Frederiksberg udarbejder elevplaner, men har udnyttet muligheden for dispensation via udfordringsretten, så retningslinjer for elevplanernes udformning fastsættes på den enkelte skole i samarbejde mellem lærere og ledelse i respekt for den enkelte skoles kultur og elevernes behov. Arbejdet med elevplaner er med til at sikre kvalitet i undervisningen for den enkelte elev. Dette vil i sin enkelthed betyde, at vi gør elev, lærere og forældre bekendt med, hvordan pågældende elev udvikler sig i forhold til målsætningerne for et givet fag, og hvordan eleven udvikler sine sociale og personlige kompetencer. Samarbejdet med forældre. Lærerne vægter samarbejdet med forældrene meget højt. Forældrene har et medansvar for barnets undervisning og udvikling. Samarbejdet mellem skole og forældre understøttes og udvikles for at give eleverne en god skolegang. Skolen afspejler lokalsamfundets multietniske præg. Det betyder, at skolerne, både i deres hverdag og i samarbejdet med forældrene, tager hensyn til de forskellige kulturer og holdninger, som eleverne og forældrene har. Skolens ledelse og lærere har taget initiativ til at videreudvikle et professionelt skole/hjem-samarbejde. Dialogen mellem skolebestyrelsen og skolens lærere er udbygget. Page 4 of 8

5 For at samarbejdet mellem skolen og hjemmet skal blive en gevinst for eleven, skal det tydeligt fremgå hvad skolen forventer sig af hjemmet og omvendt. En tydelig beskrivelse af skolens praksis og værdigrundlag vil kunne forhindre konflikter opstået på baggrund af misforståelser. Det er i den direkte samtale med forældrene, at skolens medarbejdere fremlægger de mest nuancerede oplysninger om elevens kundskaber, færdigheder og trivsel og forældrene udmelder deres iagttagelser. Til dette samarbejde har lærerne med Professionsidealet 2 fået et godt redskab i hænde. Og der er afsat de nødvendige ressourcer til udbygning af samarbejdet, herunder sikring af familier med særlige behov Samarbejdet med lokalpolitikere. FKF sikre en løbende, formaliseret dialog mellem de lokale politikere, skolebestyrelser og lærere om folkeskolens centrale opgaver. Lokalpolitikerne er orienterede om lærernes fagpolitiske forhold: Arbejdstid lønforhold og den pædagogiske udvikling. Lokalpolitikerne involveres/deltager aktivt i udarbejdelse af en kommunal arbejdstidsaftale. FKF udarbejder hvert år forslag til de kommunale budgetter, fremlægger disse i Område-MED og går i aktiv dialog med lokalpolitikerne herom. Skole og sundhed. Adskillige undersøgelser peger på, at sund kost og motion spiller en vigtig rolle for børns trivsel. Evne til indlæring, motorisk udvikling, sundhed etc. påvirkes afgørende af den kost og motion, barnet får. Samtidigt er fedme et voksende problem - ikke mindst blandt børn. Derfor har alle Frederiksbergskolerne gratis skolemadsordning til alle børn samt minimum en times motion dagligt på alle klassetrin enten i skoletiden eller i samarbejde med de lokale foreninger. Derfor har skolerne de nødvendige faciliteter og ressourcer til at skolernes udearealer understøtter intentionerne bag bedre kost og mere motion på skolerne. Skolens fysiske rum. Når undervisningen bygger på undervisningsdifferentiering under hensyntagen til elevernes læringsstile, og der arbejdes på tværs af fag og klasser i skiftende holdstørrelser, som foreskrevet i Folkeskoleloven, er det nødvendigt med rummelige skolebygninger med fleksibel indretning. I de frederiksbergske skoler er der derfor basislokaler til alle klasser og SFO, hvor man kan sætte sit eget præg på lokalet. Basislokalerne har fleksibel møblering, der giver mulighed for både klasseundervisning og anden organisering af undervisningen. Basislokalerne har alle it-arbejdspladser, og det er derfor ikke længere nødvendigt at omlægge undervisning til eksempelvis datalokalet. Skolen er velforsynet med faglokaler med moderne udstyr. Der er desuden adgang til faglokalerne, så lærerne i vid udstrækning kan tilbyde den bedst mulige undervisning i alle fag. Både faglokaler og basislokaler bliver vedligeholdt, og udstyr bliver repareret og udskiftet efter behov. 2 Se bilag DLF s professionsideal Page 5 of 8

6 Skolen er naturligvis indrettet under hensyntagen til elevernes undervisningsmiljø i bred forstand. Det betyder bl.a. at eleverne også har adgang til rekreative områder til pauser og velindrettede kantiner. Den moderne skole er også forsynet med tilstrækkelige arbejdspladser og mødefaciliteter til lærerne. It på skolerne. Frederiksberg Kommune har gennemført en målrettet it-handlingsplan, som sikrer stabil og effektiv drift af it på skolerne. Alle skoler på Frederiksberg har velfungerende og opdaterede it-materialer, herunder stationære og bærbare computere, printere, interaktive tavler samt internetadgang og diverse software, så lærerne er i stand til at opfylde kravene om at integrere it i undervisningen jf. Fælles Mål II. Dette indebærer bl.a. at: - Alle basislokaler har et antal it-arbejdspladser samt interaktiv tavle og projektor - Lærerne har adgang til et antal it-arbejdspladser til brug i forberedelsen af undervisningen - it-vejlederne er primært pædagogiske vejledere og bruger deres tid derefter Alt udstyr opdateres og udskiftes løbende, så lærerne til enhver tid kan regne med at have velfungerende it-materialer til rådighed for såvel undervisning som forberedelse. Alle lærere får skattefrit stillet en bærbar computer til rådighed hele skoleåret. Psykisk arbejdsmiljø. Et godt psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for et udviklende og trygt arbejdsklima, og er således også med til at fremme, at der på en skole er mulighed for og overskud til at udvikle, fremme og forankre nye pædagogiske idéer. På alle skoler er udarbejdet en personalepolitik, der er udviklet i samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Det er en væsentlig del af personalepolitikken at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, samt sikre tilfredsstillende og udviklende arbejdsbetingelser og medvirke til at skabe gode rammer for arbejdet. Personalepolitikken er en integreret og aktiv del af skolens hverdag, og sikrer medarbejderne størst mulig indflydelse på og dermed tryghed i egen arbejdssituation. Samarbejdet mellem ledelse og ansatte i folkeskolen skal løbende udvikles og forbedres. Der tilbydes særlige indkøringsordninger for nyansatte. Kommunen fastholder gennem tilbud om særlige ordninger flere ældre ansatte på arbejdsmarkedet. Kommunen sikrer at nye arbejdsopgaver modsvares af tildeling af tilstrækkelige resurser, så der hele tiden er overensstemmelse mellem de arbejdsopgaver den enkelte lærer skal udføre og den tid der er afsat til arbejdet. En udviklende og imødekommende kultur på arbejdspladsen er af stor værdi for personalets generelle trivsel og motivation. Lærerne/børnehaveklasselederne og ledelsen må i fællesskab diskutere og udvikle de fælles mål på arbejdspladsen og for skolearbejdet som helhed. Læreren/børnehaveklasselederen vil selv gennem dialog med kollegaer og deltagelse i efteruddannelse arbejde med nye arbejdsmetoder, pædagogiske tanker og samarbejdsformer. Kommunen fremmer disse udviklinger ved selv at opstille mål der understøtter kvalitet og udvikling i det pædagogiske arbejde, og ved at sikre personalet mulighed for løbende at udvikle nødvendige kompetencer. Der er både på forvaltningsniveau, på ledelsesniveau og på den enkelte skole dannet udvalg/grupper der tager initiativer i forhold til pædagogisk udvikling og fremme af kvalitet i det pædagogiske arbejde. Page 6 of 8

7 Sammenfatning. Lærerne på Frederiksberg er veluddannede og professionelle jf. DLF s professionsideal. 3 Evaluering er en naturlig del af vores arbejde. Vi har en arbejdstidsaftale som bygger på gensidig tillid, dialog og samarbejde om hele skolens virksomhed mellem lærere og skoleledelse. Vi har gode rammer for teamsamarbejde. Der er kommunalt sat tydelige målsætninger for skolernes rummelighed og udarbejdet handleplaner for at sikre en ressourcemæssig overensstemmelse mellem mål og rammer. Samarbejdet mellem skole og PPR er forbedret, så læreren får optimal støtte herigennem. Vi har et velfungerende skole/hjem-samarbejde, som bygger på gensidig forståelse og respekt. Vi har tidssvarende undervisningsmaterialer; herunder opdateret og effektivt it-udstyr, undervisningslokaler, skolebygninger. Arbejdsmiljøet er attraktivt, og baseret på en fælles, forankret personalepolitik. Lærernes og ledelsens fokus på sammenhæng mellem ressourcer og krav samt samarbejdet i MEDudvalget på skolen, sikrer en fortsat rekruttering og fastholdelse af lærere. Vi har fælles retningslinjer for at tiltrække nyuddannede, f.eks. indkøringsordninger, nedsat timetal, supervision mm. Vi har også seniorordninger, så vi kan fastholde ældre lærere. Skolens ledelse er kvalificeret til at virke pædagogisk og personalepolitisk ift. den ny arbejdstidsaftale Vedtaget på s Generalforsamling d. 16. marts Se bilag DLF s professionsideal Page 7 of 8

8 BILAG 1: DLF s professionsideal Hovedkonklusionerne i professionsidealet er: Læreren vil efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. Læreren vil indøve eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier. Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske. Læreren vil med samme engagement påtage sig medansvaret for hver enkelt elevs opdragelse og undervisning. Læreren vil indgå i ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med SFO og forældrene om det fælles ansvar for den enkelte elevs udvikling, undervisning og opdragelse. Læreren vil bidrage til udviklingen af elevernes menneskelige, sociale og politiske dannelse, så alle elever får forudsætninger for aktivt at præge såvel deres eget liv som samfundet. Læreren vil fremme sin egen vækst og udvikling, engagere sig i almenmenneskelige livsspørgsmål og vise medleven i samfunds- og kulturlivet. Læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis. Læreren vil indestå personligt for, at de betroede opgaver udføres bedst muligt. Læreren vil indgå ligeværdigt og loyalt i samarbejde med kolleger og påtage sig medansvar for fælles faglig og pædagogisk refleksion og udvikling. Læreren vil ansvarligt opfylde pligterne som medarbejder ved sin skole og påtage sig medansvar for at virkeliggøre folkeskolens værdier. For den fulde tekst se - søg efter professionsideal Page 8 of 8