Antal måneder: 18 Ansøgt beløb. Projektslut-dato: 31. oktober 2012

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside MINDRE UDVIKLINGSPROJEKT (under ) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): 'Aprender haciendo' uddannelse i økologiske familielandbrug og personlig udvikling blandt fattige kvindelige quechua-bønder i Sacaba, Bolivia Axis Lokale partnerorganisation(er): CETM (Centro de Estudios y Trabajo de la Mujer) Land(e): Bolivia Landets BNI per indbygger: BNI pr. capita, USD (2008) Projektstart-dato: 1. maj 2011 Projektslut-dato: 31. oktober 2012 Antal måneder: 18 Ansøgt beløb Forbrug pr. projektår: fra Projektpuljen: kr. (Samlet beløb delt med antal projektår) Er der tale om en genansøgning? [ x ] (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Nej Udenrigsministeriet)? [ ] Ja, tidl. søgt dato: Faseopdeling er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt, som ikke tidligere har fået støtte? [ ] B. En ny fase af et projekt, som tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen, Danida eller andre)? [ x ] C. Første fase af et projekt, som tænkes efterfulgt af flere faser? Resumé Det overordnede mål med projektet er at styrke fattige quechua-kvinder i Sacaba, Bolivia, gennem integreret undervisning i bæredygtigt landbrug og personlig udvikling. Undervisningen i bæredygtigt landbrug fokuserer bl.a. på økologisk produktion, smådyrshold og handel, mens undervisningen i personlig udvikling især fokuserer på rettigheder, selvværd, vold og diskrimination samt konfliktløsning. I opstartsfasen kapaciteres partnerorganisationen Centro de Estudios y Trabajo de la Mujer (CETM) i deltagerorienterede og demokratiske pædagogiske metoder, og Axis og CETM udarbejder en værktøjskasse med forskellige undervisningsaktiviteter og metoder. Der etableres et uddannelsescenter, hvor nogle kvinder fra målgruppen uddannes til at blive promotorer, det vil sige, at de får værktøjer til at undervise andre kvinder i deres landsbyer i bæredygtigt landbrug og personlig udvikling. Projektet fokuserer ligeledes på fortalervirksomhed over for de lokale myndigheder for at få dem til at støtte projektet/ uddannelsescenteret og øge indsatsen for at fremme quechua-kvinders rettigheder. Dato Ansvarlig person (underskrift) Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver) 1

2 2. Ansøgningstekst A.1. SAMARBEJDSPARTNERNE Axis er en dansk NGO grundlagt i Axis arbejder med en vision om et globalt samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder til -, i - og igennem uddannelse, og hvor alle er aktive medborgere med lige mulighed for at deltage i demokratiske, sociale, økonomiske og kulturelle beslutningsprocesser. Uddannelse er en rettighed og en forudsætning for bæredygtig demokratisk udvikling både individuelt og kollektivt, samt et af de væsentligste midler til udryddelse af fattigdom og undertrykkelse. Uddannelse skal samtidig åbne op for kendskab til og opnåelse af andre rettigheder. Det skal være en uddannelse, der prioriterer demokratisk dannelse, refleksion og handlekompetence, og som bygger på deltagernes egen viden og behov. Det aktive medborgerskab fremmes ved at understøtte borgerne i at blive kan-vil-tør-gør mennesker. Endelig skal uddannelsesaktiviteterne være baseret på lighed i forhold til køn, race, etnicitet, seksualitet og religion. Axis faglige indsatsområder er: Interkulturel og tosproglig undervisning Grundskoleundervisning Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder Integrerede tekniske uddannelser Ungdomslederuddannelse Axis arbejder på nuværende tidspunkt med uddannelsesprojekter og udvikling af pædagogiske metoder i Ghana, Bolivia, Peru og Ecuador. En væsentlig del af organisationens aktiviteter er også at sende praktikanter ud til projekterne og til Peru og Laos. For flere detaljer se venligst bilag 1: liste over Danida-finansierede projekter de seneste fem år. Erfaringer med konteksten og det specifikke emne Axis arbejder med flere forskellige partnere i Bolivia, også idette projekts indsatsområde Cochabamba (se bilag 2: kort over Cochabamba/Bolivia). Axis projektet: Styrkelse af arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed/ Pro-Joven har sit ene kontor i Cochabamba. Her arbejder projektholdet tæt sammen med myndighederne og er kendt af forskellige civilsamfundsaktører 1. Axis har i en årrække arbejdet med integreret undervisning - det vil sige, at man integrerer faglig uddannelse med personlig udvikling - og med efteruddannelse af lærere ud fra principper om dialogbaseret, demokratisk og participatorisk pædagogik. Ud over den generelle projekterfaring med teknisk uddannelse og efteruddannelse kan Axis i dette projekt trække på to konkrete projekterfaringer: 1) Fra 2001 til 2009 gennemførte Axis et projekt i samarbejde med CEPROMUP (Centro de Promoción de la Mujer del Pueblo) i Peru, hvor fokus var en kombination af teknisk uddannelse og personlig udvikling af kvinder. Gennem den integrerede uddannelse lærte kvinderne et håndværk og blev samtidig styrket gennem tilegnelse af metoder til konflikthåndtering og udvikling af sociale færdigheder. 2) Uddannelsesprojektet Skolehaver i Moray, fase 3 i Peru ( ), som fokuserer på efteruddannelse af lærere med udgangspunkt i produktion og bæredygtigt landbrug. En del af den teoretiske ramme for nærværende projekt er teorien om sense of coherence ( følelse af sammenhæng ). Axis har erfaring med anvendelse af denne teori fra projektet Styrkelse af arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed/ Pro-Joven, samt fra et nystartet projekt i Ghana med samme tema. 1 Pro-Joven har arbejdet med kortlægning af unges seksualvaner og viden om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, samt med træning af innovatorer i pædagogiske metoder til seksualundervisning (Danida støttet enkeltprojekt, journal nr. 104.N.363.b.3 se bilag 1). 2

3 A.2 Samarbejdspartnerens historie, formål og erfaringer Centro de Estudios y Trabajo de la Mujer (CETM) er en civilsamfundsorganisation grundlagt i 1986 med base i Cochabamba, Bolivia. CETM s overordnede mål er at mindske undertrykkelse og diskrimination af kvinder. CETM fokuserer desuden på at fremme sociale forandringsprocesser, der skaber større lighed mellem kønnene og arbejder særligt med uddannelse og personlig udvikling blandt kvinder. I organisationens første år var omdrejningspunktet oplysningsarbejde rettet mod den urbane del af Cochabamba-regionen. Fra 1990 udvidede CETM dette arbejde til også at omfatte landområderne i regionen. CETM arbejder med integreret udvikling i kommunerne Sacaba, Arbieto og Tacopaya. Med integreret udvikling menes uddannelse, sundhed og medborgerskab. Den organisatoriske struktur i CETM består af to niveauer: Et ledelsesniveau og et fagteknisk niveau. Ledelsen er ansvarlig for organisationens finansiering og har det overordnede ansvar for CETM s projekter. Derudover superviserer ledelsen de forskellige dele af organisationen og fungerer som sparringspartner og rådgiver for det fagtekniske niveau, der står for selve projektimplementeringen. Det faglige niveau i CETM består af en direktør, en administrator samt et hold fagfolk indenfor kommunikation, integreret sundhed, uddannelse og kapacitetsopbygning samt økologi, miljø og infrastruktur 2. CETM s bestyrelse består af grundlæggerne af CETM og har det overordnede beslutningsmandat og ansvar for monitorering af CETM s arbejde 3. CETM s projekterfaringer CETM har siden 1995 arbejdet med udviklingsprojekter finansieret af forskellige donorer - se bilag 3 for CETM s finansiering fordelt på projekter i perioden Projekterne og aktiviteterne har fokuseret på kapacitetsopbygning, teknisk uddannelse og rettigheder. Fra gennemførte CETM et projekt finansieret af 'The Kellogg Foundation', hvor kvinder blev undervist i værktøjer til at etablere et bæredygtigt landbrug med få ressourcer. Kellogg bidrog til finansieringen af det uddannelsescenter, hvor noget af nærværende projektets undervisning vil foregå. I et andet projekt har CETM udviklet en model til forbedring af levevilkårene i landsbyer i kommunen Tacopaya (også i Cochabamba området), hvor over 1000 unge blev undervist i tekniske færdigheder indenfor landbrug med fokus på forbedring af fødevaresikkerhed og forbedret landbrugsproduktion. CETM har desuden gennemført et projekt med fokus på kvinder og aktivt medborgerskab i samarbejde med BILANCE (Red Internationcional de Organizaciones de Desarrollo Católicas). Et spin-off af CETM s arbejde er organisationen ODEMSA (Organización de Mujeres Sacaba) en organisation af kvinder fra landsbyer i Sacaba. CETM har arbejdet for at styrke kvindernes organisering og deltagelse i ODEMSA gennem workshops med temaer som medborgerskab og selvtillid. CETM har i forbindelse med tidligere og nuværende aktiviteter og projekter samarbejdet med lokale myndigheder herunder en række kommunekontorer og byrådet. Dette samarbejde har især været i forbindelse med at sikre allokering af ressourcer til sundhed og uddannelse. I forhold til nærværende projekt har Sacabas borgmester til et møde med CETM og Axis givet udtryk for kendskab til CETM og deres aktiviteter og, at det eventuelt ville være muligt at støtte projektet med for eksempel såsæd. Borgmesteren har udarbejdet et støttebrev til projektet, se venligst bilag 4. CETM er meget bevidst om, at borgmesteren skal holdes fast på det, han mundtligt og skriftligt har givet udtryk for. Den ansvarlige for kønsprojekterne i kommunen udtrykte også sit kendskab til CETM og til det Axis støttede projekt Pro-Joven og vigtigheden i at koordinere indsatser. CETM giver indtryk af at være en stærk partner med stærkt engagement og bevidsthed om, hvad de vil, og hvad der er relevant, samt kendskab til målgruppen og arbejdserfaring i området og med målgruppen. CETM virker donorvant, vant til at lave narrative og økonomiske rapporter, og erfaren i LFA og projektformulering personer i alt på kontoret og i alle projekter. Tre af personernes kontrakter er op til fornyelse i december 2010, det vil ske på baggrund af evaluering af deres arbejde. 3 Bestyrelsen består af personer med en samfundsfaglig baggrund i udvikling og køn. En af bestyrelsesmedlemmerne er leder af kønsdepartementet på uddannelsesinstitutionen: Centro de Estudios Sociales Universitarios med flere publikationer om køn bag sig. 3

4 CETM s direktør, Sonia Pardo Burgoa, er uddannet sociolog og har siden 1985 arbejdet med at forbedre forholdene for kvinderne på landet. Dette gennem udvikling af kvindernes sociale og tekniske evner, og evner til at tage vare på deres eget liv og for eksempel konfrontere mandschauvinisme og vold. Fra dette arbejde har hun også erfaring med at arbejde sammen med kvindernes mænd med det formål at muliggøre kvindernes deltagelse og organisering. Sonia Pardo Burgoa taler quechua (for mere information se venligst hendes CV i bilag 5). A.3 Erfaringer fra tidligere samarbejde Kontakten til CETM opstod via det Axis støttede projekt Pro-Joven omtalt ovenfor. CETM og Axis indledte forhandlingerne om et projektsamarbejde i sommeren 2009 og gennemførte en afsluttende projektformulering i august Både CETM og Axis har et mangeårigt erfaringsgrundlag indenfor integreret uddannelse og kvinder, og har begge arbejdet med fortalervirksomhed i deres projekter. Projektet og samarbejdet forventes at styrke CETM yderligere som civilsamfundsorganisation gennem forbedring af deres undervisningsmetoder til integreret uddannelse af kvinder i landdistrikter. Samtidig vil en styrkelse af organisationens interne processer give dem en udvidet platform for at udføre det fortalerarbejde, der på længere sigt skal sikre et bredt kendskab til og brug af nye undervisningsmetoder. Projektet forventes at styrke Axis erfaringer med styrkelse af kvinders rettigheder og udvikling af pædagogiske metoder for forskellige målgrupper. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? I Sacaba-kommune er der omkring indbyggere, hvoraf ca. 70 % definerer sig selv som tilhørende Bolivias oprindelige befolkning. Heraf er ca. 93 % quechua, det vil sige, at de taler spansk og quechua eller kun quechua. Størstedelen af den oprindelige befolkning er fortsat blandt de allerfattigste, og i Cochabamba lever en stor del af denne befolkningsgruppe i fattigdom og lider af underernæring. I Bolivia lever mere end 90 % af den oprindelige del af befolkningen under FN s fattigdomsgrænse. Den lokale regering i Cochabamba har opsat et mål om at styrke udviklingen af initiativer og erhverv til produktion af goder og serviceydelser af god kvalitet, med fokus på småindustri og lokal produktion. 4 Ifølge Cochabambas udviklingsplan er et af de centrale problemer for områdets økonomi og udvikling den meget lave produktivitet i landbruget, derfor har den lokale regering som mål at forbedre dette. Hovedtemaet for projektet Hovedtemaet for dette projekt er uddannelse i landbrugstekniske metoder og kvinders rettigheder. Landbrugstekniske metoder For befolkningen i landdistrikterne omkring Cochabamba, heriblandt Sacaba kommune, er landbruget den vigtigste indtægtskilde. Andelen af befolkningen i regionen, der brødføder sig ved landbrug, er støt stigende og er i perioden fra 1992 til 2001 steget fra 33 % til 77 % 5. Denne tendens kan blandt andet skyldes en stigende arbejdsløshed i regionen. I gennemsnit anvendes ca. 30 % af udbyttet til familien, mens de resterende 70 % bliver solgt på markedet. En central hindring for områdets udvikling og økonomi er den lave produktivitet i landbruget, som blandt andet skyldes det lave teknologiske produktionsniveau samt mangel på viden og ressourcer. Den lokale befolkning har ikke den nødvendige relevante information eller de økonomiske ressourcer til at forbedre deres situation. Ydermere er der i landsbrugsproduktionen en uforsvarlig brug af pesticider, som hovedsageligt skyldes manglede kvalitetskontrol og oplysning i landet 6. Der er således i området brug for projekter, der introducerer en bæredygtig indgangsvinkel til landbruget, og nu er der en åbning og gode muligheder for at gennemføre projekter i Sacaba-kommunen grundet lokalregeringens nye initiativer og vilje til at forbedre miljøet og kvaliteten af produktionen Desværre findes der ikke nyere tal, da den nationale bolivianske statistikbank ikke er blevet opdateret siden 2001). 6 Fra Sacabas kommunale udviklingsplan. 4

5 Kvinders rettigheder Kvinder i Bolivia er generelt dårligere stillet i samfundet end mænd på grund af uddannelsesmæssig, politisk og social diskrimination. For eksempel kan 14 % af kvinderne ikke læse eller skrive (World Bank 2007), mod 4 % mænd (World Bank 2007). Dette påvirker de vilkår, der former kvindernes dagligdag, for eksempel i kraft af begrænset adgang til formel uddannelse I hjemmet har kvinden typisk et mindst lige så stort aktiv i generering af en families indkomst som manden, men ofte er det manden, der administrerer husstandens indkomst. Mændene har ofte ikke børnenes ernæring og skolegang som øverste prioritet, Et andet vigtigt element, der former kvindens vilkår i dagligdagen, er vold i hjemmet. I de tre første måneder af 2010 var 629 kvinder ofre for fysisk og psykisk vold i Sacaba kommune. 176 af disse tilfælde udsprang af økonomiske problemer 7 Dette projekts primære målgruppe er fattige kvindelige quechua-bønder i Sacaba, da disse kvinder ikke alene bliver diskrimineret på grund af deres køn men også på grund af deres etnicitet. Deres adgang til uddannelse er desuden yderligere begrænset, fordi de bor på landet. Den bolivianske regering arbejder for at fremme ligheden mellem mænd og kvinder, og præsident Evo Morales indledte 2010 med for første gang i landets historie at inkludere kvinder af indiansk afstamning i sit kabinet. Ydermere blev Bolivias konstitution fra 2009, Constitución Política del Estado (CPE), ratificeret i januar 2010 så kvinder nu har samme rettigheder som mænd både privat, politisk og uddannelsesmæssigt. Lovgivningsmæssigt er vejen nu banet for, at kvinder kan drive selvstændigt landbrug 8, og med udnævnelsen af ti nye kvindelige ministre i Evo Morales regeringskabinet, er der for alvor blevet sat fokus på kvinders uddannelse og rettigheder. Projektet arbejder hermed indenfor et nyopstået spillerum, der gør det muligt på lokalt plan at påvirke kvinders hverdagsvilkår og på længere sigt at influere deres position i lokalsamfundet og i det bolivianske samfund. Lokale myndigheders og andre organisationers indsats i sektoren (herunder Danida) I Sacaba er der ansat én person, som er ansvarlig for kønsaktiviteter i kommunen, herunder for eksempel organisering af undervisning af kvinderne. Under den afsluttende projektformulering mødte vi denne person. Projektopstartsfasen vil inkludere en præsentation af projektet for vedkommende, udveksling af erfaringer og muligheden for at koordinere. I Sacaba kommunes forvaltning er der også en afdeling for landbrugsudvikling, som det vil være relevant at mødes med. Bolivia har i en årrække været Danida-programsamarbejdsland, men i foråret 2010 besluttede den danske regering imidlertid at udfase udviklingssamarbejdet med Bolivia over de kommende tre år. Danida har fra haft fokus på oprindelige folks rettigheder, ligestilling mellem kønnene, uddannelse og landbrug. Danida har støttet aktiviteter, der fokuserer på at forbedre kvinders situation i Bolivia gennem en række projekter rettet mod at fremme kvinders rettigheder, bekæmpe vold mod kvinder og øge muligheder for indtægter for kvinder inden for landbrug og håndværk. Der er flere danske NGO er, der er aktive i Bolivia og som arbejder inden for et eller flere af dette projekts hovedområder, herunder Ibis og Nepenthes 9. B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Ideens opståen og udvikling Axis har i en årrække søgt efter muligheden for at udnytte organisationens erfaringer med integreret uddannelse. Gennem samtaler med bolivianske partnere og den ansvarlige for uddannelse på den danske ambassade i La Paz har Axis søgt efter en mulig ny partner. I sommeren 2009 mødtes Kira Boe fra Axis og Marisabel Taboada, tidligere direktør for Udviklingscentret i Lima med CETM s direktør Sonia Pardo Burgoa og diskuterede, hvordan CETM s og Axis erfaringer eventuelt kunne bringes sammen i et fælles projekt. Mødet blev efterfulgt af en fast kommunikation pr mail. 7 Fra Sacabas kommunale udviklingsplan. 8 Siden indførelsen af La Ley del Instituto Nacional de Reforma Agraria i 1996 har det i Bolivia været muligt for kvinder at blive ejer eller medejer af den jord, de dyrker. Mellem blev der imidlertid kun udstedt ejendomsretspapirer til kvinder i Bolivia, og selvom dette tal er steget til mellem , er det stadig en meget lille andel af Bolivias knap 5 mio. kvinder, der ejer deres egen jord. 9 Ibis arbejde i Bolivia koncentrerer sig om uddannelse og promovering af oprindelige folks rettigheder. Nepenthes arbejde i Bolivia koncentrerer sig bl.a. om fremme af oprindelige folks rettigheder gennem uddannelsesprojekter. 5

6 Det andet møde fandt sted i november 2009, hvor Malene Lunøe Friis fra Axis sekretariat fulgte op på de indledende diskussioner og forhandlinger og sammen med CETM skitserede en tidsplan for formulering af en projektansøgning. I februar 2010 mødtes Niels Boe fra Axis sekretariat med CETM. og igennem en lille uge udarbejdedes en problem- og SWOT analyse. I august 2010 gennemførte CETM og Axis en afsluttende projektformulering i Cochabamba, hvor fire personer fra CETM samt to fra Axis deltog. Den centrale arbejdsmetode var arbejdssessioner/workshops organiseret om LFA metoden. Metoden blev benyttet med succes og CETM var meget bekendt med metoden og tog styringen. Undersøgelsen inkluderede også et besøg til uddannelsescenteret og kommunen Sacaba. Her deltog, udover CETM s direktør, også en af de kvinder, som har været meget aktiv og promotor i CETM s tidligere projekter i kommunen. CETM og Axis mødtes i den forbindelse med Sacabas borgmester og den ansvarlige for kønsprojekter i kommunen. I løbet af november 2010 har Jorge Mollinedo, en af projektdirektørerne fra det Axis støttede Pro-Joven projekt, observeret CETM s undervisningsaktiviteter og interviewet tre af CETM s undervisere. Målet var at give Axis indblik i CETM s undervisningsaktiviteter og i de behov, som er for at forbedre undervisningsmetoderne. Kvinderne, som skal være mål for undervisningen, deltog desværre ikke i den afsluttende projektformulering, men vi har vurderet, at CETM igennem deres tidligere erfaringer med denne gruppe, kan repræsentere deres synspunkter (for mere information om den afsluttende projektformulering se venligst bilag 6 Afsluttende projektformulering rapport) Axis pædagogiske konsulent Catherine Watson mødtes med CETM i november 2010, hvor det pædagogiske udgangspunkt og tilrettelægningen af undervisningen blev diskuteret. Projektdiskussionerne er blevet videreført via skype-møder. B.3 Problemanalyse Hovedproblemet, som projektet adresserer, er fattige quechua-kvinders lave økonomiske og sociale position i samfundet. Til dette hovedproblem er der forskellige årsager, hvor nærværende projekt vil fokusere på følgende: Mangel på landbrugsteknisk viden blandt kvinderne: Der savnes en integreret landbrugsteknisk uddannelse, som passer til kvindernes behov, uddannelsesniveau og måder at lære på. Uddannelsessystemet i Bolivia er overvejende traditionelt, autoritært og meget baseret på universitetsuddannelser. Uddannelse er desuden primært baseret på at kunne læse og skrive - og oftest på spansk. Mange fattige quechua-landbrugskvinder har kun gået få år i skole og kan derfor ikke læse eller skrive. Kendskabet og udbredelsen af undervisningsmetoder, som passer til kvindernes uddannelsesniveau, er begrænset, og der er mangel på undervisningscentre, som underviser i integreret uddannelse: både landbrugstekniske redskaber og personlig udvikling. Der findes endnu kun få offentlige politikker om landbrugstekniske uddannelser. Ikke rentabel landbrugsproduktion: Kvindernes nuværende landbrugsproduktion er ikke rentabel. De har ikke de tekniske færdigheder, som passer til de aktuelle dyrkningsbetingelser: små jordlodder, begrænset adgang til vand og den økonomiske nødvendighed i at brug af naturlige ikke kostbare gødnings- og skadedyrsbekæmpelsesmetoder 10. Mangel på viden om rettigheder blandt kvinderne: Til trods for, at både den lokale regering i Cochabamba og den centrale regering i Bolivia nu fokuserer på kvinders rettigheder i samfundet, er det stadig et problem, at især indianske kvinder i landdistrikterne ikke er klar over deres rettigheder, eller hvem de skal henvende sig til for at få hjælp og information. Der er derfor en stor opgave i at bevidstgøre disse kvinder om deres rettigheder og styrke deres egen personlige udvikling samt deres sociale position og fremdriften i området. Lavt selvværd blandt kvinderne: Mange af kvinderne er ikke bevidste om, at de kan ændre deres situation, og hvordan de kan ændre den. De hyppige tilfælde af vold mod kvinder samt den udprægede machokultur i Bolivia har sat dybe spor både fysisk og psykisk hos tusinder af kvinder. For mange 10 En af årsagerne som også blev analyseret var begrænset viden om, og kapacitet til, at få adgang til økonomiske midler og lånemuligheder. På den ene side eksisterer der ikke særlig mange muligheder, og på den anden side mangler mange af kvinderne viden om disse muligheder og hvordan de får adgang. Desuden er der en mangel på offentlige politikker som styrker de økonomiske kapaciteter og stimulerer genereringen af ressourcer. Af budgetmæssige årsager vil der ikke blive arbejdet med dette en nærværende fase, men det er en af de ting, som overvejes for næste fase. 6

7 forekommer tanken om at arbejde selvstændigt eller handle på egen hånd derfor urealistisk. Det er essentielt, at få brudt voldsmønstrene for at sikre kvinders rettigheder og forhindre, at de fremtidige generationer af drenge og piger vokser op med vold i hjemmet. Begrænset deltagelse af kvinderne i de lokale udviklingsprocesser: Selv om der sket fremskridt, er kvindeorganisationerne i området stadig svage. De mangler kendskab til spillet, til deres rettigheder og til, hvordan de kan udøve deres rettigheder. Der mangler anerkendelse af kvinden som en vigtig økonomisk aktør, og der er stor modstand mod kvinder, som prøver at deltage i det politiske system. Mangel på positive rollemodeller: Der er idag flere kvinder, der har fremtrædende positioner i lokalsamfundet og for eksempel driver egen forretning. Imidlertid bliver kvindernes produktive arbejde og succeser ikke anerkendt eller promoveret i tilstrækkelig grad. Dette betyder, at der er mangel på positive rollemodeller. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Projektets primære målgruppe består af: Facilitorerne fra CETM (3 personer), CETM s ledelse, tekniske og administrative personale (15 personer). 80 kvinder fra fire landsbyer i Sacaba kommune, heriblandt promotorer (i aldersgruppen år). Alle 80 kvinder er fattige quechua-kvinder, der arbejder med små familielandbrug. Kvinderne vil i løbet af projektet blive organiseret i fire kvindeorganisationer (én fra hver landsby). Den sekundære målgruppe består af: Kvindernes familier (i alt ca.480 familiemedlemmer), da de vil blive påvirket af projektet, i og med, at familiernes ernæring og levevilkår forbedres. CETM s relation til og erfaring med målgruppen: CETM har en god relation til målgruppen, da organisationen som tidligere nævnt har gennemført en række projekter for at styrke kvinder i landsbyer i Sacaba kommunen og i to andre kommuner (Arbieto og Tacopayo). CETM har vist sig at være en vigtig lokal aktør i kvindernes empowerment. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Overordnet udviklingsmål: De kvindelige, fattige, quechua-bønder i Cochabamba (Sacaba) er styrket i deres personlige og økonomiske udvikling og har opnået fødevaresikkerhed. Projektmål 1. Den 31. oktober 2012 er der blevet etableret et landbrugsteknisk uddannelsescenter - El Centro de Aprendizajes e Intercambio de Saberes (CAIS) - som bruger metodologier og undervisningsmetoder tilpasset kvindelige fattige quechua-bønder i Sacaba. Centeret vil blive omtalt som CETM/CAIS, for at understrege relationen til CETM. Centeret ejes af CETM, men administreres separat fra CETMs andre aktiveteter, se C.4. for flere detaljer. Indikatorer for projektmål 1 1 Ved projektets afslutning har CETM/CAIS velfungerende undervisningsfaciliteter, udstyr og klargjorte jordlodder til brug for undervisningen. Informationskilder: Observation og fotografier 2 CETM/CAIS har et reglement og retningslinjer. Informationskilder: Reglementet og retningslinjerne. 7

8 3 Ved projektets afslutning er CETM/CAIS styrket institutionelt, teknisk, og pædagogisk. Informationskilder: værktøjskassen, baseline og evaluering. 4 Befolkningen fra de fire landsbyer samt kommunale og uddannelsesmyndigheder fra Sacaba anerkender CETM/CAIS som et center for landbrugstekniskuddannelse. Informationskilder: Evaluering (interviews) og fotografier fra deres deltagelse i aktiviteter. Projektmål 2: Den 31. oktober 2012 har 80 kvindelige, fattige quechua-bønder adgang til en alternativ landbrugsuddannelse omfattende økologisk landbrug og dyrehold, som forbedrer deres økonomiske situation, fødevaresikkerhed og ernæring. Indikatorer for projektmål 2 1 Ved projektets afslutning benytter mindst 70 % af kvinderne økologiske produktionsmetoder i deres køkkenhaver og/eller holder mindre husdyr, og forbedrer deres familiers ernæring. Informationskilder: opfølgningsskema som følger udviklingen af køkkenhaverne og opfostringen af mindre husdyr. 2 Ved projektets afslutning har kvinderne organiseret sig i grupper og har mindst to markedsstande, hvor de sælger deres økologiske produkter. Informationskilder: observation og fotografier. 3 Ved projektets afslutning har mindst halvdelen af kvinderne i gennemsnit øget deres økonomiske indtægter med xx % (den præcise procentsats defineres ud fra baseline). Informationskilder: baselinestudie og evaluering. Projektmål 3: Den 31. oktober 2012 er 80 kvindelige, fattige, quechua-bønder i Sacaba bevidste om, at de kan ændre deres sociale situation. Indikatorer for projektmål 3 1 Ved projektets afslutning har promotorerne fået tildelt mindst to markedsstande af de kommunale myndigheder. Informationskilde: mappe med korrespondance og tilladelser fra kommunen. 2 Ved projektets afslutning kender projektets deltagere deres rettigheder og forstår at udøve dem. Informationskilder: baseline og evaluering (interviews) 3 Ved projektets afslutning er mindst 2/3 af promotorerne positive rollemodeller i deres landsbyer. Informationskilder: baseline og evaluering (interviews) C. 3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Til opfyldelse af projektmål 1: Den 31. oktober 2012 er der blevet oprettet et landbrugsteknisk uddannelsescenter, som bruger metodologier og undervisningsmetoder tilpasset kvindelige fattige quechuabønder i Sacaba. 8

9 Aktiviteter Axis pædagogiske konsulent afholder en fem dages workshop for CETM s personale om participatoriske og demokratiske pædagogiske metoder. Forventede resultater 1.1 Den 1. oktober 2011 har CETM et team, der har kendskab til pædagogiske metoder tilpasset kvinderne Axis udarbejder sammen med CETM en værktøjskasse (der kan videreudvikles) med participatoriske pædagogiske metoder CETM og Axis udarbejder udkast til et undervisningsmodul i personlig udvikling og et andet i økologisk landbrug 1.2 Den 1. oktober 2011 har CETM/CAIS to undervisningsmoduler til at undervise i landbrugsmetoder og personlig udvikling CETM og Axis udvikler metoder til at evaluere undervisningsmodulerne CETM og promotorerne evaluerer undervisningsmodulerne CETM og Axis producerer udkast til undervisningsmateriale (9 pjecer) CETM gennemfører evaluering af undervisningsmaterialet med kvinderne. 1.3 Den 1. oktober 2011 har CETM/CAIS produceret et udkast til undervisningsmateriale, som uddeles til kvinderne CETM og Axis reviderer undervisningsmaterialet Sætte centeret i stand, udstyre det og klargøre jordlodderne (CETM) Udarbejde et reglement og en manual for procedurer (CETM + repræsentanter for kvinderne + juridisk rådgiver). 1.4 Den 1. november 2011 er CAIS blevet etableret som et center med et reglement og retningslinier som det tekniske team og kvinderne har udarbejdet i fællesskab Afholde møder, hvor reglementet og retningslinier præsenteres for kvinderne (CETM) Udvikle en fortalervirksomhedsstrategi for at få CAIS anerkendt af myndighederne som et center med tilladelse til at udstede certifikater anerkendt af myndighederne og med mulighed for at få tildelt personale ( centro de convenio ). (CETM og Axis) Afholde fem møder med kommunale og uddannelsesmyndigheder, kvindeorganisationer, landsbyorganisationerne for at præsentere centeret, få tildelt materialer til landbrugsproduktionen og få en markedsplads. (CETM) Invitere strategiske lokale og distrikts autoriteter til at besøge centeret og observere aktiviteter. (CETM) 1.5. Den 30. oktober 2012 har CETM en fortalervirksomhedsstrategi for institutionaliseringen af CAIS, som retter sig mod de kommunale myndigheder og ministerier. 9

10 Til opfyldelse af projektmål 2: Den 31. oktober 2012 har 80 kvindelige, fattige quechua-bønder adgang til en alternativ landbrugsuddannelse omfattende økologisk landbrug og dyrehold, som forbedrer deres økonomiske situation, fødevaresikkerhed og ernæring. Aktiviteter Forventede resultater Identificere kvindelige promotorer i de fire landsbyer (CETM). 2.1 Den 31. august 2012 er 80 kvinder blevet undervist i økologisk landbrug Gennemføre 12 workshops (teori og praksis) med promotorer i CAIS (CETM) Støtte promotorerne i gennemførelse af workshops og undervisning af de 80 kvinder i landsbyerne (CETM) Støtte oprettelsen af økologiske køkkenhaver hos de 80 kvinder fra de fire landsbyer (promotorer og CETM) Undervise kvinderne i tilberedning af ernæringsrigtig mad (promotorer og CETM) 2.2 Den 31. august 2012 benytter kvinderne fra de fire landsbyer deres kendskab til produktion og tilberedning af fødevarer og forbedrer deres ernæring og økonomi Støtte kvinderne til at organisere og drive en markedsstand (CETM) Støtte kvinderne til at organisere en markedsfestival (feria) for at promovere og sælge økologiske landbrugsprodukter (CETM). 2.3 Den 31. august 2012 sælger mindst 2/3 af de kvinder, der har deltaget i projektet, deres overskydende landbrugsproduktion på to markeder i området og evt. andre steder Støtte kvinderne i produktion og salg af deres produkter (CETM) Afholde to fællesmøder i hver landsby (et halvvejs i projektperioden og et i slutningen) (CETM) Støtte og forberede promotorerne så de til møderne kan informere om resultaterne af undervisningen og arbejdet (CETM). 2.4 Den 31. oktober 2012 har kvindeorganisationerne med støtte fra CETM afholdt mindst to fællesmøder hver for at analysere resultaterne af undervisningen i økologisk landbrug og fødevaresikkerhed. Til opfyldelse af projektmål 3: Den 31. oktober 2012 er 80 kvindelige, fattige, quechua-bønder i Sacaba kommune bevidste om, at de kan ændre deres sociale situation. Aktiviteter Afholde 12 workshops med temaer inden for personlig udvikling for promotorer i CAIS (CETM). Forventede resultater 3.1 Den 31. oktober 2012 er 80 kvinder blevet undervist i personlig udvikling Støtte promotorerne i at gennemføre workshops i landsbyerne (CETM) Oplyse kvinderne om deres rettigheder og muligheder for at udøve disse i forhold til de lokale myndigheder (CETM). 3.2 Den 31. august 2012 tilvejebringer de fire kvinde organisationer landbrugsinputs i Sacaba.( gestionan insumos agrícolas ) Afholde møder mellem projektteamet, kvindeorganisationerne og de kommunale myndigheder. 10

11 3.3.1 Støtte promotorerne i at etablere forbindelser til kommunale myndigheder og til andre organisationer (CETM). 3.3 Den 31. oktober 2012 kan kvindernes organisationer liste fem konkrete eksempler på, hvordan de har opnået noget, som forbedrer deres situation Støtte gennemførelsen af to møder per landsby (ét halvvejs i projektet og ét til sidst) for at analysere resultaterne af undervisningen i personlig udvikling (CETM) Støtte og forberede promotorerne i at informere om undervisningen og om samarbejdets effekt på kvindernes personlige udvikling (CETM). 3.4 Den 30. oktober 2012 har kvindeorganisationerne, med støtte fra CETM, gennemført mindst to fællesmøder for at analysere resultaterne af undervisningen i personlig udvikling. C. 4 Strategi: Hvordan vil projektet blive gennemført? Indsatsens strategi udgøres af følgende komponenter: Videreudvikling og etablering af rammerne for projektet og undervisningen Træning af undervisere i participatoriske pædagogiske metoder Undervisning af kvinder i bæredygtige landbrugstekniske færdigheder og personlig udvikling Fortalervirksomhed for øget anerkendelse af uddannelsescenteret rettet mod lokale myndigheder Jævnlige refleksioner over praksis og tilpasning af metoder Videreudvikling og etablering af rammer for projektet og undervisningen I projektets opstartsfase etableres rammerne for projektet og undervisningen. Undervisningen af promotorerne vil foregå på et uddannelsescenter: El Centro de Aprendizajes e Intercambio de Saberes (CAIS). Centret eksisterer allerede, og ejes af CETM. Det lejes ud en gang i mellem til andre formål, men står ellers tomt (se bilag 7 om centeret). I opstartsfasen videreudvikles de fysiske rammer så lokaler og marker/jordlodder bliver klar til brug for undervisningen og projektholdet ansættes. CETM udfører et baseline studie, som muliggør monitorering og evaluering af projektet. Træning af undervisere i participatoriske pædagogiske metoder. Efter konsolidering af rammerne for projektet vil Axis pædagogiske udsendte, i samarbejde med CETM s pædagogiske personale, introducere det pædagogiske fundament og et udkast til en værktøjskasse med undervisningsaktiviteter. Det pædagogiske fundament bygger på teorien om følelse af sammenhæng ( sense of coherence ) af Aaron Antonovsky. Teorien sammenfatter, hvordan en persons følelse af sammenhæng har indflydelse på motivationen for at ændre aspekter af livet, som er utilfredsstillende, og tage ansvar for sit eget liv. En person med en stærk følelse af sammenhæng tror på sin egen evne til at handle og har evnen til at se mulighederne i de ressourcer, han eller hun har til sin rådighed, som for eksempel et netværk eller viden. Følelsen af sammenhæng opbygges gennem mange forskellige læreprocesser i livet forudsat at disse læreprocesser har den rette karakter og kvalitet. 11. Projektet sigter mod at give kvinderne i målgruppen undervisning, så de får styrket både deres tekniske viden, netværk og motivation for at handle deres følelse af sammenhæng. Ved at styrke kvindernes følelse af sammenhæng bliver kvinderne bedre i stand til at tage hånd om deres eget liv og forandre deres situation. På denne måde får kvinderne øjnene op for, hvilke muligheder de har for forandring på grundlag af allerede eksisterende ressourcer: 11 Aron Antonovski: Helbredets mysterium At magte stress og forblive rask. 11

12 Arbejdet med det pædagogiske fundament og værktøjskassen påbegyndes under Axis pædagogiske konsulents udsendelse i projektets opstartsfase. Under udsendelsen vil Axis pædagogiske udsendte undervise projektholdet, CETM s øvrige faglige og pædagogiske personale samt ledelsen i, og med, de participatoriske pædagogiske metoder Axis bidrager med til projektet. De participatoriske metoder gør, at kvinderne bliver aktive deltagere i deres egen læreproces, det vil sige, at de kan relatere ny viden til deres eksisterende viden og tidligere erfaringer, de kan afprøve nye viden og ideer i det trygge miljø som undervisningen tilbyder og de kan integrere det de lærer i deres egen virkelighed i det daglige arbejde og familielivet. Kvinderne i projektet er ikke modtagere, men deltagere i undervisning. Herved bliver kvinderne aktive medspillere og bliver for eksempel styrket i evnen til mere langsigtet planlægning af indkomstskabende aktiviteter i deres landbrug. Det er vigtigt, at CETM s personale lærer at mestre de participatoriske pædagogiske metoder i en sådan grad, at disse ikke kun anvendes til indlæring af faktuel viden, men også til aktiviteter med diskussioner så kvinderne danner holdninger og reflekterer, og på denne måde bidrager til den personlige udvikling. Med udgangspunkt i disse vil Axis pædagogiske udsendte og CETM s personale på en workshop, der løber over fem dage, lave et udkast til et træningsforløb og en tentativ værktøjskasse med undervisningsaktiviteter, som kan bruges med forskellig indhold/emner. Det vil være aktivitetstyper, som kan bruges med folk, som ikke læser eller skriver godt. Ideen er ikke at projektet skal lære kvinderne at læse og skrive, men netop at tilpasse undervisningen til kvindernes forudsætninger. Underviserne vil via projektet også lære, hvordan de strukturerer en undervisningssekvens for at opnå de bedste læringsresultater. Værktøjskassen vil være udarbejdet på en sådan måde, at de enkelte metoder beskrives og efterfølgende suppleres med ideer til, hvordan de kan varieres og anvendes til et givent emne. Det er vigtigt for den langsigtede styrkelse af CETM s pædagogiske arbejde, at undervisningen og udarbejdelsen af materialer sker i samarbejde med såvel fagligt personale og pædagogiske medarbejdere som CETM s ledelse. Der vil blive produceret to undervisningsmoduler: én i personlig udvikling og én i bæredygtigt landbrug jf. afsnit C.3: Resultater (outputs) og projektaktiviteter. Undervisningsmodulet i personlig udvikling vil indeholde følgende emner: a) vold og diskrimination, b) ledelse og organisering, c) management (gestión) og fortalervirksomhed, d) konfliktløsning, e) rettigheder. Selvværd vil være et tværgående tema. Undervisningsmodulet i bæredygtigt landbrug vil indeholde følgende emner: a) forarbejdning af fødevarer, b) økologisk produktion, gødning og vandingssystemer, c) smådyrshold, og d) handel. Fødevaresikkerhed vil være et tværgående tema. Emnerne for modulerne på baggrund af CETMs erfaringer med, hvad kvindernes behov er. I hver tema vil der være undertemaer. Projektholdet vil udvikle moduler sammen med Axis pædagogiske konsulent, hvis kapacitet ligger i at udvikle undervisningsforløb til forskellige formål. De landbrugstekniske undervisere vil stå for de landbrugstekniske inputs. Dette vil blive defineret af CETM i opstartsfasen. Begge moduler vil tage udgangspunkt i, at kvindernes læse- og skrivefærdigheder er begrænsede. Axis og CETM vil opbygge undervisernes kapaciteter til at undervise på de præmisser og også udvikle undervisningsmateriale med mange billeder og lidt tekst. Når workshoppen er slut, vil der foreligge et udkast til værktøjskassen, som kan valideres og videreudvikles i projektets løbetid. Værktøjskassen skal være et dynamisk dokument, der hele tiden diskuteres og revideres indtil projektets afslutning. Undervisning af kvinder i bæredygtige landbrugstekniske færdigheder og personlig udvikling. Som nævnt i baggrundsanalysen er den uddannelse kvinderne typisk har modtaget traditionel og autoritær. I modsætning til, hvad kvinderne er vant til, udfordres de i projektet til at reflektere over egen praksis. De får desuden kendskab til ny teknisk viden ved selv at afprøve og forbedre metoder og reflektere over deres personlige udvikling. Undervisningens fokus er på at forbedre kvindernes situation og position. Projektets aktiviteter kan derfor deles op i to dele, som er relateret til henholdsvis kvindernes praktiske behov og deres strategiske behov. De praktiske behov er direkte forbundet med de vilkår, der former hverdagen, og kan være fælles for både mænd og kvinder. Det vil sige, at påvirker man kvindernes dagligdags vilkår, vil man potentielt også påvirke mændenes. Der arbejdes i projektet med kvindernes praktiske behov i form af teknisk uddannelse og 12

13 træning indenfor bæredygtigt landbrug. Samtidig arbejdes der med de strategiske behov, der danner baggrunden for kvindens position i samfundet og hendes hverdagsvilkår. Det vil sige, at kvinderne bliver klar over, hvad det er for strukturer i samfundet, der former deres hverdag og situation og vigtigst af alt, hvordan de kan medvirke til at påvirke disse strukturer. På den måde er projektets arbejde med fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af CETM/CAIS begge elementer, der retter sig mod kvindernes strategiske behov og mod muligheden for at ændre kvindernes position i lokalsamfundet. Modulerne vil blive udviklet med udgangspunkt i denne tankegang. Undervisningen vil foregå i form af lukkede workshops, det vil sige moduler, som kun varer én workshop. Hver workshop er hermed selvstændig. Det overvejes om kvinderne efter hver undervisningsgang skal forpligte sig på noget, som de vil gå hjem og prøve af til næste gang. Dette ville bidrage både til kvindernes læreproces ( learning by doing ), til deres ejerskab til projektets metoder og til mulighederne for at monitorere kvindernes læring og metodernes effekt. Workshops vil selvfølgelig bygge på hinanden, så der er progression, men de skal samtidig også være selvstændige enheder. Kvinderne undervises i bæredygtigt landbrug og i at producere bestemte produkter for på den måde at forøge den tilførte værdi af det af deres produktion, de kan sælge. Fordelen ved økologisk landbrug i en kontekst, der er præget af fattigdom er, at der i produktionen ikke bruges midler på dyre inputs til produktionen, såsom pesticider og vækstfremmer. Da produktionen af landbrugsprodukter kan opretholdes med naturlige ressourcer bliver den både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. Projektets fokus er at promovere kvindernes rettigheder. De participatoriske metoder som undervisningen bruger, bidrager til opbygningen af et miljø, hvor man gerne må udtrykke sin mening, prøve sine ideer af og diskutere forskellige synspunkter uden at tvinge dem igennem på andres bekostning. I baseline studiet og evalueringen af projektet vil man indsamle kønsrelateret information for i næste fase at kunne udvikle strategier for at involvere mændene med det formål at forbedre kvindernes - og mændenes - situation samt kvindernes position. På baggrund af den viden vil man definere arbejdet med at bevidstgøre mændene i næste fase af projektet, for eksempel ved at brug mandlige promotorer. Hver af de fire landsbyorganisationer vælger fire promotorer hver, som deltager i workshops på uddannelsescenteret. Efterfølgende skal promotorerne undervise grupper af kvinder i deres landsbyer og anvende deres viden i praksis, samt følge op på kvindernes arbejde. CETM vil støtte promotorerne i dette arbejde. To gange i løbet af projektet vil promotorer præsentere projektets aktiviteter og resultater i landsbyerne. I løbet af projekt vil CETM opholde sig meget i landsbyerne, hvor de giver støtte og vejledning til kvinderne. Fortalervirksomhed for øget anerkendelse af uddannelsescenteret rettet mod lokale myndigheder. Fortalervirksomheden vil rette sig mod de lokale og regionale myndigheder og beslutningstagere med henblik på at opnå en aftale om tildeling af landbrugsinputs og en markedsstand. Derudover vil CETM og Axis arbejde på formulering af en strategi for at opnå at CETM/CAIS anerkendes, som centro de convenio 12. I projektets næste fase vil værktøjskassen være et værktøj til at fremme initiativer til alternativ og mere relevant undervisning af kvinder. Værktøjskassen vil vise den bolivianske regering konkrete metoder, som kan anvendes i det produktionsorienterede undervisningspensum. En strategi for at opnå officiel anerkendelse af centerets og dets aktiviteter vil være at styrke og udvide kontakten til lokale myndigheder og inddrage/invitere relevante myndigheder i/til møder/workshops, hvor metodemanualen og erfaringer præsenteres og diskuteres. 12 Et centro de convenio er et center som har en sådan overenskomst vil gøre det muligt at få tildelt personale og udstede certifikater til deltagere i undervisningen, som er anerkendt af myndighederne. Certifikaterne har stor værdi som blåstempling i det bolivianske samfund, både som en anerkendelse af deltagernes viden og uddannelsescenterets værdi/autoritet 13

14 Jævnlige refleksioner over praksis og tilpasning af metoder. Løbende i projektperiode vil metoderne blive evalueret og analyseret. Dette vil foregå gennem løbende og tæt kontakt mellem CETM og Axis samt et review inden projektet slutter. Cirka midt i forløbet revideres træningsmanualen. Anden halvdel af forløbet vil blive brugt til at tilpasse værktøjskassen. Overvejelser vedrørende bæredygtighed Det er relevant at tale om to forskellige slags bæredygtighed: projektets og uddannelsescenterets bæredygtighed. Et er bæredygtigheden af selve projektet, og det som kvinderne får med sig og kan bruge når de er færdige med kurserne. Her er kvaliteten af undervisningen afgørende; om den afspejler kvindernes behov, om den tager højde for deres uddannelsesniveau og måder at lære på. Den bedste måde at sikre, at kvinderne bruger det de lærer, vil være at vise dem, at dyrkningsmetoderne virker, at det er til deres fordel. Bæredygtigheden søges her styrket gennem kvalitetsundervisning og støtte fra Axis til CETM til udvikling af undervisningsmetoder. Et andet element af projektets bæredygtighed er salg af varer på en markedsplads, og sandsynligheden for at kvinderne kan fortsætte med dette, også hvis projektet ikke videreføres med en fase to. Projektet betaler en éngangssum for at få markedspladsen. Kvinderne skal så betale et årligt beløb for at beholde pladsen. Det koster mellem 300/400 bolivianos om året at have markedspladsen, ca. 6.7 bolivianos per kvinde, hvilket svarer til 5-6 danske kroner. Det er et overkommeligt beløb for kvinderne. Strategien med at undervise promotorer, som bor i landsbyerne, bidrager ligeledes til bæredygtigheden. Det sikrer, at der er viden i landsbyerne, at der er nogen i landsbyerne, som kvinderne kan spørge. Det er ikke tale om en ekspert, som underviser kvinderne og så tager afsted igen, det er en af kvinderne i landsbyerne, som bliver uddannet til at kunne give den viden videre. Projektet vil også arbejde for at styrke kvinderne, så de får et øget kendskab til, hvordan de lokale myndigheder arbejder samt mere selvtillid til at manøvre i de rum og få noget ud af de muligheder, der er. Målet er, at det på sigt bliver kvinderne, der taler deres egen sag hos de lokale myndigheder, og f.eks. beder om ressourcerne hos de lokale myndigheder - og ikke CETM. Man vil bidrage til den miljømæssige bæredygtighed af projektet ved at undervise i økologiske produktionsmetoder. Flere af aktiviteterne i dette projekt vil bidrage til at styrke uddannelsescenteret CAIS. Uddannelsescenterets langsigtede bæredygtighed er ikke en del af dette forholdsvis lille projektets mål på nuværende tidspunkt, men vil være noget som skal tages med i betragtning, hvis samarbejdet fortsættes. CETM påtænker på længere sigt at sikre centerets økonomiske bæredygtighed ved at arbejde for at øge centerets indtægter. Centeret udlejes allerede på nuværende tidspunkt til andre begivenheder og indtægterne bidrager til vedligeholdelse af centeret og de månedlige udgifter 13. CETM estimerer, at man ved at udleje centeret 2-3 gange om måneden til andre begivenheder, vil kunne dække de månedlige udgifter. Det er også en idé på et tidspunkt at kunne tilbyde kurser og undervisning til andre aktører. Ifølge CETM køber de lokale og regionale myndigheder allerede landbrugstekniske kurser, og det antages, at med det øgede fokus på uddannelse i produktion, som reflekteres i den nye bolivianske uddannelseslov, at der vil opstå endnu større behov for dette. Det kræver selvfølgelig, at der med det nye fokus i loven, også afsættes flere penge til det. En anden måde at skabe indtægter til centeret på er på længere sigt at sælge de produkter som produceres på undervisningscenteret, og også at kvinderne skal støtte centeret økonomisk på længere sigt, f.eks. ved at de skal købe det såsæd, der skal bruges. Begyndelsen på et længere samarbejde Hvis det går godt, så påtænkes projektet at være begyndelsen på et længere samarbejde mellem CETM og Axis, med det mere langsigtede mål at udvikle, konsolidere og sprede best practices i forhold til integreret participatorisk undervisning af kvinder, specifikt med fokus på kvinder, der ikke kan læse eller skrive. 13 Centerets indtægter og udgifter administreres separat fra resten af CETM s indtægter og udgifter. 14

15 CETM ønsker at CAIS bliver et egentlig uddannelsescenter, der har fokus på landbrugstekniskuddannelse og personlig udvikling og som imødekommer kvindernes basale strategiske og praktiske behov, og respekter den viden som kvinder, der kommer til uddannelsescenteret har. Målet er at centeret på længere sigt, anerkendes af myndighederne, og som fungerer som et best practice center ( centro de referencia ), at folk kommer dertil for at se, hvordan det foregår, og tager erfaringerne med sig til andre steder. Det langsigtede mål i forhold til kvinderne, er at så mange som muligt får værktøjer til at forbedre deres levevilkår og lokalsamfund og tager del i udviklingen i deres samfund. Et liv, hvor de værdsætter sig selv og deres viden. At de kvinder, som bliver undervist gennem CETM/CAIS udvikler sig på alle niveauer. Strategien påtænkes videreført i en næste fase, som også vil handle meget om at følge op på undervisningsmetoderne, forbedre dem, og give mere feedback og sparring til underviserne og promotorerne. Erfaringer viser os, at værdien af Axis undervisning af undervisere, og undervisernes undervisning af f.eks. promotorer øges væsentligt gennem feedback og supervision løbende i projektforløbet, og ikke kun i projektopstart. Det er denne supervision og gentagelse, som er nødvendig for, at undervisningsmetoderne kan konsolideres, og impact øges. Nye elementer i næste fase ville være involvering af mændene, større fokus på fortalervirksomhed og eventuelt inkludere mikro-kredit, så kvinderne kan investere mere i deres produktion, og også udvikle denne kompetence. Der vil også blive trukket på kompetencer i andre Axis støttede projekter. I forhold til exit strategi, hvis samarbejdet ikke fortsættes, så vil vi i det afsluttende review konsolidere undervisningsmetoderne hos CETMs projekthold, i det omfang det kan lade sig gøre afhængig af, hvordan projektet er forløbet. I forhold til kvinderne vil det i løbet af projektet tilstræbes at opnå bæredygtigheden skitseret i ovenfor. C. 5 Forudsætninger og risici Væsentlige forudsætninger: At kvinderne deltager i uddannelsen med støtte fra deres mænd og deres organisation. At kvinderne er indstillet på at ændre deres landbrugsmetoder og deres sociale position. At de kommunale myndigheder støtter projektet (relateret til bæredygtigheden). At myndighederne gør det muligt at kvinderne kan få stande på markedspladserne. Hvordan vil projektet arbejde for at skabe disse forudsætninger: Informere om projektet i landsbyerne og oplyse om projektets aktiviteter og resultater. Anvende participatoriske metoder og metodologier, der tager udgangspunkt i kvindernes behov og uddannelsesniveau. Udnytte de allerede etablerede relationer med myndighederne, og informere dem om projektets aktiviteter og resultater. Være godt inde i de åbninger, der er i lovgivningen og udnytte de åbninger, der er. Overholde reglerne for at have stande på markedspladserne, så myndighederne ikke kan bruge dette mod kvinderne, eller som en undskyldning for at fratage kvinderne pladserne. Være fleksible med planlægningen af workshops og bruge mobiltelefoner hvis workshops f.eks. skal aflyses, flyttes (en stor del af kvinderne har mobiltelefoner). Hovedrisici: Sociale og politiske konflikter, der hindrer mobiliteten i området. Tørke og ingen adgang til vand. D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Ansvars- og opgavefordeling i projektgennemførelsen CETM vil stå for implementeringen af projektet på lokalt plan, herunder implementering af base-line studiet, ansættelsen af personale og implementering og monitorering af aktiviteterne og de budgetlinier, som vedrører CETM. CETM er ansvarlig for at afrapportere hver tredje måned til Axis på projektets udvikling både i henhold 15

16 til projektmål og økonomi. CETM s direktør vil have det overordnede ansvar for projekt og dets monitorering og stå i front for CETMs projekthold, som vil bestå af en bogholder og tre undervisere. Den ene underviser vil have en profil til at undervise i de temaer, som er grupperet under personlig udvikling. De to andre vil have en landbrugsbaggrund (agronom og landbrugstekniker). Axis vil stå for at træne/undervise personalet ved projektets opstart og er ligeledes ansvarlig for udvikling af værktøjskassen og for at følge op på undervisningen. Axis er ansvarlig for de budgetliner der vedrører Axis, og har det overordnede ansvar for at monitorere at projektpuljens retningslinier følges. Axis er ansvarlig for at tilvejebringe de økonomiske midler til projektets implementering. Projektholdet i Axis vil i udgangspunktet være to tovholdere og en sekretariatsansat. Et medlem af Axis bestyrelse vil deltage i kvartalsmøder om projektets udvikling og økonomi. En baggrundsgruppe for projektet vil eventuelt blive nedsat. Praktikanter: Planen er at projektet vil modtage 2 * 2 praktikanter, som Axis finder, forbereder og sender afsted. Praktikprofilerne og opslag udarbejdes på baggrund af behov defineret af CETM. CETM har tidligere haft praktikanter fra for eksempel Spanien. Indtil videre har vi talt om følgende profiler: pædagogik, sociologer, agronomer og ernæringseksperter. Terms of Reference (ToR) for base-line studiet udarbejdes af CETM og Axis i fællesskab og CETM og Axis har begge ansvaret for det afsluttende review af projektet. D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Base-line studie I projektets opstartsfase udarbejdes et base-line studie. Løbende monitorering CETM CETM s projekthold vil løbende monitorere projektets aktiviteter og afholde møder om fremskridt og udfordringer og besøge landsbyerne. Hvert kvartal afholdes møder med projektholdet for at udarbejde narrative og økonomiske rapporter om projektets fremskridt, som efterfølgende sendes til Axis. CETM s direktør vil have det overordnede ansvar for monitoreringen. CETM s direktør vil observere undervisningen og besøge landsbyerne regelmæssigt - i udgangspunktet hver tre måned for at indhente observationerne til rapporterne, samt når der er behov, for eksempel hvis det virker til, at der er en udfordring en sted, der er noget som ikke fungerer. Nogle af hjælpemidlerne vil være en monitorerings matrix over køkkenhaverne og dyrehold samt deltagerlister over workshops. Løbende evaluering Projektholdet vil hvert kvartal holde evalueringer med kvinderne. Aktiviteterne og resultaterne i forhold til undervisningen af kvinderne vil blive evalueret midt i forløbet og afslutningsvist. Dette vil foregå på de to fællesmøder i landsbyerne, som promotorerne vil holde. Løbende monitorering Axis Axis vil følge op på de rapporter som CETM sende samt stå for den pædagogiske opfølgning, når projektet er cirka halvvejs, herunder undersøge og vurdere metoderne og justere metoderne efter behov. Afsluttende review Udgangspunktet for reviewet vil være det baselinestudie, som udarbejdes i projektets opstartsfase. Gennem observationer og interview med kvinderne, vil man undersøge, hvilken udvikling, der er sket, og hvilken indflydelse projektet har haft. Der vil blive fulgt op på de emner behandlet i baseline studiet hvorefter informationen vil blive sammenlignet. Oplysninger i matrixen over køkkenhaverne vil blive verificeret og kvindernes indtægter undersøgt. Formålet med reviewet vil også være at samle information og erfaringer, som kan bruges til planlægning af projektets næste fase. 16

17 CETM og Axis deler ansvaret for reviewet. E. FOLKELIG FORANKRING OG OPLYSNING E.1 Organisering og folkelig forankring Axis baserer sit arbejde på frivillige kræfter. Et sekretariat, bestående af fem deltidsansatte, fungerer som bindeled mellem frivillige, bestyrelse og organisationens godt 300 medlemmer fordelt over hele landet. Til hvert projekt er tilknyttet to frivillige tovholdere og en sekretariatsperson, der sammen med partneren sikrer implementeringen af projektet. Det frivillige engagement foregår såvel i Danmark som hos partneren, og Axis sender hvert år praktikanter af sted til projekterne. Praktikanterne er som regel af sted i mellem 3 5 måneder. Praktikanterne indgår ofte som en del af projektimplementeringen. Det er planen, at nærværende projekt vil modtage 2 * 2 praktikanter. Omdrejningspunktet i Axis oplysningsarbejde og folkelige forankring er studerende ved pædagog- og lærerseminarier samt universitetsstuderende. E.2 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Det planlægges, at praktikanterne laver oplysningsarbejde om projektet på forksellige relevante uddannelsesinstitutioner, når de kommer hjem. Yderemere vil erfaringerne med de pædagogiske metoder og workshops blive delt i relevante netværk, for eksempel uddannelsesnetværket. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning til skemaet, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 16 sider. 17

18 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat som kan hentes på OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) valuta d.kr Heraf er bidrag fra Projektpuljen d.kr Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta ,5 bolivianos Angiv anvendt kurs Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen 1 d.kr.. = 1,25 bol d.kr Hovedbudgetlinier: Finansieringsplan Samlet Heraf Projektpuljen budget 1. Aktiviteter Investeringer Udsendte medarbejdere 4. Lokale medarbejdere Lokal administration Projekttilsyn Evaluering 8. Oplysning i Danmark - - (maks 2% af 1-7) 9. Budgetmargin (maks %, min 6% af 1-8) 10. Projektudgifter ialt ( ) 11. Revision i Danmark Subtotal ( ) Administration i Danmark (maks 7% af 12) Heraf andre 14. Total

19 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Samarbejdspartner i syd Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Axis Wesselsgade 4, kld., 2200 København N. Tlf.: axis@axisngo.dk Janne Lykke Facius - jannelykkefacius@hotmail.com Tabita Sørensen - tabita.sorensen@gmail.com Centro de Estudio y Trabajo de la Mujer (CETM) Calle Antesana # S-753 (esq. Av. Aroma), zona Central, Cochabamba - Bolivia admin@cetmbolivia.org Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. 5. BILAG OBLIGATORISKE BILAG: Husk at følgende bilag vedr. den danske organisation skal vedlægges: a) organisationens vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer og e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år. Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode. Ovenstående bilag er sendt med det andet projekt som Axis søger finansiering til i denne runde: Projoven 2. Supplerende bilag (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Liste over Danida-finansierede projekter de seneste fem år 2 Kort over Bolivia og Cochabamba 3 CETM's finansiering fordelt på projekter de seneste fem år. 4 Støttebrev fra Sacabas borgmester 5 CV Direktøren for CETM Sonia Pardo Burgoa (spansk) 6 Afsluttende projektformulering rapport 7 Brochure om centeret Bemærk: Alle bilag skal medtages på listen. Alle bilag skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). 19