AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen) 1. Forside AFSLUTTENDE PROJEKTFORMULERING Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Quechuakvinder, integreret uddannelse og udvikling i Bolivia. Axis, Wesselsgade 4, kld., 2200 København N. Centro de Estudio y Trabajo de la Mujer (CETM) Land(e): Cochabamba, Bolivia Landets BNI per indbygger: USD pr. capita Ansøgt beløb fra Projektpuljen Start-dato for APF: 9. August 2010 Slut-dato for APF: 27. August 2010 til denne afsluttende projektformulering (APF): Projekttype som [ ] Partnerskabsaktivitet [ x] Under forventes ansøgt efterfølgende: [ ] mio. [ ] Enkeltbevilling Er der tale om en genansøgning? [X] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: (Til Projektpuljen, Minipuljen eller Udenrigsministeriet)? Resumé af det projekt som forventes ansøgt efterfølgende (maks. 10 linier skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Målet med projektet Quechuakvinder, integreret uddannelse og udvikling i Bolivia er udvikling af pædagogiske metoder til integreret uddannelse af kvinder blandt Bolivias indfødte befolkning. Uddannelsen integrerer kapacitetsopbygning indenfor bæredygtigt landbrug og personlig udvikling med det overordnede mål at give kvinderne et fundament til at forbedre levevilkår for dem selv og deres familie. Kapacitetsopbygningen er i form af teknisk viden om landbrug og husdyrhold såvel som life-skills, der skal opbygge kvindernes modstandskraft og selvtillid til at skabe et bedre økonomisk grundlag. I projektet etableres et center, der danner den fysiske ramme om uddannelsen. Arbejdet med udvikling af pædagogiske metoder kombineres med fortalerarbejde, der vil skabe opmærksomhed på kvinders rettigheder og kvinden som en afgørende økonomisk aktør i samfundet. Samtidig er målet at få centret, og dets aktiviteter, integreret i det kommunale budget. Resumé af emner der skal finpudses som led i afsluttende projektformulering (maks. 10 linier): Under den afsluttende projektformulering skal vi endeligt konkretisere resultater, aktiviteter, indikatorer, tidsplan og implementeringsplan, ansvarsfordeling CETM/Axis, detailbudget, styrkelse af kønsaspektet, herunder inddragelse af mændene, samt risici og hvordan vi vil tage højde for disse. Der foreligger allerede en række arbejdsdokumenter om disse temaer. Besøget skal endeligt definere deres indhold. Dato Ansvarlig person (underskrift) Malene Lunøe Friis København N Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver) PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 1

2 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den ansøgende (danske) organisation Kort om Axis Axis er en dansk NGO grundlagt i Axis arbejder med en vision om et globalt samfund, hvor alle mennesker har lige rettigheder til -, i - og igennem uddannelse og hvor alle er aktive medborgere med lige mulighed for at deltage i demokratiske, sociale, økonomiske og kulturelle beslutningsprocesser. Formål Uddannelse er en rettighed og en forudsætning for bæredygtig demokratisk udvikling både individuelt og kollektivt. Uddannelse er et af de væsentligste midler til udryddelse af fattigdom og undertrykkelse. Uddannelse skal samtidig åbne op for kendskab til og opnåelse af andre rettigheder. Det skal være en uddannelse, der prioriterer demokratisk dannelse, refleksion og handlekompetence, og som bygger på deltagernes egen viden og behov. Det aktive medborgerskab fremmes ved at understøtte borgerne i at blive kan-vil-tør-gør mennesker. Endelig skal uddannelsesaktiviteterne være baseret på lighed i forhold til køn, race, etnicitet, reproduktiv sundhed og religion. Axis faglige indsatsområder: - Interkulturel og tosproglig undervisning - Grundskoleundervisning - Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR ) - Integrerede tekniske uddannelser - Ungdomslederuddannelse Organisering og folkelig forankring Axis baserer sit arbejde på frivillige kræfter og er organiseret således, at et sekretariat, bestående 3 deltidsansatte, fungerer som bindeled mellem frivillige, bestyrelse og organisationens godt 300 medlemmer fordelt over hele landet. Til hvert projekt er tilknyttet to frivillige tovholdere og en sekretariatsperson, der sammen med partneren i Syd sikrer implementeringen af projektet. Det frivillige engagement foregår såvel i Danmark som i Syd, og Axis sender hvert år praktikanter af sted til vores projekter. Praktikanterne indgår ofte som en del af projektimplementeringen, udført under de som regel 3 5 måneder lange udsendelser. Omdrejningspunktet i Axis oplysningsarbejde og folkelige forankring er studerende ved pædagog- og lærerseminarier samt universitetsstuderende. Relation til Centro de Estudio y Trabajo de la Mujer (CETM) CETM og Axis har siden sommeren 2009 afholdt møder og forhandlet om et projektsamarbejde, der kombinerer CETMs og Axis erfaringer. Mere konkret CETMs lokalkendskab og erfaringer med at kombinere kapacitetsopbygning/uddannelse af quechuakvinder med personlig udvikling og fremme af kvinders rettigheder, og Axis specifikke erfaringer fra projekterne Udviklingscenter Lima, Biopromo-projektet i Cuzco og andre uddannelsesprojekter. Kontakten til CETM er opstået gennem det Axis støttede projekt i Bolivia: Styrkelse af arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed/ Pro-Joven, som siden begyndelsen af 2008 har haft et kontor i Cochabamba. Samarbejde med andre organisationer i Bolivia PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 2

3 I Bolivia samarbejder Axis med organisationen SAHB (Servicio de Asentamientos Humanos en Bolivia) om projektet Styrkelse af arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed/ Pro-Joven. Det ene af projektets hjørnesten, udarbejdelsen af en større undersøgelse af unges seksualvaner og viden om reproduktiv sundhed, er netop afsluttet og myndighederne, offentligheden og særligt undervisningsministeriet har været meget interesseret i undersøgelsen. Projektets andet bærende element, udvikling af nye og kontekstualiserede pædagogiske metoder til seksualundervisning præsenteres i juli ved en national konference i La Paz. Ud over seksualitetsprojektet har Axis samarbejdet med SAHB i et allianceprojekt med DIB (Dansk International Bosætningsservice), hvor DIB var hovedansvarlig. Projektet Aprender Jugando arbejdede med efteruddannelse af lærere i nye pædagogiske metoder indenfor leg og læring (i to kommuner i omegnen af La Paz). Derudover samarbejder Axis med organisationen Praia, som står for administration og monitorering af projektet Taquiles oprindelige folk, fase II. I projektet Ungdomslederuddannelse, fase II samarbejder Axis med tre mindre bolivianske organisationer: Cenprotac, Espacion Cultural Creativo og Wayna Tambo. De tre organisationer er i projektet en del af et større internationalt latinamerikansk netværk, hvis målgruppe er unge. Projektets mål er ud over netværksdannelse at organisationerne udveksler viden, metoder og erfaringer ift uddannelse af ungdomsledere. Erfaring med udviklingsprojekter: Bilag 1: liste over Danidafinansierede projekter de seneste 5 år. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Der er ikke andre danske samarbejdspartnere. A.3 Den/de lokale samarbejdspartner(e) CETM er en civilsamfundsorganisation grundlagt i 1986 med base i Cochabamba, Bolivia. CETMs overordnede mål er at mindske undertrykkelse og diskrimination af kvinder i det bolivianske samfund. CETM vil fremme sociale forandringsprocesser, der skaber større lighed mellem kønnene. CETM bidrager til personlig udvikling blandt sin målgruppe - kvinder og børn. I organisationens første år var omdrejningspunktet oplysningsarbejde rettet mod den urbane del af Cochabamba-regionen. Fra 1990 udvidede CETM dette arbejde til også at omfatte landområderne i regionen. CETM arbejder med integreret udvikling i kommunerne Sacaba, Arbieto og Tacopaya. Integreret udvikling defineres som uddannelse og sociale processer, der integrerer sundhed, teknisk uddannelse og evnen til at være en aktiv medborger i samfundet. Den organisatoriske struktur i CETM kan deles op i to niveauer: Et ledelsesniveau og et fagteknisk niveau. Ledelsen er ansvarlig for organisationens finansiering og har det overordnede ansvar for CETMs projekter. Ledelsen superviserer de forskellige dele af organisationen og fungerer som sparringspartner og rådgiver for det fagtekniske niveau, der står for selve projektimplementeringen. Det faglige niveau i CETM består af en direktør, en administrator samt et hold fagfolk indenfor kommunikation, integreret sundhed, uddannelse og kapacitetsopbygning samt økologi, miljø og infrastruktur. CETM har siden 1995 arbejdet med udviklingsprojekter finansieret fra en række forskellige donorer. I bilag 2 ses CETMs finansiering fordelt på projekter de seneste 5 år. A.4 Erfaringer, kapacitet og samarbejdets potentiale Axis tidligere erfaringer Axis har i en årrække både arbejdet med integreret undervisning og med efteruddannelse af lærere ud fra principper om dialogbaseret, demokratisk og participatorisk pædagogik. Ud over den generelle projekterfaring med teknisk uddannelse og efteruddannelse, kan Axis i dette projekt trække på to konkrete projekterfaringer. Axis har erfaring med teknisk uddannelse af kvinder fra et udviklingscenter Lima, hvor Axis i årene samarbejdede med den lokale organisation CEPROMUP (Centro de Promoción de la Mujer del Pueblo). Projektet havde et samlet budget på ca. 12 mio. kr. I dette projekt har Axis gjort sig vigtige og brugbare erfaringer med at kombinere teknisk uddannelse og personlig udvikling af kvinder fra fattige områder, hvor der er en kultur og en familiestruktur, der ikke anser kvinder for potentielle erhvervsdrivende, og hvor kvinder med hård hånd kontrolleres af deres mænd. Med den integrerede uddannelse styrkes kvinderne gennem succesoplevelser ved at lære et håndværk, og gennem dialogbaserede metoder til for eksempel konflikthåndtering og planlægning, og udvikling af sociale færdigheder til at tage hånd om egen situation og tilværelse. Axis har i Cusco, Peru et undervisningsprojekt med fokus på efteruddannelse af lærere: Skolehaver Moray, fase 3, der tager udgangspunkt i produktion og bæredygtigt landbrug. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 3

4 En del af den teoretiske ramme for nærværende projekt er teorien om sense of coherence (følelse af sammenhæng). Axis har erfaring med anvendelse af denne teori fra projektet Styrkelse af arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed/ Pro-Joven, samt fra et nystartet projekt i Ghana med samme tema. CETM og Axis påtænker, ud over at inddrage ekspertise fra Danmark, at anvende ressourcepersoner fra andre eller tidligere projekter gennemført i Axis-regi, nemlig teknikere fra projektet Skolehaver Moray i Cusco med ekspertise indenfor bæredygtigt landbrug, Maria Isabel Taboada fra Udviklingscenter Lima med kompetencer indenfor integreret undervisning samt ressourcepersoner fra Pro-Joven i Cochabamba/Bolivia. CETMs tidligere erfaringer CETM har gennem 25 år arbejdet med en lang række donorer, projekter og aktiviteter, og fokuseret på kapacitetsopbygning, teknisk uddannelse og rettigheder. For eksempel har CETM fra 2001 til 2003 gennemført et projekt finansieret af Kellogg, hvor kvinder blev undervist i en såkaldt øko-pakke. Øko-pakken muliggør etableringen af et bæredygtigt landbrug med brug af få ressourcer. Samtidig har CETM i samarbejde med BILANCE (Red Internationcional de Organizaciones de Desarrollo Católicas) gennemført et projekt med fokus på kvinder og aktivt medborgerskab under temaerne miljø, ernæring og forbedring af leveforhold i hjemmet. I et andet projekt har CETM fra udviklet en socio-økonomisk model til forbedring af levevilkårene i landsbyer i kommunen Tacopaya. Modellen integrerer blandt andet områderne: ernæring, hygiejne, miljø og medborgerskab og organiserede derudover landsbyerne gennem participatoriske processer med fokus på lighed mellem køn og aldersgrupper. Projektet har i 2008 undervist over 1000 unge i tekniske færdigheder indenfor landbrug med fokus på forbedring af fødevaresikkerhed og forbedret landbrugsproduktion. Samtidig blev der i de involverede landsbyer introduceret nye bæredygtige dyrkningsmetoder, blandt andre brug af kompost og ormebrug. CETM har formået at inddrage relevante lokale myndigheder, som har forpligtet sig til at fortsætte arbejdet med at forbedre uddannelse og undervisning i kommunen. Et spin-off af CETMs arbejde er organisationen ODEMSA (Organización de Mujeres Sacaba). ODEMSA organiserer kvinder fra en række landsbyer og giver dem en stemme. På denne måde er CETM en vigtig lokal agent i forhold til styrkelsen af kvinder i Cochabamba. Kvindernes deltagelse er blandt andet fremmet gennem workshops med temaer som selvtillid, medborgerskab og vold i hjemmet med et stadigt fokus på organisering af kvinderne. Endelig har CETM et indgående kendskab til de lokale myndigheder og til andre civilsamfundsorganisationer, der arbejder indenfor samme felt. Vi ser CETM og Axis som optimale samarbejdspartnere. Begge organisationer har et mangeårigt erfaringsgrundlag indenfor integreret uddannelse og kvinder. Begge har arbejdet med fortalervirksomhed i deres projekter. Derigennem kan vi skabe en synergieffekt i projektet og konkret styrke såvel CETMs som Axis arbejde med styrkelse af fattige kvinders vilkår. Projektet og samarbejdet forventes at styrke CETM yderligere som civilsamfundsorganisation gennem yderligere forbedring af deres metoder til integreret uddannelse af kvinder i landdistrikter. Samtidig vil en styrkelse af organisationens interne processer give dem en udvidet platform for at udføre det fortalerarbejde, der skal sikre at de nye metoder indarbejdes i de lokale og regionale undervisningsplaner. A.5 Forberedelsesprocessen Ideens opståen og udvikling Axis har i en årrække søgt efter muligheden for at udnytte den læring vi har opbygget i vores arbejde med integreret uddannelse. I samtaler med den uddannelsesansvarlige på den danske ambassade i La Paz og i sonderinger af samarbejdsmuligheder med en række bolivianske partnere har vi søgt efter den ideelle partner og den bedste kontekst at forsætte vores arbejde i. I sommeren 2009 mødtes Kira Boe fra Axis og Marisabel Taboada (tidligere direktør for Udviklingscentret i Lima) med en række NGOer i Cochambamba herunder CETM. Ud af disse møder kom beslutningen om at fortsætte diskussionerne med CETM, som vi så som den ideelle partner. Kira Boe og Marisabel Taboada fortsatte møderne med Sonia Pardo, CETMs forkvinde, og diskuterede, hvordan de to organisationers erfaringer evt. kunne bringes sammen i et fælles projekt. Dette første møde blev efterfulgt af en fast kommunikation pr mail. Det andet møde fandt sted i november 2009, hvor Malene Lunøe Friis fra Axis sekretariat, fulgte op på de indledende diskussioner og forhandlinger, og sammen med CETM skitserede en tidsplan for formulering af en projektansøgning. Det sidste møde fandt sted i februar 2010, hvor Niels Boe fra Axis sekretariat, sammen PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 4

5 med CETM igennem en lille uge udarbejdede problemanalyse og SWOTanalyse som udgangspunkt for den egentlige projektformulering. Projektdirektøren for Axis/SAHB projektet Pro-Joven i Cochabamba, Jorge Mollinedo Bacarreza, har fulgt op på møderne. Der foreligger nu et solidt grundlag for den afsluttende projektformulering udarbejdet af CETM og Axis indeholdende bl.a. baggrunds- og kontekstanalyse, skitsering af projektets opbygning og faglige indhold. CETM har i forbindelse med tidligere og nuværende aktiviteter og projekter samarbejdet med lokale myndigheder herunder en række kommunekontorer og byrådet. Dette samarbejde har især været i forbindelse med sikring allokering af resurser til sundhed og uddannelse. B. BESKRIVELSE AF DET PÅTÆNKTE PROJEKT B.1 Baggrund Den økonomiske situation i landdistrikterne For befolkningen i landdistrikterne omkring Cochabamba, heriblandt Sacaba kommune, er landbruget langt den vigtigste indtægtskilde. Andelen af befolkningen i regionen, der brødføder sig med landbrug, er støt stigende, og er i perioden fra 1992 til 2001 steget fra 33% til 77%. (Desværre findes der ikke nyere tal, da den nationale bolivianske statistikbank ikke er blevet opdateret siden 2001). Denne tendens kan blandt andet skyldes en stigende arbejdsløshed i regionen, som mange søger løst gennem arbejde i landbruget. I gennemsnit anvendes ca. 30 % af udbyttet til familien, mens de resterende 70% bliver solgt på markedet. Der er lav produktivitet i landbruget, hvilket skyldes det lave teknologiske niveau produktionen foregår på samt mangel på lovgivning og uddannelse. Ydermere er der i landbrugsproduktionen en uforsvarlig brug af pesticider, som hovedsageligt skyldes manglende kvalitetskontrol og oplysning i landet. Oprindelige folk udgør omkring 60 % af befolkningen, og med en BNP per indbygger på 4.600$ i 2009 og en placering som 113 ud af 182 lande på UNDP s Human Development Index 2009, er Bolivia stadig at finde blandt de absolut fattigste lande i Latinamerika. Størstedelen af de oprindelige folk i Bolivia hører fortsat til de allerfattigste grupper i landet og har en relativt svag politisk deltagelse. Situationen afspejler århundreders diskrimination mod og marginalisering af de oprindelige folk. I mange sammenhænge opfattes den oprindelige befolkning ikke som ligeværdige medborgere i det bolivianske samfund og spansk har traditionelt betydelig højere status. 1 Uddannelse I Sacaba kommune eksisterer der 85 undervisningsinstanser indenfor det offentlige system. I 2008 var elever indskrevet på forskellige uddannelser (tallet gælder både grundskole og videregående uddannelser). Frafaldsprocenten var på 7,88 % i 2008, og der er stor forskel på andelen af elever i landdistrikterne og byerne. I 2009 var elever tilmeldt, og ud af disse elever kom 38,45 % fra landdistrikterne, mens 61,54 % var tilmeldt i byerne. I Bolivia er 14 % af kvinderne analfabeter (World Bank 2007), mod 4 % af mænd (World Bank 2007). Uddannelsessektoren har traditionelt ikke været prioriteret i Bolivia. Den undervisning, som børn i landdistrikter modtager, er typisk autoritær og af ringe kvalitet. Der har dog i de senere år, efter Evo Morales tiltræden, været et øget fokus på uddannelse, især med henblik på analfabetismen. Familiemønstre En kvinde i Bolivia er generelt dårligere stillet i samfundet end en mand, og hun er diskrimineret uddannelsesmæssigt, politisk og socialt. Dette påvirker de vilkår der former hendes dagligdag. I hjemmet er kvinden typisk et lige så stort aktiv i generering af en families indkomst som manden, men typisk er det manden, der administrerer husstandens indkomst. Mændene har ofte ikke børnenes ernæring og skolegang som øverste prioritet, hvilket ofte kan have negative konsekvenser for børnene. Et andet vigtigt element, der former kvindens vilkår i dagligdagen, er vold i hjemmet. I de tre første måneder af 2010 blev 629 kvinder ofre for fysisk og psykisk vold i Sacaba kommunen. 176 af disse tilfælde udsprang af økonomiske problemer. Lovgivning Kvinden har i Bolivia traditionelt ikke været anset som en seriøs politisk aktør, og nyder ikke de samme rettigheder, hvilket har stor indflydelse på kvindens position i samfundet og de muligheder, hun har for at være herre over sit eget liv. Sociale og formelle institutioner i det bolivianske samfund reproducerer disse mønstre. Den bolivianske regering arbejder for at fremme ligheden mellem mænd og kvinder, og Evo Morales indledte 2010 med for første gang i landets historie at inkludere kvinder af indiansk afstamning i sit kabinet. Ydermere 1 Udenrigsministeriet: PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 5

6 blev Bolivias konstitution fra 2009, Constitución Política del Estado (CPE), ratificeret i januar 2010 med henblik på at forstærke bolivianske kvinders rettigheder ved hjælp af 34 paragraffer, der bl.a. skal sikre, at kvinder har samme rettigheder som mænd både privat, politisk og uddannelsesmæssigt uden at opleve diskrimination. B.2 Problemanalyse Den sociale og økonomiske situation i landdistrikterne I Sacaba-kommunen bor der omkring indbyggere, hvoraf ca. 70 % definerer sig selv om tilhørende Bolivias oprindelige befolkning. Heraf er ca. 93 % quechua, dvs at de taler spansk og quechua eller kun quechua. Størstedelen af den oprindelige befolkning er fortsat de allerfattigste, og i Cochabamba lever en stor del af denne befolkningsgruppe i fattigdom og lider af underernæring. Den lokale regering i Cochabamba har opsat et mål om at styrke udviklingen af initiativer og erhverv til produktion af goder og serviceydelser af god kvalitet, med fokus på småindustri og lokal produktion. 2 På lokalt niveau (Cochabamba) er et af syv fokusområder indenfor miljø fremme af projekter og programmer til beskyttelse af miljøet og bevaring af naturressourcer. 3 Ifølge den regionale udviklingsplan er et af de centrale problemer for områdets økonomi og udvikling den meget lave produktivitet i landbruget. På lokalt plan er der stor mangel på udvikling og viden, med miljøskader og lav produktion til følge. Lokalbefolkningen har hverken den rette viden eller økonomi til at ændre deres situation og sidder fast i dyb fattigdom. Der er brug for projekter, der introducerer en bæredygtig indgangsvinkel til landbruget, og nu er der en åbning og gode muligheder for at gennemføre projekter i Sacaba-kommunen grundet lokalregeringens nye initiativer og vilje til at forbedre miljøet og kvaliteten af produktionen. Uddannelse Selvom både de lokale regeringer og den centrale regering i Bolivia nu fokuserer på kvinders rettigheder i samfundet, er det stadig et problem, at især indianske kvinder i landdistrikterne ikke er klar over deres rettigheder. Mange kvinder ved ikke hvad disse rettigheder indebærer, eller hvem de skal henvende sig til for at få hjælp og information. Der er derfor en stor opgave i at bevidstgøre disse kvinder om deres rettigheder, så de kan avancere i samfundet og styrke deres egen personlige udvikling såvel som landets fremdrift. Udvikling og forandring begynder med uddannelse, og Bolivias kvinder har brug for information og uddannelse. Familiemønstre De hyppige tilfælde af vold mod kvinder samt den udprægede machokultur i Bolivia har sat dybe spor både fysisk og psykisk hos tusinder af kvinder, hos hvem selvtillid og personlig udvikling er reduceret til et minimum. Tanken om at arbejde selvstændigt eller handle på egen hånd forekommer uvirkelig og urealistisk. Volden udgør en seriøs krænkelse af kvindernes rettigheder og har ikke kun konsekvenser for kvinderne, men også for deres børn. Det er essentielt at få brudt voldsmønstrene for at sikre kvinders rettigheder og forhindre, at de fremtidige generationer af drenge og piger vokser op med vold i hjemmet og med en mor, som mangler mentalt overskud. I Bolivia er det hovedsageligt kvinderne, der står for opdragelsen af børnene. Inddragelse af mændene i disse forandringsprocesser er afgørende. Ligeledes er det vigtigt, at fremtidige generationer lærer, at mænd og kvinder er lige i samfundet, hvilket igen tydeliggør behovet for at uddanne og støtte bolivianske kvinder, og også inddrage mændene. Forældrene skal blive gode rollemodeller. Lovgivning Siden indførelsen af La Ley del Instituto Nacional de Reforma Agraria i 1996 har det i Bolivia været muligt for kvinder at blive ejer eller medejer af den jord, de dyrker. Mellem blev der imidlertid kun udstedt ejendomsretspapirer til kvinder i Bolivia, og selvom dette tal er steget til mellem , er det stadig en meget lille andel af Bolivias knap 5 mio. kvinder 5, der ejer deres egen jord. Den bolivianske regering har imidlertid fået øjnene op for det faktum, at kvinder er en vigtig ressource i landets økonomiske udvikling. Ydermere er landbruget den aktivitet i landdistrikterne, hvor kvinder deltager mest, og hvor kvinder har størst indflydelse. Lovgivningsmæssigt er vejen nu banet for, at kvinder kan drive selvstændigt landbrug, og med udnævnelsen af ti nye kvindelige ministre i Evo Morales regeringskabinet, er der for alvor blevet sat fokus på kvinders uddannelse og rettigheder, hvilket muliggør gennemførelsen af projekter som dette. Projektet arbejder indenfor et nyopstået spillerum, der gør det muligt på lokalt plan at påvirke kvindens hverdagsvilkår og på længere sigt at influere hendes position i lokalsamfundet og på langt sigt i det bolivianske samfund. B.3 Indsatsens målsætninger PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 6

7 På baggrund af ovenstående problemstillinger i forhold til kvinder i Bolivia generelt og i Sacaba kommunen i særdeleshed har CETM og Axis valgt at formulere et projekt, der imødekommer og styrker kvinder via integreret uddannelse. Projektets mål er: Udviklingsmål Fattige quechuakvinder i Sacaba-kommunen er styrket økonomisk og personligt. Projektmål 1. Et koncept for integreret landbrugsuddannelse for fattige quechua kvinder i Cochabamba er udviklet og valideret. 2. CETM er styrket i sin evne til at administrere uddannelsescenteret i overensstemmelse med de nyudviklede pædagogiske metoder. B.4 Omkostningsniveau og forventet tidsperiode Tidsperiode: 1,5 år Beløb: < Dkk. B.5 Målgruppe og deltagere Primær målgruppe: - Lærere og andet personale, som skal arbejde på uddannelsescenteret (12). - CETMs ledelse og det faglige personale (30). Sekundærmålgruppe: - 80 quechuakvinder fra landkommunen Sacaba, herunder 10 promotorer udvalgt blandt de 80 kvinder familiemedlemmer til de deltagende kvinder, herunder særligt mandlige familiemedlemmer B.6 Indsatsens strategi og bæredygtighed Projektets strategi udgøres af følgende komponenter: Videreudvikling og etablering af rammerne for undervisningen. Kapacitering af undervisere i pædagogiske metoder og integreret uddannelse. Undervisning af kvinder i landbrugstekniske færdigheder og personlig udvikling. Fortalervirksomhed for øget anerkendelse af uddannelsescenteret rettet mod lokale myndigheder. Jævnlige refleksioner over praksis og tilpasning af metoder. Videreudvikling og etablering af rammer for undervisningen I projektets opstartsfase etableres rammerne for undervisningen. Undervisere og andet personale ansættes og de fysiske rammer videreudvikles så lokaler og marker/jordlodder bliver klar til brug. Undervisningen vil foregå på et uddannelsescenter: El Centro de Aprendizajes e Intercambio de Saberes (CAIS). Centret eksisterer allerede, og ejes af CETM, men står på nuværende tidspunkt tomt (se bilag 4). Kapacitering af undervisere i pædagogiske metoder og integreret uddannelse. Efter konsolidering af rammerne vil Axis pædagogiske udsendte, i samarbejde med CETM s pædagogiske personale, introducere det pædagogiske fundament og en mulig træningsmanual. Det pædagogiske fundament bygger på teorien om følelse af sammenhæng (sense of coherence) af Aaron Antonovsky 6. Teorien sammenfatter, hvordan en persons følelse af sammenhæng har indflydelse på motivationen for at ændre aspekter af livet, som er utilfredsstillende, og tage ansvar for sit eget liv. En person med en stærk følelse af sammenhæng tror på sin egen evne til at handle og har evnen til at se mulighederne i de resurser, han eller hun har til sin rådighed, som for eksempel et netværk eller viden. Følelsen af sammenhæng opbygges gennem mange forskellige læreprocesser i livet forudsat at disse læreprocesser har den rette karakter og kvalitet. Projektet sigter derfor mod at give kvinderne i målgruppen den rette form for undervisning, så de får styrket både deres tekniske viden, netværk og motivation for at handle deres følelse af sammenhæng. Ved at styrke kvindernes følelse af sammenhæng bliver kvinderne 6 Aron Antonovski: Helbredets mysterium at magte stress og forblive rask PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 7

8 bedre i stand til at tage hånd om deres eget liv og forandre deres situation. På denne måde får kvinderne øjnene op for hvilke muligheder de har for forandring på grundlag af allerede eksisterende ressourcer. Arbejdet med det pædagogiske fundament og træningsmanualen startes ifm Axis pædagogiske udsendtes deltagelsei den første måneds møder og workshops. Under udsendelsen vil Axis pædagogiske udsendte undervise CETMs faglige og pædagogiske personale samt ledelsen i, og med, de participatoriske pædagogiske metoder Axis bidrager med til projektet. Det er vigtigt, at CETMs personale lærer at mestre de participatoriske pædagogiske metoder i en sådan grad, at disse ikke kun anvendes til indlæring af faktuel viden, men også til aktiviteter med diskussioner så kvinderne danner holdninger og reflekterer, og på denne måde bidrager til den personlige udvikling. Med udgangspunkt i disse vil Axis pædagogiske udsendte og CETMs personale på en workshop, der løber over fem dage, lave et udkast til et træningsforløb og en tentativ træningsmanual, der består af ca. 10 pædagogiske metoder, og hvor der gives eksempler på, hvordan disse kan anvendes til såvel teknisk uddannelse og i arbejdet med kvindernes personlige udvikling. Det er vigtigt for den langsigtede styrkelse af CETMs pædagogiske arbejde, at udarbejdelsen af materialer inkluderer såvel fagligt personale, pædagogiske medarbejdere som CETMs ledelse. En forudsætning for denne arbejdsform er, at det faglige personale på forhånd har taget stilling til og skitseret de faglige elementer, som den tekniske uddannelse af kvinderne skal indeholde. Moduler og eksempler til personlig udvikling udarbejdes med CETMs ledelse og personale indenfor emner som konflikthåndtering, selvtillid og identitet og sociale færdigheder. Undervisningsmaterialet vil være udarbejdet på en sådan måde, at de enkelte metoder beskrives og efterfølgende suppleres med ideer til, hvordan de kan varieres og anvendes til et hvilket som helst emne. Træningsmanualen vil indeholde en indledning, der beskriver de bagvedliggende argumenter for integreret uddannelse, ca. 10 konkrete participatoriske pædagogiske metoder samt en bank af emner og diskussionsspørgsmål til variation af indholdet i undervisningen. Når den første måneds workshops er slut foreligger et samlet udkast til det pædagogiske materiale, som kan valideres og videreudvikles i projektets løbetid. Træningsmanualen skal være et levende dokument, der hele tiden diskuteres og revideres indtil projektets afslutning. Undervejs i projektet vil Maria Isabel Taboada fra det Axis støttede Udviklingscenter i Lima, Peru blive inddraget som rådgiver og sparringspartner for CETM i forhold til opbygningen af et center for integreret uddannelse for kvinder. Ligeledes vil en tekniker fra Axis-projektet Bio-Promo i Cuzco deltage med fagligt input. Undervisning af kvinder i landbrugstekniske færdigheder og personlig udvikling. Som nævnt i baggrundsanalysen er den uddannelse kvinderne typisk har modtaget traditionel og autoritær. Ved at arbejde med integreret undervisning, og kombinere personlig udvikling med teknisk uddannelse ved brug af participatoriske pædagogiske metoder, aktiveres og engageres kvinderne på en hel anden måde, end de er vant til. De tvinges til at reflektere over egen praksis og får kendskab til ny teknisk viden ved selv at afprøve og forbedre metoder. Undervisningens fokus er på at forbedre kvindernes situation og position. Ræsonnementet bag projektet er, at man ved at udvikle kvindernes personlige og tekniske kompetencer og øge deres følelse af sammenhæng kan ændre på kvindernes vilkår for hverdagen og derved på længere sigt, at de bliver i stand til at ændre deres position i samfundet. På denne baggrund kan projektets aktiviteter deles op i to, der hver relaterer sig til henholdsvis kvindernes praktiske behov og kvindernes strategiske behov. De praktiske behov er direkte forbundet med de vilkår, der former hverdagen, og kan være fælles for både mænd og kvinder. Det vil sige, at påvirker man kvindens vilkår for dagligdagen vil man samtidig potentielt også påvirke hendes mands. Der arbejdes i projektet med kvindernes praktiske behov i form af teknisk uddannelse og kapacitering indenfor bæredygtigt landbrug. Samtidig arbejdes der med de strategiske behov, der danner baggrunden for kvindens position i samfundet, og hendes hverdagsvilkår. Det vil sige, at kvinderne bliver klar over, hvad det er for strukturer i samfundet, der former deres hverdag og situation og vigtigst af alt, hvordan de kan medvirke til at påvirke disse strukturer. På denne måde er projektets arbejde med fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af CETM begge elementer, der retter sig mod kvindernes strategiske behov og mod muligheden for at ændre kvindernes position i lokalsamfundet. Kvinderne i projektet er ikke modtagere af undervisning men deltagere i undervisning, og de participatoriske pædagogiske metoder skal gennemsyre al undervisning, kvinderne er en del af. Herved bliver kvinderne PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 8

9 aktive medspillere og bliver for eksempel styrket i evnen til mere langsigtet planlægning af indkomstskabende aktiviteter i deres landbrug. Kvinderne undervises i bæredygtigt landbrug og i at producere bestemte produkter og dermed forøge den tilførte værdi af det af deres produktion, de kan sælge. Fordelen ved økologisk landbrug i en kontekst, der er præget af fattigdom, er, at der i produktionen ikke bruges midler på dyre inputs til produktionen, såsom pesticider og vækstfremmer. Da produktionen af landbrugsprodukter kan opretholdes med naturlige ressourcer bliver den både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig. Derudover er fokus på bæredygtigt landbrug og miljørigtige dyrkningsmetoder helt i tråd med den seneste politiske udvikling i Bolivia, hvor globale klimaforandringer er ved at ændre levevilkårene for tusindvis af mennesker. Samtidig er, som nævnt, et af den lokale regerings erklærede mål at fremme af projekter og programmer til beskyttelse af miljøet og bevarelse af naturressourcer. Undervisningens succes forudsætter, at de involverede kvinder er omstillingsparate samt villige og i stand til at ændre praksis, både i forhold til deres landbrug og dyrkningsmetoder, men også i forhold til de familiemønster de indgår i. Det kræver også, at mændene inddrages i den tekniske kapacitetsopbygning i projektet, så der kan skabes en åben debat om rollefordeling og samarbejde. Inddragelse af mænd, f.eks. ægtefæller og mandlige familiemedlemmer i undervisningen vil være en væsentlig forudsætning for projektets succes. Dette er en forudsætning for, at det reelt er muligt at påvirke kvindernes position, og at projektet er med til at stimulere forandring. I den afsluttende projektformulering vil CETM og Axis diskutere, hvordan dette prioriteres og gøres. Vi er klar over, at projektet vil sætte fokus ved traditionelle familiemønstre, og styrke kvindernes ret til og muligheder for selv at bestemme, og at mændene ville kunne opfatte indsatsen som en trussel mod deres. som en indsats, der reducerer mændenes magt. Vi vil have dette for øje såvel i forberedelsen som implementeringen af projektet. Selve planlægningen og opbygning af undervisningen skal diskuteres i detaljer med CETM under projektformuleringsbesøget. Fortalervirksomhed for øget anerkendelse af uddannelsescenteret rettet mod lokale myndigheder. Fortalervirksomheden vil rette sig mod de lokale og regionale myndigheder og beslutningstagere med henblik på at opnå officiel anerkendelse af centeret og holde myndighederne fast på den bolivianske regerings igangværende arbejde med kvinder og uddannelse, og også forsyne dem med konkrete metoder, der kan integreres i lokale og regionale undervisningsplaner. På denne måde er metodemanualen både et træningsværktøj og et værktøj til fortalerarbejdet. En strategi for at opnå officiel anerkendelse af centerets og dets aktiviteter vil være at dyrke kontakten til lokale myndigheder og inddrage/invitere relevante myndigheder i/til møder/workshops, hvor metodemanualen og erfaringer præsenteres og diskuteres. Hvis en næste fase af projektet realiseres ville en strategi være at arbejde for at denne anerkendelse materialiserer sig i en allokering af midler på det lokale/regionale budget for at sikre centerets økonomiske bæredygtighed. Jævnlige refleksioner over praksis og tilpasning af metoder. Løbende i projektperiode vil metoderne blive evalueret og analyseret. Dette vil foregå gennem løbende kontakt og besøg af Axis pædagogiske udsendte. Cirka midt i forløbet revideres træningsmanualen. Axis pædagogiske konsulent vil under et besøg observere et udvalg af de workshops, der afholdes for kvinderne og give facilitatorerne feedback og sparring på brugen af metoderne. På dette tidspunkt beslutter CETMs faglige personale, de pædagogiske medarbejdere, ledelsen og Axis pædagogiske udsendte, hvilke metoder man skal gå videre med.. På denne måde anvendes anden halvdel af forløbet til at forfine og konsolidere træningsmanualen. For at styrke den tekniske undervisning indhentes løbende ekspertise indenfor bæredygtige dyrkningsmetoder fra Axis projektet Skolehaver Moray, fase 3. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 9

10 C. HVAD SKAL UNDERSØGES? C.1 Hvorfor lave afsluttende projektformulering? På nuværende tidspunkt foreligger detaljerede dokumenter, der beskriver projektets opbygning og komponenter. Under den afsluttende projektformulering skal vi endeligt definere følgende: - Resultater - Aktiviteter, herunder f.eks. undervisningsforløb/ temaer, og fortalervirksomheds aktiviteter. - Indikatorer - Tidsplan og implementeringsplan - Ansvarsfordeling CETM Axis - Detailbudget - Styrkelse af kønsaspekter, herunder inddragelse af mændene. CETM præsenterer sig som en kvindeorganisation, men er bevidste om, at de skal arbejde mere med kønsaspekter. I Axis har vi arbejdet i stykke tid på at udvikle vores arbejde med køn både gennem udvikling af styringsredskaber for arbejdet med køn og deltagelse i kønsnetværket. - Risici og hvordan vi vil tage højde for disse: Projektet har flere favorable betingelser: den lokale regerings målsætninger, CETMs aftale med kommunen, og CETMs allerede etablerede kontakt til kvinderne og mangeårig erfaring med at arbejde med uddannelse af kvinder. Vil vi bruge den afsluttende projektformulering til at komme mere i dybden med eventuelle risici. C.2 Hvordan vil I arbejde med at afklare disse spørgsmål (aktiviteter & arbejdsmetoder)? - Møder med CETMs ledelse og faglige og pædagogiske personale hvor projektets diskuteres og planlægges i detaljer. - Observation af et lærerkursus til vurdering af CETMs praksis og dermed kunne målrette på bedst muligt planlægningen af den pædagogiske indsats i projektet. - Afholdelse af en workshop med CETM og repræsentanter for potentielt medvirkende kvinderne for at få en øget fornemmelse af CETMs praksis og for at få et konkret afsæt til debat om moduler og metoder. C.3 Hvem skal deltage i den afsluttende projektformulering (sammensætning af gruppen)? Finansiering søges til at dække to sekretariatsmedarbejders deltagelse. Axis pædagogiske ansvarlige vil også deltage i nogle af aktiviteterne, men finansieres af Axis. De to repræsentanter fra Axis sekretariat er Anne-Sofie Munk (CV se bilag 4) og Malene Lunøe Friis (CV se bilag 5). Anne-Sofie Munk har været ansat på sekretariatet siden 15. maj Hun har tidligere været ansat som programmedarbejder hos UNFPA i Nicaragua, hvor hun blandt andet har arbejdet med køn, projektformulering og partnersamarbejde. Hun har lokalkendskab til Bolivia fra et halvt års arbejde på den danske ambassades landbrugsektorprogram, hvor hun blandt andet arbejdede med evaluering af kønsaspekter i landbrugsuddannelser. Anne-Sofie skal være med til den afsluttende projektformulering, fordi hun bl.a. har viden om og erfaring med at arbejde med kønsaspekter i udviklingsarbejde og på denne måde kan bidrage til at styrke formuleringen af dette aspekt i projektet. Malene Lunøe Friis har været ansat i Axis i knap to år og skal være med til projektformuleringen fordi hun har et indgående kendskab til organisationens praksis, både i forhold til det pædagogiske arbejde og i forhold til de mere formelle krav til projektansøgning og gennemførelse. Malene har flere gange været udsendt for Axis, hovedsagligt for at evaluere implementeringen af pædagogiske metoder i to projekter, og for at lave netværksarbejde. Malene mødtes i efteråret 2009 med CETMs ledelse for at diskutere muligheder for samarbejde og rammerne for et sådant. Den pædagogisk ansvarlige er Catherine Watson, som er tovholder for systematisering og udvikling af det pædagogiske arbejde i Axis projekter. Catherine har siden 2005 afholdt workshops i forskellige af Axis uddannelsesprojekter i Latinamerika, og er i øjeblikket en nøgleperson i udarbejdelsen af pædagogisk materiale og undervisningsmateriale i projektet Skolehaver Moray, fase 3 i Cusco. Catherine er i forvejen på projektbesøg på Axis seksualundervisningsprojekt i Bolivia, og vil kunne kombinere dette arbejde med deltagelse i de pædagogiske diskussioner og workshops med CETM. Bemærk: Ansøgningsteksten skal følge den ovenstående disposition, som også er fulgt i den vejledning, som findes på de følgende sider. Denne del må maksimalt fylde 12 sider. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 10

11 3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget Budgetformat Se Vejledning om opstilling af budget på Budgetresumé: Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre) (afrundet) valuta d.kr Heraf er bidrag fra Projektpuljen (afrundet) d.kr Angiv eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag (afrundet) d.kr Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta Angiv anvendt kurs 1 dkk = 1,2 bolivianos bud- Samlet get bolivianos Finansieringsplan Heraf Projektpuljen Heraf andre 1. Flyrejser Sekretariatsansatte - 2 x retur KBH-La Paz + retur La Paz Cochabamba x 2 Pædagogisk ansvarlig - retur KBH-La Paz - retur La Paz-Cochabamba * Vaccinationer 3. Forsikringer Sekretariatsansatte PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 11

12 - 2 personer i to uger Pædagogisk ansvarlig 4. Indkvartering Sekretariatsansatte - La Paz 2 overnatninger per person - Cochabamba 11 overnatninger per person Pædagogisk ansvarlig - 4 overnatninger i Cochabamba 5. Lokal transport 6. Time- og dagpenge ( diæter ) Sekretariatsansatte - 2 udsendte i 2 uger à 37 timer à kr Diæter til 2 udsendte i 2 uger à kr. 250 pr. dag Pædagogisk ansvarlig - Diæter i 4 dage a kr Løn i 4 dage (samme sats som ovenfor) Aktivitetsomkostninger, lokale konsulenter og andre udgifter - forplejning til møder og workshops Subtotal Budgetmargin (maksimum 10% af pkt. 1-7) 9.412, ,7 9. Subtotal , ,7 10. Administration i Danmark (Maksimalt 7% af punkt 9) 7247, , , Total , , ,68 * Malene Lunøe Friis flybillet dækkes af egenfinansiering, da hun før og efter denne APF har andre opgaver for Axis i Bolivia. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 12

13 4. Kontaktinformationer Basisoplysninger om ansøgende organisation Organisationens navn Adresse Telefon og evt. faxnummer adresse Evt. web adresse Navn og adresse på eventuelle andre deltagende danske organisationer Kontaktperson Kontaktpersons adresse (hvis forskellig fra organisationens hjemadresse) Kontaktpersons Samarbejdspartner i syd. Organisationens navn Adresse Land adresse Evt. web adresse Hvis der er tale om flere partnere, skal alle organisationer nævnes. Axis Wesselsgade 4, kld., 2200 København N. Tlf.: axis@axisngo.dk Malene Lunøe Friis mlf@axisngo.dk Centro de Estudio y Trabajo de la Mujer (CETM) Calle Antesana # S-753 (esq. Av. Aroma), zona Central, Cochabamba - Bolivia admin@cetmbolivia.org 5. Bilag OBLIGATORISKE BILAG: Følgende bilag skal vedlægges: a) den ansøgende organisations vedtægter, b) seneste årsberetning, c) senest reviderede årsregnskab, d) liste med navne på bestyrelsesmedlemmer, e) liste over organisationens Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år: Angiv journal nr., titel, land, bevilliget beløb og projektperiode, f) CV er for deltagere fra den danske organisation (jvf. afsnit C.3). NOTE: Bilag a d er fremsendt i forbindelse med ansøgning om udviklingsprojekt i Nicaragua den 14. april 2010, og skal efter aftale Troels Hovgaard ikke fremsendes igen. Supplerende bilag: g) Oversigt over CETMs eksternt finansierede projekter de seneste 5 år h) CETMs materiale om uddannelsescentret (CAIS) Vedlagte bilag: Bilagsnr. Bilagstitel: 1 Liste over Danida finansierede projekter (herunder Minipuljen og Projektpuljen) inden for de sidste 5 år 2 Oversigt over vores partner/cetms eksternt finansierede projekter de seneste 5 år 3 CETMs materiale om uddannelsescentret (CAIS) 4 CV Malene Lunøe Friis og Anne-Sofie Munk HUSK: Alle bilag skal medtages på listen og skal fremsendes i en form, der umiddelbart tillader hurtig kopiering (dvs. ingen blade, bøger, avisudklip men kopi af relevante uddrag af disse). PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 13

14 Vejledning til ansøgningstekst: Afsluttende projektformulering Læs vejledningen grundigt. Den indeholder en uddybning af, hvad de enkelte afsnit bør indeholde. Ved at følge vejledningen kan I sikre, at I får beskrevet alle de forhold, som er nødvendige for, at jeres ansøgning kan blive vurderet. Endvidere er det vigtigt at læse og gøre aktivt brug af ansøgningsskemaet for den type indsats, som I påtænker at ansøge om efter den afsluttende projektformulering. Bemærk: Det er et krav for at få støtte til en afsluttende projektformulering, at projektforslaget skal befinde sig i den sidste del af projektforberedelsen. Dispositionens sektion A og B svarer i sin struktur til den, I senere skal anvende i en efterfølgende ansøgning. I vil derfor typisk kunne overføre hovedbestanddele fra denne ansøgning til den senere endelige projektansøgning. Baggrundsmateriale: Læs Retningslinjer for Projektpuljen om bl.a. formelle krav til jeres organisation, partnerskabet og projektet, samt om de kriterier ansøgningen bliver bedømt efter. Læs Guide til formulering af NGO-projekter om LFA-metoden, som ligger til grund for ansøgningsskemaets disposition. A. SAMARBEJDSPARTNERNE Her skal I beskrive den danske organisation, den lokale partner og samarbejdsrelationen mellem jer. Det er et væsentligt udgangspunkt for Projektpuljen, at der er tale om to partnere en dansk og en lokal partner der hver især er forankret som civilsamfundsorganisationer, og at de har relevante erfaringer med dels at arbejde sammen, dels at arbejde med den målgruppe, de ønsker at nå med projektet. A.1 Den ansøgende (danske) organisation Dette afsnit skal sikre, at I får beskrevet den danske partnerorganisation, dens legitimitet, erfaringer og kapacitet. Angiv organisationens navn, formål, antal medlemmer, og oprettelsesår. Beskriv kort foreningens folkelige forankring (f.eks. antallet af aktive, medlemskredsens geografiske spredning, oplysningsarbejde i Danmark, mellemfolkelige arrangementer o.lign.). Beskriv kort organisationens relation til partneren og til projektdeltagerne. Samarbejder organisationen med andre NGO er eller institutioner i modtagerlandet? Hvis ja, hvilke? Beskriv evt. tidligere erfaring med projektarbejde i samarbejdslandet eller i andre udviklingslande. Oversigt over eventuelle Danida-finansierede indsatser (herunder Minipuljen) inden for de sidste 5 år (angiv journal-nr., titel, land, bevilget beløb og projektperiode). Hvis listen er lang, kan oversigten.i stedet vedlægges som bilag. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Det er muligt at være to eller flere danske organisationer, som går sammen om et projekt og derfor vil gennemføre en afsluttende projektformulering sammen. Hvis det er tilfældet, skal I beskrive de PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 14

15 øvrige deltagende danske organisationer her. Vær opmærksom på, at den organisation der skal være formelt ansvarlig for en eventuel bevilling, skal være den, der er beskrevet under A.1. Angiv oprettelsesår og beskriv kort organisationens historie, formål og evt. hovedaktiviteter. Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med udviklingsprojekter generelt? Hvilke erfaringer har organisationen med at arbejde med det specifikke emne som dette projektforslag drejer sig om? A.3 Den/de lokale samarbejdspartner(e) Her beskrives på tilsvarende vis den lokale partners organisation, legitimitet, erfaring og kapacitet. Det er vigtigt at få beskrevet den lokale partner, da der i vurderingen bliver lagt vægt på i hvilket omfang den lokale partner er i stand til at gennemføre og aktivt bidrage til det foreslåede projekt. Angiv organisationens navn, formål, antal medlemmer, og oprettelsesår. Hvilken type organisation er det (f.eks. græsrodsorganisation, udviklings-ngo, fagforening el. andet)? Beskriv hvordan ledelsesstrukturen er opbygget. Beskriv partnerens relation til projektets deltagere. Beskriv partnerens erfaring med gennemførelse af udviklingsaktiviteter. A.4 Erfaringer, kapacitet og samarbejdets potentiale Der lægges vægt på at der er tale om en etableret samarbejdsrelation mellem de involverede partnerorganisationer. Derfor er det vigtig at få beskrevet jeres tidligere samarbejde. Dette behøver ikke at begrænse sig til tidligere projektsamarbejder, men kan også være erfaringer der er indhøstet i forbindelse med andre samarbejdsformer. Beskriv den danske organisations tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (f.eks. lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til partner o. lign.) Beskriv samarbejdspartnerens tidligere erfaringer og kapacitet i forhold til gennemførelsen af netop dette projekt (f.eks. lokalkendskab, sektorfaglig viden, langvarig relation til partner o. lign.) Beskriv på hvilken måde samarbejdet forventes at styrke den lokale partners rolle som civilsamfundsorganisation. A.5 Forberedelsesprocessen Her skal forberedelsen frem til den afsluttende projektformuleringen beskrives. Der lægges bl.a. vægt på, at forberedelsesprocessen er gennemført i tæt dialog mellem ansøgeren og den lokale partner, såvel som med den faktiske målgruppe for projektet, så vidt det er muligt. Hvordan og hvornår er idéen opstået og udviklet? Beskriv forberedelsesprocessen, herunder hvem der har deltaget og på hvilken måde - både den danske og den lokale partners rolle og konkrete aktiviteter. Beskriv hvordan den lokale partner i samarbejdslandet har bidraget til forberedelsen af den afsluttende projektformulering. Angiv hvis undersøgt om de lokale og/eller nationale myndigheder har givet udtryk for at være indforståede med projektets gennemførelse. B. BESKRIVELSE AF DET PÅTÆNKTE PROJEKT Denne sektion skal beskrive det projekt, som den afsluttende projektformulering lægger op til. Det skal indeholde de overvejelser og analyser, I og jeres partner har gjort i forbindelse med tilrettelæggelsen af dette projekt. Det skal give svar på spørgsmålene: - Hvad er den relevante baggrundsviden? - Hvilke sammenhænge er vigtige? - Hvilke interessenter er vigtige? PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 15

16 Her skal I også beskrive, hvor der er behov for mere informationer og yderligere diskussioner for at kunne besvare disse spørgsmål. Det vil danne grundlag for beskrivelsen af formålet med den afsluttende projektformulering i sektion C. B.1 Baggrund Dette afsnit skal vise, at I har kendskab til den sammenhæng, hvori jeres projekt skal operere. Der tænkes ikke på en generel beskrivelse (f.eks. et lands politisk økonomiske historie), men på en konkret beskrivelse af de sammenhænge, der er relevante for projektets tema. Dette afsnit danner bl.a. baggrund for problemanalysen (B.2). Beskriv den sammenhæng (geografisk, politisk, socialt og kulturelt), som projektet indgår i. Hvilket hovedområde/sektor (f.eks. uddannelse, landbrug, energi, fortalervirksomhed el. lign.) arbejder jeres projekt indenfor? Beskriv de lokale forhold inden for denne sektor. Beskriv kort de relevante lokale myndigheders og andre organisationers (herunder Danidas) indsats i sektoren. B.2. Problemanalyse Her beskrives de problemer, som anses for at være de væsentligste for jeres projekt, samt deres årsager (som I har været inde på i afsnit B.1). Beskrivelsen skal relateres til både kvinders og mænds situationer og muligheder (som kan uddybes for hver af de forskellige dele af målgruppen i afsnit B.5). Beskriv de hovedproblemer, som indsatsen forventes at bidrage til at løse. Redegør for de grundlæggende årsager til problemerne. Hvorledes har spørgsmål om kvinders og mænds (piger og drenges) særlige forudsætninger, roller, behov og interesser indgået i problemanalysen? B.3 Indsatsens målsætninger Her beskrives projektets målsætninger. Der skelnes mellem det overordnede mål, som angiver det bredere mål projektet bidrager til, men som man ikke kan forvente at det opnår i perioden, og de konkrete projektmål, som det er forventeligt, at projektet faktisk vil opnå. Målsætningerne skal afspejle problemanalysen ovenfor. Angiv det overordnede mål med projektet (maks. 2 linier). Angiv de (maks. 3) formål, som projektet i sig selv tager sigte på at indfri. B.4 Omkostningsniveau og forventet tidsperiode Et overslag over projektets forventede økonomiske og tidsmæssige omfang er vigtigt, eftersom projektet vil blive vurderet i lyset af budgetstørrelsen samt ansøgerens og partnerens erfaringer. Angiv et overslag på de forventede projektomkostninger (i d.kr.). Angiv den forventede indsatsperiode i antal år (herunder om der er tale om projekt der forventes opdelt i faser eller indgår i jeres organisations eventuelle programaftale med Danida). B.5 Målgruppe og deltagere Angiv en konkret beskrivelse af projektets målgruppe. Hvis der er behov for yderligere uddybning, skal der i C-sektionen beskrives, hvordan I planlægger at skaffe disse informationer. Beskriv projektets målgruppe: Angiv antal personer, kønsfordeling og eventuelt socialt, etnisk eller andet tilhørsforhold. Forventes der iværksat aktiviteter, som særligt tilgodeser kvinders/pigers langsigtede interesser? Hvis ja, beskriv. PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 16

17 B.6 Indsatsens strategi og bæredygtighed Her skal I beskrive sammenhængen mellem de problemstillinger, som I har fremhævet som de vigtigste, de fordele, som partnerne har, og den måde I vil arbejde på. Der lægges vægt på, at I kan redegøre for, hvorfor dette er den bedste måde for jer at opnå jeres mål og sikre de bedste resultater, som også vil vare ved, efter at projektet er afsluttet. Hvis det på nuværende tidspunkt ikke er muligt f.eks. at sandsynliggøre bæredygtigheden af det fremtidige projekt, skal der i C- sektionen beskrives, hvordan I planlægger at bruge den afsluttende projektformulering til at afklare denne problemstilling. Beskriv planlagte eller overvejede fremgangsmåder og aktiviteter. På hvilken måde forventes serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed at indgå i strategi (jvf. krav til den pågældende indsatstype, se Projektpuljens retningslinjer)? Angiv overvejelser over hvorledes projektdeltagerne (herunder kvinder/mænd og børn og unge) vil komme til at deltage i gennemførelsen af indsatsen. Bæredygtighed: Angiv overvejelser over hvorledes projektets effekter forventes videreført. C. HVAD SKAL UNDERSØGES? Denne sektion af ansøgningen beskriver selve den afsluttende projektformuleringsproces. C.1 Hvorfor lave afsluttende projektformulering? Her skal I beskrive de vigtigste spørgsmål, som skal afklares og emner, der skal uddybes, jvf. jeres analyser og projektbeskrivelse i sektion B. Angiv de problemstillinger og spørgsmål, som skal afklares i forbindelse med den afsluttende projektformulering (OBS: den afsluttende rapport skal i sin konklusion som minimum redegøre for resultaterne desangående). C.2 Hvordan vil I arbejde med at afklare disse spørgsmål (aktiviteter & arbejdsmetoder)? Der lægges vægt på, at partneren og målgruppen samt evt. andre relevante aktører så vidt muligt er direkte inddraget i projektforberedelsen og i den afsluttende projektformulering, fx ved brug af workshops og andre inkluderende metoder. Angiv en arbejdsplan for besøget, som sikrer, at de ovennævnte problemstillinger og spørgsmål bliver afklaret. Beskriv den lokale partners rolle og deltagelse i undersøgelsesprocessen. Gør rede for på hvilken måde projektets målgruppe (mænd, kvinder, børn og unge) vil blive inddraget i processen. Forklar kort de arbejdsmetoder, som undersøgelsesgruppen vil benytte sig af. C.3 Hvem skal deltage i den afsluttende projektformulering (sammensætning af gruppen)? Dette afsnit skal vise, at gruppen er sammensat på en måde, som sikrer, at de relevante faglige kompetencer og erfaringer er tilstede. Hvilke personer består gruppen af? Og hvilken tilknytning har de(n) pågældende person(er) til henholdsvis den danske NGO og lokale partner? Angiv uddannelse (eller erhverv) og beskriv de kvalifikationer, som er relevante for den afsluttende projektformulerings gennemførelse. (OBS: CV er vedlægges for hver deltager fra den danske organisation.) Angiv, hvis det påtænkes at benytte lokal(e) konsulent(er), herunder hvilke kvalifikationer og hvilken rolle/opgave vedkommende skal have på holdet. (OBS: CV er vedlægges for hver lokal konsulent, så vidt disse vil modtage midler fra Projektpuljen). PROJEKTPULJEN Afsluttende projektformulering 17