Indholdsfortegnelse. Sæson 2009/2010. C:NTACTs aktiviteter og produktioner. C:NTACT i tal og fakta

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Sæson 2009/2010 Sæson 2009/2010 Indledning Sæsonens produktioner / oversigt Kvalitative mål Kvantitative mål C:NTACTs aktiviteter og produktioner C:NTACT/SCENE Klassen Hittegods Romeo og Julie III Taskforce Taskforce Holdet s nye internationale afdeling Min verden Projekt i Jordan C:NTACT/MEDIE Mødre og døtre Bosna Indspark 8.C på Valhøj Skole C:NTACT/SKRIVESKOLE C:NTACT/UDDANNELSE Trivselsprojekt Masteruddannelsen i teaterpædagogik C:NTACT i tal og fakta Sæsonen i tal Taskforce - arrangementer Workshops Medieomtale Projektansatte og workshopledere

2

3 Sæson 2008/2009 C:NTACT Sæson 2009/2010 5

4 Sæson 2009/2010 Indledning Sæsonens produktioner Sæsonen 2009/2010 bød på tre store sceneforestillinger, omfattende turnévirksomhed med s teatergruppe Taskforce, produktion af to dokumentarfilm og et radioprojekt, udvikling af en uddannelse i teaterpædagogik, mange workshops på skoler og gymnasier samt en turnerende forestilling og flere medieproduktioner i Jordan. Efter en offentlig debat om den danske folkeskole satte i marts 2010 en forestilling op på Betty Nansen Teatrets scene, der skulle undersøge skolen fra en ny vinkel. Christoffer Berdal instruerede Klassen, hvor 18 elever fra 8. og 9. klasse fortalte deres personlige historier om deres forhold til at være en del af en klasse. Mange lærere vendte tilbage med begejstrede kommentarer både fra dem selv og fra deres elever, der kunne genkende sig selv i forestillingen. Hittegods blev skabt i samarbejde med Frederiksberg Kommune som et led i kommunens kvarterløft-strategi i Flintholm-området. 27 unge fra Frederiksberg skabte sammen med instruktør Anders Lundorph en musikalsk og rørende forestilling, der medvirkede til at bygge bro mellem Flintholm og resten af Frederiksberg og gav de unge deltagere og deres publikum et forhold til den kommune de bor i. For tredje år i træk satte Shakespeares klassiske kærlighedsdrama Romeo og Julie op. Projektet overgik igen i år sig selv, da over 150 unge fyldte Betty Nansen Teatrets scene i en eksplosion af en forestilling i Niclas Bendixens opsætning. Deltagerne kom fra otte 7. og 8. klasser fra fire forskellige skoler i København og på Frederiksberg: Guldberg og Tagensbo skole på Nørrebro, Bordings Friskole på Østerbro og Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg. Med deres vidt forskellige baggrunde skabte de årets store teatersucces og var samtidig med til at udbygge det gode og unikke samarbejde mellem skole og teater, som vægter utrolig højt. Forestillingen Besøgsrum 1 var resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem Københavns Fængsler og. Forestillingen spillede i Vestre Fængsel i maj 2009, og de medvirkende var indsatte. I denne sæson har fortsat arbejdet i fængselsverdenen, og hensigten var at skabe en mobil teatergruppe bestående af tidligere indsatte. I sæson 2009/2010 har rekrutteret og udviklet forestillingen, så den er klar i begyndelsen af sæson 2010/2011. s medieprojekter både ældre og nyere bliver i stort omfang bestilt af uddannelses-institutioner, biblioteker og foreninger i hele Danmark. De seneste tre film er tilsammen allerede blevet set af omkring publikummer til visninger overalt i landet, og en sammenklipning af forrige sæsons radioprojekter, der blev sendt på DR P1, blev hørt af lyttere. Filmen Indspark er en videreudvikling af sidste sæsons filmprojekt Lys på boldbanen. Filmen er skabt af fem unge fra Rødovre, der beskriver deres hverdag, det område de bor i og ikke mindst deres projekter, som alle er forankret i lokalmiljøet i Rødovre: Rødovre Beach Party, websiden Ui2610, Lys på Multiboldbanen og endelig at opstille til kommunalvalget i Rødovre. Filmen havde premiere i Cinemateket i juni 2010, og en del af filmen er blevet vist i Rødovre lokal-tv. Indspark er også blevet indstillet til KBH-prisen. Det anslås, at omkring mennesker har set filmen på nuværende tidspunkt. Dokumentarfilmen Mødre og døtre blev produceret i sæson 2008/09, men havde premiere i marts Sidenhen har der været meget stor interesse for filmen. Der har været arrangementer og visninger i hele landet, og filmen er også kommet i udlån på flere af landets biblioteker. Senest er filmen blevet en del af Københavns Museums udstilling At blive københavner. Det anslås, at omkring mennesker har set filmen på nuværende tidspunkt. I november og december startede /medie et radioprojekt med 8. C på Valhøj Skole. To gange om ugen modtog eleverne undervisning i mediet, og gennem interviews med hinanden og deres forældre 6

5 Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Romeo & Julie III 7

6 fik de skabt en radioudsendelse om deres klasse og italesat de problemer, de havde sammen. Dokumentarfilmen Bosna blev produceret i sæson 2008/09 men havde premiere i november Filmen har deltaget i flere festivaler og har haft mange visninger ved forskellige arrangementer i hele landet. Der har også været stor efterspørgsel fra skoler. Det anslås, at omkring mennesker har set filmen på nuværende tidspunkt. DR P1 sendte en sammenklipning af sidste års radioprojekter under navnet Sidste nyt fra Vestegnen i løbet af 5 udsendelser. Skriveskolen hører nu, efter oprettelsen af /international, under medieafdelingen. De to uddannede journalister Johanne Tuxen og Aydin Soei underviser de 12 tilknyttede. De viderefører skriveskolens oprindelige tanker, og der er undervisning hver tirsdag samt skriveworkshops hver anden søndag. Skriveskolen leverer stadig artikler til MetroXpress online avis under titlen Med vores øjne og til s hjemmeside. Internationale projekter har altid haft internationale ambitioner, og det har endelig i sæson 2009/2010 resulteret i oprettelsen af en hel afdeling til formålet. Der har været enorm interesse for s unikke metode til at skabe dialog og interkulturel forståelse gennem den personlige historie i udlandet. I løbet af sæsonen har været i Jordan med instruktører, projekt- og workshopledere og med landets unge skabt forestillinger og medieproduktioner, der nåede hele Jordan rundt. Desuden har de tidligere projekter fortsat deres arbejde med den personlige historie, og s afdeling i Riga har bl.a. spillet på en stor festival i Skt. Petersborg. Sæson 2009/2010 har været året, hvor har fået en masse forbindelser i udlandet og skabt grobund for internationale samarbejder. De næste hvidbøger vil kunne berette om projekter i Grønland, Brasilien, Zambia, Malawi i Afrika og Nablus på Vestbredden. Uddannelse I sæson 09/10 har s uddannelsesafdeling skabt en Masteruddannelse i teaterpædagogik i samarbejde med Betty Nansen Teatret, Professionshøjskolen Metropol og Universität der Künste Berlin, videreudviklet s workshops og lavet omfattende undervisningsmateriale til størstedelen af s forestillinger, film- og radioprojekter. I august 2009 startede 22 studerende på Masteruddannelsen i teaterpædagogik. Uddannelsen varer 3 år og har et omfang på 120 ECTS-points. Efter endt studium erhverves mastergraden i teaterpædagogik ved Universität der Künste Berlin. s workshops, der fylder mere og mere i Taskforces kalender, er udviklet af /uddannelse. Afdelingen har i løbet af sæson 09/10 udviklet workshoppen, så den kan skræddersys til den enkelte institution eller virksomhed. Målsætningen er, at en C:NTACT-workshop kan bruges i en bred vifte af sammenhænge for flere aldersgrupper i både det offentlige og i det private. Trivsel er nøgleordet i s workshops, og i 2009 startede /uddannelse pilotprojektet Trivsel Idéen bag projektet opstod, da Skolen på Nyelandsvej søgte råd og idéer til at komme mobning til livs på skolen. Skolen havde problemer med dårlig trivsel i tre 6. klasser, der skulle sammenlægges til to. indgik et samarbejde med en AKT-konsulent, og som team henvendte de sig på skolen med et konkret bud på et trivselsprojekt til de to klasser. Projektet blev godt modtaget, og på baggrund af succesen har brugt erfaringerne fra Trivselsprojektet i en lang række andre sammenhænge. Det er stadig en høj prioritet for at udarbejde skolemateriale til større projekter. / uddannelse har i sæson 09/10 lavet gratis undervisningsmateriale til forestillingerne Klassen, Hittegods, Romeo og Julie og filmen Indspark samt opdateret opgaverne, der følger med en Taskforceforestilling. Undervisningsmaterialet henvender sig primært til folkeskolens ældste klasser. 8

7 C:NTACT når ud Med sæsonens aktiviteter har fået en bred og mangfoldig gruppe af tilskuere i tale, både hvad angår etnicitet og alder. Det drejer sig om skoler, ungdoms- og fritidsklubber, foreninger såvel som virksomheder og personalegrupper. Den blandede publikumsskare er en klar målsætning for, og oplevelsen er, at interessen omkring stiger både lokalt, nationalt og internationalt. Ved at åbne op for en stor publikumsdiversitet gennem et intenst og målrettet arbejde med den personlige historiefortælling har i sæsonen 2009/2010 markeret sig som et teater med stort kunstnerisk potentiale og en markant social profil. Med er der skabt et forum for unge med forskellige kulturelle baggrunde, der med kunsten som værktøj får placeret deres personlige historier i centrum. Dette i øjenhøjde med publikum der normalt ikke får historierne at høre. Samtidigt udforskes og udfordres teatrets kunstneriske formåen med historier, der har direkte rod i en aktuel virkelighed. Tak Uden de økonomiske bidragsydere og de mennesker og organisationer, der støtter s daglige drift, ville ikke kunne opretholde det høje aktivitetsniveau. For det vil vi gerne sige tak. s hovedbidragsyder i sæson 09/10 har været Bikuben Fonden Yderligere har Integrations-, Undervisnings- og Kulturministeriet bidraget med støtte De enkelte projekter har desuden været støttet af Vores internationale projekter er støttet af Det arabiske initiativ under Udenrigsministeriet og Community Development Committee i Jordan samt 9

8 Sæson 2009/2010 Oversigt C:NTACT Scene Klassen Hittegods 2009 apr maj jun jul aug sep okt nov dec Romeo & Julie III Udvikling af Fængselstaskforce august 2009-juni 2010 Taskforce august 2009-juni 2010 C:NTACT International Riga-turne i Skt. Petersborg Jordan-projektet Min Verden C:NTACT Medie Mødre og døtre Bosna maj-december 2009 august 2008-september C på Valhøj Skole november 2009 Skriveskole april C:NTACT Uddannelse Workshops på skoler, gymnasier o.a. udd.institutioner Trivselsprojekt august 2009-juni 2010 aug-okt 2009 Masteruddannelse september-oktober

9 2010 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec januar-marts 2010 marts-maj 2010 april-juni 2010 april 10 juni-juli 2010 aug-sept december 2010 aug-okt 09 marts-april

10

11 Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Romeo & Julie III

12 Sæson 2009/2010 Kvalitative mål De unge fra fungerer i større eller mindre grad som rollemodeller for andre unge i deres dagligdag og i særdeleshed også for det unge publikum, der ser forestillingerne. Gennem den personlige historie nedbrydes fordomme, og der bliver skabt en direkte kontakt til den enkelte. På den måde arbejder med sin målsætning om integration gennem kunst på tre planer; på et pædagogisk plan gennem processen, på et æstetisk plan gennem produktet og på et samfundsmæssigt plan gennem de nye relationer og de forandringer, der bliver skabt for både deltagere og publikum. Proces: Workshops og prøveforløb (pædagogiske aspekter) Den personlige historie Samfund Holdningsændringer/ forandring (samfundsmæssige aspekter) Produkt: Forestilling (æstetiske aspekter) Evalueringen er en højt prioriteret del af s arbejde. Udover at indsamle evalueringer fra publikum inviterer vi altid både deltagere og andre involverede til at reflektere over processen. Nedenstående citater er indhentet fra evalueringer med publikum, kontaktpersoner og de medvirkende, og de giver et tydeligt billede af, at gennem aktiviteterne formår at nedbryde skel mellem mennesker, der ellers ikke ville have mødtes. Der er, både hos publikum og deltagere, skabt en bevidsthed om vigtigheden af at formidle personlige historier som værktøj til at skabe en større mellemmenneskelig forståelse og respekt. Publikum og kontaktpersoner Det er fantastisk at se en ung rod fra bandemiljøet stå og spille Romeo på Frederiksberg. Eleverne er modnet. De har lært, at verden ikke er farlig udenfor Nørrebro, og de har lært at omgås andre mennesker. Det, som eleverne har fået ud af det her projekt, er meget større end, hvad vi kan give dem i den almindelige undervisning. Dorthe Anthony, lærer på Guldberg Skole, som deltog i Romeo og Julie III, 2010 Et personligt og charmerende portræt af en flig af ungdommen som vi sjældent møder. Jeg blev både rørt og rasende på samme tid. Rørt over det potentiale der gemmer sig, hvis man åbner øjnene. Rasende over de blinde. Kasper Søegaard, publikum til Indspark Deltagerevalueringer Jeg har fået alt ud af. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, som jeg stadig er gode venner med i dag, efter flere måneder. Jeg har fået nedbrudt en masse fordomme, og jeg er blevet bedre til mange sociale ting. Det har været noget af det bedste i mit liv. Joachim, deltager i Hittegods Jeg har det rigtig godt med at have været med i filmprojektet. Jeg er stolt af det. Det er gået op for mig, at jeg ikke er så genert, som jeg troede. Det er jo mine dybeste følelser, det handler om. Det har været en lang proces gennem hele livet, og min historie har ligget i dvale indtil nu. Jeg er heldig med, at jeg har fået chancen for at sætte ord på det. Lotte Granjean, instruktør fra Mødre og døtre Jeg tror, jeg kan huske hele stykket alle replikker- 14

13 ne. Nogle gange henter vi beatene fra musikken og rapper til. Vi kan huske hele rap-teksten. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg har fået en masse gode venner ud af det. Man skulle lære at stole på folk på ekstrem kort tid. Man skulle nærmest stole på de andre fra stykket lige så meget som de venner, man har kendt hele sit liv. Det var, fordi man skulle fortælle så personlige ting - nogle ting man måske aldrig har fortalt nogen før. Amir, deltager i Klassen Det er s udfordring at bidrage til et mere nuanceret billede på virkeligheden ved at give plads til, at forskellige grupper i samfundet kan blive involveret i kunstneriske processer og få adgang til kulturelle tilbud. Således er målrettet et bredere samfundsmæssigt perspektiv, idet arbejdet skal ses som et fremadrettet forsøg på at fremme integration og udvikle et nyt teaterpublikum. tager del i den omgivende virkelighed og inkluderer de mennesker og de historier, der ellers ofte bliver overset. Derved er med til på længere sigt at redefinere, hvad kunst og æstetik er. Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Indspark 15

14 Sæson 2009/2010 Kvantitative mål Deltagerantal Ca unge deltog i forskellige workshops af kortere eller længere varighed. Til sammenligning med sidste sæson var deltagerantallet 500. har formået at øge interessen for og kendskabet til. Tilskuere Mere end publikummer har set sceneproduktioner på Edison, på Betty Nansen Teatret eller på Taskforce-turneer rundt om i landet. Dertil skal lægges det store antal af radiolyttere på DR P1, som har hørt s radiodokumentarer (estimeret antal ). Det skal her nævnes, at sæsonens tilskuerantal kunne have været endnu højere grundet stor publikumsefterspørgsel på ekstraforestillinger, men pga. praktiske forhold var det ikke muligt at forlænge spilleperioden på nogle af forestillingerne på Edison eller Betty Nansen Teatret. Presse Igen i sæson 2009/2010 fik god pressedækning i forbindelse med aktiviteterne. Særligt stor var pressebevågenheden i forbindelse med sommerens Romeo & Julie-forestilling. Det blev til interviews med instruktørerne og deltagerne i forskellige sceneproduktioner i både landsdækkende og lokalaviser, på P3 og på kulturhjemmesider som Kulturplakaten.dk. Mødre og døtre er blevet vist på politiken.dk. Desuden blev en sammenklipning af sæson 2008/2009s radioprojekter sendt på DR P1 under titlen Sidste nyt fra vestegnen, og Skriveskoles klummer blev trykt ugentligt i MetroXpress i starten af sæsonen og havde et estimeret antal læsere på For yderligere information, se presseliste bagerst her i Hvidbogen. Presseklip kan rekvireres ved at sende en mail til pr@contact.dk Geografisk spredning Det har altid været en målsætning for at udbrede kendskabet til organisationens produktioner og arbejde både på landsplan og internationalt. Det er en målsætning, som i høj grad er lykkedes, og i sæson 2009/2010 har vi, foruden at have oprettet en hel international afdeling, spillet med Taskforce i hele landet. Også på Fyn og i Jylland kan mærke en stigning i bestillinger af både forestillinger og workshops. Taskforce Taksforce er s turnerende teatergruppe, der siden 2005 har spillet debatteater rundt omkring i landet lige fra Aalborg og Esbjerg til Ringsted og Frederiksberg. Gruppen består af 29 unge, der sammen med skuespillere og instruktører udvikler korte scener på baggrund af deres egne historier. Efter forestillingen er der en debat med publikum. Forestillingen blev i 2009/2010 spillet 126 gange og havde et publikumsantal på Hovedparten af Taskforces forestillinger spilles stadig i uddannelsessektoren (folkeskoler, ungdoms- og videregående uddannelser), men der er en klar voksende tendens af forestillinger inden for teaterforeningsområdet og den kommunale sektor. Taskforce giver en stor gruppe af skoleelever, lærere og andre interesserede, der ikke har mulighed for at komme til Frederiksberg for at se s øvrige produktioner, chancen for at få Taskforce på turné rundt i landet. Der er et omfattende undervisningsmateriale til Taskforce-forestillingerne, som bliver opdateret og udviklet løbende. Det kan downloades på /medie har i sæson 2009/2010 produceret 3 film, som det er anslået er blevet set af Filmene er blevet set ved fremvisninger, men de er også alle sammen blevet distribueret bredt til folkeskoler og ungdomsuddannelser, biblioteker og ungdomsklubber overalt i landet. 16

15 /medie har i øvrigt også afholdt et radioprojekt på Valhøj Skole. Forrige sæsons 3 radioprojekter blev klippet sammen og blev sendt i DR P1 i november 2009 i denne sæson. Disse udsendelser havde lyttere. Alt i alt vidner det om, at s aktiviteter med tiden har skabt grundlag for en ekspansion til andre dele af landet og andre publikumsgrupper, som vil få glæde af produktionerne og arbejdet med s metode. Det er ligeledes med stor glæde, at vi på kan erfare, at interessen og samarbejderne i udlandet stadig vokser. Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Hittegods 17

16

17 Sæson 2009/2010 C:NTACTs projekter og produktioner 19

18 /scene Klassen Instruktør: Christoffer Berdal Instruktørassistent: Claudio Morales Forestillingsleder: Laura Bach Vilsgaard Projektleder: Gert Møller Jensen Undervisningsmateriale: Mirjam Dyrgaard Hansen Projektperiode: januar-marts 2010 Antal medvirkende: 18 unge i alderen Antal forestillinger: 16 Varighed: 1 time Publikum: Lever demokratiet i skolen? Hvilket slags fællesskab er en klasse? Og hvor meget af sig selv, skal man ofre for at være en del af en klasse? Udgangspunkt Sådan lød spørgsmålene, der lå til grund for forestillingen Klassen. Efter en offentlig debat om den danske folkeskole satte i marts 2010 en forestilling op på Betty Nansen Teatrets scene, der skulle undersøge skolen fra en ny vinkel. Regeringen havde varslet om et 360 graders eftersyn af folkeskolen, og det mente at kunne bidrage til. Christoffer Berdal instruerede Klassen, hvor 18 elever fra 8. og 9. klasse fortalte deres personlige historier om deres forhold til at være en del af en klasse. I s undersøgelse af den danske folkeskole skulle det være eleverne selv, der stillede spørgsmålene, og skolen blev set fra deres egen vinkel. Rekruttering Rekrutteringen foregik på skoler i hele København i samarbejde med skolelærere i s netværk. vurderede, at personlig kontakt med skoleledere og lærere gav den bedste mulighed for rekruttering. At tage fysisk ud i klasserne med læreren i ryggen virkede klart bedst og gav flest interesserede. Det fungerede rigtig godt, når Taskforce tog med ud til rekrutteringen. Gennem dem kan eleverne se s metode og resultatet af den. Der blev holdt 3 auditions i alt, og da rekrutteringen tog længere tid end forventet, blev den 3. audition holdt en uge efter projektstart. Til sidst havde vi en gruppe på 18 unge i alderen år. Workshops og prøveperiode Prøverne begyndte i uge 1, hvor deltagerne kun mødtes en gang ugentligt. Derudover mødte de til omfattende individuelle interviews, som gav projektlederen og instruktøren et stort overblik over deltagernes vinkler på skoleklassen som emne. I uge 6 blev der samlet fælles op på prøverne og de mange interviews, og der begyndte at tegne sig et billede af forestillingen. I uge 7 begyndte de intensive prøver 5 gange om ugen, og også lørdage og søndage blev taget i brug. I prøveforløbet var der tilknyttet workshopledere i skuespil, dans og rap. Spilleperiode Den færdige forestilling havde premiere d. 17. marts på Betty Nansen Teatret. Klassen spillede 16 gange, primært for skoleklasser i dagtimerne. Der var kun en enkelt aftenforestilling udover premieren, og det viste sig at være for lidt, da der var en del efterspørgsler på forestillinger udenfor arbejdstiden. Forestillingen står som en mellemting mellem sidste sæsons forsøg på at skabe en samlet historie med et fremadskridende forløb og den typiske -produktion, der består af en række monologer i en slags kollage. Deltagerevalueringer Jeg tror, jeg kan huske hele stykket alle replikkerne. Nogle gange henter vi beatene fra musikken og rapper til. Vi kan huske hele rap-teksten. Det var en kæmpe oplevelse. Jeg har fået en masse gode venner ud af det. Man skulle lære at stole på folk på ekstrem kort tid. Man skulle nærmest stole på de andre fra stykket lige så meget som de venner, man har 20

19 kendt hele sit liv. Det var, fordi man skulle fortælle så personlige ting nogle ting man måske aldrig har fortalt nogen før. Amir, deltager i Klassen Jeg har fået en masse gode venner og lært en masse om skuespil. Det var rigtigt fedt, at der kom forskellige og lærte os noget. Det var fedt at være med i stykket, fordi det gav mening. Da jeg snakkede med dem fra min klasse, syntes de også, det var fedt, fordi der var et budskab. Et budskab klassen kunne følge med i. De var meget overraskede over, at det kunne blive så flot, når vi var amatører. Sidst jeg var syg, lå jeg bare derhjemme og tænkte: Ej, jeg savner bare de andre! Jeg kan huske de uger, hvor vi gik i skole og skulle direkte efter skole hen på teatret og kom først hjem sent om aftenen og så op i skole næste dag. Det var så fedt! Vi var alle sammen vildt trætte og arbejdede så hårdt. Vi var så forskellige, og vi lærte en hel masse om hinanden. De der samfundsdebatter vi havde var rigtigt sjove, fordi folk havde så forskellige holdninger. Det var sjovt at opleve, at det nogle gange var svært for folk at høre på hinanden, fordi de holdt så meget på deres egne argumenter. I skolen bliver debatten stoppet. Her blev vi bare ved, og nogle gange tænkte man også, at ens holdning måske ikke var den rigtige alligevel. Mikkeline, deltager i Klassen. Publikumsreaktioner Den fortjener at blive set. Dorthe Marie Søndergaard, mobbeforsker og professor om Klassen. BRAGENDE GODT. Citat fra elev: Det kunne være os. Alle var enige. Dorthe Bagger, lærer fra Lindevangskolen om Klassen. Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Klassen 21

20 /scene Hittegods Instruktør: Anders Lundorph Forestillingsleder: Niels Erling Assistent: Helle Sikjær Projektleder: Najat El Ouargui Workshop-ledere: Thomas Møller, Donna Cadogan og Waheid Mahmoud Undervisningsmateriale: Leila Skifter Jensen Projektperiode: marts-maj 2010 Antal medvirkende: 26 unge i alderen Antal forestillinger: 16 Varighed: 1 time Publikum: unge fra 11 forskellige skoler på Frederiksberg fortalte om deres liv og drømme fra et hittegodskontor på scenen på Edison. Udgangspunkt Forestillingen Hittegods blev udviklet af Fonden i samarbejde, og med støtte fra Frederiksberg kommune, som et led i deres kvarterløft-strategi i Flintholmområdet. 26 unge fra Frederiksberg, med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde, deltog i projektet. Frederiksbergs områdefornyelse på Flintholm Allé blev igangsat for at skabe balance mellem de ældre boligbebyggelser på vestsiden af Flintholm Allé og nybyggeriet i byudviklingsområdet Flintholm. For at binde det nye og gamle Flintholm sammen og skabe en borgerinddragende proces, blev der taget højde for beboernes fælles ønske om at skabe fælles aktiviteter, der hovedsageligt skulle målrettes mod børn og unge. I den forbindelse blev der udarbejdet et idékatalog med aktiviteter, hvor teater var et af forslagene. Som det største ungdomsteater i Danmark var en -produktion med sit fokus på den personlige historie og integration derfor en oplagt mulighed for at integrere de unge på tværs af bydelene i Frederiksberg kommune. Rekruttering 26 unge på Frederiksberg blev rekrutteret fra bl.a. vores fokus-område Flintholm og andre steder på Frederiksberg som klubber, væresteder og skoler, således at vi fik en mangfoldig gruppe af unge tilhørende forskellige sociale, religiøse og kulturelle lag i aldersgruppen år., Frederiksberg kommunes boligmedarbejder og gadepiloterne på Frederiksberg deltog i rekrutteringen. Alle tre parter arbejder med Frederiksberg som deres område og havde hver en specifik viden og kompetencer, der kunne trække de unge ind i projektet. I rekrutteringsprocessen lagde vi vægt på, at vi ønskede unge mennesker med en holdning til det sted, de boede i og hvad det vil sige at være ung på Frederiksberg. Vi endte derfor med en meget engageret gruppe unge, som syntes, at det var vigtigt, sjovt og udviklende at fortælle og høre hinandens personlige historier i deres lokalområde. Workshops og prøveforløb Efter rekrutteringen blev de unge fordelt på og arbejdede i fire workshops: dans, skuespil, sang og rap. Da vi havde at gøre med unge, der havde forskellige ressourcer, var det vigtigt, at de havde mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige og nutidige virkemidler. Nogle er musikalske, og andre udtrykker sig gennem dans, og andre vil helst sidde og skrive deres historier ned. De fik undervisning i workshops af professionelle kunstnere i de forskellige udtryksformer, og omdrejningspunktet var udvikling af eget materiale baseret på de unges tanker og liv. Undervejs afholdtes fællesdage, hvor de unge skiftedes til at vise billeder og fortælle hinanden historier ud fra emner som hvad ser jeg ud af mit vindue og hvilken ting betyder mest for mig af alt. Det blev klart, at forestillingen skulle centreres om et hittegodskontor på Frederiksberg, hvor hver medvirkende havde 22

21 sin egen identitetskuffert, der kunne indeholde alt fra en blomst købt for den første løn til et billede af en netop afdød storebror. Derefter blev alle deres historier iscenesat til en samlet forestilling. Ideen med at de unge selv skriver manuskriptet gav dem et medejerskab over deres eget produkt, hvor de både lærte at arbejde og skabe noget sammen. Udover arbejdet fungerede de daglige prøver som et slags frirum for gruppen. Et åndehul hvor de kunne mødes på tværs af alder, skole og bydele og lære hinanden at kende. Og vigtigst af alt blev der skabt den ønskede integration blandt Frederiksbergs unge. Spilleperiode Forestillingen havde premiere på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison i slutningen af april Hittegods spillede i alt 16 gange. Den første uge var forestillingerne placeret om formiddagen og var primært besøgt af skoleklasser, som derved havde mulighed for at gøre forestillingen til en del af deres undervisning. For at optimere undervisnings-relevansen, laver skolemateriale til alle deres produktioner, således at man kan diskutere, hvad det vil sige at bo et sted og de fordomme, man bærer med sig om andre eller sine nærmeste naboer. Det øvrige publikum havde mulighed for at se forestillingen om eftermiddagen i anden spilleuge. Hittegods var velbesøgt og blev set af publikummer, og mange publikummer kom tilmed igen for at gense den meget musikalske forestilling. Med rammen sat som et hittegodskontor på Frederiksberg fik publikum mulighed for et kig ind i ukendte identiteter, hvor glemte sager fra hyldernes kufferter var med til at fortælle de unges historier i monologer, sange, danse og raps. Forestillingen var også en kærkommen mulighed for unge på Frederiksberg til at mødes, se deres venner på scenen og lære andre unge at kende. Forestillingens popularitet var også med til at skabe en synlighed omkring Frederiksberg kommune og give de unge et positivt forhold til deres boligkvarter og kommune. Deltagerevalueringer Jeg har fået alt ud af. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, som jeg stadig er gode venner med i dag, efter flere måneder. Jeg har fået nedbrudt en masse fordomme, og jeg er blevet bedre til mange sociale ting. Det har været noget af det bedste i mit liv. Joachim, deltager i Hittegods Jeg har erfaring med at lave musik og har stået mange gange på en scene, men at stå på en teaterscene er bestemt ikke det samme. Du skal udtrykke dig fuldt ud, og hver eneste detalje skal kunne høres på lang afstand. Det tog lang tid, for det var nyt for mig, men efter min personlige mening gik det rigtig godt. Jeg har fået gode ting med på min vej efter at have prøvet det her, som jeg kan bruge gennem resten af mit liv. Det har lært mig rigtigt meget. Mazlum, deltager i Hittegods Jeg har, udover en masse nye venner, fået mere gåpåmod og langt mindre sceneskræk af at være med i Hittegods. Og så har jeg fået bedre selvtillid på grund af al den ros, vi har fået gennem det her forløb. Nina, deltager i Hittegods Publikumsreaktioner Fra første minut følte man sig fanget af stemningen. En følelse af at komme helt ind under huden på skuespillerne. Det var ikke falsk eller opdigtet. Man kunne mærke, at det var den sande fortælling, der kom frem. Med både spændende historier og fed musik og dans var det klart værd at se. Endda fire gange. Julie, tilbagevendende Hittegods-publikummer. 23

22 /scene Romeo & Julie III Instruktør: Niclas Bendixen Forestillingsleder: Lutva Demirovic Projektleder: Mirjam Dyrgaard Hansen Workshopledere: Suad Demirovic, Mathias Arvedsen, Thomas Møller, Jesper Mechlenburg, Stefan Andersen, Jonas Starcke, Marijana Jankovic, Claudio Morales og Janus Nabil Bakrawi Projektperiode: april-juni 2010 Antal medvirkende: 153 unge i alderen Antal forestillinger: 15 Varighed: 1 time Publikum: I sommeren 2010 samledes 150 Romeoer og Julier på Betty Nansen Teatret og fortolkede det gamle kærlighedsdrama i en eksplosiv forestilling med dans, rap, sang, skuespil og stomp, instrueret af Niclas Bendixen. Udgangspunkt Det er blevet en tradition for at sætte Romeo & Julie op hvert år. I 2010 var det tredje gang, og endnu engang steg ambitionerne med forestillingen, der nu skulle have endnu flere deltagende fra endnu flere skoler. Idéen bag projektet var den samme som de to sidste år; at samle vidt forskellige folkeskoler fra København og Frederiksberg og skabe en synergi mellem skole og undervisning og teatrets verden og udtryksformer. Shakespeares klassiske tragedie Romeo & Julie dannede igen rammen om forestillingen, men havde ikke mistet sit fokus på den personlige historie, da historien blev mixet med elevernes egne fortællinger, tekster og tanker om livet. Rekruttering I projektet deltog otte 7. og 8. klasser fra Guldberg og Tagensbo Skole på Nørrebro, Bordings Friskole på Østerbro og Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg. Skolerne blev valgt, fordi det var vigtig for, at projektet og forestillingen afspejlede en høj grad af diversitet på tværs af kulturelle, etniske og sociale skel. Workshopperiode: Hele -teamet med projektfolk og workshopledere i dans, rap, sang, stomp og skuespil rykkede ud på hver enkelt skole som opstart og lavede en uges workshop. Disse workshops havde det formål at lære elever og lærere at kende og give dem en tryghed og et kendskab til de forskellige kunstarter og formsprog. Ligeledes blev eleverne undervist i Shakespeare og forskellige udgaver af det gamle drama om Romeo og Julie. På den måde kom der også her en dansk- og engelskfaglig dimension ind over projektet, som supplerede de mange øvrige dimensioner. Workshoppen havde også det formål at vække elevernes nysgerrighed og få dem til at opdage egne kompetencer og ressourcer på andre områder end skole-området. Det var vigtigt for at få eleverne til at blive fortrolige med s metode og dermed få dem til at åbne op for deres personlige historier og oplevelser. Prøveperiode: Efter workshopforløbet på skolerne startede prøveforløbet, som nu var rykket ud af skolens rammer og ind på teatret. Her deltog elever og lærere i et ambitiøst prøveforløb, hvor eleverne gik i skole om formiddagen og kom på teatret om eftermiddagen. På den måde blev det altså en del af elevernes skolegang og faglige læring at deltage i forløbet. Dette skabte en fantastisk synergi mellem skole og teater, hvor lærerne fik mulighed for at skabe anderledes relationer til deres elever og opleve nye sider og ressourcer hos dem, hvilket flere fremhævede som en kæmpe styrke ved projektet generelt. Eleverne var delt på kryds og tværs af skoler på for- 24

23 skellige workshops, hvor der sammen med workshoplederne og instruktør Niclas Bendixen blev udviklet en forestilling med udgangspunkt i den klassiske Shakespeare-tekst blandet med elevernes egne sang- og raptekster, dansemoves, stomp og musik. På den måde blev det en moderne fortolkning af en gammel tekst med stadigt aktuelle temaer som kærlighed, vrede, rivaliserende grupper, vold og venskab, og hvor fortid møder nutid igennem de unge, som hele historien drejer sig om. Spilleperiode Romeo & Julie III havde premiere på Betty Nansen Teatret fredag d. 4/6, og spillede derefter 15 gange. Som til de fleste andre -forestillinger spillede den primært skoleforestillinger i dagtimerne, og havde kun, foruden premieren, to forestillinger udenfor arbejdstiden. Det viste sig igen at være for lidt, da efterspørgslen fra det private publikum var større end forventet. Forestillingen var ikke desto mindre en succes, og spillede for fulde huse. Deltagerevalueringer Jeg har lært at tænke på noget andet end slåskamp. Det har jeg lært her. Jeg elsker at prøve noget nyt. Og det her, det er noget nyt. Så jeg sagde til mig selv, at jeg ikke måtte ødelægge det. Først, da jeg hørte, vi skulle lave teater, så tænkte jeg: Årh, sådan noget bullshit, men da vi så prøvede det, fandt jeg ud af, at det var rigtig sjovt. Så blev jeg venner med en og stille og roligt blev jeg venner med to Og nu er jeg venner med alle. Mahmoud, skuespiller i Romeo & Julie III Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Romeo & Julie III Lærerevalueringer Det er fantastisk at se en ung rod fra bandemiljøet stå og spille Romeo på Frederiksberg. Eleverne er modnet. De har lært, at verden ikke er farlig udenfor Nørrebro og de har lært at omgås andre mennesker. Det, som eleverne har fået ud af det her projekt, er meget større end hvad vi kan give dem i den almindelige undervisning. Dorthe Anthony, lærer på Guldberg Skole Alle vores faglærere, som jo var tilbage på skolen og skulle undervise, var meget skeptiske overfor projektet. Men de har alle efterfølgende i kor sagt: Kan I ikke sende alle 8. klasser gennem sådan et forløb hvert år. Det er jo forvandlede elever, vi har fået tilbage, som nu er meget mere engagerede og klar på at lære! Connie Christensen, lærer på Tagensbo skole,

24 /scene C:NTACT Taskforce Antal deltager i Taskforce: 29 unge fra Antal medvirkende per forestilling: 6 9 Arrangementer 2009/2010: 126 Antal tilskuere 2009/2010: ca Varighed: 40 min. forestilling og 20 min. debat Instruktører: Remi Lewerissa, Runi Lewerissa Undervisningsmateriale: Mirjam Dyrgaard Hansen I sæson 2009/2010 har C:NTACTs turnerende teatertrup Taskforce arbejdet på at mangfoldiggøre de sammenhænge, de kan arbejde i. Taskforce er s mobile debat-teatergruppe, som består af 29 unge med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Taskforce bliver typisk booket af folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner, foreninger, biblioteker, politiske organisationer og virksomheder. Taskforce kan også tit ses på festivaler, til konferencer og til prisuddelinger, som til bl.a. Bikubenfondens seminar om teater og integration i Skuespilhuset og ved overrækningen af Beskæftigelsesprisen i Frederiksberg Kommune. Taskforce er en slagkraftig debatforestilling bestående af monologer og dialoger. Scenerne giver et indblik i de unges virkelighed og er opbygget på baggrund af deres egne oplevelser og personlige historier. Når man bestiller Taskforce, er det valgfrit om man vil udvide forestillingen med rap og dans, der kan tilføre en ekstra dimension til oplevelsen. Hver forestilling afsluttes med et debatarrangement, hvor publikum får en aktiv del i forestillingen i kraft af en direkte dialog med skuespillerne om temaerne i forestillingen. Denne dialogdel er blevet en stor succes blandt publikum, da forestillingens scener skaber rum for at emner, der i mange andre sammenhænge kan opfattes som pinlige eller tabubelagte, kan debatteres. Debattens karakter afhænger fra gang til gang af, hvem der sidder i salen, og det skaber en meget dynamisk forestilling, der i form og indhold udfordres i mødet mellem forskellige publikum samt skuespillerne. Publikum og geografisk spredning I sæson 2009/2010 har Taskforce endnu engang formået at komme rundt i hele landet og skabe debat, og kendskabet til Taskforce er derfor vokset stødt siden gruppen blev dannet i efteråret Efterspørgslen efter Taskforce-arrangementer har været stor og vidner om, at der i alle egne af Danmark i høj grad er brug for en instans som Taskforce, der kan debattere aktuelle emner som integration og identitetsdannelse og give indsigt i de unges livssituationer, daglige drømme og tanker om det samfund, de er en del af. I mødet mellem Taskforce og publikum opstår der er en erkendelse af, at vi alle er mere ens end forskellige, og herved kan fordomme nedbrydes. Når med sin nye internationale afdeling rejser til andre lande, tager de unge fra Taskforce også med og viser s metode, og hvad de selv har skabt ved at bruge den. Taskforce bliver ligesom i de forrige sæsoner stadig spillet mest på folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Det har bl.a. medført, at har udviklet et omfattende undervisningsmateriale til forestillingen, der retter sig til et bredt udvalg af klassetrin. Den store efterspørgsel fra skoler har også fået til at udvikle forestillingen til at indgå i en workshop, hvor spillerne og instruktøren efter en forestilling underviser eleverne i at bruge deres personlige erfaringer i en større sammenhæng, som i sidste ende vil bidrage til trivslen på den pågældende uddannelsesinstitution. I august og september 2009 lavede med Taskforce, i samarbejde med en ATK-konsulent, et projekt på Skolen på Nyelandsvej om at skabe trivsel blandt skolens 6. klasser i pilotprojektet Trivsel Læs mere om det under /uddannelse. Taskforce har også arbejdet på at målrette sine workshops til et bredere publikum, så også virksomheder, kommuner og foreninger kan skræddersy et projekt til dem og få s metode 26

25 ud på arbejdspladsen. Et pilotprojekt med en stor dansk virksomhed er sat i værk og skal begynde i sæson 2010/2011. Taskforce-succesen bliver yderligere understøttet af, at Taskforce nu på tredje år er blevet refusionsgodkendt som turnerende børne- og ungdomsteater. Det betyder, at kommunale institutioner, herunder skoler, kan få 50 % af prisen refunderet af staten. Dette er en tydelig kvalitetsstempling af Taskforce som et professionelt teater på lige fod med andre børne- og ungdomsteatre. I sæson 09/10 har Taskforce spillet 126 betalte forestillinger og er blevet set af omkring personer. Foto: Mikkel Russel Jensen Fra Taskforce 27

26 /scene Taskforce»Holdet«Projektdeltagere: 7 unge, alle tidligere indsatte Projektleder: Najat El Ouargui Projektkoordinator: Khadije Nasser Projektperiode: oktober 2009 projektet er stadig i udvikling Udgangspunkt Besøgsrum 1 var resultatet af et usædvanligt samarbejde mellem Københavns Fængsler og fonden på Betty Nansen Teatret. Titlen refererer til en forestilling med syv unge indsatte, som blev spillet to dage i maj i år for et udvalgt publikum. En forestilling hvor hver af de syv med dramatiske virkemidler fortalte om hændelser og punkter i deres liv, der har været skæbnesvangre for dem. De begivenheder som blev videregivet fra scenen relaterede sig ikke direkte til de medvirkendes verserende retssager men gav et indblik i syv menneskers liv i og udenfor fængslet. Blandt de medvirkende var både unge med etnisk dansk baggrund og unge med anden etnisk baggrund. Vestre Fængsel og ønskede med Besøgsrum 1 at fokusere på en del af det danske samfund og det danske demokrati, som de fleste ikke kommer tæt på til daglig. De indsatte der trådte frem som aktører på scenen inviterede her publikum helt tæt på ved at fortælle om valg og vendepunkter i livet, der var blevet skæbnesvangre for dem. De medvirkende i Besøgsrum 1 ønskede selv at deltage og blev herefter sikkerhedsgodkendt af Vestre Fængsel og øvrige relevante myndigheder efter gældende regler. Inden for disse rammer udviklede forestillingen. Både indsatte, ansatte i fængslet og fængslets ledelse oplevede processen med at skabe og opføre Besøgsrum 1 som en særdeles positiv proces, ligesom publikum tog fantastisk imod forestillingen. Fængselsinspektør Peter Vesterheden, sagde om projektet: Et enkelt teaterprojekt er selvfølgelig en dråbe i havet men skal ses som en begyndelse på noget længerevarende. Vi meget glade for, at vi gennemførte projektet. Evalueringen viser da også, at den slags projekter nytter noget og ryster lidt op i vores vante forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre, og samtidig flytter de medvirkende og publikums syn. Rekruttering På basis af erfaringerne med Besøgsrum 1 ønskede vi at etablere et Taskforce med tidligere indsatte, hvor gruppen udviklede scener til forestillingen med udgangspunkt i de tidligere indsattes egne personlige historier. Sæsonen er gået med at rekruttere. Det har gjort gennem kontaktpersoner fra fængselsvæsnet; socialrådgivere, fængselspræster og imamer. Det har ikke altid været nemt at fastholde de tidligere indsatte i projektet, og det har derfor taget lang tid, før en reel forestilling var klar med færdige historier. Produkt Hele 2009/2010 har -instruktør Runi Lewerissa arbejdet med de tidligere indsatte fra rekrutteringen. Hele gruppen er først blevet klar i slutningen af sæsonen. regner med at gruppen bliver et stort aktiv i sæson 2010/2011, og der har allerede været stor interesse for projektet hos mange forskelligartede institutioner. F.eks. er der planlagt en stor forestilling til en konference i DR Byen for flere hundrede anklagere i maj Forestillingen kommer til at turnere under navnet Holdet. Foto: Ulrik Jantzen Fra Besøgsrum 1 28

27 29

28 /international C:NTACTs nye internationale afdeling Oprettelsen af C:NTACT/international har altid haft internationale ambitioner, og det har endelig i sæson 2009/2010 resulteret i oprettelsen af en hel afdeling til formålet. Der har været enorm interesse for s unikke metode til at skabe dialog og interkulturel forståelse gennem den personlige historie i udlandet. I løbet af sæsonen har været i Jordan med instruktører, projekt- og workshopledere og med landets unge skabt forestillinger og medieproduktioner, der nåede hele Jordan rundt. Desuden har de tidligere projekter fortsat deres arbejde med den personlige historie, og s afdeling i Riga har bl.a. spillet på en stor festival i Skt. Petersborg. Sæson 2009/2010 har været året, hvor har fået en masse forbindelser i udlandet og skabt grobund for internationale samarbejder. De næste hvidbøger vil kunne berette om projekter i Grønland, Brasilien, Zambia og Malawi i Afrika og Nablus på Vestbredden. Foto: Nabil Nasser Christoffer Berdal i Jordan 30

29 31

30 /international Min verden projekt i flygtningelejren Zarqa i Jordan Projektdeltagere: 240 palæstinensiske og 70 irakiske unge fra flygtningelejren fordelt på radio, film- og teaterworkshops Projektleder: Najat El Ouargui Projektassistenter: Mirjam Dyrgaard Hansen, Khadije Nasser, Sumaya Zahra, Ulaano Salim Teaterinstruktører: Runi Lewerissa, Christoffer Berdal, Minna Johannesson Filminstruktører: Suvi Helminen Radioinstruktør: Ilan Scheftelowitz Det jordanske team: CDC Zarqa: Rahma maine, Gulfidan Abassi Teaterinstruktører: Mousa Satari, Bilal Al- Rantese, Nabil Koyoni, Nel Ayyash Workshopledere musik, rap, dans og stand-up: Mohammed Taha, Ahmad Al-Khalidi, Sam Zaki, Zuka Zain og Nikolas Fkhmno Projektperiode: august 2009 december 2010 Udgangspunkt Samarbejdet mellem Community Development Center og begyndte da Mellemfolkeligt Samvirke faciliterede s deltagelse i storyteller-festivalen Hakaya i Amman. Under besøget optrådte Taskforce i flygtningelejren i Zarqa, og da blev konceptet om at bruge s metode som en mulighed for unge i Zarqa-lejren udviklet. En specifik metode der søger at lade unge udtrykke dem selv på deres egne præmisser om personlige og samfundsmæssige problematikker, og lade deres historier fungere som brobygger i deres samfund. Rekruttering I projektets første fast i 2009 blev omkring 240 unge rekrutteret til at deltage i teater-, film- og radioproduktioner i Zarqa-lejren. -holdet ankom med instruktørerne Christoffer Berdal, Runi Lewerissa og Minna Johannesson samt projektledere til at igangsætte processen med lokale samarbejdspartnere og gøre dem bekendte med s metode; at professionalisere personlige historier. For at inkludere de unge og give dem alle muligheden for at udtrykke sig selv på moderne vis blev workshops stablet på benene: storytelling, rap, stand-up, comedy og dans. Disse kunstneriske genrer skulle integreres i de to teaterproduktioner. De unge der skrev sig på film og radio var i workshops, der fokuserede på storylines og tekniske egenskaber, der til sidst skulle gøre dem klar til at producere deres egne dokumentarer. Deltagerne var mellem 13 og 24 år og havde primært palæstinensiske baggrunde og levede i Zarqa-lejren. Spilleperiode Produktionen åbnede op for to nye projekter; et hvor arbejdet foregår i skolen og et med de irakiske flygtninge i Zarqa, da de er nederst i det sociale hierarki, fordi de er de nyeste tilflyttere. Iraker-projektet skal have premiere i december Forestillingen Min Verden havde premiere på Royal Cultural Center i Jordan og spillede derefter på fire store teatre. Efterfølgende påbegyndte den en turné. Forestillingen har nået til nogle af udkanterne i Syd-, Midt- og Nordjordan i det lokale miljø i Zarqa og i de store byer. Der er dog nogle områder, der ikke er blevet besøgt pga. ressourcer. Efter hver forestilling, med enkelte undtagelser, har der været en debat, hvor tilskuere og journalister har fået mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne. Reaktionerne fra publikum har været overvældende positive, og deltagerne har fået rigtig god feedback. Der har dog været nogle fra publikum og nogle journalister, der blev provokeret af deltagernes behov for at bryde tabuer og sætte spørgsmålstegn ved familien som institution. Heldigvis blev deltagerne forberedt på, at nogle af de mere konservative medlemmer af samfundet kunne finde deres forestilling kontroversiel. CDC har anslået, at antallet af publikummer til hver forestilling har været omkring Radio- og medieproduktionerne blev vist sammen med premie- 32

31 ren på forestillingen i Royal Cultural Center. Der har efterfølgende været 6 visninger i Jordan. CDC har anslået, at omkring personer så hver visning. CDC har gjort en massiv PR-indsats for at få disse høje tilskuertal. Dokumentarprojekterne er lagt på DVD og plakater og brochurer er blevet lavet og uddelt til nationale og internationale NGO er, foreninger og CBO er i Jordan for at sikre den mediebevågenhed projektet fortjente. Publikummet har bestået af forældre, ungdomsgrupper, ledere i lokalmiljøet, journalister, forfattere, akademikere og tænke-tankgrupper bestående af både palæstinensere og irakere. CDC skriver: In relevance to the wide extent for spreading the activities and recruiting the youth /or adolescents, we reached a huge extent of people and NGOs within Zarqa governorate and not only the camp. As results of this fact, high promotion was accomplished in the field, in scope of cooperation with all NGOs, as well the community, families. Our most prominent points were reached by media tools through official and private ones, and the project was totally covered in National Jordanian TV, news agency and other TV Sat, which raised the events to more than what we planned in the project agreement. Foto: Nabil Nasser Fra Min Verden 33

32 Foto: Nabil Nasser Jordan 34

33 /medie Mødre og døtre Projektdeltagere: 11 mødre og døtre, nogle kom alene og andre i par. Josephine, Gabriella, Adelina, Alessandra, Lotte, Marnie, Isabel, Sabine, Julie, Brigitte og Flor Underviser (projektleder): Suvi Helminen Lydunderviser: Lisbet Obel Undervisningsmateriale: Solveig Pedersen Projektperiode: kursus: maj-september 2009, postproduktion: oktober-december 2009 Antal medvirkende: 11 Varighed: ca. 2 timer Publikum: ca Indledning Dokumentarfilmen Mødre og døtre sætter fokus på relationerne mellem mødre og døtre på tværs af generationer og kulturer. 11 kvinder i forskellige aldre har lavet et personligt portræt af deres mor eller datter; portrætter der fremstiller ressourcestærke og handlekraftige kvinder, der kæmper for at finde balancen mellem jagten på personlig lykke og opretholdelsen af familiebånd. De 11 korte fortællinger handler om både nærvær og fravær, om at leve mellem to kulturer og om at finde ud af, hvem man er i forhold til sine rødder. Gennem kameraet fik mødre og døtre chancen for at lære hinanden at kende på en ny måde, og vi andre fik et sjældent indblik i livet i de vidt forskellige hjem. Rekruttering De 11 instruktører/projektdeltagere blev rekrutteret af Uzma Andresen og Gina Zacharias, som blev ansat i sammenlagt 3 uger til at finde projektdeltagerne. De rekrutterede helt bredt, mest gennem diverse kvindenetværk og kvindeprojekter. Kvinderne der deltog i projektet var mellem 15 og 86 år, havde meget forskellige etniske baggrunde og alle stor lyst til at portrættere deres datter eller deres mor i en dokumentarfilm. Forløb Over to intensive weekender blev de 11 instruktører undervist i kamera, lyd og filmfortælling af Suvi Helminen og Lisbet Obel. Et stærkt sammenhold mellem kursusdeltagerne opstod næsten med det samme. På det faglige niveau udviklede projektdeltagerne sig meget hurtigt fra at være kamera-angste og ufokuserede til at være sikre og præcise i deres filmiske udtryk. Hver elev fik 5 bånd, ca.1 uges optagelsestid og 1 uges klippetid. Hvert portræt måtte vare ca. 10 minutter, og filmene skulle handle om projektdeltagernes mor eller datter. Nogle valgte at portrættere hinanden parvis. Herefter fik hver enkelt kursist individuel sparring på deres filmidéer med Suvi. En storyline og et fokus for hver enkelt film blev udarbejdet, og en optage- og produktionsplan blev lagt. Nogle filmede i Danmark og andre i udlandet. Når deres optagelser var i hus, deltog projektdeltagerne, sammen med en filmklipper, i redigeringen af deres egen film. Marcos Lemus komponerede løbende musiktema til hver af filmene samt til et tema til den visuelle ramme, der samlede alle de korte portrætter til en lang film. Filmen havde en meget velbesøgt og succesfuld premiere i Cinemateket i København den 16. marts Produkt Alle 11 film blev vist ved premieren, men efterfølgende har vi distribueret en version der indeholder 7 film eller kapitler, om man vil. Versionen med de syv kapitler har en varighed på 80 minutter. Der er også lavet en version med engelske undertekster. Og så er der også lavet et omfattende informationsmateriale til filmen. Deltagerevalueringer Deltagerne udtrykte stor begejstring for projektet. De synes underviserne var dygtige og professionelle. Det er også over en bred kam blevet udtrykt, at deltagelsen i projektet har medført et tættere forhold og en bedre forståelse af deres forhold til deres mødre og døtre. 35