VHG manual - ordentlig undervisning kræver aktive medspillere.

Transkript

1 VHG manual - ordentlig undervisning kræver aktive medspillere. Hvad kræves der af jer som gymnasie- og HF elever? Hvordan bliver I elever som hver for sig klarer sig godt og som er gode samarbejdspartnere? Et helt centralt formål for gymnasiet og HF er at gøre jer almendannede. Et væsentligt aspekt af almendannelsen har at gøre med den enkelte og hans eller hendes forhold til omverdenen: Her skulle skolen gerne være med til at uddanne jer til at være indsigtsfulde mennesker. Hvad ligger der så i det? Jo, det betyder, at I både har lært noget, der gør, at også I har noget at komme med, og at I er i stand til handle altså aktivt at gribe ind i den verden, der omgiver jer. Men hvordan opnår man så det? Det ideelle ville være, om det var begejstringen, der "drev værket". Det er desværre de færreste, der kan være begejstrede hele tiden. Det gælder derfor om at skabe et arbejdsfællesskab, som også virker en regnfuld og kold mandag morgen i november midt i 2.g eller 2.HF. Derfor vil vi gerne have, at I får en hverdagselevrolle, som svarer til det erhvervslivet kalder en ansvarlig medarbejder ; en rolle der sikrer, at foretagendet ikke går ned. Selvfølgelig drejer vores foretagende skolen - sig ikke om salg, profit eller konkurs. Men ligesom det i erhvervslivet er medarbejdernes kreativitet og engagement, der skal bære virksomheden, så er det i skolen i høj grad jeres indsats, der giver udbyttet. Det er jeres arbejde, I lærer af! Uden jeres engagement kan foretagendet nemt gå ned - i den forstand at undervisningen ganske vist kører, men at I samtidig sidder som passive forbrugere mageligt tilbagelænede og er tilskuere til en uddannelsesfilm, der bliver afspillet til ære for jer over tre år. Nej, ordentlig undervisning kræver aktive medspillere. Der er en række kompetencer, der er fælles for alle fag, som I skal have for at klare jer godt. I skal lære: at give den en skalle I skal blive ved med at arbejde med stoffet så længe, at I kommer til at vide noget helt præcist, og sådan at I kan komme over knaster selv. Det går ikke bare at slå ud med armene og erklære, at man ikke forstår en hujende fis af det hele! kvalifikationer - at I forstår at arbejde, at give den en skalle diskvalifikationer - at I hyppigt ikke er klar til at være dér hvor det foregår (inklusive: ikke at være til stede når timen starter) - at I hyppigt ikke opdager, når toget kører. Hvad???" holdning til det meste af det, der foregår

2 at bore at få øje på mere end I troede i første omgang, blive gode til at stille spørgsmål og bore helt derned hvor det knaser og bliver spændende kvalifikationer - at I forstår at bore diskvalifikationer - at I ikke er tilstrækkelig forberedt til det, der skal foregå - at I hyppigt synes, at et fagligt områder er grød: I ved ikke, hvor jeres problemer ligger, og I kan derfor ikke spørge relevant. at abstrahere/konkretisere at skelne mellem abstraktionsniveauer, kunne bevæge jer fra det konkrete til det generelle og omvendt, altså fx at kunne give konkrete eksempler på abstrakte begreber og bruge abstrakte begreber til at løse konkrete opgaver at deltage I skal både selv komme på banen og kunne lytte til andre kvalifikationer - at I spørger om det I ikke forstår, og i det hele taget deltager i aktiviteterne diskvalifikationer - at I ofte forholder jer destruktivt til processen (inklusive manglende respekt for kammeraters bidrag) at samarbejde venligt, solidarisk, kritisk, effektivt og gerne humoristisk kvalifikationer - at I kan samarbejde (venligt, konstruktivt, solidarisk) diskvalifikationer - at I ikke vil / ikke forsøger at samarbejde (eller er destruktive)

3 at give den en skalle Når lærerne går i gang med at prøve at få jer til at arbejde med tingene lidt længere, end I måske havde tænkt jer, så kan det foregå på følgende måde: 1. Lærerne bøjer alt i neon så godt de kan, og I spørger, de forklarer. 2. I laver øvelser på stedet, og spørger. 3. I laver øvelser hjemme. Når I så sidder derhjemme ved punkt 3, kan I ikke alle finde ud af det fra starten - blandt andet fordi I har forskellige forudsætninger. Men I kan alle prøve. Ingen lærer noget af at reagere dovent eller hjælpeløst. Derfor skal I med passende varsel og indkøringsperiode vænne jer til at give den en skalle. Det skal forstås som det stik modsatte af at give op. Hvis I kommer efter at skulle have lavet øvelser hjemme (punkt 3) og rækker armene mod himlen og erklærer at I desværre intet har kunnet gøre derhjemme fordi I ikke forstår noget som helst af det hele, så hverken kan eller vil vi hjælpe jer. For at lærerne skal kunne hjælpe jer i forbindelse med punkt 3, må I nødvendigvis selv have gjort en indsats derhjemme. Det betyder at I har arbejdet med det så længe, at I er i stand til at forklare nogenlunde hvad I har gjort og hvor I er gået i stå. Og det er vigtigt at slå fast : Det gør ikke noget at I er gået i stå på et

4 tidligt tidspunkt i opgaven, og stiller et dumt spørgsmål, hvis blot spørgsmålet viser, at I selv har gjort jer umage, inden I stiller det. I må aldrig være bange for at spørge dumt. Lærerne er der jo for at hjælpe jer, og faktisk er de helt vilde efter at hjælpe jer. Undervisningen er ikke en prøve i hvad I kan i forvejen, men målet er, at I skal finde ud af, hvad I gør for at blive dygtigere. Den reaktion, vi vil til livs, er den hjælpeløse, dovne, opgivende reaktion over for en hvilken som helst knast. Vi har erfaring for, at elever kan stå deres egen lykke i vejen med den slags langt ind i deres skoleforløb. På to afgrænsede områder, matematik og grammatik kan man anskueliggøre hvad der er den helt nødvendige forudsætning for, at I kan lære noget nyt, nemlig at I lærer at overvinde modstand. Grammatik og begyndermatematik er gode steder at prøve jeres ihærdighed fordi I alle kan lære det, hvis I gider gøre den fornødne indsats. Grammatik og elementære regneregler har det til fælles at det er uendelig nyttig basisviden for videre beskæftigelse med henholdsvis sprog og matematik. Eksempler på hvornår lærerne i begyndermatematik og -grammatik hverken kan eller vil hjælpe jer: Hvis I kommer og siger: Guud, det har jeg glemt, var det til i dag? Det hørte jeg ikke du sagde. Eller I slår ud med armene over grammatikopgaverne og siger: Altså grammatik og alt det med subjekt eller hvad I nu kalder det, det forstår jeg overhovedet ikke. Og de der sætninger, de siger mig slet ikke noget. Eller I overfor brøkregning opgivende siger: Ih altså, jeg har aldrig nogensinde kunnet finde ud af brøker og vi havde også sådan en dårlig lærer. Hvis I så siden kommer på andre tanker og gerne vil have hjælp, så er der følgende muligheder for at stige på: 1. I tager selv initiativ til at blive hjulpet af læreren: I gør som beskrevet ovenfor, viser hvor I gik i stå, og hvad det var I ikke forstod eller 2. I bliver hjulpet af venligsindede kammerater (evt. mod passende faglige eller kulinariske modydelser à la jeg hjælper dig med dine fysikopgaver, eller jeg bestiller en pizza til os hver, hvis du forklarer mig.. ) Moralen i dette afsnit: Visse dele af læreprocessen kan kun gennemføres af jer selv!

5 at bore Hvordan bliver man god til det? Det kan I blive ved simpelthen at træne jer i at hæfte jer særligt ved visse ting og tænke over dem, bl.a. ved at stille spørgsmål. Det vil I få nogle eksempler på nedenfor. Den første regel, når I forbereder jer til timerne, lyder: Hav altid blyant og papir ved hånden. Det helt vigtige er, at I fra starten vænner jer til at fæstne jeres opmærksomhed ved noget i teksten eller i opgaven. Hvis I nøjes med at lade øjnene glide hen over lektien, sker det nemt, at I overser vigtige elementer i den, herunder eventuelle knaster. Og så kan I komme til at sidde uden at kunne deltage aktivt i timen, selv om I har læst lektien måske flere gange. Man kan stille spørgsmål til lektien på forskellige niveauer. Vi opererer her med tre sværhedsgrader: check- eller factspørgsmål, sammenkædningsspørgsmål og uddybningsspørgsmål. Væn jer til altid at stille checkspørgsmål, simple spørgsmål om hvad der rent faktisk står i lektien, fx: Hvad betyder det fagudtryk der står på side 9? Hvor løber Golfstrømmen? Hvornår ophørte Det Vestromerske Rige? Hvilke personer optræder i novellen, og hvad laver de? Træn jer også i at stille spørgsmål til hvordan nogle af jeres iagttagelser hænger sammen (sammenkædningsspørgsmål). Her finder I ikke svaret i en enkelt linie som ovenfor, men er nødt til at overskue større helheder. Fx kunne I spørge: Kan man bruge fagudtrykket på s.9 i beskrivelsen af den figur der er på s.10? Hvor løber Golfstrømmen, og hvad betyder den for klimaet i de lande den passerer? Hvor stort var Det Vestromerske Rige da det ophørte, og hvordan blev det regeret? Hvordan karakteriseres person A i novellen? Og hvordan kan I se det i teksten? Engang imellem kan I så forsøge at komme op på de høje nagler og stille

6 uddybningsspørgsmål. Det er spørgsmål der kræver at I tænker jer grundigt om, og hvor svaret kræver en helhedsforståelse. Det bedste svar er det der viser det største overblik, samtidig med at det er i stand til at forklare den mindste detalje. Uddybningsspørgsmål kunne fx lyde sådan her: Hvilken betydning har det hvis man ændrer på kurven i figuren på s. 10? Hvilke klimaændringer vil der ske i Nordeuropa hvis Golfstrømmen svækkes? Hvorfor ophørte Det Vestromerske Rige? Forhold jer til de forklaringer jeres grundbog giver. Hvilken betydning har læsersympatien (fx overfor person A) for novellens pointe? Kunne I forestille jer A skildret så han blev vurderet anderledes? Her følger så en grafisk fremstilling af princippet:

7 at abstrahere/konkretisere At kunne gå nogenlunde ubesværet fra det konkrete til abstrakte og tilbage igen er en af de vigtigste færdigheder i gymnasium og HF. Hvis man kan abstrahere, så kan man generalisere, man kan se det der er fælles for en række størrelser. Det har I brug for når I skal bevæge jer op på højere analytiske niveauer. Man kan fx i matematik se at 7*8 giver det samme som 8*7, og 5*6 er det samme som 6*5. Når man har lavet denne øvelse et tilstrækkeligt antal gange, så kan man formulere den generelle regel at faktorernes orden er ligegyldig. Her er det ligeså vigtigt at kunne gå tilbage igen fra abstraktionen til det konkrete eksempel. Det oplever man i matematik, når I sidder og funderer over hvilke formler, der skal bruges til at løse den opgave, I netop sidder og regner. Men det er ikke kun i matematik, det er en nyttig færdighed. Når I læser en tekst, er det en vigtig forudsætning for at I kan skaffe jer et overblik over teksten, at I kan gøre denne øvelse. I en litterær tekst som Benny Andersens Diæt er det fx vigtigt at se det fælles i sætninger som fedt giver filipenser, flæsk er ikke godt for hjertet og salt forkortet livet som er de madidealer vi daglig præsenteres for. Først på denne baggrund træder ironien frem i skæve og forvrøvlede sætninger som fx fortsættelsen af salt forkorter livet : bittert trækker det i langdrag / marmelade giver slatne ører. At kunne gå den modsatte vej, altså at kunne konkretisere det generelle, har I fx brug for når nogen beder jer forklare en påstand: Når I fx vil fortælle besøgende folkeskoleelever om hvilke krav der stilles til det at gå i matematisk gymnasium, så er det selvfølgelig en vigtig oplysning at sige at man skal være god til matematik, men det er endnu bedre hvis I også kan forklare, hvad det generelle og abstrakte god til matematik egentlig dækker over: Hvad skal man for eksempel kunne? Her har i nogle simple øvelser: Find overbegrebet til følgende konkrete fænomener: olie fætter bil at røve en bank træ oldefar oksekærre at snyde i skat benzin grandkusine ambulance at køre o. f. rødt Find (mindst 3) konkrete eksempler følgende overbegreber: 1. spiseredskab 2. forårstegn 3.ældreomsorg 4.racisme

8 at deltage Det er vigtigt at du deltager aktivt i timerne, hvis du vil lære noget. Du skal kunne kommunikere både med læreren og med dine kammerater. Det er her vigtigt at understrege, at aktiv deltagelse både gælder når du selv taler og når andre (elev eller lærer) taler. 1. Du skal selv komme på banen Det er vigtigt at du tør sige noget i timerne. Klasseundervisning fungerer bedst med aktiv elevdeltagelse og gruppearbejde/projektarbejde umuliggøres, hvis du og dine kammerater er uforberedte og/eller nægter at deltage. Et vigtigt element i den almene dannelse er elevoplægget. Du og dine kammerater bør alle flere gange have holdt et kort mundtligt oplæg inden for et fag. Målet er at I alle skal opleve at høre jeres stemme tale højt, velartikuleret og sammenhængene om et fagligt emner der optager jer. I skal vise at I er i stand til at sætte jer ind i en område (ikke nødvendigvis stort og dyrt, men fx en forfatter, et musikstykke, et aktuelt emne, en naturvidenskabelig problemstilling ) og fremstille det klart for jeres klassekammerater. I må ikke læse jeres oplæg op, men skal holde det ud fra en synopsis, dvs. punkter i form af stikord, nøgleord, mind-map eller lign. Vi forventer ikke at I fra starten af er store talere, men det er vigtigt at I fra starten af vænner jer til at sige noget højt og i sammenhæng i klassen. 2. At kunne lytte til andre Når I er tilhørere, skal I lytte så opmærksomt at I er i stand til at give en god og konstruktiv kritik. Efter et oplæg skal læreren kunne bede en hvilken som helt tilhører (= elev ) om at give feed-back. Det som både oplægsholdere og lyttere skal forholde sig til, er følgende:

9 Indhold Indledning: Markerede oplægsholderen (fra nu af A) klart at han/hun gik i gang, eller rullede A i gang? Var det muligt som tilhørere at stige på, altså at finde ud af hvad det ville komme til at handle om? Opbygning, fokus og sammenhæng: Hvad var det centrale budskab? Var det bare noget der blev liret af, uden skelnen til stort og småt og uden egentlig sammenhæng? Var der en logisk opbygning af indlægget? Slutning: Fik vi en markant afslutning. Blev de vigtigste ting samlet op så vi fik hjælp til at fastholde oplægget? Såkaldte udenværker Blev der talt højt og tydeligt? Så A på sine tilhørere, og ikke bare i manuskriptet eller på læreren? Sad eller stod A nogenlunde naturligt uden at klø sig i håret eller fingerere med blyanten? Hvis der blev brugt tavle eller andre hjælpemidler, blev de så brugt hensigtsmæssigt (eller stod A fx og talte ind i tavlen mens han/hun skrev)?

10 at samarbejde En stadig vigtigere kompetence - både i skolen og i livet herefter, er evnen til at samarbejde. Der vil til stadighed både i skolen og senere blive krævet af jer, at I samarbejder med jeres kolleger om konkrete opgaver. I skolen vil I blive tvunget til at samarbejde både når I skal lave gruppearbejde og projektarbejde og i forbindelse med laboratorieøvelser i naturvidenskab og samspil i musik. Derfor er det vigtigt at I går positivt ind i samarbejdet - også med kammerater I ikke er så vilde med. I skal lære at være så professionelle at det er målet - produktet - der kommer i fokus og ikke samværet med kammerater. Særligt i forbindelse med projektarbejde vil der blive stillet krav til jer om at samarbejde. Her afhænger udbyttet helt af at gruppen har formået at samarbejde positivt og effektivt om at nå det opstillede mål. Desværre er det ikke ret mange, der helt uden forudgående oplæring formår at gå ind i et projektarbejde og skabe et godt produkt. Kvalificeret projektarbejde er noget man skal lære. For at hjælpe jer med processen, får I nogle arbejdsredskaber stillet til rådighed. I vil også få træning i at anvende dem. Blandt de vigtige arbejdsredskaber er: Opgavefordeling i gruppen I princippet kan og bør alle medlemmer af en gruppe få tildelt en rolle. Erfaringen viser dog at der navnlig er 2 roller, der er vigtigt at få besat, hvis projektarbejdet skal fungere godt: Indpisker Sekretær Informationssøgning I skal kunne opsøge og vurdere informationer i forbindelse med jeres projekt. Videndeling I skal kunne læse en tekst og vurdere dens relevans i forhold til projektet. I skal også kunne referere dens indhold til gruppens medlemmer.