Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 1. semester, BP1:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: 2013 Semester: 1. semester Hus: 22.1 Dansk projekttitel: Paradigmeskift i dansk udviklingsbistand Engelsk projekttitel: Paradigm shift in danish development aid Projektvejleder: Susanne Klausen Gruppenr.: 1 Studerende (fulde navn og studienr.): Emil Nygaard Holteman Rasmus Monrad Ågård Magnus la Cour Bravo Muñoz Lasse Ingstrup Eg Christina Nielsen

2 Stine Stuhaug Welander Karen Andrea Thorup Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: Ved to til tre medlemmer i gruppen er omfangskravet 30 til 50 normalsider, svarende til til anslag. Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 40 til 60 normalsider, svarende til til anslag. Ved seks til syv medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til til anslag. Ved otte medlemmer i gruppen er omfangskravet 60 til 80 normalsider, svarende til til anslag. Bilag indgår ikke i side- og anslagsomfanget. Afviger projektrapporten fra overstående side- og anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er anvendt et eksamensforsøg. 2

3 Paradigmeskrift i dansk udviklingsbistand Udarbejdet af: Emil Nygaard Holtemann Rasmus Monrad Ågård Magnus la Cour Bravo Muñoz Lasse Ingstrup Eg Christina Nielsen Karen Andrea Thorup Stine Stuhaug Welander Roskilde Universitet 1. semester Basisprojekt 1 Dato: 19/ Anslag: Vejleder: Susanne Klausen 3

4 Abstract Dansk Dette projekt undersøger hvorfor Danmark giver udviklingsbistand, herunder hvilke interesser der har været styrende for måden man giver bistand på. Derfor starter projektet med at se på den historiske udvikling i dansk udviklingsbistand. For at få et overblik over de historiske ændringer på internationalt plan, tager projektet udgangspunkt i en række udviklingsteorier: moderniseringsteori, afhængighedsteori, den neoliberale udviklingsteori og good governance, da forestillingen om god udviklingsbistand og udviklingspolitik har ændret sig gennem tiden. Den måde Danmark har givet udviklingsbistand på, har gennemgående fulgt de internationale udviklingspolitikker som udspringer af de udviklingsteorier der har været fremtrædende på det tidspunkt. Fattigdomsbekæmpelse er det mest oplagte incitament for at yde bistand og selvom der gennem tiden har været forskellige andre styrende interesser i spil for udviklingsbistanden, er dette fortsat den primære årsag til at yde bistand. Der er en del erhvervsinteresser, og derudover blev sikkerhedspolitik en vigtig interesse i udviklingspolitik, især efter 11. september 2001, hvor Danmark lavede en omlægning af udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter. Dermed blev målsætningerne ændret sådan at stabilitet, sikkerhed og kampen mod terrorisme blev et fokuspunkt i flere lande. Erhvervsinteresser og handel har altid været en del af grunden til at give udviklingsbistand, både fra dansk side, og internationalt. Dette gælder helt fra Marshall-hjælpen i 1948 til Danidas udviklingspolitik anno 2013, som det ses i udgivelsen Udviklingssamarbejdet -en investering i fremtiden. Andre interesser har gennem tiden også været flettet ind i udviklingsbistanden i form af konditionaliteter. Ændringen mod et større fokus på good governance er et eksempel på sådanne konditionaliteter, hvor donorlandene stiller visse krav til modtagerlandets regeringsførelse. Danmark har dog altid været, og er stadig, et af de lande i verden der er bedst til at give udviklingsbistand med et fattigdomsorienteret fokus. I projektet kommer vi ind på Jodi Dean og Søren Juuls solidaritetsbegreb, om en mere universel solidaritet, og hvordan denne kan forklare opbakningen bag og viljen til at give udviklingsbistand. Solidaritet som årsag bliver på den måde et alternativ til de mere pragmatiske årsager projektet primært beskæftiger sig med. Projektet rundes af med en perspektivering til nyere tendenser i udviklingspolitik, samt alternative måder at yde udviklingsbistand på. 4

5 English This paper examines the reasoning behind Danish distributed developmental aid, and in relation to this, what kind of interests have been influential in the distribution of developmental aid. The paper begins with a historical view on the trends in Danish development policies. To get an overview of the historical changes on the international level, the paper is based on a number of development theories: modernization theory, dependency theory, neoliberal development theory and good governance, because the idea of developmental aid and development policy has changed through time. The Danish development policies have basically complied with the international policies, which are based on the development theories that were prominent at the time. Fighting poverty is the most obvious reason for giving developmental aid, and even though various other reasons been influencial on the developmental policies, this is still on of the main cause. There tends to be a broad range of business interests and besides this, security policy became an important part of development policy, especially after 9/11/2001, when Denmark made an adjustment in foreign affairs and security policy priorities. In this way the development aims changed in a way that gave stability, safety and the war against terror a sharpened focus. Business and trading interests have always been a part of the reasoning behind developmental aid, both from an national and international point of view. That applies to the Marshall Plan from 1948 and still applies in todays development policies, which is clear in Danida s publication Udviklingssamarbejdet -en investering i fremtiden (The developmental partnerships -an investment in the future). Other interests have over time influenced the development aid through conditionalities. Good governance is an example of these conditionalities where donor countries have certain demands to the governance strategies of the recipient country. Denmark though, have always been, and still is, one of the best countries in the world, to keep the development aid focused on the fight against poverty. The paper also takes a look at Jodi Dean s and Søren Juul s term reflective solidarity, which is a more universal solidarity, and how this can explain the support and willingness to give developmental aid. Solidarity as a cause makes an alternative to the pragmatic reasons that the paper otherwise has been centered around. The paper closes with a perspective on newer tendencies in development policy and alternative ways to distribute developmental aid. 5

6 Indholdsfortegnelse Abstract... 4 Dansk... 4 English... 5 Indledning... 7 Motivation... 7 Problemfelt... 7 Afgrænsning... 8 Problemformulering... 8 Arbejdsspørgsmål... 8 Metode... 8 Overvejelser ift. problemstillingen og dets teoretiske indhold... 9 Processen bag opgavens tilblivelse... 9 Empirifelt Teorifelt Præsentation af teorier Afhængighedsteori (1970 erne) Neoliberal udviklingsteori (1980érne) Good governance i strategier for udviklingsbistand Solidaritetsbegrebet Præsentation af anvendt empiri Analyse: Good Governance Sikkerhedspolitik Solidaritet og udviklingsbistand Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 forklaring af komparative fordele Bilag 2 - Tabel 1 - Sikkerhedspolitik Bilag 3 - Begrebsliste Bilag 4 Projektdesign

7 Indledning Motivation Vi gik ind til dette projekt med en interesse omkring strategien bag tildelingen af udviklingsbistand vinklet fra den danske stat. Vi fandt tidligt i processen ud af, at der lå egeninteresser bag distribueringen af dansk udviklingsbistand, og undrede os over hvor stor en indflydelse disse havde. Kan det virkelig passe at nationale og erhvervsmæssige interesser er motiver, som er styrende for vores udviklingsbistand? Og er det i så fald rimeligt? Eller er det i virkeligheden et reelt ønske om at bidrage til en mere lige verden, som gør at vi hvert år donerer milliardbeløb til fattige lande, gennem såvel bilaterale som multilaterale kanaler? Solidaritet bliver dermed et spændende perspektiv yderligere at skulle tage stilling til, fordi menneskets evne til at sætte sig i andres sted kan være et relevant incitament til at give udviklingsbistand. Problemfelt Vi vil med projektet undersøge, hvilke strategiske skift man har kunnet se i dansk udviklingsbistands historie, og hvad der har forårsaget dem. Det vil vi gøre ved, dels at undersøge hvilke ideologiske tanker strategierne har taget afsæt i, og dels at kigge på hvilke interesser på nationalt og internationalt plan, der har sat deres aftryk på den politiske udformning og implementering af udviklingsbistanden. Vi vil derfor i projektet se på hvilke bevæggrunde, der har ligget til grund for de forskellige paradigmeskift, for derved at analysere os frem til hvordan udviklingsteoretiske skift har haft betydning for udviklingspolitik i praksis. Ydermere vil solidaritet indgå i opgaven som et argument for at give bistand. Vores udgangspunkt er som nævnt dansk udviklingsbistand, men for at forstå denne, er det afgørende at beskæftige sig med de bistandsstrategier, som er nedfældet af internationale organisationer som FN og OECD, som Danmark, i kraft af vi som medlem af disse organisationer, indgår i et samarbejde for strategiudarbejdelsen. Derfor vil en stor del af vores opgave ikke umiddelbart omhandle Danmark og den udviklingsbistand som udgår herfra. Målet for hele opgaven er dog at belyse hvilke interessenter der øver indflydelse på Danmarks bistandspolitik. 7

8 Afgrænsning I projektrapporten har vi fravalgt at fokusere på implementeringen og effekten af de enkelte bistandsprojekter. Vi har valgt at afgrænse os til at fokusere på giveren frem for modtageren, samt hvilke bevæggrunde der har ligget under de forskellige udviklingsstrategier. Vi vil derfor ikke komme ind på hvorvidt kriterierne for uddeling af udviklingsbistand er optimale, og vi vil heller ikke tage udgangspunkt i et specifikt modtagerland. Det kunne i forbindelse med strategierne dog være spændende at se bag om politikerne bag disse, samt at se hvorledes beslutningstagere i Danidas udviklingskomité har mulighed for indflydelse i relation til egne interesser, og hvordan beslutningsprocessen forholder sig, eftersom at bagvedliggende interesser fra start har fanget vores interesse. Disse spørgsmål er dog for brede til, at vi kan rumme dem i denne opgave. Problemformulering Hvilke interesser har historisk set været styrende for dansk udviklingsbistand og hvordan har dette haft betydning for udviklingspolitikken? Arbejdsspørgsmål 1) Hvad kan man udlede af ændringerne i den danske udviklingsbistands historie? 2) Hvilke ideologiske motiver ligger til grund for dansk udviklingsbistand? 3) Hvilke nationale interesser har ligget til grund for udviklingsbistanden? 4) Hvorfor følger konditionaliteter med den danske udviklingsbistand? Metode I det følgende afsnit beskæftiger vi os med projektets metodiske overvejelser. Vi har i arbejdsprocessen benyttet tre forskellige bøger om samfundsvidenskabelig metode: Den skinbarlige virkelighed af Ib Andersen, Den gode opgave af Lotte Rienicker og Peter Stray 8

9 Jørgensen, og Problemorienteret projektarbejde af Paul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen. Det er med inspiration fra disse bøger, at vi har designet opgaven: Vi finder vej til en problemformulering ved en afgrænsning af et problemfelt, hvorefter der redegøres for valg af teori og empiri. Herefter kommer en analyse af sammenhængene mellem teori og empiri, hvorefter vi gennem en diskussion kommer frem til konklusionen. Til sidst åbnes opgaven lidt op igen i en perspektivering. Overvejelser ift. problemstillingen og dets teoretiske indhold Når der skæres ind til benet i problemstillingens anatomi, ser vi, at vores problematik grundlæggende er et planlægningsproblem, fordi vi undersøger strategiske beslutninger, som ligger til grund for dansk og international policy-making. Vi undersøger skift i kutymer for tildeling af bistand, som i et kronologisk perspektiv kan anskues som anomaliske problemstillinger. Det er dog helt efter bogen når man i et planlægningsproblem, arbejder med teorier, at problemstillingen undervejs får anomaliske islet (Olsen 2011: 29ff). Projektet har en overvejende økonomisk og politologisk vinkel, men indeholder også et sociologisk aspekt. Politologisk beskæftiger vi os med udviklingen i danske og internationale institutioners distribuering af udviklingsbistand. Derudover undersøges det sociologiske begreb solidaritet i forbindelse med udviklingsbistand. I forlængelse af ovenstående bliver der redegjort for forskellige udviklingsteorier, og undersøgt hvordan de er relevante for udviklingspolitikken. Processen bag opgavens tilblivelse Vi lagde i pilotfasen ud med en fælles interesse i udviklingsbistanden, og hvorledes der lå skjulte interesser bag. Ved hjælp af rapport- og artikellæsning nåede vi frem til den erkendelse, at der generelt var en enorm åbenhed omkring disse interesser. Det næste skridt vi tog, var et eksplorativt skridt, hvor vi først indkredsede, og senere udvalgte netop de teorier som vi fandt hensigtsmæssige ift. vores problemfelt. Med disse teorier udfoldet, var det tid til at operationalisere teorien i analysen. Den efterfølgende diskussion beskæftigede sig med de problemstillinger vi analyserede os frem til, fremhævede hovedpointerne og gav os et fokus i konklusionen. Problemformuleringen indeholder et subjekt (interesse) og et objekt (dansk udviklingsbistand). Interesserne udgør et element i bistanden, idet bistandspolitikken tilrettelægges efter interessenternes behov, fx ved opstilling af konditionaliteter, som har til formål at fremme overordnede politiske målsætninger eller ideologiske standpunkter. Bistanden udgør derimod ikke et element i interesserne. Bistandens givne udformning skal ses som et outcome af tidens politiske 9

10 målsætninger og problemstillinger. I en deduktiv slutning ses bistanden som det afhængige objekt, mens interessen er det uafhængige subjekt. Empirifelt I det følgende redegøres for vores valg af empiri. Vores empiri består primært i tekster og analyser om emnet. Disse omfatter nøglepersoner, eksperter, forskere m. fl. Vi vil være opmærksomme på, i vores kritik af materialet, at det er sekundær empiri. Derfor har vi så vidt det er muligt, sørget for at få faktuel information flere steder fra, og dermed vil vi undersøge hvem forfatteren til den pågældende tekst er, da det er relevant, at vide hvor vedkommende er ansat, om vedkommende har nogle interesser i emnet eller på anden måde er farvet i sin analyse. Desuden er fortolkninger altid forskellige afhængigt af omstændighederne, og hvem der har foretaget dem. En af de tekster vi kigger på er Danidas nylige udgivelse Udviklingssamarbejdet, en investering i fremtiden, der er den første af sin slags, som skal formidle til befolkningen, at udviklingsbistanden også har økonomiske fordele for Danmark. Vi har kigget på flere artikler bl.a. Lene Elmegård Bladts artikel i Tidsskrift for historie, der er en analyse af; hvilke lande der har fået tildelt udviklingsbistand af Danmark de sidste ca 50 år; og hvad grundlaget har været for at netop disse lande blev valgt til at modtage bistand. Derudover har vi brugt som er en hjemmeside udarbejdet af Aarhus Universitet om dansk udviklingsbistands historie. Den har vi brugt til at få et godt overblik over hvilke kriterier og prioriteter der har haft indflydelse på forvaltningen af dansk udviklingsbistand, også skiftet til en mere neoliberal tankegang hvor erhvervsinteresser får en mere officiel betydning for valget af modtagerlande. Vi har læst Søren Juuls Modernitet, velfærd og solidaritet og Jodi Deans Refleksive solidarity, begge for at forstå begrebet refleksiv solidaritet, og hvorfor dette kan være relevant for de moralske årsager bag tildelingen af udviklingsbistand. Desuden har vi brugt data fra undersøgelsen Holdninger til ulandsbistand og miljøbistand af Mette Tobiasen fra Her er et udsnit på danskere er blevet spurgt om deres holdning til forskellige spørgsmål om udviklingsbistand. Det vil vi bruge i analysen, hvor vi vil beskrive hvilken betydning den refleksive solidaritet kan have for tildelingen af udviklingsbistand. Danida ønsker at være åben om administrationen af Danmarks udviklingssamarbejde. Dette citat fra Danidas hjemmeside agter vi at benytte til fremskaffelse af vores kvantitative empiri. På deres hjemmeside findes der årsberetninger, samt mange tabeller, som viser hvad Danidas støttekroner 10

11 går til, fordelt på kategorier, områder etc. Vi vil bruge disse kvalitative data til at analysere os frem til, hvorvidt der er sammenhæng mellem: Vores hypoteser, kendte udviklingsteorier samt det som eksperter, embedsmænd og politikere udtaler. Desuden vil vi med hjælp fra The Economists database, kigge på sammenhængen mellem de lande vi støtter, og Danmarks sandsynlige sikkerhedsinteresser. I forbindelse med de sikkerhedspolitiske ændringer, vil vi bruge En Verden Til Forskel, som er regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand fra Dette er relevant i forhold til de sikkerhedspolitiske ændringer der skete i 00 erne med tiltrædelsen af en VK regering i Derudover bruger vi DIIS (Dansk institut for internationale studier) rapporten udarbejdet i 2012, som skildre ændringerne der er sket i udviklingsbistanden, Cia world fact book er brugt til at finde kvantitativ data til det sikkerhedspolitiske afsnit, det er bl.a. antallet af personer med islamistisk religiøs overbevisning. Teorifelt Vi har valgt at forholde os til udviklingsbistandens historiske udvikling, samt hvilke teorier der har ligget til grund for strategierne bag denne. I det følgende afsnit vil vi give en beskrivelse af, hvilke teorier vi har valgt at tage i brug. Udviklingsteorierne beskriver, fortolker og forklarer samfundsmæssige forandringsprocesser. Teorierne går på tværs af økonomi og politologi, hvoraf vores fokus vil ligge på en politologisk indgangsvinkel, men også have et sociologisk aspekt. De valgte teoretikere, som beskæftiger sig med teori for udviklingsbistand, er Samir Amin og W.W. Rostow. Disse teoretikere arbejder inden for en tidsperiode, som strækker sig fra 1950 erne og frem til 1980 erne. I 1950 erne og 1960 erne var udviklingsteorien påvirket af moderniseringsteorien, som fokuserede på hvordan udviklingslandene gennem efterligning af i-landendes udviklingsforløb, skulle opnå samme udviklingsstadie. I 1980 erne begyndte donorlandene at stille krav til modtagerlandene på forskellige områder, bl.a. overholdelse af menneskerettigheder, demokratisering, korruptionsbekæmpelse og afholdelse af frie og fair valg, som betingelse for modtagelse af udviklingsbistand, som yderligere betegnes som good governance. I udviklingsbistand og udviklingspolitik har forestillingen om, hvad god udvikling er ændret sig over tid. 11

12 Vi har valgt at beskæftige os med følgende tre udviklingsteorier: Moderniseringsteori, afhængighedsteori og den neoliberale udviklingsteori. Disse teorier har haft indflydelse på den globale diskurs, for strategierne bag fordelingen af og forståelsen for udviklingsbistand. Denne diskurs har også haft indflydelse på den danske politik bag distribuering af udviklingsbistand. I forbindelse med den historiske udvikling af dansk udviklingsbistand, kan netop disse teorier, der har gjort sig gældende for den internationale diskurs, også vise sig relevante for den nationale. Vi vil trække paralleller fra teorierne til den historiske udvikling i strategierne for dansk udviklingsbistand, og bruge de valgte teorier som empirisk belæg. Præsentation af teorier Vi vil her redegøre for de teorier vi har benyttet os af i projektet. Rostows moderniseringsteori For Walt Whitman Rostow at se gennemgår stort set alle samfund en ensartet udvikling, bestående af fem økonomiske faser. Udviklingen kan forløbe over et kortere eller længere tidsrum, og have forskellige særegne hindringer at overkomme. Disse kan eksempelvis være kulturelle, historiske eller klimatiske, men overordnet set vil alle samfund gennemgå den samme proces. Denne proces består af følgende fem faser, hvoraf vi har valgt at lægge et særligt fokus på 2. og 3. fase, da vi anser disse for værende mest relevante i forhold til den udviklingspolitik som tog afsæt i denne teori. Det traditionsbundne samfund Den første fase i udviklingen omtaler Rostow som det traditionsbundne samfund. Denne type samfund er præget af begrænsede produktionsmuligheder, og som følge heraf, en ringe grad af social mobilitet. Produktionsstigninger forekom, som fx ved opdagelsen af en ny afgrøde, men i det store og hele var betingelserne for produktionen meget ensartede over lang tid, og bar præg af primitiv teknologi, og en manglende forståelse for effektiv udnyttelse af den materielle omverden. Uforudsigelige hændelser, som en fejlslagen høst eller en epidemi, kunne have betydelige konsekvenser for handelens omfang og for den generelle levestandard (Rostow 1963: 16ff). 12

13 Forudsætninger for take-off På et givet tidspunkt vil dette traditionelle samfund så småt påbegynde en økonomisk og politisk omformning. Det er her Rostow fastsætter anden fase, som han kalder forudsætninger for take-off. Større økonomisk udvikling begynder her at betragtes som en nødvendighed, og en ny nationalisme vokser frem, som er i strid med tidligere tiders regionale jordbesidderes interesser. Det er ifølge forfatteren forekommet på to forskellige måder rent historisk: det generelle tilfælde, med hvilket han henviser til den europæiske industrialiserings udvikling, og det specielle tilfælde, som gjorde sig gældende for de nye nationer, som så at sige udsprang fra England. Det er nationer som USA, Australien og New Zealand, som, i det omfang vi holder fokus på de relevante elementer for denne økonomiske udviklingsteori, var befolket af nybyggere der allerede havde et kendskab til disse omformningsprocesser fra England af, og som i øvrigt havde foretaget et radikalt brud med de traditionelle magt- og produktionsstrukturer som stadig herskede der hvor de kom fra. Derudover adskilte disse landes udvikling sig fra Europas ved at have uanede mængder uberørt dyrkbar jord til rådighed, hvilket motiverede en fremadskridende økonomi. Disse landes forudsætninger bestod mest i at undgå blot at blive råstofeksportører, men at finde en profitabel måde, hvorpå de kunne foretage skiftet fra landbrugs- til industrisamfund (Rostow 1963: 30ff). Det grundlæggende for begge tilfælde er, at investeringer og handel gradvist antager nye dimensioner. Investeringerne retter sig imod tiltag, der kan gavne den fremvoksende industri, og handlen orienterer sig efterhånden udover det regionale, og ud imod et nationalt og internationalt marked. Med Rostows egne ord kan man med rimelighed beskrive det essentielle i overgangen som en stigning i investeringstempoet til et niveau, som regelmæssigt, væsentligt og mærkbart overstiger befolkningstilvæksten (Rostow 1963: 34). Dette vil kræve ny videnskab og en relativt konstant strøm af nye opfindelser. Det vil i denne fase være vigtigt at fokusere på hurtigt virkende produktionsforbedringer, baseret på ressourcer som er let tilgængelige, og som man har i rigelige mængder af. Dette skal skabe den driftskapital som dels skal kick-starte industrialiseringsprocessen, dels betale for de omkostninger samfundet måtte have i en sådan overgangsperiode, og dels brødføde den befolkning som vil vokse, som følge af udsigterne til en fremtid med højere levestandarder og flere muligheder. Denne driftskapital vil hovedsageligt komme fra effektiviseringer i landbruget og i råstofudvindingen (Rostow 1963: 33-38). 13

14 Det er af afgørende betydning at investere i transportsektoren og andre kollektive projekter i denne periode. Kollektive investeringer adskiller sig fra private investeringer ved særligt tre karakteristika: For det første har de en lang fordøjelsestid, hvilket vil sige at de ikke med det samme giver et afkast. De svarer sig dog bestemt i det lange løb. For det andet må man fra start af erkende, at de kollektive investeringer af natur er meget omfattende, og er noget man må satse helhjertet på. Ingen kan bruge en halv jernbane til noget. For det tredje falder udbyttet ikke kun tilbage på investoren, men på samfundet som helhed. Disse tre kendetegnende omstændigheder kræver en regerings indblanding, hvis investeringerne skal føres ud i livet. Enkelte startinvesteringer og deres relativt hurtigt høstede profitter klarer ganske enkelt ikke opgaven (Rostow 1963: 38ff). I takt med denne samfundstransformation sker også en gradvis ændring i arbejdsdelingen, og befolkningen må indstille sig på at udføre nye specialiserede, afgrænsede, monotone og, i takt med den teknologiske udvikling, konstant foranderlige arbejdsopgaver. Den enkelte vil fremover i mindre grad vurderes ud fra vedkommendes familie, klan eller endog fag, men derimod ud fra dennes individuelle evne til at udføre sine specialiserede funktioner i den nye industrielle arbejdsdeling. En anden faktor som ofte har gjort sig gældende for samfund, som gik fra at være traditionsbundne og ind i take-off-fasen, har været at den gamle jordejende elite erstattedes af en ny politisk elite, med en ny politisk dagsorden. Det har i mange tilfælde udmøntet sig i en ny nationalisme, som, i større eller mindre grad, har fortrængt de gamle regionale grænser, og etableret nationalstater. Denne reagerende nationalisme har tit og ofte haft rødder i en erkendelse af at fædrelandet forsømte at beskytte ens interesser imod eksempelvis fremmede magter, men kunne også, som i det prøjsiske tilfælde, grunde i forståelsen for hvilke politiske og økonomiske muligheder der lå gemt i national enhed (Rostow 1963: 40f). De tidligere koloniområder har også været præget af nationalistisk reaktion. Om end imperiemagternes politik i koloniområderne i store træk ikke var hensigtsmæssig for disse områders modernisering, så medbragte de dog et værdisæt, en viden, og en måde at drive samfund på, som delvist smittede af, delvist blev kolonibefolkningen direkte pålagt, og som ikke desto mindre skubbede deres samfund ind i en omformningsproces. Visse elementer fra kolonibefolkningen viste sig velvillige til at tage del i den, af imperiemagten foranledigede omformningsproces, og blev således, med Rostows egne ord: inddraget i det minimum af moderne økonomisk aktivitet, der var 14

15 nødvendigt for at drive handel, for at producere det kolonimagten ville eksportere, og for at fremstille de varer som kunne afsættes på de lokale ekspanderede markeder i byerne og i de kommercialiserede landbrug (Rostow 1963: 42). Modtageligheden fra kolonibefolkningens side overfor denne eksporterede modernitet, kalder Rostow for positive demonstrationsvirkninger. I både modsætning og supplement til disse, opstod også visse negative demonstrationsvirkninger, som tog form af førnævnte nationalistiske reaktion. Ud fra et samspil mellem positive og negative demonstrationsvirkninger, altså kræfter fra den økonomisk progressive, og den politiske/militære fløj, dannedes koalitioner som baserede sig på ét fælles mål: dannelsen af en uafhængig, moderne nationalstat (Rostow 1963: 40-43). Take-off Når nu forudsætningerne for take-off er på plads, kan vi bevæge os ind i tredje fase: selve takeoff -fasen. Her bliver de tendenser og tiltag, som havde sin spæde fødsel i sidste fase, mere dominerende, og læren om rentes rente bliver, så at sige, bygget ind i samfundets vaner og institutionelle struktur (Rostow 1963: 20). Landbruget må nu tage nye teknikker i brug for at tilpasse sig den voksende industri. I løbet af et par årtier vil samfundets grundstruktur have forandret sig radikalt, dels selvfølgelig økonomisk, men også politisk, da den politiske diskurs nu vil orientere sig imod at sætte økonomisk udvikling i højsædet. Et take-offs begyndelse kan sædvanligvis spores tilbage til en særlig kraftig impuls (Rostow 1963: 50). Denne impuls kan eksempelvis tage form af en revolutionerende teknologisk opfindelse, en politisk omvæltning eller ændringer i det internationale bytteforhold. Det mest interessante er imidlertid ikke impulsen i sig selv, men snarere den (forhåbentligt) positive reaktion som samfundet har på denne impuls. Rostow opstiller tre betingelser som må være til stede ved et take-off : 1) En stigning i de produktive investeringer fra f. eks. 5 % eller mindre til over 10 % af nationalindkomsten, 2) udviklingen af en eller flere betydelige industrielle sektorer i hurtig økonomisk ekspansion, og 3) tilstedeværelsen eller den hurtige opbygning af en politisk, social og institutionel ramme, som udnytter impulserne til ekspansion i den moderne sektor og de potentielle ydre effektivitetsvirkninger af take-off, og som giver den økonomiske udvikling en konstant karakter (Rostow 1963: 54). Ligesom i forudsætningsfasen er det også nu vigtigt med profitter fra hastigt ekspanderende sektorer. Det nytter dog ikke meget, hvis ikke indkomsterne ligger i hænderne på progressive investorer, herunder evt. staten. Ekspanderende pengeinstitutter har i denne historiske fase spillet en væsentlig rolle, da de har givet øget adgang til driftskapital for folk 15

16 som ønskede at investere. En skillelinje mellem forudsætningsfasen og denne fase ligger i betydningen af udenlandsk efterspørgsel, som vil spille en større rolle nu end tidligere. Dels selvfølgelig pga. selve afsætningen, men måske i endnu højere grad pga. de udenlandske investeringer i landets industri, som øget efterspørgsel bevirker (Rostow 1963: 20-21, 50-56, 62-70, 75-76). Udviklingen mod modenhed Når nu de nye industrielle produktionsformer har konsolideret sig, og er begyndt at dominere økonomien, kan samfundet begynde at vokse sig ind i den nye struktur, og optimere potentialet ved de nye muligheder. Det er i denne fase, kaldet udviklingen mod modenhed, at samfundet finder sin plads i den internationale økonomi. Produktionsmæssige begrænsninger er i overvejende grad ophævet, og man kan nu, med % af den årlige nationalindkomst investeret i industriel produktion, sikre at produktionen stiger mere end befolkningstilvæksten. Masseforbrugets epoke Sidste fase kaldes masseforbrugets epoke, og er det vi kender fra de fleste vestlige lande i dag. Vi er nu nået til et punkt hvor realindkomsten pr. indbygger er så høj, at den enkelte har råd til et forbrug, der når ud over de mest elementære fornødenheder. Arbejdsdelingen tager i denne fase ny form. Flere mennesker vil være uddannede, og besidde kontorbaserede jobs, frem for at arbejde på markerne eller i den direkte produktion på fabrikkerne. Samfundet som helhed er nu velstillet nok til at kunne flytte ressourcer fra produktion over i velfærd (Rostow 1963: 23-24). Afhængighedsteori (1970 erne) Afhængighedsteori opstod i midten af 1960 erne inspireret af Marx, og var en kritisk reaktion på moderniseringsteoriens ensidige fokus på økonomisk vækst. De kritiske modsvar til moderniseringsteorien som opblomstrede i denne periode, kan samles under én paraply: Afhængighedsteori (Grøndahl 2004: 18). Den Egyptiske økonom Samir Amin var en af de mest betydningsfulde i perioden, og hans teoretiske tilgang vil vi gå i dybden med senere i dette afsnit. Afhængigheden til i-landene blev allerede i kolonitiden etableret, da de rige lande udnyttede 16

17 u-landenes ressourcer, uden at de fattige lande fik del i den økonomiske fremgang (Grøndahl 2004: 19). Afhængighedsteoretikerne påpegede, at ulandene ikke ville gennemgå den samme udviklingsproces som i-landene, og at i-landenes indblanden i den tredje verden ikke ville forårsage udvikling, men snarere underudvikling. Afhængighedsteori belyste hvordan i-landene har udviklet sig på bekostning af u-landene, og påpegede samtidigt, at så længe forbindelserne til i-landene består, vil udvikling af den tredje verden være yderst tvivlsom (Andersen 1979: 117f). Afhængighedsteoretikere arbejdede især med problemstillingen, ved at kigge på koblingen mellem samhandel og udvikling. Underudviklingen mentes at opstå, da u-landene sælger råvarer til i-landene, og i-landene sælger færdigproducerede varer tilbage til u-landene. Da færdigproducerede varer øges mere i værdi end råvarer, sker der et ulige bytte. Dette sker da efterspørgslen på færdigvarer stiger hurtigere end på råvarer, og denne proces menes derfor at medføre underudvikling af u-landene. Forklaringen ligger ydermere i u-landenes lave arbejdslønninger, som gør, at varer kan produceres billigere end i i- landene. Arbejderne i u-landene får blot en brøkdel af værdien af det arbejde de udfører, og betydeligt mindre end det som i-landsarbejdere får, hvilket bevirker en værdioverførsel (Martinussen 1987: 29). I modsætning til moderniseringsteoretikere tror afhængighedsteoretikere altså ikke, at u-landenes udvikling vil være lineær, sådan som industrialiseringsprocesserne har været i i-landene, da allerede industrialiserede samfund har indflydelse på u-landenes udvikling (Rønsbo 1997: 38f). Kernen i afhængighedsteori er derfor, at u-landene må løsrive sig fra det kapitalistiske system, for derigennem at opnå en uafhængig økonomi og skabe mulighed for økonomisk fremdrift. Således var afhængighedsteori allerede fra starten knyttet til en forståelse af udvikling, der modsvarede den vestlige verdens opfattelse af industrialismen som den eneste legitime modernitet (Rønsbo 1997: 38). Samir Amin beskæftiger sig som tidligere nævnt med afhængighedsteori, og er en af center-periferimodellens ophavsmænd. Han har ved hjælp af denne teori sammenfattet de vigtigste forskelle og afhængighedsforhold i i- og u-lande, og udvikler herigennem en økonomisk forståelse af de komplekse bytteforhold mellem centeret og periferien. 17

18 Centeret er karakteriseret ved at have en selvstændig økonomi, som ikke er underlagt ydre faktorer. Centeret har også en god kobling mellem landbrug og industri, hvor der bliver produceret på et teknologisk højt niveau. Periferien har derimod ikke selv økonomisk kontrol og deres produktion er i høj grad baseret på billig arbejdskraft. Koblingen mellem sektorerne er ringe (Martinussen 1987: 27f). Amins teori ser centrene som selvbærende økonomiske systemer, fordi de rummer både en sektor, der producerer kapitalgoder, men også en sektor der producerer forbrugsvarer. Periferien mangler begge dele, og de er derfor blevet dybt afhængige af det globale marked. Samir Amin knytter underudvikling sammen med, hvordan periferilandenes afhængighed af centerlandene opstod, og forsøger bl.a. at påvise, hvordan de forskellige afrikanske samfunds oprindelige struktur er blevet ødelagt af trekantshandlen. Efter den industrielle opblomstring fik Afrika en funktion, som eksportør af råvarer. Periferiens økonomi orienterer sig imod centrumlandenes behov, og netop derfor, mener Amin, at der sker en unaturlig udvikling i udviklingslandenes industri (Amin 1979: 162 ff). Amin ser den ulige udvikling og udviklingsteorierne gennem et marxistisk syn, men mener ikke at socialistiske revolutioner vil gøre op med de ulige forhold, da staten herigennem tillægges for stor magt. Det var dog generelt for afhængighedsteoretikere i tiden at de gik ind for socialistiske revolutioner som beskrevet i Afhængighedsteori :...insisteren på gennemførelse af socialistisk revolution i de perifere lande som mulighedsbetingelse for iværksættelse af en kvalitativ form for udvikling, der tog udgangspunkt i massernes behov. (Andersen 1979: 118). En del forskere sætter spørgsmålstegn ved om Amins Center-periferi-model kan bruges i den moderne verden, da mange u-lande er mere økonomisk udviklede end modellen lægger op til, mens man samtidigt også kan påstå at i-landenes afhængighed til verdensmarkedet er mere udviklet (Grøndahl 2004: 18). Amins model blev anvendt til at beskue nogle hovedforskelle i relationen mellem i- og ulande, men mødte modstand på det praktiske plan. Kritikere mente, at udviklingslandene ville få alvorlige problemer, hvis de afkoblede sig verdensmarkedet da de var afhængige af varer, som de kun kunne købe af industrialiserede samfund. U-landenes afhængighed af i-landene kan ikke med sikkerhed siges at være hele problemet bag u-landenes udviklingsproblemer, men Amins arbejde har dog hjulpet til forståelsen af ulige bytteforhold og afhængighed, og vi vil senere i opgaven forsøge at 18

19 stille disse idéer op imod moderniseringsteorien og Rostow, for derigennem at øge forståelsen af bistandsydelsens problematikker Neoliberal udviklingsteori (1980érne) Den neoliberale udviklingsteori tager afsæt i økonomisk vækst. Væksten skal forekomme ved en markedsliggørelse af landets resurser og derefter samhandel både nationalt og internationalt. Netop handel er essentiel i den neoliberale udviklingsteori, der findes to gode argumenter for handel (Pettinger): Udnyttelse af lokale overskud af naturressourcer: I Mellemøsten har de masser af olie, men uden samhandel ville al den olie ikke være til megen nytte. Japan har derimod ikke mange naturressourcer, og uden handel ville heller ikke de være særligt velstillede. Neoliberal økonomi: De komparative fordele, som er uddybet, forklaret og vist i bilag 1, dikterer at hvis man specialiserer sig der hvor man har lavest alternativomkostninger og handler sammen, bliver alle bedre stillet. Teorien, som er udarbejdet af Ricardo i 1800-tallet gør sig stadig gældende den dag i dag. Teorien blev oprindeligt formuleret i forhold til lande, men kan vha. heurisme gøre sig gældende inden for nationalstatens rammer. Homo economicus, maksimerer altid sin egen nytte, og det er netop hvad man gør, når man producerer det gode som indeholder de laveste alternativomkostninger i, og handler sig frem mod sit forbrugsmønster. Neoliberal udviklingspolitisk teori i praksis Der blev opstillet nogle konditionaliteter i form af en lånetype ved navn Strukturtilpasningsprogram (SAP) (World Health Organisation: SAP), som udviklingslandene skulle leve op til, for at modtage udviklingsbistand i form af lån fra verdensbanken og valutafonden. Lånetypen blev indført fra starten af 1980 erne, som redskab til at påvirke udviklingslandes markeder i en mere neoliberal retning (Bach 2008: 302ff). Neoliberal Governance SAP implementeres via en række konditionaliteter, herunder devaluering af valutaen, som har til formål at øge eksporten, da u-landenes varer bliver billigere for udlandet at købe. Derudover ønsker 19

20 man at sænke importen, for at skabe indenlandsk beskæftigelse, da det bliver dyrere at importere udenlandske varer. Hertil kommer krav om, at balancen på de offentlige budgetter skal sænkes, og en reducering af den offentlige sektor skal finde sted. Specielt kravet om en lavere beskatning af høj-indkomster for at øge incitamentet til at give den en ekstra tand på arbejdsmarkedet er af betydning. Effekten af det øgede arbejdsudbud kaldes Dynamiske effekter, men der skal også tages højde for substitutionseffekten, som tilsiger, at man for en mindre mængde arbejde kan opnå samme velstand, derfor skal den Dynamiske effekt være større end Substitutionseffekten, for at øge arbejdsudbuddet (Mankiw 2002: 421). Nedsættelse af told og afgifter, med det formå at øge samhandel og udnytte de komparative fordele mellem landene, et lavere lønniveau som gør at man kan producere varerne billigere. Derudover en privatisering af offentlige virksomheder og åbne op for udenlandsk konkurrence på det nationale marked. Statens rolle Til forskel fra neoliberalisme, accepterer man i et neoliberalt samfund at har staten en rolle. En populistisk fremstilling af disse to forhold, ville være at neoliberalisme er lig med ingen stat, hvor imod der i et neoliberalt samfund er en minimalstat. Rollen for minimalstaten i et neoliberalt samfund er i teorien at udbyde offentlige goder at bryde naturlige monopoler, korrigere markedsfejl, opretholde lov og orden, og sikre en makroøkonomisk stabilitet (Thirlwall 1994: 290). Good governance i strategier for udviklingsbistand I dette afsnit bliver begrebet good governance introduceret som både er et begreb og en udviklingsstrategi taget i brug af donorlandene, som en del af udviklingen fra neoliberalistisk udviklingsteori. Good governance er udledt af governance, hvoraf begge begreber dækker over et bredt og komplekst spektra fra styreform til forvaltning. Spektret bliver endnu bredere, da selve begreberne governance og good governance defineres forskelligt inden for både Verdensbanken, DAC (Development Assistance Committee) og Danida, som vi tager udgangspunkt i i forhold til udviklingsstrategi, eftersom at netop disse er de essentielle organisationer, hvori Danmark er repræsenteret i forhold til udviklingsbistand på en global skala. 20

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Til Trine og Gustav Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik

Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi Indledning Det diskuteres ofte, om globaliseringen er positiv eller negativ,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

Virksomheden Realdania

Virksomheden Realdania Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere