Referat Kultur- og Turismeudvalget

Transkript

1 Referat Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: Onsdag den 19. februar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Kulturværftet, Lokale M2 + M3 Bemærkninger: Medlemmer: Henrik Møller (A) Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Johannes Hecht-Nielsen (V) Thomas Horn (A) Betina Svinggaard (A) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Præsentation af VisitNordsjælland - orientering Vækstplan for dansk turisme - orientering Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune, status januar Kulturværftet/Toldkammeret - orientering Helsingør Kommunes Biblioteker - orientering Kulturelle aktiviteter i forbindelse med Den Sociale Særtilskudspulje - orientering Projekt "Tillykke Halfdan" Udvalgets tilskudspulje - orientering Begivenheder orientering Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget - orientering Meddelelser Eventuelt...25 Bilagsliste...26

2 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/18 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Dagsorden godkendt.

3 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Præsentation af VisitNordsjælland - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2420 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund VisitNordsjælland præsenteres for Kultur- og Turismeudvalget af Annette Sørensen, direktør i VisitNordsjælland. Søren Birk-Sørensen, Plan, Erhverv og Analyse, deltager også under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionens fokus på besøgende og Turismestrategien. Sagsfremstilling VisitNordsjælland blev den 6. oktober 2009 stiftet som et samarbejde mellem Gribskov, Hillerød, Helsingør og Fredensborg kommuner. Pr. 1. januar 2013 kom Halsnæs Kommune med i foreningen. Formålet er at skabe en fælles indsats for turismen i Nordsjælland og gøre turismen til et væksterhverv i Nordsjælland. Foreningens formål er i hovedtræk, at: samle og udvikle turismeindustrien i Nordsjælland. arbejde for, at der skabes vækst og nye arbejdspladser indenfor helårsturismen. gennemføre og/eller koordinere serviceaktiviteter overfor foreningens turismeaktører herunder opkvalificerende tiltag og samlet markedsføring af Nordsjælland som helårs turistdestination, herunder møde- og kystturisme. påtage sig udviklingsaktiviteter, bl.a. inden for innovation, events, videndeling og videnopbygning indenfor turist- og markedsføringsområdet. sikre sammenhængende events, der kan underbygge Nordsjælland som en oplevelsesdestination. søge størst mulig andel af statslige og EU-baserede tilskud til turistfremme. VisitNordsjælland varetager markedsføring af destinationen, digital turistinformation, drift af turistbureauer, oplevelsesudvikling samt udviklingsopgaver. VisitNordsjælland samarbejder med Wonderful Copenhagen, Danske Destinationer og VisitDenmark, bl.a. i forhold til international markedsføring af destinationen. Annette Sørensen er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

4 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 4 Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Orientering foretaget.

5 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Vækstplan for dansk turisme - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2412 Kultur- og Turismeudvalget Vækstplan for dansk turisme, Regeringen, 20 januar 2014 Indledning/Baggrund Regeringen har fremlagt en vækstplan for dansk turisme: Danmark i arbejde, Vækstplan for dansk turisme, januar Vækstplanen fremlægges til orientering. Annette Sørensen, direktør i VisitNordsjælland, og Søren Birk-Sørensen, Plan, Erhverv og Analyse, deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionens fokus på besøgende og understøtter Turismestrategien. Sagsfremstilling Vækstplan for dansk turisme er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen skal skabe grundlag for at opnå øget vækst og beskæftigelse i turisme erhvervet i en tid, hvor Danmark har tabt markedsandele til konkurrenterne i det øvrige Europa. Planen har følgende fire indsatsområder: 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. 2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a. Kina og Rusland. 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. 4. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet national strategi, så der kommer større skala og gennemslagskraft af de investerede midler. En indsats der rækker på tværs af indsatsområderne er at løfte servicekulturen og -niveauet i dansk turisme. Den indsats skal være med til at øge mulighederne for at udnytte det potentiale, som Danmark har indenfor kultur- og storbyturisme og erhvervsturisme. Vækstplanen indeholder følgende 23 initiativer, som understøtter de fire indsatsområder. 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme 1. Der udvikles en standard for dansk kvalitetsturisme 2. Partnerskab om at drive og udvikle den digitale turismeinfrastruktur 3. Udvikling af en online bookingplatform Denmark Direct 4. Evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner 5. Uddannelses- og kompetenceniveauet i bl.a. turismeerhvervet skal løftes 6. Udveksling af viden mellem turismeerhvervet og de videregående uddannelser fremmes 7. Turismeerhvervet bliver et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet 8. Tiltrækning af flere udenlandske turismeinvesteringer til Danmark

6 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 6 2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges 9. Udvikling af det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum 10. Styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister 11. Fremme omtalen af Danmark i udlandet 12. Internationale events skal sætte Danmark på verdenskortet 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles 13. Udvikling af dansk kystturisme på Vestkysten og omkring Østersøen 14. Naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet, herunder de nye nationalparker 15. Udvikling af cykelturisme af international klasse 16. Turisternes tilfredshed med madoplevelser skal øges 17. Styrke småskalaturisme på øer og i landområder 18. Styrkelse af den generelle digitale infrastruktur, herunder bedre bredbånds- og mobildækning i sommerhusområder 19. Forenkling af regler 4. Bedre organisering af turismefremmeindsatsen 20. Etablering af et nationalt turismeforum 21. Styrkelse af udviklingsindsatsen for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervsog Mødeturisme og Dansk Storbyturisme 22. Fælles national turismestrategi 23. Bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring Overordnet kan det konstateres, at VisitNordsjælland og herunder Helsingør Kommune er godt med i forhold til de opgaver, som vækstplanen indeholder. Eksempelvis er turismen i Nordsjælland langt fremme i forhold til digitale medier og udvikling af en servicekultur. I forhold til indsatsområdet Kyst- og naturturismen skal udvikles er det oplagt, at Den Danske Riviera, hvor Hornbæk er et vigtigt element, tænkes ind. Vækstplanen fokuserer dog kun på Vestkysten og turisme ved Østersøen. Med Kulturhavn Kronborg og Helsingør Kommunes gode kulturelle tilbud har kommunen et godt udgangspunkt for at bidrage til vækst i storby- og erhvervsturisme. Kulturhavn Kronborg har national og international tiltrækningskraft. Desuden har Helsingør et godt produkt i forhold til mødeturisme og event. Danmark i arbejde, Vækstplan for dansk turisme er vedhæftet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering.

7 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 7 Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Orientering foretaget.

8 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune, status januar 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1954 Kultur- og Turismeudvalget Status for Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune januar 2014 Indledning/Baggrund Byrådet vedtog den 26. november 2012 Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune frem mod Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune rummer en række handlinger. Handlingerne realiseres i et flerårigt forløb. Jf. Turismestrategi og handleplan skal Helsingør Kommune, Vækst & Viden og VisitNordsjælland udarbejde etårige handlingsplaner, som yderligere konkretiserer handlingerne og fordelingen af ansvaret for opgaverne. Handlingsplanerne giver grundlag for igangsættelse af projekter. Udarbejdelsen af handlingsplaner skal ske ultimo året efter vedtagelse af de årlige budgetter. Desuden er det anført i Kulturudvalgets årsplan, at der skal holdes et årligt møde mellem de centrale operatører. I overensstemmelse hermed blev det andet koordineringsmøde efter vedtagelsen af Turismestrategi og handleplan afholdt mellem Helsingør Kommune - Center for Kultur, Plan og Erhverv, Vækst og Viden og VisitNordsjælland i januar På mødet blev handleplanen gennemgået. I sagen fremlægges en status og fremdrift i forhold til handlingsplanen Status er vedhæftet. Annette Sørensen, direktør i VisitNordsjælland, og Søren Birk-Sørensen, Plan, Erhverv og Analyse, deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionen og Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune frem mod Sagsfremstilling De centrale operatører i forhold til turismen i Helsingør Kommune er: Helsingør Kommune Vækst & Viden Helsingør VisitNordsjælland Parterne har initiativet i forhold til handleplanen og ansvaret for at koordinere indsatsen. Kommunens rolle er primært at skabe rammerne for turismen (infrastruktur). Desuden har kommunen en vigtig rolle i at sikre styringen, samarbejde og koordinering i forhold til at nå de strategiske mål. Vækst & Viden har en hovedopgave i udvikling og afvikling af begivenheder. Vækst & Viden agerer primært lokalt, og indsatsen omfatter bl.a. markedsføring, kommunikation og koordination. Begivenhederne vil i høj grad være koncentreret omkring Kulturhavnen, Helsingør og Hornbæk. VisitNordsjælland har rollen som fundraiser, hvor der er behov for, at flere kommuner samarbejder om udviklingsprojekter f.eks. i samarbejde med Region Hovedstaden, EU s Regional- og Socialfond og Wonderful Copenhagen. VisitNordsjælland varetager modtageapparatet, og hvad det indebærer af turistinformationer, infostandere og hjemmeside. VisitNordsjælland driver det helårsåbne

9 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 9 turistbureau i Helsingør og samarbejder med Hornbæk Turistforening og Helsingør Biblioteker om turistbureauet i Hornbæk. VisitNordsjælland markedsfører Nordsjælland, byer og begivenheder. Markedsføringen sker bl.a. i et nationalt samarbejde med Danske Destinationer og VisitDenmark. I samarbejde med Helsingør Havne markedsføres Helsingør som krydstogsdestination. I den vedhæftede status for handleplan er initiativerne, som er anført i handleplanen, gennemgået. Som det fremgår af status, er der en god fremdrift i indsatsen. I forhold til handleplanen, er der i 2014 fokus på følgende: Helsingør-Helsingørborg samarbejdet - I forhold til turismen hen over sundet og markedsføring herunder muligheden for at udvikle et fælles kortsystem, der giver adgang til attraktioner på begge sider af sundet. Turistbetjeningen i Helsingør - I forhold til turistbureauet i Toldkammeret og turistinspirationsstedet på Kulturværftet. Turismeuddannelse Afklaring af muligheder og behov for tiltag i forhold til kompetenceudvikling i virksomheder i turismeerhvervet Markedsføring Fokus på Kulturhavnen og Hornbæk. Afklaring af målgrupper herunder kinesiske turister. Med hensyn til den fælles indsats for krydstogsturisme skal den afklares i samspil med VisitNordsjælland og Helsingør Havne. Krydstogssamarbejdet med Helsingborg kan indgå i afklaringen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at der på mødet gives en status over Turismestrategi- og handleplan. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Indstillingen godkendt.

10 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Kulturværftet/Toldkammeret - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1857 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Som led i de årlige dialogmøder mellem Kultur- og Turismeudvalget og institutionerne, er leder af Kulturværftet/Toldkammeret, Mikael Fock, indbudt til at orientere udvalget om deres virksomhed. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Kulturværftets og Toldkammerets virksomhed understøtter Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende: Kulturelle muligheder af internationalt format, konferencemuligheder i topklasse, årlige events der definerer kommunen, åbne og levende byer Livslang læring: Gode muligheder for læring for børn og voksne, samarbejde med uddannelsesinstitutioner, attraktive og kreative læringsmiljøer Et levende sted: Natur, historie og kultur anvendes aktivt, åbne og levende bymiljøer med mange kulturelle tilbud Tidlig indsats: Adgang til at være aktiv, aktivt medborgerskab understøttes Sagsfremstilling Mikael Fock vil i mødet bl.a. orientere om følgende: Institutionens hovedaktiviteter Erfaringer fra 2013 Planer for 2014 Bemærkninger fra Kulturværftet/Toldkammeret i forhold til ny vision og strategi Signaler til Kultur- og Turismeudvalget/Byrådet Mikael Fock er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering.

11 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 11 Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Orientering foretaget.

12 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Helsingør Kommunes Biblioteker - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1733 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Som led i de årlige dialogmøder mellem Kultur- og Turismeudvalget og institutionerne, er leder af Helsingør Kommunes Biblioteker, Margrete Haugen, indbudt til at orientere udvalget om deres virksomhed. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Bibliotekers virksomhed understøtter Helsingør Kommunes vision primært på disse områder: Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser, trygge nærmiljøer Besøgende: Årlige events der definerer kommunen, åbne og levende byer Livslang læring: Gode muligheder for læring for børn og voksne, samarbejde med uddannelsesinstitutioner, attraktive og kreative læringsmiljøer Et levende sted: Natur, historie og kultur anvendes aktivt, åbne og levende bymiljøer med mange kulturelle tilbud Tidlig indsats: Borgernes sættes i stand til at tage ansvar for eget liv, adgang til at være aktiv, aktivt medborgerskab understøttes Sagsfremstilling Margrete Haugen vil i mødet bl.a. orientere om følgende: Institutionens hovedaktiviteter Erfaringer fra 2013 Planer for 2014 Bemærkninger fra bibliotekerne i forhold til vision og strategi Signaler til Kultur- og Turismeudvalget/Byrådet Margrete Haugen er indbudt kl Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller,

13 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 13 at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Orientering foretaget.

14 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Kulturelle aktiviteter i forbindelse med Den Sociale Særtilskudspulje - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1881 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune har modtaget kr. i tilskud fra den Sociale Særtilskudspulje. Formålet med puljen er at styrke kommunernes muligheder for at yde en særlig indsats over for sociale problemer i bestemte dele af kommunen, hvor der er mange borgere med sociale problemer, herunder borgere uden hjem, borgere med psykisk sygdom, misbrug, lav indkomst, høj ledighed, mange på førtidspension og kriminelle borgere. På Byrådets møde den 7. oktober 2013 blev det besluttet, at tilskuddet fra den Sociale Særtilskudspulje skal anvendes til boligsociale formål, dog således at der forlods afsættes 2 x kr. til et værested for udsatte unge. Center for Kultur, Plan og Erhverv har spurgt boligorganisationerne med særligt udsatte områder og kommunens øvrige centre, om der er nye eller igangværende aktiviteter, opgaver eller projekter, der med fordel vil kunne tilføres midler fra de resterende puljemidler. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen relaterer sig til visionsafsnittet om forebyggelse og tidlig indsats. Sagsfremstilling Byrådet besluttede i møde den 16. december 2013 på baggrund af modtagne ansøgninger at bevilge tilskud. Nedenfor en kort gennemgang af de tilskud der særligt vedrører kulturområdet: 1. Inklusionsprojekt i fem daginstitutioner I projektet indgår Børnehuset Abildvænget, Børnehuset Globus og Børnehuset Blæksprutten. Herudover indgår Børnehuset Mælkebøtten og Børnehuset Troldehøj. Projektet ønskes gennemført via ansættelse af billedkunstfaglig medarbejder, der skal agere på tværs af de fem daginstitutioner i Erfaringer viser, at denne indsats kan skabe klare positive effekter i forhold til sproglig indlæring og minimering af konfliktniveauet blandt de deltagende børn. Projektet skal gennemføres i samarbejde med bl.a. billedskolen i Toldkammeret/Børnekulturcentret og kommunens børnekulturkonsulent. 2. Dans på Tværs et naboskabsprojekt Dansens Dag 2014 med fokus på dans som event og understøttende aktivitet i forhold til de danseaktiviteter, der forgår hen over året, hvor der er fokus på dans:

15 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 15 - som en social aktivitet med fokus på relationer og fællesskaber - som bevægelsesform med fokus på dans som en del af sundhedsindsatsen - for særlige målgrupper, f.eks. for børn/unge/mor-barn dans etc. Midlerne skal dække danseundervisere i boligområderne, tværgående projekter med skoler og daginstitutioner m.m. Indsatsen bliver forankret i et samarbejde mellem Helsingør Kommune og helhedsplanerne, herunder områdesekretariatet. Udover de interne projektholdere vil Helsingør Teater og børnekulturkonsulenten i Helsingør Kommune indgå/støtte op om projektet. Tilskuddet dækker også Delprojekt til gadeteaterfestivallen jf. nedenfor. 3. Delprojekt til gadeteaterfestivallen Retouramont (Projektet er en del af Dans på Tværs Retouramont arbejder med strukturer i luften i stor skala med involvering. Projektet tænkes via gadeteaterfestivallen koblet til kulturhavnen og skal således binde boligområdet til byen. Projektet gennemføres i samarbejde med Helhedsplanen i Nøjsomhed og Malmö internationale sommerscene. 4. Bogkufferten Kommer Sprogstimulering skal starte i en tidlig alder, og dette vil biblioteket introducere med initiativet Bogkufferten Kommer. I løbet af 3 år vil medarbejder fra biblioteket tage på besøg i udsatte boligområder og fortælle om sprogstimulering og om bibliotekernes relevante tilbud. Bogkufferten Kommer er samtidigt et projekt, der handler om at skabe en relation til familierne og give dem tryghed til at benytte biblioteket. Projektet gennemføres af bibliotekerne i samarbejde med Helhedsplan Tibberupparken. 5. Lektiecafé På Espergærde Bibliotek er der hver mandag lektiecafé i tidsrummet kl , hvor skolebørn får hjælp til deres lektier. En stabil gruppe lektiehjælpere, der dækker alle fag, står til rådighed. Lektiecafeen er allerede tænkt ind i helhedsplanen og nævnes her som en ordning hvor frivillige følger børnene hen til lektiecafeen og hvor der gives en belønning for at deltage i lektiecafeen. Projektet gennemføres af bibliotekerne i samarbejde med Helhedsplan Tibberupparken. 6. Digitalisering Med en formodning om at der er et stort behov blandt Tibberupparkens beboere for støtte og hjælp til at kunne udnytte og leve op til kravene i den digitale borgerservice og blive digitale borgere, etableres Netcafé i Helhedsplanens lokaler i Tibberupparken. Netcafeen udstyres med pc er og internetadgang. Intentionen er at drive netcafeen med frivillige, men med en koordinator som samtidig kan lede beboerne videre til deltagelse i bibliotekernes og oplysningsforbundenes IT-kurser. Projektet gennemføres af bibliotekerne i samarbejde med Helhedsplan Tibberupparken og helhedsplanens brobygger. Der henvises til Byrådssagen den 16. december 2013 samt de dertilhørende bilag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

16 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 16 Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Orientering foretaget.

17 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Projekt "Tillykke Halfdan" Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1920 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Halfdan Rasmussen blev født 29. januar Han levede mere end halvdelen af sit lange liv i Helsingør Kommune i Saunte/Hornbæk, hvor han også døde. Han havde tæt tilknytning til Den internationale Højskole. Han er bisat fra Egebæksvang Kirke i Espergærde, begravet på Hellebæk Kirkegård og faktisk var det i forbindelse med højskoleophold på bl.a. Den Internationale Højskole i Helsingør i 30 erne, at bøgernes verden og det sociale engagement åbnedes for den unge Halfdan Rasmussen. Halfdan regnes for at være en af Danmarks vigtigste lyrikere; han har været stilbrydende, ikke mindst i forhold til digtningen for børn og er formodentlig den mest kendte digter, der har skrevet for børn. I børnelitteraturens guldår 1967 udgiver Halfdan Rasmussen også sin og Ib Spang Olsens Halfdans ABC. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Familier: Unikke fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser Besøgende: Events, der definerer kommunen Livslang læring: Attraktive og kreative læringsmiljøer Et levende sted: Natur, kultur og historie anvendes aktivt og tænkes ind i aktiviteter og tilbud Sagsfremstilling Der fremsættes forslag om, at Helsingør Kommune - på baggrund af Halfdan Rasmussens betydning for kommunen i særdeleshed og for dansk kulturliv i almindelighed - indtager en særlig rolle i markeringen af digterens liv og værk i Helsingør Kommune i anledning af hans 100 års fødselsdag. Hyldesten tænkes gennemført med aktiviteter året igennem og flere steder i kommunen. Hyldesten af Halfdan Rasmussen kunne tage afsæt i - Den biografiske Halfdan - Børnenes Halfdan - De voksnes Halfdan Det vurderes, at såvel kulturinstitutioner som skoler, foreninger og aftenskoler vil have lyst til at deltage og bidrage, eksempelvis Helsingør Aftenskole, børnekulturkonsulenten, Uddannelseshuset, Helsingør Teater, bibliotekerne, museerne, Børnekulturcenter, Den Internationale Højskole, Hornbækegnens Historiske Forening, Ungdomsskolen, kor i Helsingør m.fl. 1. Koncept for fejringen af Halfdan Rasmussen Fejringen tager sin start i januar 2015, hvor Halfdan Rasmussen fylder 100 år. Der vil hele

18 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 18 året være en række begivenheder, som for en stor del udgøres af aktiviteter fra kulturelle aktører/institutioner i kommunen (biblioteker, kulturhuse, museer, aftenskoler, foreninger m.v.). Samtidig vil børn og lærere i kommunens folkeskoler dykke ned i Halfdan Rasmussens digte og tosserier. Der foreslås arbejdet med 3-4 store synlige milepæle i løbet af året, hvor fødselsdagen fejres med maner. Et første forslag til sådanne milepæle: Det første finder sted i januar og tænkes som en stor markering i Kulturværftet med medvirken af bl.a. alle kommunens mere end 20 kor. Den næste opbygges omkring Kulturjagten, den årlige skattejagt for børn og voksne i Helsingør, som arrangeres af bl.a. Børnekulturcentret i maj måned Om sommeren kan Hornbæk danne rammen om en stor fejring arrangementet tænkes iscenesat på stationsområdet med Lokalhistorisk Forening som lokalt anker Kulturnatten bliver den sidste store markering 2. Tidsplan Februar/marts: Pressemeddelelse udsendes med opfordring til interesserede om at komme til stormøde Marts/april: Stormøde om fejring af Halfdan Rasmussen. Koncept lægges frem, ideer til aktiviteter præsenteres, organisation fastlægges. Resultat forelægges Kultur- og Turismeudvalget Maj: Første styregruppemøde. Ideer fra stormøde samles og struktureres mht. indhold, organisation, tidsplan, økonomi September: Andet styregruppemøde, status vedr. program for 2015, markedsføringsplan. Status forelægges Kultur- og Turismeudvalget November: Tredje styregruppemøde Januar: Programmet udkommer, åbning 29. januar Organisation Projektet organiseres som Kulturnatten med styregruppe og sekretariat. I styregruppen indgår centrale aktører. Helsingør Teater varetager sekretariatsfunktion. 4. Økonomi På baggrund af stormøde udarbejdes projektoplæg til Kultur- og Turismeudvalget, indeholdende koncept afstemt med interessenter/aktører samt forslag til rammebudget, hvori reserveres beløb til såvel milepæle som mindre projekter. Udgangspunktet for projektets budget er, at de deltagende aktører i videst muligt omfang anvender eksisterende aktivitetsbudgetter, og at tilskud fra et rammebeløb fra Helsingør Kommune skal medvirke til at løfte projekterne og tilføre ekstraordinære elementer. Budgettet vil indeholde beløb til programledelse i Helsingør Teater, der dog samtidig vil bidrage til sekretariatsfunktionen med praktiske mandskabsressourcer. Oplægget til fejringen af Halfdan Rasmussen er udarbejdet af Helsingør Teater, Helsingør Kommunes Biblioteker og Center for Kultur, Plan og Erhverv. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

19 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 19 Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Kultur- og Turismeudvalget godkender forslaget om at iværksætte en særlig markering af Halfdan Rasmussens 100 års fødselsdag i at der på baggrund af denne beslutning iværksættes en proces, hvor der bredt inviteres interessenter/aktører til at medvirke til fejringen. 3. at Kultur- og Turismeudvalget på et kommende møde i april/maj får forelagt uddybet projektforslag med aktivitetsforslag, organisation, tidsplan og et oplæg til overordnet budget. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Indstillingerne godkendt.

20 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Udvalgets tilskudspulje - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26998 Kultur- og Turismeudvalget (KTU februar ØK-Pulje 2014-ajour).pdf Indledning/Baggrund Center for Kultur, Plan og Erhverv har udarbejdet oversigt over Kultur- og Turismeudvalgets tilskudspulje for Sagsfremstilling Budgetbesparelse for 2014, kr., er fratrukket puljens budget efter beslutning i kulturudvalgets møde den 26. november Herefter er puljens samlede budget kr. Der er bevilget kr. Der er således kr. til rådighed i puljen. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Orientering foretaget.

21 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Begivenheder orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2370 Kultur- og Turismeudvalget Begivenheder - oversigt 2014 Kultur og idræt Indledning/Baggrund Center for Kultur, Plan og Erhverv afholder 2 gange årligt et såkaldt Kulturtræf for en meget bred kreds af kulturelle aktører i Helsingør Kommune. Et af formålene er at sammensætte en årskalender, således at der er synlighed og fælles viden om de vigtigste begivenheder året igennem. På baggrund af denne kalender og input fra Team Idræt, Fritid og Frivillighed (som pr. 1. februar 2014 administrativt er placeret i samme center som kulturen) er der udarbejdet en oversigt over store kultur- og idrætsbegivenheder i Helsingør Kommune i Hensigten er at give et billede af de store oplevelser, der er i vente, og kunne bruge oversigten som redskab til at skabe sammenhæng, koordination og synergi både praktisk/infrastrukturmæssigt, indholdsmæssigt og markedsføringsmæssigt. Sagsfremstilling Oversigten over store kultur- og idrætsbegivenheder præsenteres både i Kultur- og Turismeudvalget og Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Sagen blev udsat til mødet den 12. marts.

22 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Kultur- og Turismeudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/12 Kultur- og Turismeudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Dato Præsentation af Camping/vandrerhjem marts Præsentation af Musikskolen/MGK Kulturjagten Børnekultur: - Kulturaftale Kreative Børn - Kunstskab - Status Kultur og Folkeskolereformen Skulpturprojekt Værftsarbejderne marts marts marts marts Tilskud løbende ansøgninger Præsentation af Helsingør Kommunes Museer og Frilandskulturcenter Præsentation af Bølgen Status vedr. museumssamarbejdet i Nordsjælland Kultur i lokalsamfundet Øresundsakvariet - samarbejdsaftale Foreningshuse Museet for Søfart - samarbejdsaftale Teknisk Museum - samarbejdsaftale april april april april maj maj juni juni

23 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 23 Tilskud løbende ansøgninger Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Orientering foretaget. Udvalget ønsker at blive informeret om situationen på filmområdet. Udvalget ønsker at holde udvalgsmødet den 14. maj hos Hamlet Scenen, Kronborg.

24 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26995 Kultur- og Turismeudvalget Indledning/Baggrund Meddelelser v/ Center for Kultur, Plan og Erhverv: 1. Det Aktive Byrum 2. Maritim Begivenhed 3. Øresundskomiteens Kulturkonference 4. Musikskolens lokalesituation 5. Kulturpriser 6. Henvendelse vedr. guidede ture i Helsingør og omegn 7. Påsken Indstilling Center for Kultur, Plan og Erhverv indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ad 3, 6, 7: Orientering foretaget. Ad 1, 2, 4, 5: Punkterne blev udsat til mødet den 12. marts.

25 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/13 Kultur- og Turismeudvalget Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Ingen bemærkninger.

26 Kultur- og Turismeudvalget Mødedato Side 26 Bilagsliste 3. Vækstplan for dansk turisme - orientering 1. Vækstplan for dansk turisme, Regeringen, 20 januar 2014 (10589/14) 4. Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune, status januar Status for Turismestrategi og handleplan for Helsingør Kommune januar 2014 (10553/14) 9. Udvalgets tilskudspulje - orientering 1. (KTU februar ØK-Pulje 2014-ajour).pdf (10419/14) 10. Begivenheder orientering 1. Begivenheder - oversigt 2014 Kultur og idræt (13378/14)

27 Bilag: 3.1. Vækstplan for dansk turisme, Regeringen, 20 januar 2014 Udvalg: Kultur- og Turismeudvalget Mødedato: 19. februar Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 10589/14

28 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

29

30 Danmark i arbejde Vækstplan for dansk turisme Januar 2014

31

32 INDHOLD SAMMENFATNING... 7 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG DANSK TURISME SKAL VÆRE KVALITETSTURISME VÆKSTEN I STORBY- OG ERHVERVSTURISMEN SKAL ØGES KYST- OG NATURTURISMEN SKAL UDVIKLES BEDRE ORGANISERING AF TURISMEFREMMEINDSATSEN... 35

33

34 SAMMENFATNING Turismen og oplevelsesøkonomien er et væksterhverv for Danmark. Turismen i Danmark skaber årligt en omsætning på omkring 82 mia. kr. og fuldtidsjob. Turismen og oplevelsesøkonomien er med til at få det danske samfund til at hænge sammen. Næsten alle de arbejdspladser, der skabes som følge af turismen er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle dele af landet. Et kendetegn ved den turismeskabte beskæftigelse er, at der også skabes job til den kortuddannede del af befolkningen og job til mange nydanskere. Turismen bidrager dermed bredt til vækst og velfærd i hele det danske samfund. Danmark har i forhold til vores nabolande et relativt stort turismeerhverv. Væksten i dansk turisme er imidlertid i de senere år gået i stå. Fra har Danmark oplevet en tilbagegang i den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået frem. Danmark har således tabt markedsandele til konkurrenterne i Europa. Denne udvikling dækker dog over et todelt billede. På den ene side er der vækst i storbyog erhvervsturismen, mens der er et betydeligt fald i kyst- og naturturismen. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent. Hvis Danmark skal have en større del af væksten i storby- og erhvervsturismen og vende udviklingen i kyst- og naturturismen, er der behov for at styrke turismeindsatsen. Prisen på turismeydelser er globalt set et vigtigt konkurrenceparameter, men da Danmark hverken kan eller vil konkurrere på løn og arbejdsforhold med lande som fx Bulgarien eller Thailand, må konkurrenceevnen på turismeområdet baseres på andre parametre som gode oplevelser, høj kvalitet og god service. Danmarks styrkepositioner skal gøres synlige for at udnytte potentialerne i den internationale turisme, hvor turisterne fra de nye vækstmarkeder som fx Rusland og Kina markerer sig i stigende grad. På den ene side skal de umiddelbare potentialer og styrkepositioner inden for storbyturisme og erhvervsturisme udnyttes. På den anden side skal der arbejdes med de styrkepositioner og grundlæggende produktmæssige udfordringer, der findes inden for kystturismen og i relation til vores nærmarkeder, herunder særligt det store tyske marked. En central udfordring og et indsatsområde, der går på tværs af både storbyturisme, erhvervsturisme og kyst- og naturturisme er at løfte det danske serviceniveau og den danske servicekultur. Det er regeringens holdning, at der bredt inden for turismeområdet skal arbejdes på at styrke service og kvalitet, så turisterne oplever, at de får value for money. Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi har anbefalet, at der etableres en stærk organisering og en samlet national strategi. Turismeindsatsen skal tilrettelægges, så der kommer en større effekt af de midler, der anvendes. Der skal større skala på indsatsen, og der skal ske en bedre samordning af de mange initiativer. Regeringen vil sammen med regionerne og kommunerne skabe en bedre organisering af turismefremmeindsatsen. 7

35 Turismen er et internationalt konkurrenceudsat erhverv, og regeringen er derfor opmærksom på at arbejde for at styrke dansk turismes internationale konkurrenceevne og rammevilkår. Med Vækstplan DK er selskabsskatten blevet sat ned for at gøre det mere attraktivt at investere og drive virksomhed i Danmark. Derudover sker der med virkning fra 1. januar 2014 en forøgelse af momsfradraget for virksomheders hotelovernatninger i Danmark fra 50 til 75 procent. De ændrede fradragsregler vil styrke det danske turismeerhverv med i alt 220 mio. kr. årligt i 2014 og frem. Samtidig har regeringen valgt at udvide BoligJobOrdningen til udover helårshuse fremover at gælde sommerhuse, fritidshuse og flexboliger samt at udvide perioden til at gælde hele 2013 og Sommerhusejere eller lejere af fritidshuse kan nu også få tilskud til servicearbejde og renovationsarbejde i boligen. At man som turist og forretningsrejsende mødes af en nem og smidig proces for ansøgning om visum har også betydning for dansk turismes konkurrenceevne. Regeringen har besluttet at indføre en Red Carpet ordning, der indebærer en mere smidig adgang til visum for forretningsrejsende. Derudover vil der ske en justering af de danske rejsebureau- og turistordninger, som bl.a. betyder, at rejsebureauer i bl.a. Kina og Rusland kan akkrediteres uanset om de samarbejder med et akkrediteret rejsebureau eller en akkrediteret hotelkæde/sommerhusudlejningskæde i Danmark. Det betyder, at en større gruppe af turister får nemmere adgang til visum til Danmark. Visionen for vækstplanen er: Dansk turisme og oplevelsesøkonomi skal frem mod 2020 opnå vækstrater på mindst samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande. Vækstplanen er udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra Vækstteamet for Turisme og Oplevelsesøkonomi, og med bidrag fra en bred kreds af interessenter fra dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Vækstplanen skal skabe grundlag for at opnå ovenstående vision om vækst og beskæftigelse i erhvervet. 1. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. 2. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a. Kina og Rusland. 3. Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. 4. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet national strategi, så der kommer større skala og gennemslagskraft af de investerede midler. Hvis dansk turisme og oplevelsesøkonomi frem mod 2020 opnår vækstrater på samme niveau, som forventes i de øvrige europæiske lande, betyder det ifølge VisitDenmarks prognoser en stigning på ca. 4 mia. kr. i turismeomsætningen i 2020 i forhold til Vækstplanen vil således over de kommende år understøtte, at der vil kunne ske en beskæftigelsesforøgelse i dansk turisme og oplevelsesøkonomi med flere tusinde job. 8

36 Indsatsområder og initiativer i vækstplanen Dansk turisme skal være kvalitetsturisme 1. Der udvikles en standard for dansk kvalitetsturisme 2. Partnerskab om at drive og udvikle den digitale turismeinfrastruktur 3. Udvikling af en online bookingplatform Denmark Direct 4. Evaluering af mulighederne for at udbrede kommunale hotspots til flere kommuner 5. Uddannelses- og kompetenceniveauet i bl.a. turismeerhvervet skal løftes 6. Udveksling af viden mellem turismeerhvervet og de videregående uddannelser fremmes 7. Turismeerhvervet bliver et indsatsområde for GTS- og erhvervsfremmesystemet 8. Tiltrækning af flere udenlandske turismeinvesteringer til Danmark Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges 9. Udvikling af det danske kulturturismeprodukt rettet mod et internationalt publikum 10. Styrket indsats for at tiltrække flere kinesiske og russiske turister 11. Fremme omtalen af Danmark i udlandet 12. Internationale events skal sætte Danmark på verdenskortet Kyst- og naturturismen skal udvikles 13. Udvikling af dansk kystturisme på Vestkysten og omkring Østersøen 14. Naturen skal udnyttes mere aktivt som del af turismeproduktet, herunder de nye nationalparker 15. Udvikling af cykelturisme af international klasse 16. Turisternes tilfredshed med madoplevelser skal øges 17. Styrke småskalaturisme på øer og i landområder 18. Styrkelse af den generelle digitale infrastruktur, herunder bedre bredbånds- og mobildækning i sommerhusområder 19. Forenkling af regler Bedre organisering af turismefremmeindsatsen 20. Etablering af et nationalt turismeforum 21. Styrkelse af udviklingsindsatsen for Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk Storbyturisme 22. Fælles national turismestrategi 23. Bedre muligheder for langsigtet strategisk markedsføring 9

37 DANSK TURISME OG OPLEVELSESØKONOMI I DAG 10

38 2011 skabte dansk turisme en samlet omsætning på 82,4 mia. kr. Heraf stod udenlandske turister for 34,1 mia. kr., hvilket svarer til 3,6 procent af Danmarks eksportind- I tægter. Inklusiv afledte effekter står turismeforbruget bag, hvad der svarer til knap fuldtidsstillinger i Danmark, hvilket svarer til 4,3 procent af den samlede beskæftigelse. Det er arbejdspladser, som er stedbundne og ikke kan udflyttes til andre lande. Danmark har et stærkt udgangspunkt med næsten ligeså mange udenlandske turister som Sverige og Norge tilsammen. Turismen skaber job til et højt antal ufaglærte, folk med en kortere uddannelse og nydanskere sammenlignet med det samlede danske erhvervsliv. I turismen er der i gennemsnit ansat 57 procent ufaglærte, mens det tilsvarende tal for det samlede erhvervsliv er ca. 35 procent. Dansk turisme dækker over en bred gruppe af erhverv. Det gælder bl.a. de traditionelle turismeerhverv som hoteller, konferencecentre, campingpladser, ferieboliger, rejsebureauer og restauranter. Turismen giver derudover omsætning til en række erhverv, fx transport og detailhandel, hvor virksomhedens primære drift ikke nødvendigvis er turismerelateret. Oplevelsesøkonomien betegner bredt en række oplevelseserhverv som fx kulturoplevelser, gastronomiske oplevelser, forlystelser og sportsbegivenheder, hvor turismen står for en central del af omsætningen i disse erhverv, men hvor der også er dele af omsætningen, som ikke er direkte turismerelateret. Erhvervsområder der indgår i dansk turisme og oplevelsesøkonomi Overnatningssteder, herunder hoteller, konferencecentre, ferieboliger, campingpladser mv. Transportvirksomheder, herunder togtransport, rutebuskørsel, metro, taxikørsel, turistkørsel, søtransport, ruteflyvning, biludlejning mv. Rejseservice, herunder rejsebureauer, rejsearrangører og reservationstjenester mv. Restauranter og øvrige udskænkningssteder mv. Kultur og forlystelser, herunder museer, zoologiske haver, sportsbegivenheder, forlystelsesparker, lystbådehavne og andre forlystelser og fritidsaktiviteter. Derudover breder turisternes forbrug sig også til øvrige erhverv, herunder fødevareindustrien, benzin og andre brændselsprodukter, fremstillingsindustrien og detail- og engroshandel. 11

39 Figur 1: Turismens omsætning fordelt på brancher Lokal transport 18% 16% Anden detailhandel 2% 2% 2% 3% 6% 16% Føde og drikkevarer samt tobak Restaurant Andet Kultur og forlystelser* Boligbenyttelse og ejendomsmægler Finans og forsikring 8% 13% 14% Rejseservice Offentlige tjenester Overnatning Kilde: Turismens økonomiske betydning 2011, VisitDenmark. Udfordringer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Der har gennem de seneste år været vækst i den internationale turisme og oplevelsesøkonomi. Det skyldes bl.a. en voksende middelklasse på vækstmarkederne, fx Kina, Rusland og Brasilien, som i stigende grad får råd til at rejse efter oplevelser i udlandet. Ifølge FN s turismeorganisation UNWTO vokser den globale turisme væsentligt mere end forventet. Fra 2011 til 2012 var der 40 millioner flere overnatninger på verdensplan, svarende til en vækst på 4 procent i den globale turisme. For første gang var der dermed over 1 milliard internationale overnatninger i den internationale turisme. I samme periode var der ifølge Danmarks Statistik et fald på 1,4 procent i antallet af udenlandske overnatninger i Danmark. Én årsag til faldet i udenlandske overnatninger i Danmark er nye rejsemønstre og nye destinationer, som tiltrækker mange turister fra vores traditionelle nærmarkeder. Turisterne kommer ikke af sig selv, og flere vælger Danmark fra, når de rejser. Sammenlignet med vores europæiske nabolande mister Danmark markedsandele, jf. figur 2. 12

40 Figur 2: Udenlandske overnatninger i udvalgte lande (1995=100) Tyskland Norge Sverige Danmark Finland Europa Kilde: Nationale statistikbureauer og Eurostat for de enkelte lande og Tourism Economics for Europa samlet. Note: Faldet i udenlandske overnatninger i Sverige i 2008 skyldes en ændring i måden at opgøre campingovernatninger. En anden årsag til nedgangen i udenlandske overnatninger er udviklingen i rejseforbruget, hvor tendensen er, at turisterne afholder flere, men kortere rejser i forhold til tidligere. Denne udvikling vurderes at være en medvirkende årsag til fx faldet i tyske overnatninger i de seneste år. En tredje årsag bag nedgangen i dansk turisme er forholdet mellem pris og kvalitet i Danmark. Danmark er udfordret af et relativt højt løn- og omkostningsniveau i sammenligning med vores nabolande. Det afspejler sig i, at Danmark er ét af de dyreste lande i Europa at være turist i. Danmark scorer derfor også lavt sammenlignet med andre destinationer, når internationale turister vurderer kvaliteten af det danske turismeprodukt. VisitDenmarks turistundersøgelse fra 2011 og Center for Kystturismes undersøgelse fra november 2013 viser, at internationale turister er mest utilfredse med forholdet mellem pris og kvalitet. Særligt de tyske turister mener ikke, at kvaliteten står mål med prisen. Endelig er det en grundlæggende udfordring, at Danmark i global sammenhæng er en lille destination og at kendskabsgraden til Danmark i udlandet er begrænset. Udviklingen i dansk turisme tegner et todelt billede. Mens storbyturismen har skabt en vækst på 78 procent fra 1992 til 2012, har kystturismen haft et fald på 27,5 procent i samme periode, jf. nedenstående figur. 13

41 Figur 3: Udenlandske overnatninger i hhv. kystturismen og storbyturismen i Danmark Mio. overnatninger Kystturismen Storbyturismen Kilde: Danmarks Statistik Note: Opgørelsen indeholder både ferie- og forretningsovernatninger. Det er især de traditionelle kernemålgrupper, der vælger Danmark fra. Det gælder primært de tyske og svenske børnefamilier, som tidligere har holdt ferie ved de danske kyster. Potentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi Med væksten i den internationale turisme og Europas generelle fremgang, er der vækstpotentialer for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Danmark skal benytte sine styrkepositioner og komparative fordele til at tiltrække turister og få del i den internationale vækst. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme Danmark kan og skal ikke konkurrere på pris i den globale konkurrence om internationale turister. Dansk turisme skal være kvalitetsturisme. Service og kvalitet kan være med til at løfte og udvikle dansk turisme. Dansk turisme skal være kendt for dansk service af international klasse og høj kvalitet i turismeproduktet. Det gælder det personlige møde og servicen over for turisterne, overnatningsfaciliteterne, madoplevelserne, turistinformationen, vejvisningen, sproglige barrierer mm. Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges Storby- og erhvervsturismen, herunder særligt i København, har været i vækst de seneste år. Fx har turismen i København i perioden oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 procent 1. Denne vækst skal fortsætte gennem udvikling af 1 Kilde: European Cities Marketing Benchmarking report Note: I opgørelsen indgår udover København også Oslo, Stockholm, Helsinki, Berlin, Hamborg, Amsterdam, Wien, London og Barcelona. 14

42 Danmarks styrkepositioner, fastholdelse af eksisterende turister og tiltrækning af nye højtforbrugende turister. Der skal tiltrækkes flere turister til storby- og erhvervsturismen fra såvel vore nærmarkeder, som fra de nye vækstmarkeder, som efterspørger danske high end produkter og dansk kultur, arkitektur, design, gastronomi mv. Der ligger et særligt potentiale for Danmark i Kina og Rusland. Over 80 mio. kinesere rejste på ferie i udlandet i 2012 og det forventes, at 25 mio. kinesere vil foretage deres første rejse til udlandet hvert eneste år i de næste ti år. I 2012 var der kinesiske overnatninger i Danmark, hvilket er mere end en fordobling siden Ligeledes er et stort antal russere begyndt at rejse mere. Fra 2007 til 2012 er antallet af registrerede russiske overnatninger i Danmark steget med næsten 90 procent 3. Hvis væksten i turismen fra Kina og Rusland stiger med 12 procent årligt, svarende omtrent til de sidste års vækstrater, vil der i 2020 være ca kinesiske og russiske overnatninger i Danmark. Dermed kan både Kina og Rusland potentielt være blandt de 5-10 vigtigste markeder for dansk turisme og oplevelsesøkonomi i Hertil kommer, at kinesiske og russiske turister og forretningsrejsende har et højt døgnforbrug, når de rejser. Som det ses af figur 4 bruger den gennemsnitlige kinesiske og russiske turist i Danmark hhv. ca kr. og kr. pr. døgn. Figur 4: Anslået døgnforbrug i Danmark for udvalgte nationaliteter (kr. pr. døgn) Tyskland Sverige Norge Kina Rusland Japan Døgnforbrug Kilde: VisitDenmark Note: Figuren dækker alle typer af overnatninger, herunder familiebesøg og endagsturisme. Det gennemsnitlige døgnforbrug dækker både over turister på kyst- og naturferie og storbyferie. Døgnforbruget for turister på storbyferie er i gennemsnit højere end for turister på traditionel kyst- og naturferie. 2 VisitDenmark 3 VisitDenmark 15